BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 321: Orientering om ny lovbekendtgørelse af funktionærloven, forskelsbehandlingsloven og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 321
Offentligt

Lovtidende A

2017

24. august 2017.

Bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

Herved bekendtgøres lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 3. februar

2009, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, lov nr. 52 af 27. januar 2015, § 14 i lov nr. 1565 af 15.

december 2015 og § 8 i lov nr. 285 af 29. marts 2017.

§ 1.

Ved funktionærer forstås i denne lov følgende perso-

ner:

a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb

eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet la-

gerekspedition.

b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bi-

standsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig

art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der

kan sidestilles hermed.

c) Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentli-

ge består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre

tilsyn med udførelsen af andres arbejde.

d) Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a)

og b) angivne art.

Stk. 2.

Det er en betingelse for lovens anvendelse, at den

pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver gen-

nemsnitlig mere end 8 timer ugentlig, og at han indtager en

tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens

instruktioner.

Stk. 3.

Denne lovs bestemmelser kommer ikke til anven-

delse på tjenestemænd - eller aspiranter til tjenestemands-

stillinger - under staten, folkeskolen, folkekirken eller kom-

munerne, på de af sømandsloven af 7. juni 1952 omfattede

funktionærer eller på de af lov om lærligeforhold omfattede

lærlinge. Bestemmelserne i §§ 10-14 gælder dog for de af

sømandsloven omfattede funktionærer.

Stk. 4.

Loven finder også anvendelse på tidsbegrænsede

arbejdsaftaler. Fornyelse af flere på hinanden følgende tids-

begrænsede arbejdsaftaler kan kun ske, hvis betingelserne i

§ 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse er opfyldt. Ved tidsbe-

grænsede arbejdsaftaler forstås, at tidspunktet for ansættel-

sesforholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier sås-

om en bestemt dato, fuldførelse af en bestemt opgave eller

indtrædelse af en bestemt begivenhed.

§ 2.

Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæ-

ren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgåen-

de varsel i overensstemmelse med nedenstående regler. Det

samme gælder ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsaftale

før tidspunktet for arbejdsaftalens udløb.

Stk. 2.

Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med

mindst

1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i

de første 6 måneder efter ansættelsen,

2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang

efter 6 måneders ansættelse.

Stk. 3.

Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 må-

ned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Stk. 4.

Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at der er truffet af-

tale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og ar-

bejdsforholdet ikke vedvarer ud over 1 måned, finder reglen

i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.

Stk. 5.

Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at ansættelsen er

sket på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3

måneder, skal opsigelse fra arbejdsgiverens side ske med

mindst 14 dages varsel.

Stk. 6.

Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1

måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre

der er truffet aftale om, at arbejdsforholdet er af rent midler-

tidig karakter og ikke vedvarer ud over 1 måned eller ar-

bejdsforholdet er på prøve og ikke vedvarer ud over 3 måne-

der. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse

om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under

forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side

forlænges tilsvarende.

Stk. 7.

Opsigelse må ske så betids, at fratræden med det

for en ansættelsesperiode givne varsel kan ske inden perio-

dens udløb. Opsigelse i henhold til stk. 2, 3 og 6 skal være

meddelt skriftligt senest den sidste i den måned, efter hvis

udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe. På funktionærens

begæring skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om årsagen til

afskedigelsen.

Stk. 8.

Såfremt en funktionær fortsætter i en virksomhed,

efter at den har skiftet ejer, skal den tid, funktionæren har

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset

ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EF-Tidende 1999 nr. L 175, s. 43) og dele af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om

generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EF-Tidende 2000 nr. L 303, s. 16).

BE006778

Beskæftigelsesmin., j.nr. 2016-5962

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 321: Orientering om ny lovbekendtgørelse af funktionærloven, forskelsbehandlingsloven og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, fra beskæftigelsesministeren

24. august 2017.

haft ansættelse i virksomheden som funktionær før ejerskif-

tet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden.

Stk. 9.

Såfremt der som led i arbejdsaftalen stilles tjenes-

tebolig til rådighed for funktionæren og dennes familie, skal

opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side være mindst 3 må-

neder. Funktionæren er med sin familie berettiget til mod

det aftalte vederlag - respektive vederlagsfrit - at bebo tjene-

steboligen i indtil 1 måned efter tidspunktet for sin fratræ-

den; samme ret tilkommer familien i tilfælde af funktionæ-

rens død. Hvor arbejdsgiveren skønner det nødvendigt af

hensyn til virksomhedens tarv, er han dog - mod at afholde

de med flytningen forbundne udgifter - berettiget til at kræ-

ve familiens bortflytning straks.

Stk. 10.

Ovennævnte regler viger for organisationernes

varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig varslet arbejds-

standsning.

§ 2 a.

Såfremt en funktionær, der har været uafbrudt be-

skæftiget i samme virksomhed i 12 eller 17 år, opsiges, skal

arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb

svarende til henholdsvis 1 og 3 måneders løn.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af

uberettiget bortvisning.

§ 2 b.

Såfremt opsigelse af en funktionær, som har været

uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst

1 år før opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt begrundet i

funktionærens eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgi-

veren udrede en godtgørelse. Denne fastsættes under hensyn

til funktionærens ansættelsestid og sagens øvrige omstæn-

digheder, men kan ikke overstige funktionærens løn for en

periode svarende til halvdelen af det opsigelsesvarsel, der

tilkommer den pågældende i henhold til § 2, stk. 2 og 3. Er

funktionæren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan godtgørelsen

dog udgøre indtil 3 måneders løn.

Stk. 2.

Såfremt en funktionær ved opsigelsen har været

uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst

10 år, kan den i stk. 1 omhandlede godtgørelse udgøre indtil

4 måneders løn. Efter 15 års uafbrudt beskæftigelse i virk-

somheden kan godtgørelsen udgøre indtil 6 måneders løn.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende an-

vendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning.

§ 3.

Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage

funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra

tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har krav på højst

3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2, er arbejdsgi-

veren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke

måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstatning sva-

rende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte

den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller -

såfremt han allerede var opsagt - til opsigelsesfristens udløb.

Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset an-

sat og der er 3 måneder eller mindre tilbage af denne ansæt-

telse.

Stk. 2.

Har funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede

afbrydelse af tjenesteforholdet krav på mere end 3 måneders

varsel, bliver erstatningen at fastsætte efter de almindelige

erstatningsregler. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er

tidsbegrænset ansat og der er mere end 3 måneder tilbage af

denne ansættelse. Funktionæren har dog mindst krav på en

erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med 3 måne-

ders varsel i overensstemmelse med § 2.

Stk. 3.

Denne paragrafs bestemmelser kommer også til an-

vendelse, når funktionæren hæver tjenesteforholdet på grund

af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side.

§ 4.

Hvis funktionæren uberettiget undlader at tiltræde

tjenesten eller forlader denne, eller arbejdsgiveren hæver tje-

nesteforholdet på grund af grov misligholdelse af kontrakten

fra funktionærens side, har arbejdsgiveren ret til erstatning

for det ham derved påførte tab. I tilfælde af ulovlig udebli-

velse eller forladen af tjenesten har arbejdsgiveren, medmin-

dre særlige omstændigheder foreligger, mindst krav på en

erstatning svarende til en halv måneds løn.

§ 5.

Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand

til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjene-

steforsømmelse som lovligt forfald for funktionæren, med-

mindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig

sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved

stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af

den pågældende sygdom.

Stk. 2.

Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tje-

nesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1

måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når

funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgen-

de måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage.

Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddel-

bar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens

funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke be-

røres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at

opsigelse er sket.

Stk. 3.

Yder arbejdsgiveren funktionæren kost og logi som

en del af lønnen, er arbejdsgiveren pligtig til under sygdom

at yde funktionæren den fornødne pleje, så længe han forbli-

ver i arbejdsgiverens hus.

Stk. 4.

Under sygdom af mere end 14 dages varighed har

arbejdsgiveren ret til - uden udgift for funktionæren - at kræ-

ve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens

sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæ-

ren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt,

uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er

arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden

varsel.

§ 6.

En funktionærs indkaldelse til aftjening af værne-

pligt, såvel civil som militær, berettiger ikke arbejdsgiveren

til at afskedige funktionæren, men forholdet kan kun afvik-

les gennem opsigelse i henhold til § 2, og funktionæren har

ret til løn i overensstemmelse med nærværende paragrafs

stk. 2. Funktionæren er dog pligtig at underrette arbejdsgive-

ren, så snart han modtager meddelelse om tidspunktet for

indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden indkaldelsen,

at funktionæren efter reglerne i § 2, stk. 6, kunne have op-

sagt tjenesteforholdet til ophør ved udgangen af den forud

for indkaldelsestidspunktet liggende måned. Undladelse her-

af berettiger arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at

24. august 2017.

hæve forholdet uden varsel fra indkaldelsesdagen og ved se-

nere indkaldelser at kræve erstatning for det tab, der er for-

voldt ved undladelsen af at give underretning.

Stk. 2.

Medens en funktionær ikke har krav på løn under

den første indkaldelse, er arbejdsgiveren under senere ind-

kaldelser pligtig at betale løn for den måned, i hvilken ind-

kaldelsen finder sted, og den derpå følgende måned.

Stk. 3.

Efter genindkaldelse til militærtjeneste har funktio-

næren ret til at genindtræde i sin stilling med uændret an-

ciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig af denne ret, på-

hviler det ham samtidig med, at han giver underretning om

indkaldelsen, jf. stk. 1, at meddele arbejdsgiveren dette, og

han er i så tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen at gen-

indtræde i stillingen.

§ 7.

Med henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af ar-

bejdet skal funktionæren senest 3 måneder før det forvente-

de fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påreg-

ner at begynde sin barselorlov. Barselorloven anses dog i al-

le tilfælde for påbegyndt, hvis funktionæren enten 4 uger før

forventet fødsel er uarbejdsdygtig på grund af graviditet af

de grunde, der er nævnt i barsellovens § 6, stk. 2, eller på

dette tidspunkt eller senere bliver uarbejdsdygtig på grund af

graviditet, og hvis hun forbliver uarbejdsdygtig indtil føds-

len.

Stk. 2.

Funktionæren har ret til halv løn under fravær på

grund af graviditet og barsel fra barselorlovens påbegyndel-

se, jf. stk. 1, til 14 uger efter fødslen.

Stk. 3.

Funktionæren har ret til fuld løn, hvis hun bliver

uarbejdsdygtig på grund af graviditet af de grunde, der er

nævnt i barsellovens § 6, stk. 2, i perioden fra graviditetens

indtræden til barselorlovens påbegyndelse, jf. stk. 1. § 5,

stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Hvis arbejdsgiveren opsiger funktionæren inden

barselorlovens påbegyndelse eller i den i stk. 2 nævnte peri-

ode, har hun ret til fuld løn i opsigelsesperioden. Hvis funk-

tionæren bliver afskediget i den i stk. 2 nævnte periode, har

hun ret til fuld løn fra barselorlovens påbegyndelse.

§ 8.

Dør en funktionær i ansættelsestiden, tilkommer der

funktionærens ægtefælle eller børn under 18 år, over for

hvem funktionæren har forsørgelsespligt, 1, 2 eller 3 måne-

ders løn, når funktionæren ved dødsfaldet har haft ansættel-

se i virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.

§ 9.

Såfremt en funktionærs arbejde i arbejdsgiverens tje-

neste medfører udgifter til rejse, ophold uden for hjemstedet

o.lign., har funktionæren krav på, at alle nødvendige udgif-

ter hertil bæres af arbejdsgiveren, og denne er pligtig at yde

funktionæren passende forskud til afholdelse af disse udgif-

ter. Dette gælder også, hvor de nævnte udgifter ifølge aftale

udredes af aftalt løn eller provision, men det stedfundne salg

ikke muliggør dækning af sædvanemæssige omkostninger.

Stk. 2.

Forskud på provision kan af arbejdsgiveren kun

kræves dækket af funktionærens løntilgodehavende eller

indtjente provision og ikke indtales som almindelig gælds-

forordning.

Stk. 3.

De i §§ 2 b, 3, 5, 6, 7 og 8 omhandlede ydelser ud-

regnes for provisionslønnede funktionærer på grundlag af

den provisionsindtægt, som funktionæren antagelig ville ha-

ve oppebåret, såfremt han ikke var blevet hindret i sin virk-

somhed i de pågældende tidsperioder.

§ 10.

Funktionærerne har ret til at organisere sig til vare-

tagelse af deres interesser og give oplysninger til deres orga-

nisation om deres egne løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 2.

Ethvert personale har - uanset størrelsen - ret til

gennem sin organisation at kræve forhandling med virksom-

hedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 3.

Såfremt der under forhandlingerne ikke opnås

enighed mellem parterne, eller en part unddrager sig for-

handling, har enhver af parterne ret til at foranledige for-

handlingerne videreført under medvirken af en mæglings-

mand efter reglerne i §§ 11-13.

§ 11.

De i § 10 omhandlede mæglingsmænd beskikkes for

hver sag, i København og på Frederiksberg af Arbejdsretten,

i det øvrige land af direktøren for statsforvaltningen.

Stk. 2.

Henvendelse om beskikkelse af en mæglingsmand

skal fremsættes skriftligt vedlagt en kort sagsfremstilling.

§ 12.

Senest 5 dage efter sin beskikkelse indkalder mæg-

lingsmanden parterne til forhandling og berammer tid og

sted for denne.

Stk. 2.

Det er mæglingsmandens opgave ved de under

hans forsæde stedfindende forhandlinger at søge opnået

enighed mellem parterne. For så vidt dette ikke lykkes, afgi-

ver mæglingsmanden til den beskikkende myndighed en

rapport om forhandlingerne. Bekræftet afskrift af rapporten

skal samtidig tilstilles parterne.

§ 13.

Undladelse af at give møde for mæglingsmanden

straffes med bøde, der tilfalder statskassen.

§ 14.

Mæglingsmændene oppebærer vederlag, der fast-

sættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 2.

De med mæglingen forbundne udgifter udredes

forskudsvis af det offentlige, men betales med halvdelen af

hver af parterne.

§ 15.

En funktionær er berettiget til uden samtykke fra ar-

bejdsgiveren at påtage sig hverv uden for tjenesten, når

hvervet kan røgtes uden ulempe for virksomheden.

§ 16.

Efter at funktionæren har afgivet eller modtaget op-

sigelse fra tjenesten, skal arbejdsgiveren - uden afkortning i

lønnen - give ham den nødvendige fritagelse fra arbejdet til

at søge anden beskæftigelse. Funktionæren skal herunder ta-

ge tilbørligt tilsyn til arbejdsgiverens ønske om, at arbejds-

søgningen lægges på det for virksomhedens arbejde gun-

stigst mulige tidspunkt.

§ 17.

(Ophævet)

§ 17 a.

Såfremt en funktionær, der ifølge aftale eller sæd-

vane delvis vederlægges med tantieme, gratiale eller lignen-

de ydelser, fratræder sin stilling i et løbende regnskabsår, til-

kommer der ham en i forhold til hans ansættelsestid i regn-

skabsåret afpasset andel af den ydelse, han ville have fået

udbetalt, dersom han havde været ansat i virksomheden ved

24. august 2017.

regnskabsårets afslutning eller på det tidspunkt, ydelserne i

øvrigt udbetales.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på købe- eller teg-

ningsrettigheder til aktier m.v., der er omfattet af lov om

brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelses-

forhold.

§ 18.

(Ophævet)

§ 18 a.

(Ophævet)

§ 19.

Det er forbudt ved avertering at angive, at der søges

eller foretrækkes militærfri arbejdskraft, eller at den stil-

lingssøgende er militærfri.

Stk. 2.

Det er forbudt ved avertering at angive, at ansæt-

telse er betinget af kapitalindskud, eller at en ansøger, der

kan stille kapitalindskud, foretrækkes.

Stk. 3.

Såfremt en virksomhed gennem avertering, ved

hvilken den pågældende virksomheds navn og adresse ikke

er nævnt, søger personale, skal det af annoncen tydeligt

fremgå, hvilken foruddannelse og øvrige kvalifikationer an-

søgere skal være i besiddelse af, samt mindstelønnen for det

pågældende arbejde.

Stk. 4.

Såfremt der som forudsætning for tiltrædelse af en

stilling kræves indbetalt kontant depositum, skal virksomhe-

dens navn og adresse nævnes i annoncen.

Stk. 5.

Overtrædelse af disse bestemmelser medfører straf

af bøde, der tilfalder statskassen.

§ 20.

Såfremt en funktionær skal stille penge eller andre

værdier som sikkerhed, skal det som sikkerhed stillede ind-

sættes eller deponeres i et pengeinstitut og må kun kunne

hæves ved arbejdsgiverens og funktionærens underskrift.

Stk. 2.

Overtrædelse af denne bestemmelse medfører straf

af bøde, der tilfalder statskassen.

§ 21.

De i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke

ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæ-

ren.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler,

hvorefter bestemmelserne i §§ 2, 5 og 7, stk. 2, kan fraviges

i særlige tilfælde, såfremt hensyn til funktionæren taler her-

for.

§ 22.

Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i

kraft straks.

Stk. 2.

Fra lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 168 af 13.

april 1938 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funkti-

onærer i private erhvervsvirksomheder.

Stk. 3.

Ved kgl. anordning kan loven sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Lov nr. 77 af 20. marts 1964 om ændringer i lov om rets-

forholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 1964.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse

på forskud på provision, der er ydet før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 224 af 19. maj 1971 om ændring af lov om rets-

forholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 1971.

Lov nr. 313 af 10. juni 1976 om ændring af forskellige

lovbestemmelser med 20 års aldersgrænse m.v. indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 14

Loven træder i kraft den 1. november 1976.

§ 15

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ændringer-

ne i §§ 1-4, 6, 8 og 10 kan ved kgl. anordning sættes i kraft

for Færøerne, og ændringerne i §§ 4-11 kan ved kgl. anord-

ning sættes i kraft for Grønland.

Lov nr. 162 af 12. april 1978 om ændring af forskellige

lovbestemmelser vedrørende ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. indeholder føl-

gende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§5

Loven træder i kraft den 1. juli 1978.

§6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ændringer-

ne i §§ 1, 3 og 4 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Lov nr. 287 af 24. april 1996 (Fratrædelsesgodtgørelser)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 340 af 2. juni 1999 (Fuld løn til gravide funktio-

nærer under sygdom, konkurrence- og kundeklausuler)

in-

deholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

24. august 2017.

§2

Stk. 1.

§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørel-

sen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, 3 og 4, træder i kraft den 15. juni 1999

og har virkning for forpligtelser, der indgås den 15. juni

1999 eller senere.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 444 af 7. juni 2001 (Ændring af timegrænse)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§3

§6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovti-

dende.

Lov nr. 132 af 20. marts 2002 (Forlængelse af revisions-

fristen)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§2

Loven træder i kraft den 1. april 2002.

Lov nr. 371 af 28. maj 2003 (Gennemførelse af direktivet

om tidsbegrænset ansættelse)

indeholder følgende ikraft-

trædelsesbestemmelse:

§2

Loven træder i kraft den 1. juni 2003.

§2

Lov nr. 310 af 5. maj 2004 (Brug af aktieoptioner m.v. i

ansættelsesforhold)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbe-

stemmelse:

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på ordninger eller aftaler,

der er etableret før lovens ikrafttræden, for tildelinger, der

sker efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 1414 af 22. december 2004 (Ophævelse af revisi-

onsbestemmelsen)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbe-

stemmelse:

§2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-

dende.

10)

Loven træder i kraft den 1. juni 2008.

§3

Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med

de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 647 af 12. juni 2013 (Ændret organisering af

statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdæk-

kende egenbetaling på det familieretlige område m.v.)

16)

in-

deholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 25

Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

§ 27

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2.

(Udelades)

Lov nr. 566 af 9. juni 2006 om ret til orlov og dagpenge

ved barsel (barselloven)

14)

indeholder følgende ikrafttrædel-

sesbestemmelse:

§ 55

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 3. juli 2006.

Stk. 2.

(Udelades)

Lov nr. 312 af 30. april 2008 (Administrative lettelser på

funktionærrettens område)

15)

indeholder følgende ikrafttræ-

delsesbestemmelser:

Lov nr. 1416 af 22. december 2004 (Ophævelse af 18-

års-grænsen i § 2 b)

11)

indeholder følgende ikrafttrædelses-

bestemmelse:

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

12)

Stk. 2.

Loven har virkning for afskedigelser, der foretages

efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvalt-

ning

13)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

24. august 2017.

Stk. 2.

(Udelades)

Stk. 3.

(Udelades)

Stk. 4.

(Udelades)

Lov nr. 52 af 27. januar 2015 (Forenkling vedrørende fra-

trædelsesgodtgørelse)

17)

indeholder følgende ikrafttrædel-

sesbestemmelser:

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. februar 2015.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på opsigelser, der finder

sted efter lovens ikrafttræden.

§3

Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig

anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer,

som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 1565 af 15. december 2015 om ansættelsesklau-

suler

18)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 12

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2.

Loven har virkning for aftaler om ansættelsesklau-

suler, der indgås den 1. januar 2016 eller senere.

Stk. 3.

Aftaler om jobklausuler, som inden den 1. januar

2016 er indgået i overensstemmelse med de hidtil gældende

regler, kan fortsat opretholdes indtil den 1. januar 2021.

Stk. 4.

Bestemmelser om brug af ansættelsesklausuler i

kollektive aftaler eller overenskomster indgået inden den 1.

januar 2016 bevarer deres gyldighed indtil det tidspunkt,

hvor den pågældende aftale eller overenskomst kan opsiges

til ophør.

Stk. 5.

Loven finder ikke anvendelse på aftaler om kon-

kurrence- og kundeklausuler indgået før den 1. januar 2016.

For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anven-

delse.

§ 16

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

(Udelades)

Beskæftigelsesministeriet, den 24. august 2017

ROELS

UND

OULSEN

/ Vibe Westh

24. august 2017.

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

Lovændringen vedrører § 7, § 18, § 18 a, og § 21

Lov nr. 340 af 2. juni 1999 blev bekendtgjort i Lovtidende den 3. juni 1999.

Lovændringen vedrører § 1.

Lov nr. 444 af 7. juni 2001 blev bekendtgjort i Lovtidende den 8. juni 2001.

Lovændringen vedrører § 3.

Lovændringen vedrører §§ 1, 2, og 3.

Lovændringen vedrører § 17 a, stk. 2.

Lovændringen vedrører § 3.

Lov nr. 1412 af 22. december 2004 blev bekendtgjort i Lovtidende den 27. december 2004.

Lovændringen vedrører noten til lovens titel samt § 2 b.

Lov nr. 1416 af 22. december 2004 blev bekendtgjort i Lovtidende den 27. december 2004.

Lovændringen vedrører § 11.

Lovændringen vedrører § 7.

Lovændringen vedrører § 2, § 10, § 11, og § 13, samt ophæver § 17.

Lovændringen vedrører § 11.

Lovændringen vedrører § 2 a.

Lovændringen vedrører §§ 18, og 18 a, og § 21.