BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 326
Offentligt

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Dokumenttype

Bilagsrapport

Dato

Maj 2017

JOBFIRST

MIDTVEJSEVALUERING -

BILAGSRAPPORT

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Ref.

Chefkonsulent Jais Poulsen,

[email protected],

tlf.: 51 61 78 36,

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Midtvejsevaluering - Bilagsrapport

INDHOLD

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.1.1

4.2

4.2.1

4.2.2

4.2.3

4.2.4

4.2.5

4.2.6

4.2.7

4.3

INDLEDNING

BILAG 1: METODE

Borger-cases

Interviews med projektledere

Borger og medarbejdersurvey

BILAG 2: DATA OG BALANCETEST

Introduktion og sammenfatning

Data

Indsats-intensitet

Balancetest

BILAG 3: FIDELITET

Fidelitetsanalysens grundlag

Grundlag for vurdering af fidelteten

Fidelitetsfigurer

Grundelement 1: ”Klar rollefordeling fra start”

Grundelement 2: ”Borgerens jobmål sætter kursen”

Grundelement 3: ”Snuseperioden”

Grundelement 4: ”Vi prøver os frem og justerer løbende”

Grundelement 6: ”Intensiv fastholdelsesstøtte”

Grundelement 7: ”Praktik kombineret med ordinære timer”

Grundelement 8: ”JobFirst er afsæt for MinPlan – for job”

Fidelitet i borger-cases

BILAG 5: STYRKEBESKRIVELSER AF HYPOTESER OM

BORGERNES PROGRESSION

BILAG 6: CASE-BESKRIVELSER

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

INDLEDNING

Formålet med nærværende bilagsrapport er at belyse og gennemgå hovedrapportens metodiske

fremgangsmåde, præsentere figurer og tabeller knyttet til grundelementernes fidelitet samt præ-

sentere de otte case-beskrivelser for de udvalgte borgere.

”Bilag 1:

metode” beskriver de fire primære datakilder: Borger-cases, projektlederinterviews, de

kvantitative

data fra Discus’ ledelsesrapporter

(bygget på registerdata) samt data fra borger- og

medarbejdersurvey udsendt af Rambøll. Formålet med afsnittet er desuden at præsentere, hvor-

dan de forskellige datakilder er blevet anvendt i hovedrapporten, samt hvordan de forskellige

datakilder spiller ind i hovedrapportens forskellige kapitler.

”Bilag 2: Fidelitet” præsenterer fideli-

teten for de forskellige grundelementer fordelt på borger-

og medarbejdersurveys samt Discus’

ledelsesrapport. Formålet med disse data er at undersøge, i hvor høj grad de forskellige kommu-

ner formår at implementere JobFirst som tiltænkt.

”Bilag 3: Case-beskrivelser” præsenterer

otte case-beskrivelser, som Rambøll har udarbejdet i tæt samarbejde med fagpersonerne om-

kring borgerne. Ud over case-besøg i de relevante kommuner bygger case-beskrivelserne på

skriftlige beskrivelser udarbejdet af fagpersonalet i kommunerne. Formålet med case-

beskrivelserne er at belyse, hvordan borgernes forløb i JobFirst har været og samtidig dokumen-

tere borgernes progression.

BILAG 1: METODE

Midtvejsevalueringen bygger på fire primære datakilder: Borger-cases, projektlederinterviews,

kvantitative

data fra Discus’ ledelsesrapporter samt data fra borger-

og medarbejdersurvey ud-

sendt af Rambøll. Nedenfor præsenteres, hvordan de forskellige datakilder er blevet anvendt,

samt hvordan de spiller ind i analyserne i midtvejsevalueringens forskellige kapitler. Først gen-

nemgås de kvalitative interview, dernæst Discus’ ledelsesrapporter og sidst de to surveys ud-

sendt til henholdsvis borgere og medarbejdere, der deltager i JobFirst-projektet.

2.1

Borger-cases

Der er i forbindelse med etableringen af borger-cases udvalgt 8 borgere, der har vist sig at have

succesfulde forløb

–

forstået som gennemført 13 ugers praktik og/eller opnåelse af lønnede ti-

mer. Halvdelen af borgerne har forventet haft et relativt godt afsæt for at opnå succes, mens den

anden halvdel har haft et relativt mindre godt afsæt for at opnå succes

–

dette forstået som hen-

holdsvis kortere eller længere sammenhængende fravær fra arbejdsmarkedet.

I forbindelse med disse forløb er der foretaget de kvalitative interviews angivet i nedenstående

skema.

Tabel 1: Kvalitative interviews i undersøgelsen

Borger

Antal

Virksomhedskontaktpersoner

Medarbejdere

Borger-cases har været udvalgt i følgende kommuner: Hedensted, Syddjurs, Viborg, Aalborg,

Aarhus og Lolland. Således har Viborg og Lolland bidraget med to case-borgere, mens de øvrige

hver har leveret én case-borger. I kommunerne med to case-borgere er der foretaget besøg i

kommunerne, mens interviewene i de øvrige kommuner er gennemført telefonisk.

Inden interviews har fagpersonerne tættest på borgerne i hver kommune etableret en case-

beskrivelse. Denne er efter gennemført interview udbygget og færdiggjort af Rambøll som led i

evalueringsarbejdet. Disse case-beskrivelser indgår i grå bokse i afsnittet om borger-cases.

Formålet med arbejdet omkring borger-cases har været at skabe et indblik i konkrete borgerfor-

løb og forstå de mekanismer, der er i spil i borgernes forløb, samt hvad der i netop disse sager

har været afgørende for succes.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

2.2

Interviews med projektledere

For at opnå et indblik i projektledernes syn på indsatsen og arbejdet med implementeringen af

indsatsmodellen er der gennemført fem interviews med projektledere. Følgende kommuner har

bidraget: København, Jammerbugt, Aarhus, Ringsted og Viborg. Der er således et overlap, såle-

des at to kommuner har leveret såvel borger-cases som projektlederinterviews, hvilket betyder,

at vi har været i kontakt med i alt ni kommuner i forbindelse med evalueringen.

Disse interviews ligger til grund for analysen af projektlederinterviews.

2.3

Borger og medarbejdersurvey

Rambøll har udsendt spørgeskemaer til henholdsvis borgere og medarbejdere i kommunerne.

Medarbejderne varetager tre forskellige roller i JobFirst: Koordinerende sagsbehandler, mentor

og virksomhedskonsulent. Data fra begge spørgeskemaer er udtrukket den 2. februar 2017. Ved

udtrækstidspunktet var borgersurveyen distribueret til 977 borgere. Heraf er der 341 fulde be-

svarelser. Dertil kommer 5 delvise besvarelser. Det giver en svarprocent på 35 pct. Medarbejder-

surveyen var distribueret til 136 medarbejdere, hvoraf 127 har afgivet fulde besvarelser, og to

har afgivet nogle svar. Det giver en svarprocent på 94 pct. Det er vigtigt at understreje, at antal

besvarelser pr. kommune varierer meget. For medarbejdersurveyen varierer besvarelserne fra to

til 19 besvarelser, mens det for borgersurveyen varierer mellem nul og 70 besvarelser på kom-

muneniveau. Manglende besvarelser fra medarbejdere eller borgere i enkelte kommuner skyldes,

at besvarelserne ikke er sket inden udtræksdatoen. Hillerød har af denne årsag ikke nogen bor-

gerbesvarelser med i surveyen, mens der for medarbejdersurveyen blot er to besvarelser fra

Skanderborg. Der forventes derfor en højere svarprocent især på borgersurveyen ved slutevalue-

ringen.

Medarbejdersurvey gennemføres én gang i forbindelse med midtvejsevaluering og vil senere blive

gennemført som led i slutevalueringen.

Borgersurvey gennemføres for borgere, der har været i forsøget i seks måneder. Udsendelse sker

månedligt.

Data for spørgeskemaerne udgør sammen med Discus’ ledelsesrapporter datagrundlaget for den

samlede fidelitetsanalyse i kapitel 3. Her bidrager surveydataen med viden om borgernes samt

medarbejdernes vurderinger af bestemte delaspekter i de ni grundelementer, som JobFirst byg-

ger på.

Ydermere anvendes surveydata i kapitel 4 til at understøtte analyserne om borgernes progressi-

on.

BILAG 2: DATA OG BALANCETEST

Følgende afsnit præsenterer data og balancetest, der ligger til grund for resultaterne af de fore-

løbige effektmålinger:

3.1

Introduktion og sammenfatning

Først testes validiteten af randomiseringen i JobFirst forsøget. Dernæst vises indsats-intensiteten

i deltager- og kontrolgruppen, og endelig gøres et meget tidligt forsøg på en effektmåling, som

dog skal ses i lyset af den meget korte opfølgningsperiode.

Kandidaterne til at deltage i JobFirst randomiseres i en deltager- og en kontrolgruppe, og det er

naturligvis vigtigt, at denne randomisering faktisk indebærer, at der ikke er systematiske forskel-

le mellem deltager- og kontrolgruppen. Dernæst er det vigtigt, at borgerne i både deltager- og

kontrolgruppen modtager den indsats, de er påtænkt at modtage, for at opnå det fulde videns-

mæssige udbytte af forsøget.

Der er ingen tegn på, at randomiseringen er kompromitteret. Næsten alle balancetests er insigni-

fikante.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Der er, efter vores beregningsmetode, allerede over 50 pct., som ser ud til at have opnået krite-

riet om mindst 13 ugers sammenhængende virksomhedsrettet indsats. På dette parameter ser

fideliteten således fin ud.

Det er vigtigt at pointere, at vores opgørelse af indsatsfidelitet ikke opgøres ud fra samme model

som STAR’s fidelitetsmålinger, da vi ikke har mulighed

for hverken at medregne fravær eller

tjekke, at indsatsen finder sted på samme virksomhed. Disse forskelle betyder meget for bereg-

ningen af andelen, der har gennemført et sammenhængende 13 ugers virksomhedsforløb. Hvor

det i vore målinger er over 50 pct. for deltagergruppen, er den samme andel i den seneste sta-

tusrapport noget mindre. Bemærk dog også, at andelen på 50 pct. ikke er blandt alle borgere i

JobFirst, men kun blandt de af borgerne vi har kunnet følge i 35 uger eller mere.

3.2

Data

Data fra registreringsværktøjet for deltager- og kontrolgruppen er blevet koblet sammen med

DREAM-data for herved at kunne vurdere, om deltager- og kontrolgruppen er ens på en række

baggrundskarakteristika.

Indtaget til forsøget er afsluttet, og derfor er alle borgere registreret i registreringsværktøjet.

DREAM går frem til og med udgangen af 2016, så borgerne kan følges i den periode, de har del-

taget i JobFirst i løbet af 2016. De første borgere kom ind i forsøget i starten af marts 2016 og

kan således følges i 44 uger, mens borgere, som påbegyndte JobFirst forløbet i december, kun

kan følges ganske få uger.

Data fra registreringsværktøjet omfatter en startdato og en registrering af, hvorvidt borgeren er

kommet i deltager- eller kontrolgruppen. Der findes i registreringsværktøjet data for 4854 borge-

re. Heraf var de 3627 på kontanthjælp på tidspunktet for visitation til JobFirst, mens de reste-

rende 1227 var i et ressourceforløb. Tabel 2 viser fordelingen af borgerne på kontanthjælp og

ressourceforløb i deltager- og kontrolgruppen.

Tabel 2: Antal borgere i deltager- og kontrolgruppen

Kontanthjælp

Ressourceforløb

I alt

Deltagergruppen

1804

602

2406

Kontrolgruppen

1823

625

2448

I alt

3627

1227

4854

Der er 49 pct. af personerne i ressourceforløb, som er i deltagergruppen, mens der for borgere

på kontanthjælp er 50 pct. i deltagergruppen.

3.3

Indsats-intensitet

De 4854 borgere i JobFirst kan følges til og med udgangen af 2016, hvorfor vi højst observerer

dem i 44 uger. Figur 1 viser, hvor mange borgere der kan følges i en uge, to uger og så videre.

Figur 1: Antal borgere i JobFirst

5000

1000

2000

3000

4000

dur

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Det er kun de borgere, som er visiteret i projektets allerførste uge, som kan følges alle 44 uger,

mens ca. 2000 kan følges i 30 uger, og knap 1000 kan følges mindst 35 uger. Konsekvensen

heraf er, at vurderingen af fidelitet og effekter i figurerne nedenfor må tages med det forbehold

in mente,

at antallet af borgere, vurderingen baseres på, er aftagende med antal uger siden visi-

tation.

3.4

Balancetest

Tabel 3 viser balancetests for hele gruppen under et, altså både kontanthjælpsmodtagere og

borgere i ressourceforløb.

Tabellen viser, at der i gruppen er omkring 45 pct. mænd, godt en femtedel er gift, de er gen-

nemsnitligt 44 år, de har ikke tilbragt meget af de sidste seks år i beskæftigelse, men til gengæld

en stor del på kontanthjælp. Det gælder i særlig grad indenfor de seneste tre år. Godt 20 pct. er

af ikke-vestlig oprindelse.

Tabellen viser også, at forskellene mellem deltager- og kontrolgruppen ikke er statistisk signifi-

kant for nogen af de i tabellen inkluderede baggrundsfaktorer. Det indikerer, at randomiseringen

har fungeret efter hensigten.

Tabel 3: Balancetest for hele gruppen

Baggrundsvariabel

Mand

Gift

Alder

SU historik (seneste 3 år)

SU historik (seneste 6 år)

Beskæftigelse historik (seneste 3 år)

Beskæftigelse historik (seneste 6 år)

Antal ordinære timer seneste år

Sygehistorik (seneste 3 år)

Sygehistorik (seneste 6 år)

Kontanthjælpshistorik (seneste 3 år)

Kontanthjælpshistorik (seneste 6 år)

Selvforsørgelseshistorik (seneste 3 år)

Selvforsørgelseshistorik (seneste 6 år)

Vestlig indvandrer/efterkommer

Ikke vestlig indvandrer/efterkommer

Arbejdsmarkedsparat

Ikke match kategoriseret

Deltagergruppen

0,455

0,217

44,0

1,6

6,6

2,3

16,4

22,4

7,8

23,2

121,2

212,1

4,6

14,5

0,026

0,227

0,010

0,100

Kontrolgruppen

0,455

0,212

44,4

1,4

5,7

2,5

17,4

20,5

7,6

22,5

122,0

213,8

4,3

14,1

0,029

0,246

0,014

0,101

P-værdi

0,979

0,674

0,161

0,468

0,224

0,344

0,371

0,569

0,762

0,572

0,594

0,555

0,391

0,691

0,607

0,112

0,201

0,992

Note: P-værdien angiver sandsynligheden for, at de to middelværdier ikke er forskellige. Historik-variablene

angiver antal uger indenfor de sidste 3 eller 6 år, hvor borgeren har været i en given tilstand/på en given

ydelse.

I og Tabel 5 vises balancetests separat for gruppen af kontanthjælpsmodtagere og for gruppen af

borgere på ressourceforløb. Disse to tabeller viser i tendenser det samme som Tabel 3, nemlig at

stort set alle variable er i balance i de to grupper. Der er en enkelt signifikant forskel i hver af

tabellerne; for kontanthjælpsmodtagerne er der lidt flere arbejdsmarkedsparate i kontrolgruppen,

men forskellen er meget lille, om end den er signifikant. I gruppen af borgere i ressourceforløb er

der lidt flere ikke-vestlige indvandrere/efterkommere i kontrolgruppen. Der er dog ikke flere sig-

nifikante forskelle, end man kan forvente ved det valgte signifikansniveau.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4: Balancetest for gruppen af kontanthjælpsmodtagere

Baggrundsvariabel

Mand

Gift

Alder

SU historik (seneste 3 år)

SU historik (seneste 6 år)

Beskæftigelse historik (seneste 3 år)

Beskæftigelse historik (seneste 6 år)

Antal ordinære timer seneste år

Sygehistorik (seneste 3 år)

Sygehistorik (seneste 6 år)

Kontanthjælpshistorik (seneste 3 år)

Kontanthjælpshistorik (seneste 6 år)

Selvforsørgelseshistorik (seneste 3 år)

Selvforsørgelseshistorik (seneste 6 år)

Vestlig indvandrer/efterkommer

Ikke vestlig indvandrer/efterkommer

Arbejdsmarkedsparat

Ikke match kategoriseret

Deltagergruppen

0,491

0,184

44,0

1,8

7,5

2,1

13,5

22,8

2,9

14,6

140,7

238,8

4,6

15,5

0,024

0,237

0,007

0,001

Kontrolgruppen

0,486

0,168

44,5

1,6

6,5

2,4

14,2

19,7

2,3

13,7

141,8

241,3

3,8

14,0

0,031

0,247

0,014

P-værdi

0,758

0,217

0,073

0,518

0,289

0,323

0,537

0,387

0,129

0,394

0,234

0,353

0,095

0,224

0,245

0,500

0,039

0,315

Note: P-værdien angiver sandsynligheden for, at de to middelværdier ikke er forskellige. Historik-variablene

angiver antal uger inden for de sidste 3 eller 6 år, hvor borgeren har været i en given tilstand/på en given

ydelse.

Tabel 5: Balancetest for gruppen af borgere i ressourceforløb

Baggrundsvariabel

Mand

Gift

Alder

SU historik (seneste 3 år)

SU historik (seneste 6 år)

Beskæftigelse historik (seneste 3 år)

Beskæftigelse historik (seneste 6 år)

Antal ordinære timer seneste år

Syge historik (seneste 3 år)

Syge historik (seneste 6 år)

Kontanthjælpshistorik (seneste 3 år)

Kontanthjælpshistorik (seneste 6 år)

Selvforsørgelseshistorik (seneste 3 år)

Selvforsørgelseshistorik (seneste 6 år)

Vestlig indvandrer/efterkommer

Ikke vestlig indvandrer/efterkommer

Arbejdsmarkedsparat

Ikke match kategoriseret

Deltagergruppen

0,347

0,317

44,1

0,9

4,1

2,9

24,9

21,1

22,7

49,0

62,5

131,9

4,9

11,7

0,032

0,194

0,017

0,400

Kontrolgruppen

0,366

0,341

44,0

0,8

3,5

3,0

26,5

22,9

23,1

48,1

63,9

133,6

5,6

14,4

0,022

0,243

0,010

0,394

P-værdi

0,483

0,381

0,757

0,767

0,578

0,857

0,560

0,816

0,853

802

0,660

0,799

0,507

0,198

0,322

0,039

0,418

0,810

Note: P-værdien angiver sandsynligheden for, at de to middelværdier ikke er forskellige. Historik variablene

angiver antal uger indenfor de sidste 3 eller 6 år, hvor borgeren har været i en given tilstand/på en given

ydelse.

Figur 2 viser samtaleintensiteter i deltager- og kontrolgruppen. Den viser, for hver uge siden

visitation, at i kontrolgruppen er der omkring 8 pct., som i en given uge er til samtale i jobcente-

ret. Dette svarer til, at der i gennemsnit er knap 13 uger mellem to samtaler. I visitationsugen er

samtaleintensiteten dog noget højere i kontrolgruppen, idet den starter på 22 pct., men så falder

til et leje omkring 8 pct.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

I deltagergruppen er samtaleintensiteten noget højere, nemlig på omkring 25 pct. de første 4-5

uger efter visitation, hvorefter den falder til omkring 15 pct. Det svarer til, at der efter de første

4-5 uger i snit er omkring 7 uger mellem to samtaler for en given borger.

Samtaleintensiteterne er således både i deltager- og kontrolgruppen i den størrelsesorden, som

vi skulle forvente. Der er således ikke markante tegn på hverken manglende fidelitet i deltager-

gruppen, eller på at kontrolgruppen får øget indsats, når det kommer til samtalerne.

Figur 2: Samtaleintensitet

Samtale intensitet

0,3

0,25

0,2

0,15

0,1

0,05

Uger siden visitation

Deltagergruppe

Kontrolgruppe

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

BILAG 3: FIDELITET

Dette bilag samler informationer, grafikker over data og beskrivelser af metode i forbindelse med

fidelitetsanalysen.

4.1

4.1.1

Fidelitetsanalysens grundlag

Grundlag for vurdering af fidelteten

Den samlede fidelitetsvurdering foretages på baggrund af information fra Discus’ ledelsesrappor-

ter og kvartalsvise statusrapporter samt input fra borgersurvey og medarbejdersurvey. I tabellen

nedenfor vises en oversigt over datakilder, fidelitetsmål, spørgsmål og succeskriterier. Bemærk,

at de opstillede succeskriterier adskiller sig fra de succeskriterier, DISCUS har gjort brug af i le-

delsesrapporterne. Den vigtigste forskel består i, at evaluator (Rambøll) benytter kvantificerede

succeskriterier,

mens DISCUS’ kriterier er kvalitative,

jf. boksen nedenfor:

Tabel 6:

Discus’ succeskriterier

Grøn: Det går godt. Kriteriet er helt eller næsten opfyldt.

Gult: Kriteriet er ikke opfyldt indenfor de seneste 3 måneder, men det går bedre.

Rødt: Kriteriet er ikke opfyldt, og der er ikke sket fremskridt i de seneste 3 måneder.

kilde: Discus’ ledelsesrapporter

I forlængelse af Tabel 8 følger et oversigtsskema, der viser fideliteten i hver kommunes imple-

mentering af indsatsens grundelementer på baggrund af de opstillede succeskriterier.

Tabel 7: Fidelitetsmål, spørgsmål og succeskriterier for samlet fidelitetsanalyse

Supplerende fidelitetsmål

Spørgsmål

(indhold)

1. Klar rollefordeling fra start

Datakilde: Discus’ ledelsesrapporter 2017

Alle borgere har haft første

Antal og andel deltagere, hvor første

samtale inden 4 uger efter

samtale er afholdt senest 4 uger efter

udtrækning

udtrækning i hhv. alle kommuner sam-

let samt i de enkelte kommuner.

Fordelingskategorier:

i) 1. samtale ikke afholdt inden 4 uger

ii) 1. samtale kan stadig godt nå at

blive afholdt inden 4 uger

iii) 1. samtale er afholdt inden 4 uger

Antal og andel deltagere, som i gen-

nemsnit har haft en månedlig samtale.

Succeskriterier

Grøn ≥ 90 %, har gennemført

samtaler inden 4 uger

Gul = 75-89 %, har gennemført

samtaler inden 4 uger

Rød <75 %, har gennemført

samtaler inden 4 uger

Alle borgere har månedlige

samtaler

Fordelingskategorier:

i) 1 mdl. samtale i gennemsnit ikke

afholdt

ii) Krav om 1 mdl. samtale kan stadig

nås

iii) Har i gennemsnit haft 1mdl. samta-

Datakilde: Medarbejdersurvey, Rambøll

Alle får et månedligt møde

”I hvor høj grad er månedlige møder

med tilstedeværelse af sags-

med koordinerende sagsbehandler,

behandler, virksomhedskonsu-

virksomhedskonsulent og mentor til

lent og mentor

stede gennemført som en del af Job-

First-forløbene?”

Svarkategorier:

”Slet ikke” 1, 2, 3, 4, 5 ”I meget høj

grad”, ”Ikke relevant”.

”I hvor høj grad har der været en klar

rollefordeling mellem koordinerende

sagsbehandler, virksomhedskonsulent

og mentor i JobFirst-forløbene?”

Svarkategorier:

”Slet ikke” 1, 2, 3, 4, 5 ”I meget høj

grad”, ”Ikke relevant”.

”Hvor mange møder uden borgerens

tilstedeværelse er der typisk afholdt

Grøn ≥ 90 %, har haft månedlig

samtale.

Gul = 75-89 %, har haft måned-

lig samtale.

Rød <75 %, har haft månedlig

samtale

Grøn ≥ 90 % af medarbejderne

angiver 4-5

Gul = 75-89 % af medarbejderne

angiver 4-5

Rød <75 % af medarbejderne

angiver 4-5

Medarbejderne oplever, at der

er en klar rollefordeling

Grøn ≥ 90 % af medarbejderne

angiver 4-5

Gul = 75-89 % af medarbejderne

angiver 4-5

Rød = <75 % af medarbejderne

angiver 4-5

Grøn = <2 møder u.borger i

gennemsnit

Borger deltager i alle møder

om borgeren

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Supplerende fidelitetsmål

(indhold)

Spørgsmål

mellem fagpersoner om borgernes

sager? (Gennemsnitligt antal per bor-

ger)?”

Succeskriterier

Gul = [2-4[ møder u.borger i

gennemsnit

Rød = >/=4 møder u.borger i

gennemsnit

2. Borgerens jobmål sætter kursen

Datakilde: Discus’ ledelsesrapporter

2017

CV udfyldes for alle borgere

Antal og andel deltagere, som har

ved opstart af JobFirst

oprettet CV inden 4 uger efter udtræk-

ning.

Fordelingskategorier:

i) CV ikke oprette inden fire uger.

ii) Krav om at oprette CV inden 4 uger

kan stadig nås.

iii) CV er oprettet inden 4 uger.

Antal og andel deltagere, hvor Progres-

sionsværktøj er taget i brug senest 4

uger efter udtrækning.

Fordelingskategorier:

iv) Progressionsværktøjet ikke taget i

brug inden 4 uger.

v) Progressionsværktøjet taget i brug

inden 4 uger kan stadig nås.

vi) Progressionsværktøjet er taget i

brug inden 4

Antal og andel deltagere, hvor Progres-

sionsværktøj er anvendt mindst én

gang hver 3. måned.

Fordelingskategorier:

i) Har ikke i gennemsnit brugt værk-

tøjet 1 gang/3.md.

ii) Krav om at bruge værktøj 1

gang/3. md. kan stadig nås.

iii) Har i gennemsnit brugt værktøj 1

gang/3.md.

Antal og andel deltagere, hvor MinPlan

er udfyldt med jobmål og aktiviteter

inden for 4 uger efter lodtrækning.

Fordelingskategorier:

i) MinPlan udfyldt inden 4 uger

ii) Krav om at udfylde MinPlan inden 4

uger kan stadig nås.

iii) MinPlan ikke udfyldt inden 4 uger

Grøn ≥ %, har udfyldt senest 4

uger efter

Gul = 75-89 %, har udfyldt se-

nest 4 uger efter

Rød <75 %, har udfyldt senest 4

uger efter

Progressionsværktøjet MinVur-

dering tages i brug for alle

borgere ved opstart af JobFirst

Grøn ≥ 90 %, taget i brug senest

4 uger efter

Gul = 75-89 %, taget i brug

senest 4 uger efter

Rød <75 %, taget i brug 4 senest

uger efter

Progressionsværktøjet MinVur-

dering er anvendt minimum én

gang hver 3. måned for alle

borgere

Grøn ≥ 90 %, værktøjet er brugt

min. hver 3. md.

Gul = 75-89 %, værktøjet er

brugt min. hver 3. md.

Rød <75 %, værktøjet er brugt

min. hver 3. md.

Der identificeres konkrete

jobmål (arbejdsfunktioner

og/eller arbejdsfunktioner) for

alle borgere. MinPlan på Job-

net anvendes som redskab

Grøn ≥ 90 % har fået udfyldt

MinPlan inden 4 uger

Gul = 75-89 % har fået udfyldt

MinPlan inden 4 uger

Rød = <75 % har fået udfyldt

MinPlan inden 4 uger

3. Snuseperioden

Datakilde: Discus’ ledelsesrapporter, 2017

Der er maksimum 4 ugers

Antal og andel deltagere med fravær i

sammenhængende passivitet

4 sammenhængende uger eller mere.

mellem igangsættelse af snu-

(Gælder alle slags aktiviteter og for alle

seaktiviteter

deltagere i hele perioden 1. marts

–

31.

december).

Note: Fravær omfatter deltagere, som i

fire sammenhængende uger eller mere:

i. har fået registreret fravær.

ii. ikke har haft aktiviteter i form af

tilbud.

Fordelingskategorier:

i) Mere end 4 ugers sammenhængen-

de fravær

ii) Under 4 ugers sammenhængende

fravær

Antal og andel deltagere, hvor MinPlan

er udfyldt med jobmål og aktiviteter

inden for 4 uger efter lodtrækning.

Fordelingskategorier:

i) MinPlan udfyldt inden 4 uger

ii) Krav om at udfylde MinPlan inden 4

uger kan stadig nås.

iii) MinPlan ikke udfyldt inden 4 uger

Grøn ≥ 90 % har under 4 ugers

fravær

Gul = 75-89 % har under 4

ugers fravær

Rød <75 % har under 4 ugers

fravær

Alle borgere udarbejder sam-

men med jobkonsulenten og

mentor en aktivitetsplan for

hvilke aktiviteter, der skal

gennemføres i ”Snuseperio-

den” af JobFirst. MinPlan an-

vendes som redskab til udar-

bejdelsen af aktivitetsplanen

Grøn ≥ 90 % har fået udfyldt

MinPlan inden 4 uger

Gul = 75-89 % har fået udfyldt

MinPlan inden 4 uger

Rød <75 % har fået udfyldt Min-

Plan inden 4 uger

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Supplerende fidelitetsmål

(indhold)

Borgere i JobFirst har i overve-

jende grad været i snuseakti-

viteter, herunder både virk-

somhedspraktik og/eller øvrige

aktiviteter

Spørgsmål

Andel og antal deltagere i snuseaktivi-

tet dvs. virksomhedspraktik og øvrige

forløb

Succeskriterier

Grøn ≥ 50 % har været i snuse-

aktivitet

Gul = 25-49 % har været i snu-

seaktivitet

Rød <25 % har været i snuseak-

tivitet

Fordelingskategorier:

i) Deltagere, som har været i snuse-

aktivitet

ii) Deltagere, som ikke har været i

snuseaktivitet

4. Vi prøver os frem og justerer løbende

Datakilde: Borgersurvey, Rambøll

Der er foretaget løbende juste-

”Hvordan vurderer du følgende tiltags

ringer af jobmål og retning i

betydning for dig i forhold til at komme

forløbet

i job eller uddannelse? Løbende juste-

ring af jobmål og retning i forløbet?”

Svarkategorier:

1 ”ingen betydning”, 2,3,4,5,6,7,8,9,10

”stor betydning”, ”ikke relevant”

”Hvordan vurderer du følgende tiltags

betydning for dig i forhold til at komme

i job eller uddannelse? Løbende juste-

ring af jobmål og retning i forløbet?”

Svarkategorier:

1 ”ingen betydning”, 2,3,4,5,6,7,8,9,10

”stor betydning”, ”ikke relevant”

Grøn ≥ 50 %, har ikke afkrydset

”ikke relevant”

Gul = 25-49 %, har ikke afkryd-

set ”ikke relevant”

Rød <25 %, har ikke afkrydset

”ikke relevant”

Grøn ≥ 50 %, har afkrydset 2-10

”stor betydning”

Gul = 25-49 %, har afkrydset 2-

10 ”stor betydning”

Rød <25 %, har afkrydset 2-10

”stor betydning”

Der er foretaget løbende juste-

ringer af jobmål og retning i

forløbet, når der har været

behov

for dette.

Borgerne vurderer i overve-

jende grad, at den løbende

justering af jobmål og retning i

forløbet har haft betydning i

forhold til at komme i job eller

uddannelse

5. Match og arbejdsaftale

Datakilde: Discus’ ledelsesrapporter, 2017

Alle borgere gennemfører 13

Antal og andel borgere, som har gen-

ugers sammenhængende virk-

nemført 13 ugers virksomhedsforløb på

somhedsforløb

samme arbejdsplads

Fordelingskategorier:

i) Har gennemført 13 ugers virksom-

hedsforløb

ii) Har ikke gennemført 13 ugers virk-

somhedsforløb

Datakilde: Borgersurvey, Rambøll

For alle borgere i virksomheds-

”Hvilke af følgende elementer har væ-

forløb er der indgået arbejds-

ret afklaret i din arbejdsaftale med

aftale mellem borger, virk-

virksomhed ved opstart af virksom-

somhed og jobcenter ved

hedspraktik?”

opstart af virksomhedsforløb

på arbejdsplads.

Svarkategorier:

Borgere, der har været i virk-

”Har ikke haft en arbejdsaftale med

somhedsforløb, svarer i

over-

virksomhed ved opstart af virksom-

vejende

grad, at der er indgå-

hed”.

et arbejdsaftale

Datakilde: Medarbejdersurvey, Rambøll

For alle borgere i virksomheds-

”I hvilken grad har I lavet arbejdsafta-

forløb er der indgået arbejds-

ler mellem de ledige og virksomheder-

aftale mellem borger, virk-

ne på de etablerede virksomhedsfor-

somhed og jobcenter ved

løb?”

opstart af virksomhedsforløb

på arbejdsplads. Medarbejdere

Svarkategorier:

svarer, at alle borgere i virk-

”Slet ikke” 1, 2, 3, 4, 5 ”I meget høj

somhedsforløb har en arbejds-

grad”, ”Ikke relevant”.

aftale

6. Intensiv fastholdelsesstøtte

Datakilde:

Discus’ ledelsesrapporter, 2017

Alle borgere i JobFirst-forløbet

Antal og andel borgere med mentor-

får en mentor

støtte

Fordelingskategorier:

i) Har ikke mentorstøtte

ii) Har mentorstøtte

Datakilde: Borgersurvey, Rambøll

Alle borgere i virksomhedsfor-

”Har du haft en kontaktperson på virk-

løb har en kontaktperson på

somheden, når du har været i praktik?”

virksomheden. Borgere, der

har været i virksomhedsforløb,

Svarkategorier:

Grøn ≥ 90 % har gennemført 13

ugers virksomhedsforløb ved

samme arbejdsplads

Gul = 75-89 % har gennemført

13 ugers virksomhedsforløb ved

samme arbejdsplads

Rød <75 % har gennemført 13

ugers virksomhedsforløb ved

samme arbejdsplads

Grøn ≥ 90 %, har

ikke afkrydset

Gul = 75-89 %, har ikke afkryd-

set

Rød <75 %, har ikke afkrydset

”Har ikke haft arbejdsaftale”

Grøn ≥ 90 % svarer 3-5

Gul = 75 - 89 % svarer 3-5

Rød <75 % svarer 3-5

Grøn ≥ 90 % får mentorstøtte

Gul = 75-89 % får mentorstøtte

Rød <75 % får mentorstøtte

Grøn ≥ 90%, svarer ja

Gul = 75-89 %, svarer ja

Rød <75 %, svarer ja

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Supplerende fidelitetsmål

Spørgsmål

(indhold)

bekræfter alle, at de har haft

”Ja, nej, ikke altid”

en kontaktperson

Der følges altid op på borge-

”I hvilken grad har du haft møder med

rens progression i virksomhe-

kontaktpersonen på virksomheden om,

derne inden de månedlige

hvordan det går i praktikken inden de

møder med koordinerende

månedlige møder med den koordine-

sagsbehandler. Borgere, der

rende sagsbehandler?”

har været i virksomhedsforløb,

bekræfter, at der følges op på

Svarkategorier:

deres progression inden de

”Slet ikke” 1, 2, 3, 4, 5 ”I meget høj

månedlige møder

grad”, ”Ikke relevant”.

7. Praktik kombineret med ordinære timer

Datakilde: Discus ledelsesrapporter, 2017

Hvor det er hensigtsmæssigt

Andel deltagere, som har gennemført

skal virksomhedspraktikken

13 ugers virksomhedsforløb på samme

kombineres med ordinært

arbejdsplads og har haft ordinære

arbejde med løn på arbejds-

timer.

pladsen. Mere end halvdelen af

borgerne har kombineret prak- Fordelingskategorier:

tik med ordinære timer

i) Gennemført 13 ugers virksomheds-

forløb uden ordinære timer

ii) Gennemført 13 ugers virksomheds-

forløb med ordinære timer

Datakilde: Medarbejdersurvey, Rambøll

Alle medarbejdere vurderer, at

”I hvilken grad er det dit indtryk, at

mulighederne for at borgerne

mulighederne realiseres for at benytte

kombinerer praktik med ordi-

ordinære timer i kombination med

nære timer realiseres

praktik?”

Svarkategorier:

”Slet ikke” 1, 2, 3, 4, 5 ”I meget høj

grad”, ”Ikke relevant”.

8. JobFirst er afsæt for ’Min Plan – for job’

Datakilde: Discus’ ledelsesrapporter, 2017

Der udarbejdes altid ’Min

Plan

Antal og andel deltagere, hvor min plan

– for job’ for borgeren efter

er opdateret efter første 13 ugers virk-

borgerens første 13 uger i

somhedsforløb.

virksomhedspraktik

Fordelingskategorier:

i) Kan ikke nå at opdatere MinPlan

ii) Kan stadig nå at opdatere MinPlan

iii) Har opdateret MinPlan

CV opdateres for alle borgere

efter borgernes første 13

ugers virksomhedsforløb

Antal og andel deltagere hvis CV er

opdateret efter første 13 ugers virk-

somhedsforløb

Fordelingskategorier:

i) Kan ikke nå at opdatere CV

ii) Kan stadig nå at opdatere CV

iii) Har opdateret CV

Succeskriterier

Grøn ≥ 90 % svarer 3-5

Gul = 75-89 % svarer 3-5

Rød <75 % svarer 3-5

Grøn: = eller større end kommu-

negennemsnit

Rød: < kommunegennemsnit

Grøn ≥ 90 % svarer 3-5

Gul = 75-89 % svarer 3-5

Rød <75 % svarer 3-5

Grøn ≥ 90 % har opdateret Min

Plan for Job

Gul = 75-89 % har opdateret Min

Plan for Job

Rød <75 % har opdateret Min

Plan for Job

Grøn ≥ 90 % har opdateret Min

Plan for Job

Gul = 75-89 % har opdateret Min

Plan for Job

Rød <75 % har opdateret Min

Plan for Job

9. Kickstart og varighed

Datakilde: Discus’ ledelsesrapporter, 2017

Borgere i JobFirst har i overve- Andel og antal deltagere i snuseaktivi-

jende grad været i snuseakti-

tet dvs. virksomhedspraktik og øvrige

viteter, herunder både virk-

forløb

somhedspraktik og/eller øvrige

aktiviteter

Fordelingskategorier:

iii) Deltagere, som har været i snuse-

aktivitet

iv) Deltagere, som ikke har været i

snuseaktivitet

Alle borgere gennemfører 13

Antal og andel deltagere, som har

ugers sammenhængende virk-

gennemført 13 ugers virksomhedsfor-

somhedsforløb

løb på samme arbejdsplads

Fordelingskategorier:

iii) Har gennemført 13 ugers virksom-

hedsforløb

iv) Har ikke gennemført 13 ugers virk-

somhedsforløb

Datakilde: Borgersurvey, Rambøll

Grøn ≥ 50 % har været i snuse-

aktivitet

Gul = 25-49 % har været i snu-

seaktivitet

Rød <25 % har været i snuseak-

tivitet

Grøn ≥ 90 % har gennemført 13

ugers virksomhedsforløb ved

samme arbejdsplads

Gul = 75-89 % har gennemført

13 ugers virksomhedsforløb ved

samme arbejdsplads

Rød <75 % har gennemført 13

ugers virksomhedsforløb ved

samme arbejdsplads

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Supplerende fidelitetsmål

(indhold)

Alle borgere gennemfører 13

ugers sammenhængende virk-

somhedsforløb. Borgerne sva-

rer alle, at de har været i

virksomhedsforløb

Spørgsmål

”Har du været i virksomhedspraktik?”

Svarkategorier:

Ja, nej, ved ikke

Succeskriterier

Grøn ≥ 90 % har været i virk-

somhedspraktik

Gul = 75-89 % har været i virk-

somhedspraktik

Rød = <75 % har været i virk-

somhedspraktik

På baggrund af ovenstående succeskriterier for fideliteten kan nedenstående oversigt over kom-

munernes fidelitet etableres.

Tabel 8: Oversigtsskema

–

fideliteten i kommunernes implementering af JobFirst

Skanderborg

København

Hedensted

Grundelementer

Jammerbugt

Haderslev

Datakil-

1. Klar rollefordeling

Første samtale inden

4 uger efter udtræk-

ning

Månedlig samtale

Månedligt møde med

tilstedeværelse af

sagsbehandler, virk-

somhedskonsulent og

mentor

Medarbejderne ople-

ver, at der er en klar

rollefordeling

Borger deltager i alle

møder

CV er udfyldt senest

4 uger efter udtræk-

ning

MinVurdering senest

4 uger efter udtræk-

ning

MinVurdering hver 3.

mdr.

Jobmål i MinPlan

3. Snuseperioden

Maks. 4 ugers sam-

menhængede passi-

vitet

Aktivitetsplan

Snuseaktiviteter

igangsat i de fleste

forløb

Løbende justering af

jobmål og retning

Løbende justering

betydningsfuld for job

og uddannelse

5. Match og arbejdsaftale

Arbejdsaftaler er

indgået

Arbejdsaftaler er

indgået

2. Borgernes jobmål sætter kursen

4. Vi prøver os frem og justerer løbende

6. Intensiv fastholdelsesstøtte

Kommuner samlet

Vallensbæk-Ishøj

Syddjurs

Ringsted

Aalborg

Hillerød

Odense

Lolland

Aarhus

Viborg

Sorø

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Skanderborg

København

Hedensted

Grundelementer

Jammerbugt

Haderslev

Datakil-

Mentorstøtte

Kontaktperson på

virksomhed

Opfølgning på pro-

gression på virksom-

heden inden måned-

ligt møde mellem

borger og koordine-

rende sagsbehandler

Praktik kombineret

med ordinære timer

Muligheder for ordi-

nære timer realiseret

Min Plan for job ud-

arbejdet efter første

13 ugers virksom-

hedspraktik

CV opdateret efter

første 13 ugers virk-

somhedspraktik

9. Kickstart og varighed

7. Praktik kombineret med ordinære timer

8. JobFirst er afsæt for ”Min Plan – for job”

Snuseaktiviteter

igangsat i de fleste

forløb

Gennemført 13 ugers

virksomhedsforløb

Har været i virksom-

hedspraktik

*D=Discus’ ledelsesrapporter, 2017, MS=medarbejdersurvey og BS=borgersurvey.

Note: De grå bokse angiver, at der ikke er relevante besvarelser i medarbejdersurvey. Vedr. den grå farve i

kolonnen ’Kommuner samlet’ ved spørgsmålet om praktik

kombineret med ordinære timer i grundelement 7

skyldes den grå farve, at den røde og grønne farve defineres ud fra kommunegennemsnittet, hvorfor der ikke

kan vurderes fidelitet ud fra dette samlet set.

4.2

Fidelitetsfigurer

Følgende afsnit har til formål at præsentere data for fidelitet for kommunernes implementering af

projekt på baggrund af borger-

og medarbejdersurveys samt Discus’ ledelsesrapport. Afsnittet er

inddelt efter grundelement og har dermed samme opbygning som hovedrapportens fidelitetsaf-

snit.

Kommuner samlet

Vallensbæk-Ishøj

Syddjurs

Ringsted

Aalborg

Hillerød

Odense

Lolland

Aarhus

Viborg

Sorø

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

4.2.1

Grundelement 1:

”Klar

rollefordeling fra start”

Figur 3: Medarbejdersurvey -

”I

hvor høj grad har der været en klar rollefordeling mellem koordinerende

sagsbehandler, virksomhedskonsulent og mentor i JobFirst-forløbene?”

Andel, der har svaret: 4 eller 5 "i

meget

høj grad"

Total (n=111)

Aalborg (n=8)

Viborg (n=5)

Sorø (n=12)

Skanderborg (n=2)

Ringsted (n=8)

Jammerbugt (n=1)

Hedensted (n=6)

Vallensbæk (n=8)

Syddjurs (n=6)

Hillerød (n=6)

Haderslev (n=6)

Lolland (n=17)

Odense (n=4)

Aarhus (n=13)

København (n=9)

10%

20%

30%

40%

84%

100%

88%

83%

76%

75%

69%

44%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Note:

Besvarelserne er angivet på en skala fra ”1 slet ikke” til ”5 i meget høj grad”.

Succeskriterier: Grøn

≥

90 pct. af medarbejderne angiver 4-5, Gul = 75-89 pct. af medarbejderne angiver 4-

5, Rød = <75 pct. af medarbejderne angiver 4-5.

Tabel 9: Medarbejdersurvey

”I hvor høj grad er månedlige møder med koordinerende sagsbehandler, virksomhedskonsulent og

mentor til stede gennemført som en del af JobFirst-forløbene?”

”Hvor mange møder uden borgerens tilstedeværelse er der typisk

afholdt mellem fagpersoner om

borgernes sager? (Gennemsnitligt antal per borger)?”

Kommuner

Hillerød (n=6)

Odense (n=4)

Aarhus (n=14)

Aalborg (n=8)

Lolland (n=19)

Ringsted (n=8)

København (n=13)

Haderslev (n=6)

Hedensted (n=6)

Jammerbugt (n=2)

Skanderborg (n=2)

Sorø (n=12)

Syddjurs (n=6)

Vallensbæk (n=8)

Viborg (n=5)

Total (n=119)

1) Andel der har svaret: 4 eller 5

"I meget høj grad"

17%

50%

57%

63%

68%

75%

77%

100%

77%

2) Gennemsnitligt antal møder

uden borgerens tilstedeværelse

13,5

1,5

2,6

1,6

2,7

2,3

0,2

1,3

0,3

0,5

1,8

2,5

5,2

2,4

3,1

Note: besvarelserne er angivet hhv. på en skala fra ”1 slet ikke” til ”5 i meget høj grad” og ved at skrive et

gennemsnit for det typiske antal møder afholdt uden borger.

Succeskriterier 1): Grøn ≥

90 pct. af medarbejderne angiver 4-5, Gul = 75-89 pct. af medarbejderne angiver

4-5, Rød = <75 pct. af medarbejderne angiver 4-5.

Succeskriterier 2): Grøn = <2 møder u.borger i gennemsnit, Gul = 2-4 møder u.borger i gennemsnit, Rød

≥

4 møder u.borger i gennemsnit

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

4.2.2

Grundelement 2: ”Borgerens

jobmål sætter kursen”

Tabel 10: Discus ledelsesrapporter - Andel deltagere, som har oprettet og anvendt CV og progressions-

værktøj

Kommuner

Syddjurs

Hillerød

Hedensted

København

Lolland

Aarhus

Viborg

Haderslev

Odense

Skanderborg

Vallensbæk-Ishøj

Ringsted

Jammerbugt

Aalborg

Sorø

Total

CV oprettet inden 4

uger

67% (n=100)

73% (n=120)

74% (n=91)

79% (n=573)

79% (n=251)

80% (n=190)

81% (n=199)

82% (n=95)

86% (n=100)

86% (n=99)

87% (n=84)

89% (n=70)

91% (n=94)

93% (n=169)

97% (n=60)

82% (n=2295)

Progressionsværktøjet

taget i brug inden 4 uger

34% (n=100)

61% (n=96)

31% (n=85)

39% (n=536)

44% (n=251)

58% (n=179)

52% (n=198)

74% (n=93)

83% (n=100)

84% (n=104)

27% (n=62)

79% (n=70)

77% (n=88)

60% (n=159)

78% (n=60)

55% (n=2108)

Progressionsværktøjet

anvendt mindst én gang

hver 3. måned

53% (n=94)

51% (n=87)

63% (n=78)

32% (n=439)

27% (n=231)

62% (n=172)

30% (n=177)

88% (n=84)

95% (n=100)

88% (n=101)

84% (n=62)

58% (n=67)

62% (n=86)

55% (n=154)

88% (n=58)

52% (n=1990)

Succeskriterier: Grøn

≥

90 pct., Gul = 75-89 pct., Rød < 75 pct.

Figur 4: Kommunernes anvendelse af MinVurdering krydset med medarbejdernes vurdering af anvende-

ligheden af værktøjet

MinVurdering anvendt inden 4 uger

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

Anvendelighed af MinVurdering (gnm)

Andel, hvor MinVurdering er anvendt

Vurdering af anvendeligheden

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

4.2.3

Grundelement

3: ”Snuseperioden”

Figur 5: Discus ledelsesrapporter

–

Andel deltagere i snuseaktivitet dvs. virksomhedspraktik og øvrige

forløb

Kommunerne samlet (N=2403)

Skanderborg (n=110)

Ringsted (n=70)

Odense (n=100)

Syddjurs (n=100)

Lolland (n=251)

Viborg (n=198)

Aalborg (n=178)

Haderslev (n=100)

Hedensted (n=100)

København (n=610)

Vallensbæk-Ishøj (n=100)

Jammerbugt (n=99)

Hillerød (n=129)

Aarhus (n=199)

Sorø (n=59)

20%

40%

66%

86%

81%

78%

76%

74%

73%

69%

67%

59%

58%

56%

54%

47%

60%

80%

100%

Rambølls Succeskriterier: Grøn

≥

50 pct., Gul = 25-49 pct., Rød = <25 pct. har været i snuseaktivitet

4.2.4

Grundelement 4: ”Vi prøver os frem og justerer løbende”

Tabel 11: Borgersurvey - 1) Andel der har fået justeret jobmål & 2) Andel, der svarer løbende justering

af jobmål har haft betydning for at komme i job eller uddannelse

Kommuner

Skanderborg

Ringsted

Hedensted

Vallensbæk-Ishøj

Aalborg

København

Lolland

Jammerbugt

Haderslev

Viborg

Syddjurs

Sorø

Odense

Aarhus

Hillerød

Total

1) Andel der har fået justeret jobmål

100% (n=2)

94% (n=16)

93% (n=14)

88% (n=7)

87% (n=47)

83% (n=36)

83% (n=70)

82% (n=22)

75% (n=20)

70% (n=44)

68% (n=25)

67% (n=6)

65% (n=20)

27% (n=11)

N/A*

2) Andel, hvor justering af jobmål har

haft betydning

100% (n=2)

93% (n=15)

92% (n=13)

43% (n=7)

90% (n=41)

60% (n=30)

64% (n=58)

78% (n=18)

87% (n=15)

97% (n=31)

94% (n=17)

100% (n=4)

85% (n=13)

100% (n=3)

N/A*

78% (n=341)

80% (n=267)

Svarkategorier 1) og 2): ”Slet ikke” 1 – 10 ”Stor betydning”

Succeskriterier: 1) Grøn

≥

50 pct., Gul = 25-49 %, Rød = <25 pct.

har ikke afkrydset ”ikke relevant”. 2)

Grøn = >/= 50 pct., Gul = 25-49 pct., Rød = <25 pct., har afkrydset 2-10

”stor betydning”.

*Ved dataudtræk var der endnu ingen borgerbesvarelser fra Hillerød Kommune

4.2.5

Grundelement 6:

”Intensiv

fastholdelsesstøtte”

Tabel 12: Discus ledelsesrapporter

–

Andel, der har mentorstøtte

Kommuner

Andel borgere med mentorstøtte

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Hillerød

Jammerbugt

Vallensbæk-Ishøj

Ringsted

Hedensted

Skanderborg

København

Viborg

Aalborg

Syddjurs

Sorø

Lolland

Aarhus

Haderslev

Odense

Total

43% (n=192)

52% (n=99)

55% (n=100)

64% (n=70)

68% (n=100)

75% (n=110)

82% (n=610)

83% (n=198)

88% (n=178)

90% (n=100)

90% (n=60)

94% (n=251)

94% (n=199)

95% (n=100)

97% (n=100)

79% (n=2467)

Note: Rambølls succeskriterier: Rød < 75 pct., Gul = 75-89 pct., Grøn

≥ 90 pct..

Figur 6: Borgersurvey -

”I hvilken grad har du haft møder med kontaktpersonen på virksomheden om,

hvordan det går i praktikken inden de månedlige møder med den koordinerende

sagsbehandler?”

Andel der har svaret: 3, 4 eller 5

Total (n=217)

Sorø (n=2)

Skanderborg (n=2)

Hedensted (n=9)

Vallensbæk-Ishøj (n=7)

Lolland (n=49)

Ringsted (n=13)

Jammerbugt (n=9)

Aarhus (n=6)

Odense (n=11)

Syddjurs (n=13)

København (n=18)

Aalborg (n=35)

Viborg (n=28)

Haderslev (n=15)

20%

40%

65%

100%

89%

86%

71%

69%

67%

64%

62%

61%

54%

53%

60%

80%

100%

Note: Succeskriterier: Rød < 75 pct., Gul = 75-89 pct., Grøn

≥

90 pct..

Besvarelserne

er angivet på en skala fra ”1 slet ikke” til ”5 i meget høj grad”.

Der er ingen besvarelser fra

Hillerød Kommune, da ingen borgere herfra har besvaret survey på datoen for dataudtrækket.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

4.2.6

Grundelement 7:

”Praktik kombineret med ordinære timer”

Figur 7: Discus - Andel deltagere, som har haft ordinære timer blandt deltagere, som har gennemført 13

ugers virksomhedsforløb på samme arbejdsplads

Total (n=540)

Hedensted (n=26)

Aarhus (n=24)

Vallensbæk-Ishøj (n=17)

Lolland (n=75)

Ringsted (n=16)

Jammerbugt (n=17)

Syddjurs (n=21)

Viborg (n=78)

Haderslev (n=20)

København (n=84)

Skanderborg (n=35)

Aalborg (n=48)

Odense (n=41)

Hillerød (n=28)

Sorø (n=10)

21%

54%

33%

29%

27%

25%

24%

20%

18%

14%

13%

10%

20%

40%

60%

80%

100%

Note: Andelen er ud af det samlede antal deltagere, som har gennemført 13 ugers virksomhedsforløb på

samme virksomhed. Rambølls procesvurderingskriterie: Grøn: over gennemsnit, Rød: under gennemsnit.

Eftersom ordinære timer er en effekt og ikke noget, som kan implementeres alene gennem aktiviteter fra

jobcentrenes side, måles her ikke på fideliteten. I stedet er etableret et procesvurderingskriterie, som identi-

ficerer kommuner (markeret med rødt), der i særlig grad kan profitere af at have fokus på denne del af ind-

satsen, da de ligger under kommunegennemsnittet.

Figur 8: Kryds mellem data om brugen af ordinære timer i kommunerne og medarbejdernes oplevelse af

at realisere potentialet for brugen

Andel kombineret praktik med ordinære timer

Muligheder for praktik og ordinære timer realiseret (gnm)

Andel, der har kombineret praktik med ordinære timer

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Muligheder for prkatik og ordinære timer realiseret

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Figur 9: Medarbejdersurvey -

”I hvilken grad er det dit indtryk, at mulighederne realiseres for at benytte

ordinære timer i kombination med praktik?”

Andel, der har svaret: 3, 4 eller 5

Total (n=123)

Viborg (n=5)

Vallensbæk (n=8)

Syddjurs (n=6)

Skanderborg…

Hedensted (n=6)

Haderslev (n=6)

Ringsted (n=8)

Lolland (n=19)

Aarhus (n=15)

Odense (n=4)

Jammerbugt (n=4)

Aalborg (n=8)

København (n=14)

Sorø (n=12)

Hillerød (n=6)

63%

100%

88%

68%

60%

50%

38%

36%

25%

20%

40%

60%

80%

100%

Note: Besvarelserne er angivet på en skala fra

”1

slet ikke” til

”5

i meget høj grad”. Succeskriterier: Grøn

≥90 pct.,

Gul = 75-89 pct., Rød = <75 pct.

svarer 3,4 eller 5 ”I meget høj grad”

4.2.7

Grundelement 8:

”JobFirst er afsæt for

MinPlan

– for job”

Tabel 13: Discus

–

Andel deltagere, hvor hhv. MinPlan og CV er opdateret efter første 13 ugers virksom-

hedsforløb

Kommuner

København

Jammerbugt

Aarhus

Syddjurs

Haderslev

Ringsted

Hillerød

Hedensted

Vallensbæk-Ishøj

Sorø

Lolland

Viborg

Aalborg

Skanderborg

Odense

Total

Har opdateret MinPlan

65% (n=66)

71% (n=17)

78% (n=23)

81% (n=21)

83% (n=18)

85% (n=13)

88% (n=25)

88% (n=26)

88% (n=17)

88% (n=8)

90% (n=70)

91% (n=67)

91% (n=43)

91% (n=34)

92% (n=38)

85% (n=486)

Har opdateret CV

100% (n=58)

100% (n=16)

100% (n=23)

100% (n=19)

100% (n=18)

100% (n=10)

100% (n=24)

100% (n=25)

100% (n=17)

100% (n=6)

100% (n=61)

100% (n=60)

100% (n=35)

100% (n=31)

100% (n=27)

100% (n=430)

Rambølls succeskriterier: Grøn

≥90

pct., Gul = 75-89 pct., Rød < 75 pct., har fået opdateret MinPlan og CV

efter første 13 ugers virksomhedsforløb.

4.3

Fidelitet i borger-cases

Tabellen neden er en opgørelse af fideliteten i borgernes JobFirst-forløb. Borgerne E, H og C har

haft ordinære timer. De tre borgere har tilmed den højeste grad af fidelitet. Dette kunne være

den første indikation på en positiv sammenhæng mellem borgerne med ordinære timer og fideli-

tet i indsatsen. Der kræves dog en større mængde data, før denne indikation kan underbygges

yderligere og tilstrækkeligt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 14: Fidelitetsskema for borger-cases

Borger

Hedensted

Grundelement

Datakilde*

1. Klar rollefordeling fra start

2. Borgerens jobmål sætter kur-

sen

3. Snuseperioden

4. Vi prøver os frem og justerer

løbende

5. Match og arbejdsaftale

6. Intensiv fastholdelsesstøtte

7. Praktik kombineret med ordi-

nære timer

8. JobFirst er afsæt for "min plan

- for job"

9. Kickstart og varighed

BI/M

BI/VKI

BI/CB

*For alle grundelementerne bygger besvarelserne på interview med borgerne, på nær for: Grundelement 5

som for borger A bygger på opfølgende spørgsmål til den relevante medarbejder; grundelement 6, som byg-

ger på ét spørgsmål til borgeren og ét spørgsmål til virksomhedskontaktpersonen; grundelement 7 som byg-

ger på fagpersonernes case-beskrivelse om borgerne; grundelement 8 som bygger på spørgsmål til borge-

rens fagpersoner; og grundelement 9, som bygger på en samlet vurdering af i hvilket omfang borgerens

forløb svarer til tre-fasemodellen.

Note: BI=Borgerinterviews, VKI= Virksomhedskontaktpersoninterviews, CB=Case-beskrivelser,

M=Opfølgende spørgsmål til medarbejder. Farveforklaring: Den grønne farve indikerer, at det går rigtig godt

med implementeringen af JobFirst for den pågældende borger, og at implementeringskravene efterleves til

fulde eller med minimal afvigelse herfra. Den gule farve indikerer, at der er udfordringer med at efterleve

kravene omkring et grundelement, men at opfyldelsen af kravene dog er delvist opnået. Den røde farve indi-

kerer, at den pågældende borger er langt fra at efterleve kravene til grundelementet.

BILAG 5: STYRKEBESKRIVELSER AF HYPOTESER OM

BORGERNES PROGRESSION

Af nedenstående tabel fremgår de fem opstillede hypoteser

i kapitlet: ”Hvordan opnår borgeren

den største progression?”. Tabellen viser desuden

styrken af opbakningen til den enkelte hypote-

se og det antal af cases, som hypoteserne finder understøttelse i. Da der er tale om otte forskel-

lige borger-cases

og tre forskellige datakilder kan hver hypotese opnå en score i kolonnen ”styr-

ken af opbakningen”

på op til 24, hvilket svarer til, at der findes belæg for hypotesen i alle tre

datakilder og på tværs af alle otte borger-cases. Eksemplificeret betyder dette, at hypotese 3

”intensiv fastholdelsesstøtte giver progression” understøttes i 11 forskellige

interviews fordelt på

fire forskellige af borger-cases.

Syddjurs

Aalborg

Lolland

Aarhus

Viborg

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 15: Cases, der understøtter hypoteserne og styrken i opbakningen til hypoteserne

Hypotese:

Klar rollefordeling styrker relationen

til borgeren

Intensiv fastholdelsesstøtte giver

progression

Ordinære timer motiverer borgerne

Styrken af opbakningen

(ud af 24):

Antal cases, der findes opbakning

i (ud af 8):

BILAG 6: CASE-BESKRIVELSER

Formålet med nærværende afsnit er at præsentere de otte borgercases etableret i samarbejde

med borgere og fagpersonale i seks kommuner. Case-beskrivelserne kan dels belyse, hvordan

borgernes JobFirst-indsats er forløbet, og dels eksemplificere resultaterne for borgerne, som

modtager indsatsen.

Case-beskrivelse 1: Borger M, Lolland Kommune

–

tæt opfølgning med kontaktperson på virksomheden

kan understøtte positiv udvikling i praktikken

M er en mand i fyrrerne. Han har gennemført folkeskolens 9. klasse, men han har på trods af forsøg på at

blive bl.a. automekaniker ikke gennemført nogen uddannelse. Han fik som ung kørekort og anhængerkort,

hvorefter han arbejdede som chauffør i en årrække. Derefter har M i en del år været inde og ude af beskæfti-

gelsessystemet, indtil han blev tilkendt ressourceforløb. M er udfordret af en rygskade, som forhindrer ham i

at udføre fysisk krævende opgaver eller at arbejde på fuldtid. Han er blevet tilbudt adskillige genoptrænings-

forløb for at afhjælpe smerterne, som han dog ikke har været motiveret til at gennemføre. Der har ligeledes

været flere fysiske, psykiske og sociale hændelser, som har besværliggjort hans tilknytning til arbejdsmarke-

det.

M har været igennem alle kerneelementerne i JobFirst-forløbet, hvor aktiviteter og værktøjer er blevet brugt

som tiltænkt i JobFirst-indsatsen. M har dog til tider følt, at der ikke blev lyttet nok til hans behov og ønsker,

samt at han ikke er blevet informeret af fagpersonerne om visse beslutninger i sit JobFirst-forløb. M har i

kraft af sit ressourceforløb en sagsbehandler ved jobcentret samt en kombineret mentor og virksomhedskon-

sulent, der er fast tilknyttet JobFirst-projektet. M fremsatte flere jobmål i starten af sit JobFirst-forløb, fx

chauffør eller mekaniker, som dog er justeret efterfølgende, da det har vist sig vanskeligt at finde jobåbnin-

ger inden for de ønskede brancher. Efter kickstarts-møder, virksomhedsbesøg samt en kort snusepraktik er M

dog kommet i virksomhedspraktik som pedelmedhjælper, hvor han hjælper en anden ansat med diverse

generelle serviceopgaver maksimalt 15 timer om ugen. De arbejder tæt sammen om de daglige arbejdsopga-

ver. Praktikken var oprindeligt tiltænkt at vare 13 uger, men

den er forlænget med tre måneder efter M’s

eget ønske, og fordi fagpersonerne vurderer, at M for første gang i lang tid udvikler sig i en positiv retning.

Der har endnu ikke været mulighed for ordinære timer, da virksomheden ikke har kunnet finde ressourcerne

endnu. Muligheden for denne praktik opstod tilfældigt, men M ønsker selv at fortsætte i virksomheden. M har

dermed i løbet af praktikken åbnet op for et brancheskift til denne branche.

Ved starten af forløbet vurderede fagpersonerne, at M’s

chancer for

at komme i beskæftigelse var middelgo-

de. Der er sket fremskridt i forhold til hans faglige kompetencer og tro på at kunne klare et job. Desuden er

der sket progression i hverdagsmestringen og helbredet under JobFirst-forløbet. M har dog fortsat et uindfriet

potentiale i forhold til at forbedre sin generelle hverdagsmestring og mødestabilitet. Især selve virksomheds-

praktikken vurderes at have haft en positiv effekt, da den har ført til, at M løbende har justeret jobkursen og

defineret ønsker til fremtidige arbejdsfunktioner og stillinger. Det overordnede mål er imidlertid gennem

forløbet ikke ændret og er fortsat at arbejde hen mod et fleksjob.

Det vurderes også af fagpersonerne, at M har nydt godt af en mere struktureret hverdag gennem praktikfor-

løbet. Strukturen og den tætte kontakt med én bestemt kollega på arbejdspladsen giver ham ro, og arbejds-

opgaverne er relativt simple, hvilket giver mulighed for selv at tage ansvar og opnå anerkendelse for sin

arbejdsindsats. Desuden har den intensive fastholdelsesstøtte fra mentor/virksomhedskonsulent og sagsbe-

handler været medvirkende til at skabe progression hos M, da han har opnået en større indsigt i fremtidige

arbejdsmæssige muligheder samt en forståelse for at fagpersonerne blot prøver at hjælpe ham.

Case-beskrivelse 2: Borger J, Lolland Kommune

–

Løbende tilpasning af jobkursen og udskiftning af ar-

bejdspladser giver afklaring

J er en kvinde i trediverne. Hun er uddannet rengøringsassistent og har gennemført handelsskolens grundfor-

løb. Hun har været deltager i JobFirst i 10 måneder, men hun har siden 2007 været på offentlig forsørgelse i

form af hhv. barselsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp. Hendes begrænsninger på arbejdsmarkedet

skyldes primært rygproblemer. Hendes formål med deltagelsen i JobFirst har derfor i høj grad været at styrke

hendes arbejdsevne gennem træning og afklaring af, hvor mange timer hun fysisk er i stand til at arbejde,

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

samt hvilke arbejdsopgaver hun kan varetage. På nuværende tidspunkt har J været i to virksomhedspraktik-

ker i 12-15 timer om ugen, hvor hun har været skånet fra tunge løft og andet fysisk opslidende arbejde. Hun

håber dog selv at kunne øge timeantallet på sigt.

J har været igennem alle kerneelementer i JobFirst. MinVurdering er ifølge fagpersonerne dog kun udfyldt

indledningsvist og har ikke været benyttet sidenhen. J har inden påbegyndelsen af virksomhedspraktikken

deltaget i flere måneders personlig træning for at afhjælpe smerter i ryggen. Dette træningsforløb betegnes

som en succes, da det har afhjulpet smerterne i en vis grad. Sideløbende med træningen deltog J i et 14-

dages kickstart-forløb. Derefter har J gennemført to virksomhedspraktikker; den første som butiksmedhjæl-

per i en dagligvareforretning gennem fem måneder, som kom i stand via hendes mentor i kickstart-forløbet.

Arbejdstiden var her 12-15 timer i ugen fordelt på tre ugentlige arbejdsdage med skånehensyn pga. smerter i

ryggen. Der var dog stadig for mange opgaver af fysisk karakter, til at J kunne holde til det. Herefter startede

hun direkte i en ny virksomhedspraktik i to måneder ved en genbrugsbutik, hvor hun selv stod for at etablere

kontakten. Arbejdstiden var her 12 timer om ugen med fysiske skånehensyn. Arbejdsopgaverne passede

dermed til hendes fysiske kapacitet, og hun havde samtidig mulighed for at udvikle sig fagligt gennem øget

kundekontakt og opstilling af dekorationer. Efter et hul på to måneder er J påbegyndt en ny virksomheds-

praktik som butiksmedhjælper i en kiosk, som hun også selv har kontaktet. I de to mellemliggende måneder

havde J et samlivsophør og stod uden bolig, men var i løbende kontakt med de relevante fagpersoner. Ar-

bejdstiden i den nyeste praktik starter på 15 timer om ugen, men både J og mentoren håber, at dette time-

antal kan suppleres med ordinære timer.

I starten af forløbet vurderede fagpersoner, at J’s

chancer for at komme i arbejde var

gode. J har gennem

forløbet særligt oplevet gode fremskridt i såvel helbred, hverdagsmestring samt troen på at kunne varetage

et job. For J er det især selve praktikforløbene herunder den intensive fastholdelsesstøtte, som har rykket

borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Der har løbende været en dialog mellem J, virksomhederne og mento-

ren, der har fungeret afklarende i forhold til J’s

muligheder for selvforsørgelse i fremtiden.

J havde i begyn-

delsen af JobFirst-forløbet et ønske om at uddanne sig inden for køkken og madlavning, men hun har senere

ændret fokus til at arbejde som butiksmedhjælper. Hun er her opmærksom på at finde en arbejdsplads, der

kan imødekomme hendes fysiske begrænsninger. J vil derfor gerne finde en stilling, hvor personlig betjening

af kunder fylder mere. J har indtil videre ikke haft mulighed for at kombinere sine praktikforløb med ordinære

timer, da arbejdspladserne ikke har haft mulighed for at tilbyde løn. Hun har dog en målsætning om at opnå

ordinære timer under det nuværende praktikforløb.

Case-beskrivelse 3: Borger N, Aalborg Kommune

–

Snuseperioden kan føre til praktikplads

N er en mand i tresserne, som har stået udenfor det ordinære arbejdsmarked gennem flere år. Siden 2008

har N været på kontanthjælp. Han har været kategoriseret som aktivitetsparat, og har været tilknyttet Job-

First siden marts 2016. Han har både fysiske skavanker i sit højre ben, hvortil der ikke findes nogen behand-

lingsmulighed, og psoriasis. Smerterne i benet betyder, at han ofte må holde pauser. Han har tidligere været

selvstændig inden for transportbranchen, og har mange gode arbejdskompetencer. Der er dog barrierer, som

knytter sig til hans personlige fremtoning og arbejdstempo. N er på den anden side meget stabil. Han har

været i gang med flere forskellige aktiveringstilbud, uden at det har bragt ham nærmere selvforsørgelse. N

har ingen uddannelse.

N har været gennem alle kerneelementerne i JobFirst-forløbet, hvor aktiviteter har været anvendt som til-

tænkt i JobFirst-indsatsen. Dog er nogle af værktøjerne blevet anvendt mangelfuldt og tidsfristerne er ikke

blevet overholdt, da sagsbehandleren kun har deltaget i opfølgningsmøder med borgeren én gang hver tredje

måned og derudover har talt med mentoren om borgerens progression på tomandshånd.

Jobmålene har blandt andet handlet om ejendomsservice og renovation, og der har ikke været behov for at

ændre disse. Gennem den løbende dialog er der dog sat fokus på højere effektivitet. N har i kraft af sin del-

tagelse i JobFirst en koordinerende sagsbehandler ved jobcentret samt en kombineret mentor og virksom-

hedskonsulent, der er fast tilknyttet JobFirst-projektet. Efter 13 ugers praktik i september stoppede N med at

have fast mentorkontakt. Det vurderedes ikke længere relevant, da N overgik til den virksomhedsrettede

fastholdelse. I perioden siden september har mentoren dog været i kontakt med N ca. hver tredje uge. Kon-

takten er forsat i dette omfang, fordi mentoren også er virksomhedskonsulent, og det er i kraft af denne

rolle, at der forsat er en dialog. Efter de 13 ugers virksomhedspraktik, overgik N. til 26 ugers virksomheds-

rettet forløb.

N brugte snuseperioden til at være på virksomhedsbesøg der, hvor han nu er i praktik. Praktikpladsen fik han

ca. en måned efter sit virksomhedsbesøg. Der har været anvendt arbejdsaftale som JobFirst-indsatsen fore-

skriver, men grundet N’s arbejdstempo er det ikke

lønsomt at have N i ordinære timer. Derfor arbejdes der

på at få N i fleksjob.

Ved starten af forløbet vurderede fagpersonerne, at N’s

chancer for at komme i beskæftigelse var relativt

små. Der er set gode fremskridt ift. den faglige progression samt i henhold til troen på at kunne varetage et

job. Der har endvidere også været fine fremskridt i opbygning af netværk, hverdagsmestring samt helbred.

For N har det været den konstante dialog omkring jobmål og afklaring heraf, som har bidraget positivt til

progressionen. Blandt andet har jobmålene sikret, at det har været trygt for N at tale om interesser og evner

ift. deltagelse på arbejdsmarkedet. Den intensive fastholdelse har ligeledes understøttet N’s

progression.

Ifølge fagpersonerne er N mødestabil, ordentlig og omhyggelig med opgaveløsningen. Men blandt andet pga.

en meget lille og sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, vurderes det at være nødvendigt med en længere

praktikperiode for N’s

vedkommende. Kickstart og varighed vurderes at have været særligt

væsentlige ele-

menter for N, idet den lange virksomhedspraktik har bidraget særligt til opkvalificering og afklaring.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

Case-beskrivelse 4: Borger A, Viborg Kommune

–

Det rette praktikforløb medvirker til progression i for-

løbet

A er en kvinde i halvtredserne, som har været med i JobFirst siden marts 2016. Hun har ingen uddannelse,

men hun har været i flere virksomhedspraktikker gennem tiden. A har været på kontanthjælp i godt 30 år. A

har en relativ lille omgangskreds, og hun har nogle problematikker ift. socialisering, men hendes helbred

fejler ingenting.

Fagpersonerne vurderer, at A har været igennem de fleste indsatsområder i JobFirst. Der er ligeledes gjort

brug af relevante værktøjer i forløbet. Med dette forstås, at A har anvendt progressionsværktøjet MinVurde-

ring, udarbejdet CV og identificeret praktikmål, samt at hun har været igennem alle tre faser i JobFirst-

forløbet. MinPlan har kun været anvendt i mindre grad, da der ikke har været megen behov for justering af

jobkursen løbende. Da A skulle påbegynde snuseperioden var hun allerede i praktik, hvorfor snuseperioden

blot blev en fortsættelse i praktikken. Da der blev matchet rigtigt i første omgang med praktikken, så har der

ikke været behov for en løbende justering

af jobkursen. A’s delmål fokuserede på arbejdstimer samt tempoet

i udføringen af arbejdet. Årsagen til, at praktikken er et godt match ifølge A, er, at der er få mennesker om-

kring hende på praktikpladsen, hvilket hun har det godt med. Hun startede med praktik i 12 timer, hvilket

løbende er blevet justeret op til 18 timer i første omgang, derefter til 24 timer og i sidste omgang til 30 ti-

mer. A er i praktik hos en grossist, hvor arbejdsopgaverne består i at pakke varer, som fx sengetøj, ned i

kasser.

Der har under hele forløbet været en tæt dialog med mentoren om, hvor A gerne ville i praktik, og hvor hun

ikke ville i praktik. Der har ikke været anvendt praktik kombineret med ordinære løntimer, men der har væ-

ret anvendt løntilskud. Muligheden for løntilskud forsvandt dog, da virksomheden begyndte at fyre medarbej-

dere, hvorefter fagforeningen satte fokus på at stoppe løntilskuddene. Årsagen til, at man ikke har fokuseret

på ordinære løntimer i A’s praktik er, at der i praktikken var tale om ét sted og én afdeling

med kun én ar-

bejdsopgave. Ifølge fagpersonerne fokuseres der ikke på ordinære løntimer, når der ikke er tale om mindst to

forskellige arbejdsopgaver i praktikken. Målet var derfor ifølge fagpersonen løntilskud og dernæst ordinært

job.

Inden forløbet gik i gang vurderede fagpersonerne, at A havde middelgode muligheder for at komme i be-

skæftigelse. Det vurderes endvidere, at A har flyttet sig mest i de progressionsmål, som omhandler den fagli-

ge progression samt troen på at kunne varetage et job. A har ydermere rykket sig lidt indenfor netværk ved

nu at være på en arbejdsplads.

De indsatsområder som vurderes at have haft en væsentlig betydning for A’s

progression er i høj grad den klare rollefordeling fra start, at jobmålene har sat kursen samt den intensive

fastholdelsesstøtte. Det JobFirst-element, som har haft den allerstørste betydning, vurderes dog at være det

rette match. Det skyldes især A’s sociale problematikker, som kræver skånehensyn ift. antallet af mennesker,

A skal forholde sig til, hvorfor matchet med den rette virksomhed var særligt vigtigt. Fagpersonerne vurderer

samlet set, at det vigtigste for A’s forløb har været den klare rollefordeling, det rigtige virksomhedsmatch og

herunder et fokus på den rette arbejdsbyrde, de fornødne skånehensyn samt klare progressionsmål og del-

mål.

Case-beskrivelse 5: Borger E, Hedensted Kommune

–

Tålmodig og intensiv fastholdelsesstøtte hjælper

borgeren

E er en kvinde i halvtredserne. Hun er gift og har én hjemmeboende søn, og hun har herudover to voksne

børn fra tidligere ægteskab. E er tidligere uddannet inden for banksektoren, og hun har arbejdet inden for

dette fag i mange år. E har været ledig siden 2011, og hun blev et par år efter sygemeldt grundet depression

og PTSD som resultat af et røveri. Der er primært tale om psykiske barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. E

er bl.a. sårbar over for stress, hun har svært ved at sætte grænser, og hun har ligeledes problemer med at

være sammen med mange mennesker på én gang. Hun har parallelt med ressourceforløbet deltaget i be-

handling ved psykiater og psykolog samt deltaget i mindfullness-uddannelse.

E har senest indgået i et ressourceforløb siden 2015. Hun blev udtrukket til JobFirst i april 2016, hvor hun

allerede var i gang med praktikforløb. Hun har således kun deltaget i få snuseaktiviteter parallelt med prak-

tikforløbet (fx oplæg fra arbejdsgiver samt nudging-undervisning). Der har været opstillet konkrete jobmål

for E, som løbende er blevet justeret, og MinVurdering har også været anvendt. Der har været en klar rolle-

fordeling i forløbet fra starten, og der har været afholdt ugentlig opfølgning med virksomhedskonsu-

lent/mentor. Derudover er der i en vis udstrækning afholdt de månedlige møder med både virksomhedskon-

sulent/mentor og sagsbehandler. I de tilfælde, hvor disse møder er blevet holdt uden sagsbehandlerens del-

tagelse, har det været for at skåne E for alt for mange samtaler parallelt med praktikforløbet, og fordi E. ofte

bliver meget stresset i mødet med sagsbehandleren. Fra praktikken overgik E til småjobbet som kirkesanger,

hvor hun arbejder ca. 5 timer ugentligt, og det forventes, at hun bliver i dette job fremadrettet. Der er såle-

des kun sket ét skifte i forløbet, da E nu har fundet det rette match i det nuværende job som kirkesanger.

Der har forud for skiftet til dette job været afholdt mange afklarende samtaler for at få fokus på det rette

jobmål og det rigtige virksomhedsmatch.

I starten af forløbet vurderede fagpersonerne, at E’s

chancer for at komme i beskæftigelse

var gode. Der er

under JobFirst-forløbet set gode fremskridt i hverdagsmestring, og E har igen fået troen på, at hun kan vare-

tage et job. Samtidig er der fine fremskridt indenfor netværk og helbred. Det vurderes af fagpersonerne, at

selve virksomhedspraktikken har gjort en stor forskel, herunder især, at jobmålet har sat kursen i forløbet,

den intensive fastholdelsesstøtte og muligheden for praktik kombineret med ordinære løntimer. Den tætte

opfølgning har været særlig virksom, eftersom den har gjort det muligt kontinuerligt at fokusere på kompe-

tencer samt at have en løbende dialog om, hvordan E har haft det i hverdagen og i jobbet som kirkesanger.

Fokus på de lønnede timer har endvidere bidraget til, at E har formået at udvikle sig, og at hun er blevet

mere afklaret omkring sine jobmål. Den klare rollefordeling har ligeledes været vigtig for E, idet dette har

givet E tryghed og gennemskuelighed fra start, blandt andet fordi E fik sat ansigt på de relevante fagperso-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

ner. Det gode virksomhedsmatch, hvor der har været indtænkt hensyn og ordinære løntimer ift. E, betyder

ligeledes, at E har taget et stort ejerskab for sin udvikling.

Case-beskrivelse 6: Borger H, Aarhus Kommune

–

Opnåelse af ordinære timer skaber glæde og progres-

sion

H er en kvinde i fyrrerne, der har været i JobFirst-forløbet i 26 uger. Udover ledighed har H såvel fysiske og

psykiske som sociale udfordringer. Hun har været på kontanthjælp i de seneste 7 år, og har været igennem

mange praktikforløb

–

dog uden resultat. Tidligere har hun mest arbejdet indenfor landbrugsområdet. Hun

har to sønner, hvoraf den ene er i familiepleje.

H’s økonomi er skrøbelig

blandt andet som resultat af hyppige

tandlægebesøg.

H har været igennem alle kerneelementer i JobFirst-forløbet, hvor aktiviteter og værktøjer er blevet anvendt

som tiltænkt. Ifølge fagpersonerne omkring H. medfører MinPlan ikke i sig selv noget for H, da dette blot er

et journaliseringsværktøj, hvorimod progressionsværktøjet MinVurdering er et godt dialogredskab, da det for

H skaber et overblik over hendes egen situation, og samtidig skaber forståelse for nødvendigheden af igang-

sættelsen af virksomhedsforløb. H mener ligeledes, at der er taget hånd om hendes sociale- og sundheds-

mæssige problemer.

Den første del af praktikken blev betegnet som en snuseperiode, men forløbet gik direkte over i virksom-

hedspraktik ved samme virksomhed. Ved opstart af praktikforløbet informerede jobcentret arbejdsgiveren om

muligheden for at kombinere praktik med ordinære løntimer. Det reagerede virksomheden positivt på, da

virksomheden gerne ville hjælpe borgeren grundet de nye kontanthjælpsstramninger. Der blev efterfølgende

etableret et praktikforløb på 15 ugentlige timer kombineret med to ordinære løntimer, og efter noget tid blev

de to timer til fem ugentlige ordinære løntimer. H blev meget glad, men besluttede sammen med virksom-

hedskonsulenten og arbejdsgiver at nedsætte praktiktimerne til 14 timer i ugen for at undgå overanstrengel-

se. Der har været klarhed omkring rollefordelingen, fordi én fagperson har varetaget alle tre roller omkring

borgeren, og det har ligeledes bidraget til, at de månedlige møder er overholdt. H har været igennem alle tre

faser i JobFirst-forløbet igennem de 26 uger, som det har varet.

Efterfølgende er H dog blevet sygemeldt grundet depression og en operation. På sigt er det målet, at H vare-

tager et fleksjob.

Ved forløbets igangsættelse vurderede fagpersoner, at H’s chancer for at komme i beskæftigelse var relativt

små. Der er sket store fremskridt

i H’s tro på at kunne varetage et job, og der er ligeledes set fine fremskridt

i den faglige progression samt i hverdagsmestringen. Der har været en lille progression i helbredet under

JobFirst. Men det vurderes ligeledes, at de fysiske og psykiske udfordringer vil være af permanent karakter.

Alle JobFirst-elementerne vurderes at have bidraget godt til den progression, der opleves hos borgeren, men

det er især praktikforløbene samt rollefordelingen, som har medvirket til den nævnte progression. Den klare

rollefordeling har samtidig betydet en mindre belastning for H, og endvidere sikret større tillid mellem borger

og fagpersoner, der har medført en tættere relation imellem dem. Derudover har den intensive fastholdelses-

støtte og den løbende opfølgning været

afgørende for H’s succes, da den tætte kontakt har skabt større tillid

og har fastholdt H i praktik, på trods af sociale- og sundhedsproblematikker. Endelig har udfyldningen af CV

sammen med fagperson ligeledes givet H troen på, at hun kunne mere end først antaget, og de ordinære

løntimer gav både H motivation og anerkendelse.

Case-beskrivelse 7: Borger C, Syddjurs Kommune

–

Specifikke lønnede opgaver og reglerne for opnåelse

af ordinære timer har en betydning for muligheden for lønnede timer

C er en kvinde i midt trediverne, som efter at være flyttet til kommunen har været på kontanthjælp i to år.

Hun er samlevende og har børn. Oprindeligt er hun kontoruddannet indenfor det offentlige område. Hun har

helbredsproblemer og smerter, som har påvirket hendes JobFirst-forløb. C håber på at blive godkendt til

fleksjob, men har ikke haft sin sag for Rehabiliteringsteamet, så det vides ikke om hun indstilles og godken-

des til et fleksjob. Det forventes, at C får sin sag for i Rehabiliteringsteamet i løbet af foråret.

JobFirst-indsatsen omkring C er på de fleste punkter blevet gennemført som planlagt. Der har dog ikke ligget

en skriftlig vurdering af borgerens progression i virksomhedspraktik inden de månedlige samtaler mellem

koordinerende sagsbehandler og borger. Derimod har den koordinerende sagsbehandler orienteret sig i C’s

udfyldte progressionsværktøj forud for møderne. Virksomhedskonsulenten har også fungeret som mentor,

hvilket har været en fordel i forhold til samarbejdet med virksomheden. Ved

etableringen af C’s praktikker

har der været tæt kontakt mellem mentor/virksomhedskonsulent og C samt månedlige opfølgningssamtaler

med koordinerende sagsbehandler. Dog oplever C, at der til tider ikke bliver fulgt op med hende under prak-

tikforløbene, hvorfor hun føler, at hun ind imellem er overladt til sig selv.

Da C blev udtrukket til JobFirst havde hun allerede været i praktik i en længere periode i en lokal haveser-

vicevirksomhed, hvor C kunne fortsætte som en del af JobFirst-forløbet. Derfor har C ikke haft en snuseperi-

ode eller behov for større justeringer i jobkursen undervejs. Ved opstarten i JobFirst-indsatsen konverteredes

fem af de tolv praktiktimer, som rummede kontoropgaver, til ordinære løntimer. Der var fokus på en klar

adskillelse mellem arbejdsopgaver i hhv. ordinært arbejde og i praktik, så det er tydeligt for både borger og

arbejdsgiver, hvornår borgeren udfører betalt arbejde. Efterfølgende har C været i praktik i et ejendomsad-

ministrationsselskab, hvor hun arbejder 12 timer om ugen fordelt over tre dage om ugen. Denne praktik har

været i gang i en måned, dog uden ordinære timer. Årsagen til fravalget af ordinære timer er den gældende

lovgivning vedr. fastholdelsesfleksjob. Ifølge loven kan man opnå ansættelse i fleksjob på sin hidtidige ar-

bejdsplads, hvis arbejdsgiveren gennem de foregående 12 måneder har forsøgt at fastholde medarbejderen i

et ustøttet job gennem ansættelse under de sociale kapitler i overenskomsten eller på særlige vilkår. I begge

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 326: Midtvejsevalueringen med om de foreløbige resultater af JobFirst, fra beskæftigelsesministeren

praktikker, C har deltaget i under sit JobFirst-forløb, har hun haft nære familiemedlemmer som arbejdsgive-

re.

Ved opstarten i JobFirst vurderedes

C’s sandsynlighed for at komme i beskæftigelse at være lidt under mid-

del, da hun oplevede helbredsproblemer og problemer med at få hverdagen til at hænge sammen. Fagperso-

nerne vurderer, at C i JobFirst-forløbet særligt har oplevet progression ift. troen på at kunne klare et job. C

har opnået ordinære timer i sin første JobFirst-praktik, hvilket er det, der i størst grad har flyttet C tættere på

arbejdsmarkedet. C oplyser, at det er meget vigtigt for hende at have et arbejde at stå op til, da det betyder,

at hun forsat har en tilknytning til arbejdsmarkedet og har en arbejdsidentitet. Relateret til dette vurderes

det, at C’s jobmål har været med til at sætte kursen for

at skabe progression i indsatsen. C har været glad

for de to praktikker, og den nuværende arbejdsgiver har fremlagt muligheden for, at C på sigt kan overtage

administrationsopgaverne, såfremt hun godkendes til et fleksjob. Det vurderes, at C er meget motiveret og

lærer hurtigt, og hun har ligeledes fået det helbredsmæssigt bedre. C har oplevet en god og tryg kontakt til

arbejdspladserne, hvilket i høj grad skyldes, at hun har været i praktik i familievirksomheder, da hun har

kendt sine arbejdsgivere på forhånd. Det bliver dog nødvendigt at afprøve C på et tredje praktiksted, som

ikke drives eller ejes af et familiemedlem, inden hun kan afklares til et fleksjob.

Case-beskrivelse 8: Borger Q, Viborg Kommune

–

Snusepraktikken illustrerer borgerens evner over for

virksomheden

Q er en mand i trediverne. Han blev udtrukket til JobFirst i marts 2016. Han har ingen uddannelse, men han

har tidligere arbejdet med møbelproduktion. Efter en afskedigelse forsøgte han sig med en SOSU-uddannelse,

men denne blev ikke gennemført, og han har været ledig siden 2011. Q fandt fuldtidsarbejde i 2016, men

kunne ikke varetage stillingen grundet et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Q har fire børn og er hårdt presset øko-

nomisk. Han har ligeledes en depression, der har fyldt noget i hans forløb.

Fagpersonerne vurderer, at Q har været igennem alle indsatselementer i JobFirst, og at værktøjerne har

været anvendt. Q selv kan dog ikke huske, at der har været anvendt jobmål i MinPlan, og han kan heller ikke

huske, hvorvidt MinVurdering har været anvendt. Q var på to virksomhedsbesøg i snuseperioden og efterføl-

gende i praktik samme sted i ca. 3 �½ måned. Snuseperioden tog han positivt imod, fordi han ikke skulle

binde sig så meget. På nuværende tidspunkt er Q dermed i gang med den fortsatte virksomhedsrettede ind-

sats ved et reservedelslager. Her arbejder han 37 timer i ugen. Der har endnu ikke været økonomi i virksom-

heden til, at en ansættelse kunne finde sted, men forventningen er, at en ansættelse kommer snart. Der har

ikke været anvendt arbejdsaftale, idet jobcenteret vurderer, at arbejdsaftalen ikke giver meget mening for

hverken borger eller virksomhed. De aftaler, der laves med virksomhederne, noteres desuden i samtalenota-

terne, som Q har adgang til.

Rollen som virksomhedskonsulent og mentor varetages af samme fagperson, og Q har løbende haft dialog

med denne fagperson. Der har ikke været afholdt faste månedlige opfølgningssamtaler, idet jobcenteret vur-

derer behovet for møder løbende. Møderne har dog fundet sted med ca. én måneds mellemrum; nogle gange

oftere og nogle gange er der gået halvanden måned. Mentoren, som Q havde tilknyttet, stoppede i januar

måned, og det er planen, at Q fremadrettet skal have tilkoblet en ny mentor. Q har tidligere været i praktik i

en møbelfabrik ni timer om ugen. På det nuværende praktiksted er der forhåbninger om ansættelse i den

nærmeste fremtid, formodentlig startende med en kombination af løn og praktik. Derudover arbejder Q med

en plan om at skulle arbejde på nedsat tid i fremtiden, da han ikke mener, det er realistisk at få de 37 timer i

ugen til at hænge sammen med familielivet. Han regner med, at en 30 timers arbejdsuge i fremtiden er nok

til at skabe et stabilt økonomisk fundament.

Fagpersonerne vurderede i starten, at Q’s beskæftigelseschancer var middel til høj. Der har været middelgod

fremgang i Q’s faglige progression, såvel som progression i Q’s tro på at kunne varetage et job. Omvendt

vurderes det, at der kun er sket lille progression i forhold til opbygning af netværk, forbedret helbred samt

hverdagsmestring. De indsatser, som vurderes at have hjulpet Q tættere på arbejdsmarkedet, er det gode

match med praktikstederne samt selve praktikken. Han har dog ikke haft praktik kombineret med ordinære

løntimer endnu. Opmærksomheden på at sikre det gode match medvirkede blandt andet til, at Q skiftede fra

et tidligere praktiksted, hvor han ikke enedes med chefen, til et nyt praktiksted, hvor det går væsentligt

bedre. Det gode match har også flyttet ham meget på det sociale område. Det gode match indebærer ligele-

des, at Q er på en arbejdsplads, hvor der tages hensyn til de psykiske problemer, som Q kæmper med.