26. juni 2017
Sagsnr.: 4017055/10
CAYMANØERNE SOM MARKEDSPLADS FOR INTERNATIONALE IN-
VESTERINGER
1
1.1
BAGGRUND
Vi er blevet bedt om at udarbejde et kort notat om mulige årsager til, at internationale investorer,
som f.eks. ATP, benytter investeringsenheder på bl.a. Caymanøerne til håndtering af deres
investeringer (se tegning). Caymanøerne er et eksempel på en sådan jurisdiktion. Samme be-
tragtninger gør sig gældende for en række andre jurisdiktioner.
Som markedsplads for internationale investeringer giver Caymanøerne adgang til en række
selskabsformer, der er tilpasset internationale investorers regulatoriske krav, jf. efterfølgende
afsnit.
Caymanøerne har tillige et attraktivt skattesystem uden beskatning af indkomst, der opnås gen-
nem skattetransparente enheder. Kendetegnende for en skattetransparent enhed er, at den
ikke er selvstændig skattepligtig. Investorer bliver derimod beskattet som om enheden ikke ek-
sisterer, det vil sige der betales skat af aktiviteten i investeringslandet og/eller i investorernes
respektive hjemlande afhængig af gældende dobbeltbeskatningsaftaler. På den måde undgår
man at betale skat to gange af samme indkomst.
Det attraktive skattesystem på Caymanøerne er i visse sammenhænge blevet misbrugt til skat-
teunddragelse. Dette er dog ikke grunden til at ATP og mange andre internationale investorer
foretager deres investeringer gennem skattetransparente enheder på Caymanøerne.
For ATP og andre danske institutionelle investorer er fraværet af beskatning ikke forskellig fra
fraværet af beskatning ved investering gennem danske skattetransparente selskaber (f.eks.
kommanditselskaber).
På linje med danske kommanditselskaber opkræver skattetransparente enheder på Cayman-
øerne ikke skat af det underliggende afkast. Til forskel fra danske kommanditselskaber opnår
internationale investorer imidlertid sikkerhed for den skattemæssige behandling på Cayman-
øerne. Danmark har f.eks. ændret praksis for hvornår og på hvilke betingelser deltagelse i en
dansk investeringsenhed (et kommanditselskab) udløser fast driftssted og dermed skattepligt
og selvangivelsespligt til Danmark omtrent hvert andet år de sidste ti år og allerede af den grund
er danske kommanditselskaber udelukket i internationale sammenhænge.
En væsentlig årsag til anvendelse af skattetransparente enheder på Caymanøerne er, at skat-
tetransparensen generelt anerkendes af investorernes lokale skattemyndigheder, herunder
Danmark.
Der arbejdes i OECD- og EU-regi på at skabe transparens og gøre op med strukturer og instru-
menter, hvis oprettelse alene er motiveret i skattetænkning. Internationale tiltag som Common
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8