Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 316
Offentligt
1783282_0001.png
Da det i 2009 blev meldt ud, at Odense
Staalskibsværft ville stoppe nybygning af skibe
og lukke værftet, begyndte Odense Havns
overvejelser om at købe området. Det var
oplagt at udvide aktiviteterne i Odense Havn
med forretningsområder, der lå i naturlig
forlængelse af de eksisterende. Tilsammen var
der potentiale til en havn af både national og
international betydning. Efter 2009 gik der
nogle år, hvor Lindø Industripark blev udviklet
med etablering af en lang række virksomheder
og projekter på området. I 2012 gik Odense
Havn i nærmere dialog med A.P. Møller-Mærsk, og pr. 1. januar 2014 blev købet af Lindø Industripark en
realitet.
Ideen med at slå de to enheder sammen med fællesbetegnelsen LINDØ port of ODENSE var at samle
driften for at optimere og videreudvikle havneforretningen. Odense Havn er stærk på traditionelt løsgods og
på udlejning af havnearealer, mens Lindø Industripark er specialiseret inden for maritim- og offshore-industri
og er en industriklynge for både de blå industrier og vindmølleindustrien med store lejere som f.eks. Fayard,
Bladt Industries, MHI Vestas og Siemens Wind Power.
Den indre del af Odense Havn (Terminal City) ligger tæt på byens centrum. Det er en del af forretnings-
området, at industrimatrikler konverteres og sælges til boligområder
og processen er i fuld gang. Samtidig
tilbydes industrivirksomheder fra Terminal City at flytte ud til industriområdet på Lindø.
På Lindø er etableringen af landets største maritim- og offshoreklynge en realitet med mere end 100
virksomheder. Her samles virksomheder med tung industri og støjende aktiviteter. Her er plads til
produktion og håndtering af meget store og tunge emner. På området findes nu bl.a. et
reparationsværft, verdens største offshore nacelle produceres på Lindø, produktion af offshore-
fundamenter foregår, og bl.a. diverse stålkonstruktioner til maritimt og offshore brug fremstilles i de
store haller og dokke. Sideløbende har havnen fortsat en stor og vigtig forretning indenfor løsgods,
altså de traditionelle havnegodstyper skrot, sten og grus, hvor havnen laster og losser for kunder,
som oplagrer på kajer og bagarealer. Vigtigt på Lindø er desuden de testfaciliteter, som LORC
(Lindoe Offshore Renewables Center) har etableret med forskellige testmuligheder af store enheder
til primært vindmølleindustrien.
Med al den megen aktivitet, betyder det, at der er brug for mere plads. Inddragelse af frie arealer på Lindø,
som endnu ikke har været aktiveret til industri, er igangsat. Der er ligeledes igangsat 400.000 m
2
havneudvidelse med næsten en kilometer ekstra kaj. Det er et omfattende projekt, der skal arbejdes med
over de kommende år, hvor indpumpning af sand er startet, og de første konturer af havneudvidelsen er
synlige. Der er allerede stor efterspørgsel på arealerne.
På Lindø kan kunderne få løftet og kørt op til 1000 tons med kraner og køretøjer
unikke forhold, som findes
i ganske få europæiske havne.
Fakta om LINDØ port of ODENSE:
Danmarks 3. største havn
Størrelse:
6,4 mio. m
2
+ 400.000 m
2
havneudvidelse
Antal anløb/gods
2016: 1.476 / 2 mio. tons
Antal virksomheder på havnen:
160
Antal medarbejdere i LINDØ port of ODENSE:
72
Antal arbejdspladser på Lindø:
Der går p.t. dagligt
2.400-2.700 personer gennem Porten
Afledt effekt af aktiviteter på Lindø:
Omfattende
overnatningsbehov i Munkebo, Kerteminde og Odense,
køb af forplejning/restaurantbesøg for projektarbejdere,
skibsbesætninger på værft etc.
www.lpo.dk