BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 321: Orientering om ny lovbekendtgørelse af funktionærloven, forskelsbehandlingsloven og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 321
Offentligt

Lovtidende A

2017

24. august 2017.

Bekendtgørelse af lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Herved bekendtgøres lov nr. 106 af 26. februar 2008 om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter med de ændringer, der føl-

ger af lov nr. 343 af 17. april 2012, § 3 i lov nr. 472 af 13. maj 2013, § 2 i lov nr. 1369 af 16. december 2014 og § 2 i lov nr.

626 af 8. juni 2016.

Kapitel 1

Arbejdsretten

§ 1.

Arbejdsrettens domsmyndighed omfatter behandlin-

gen og afgørelsen af de i § 9 omhandlede sager.

Stk. 2.

Retten har sit sæde i København, men kan sættes

andetsteds i landet, når det findes hensigtsmæssigt.

§ 2.

Arbejdsretten består af 12 ordinære dommere og

31-41 suppleanter for disse samt af en formand og 5 næst-

formænd.

Stk. 2.

Efter indstilling fra Arbejdsrettens formand og de

ordinære dommere kan beskæftigelsesministeren beslutte at

forhøje antallet af næstformænd op til 7.

§ 3.

Rettens ordinære dommere og suppleanter beskikkes

af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra følgende or-

ganisationer og myndigheder:

1) 3 ordinære medlemmer og 6-8 suppleanter indstilles af

Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 1 ordinært medlem og 4-6 suppleanter indstilles af

Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening i fællesskab.

3) 2 ordinære medlemmer og 4-6 suppleanter indstilles af

Finansministeriet, Danske Regioner og KL i fælles-

skab.

4) 4 ordinære medlemmer og 10-12 suppleanter indstilles

af Landsorganisationen i Danmark.

5) 2 ordinære medlemmer og 7-9 suppleanter indstilles af

FTF, Akademikernes Centralorganisation og Ledernes

Hovedorganisation i fællesskab.

Stk. 2.

Beskikkelsen gælder for 5 år regnet fra en 1. januar

og foretages hvert 5. år på grundlag af de indstillinger, som

organisationerne og myndighederne har meddelt retten. Er

en indstilling ikke modtaget inden udgangen af december,

beskikker beskæftigelsesministeren på egen hånd den eller

de manglende.

Stk. 3.

Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 4.

Afgår en ordinær dommer eller suppleant i løbet af

5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af

perioden efter indstilling fra vedkommende organisation el-

ler myndighed.

§ 4.

Rettens formand og næstformænd skal alle opfylde

de almindelige betingelser for at være dommer. De beskik-

kes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra rettens

ordinære dommere. Beskikkelsen gælder indtil udløbet af

den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.

Stk. 2.

Rettens formand og næstformænd indgår på den i

§ 27, stk. 1, anførte liste.

§ 5.

Arbejdsretten bistås af et sekretariat. Sekretariatsle-

deren skal opfylde de almindelige betingelser for at være

dommer og udnævnes af beskæftigelsesministeren efter ind-

stilling fra rettens formand.

§ 6.

For Arbejdsrettens dommere og suppleanter samt for

formandskabet og sekretariatslederen gælder retsplejelovens

inhabilitetsregler for dommere.

Stk. 2.

Den, som deltager i pådømmelsen af en sag, skal af

egen drift påse, om der foreligger grunde, der kan medføre

inhabilitet.

Stk. 3.

Indsigelser mod en dommers habilitet fremsættes

så vidt muligt straks efter modtagelsen af meddelelsen om,

hvilke dommere der skal deltage i hovedforhandlingen, og

bør under alle omstændigheder fremsættes før hovedfor-

handlingens begyndelse. Retsformanden træffer ved beslut-

ning afgørelse om en dommers habilitet. Under hovedfor-

handlingen træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den

dommer, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, er ikke

udelukket fra at deltage i afgørelsen.

§ 7.

I hovedforhandlinger ved Arbejdsretten deltager et

medlem af formandskabet som retsformand samt 3 ordinære

dommere eller suppleanter fra henholdsvis arbejdsgiver- og

lønmodtagerside, jf. dog § 8.

§ 8.

Efter anmodning af en part eller af egen drift kan

retsformanden beslutte, at formandskabet under hovedfor-

handlingen skal bestå af 3 formænd.

Stk. 2.

En part, som ikke er tilknyttet en af de organisatio-

ner eller myndigheder, som er nævnt i § 3, stk. 1, kan kræve

sagen behandlet og pådømt uden medvirken af ordinære

dommere eller suppleanter. I afgørelsen af sagen deltager i

så fald alene retsformanden, der eventuelt kan træffe beslut-

ning efter stk. 1.

BE006809

Beskæftigelsesmin., j.nr. 2016-5962

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 321: Orientering om ny lovbekendtgørelse af funktionærloven, forskelsbehandlingsloven og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, fra beskæftigelsesministeren

24. august 2017.

§ 9.

For Arbejdsretten indbringes sager om

1) overtrædelse og fortolkning af en af Dansk Arbejdsgi-

verforening og Landsorganisationen i Danmark vedta-

get hovedaftale samt af tilsvarende hovedoverenskom-

ster og hovedaftaler,

2) overtrædelse af kollektive overenskomster om løn- og

arbejdsforhold,

3) lovligheden af varslede kollektive kampskridt eller

varsler udstedt i denne anledning, hvis den berørte

parts hovedorganisation eller parten selv, hvis denne

ikke er medlem af en sådan, har protesteret over for

vedkommende organisation eller enkeltvirksomhed

mod lovligheden af kampskridtet eller varslet ved an-

befalet brev inden 5 dage efter modtagelsen af det var-

sel, hvis formelle eller materielle lovlighed der prote-

steres mod,

4) hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst,

5) lovligheden af anvendelse af kollektive kampskridt til

støtte for krav om overenskomst på områder, hvor kol-

lektiv overenskomst ikke er indgået,

6) tvister om forligsmændenes kompetence,

7) tvister om, hvorvidt der foreligger en aftale om faglig

voldgift, og om fortolkningen af en aftale om faglig

voldgift,

8) vægring omfattet af § 32, og

9) hvorvidt de i § 3, stk. 5, i lov om vikarers retsstilling

ved udsendelse af et vikarbureau m.v. anførte betingel-

ser er opfyldt, jf. lovens § 3, stk. 7.

Stk. 2.

Arbejdsstandsninger skal straks indberettes til or-

ganisationerne, og fællesmøde under organisationernes med-

virken til drøftelse af en arbejdsstandsning skal afholdes

dagen efter dennes iværksættelse, medmindre arbejdsstands-

ningen er ophørt inden fællesmødets afholdelse.

Stk. 3.

Sager efter stk. 1, nr. 1-3, kan kun indbringes for

Arbejdsretten, hvis overtrædelsen er foretaget eller kamp-

skridtet er varslet eller iværksat af en arbejdsgiverorganisati-

on eller flere medlemmer af en sådan, af en enkeltvirksom-

hed (enkeltmand, firma, aktie- eller anpartsselskab eller of-

fentlig institution) eller af en lønmodtagerorganisation eller

af medlemmer af en sådan i fællesskab. Adgangen til at ind-

bringe sådanne sager er endvidere betinget af, at der ikke i

det pågældende overenskomstforhold er indeholdt bestem-

melser i modsat retning.

Stk. 4.

Ud over sagerne, som er nævnt i stk. 1, kan sager

vedrørende uoverensstemmelser mellem arbejdsgivere og

lønmodtagere indbringes for Arbejdsretten, når retten billi-

ger det og der mellem en arbejdsgiver- og lønmodtagerorga-

nisation eller mellem en enkeltvirksomhed og en lønmodta-

gerorganisation er truffet aftale derom.

Stk. 5.

For Arbejdsretten kan endvidere indbringes sager

om overholdelse af § 3, stk. 1, i lov om vikarers retsstilling

ved udsendelse af et vikarbureau m.v., hvis vikaren er med-

lem af en faglig organisation, jf. lovens § 3, stk. 6. Indbrin-

ges sagen for Arbejdsretten, finder § 13, stk. 1, anvendelse.

Stk. 6.

Sager efter stk. 1, nr. 9, kan indbringes for Ar-

bejdsretten af en vikar, vikarens lønmodtagerorganisation, et

vikarbureau eller en lønmodtager- eller arbejdsgiverorgani-

sation, der har en konkret og aktuel interesse i den pågæl-

dende sag, jf. dog § 13, stk. 1.

§ 10.

Hører en sag i sin helhed under en faglig voldgifts-

ret, jf. § 21, kan Arbejdsretten afvise sagen. Er parterne eni-

ge derom, kan retten dog afgøre sagen. Hører sagen delvis

under en faglig voldgiftsret, kan retten udsætte sagens be-

handling, til voldgiftskendelse er afsagt.

Stk. 2.

Arbejdsretten kan behandle en sag indbragt i hen-

hold til § 9, selv om stillingtagen til lovgivning er af betyd-

ning for afgørelsen af sagen.

§ 11.

Sager, der efter § 9 hører under Arbejdsretten, kan

ikke anlægges ved de almindelige domstole, jf. dog stk. 2 og

Stk. 2.

En lønmodtager kan anlægge sag ved de almindeli-

ge domstole om påståede løntilgodehavender m.v., hvis den

pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation

ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet.

Stk. 3.

En arbejdsgiver kan anlægge sag ved de almindeli-

ge domstole om påståede tilgodehavender, hvis arbejdsgive-

ren godtgør, at vedkommende arbejdsgiverorganisation ikke

agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet. Dette

gælder dog ikke for offentlige myndigheder og institutioner,

som er bundet af en overenskomst indgået af eller efter be-

myndigelse fra Finansministeriet, Danske Regioner eller

KL.

§ 12.

I sager omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 4,

kan Arbejdsretten idømme deltageren i det overenskomst-

stridige forhold en bod, der skal tilfalde klageren. Bod kan

også idømmes den, der uretmæssigt vægrer sig ved at lade

en sag behandle ved faglig voldgift, jf. § 32.

Stk. 2.

Bod kan ikke idømmes de deltagere i en arbejds-

standsning, der har genoptaget arbejdet inden afholdelse af

fællesmødet omtalt i § 9, stk. 2, eller har fulgt en henstilling

fra dette møde om straks at gå i arbejde, medmindre det

godtgøres, at arbejdsstandsningen har savnet rimelig be-

grundelse eller må betragtes som led i en systematisk aktion.

Stk. 3.

Består overenskomstkrænkelsen i undladelse af at

betale et skyldigt pengebeløb, kan dommen i stedet for bod

gå ud på betaling af beløbet.

Stk. 4.

Når ikke andet forud er vedtaget, kan der kun på-

lægges en organisation retligt ansvar, når den har gjort sig

delagtig i det påklagede forhold.

Stk. 5.

Boden fastsættes under hensyntagen til samtlige

sagens omstændigheder, herunder i hvilken grad overtrædel-

sen har været undskyldelig fra overtræderens side. Ved be-

dømmelsen af en overenskomststridig arbejdsstandsning

skal der således tages hensyn til, om der fra modpartens side

har foreligget forhold af en sådan art, at arbejdsstandsningen

må anses for at være en forståelig reaktion herpå.

Stk. 6.

Under særlig formildende omstændigheder kan en i

øvrigt forskyldt bod bortfalde, og den skal bortfalde, når

overenskomststridig adfærd fra modpartens side skønnes at

have givet rimelig grund til en arbejdsstandsning. Det

samme gælder, når det godtgøres, at en arbejdsstandsning

skyldes trivselsmæssige faktorer, som modparten bærer an-

svaret for.

24. august 2017.

Stk. 7.

Som en særlig skærpende omstændighed skal det

anses, at overtræderen skønt overenskomstmæssigt forplig-

tet hertil har nægtet at lade sagen afgøre ved voldgift eller

har handlet i strid med en voldgiftskendelse eller en af Ar-

bejdsretten afsagt dom.

Stk. 8.

I sager om pålæg i anledning af påståede overens-

komstbrud og om idømmelse af bod herfor kan retten ud-

skille bodsspørgsmålet til senere afgørelse.

Stk. 9.

I sager, som behandles efter § 9, stk. 5, kan Ar-

bejdsretten træffe afgørelse om efterbetaling og tilkende en

godtgørelse.

§ 13.

Sag anlægges af og mod vedkommende arbejdsgi-

ver- eller lønmodtagerorganisation, uanset om overtrædelsen

er foretaget eller kollektive kampskridt er varslet eller

iværksat af eller mod enkelte medlemmer af organisationen.

Er en organisation medlem af en mere omfattende organisa-

tion, skal sagen anlægges af og mod sidstnævnte organisa-

tion. Er arbejdsgiverparten en enkeltvirksomhed, jf. § 9,

stk. 3, der ikke er tilsluttet en arbejdsgiverorganisation, an-

lægges sagen af eller mod enkeltvirksomheden.

Stk. 2.

Der gælder ingen indskrænkning i parternes ad-

gang til at lade møde for sig i Arbejdsretten ved rettergangs-

fuldmægtig.

§ 14.

Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til Ar-

bejdsretten.

Stk. 2.

Klageskriftet skal indeholde

1) parternes navn og adresse,

2) klagerens påstand,

3) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå på-

standen støttes, og

4) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som kla-

geren agter at påberåbe sig.

§ 15.

Sekretariatet sender snarest muligt et eksemplar af

klageskriftet med bilag til indklagede og opfordrer samtidig

denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om for-

nødent lader sekretariatet klageskriftet forkynde for indkla-

gede efter retsplejelovens regler om forkyndelse.

Stk. 2.

Svarskriftet skal indeholde

1) indklagedes påstand,

2) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå på-

standen støttes, og

3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklage-

de vil påberåbe sig.

§ 16.

Forberedelsen af sagen til eventuel hovedforhand-

ling finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.

Stk. 2.

Under de forberedende retsmøder beklædes retten

af formanden, en af næstformændene eller sekretariatslede-

ren.

Stk. 3.

Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen på

et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes

indforståelse træffes ved beslutning.

Stk. 4.

De forberedende retsmøder afholdes for lukkede

døre, jf. dog stk. 5. Med parternes tiltræden kan retsforman-

den dog tillade andre end partsrepræsentanterne at overvære

retsmøderne.

Stk. 5.

Møder, der afholdes med henblik på sagens afgø-

relse efter stk. 3, foregår for åbne døre. Retsformanden kan

dog beslutte, at dørene undtagelsesvis skal lukkes.

§ 17.

For hovedforhandlingen gælder med de fornødne

tilpasninger retsplejelovens regler om hovedforhandling af

borgerlige sager i 1. instans.

Stk. 2.

Hovedforhandlingen foregår for åbne døre. Rets-

formanden kan dog af hensyn til ro og orden i retslokalet be-

slutte, at dørene undtagelsesvis skal lukkes.

§ 18.

Dommen vedtages ved afstemning efter forudgåen-

de rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundt-

ligt, og retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen

deltager kun de dommere, som har overværet den mundtlige

forhandling i dens helhed. De afgivne stemmer indføres i

uddrag i stemmeafgivningsbogen.

Stk. 2.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Stk. 3.

Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden,

hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende

dommere.

§ 19.

Dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde ved

oplæsning af domsslutningen, skal ledsages af grunde, men

ikke indeholde oplysning om de forskellige meninger under

afstemningen.

Stk. 2.

Ved dommen skal det pålægges den tabende part at

betale et beløb til delvis dækning af Arbejdsrettens omkost-

ninger. Retten kan undtagelsesvis pålægge begge parter at

betale en del af beløbet.

Stk. 3.

I sager, som er indbragt for Arbejdsretten i medfør

af § 9, stk. 5, træffer retten afgørelse om tilkendelse af sags-

omkostninger til sagens parter.

§ 20.

Retsplejelovens bestemmelser om virkningen af en

parts udeblivelse, om adgangen til genoptagelse af borgerli-

ge sager, der er afgjort ved udeblivelsesdom, og om ekstra-

ordinær genoptagelse af borgerlige sager finder tilsvarende

anvendelse i sager, der behandles af Arbejdsretten.

Stk. 2.

3 medlemmer af Arbejdsrettens formandskab kan

undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 16, stk. 3, er af-

gjort af retsformanden, genoptages, når

1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen

uden ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at

sagen efter en genoptagelse vil få et væsentlig forskel-

ligt resultat,

2) det må anses for givet, at ansøgeren kun ad denne vej

vil kunne undgå eller oprette et for ansøgeren indgri-

bende tab, og

3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genopta-

gelse.

Kapitel 2

Faglige voldgiftsretter

§ 21.

For faglige voldgiftsretter indbringes

1) sager om fortolkning og forståelse af kollektive over-

enskomster, bortset fra hovedoverenskomster og ho-

vedaftaler, jf. § 9, stk. 1, nr. 1,

24. august 2017.

sager omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1-4, når parterne ved

kollektiv overenskomst, i henhold til praksis eller i det

enkelte tilfælde har aftalt, at sagen skal afgøres ved

faglig voldgift, jf. § 9, stk. 3, 2. pkt., og

sager, herunder sager om lovgivning, som parterne i

øvrigt ved kollektiv overenskomst, i henhold til praksis

eller i det enkelte tilfælde har aftalt at lade afgøre ved

faglig voldgift.

§ 22.

Sager omfattet af § 21, nr. 1 og 2, kan ikke anlæg-

ges ved de almindelige domstole. § 11, stk. 2 og 3, finder

dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Om sager omfattet af § 21, nr. 3, i stedet kan an-

lægges ved de almindelige domstole, beror på, hvad der er

aftalt. Såfremt aftalen må forstås således, at sagen ikke kan

anlægges ved de almindelige domstole, finder § 11, stk. 2 og

3, tilsvarende anvendelse.

§ 23.

Parterne i en faglig voldgift er de overenskomstbæ-

rende organisationer eller overenskomstbærende organisati-

oner og enkeltvirksomheder. De overenskomstbærende par-

ter kan aftale, at det overlades til en mere omfattende orga-

nisation, til en enkelt af flere overenskomstbærende organi-

sationer på enten arbejdstager- eller arbejdsgiverside eller til

en medlemsorganisation eller medlemsvirksomhed af en så-

dan organisation at optræde som part.

Stk. 2.

Der gælder ingen indskrænkning i parternes ad-

gang til at lade møde for sig i en faglig voldgiftsret ved ret-

tergangsfuldmægtig.

§ 24.

Den faglige voldgiftsret kan behandle en sag ind-

bragt i henhold til § 21, selv om stillingtagen til lovgivning

er af betydning for afgørelsen af sagen.

Stk. 2.

Den faglige voldgiftsret kan i en sag indbragt i

medfør af § 21, nr. 2, sanktionere overenskomstbrud efter

reglerne i § 12.

Stk. 3.

I det omfang det følger af EU-rettens regler om na-

tionale retters forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for

De Europæiske Fællesskabers Domstol, kan henholdsvis

skal en faglig voldgiftsret foretage sådan forelæggelse.

§ 25.

En faglig voldgiftsret består af en opmand, der ud-

peges af Arbejdsrettens formand, jf. § 27, samt 4 andre med-

lemmer, hvoraf 2 medlemmer udpeges af lønmodtagerparten

og 2 medlemmer af arbejdsgiverparten. Opmanden fungerer

som rettens formand.

Stk. 2.

Parterne kan beslutte at etablere voldgiftsretten

med blot 1 medlem fra hver side eller uden partsudpegede

medlemmer.

Stk. 3.

Parterne kan beslutte, at formandskabet skal bestå

af 3 opmænd.

§ 26.

En person kan ikke være medlem af en faglig vold-

giftsret, når sagen angår arbejdsforhold, som vedkommende

har personlige interesser i.

Stk. 2.

For opmanden i den faglige voldgiftsret gælder

retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere.

§ 27.

Udpegning af en dommer som opmand for den fag-

lige voldgiftsret sker, ved at parterne retter henvendelse til

Arbejdsrettens formand med anmodning herom. Arbejdsret-

tens formand udpeger herefter en opmand fra en nærmere

afgrænset liste af dommere og i almindelighed i overens-

stemmelse med parternes indstilling. Listen fastlægges efter

indstilling fra de organisationer og myndigheder, som er

nævnt i § 3, af de ordinære dommere i Arbejdsretten i sam-

arbejde med Arbejdsrettens formandskab.

Stk. 2.

Udpegning af en dommer, som ikke er optaget på

listen nævnt i stk. 1, sker ligeledes, ved at parterne retter

henvendelse til Arbejdsrettens formand, der herefter tager

stilling til udpegningen.

Stk. 3.

Hvis parterne ønsker en opmand, der ikke er dom-

mer, udpeger Arbejdsrettens formand opmanden i overens-

stemmelse med parternes indstilling, medmindre særlige

forhold gør sig gældende.

§ 28.

Er der blandt de partsudpegede medlemmer enighed

om eller flertal for udfaldet af en sag, træffer voldgiftsretten

afgørelse i overensstemmelse hermed. I øvrigt træffes afgø-

relsen af opmanden.

Stk. 2.

Afgørelse efter stk. 1 træffes ved kendelse. Ken-

delse skal afsiges snarest muligt og senest 6 uger efter sa-

gens optagelse til kendelse, medmindre der foreligger særli-

ge omstændigheder.

Stk. 3.

De partsudpegede medlemmer af voldgiftsretten

kan aftale at afslutte sagen forligsmæssigt, herunder også at

sagen afsluttes, ved at klager frafalder klagen. Sådan aftale

kan indgås, indtil der er afsagt kendelse i sagen.

Stk. 4.

Opmanden kan i umiddelbar forlængelse af de

partsudpegede voldgiftsretsmedlemmers votering mundtligt

tilkendegive, hvad en opmandskendelse i sagen vil gå ud på.

De partsudpegede medlemmer kan i så fald aftale at afslutte

sagen forligsmæssigt i overensstemmelse med denne tilken-

degivelse og i den forbindelse aftale, at opmandens tilkende-

givelse i skriftlig form parterne imellem skal tillægges virk-

ning som en kendelse. Opmanden udarbejder i givet fald et

protokollat indeholdende en sådan skriftlig tilkendegivelse

og det indgåede forlig. Reglen i stk. 2, 2. pkt., finder tilsva-

rende anvendelse på et sådant protokollat, dog er fristen 4

uger.

Stk. 5.

En kendelse efter stk. 2 skal ledsages af grunde. Er

parterne enige derom, kan sagsfremstilling, forklaringer og

gengivelse af parternes argumentation udelades.

Stk. 6.

Den faglige voldgiftsret afslutter i øvrigt sagen,

hvis

1) klageren frafalder sit krav, medmindre indklagede

modsætter sig, at sagen afsluttes, og den faglige vold-

giftsret finder, at indklagede har en berettiget interesse

i en endelig afgørelse af tvisten,

2) parterne aftaler at afslutte den faglige voldgiftssag eller

3) den faglige voldgiftsret finder, at en fortsættelse af

voldgiftsagen af andre grunde er blevet unødvendig el-

ler umulig.

Stk. 7.

Kendelser kan efter anonymisering i henhold til

gældende regler offentliggøres.

§ 29.

For voldgiftsforhandlingen gælder med de fornødne

tilpasninger og aftalte fravigelser retsplejelovens regler om

hovedforhandling af borgerlige sager i 1. instans.

24. august 2017.

Stk. 2.

Voldgiftsforhandlingen foregår for åbne døre. Op-

manden eller parterne kan dog under hensyn til sagens art og

omstændigheder beslutte, at dørene undtagelsesvis skal luk-

kes.

§ 30.

3 medlemmer af Arbejdsrettens formandskab kan

undtagelsesvis tillade, at sager, der er afgjort af en faglig

voldgiftsret, genoptages, når

1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen

uden ansøgerens fejl har været urigtigt oplyst, og at

sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskel-

ligt resultat, og

2) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genopta-

gelse.

Stk. 2.

Giver Arbejdsretten tilladelse til en fornyet prøvel-

se, består voldgiftsrettens formandskab af 3 opmænd, så-

fremt den ene part fremsætter begæring herom.

§ 31.

Parterne betaler opmandens honorar og udgifter

med lige andel til hver. Hver af parterne afholder i øvrigt

selv egne omkostninger i forbindelse med voldgiftssagens

behandling.

§ 32.

Vægrer en af parterne sig ved at lade sagen behand-

le ved en faglig voldgiftsret i overensstemmelse med regler-

ne i denne lov, kan hver af parterne indbringe spørgsmålet

om vægringens berettigelse for Arbejdsretten.

§ 33.

Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse,

medmindre parterne i et overenskomstforhold har vedtaget

betryggende bestemmelser om faglig voldgiftsretsbehand-

ling.

Stk. 2.

De til enhver tid mellem Dansk Arbejdsgiverfor-

ening og Landsorganisationen i Danmark aftalte Regler for

behandling af faglig strid (Normen) er i øvrigt gældende,

medmindre parterne i et overenskomstforhold har vedtaget

betryggende regler om behandling og afgørelse af uenighed

af faglig karakter.

Kapitel 3

Fuldbyrdelse, ikrafttrædelsesbestemmelser og ændringer i

andre love

§ 34.

Arbejdsrettens domme, afgørelser efter § 16, stk. 3,

og beslutninger om sagsomkostninger samt afgørelser truffet

ved mæglings-, organisations- og fællesmøder samt af fagli-

ge voldgiftsretter, herunder afskedigelsesnævn, kan fuldbyr-

des efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af domme.

Stk. 2.

Forlig indgået for Arbejdsretten og de nævnte fag-

retlige instanser kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler

om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået for en ret.

Stk. 3.

Retsplejelovens bestemmelser om indsigelser mod

rigtigheden af domme m.v. og forlig finder tilsvarende an-

vendelse på indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen

af de afgørelser og forlig, som er nævnt i stk. 1 og 2.

§ 34 a.

Arbejdsretten kan påtegne afgørelser truffet af de

faglige voldgiftsretter, herunder afskedigelsesnævn, og af-

gørelser truffet ved mæglings-, organisations- og fællesmø-

der som officielt bekræftede dokumenter. Arbejdsretten kan

endvidere påtegne forlig indgået ved de faglige voldgiftsret-

ter, herunder afskedigelsesnævn, og forlig indgået ved mæg-

lings-, organisations- og fællesmøder som officielt bekræfte-

de dokumenter.

§ 35.

Loven træder i kraft den 1. marts 2008.

Stk. 2.

Lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten

ophæves.

Stk. 3.

Loven finder anvendelse på faglige voldgifter, der

indledes efter lovens ikrafttræden. § 34 gælder for afgørel-

ser, som træffes efter lovens ikrafttræden, og for afgørelser,

som er truffet inden lovens ikrafttræden, og som kunne fuld-

byrdes efter lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten.

Stk. 4.

De ordinære dommere og suppleanter, som i med-

før af § 3 i lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten er

beskikket for 5 år regnet fra den 1. januar 2008, fortsætter,

indtil beskikkelsen udløber.

§ 36.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 37.

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 21.

juni 2007, foretages følgende ændring:

§ 40 d, stk. 6,

ændres »§ 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973

om arbejdsretten« til: »§ 33 i lov om Arbejdsretten og fagli-

ge voldgiftsretter«.

§ 38.

I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1321 af 27. november 2007, foretages føl-

gende ændring:

§ 6, stk. 2,

ændres »§ 22 i lov om Arbejdsretten« til:

»§ 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter«.

§ 39.

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

af 18. marts 2005, foretages følgende ændring:

§ 10, stk. 3,

ændres »§ 22 i lov om Arbejdsretten« til:

»§ 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter«.

§ 40.

I lov nr. 553 af 24. juni 2005 om voldgift foretages

følgende ændring:

§ 1, stk. 5, 1. pkt.,

affattes således:

»Loven finder ikke anvendelse med hensyn til tvister, der

behandles ved en faglig voldgiftsret i henhold til § 21, jf. §

33, stk. 1, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.«

Lov nr. 343 af 17. april 2012 (Adgang til at øge antallet

af suppleanter i Arbejdsretten)

indeholder følgende ikraft-

trædelsesbestemmelse:

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 2012.

Stk. 2.

Suppleanter, der i medfør af denne lov beskikkes

med virkning fra et tidligere tidspunkt end den 31. december

2012, beskikkes indtil den 31. december 2012.

24. august 2017.

§3

Lov nr. 472 af 13. maj 2013 (Ændring af sammensætnin-

gen af bestyrelsen i LD, ATP, AES m.v.)

indeholder føl-

gende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 15. maj 2013.

Stk. 2.

(Udelades)

Lov nr. 1369 af 16. december 2014 (Overførsel af kom-

petencer til Arbejdsretten)

indeholder følgende ikrafttræ-

delsesbestemmelse:

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Lov nr. 626 af 8. juni 2016 (Implementering af håndhæ-

velsesdirektivet)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbe-

stemmelse:

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 18. juni 2016, jf. dog stk.

Stk. 2.

(Udelades)

Beskæftigelsesministeriet, den 24. august 2017

ROELS

UND

OULSEN

/ Vibe Westh

24. august 2017.

Lovændringen vedrører § 2, og § 3.

Lovændringen vedrører § 3.

Lovændringen vedrører § 9, § 12, og § 19.

Lovændringen vedrører § 34 a.