BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 311
Offentligt

Mentor som eneste indsats

KVANTITATIV KORTLÆGNING

20. december 2016

J.nr. 16/02678

Viden og Analyse/CHP

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

I de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet er der fokus på at hjælpe personer

langt fra arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse og uddannelse. Et af de centrale red-

skaber for personer, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, er brugen af

mentorer, som har til formål at hjælpe borgere med at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud,

ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.

Med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, blev det indført, at personer,

der ikke er i stand til at deltage i aktive tilbud , som minimum skal have en mentor som ene-

ste tilbud.

Intentionerne

med mentor som eneste indsats var følgende:

1. Mentor som eneste indsats skal målrettes borgere, der tidligere ville have været

passive.

2. Der skal tages hånd om udsatte grupper, så ingen går passivt forsørget.

3. Der skal være personlig og reel kontakt med borgere, som får mentorstøtten. Dette

skal ske gennem en ugentlig personlig kontakt mellem mentor og mentee . Tilbud-

det om ret og pligt til mentorstøtte skal som udgangspunkt gives for en periode på

6 måneder.

4. Mentor som eneste indsats skal være et skridt på vejen i retningen af øvrige aktive

tilbud, uddannelse eller beskæftigelse.

Intentionerne gav anledning til en række

opmærksomhedspunkter

ved implementeringen

af ordningen, herunder:



Hvorvidt de personer, der får mentor som eneste indsats, alligevel reelt er passive

pga. meget begrænset kontakt mellem mentor og mentee.



Hvorvidt der er nogle personer, som burde få et mentortilbud, men som ikke får det.

Målgruppen for ordningen blev i forbindelse med reformerne af førtidspension og fleksjob

samt af sygedagpengesystemet udvidet til også at omfatte borgere i ressourceforløb- og

jobafklaringsforløb.

Formålet med denne analyse er at belyse, om brugen af mentorordning som et redskab til

de mest udsatte borgere, anvendes efter hensigten. Dette belyses ved en kvantitativ kort-

lægning af anvendelsen af mentor som eneste indsats set i forhold til intentionerne med

ordningen. Opmærksomhedspunkterne belyses sideløbende med de intentioner, der gav

anledning til dem.

Efter LAB kap. 10-12

Fra 1. januar 2016 er det hver anden uge, der skal være kontakt mellem mentor og mentee.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Boks 1. Data og målgruppe

Analysen er baseret på data frem til december 2015. Der er taget udgangspunkt i forskellige

datakilder, herunder registerdata, DREAM og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Et mentorforløb som eneste indsats defineres i analysen ved, at en person i minimum en

måned har haft mentor som eneste tilbud. Der er i analysen valgt at fokusere på aktivitets-

parate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere samt

personer i ressourceforløb , da de repræsenterer størstedelen af de personer, der får men-

tor som eneste tilbud. Der er ikke medtaget kontanthjælpsmodtagere under integrationslo-

ven i analysen. Der er kun medtaget borgere, som ikke skifter ydelse undervejs i den første

måned af et mentorforløb. Analysen er udelukkende baseret på deskriptiv statistik og kan

således ikke sidestilles med en effektanalyse af ordningen.

Målt ved visitationskategori i 1. kvartal 2015 eller samtidig med mentorforløbet.

Med mindre andet angives i analysen. For personer i ressourceforløb er der ikke medtaget personer i jobafklaringsfor-

løb.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Sammenfatning

Formålet med analysen er at belyse, om brugen af mentorordning som et redskab til de

mest udsatte borgere, anvendes efter hensigten. Dette belyses ud fra intentionerne bag

ordningen.

Mentor som eneste indsats skal målrettes borgere, der tidligere ville have været passive



Analysen

viser,

andelen

aktiverede

kontanthjælpsmodtage-

re/uddannelseshjælpsmodtagere sammenlagt med personer med mentor som

eneste indsats er steget fra 45 pct. til 51 pct. fra november 2013 til november 2014.

Denne stigning skyldes ’mentor som eneste indsats’, eftersom det generelle aktive-

ringsniveau er uændret. Dette er en indikator på, at mentor som eneste indsats

målrettes personer, som ellers ville have været passive.



Størstedelen af de personer, der har en mentor som eneste indsats, modtager kon-

tanthjælp eller er i et ressourceforløb. De har typisk været offentligt forsørgede i

mange år. Den gennemsnitlige ydelsesanciennitet i det offentlige system for kon-

tanthjælpsmodtagere, der i november 2014 modtog mentor som eneste indsats,

var ca. 5 år og 3 mdr. Blandt uddannelseshjælpsmodtagerne var den gennemsnitli-

ge ydelsesanciennitet ca. 2,5 år, mens personer i ressourceforløb har en gennem-

snitlig ydelsesanciennitet på knap 5 år.

Der skal tages hånd om udsatte grupper, så ingen går passivt forsørget



Selvom der er en lang række personer, der har mentor som eneste indsats, bliver

potentialet ikke udnyttet i den udstrækning, det var intentionen i kontanthjælpsre-

formen. Der er således knap 13.100 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som

har modtaget kontanthjælp i hele 2015 uden at have fået en aktiv indsats eller

mentor. Det svarer til 24 pct. af alle de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere,

som har modtaget kontanthjælp i hele 2015. Dette gør sig ligeledes gældende for

1.900 aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og 2.100 personer i ressour-

ceforløb , svarende til henholdsvis 11 og 25 pct. Omkring 17.000 personer på of-

fentlig forsørgelse har dermed været passive i hele 2015, hvilket svarer til 21 pct. af

alle, der har været på offentlig forsørgelse i hele 2015.

Der skal være ugentlig, personlig og reel kontakt med personerne, som får mentorstøtte



Denne analyse viser, at i løbet af et år, hvor der kun gives mentor som eneste ind-

sats, har det pågældende mentorforløb typisk varet 6 eller over 12 måneder. Inten-

siteten af mentorforløb varierer, men oftest er borgeren sammen med sin mentor 1-

2 timer om ugen. Dog bruges mentorforløbet mere intensivt for personer i ressour-

ceforløb.



Det tyder på, at de fleste mentorforløb har den intensitet, som det var tiltænkt med

reformen. Der er dog nogle borgere, som har nogle meget lange mentorforløb.

Mentor som eneste indsats skal være et skridt på vejen i retningen af aktive tilbud, ud-

dannelse eller beskæftigelse



Denne analyse viser, at mere end en tredjedel af de mentorforløb, der starter som

forløb med mentor som eneste indsats, efterfølges af et aktivt tilbud. Der er således

36 pct. af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, 49 pct. af de aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere og 43 pct. af personerne i ressourceforløb, som får

en ordinær aktiv indsats efter mentor som eneste tilbud, hvilket kan være udtryk for

progression på vejen mod beskæftigelse eller uddannelse. 20-25 pct. af de mentor-

forløb, der efterfølges af en aktiv indsats, efterfølges af et virksomhedsrettet tilbud.

Ifølge lov om aktiv socialpolitik kan der foreligge rimelige grunde til, at man som ledig ikke står til rådighed for tilbud.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer i ressourcefor-

løb.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

1. Målrettes mentor som eneste indsats passive og udsatte

borgere?

Det er formålet, at mentor som eneste indsats skal målrettes borgere, som tidligere ville ha-

ve været passive, og dermed ikke erstatte et aktivt tilbud. Mentor som eneste indsats skal

dermed mindske andelen af passive borgere.

1.1. Omfanget af mentor som eneste indsats

Som det fremgår af tabel 1, er der omkring 12 pct. af de aktivitetsparate kontanthjælpsmod-

tagere, som i november 2015 modtog mentor som eneste indsats. Dette svarer til omkring

7.900 personer. Denne andel er højere for henholdsvis aktivitetsparate uddannelses-

hjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb, hvor hhv. 15 og 13 pct. modtog mentor

som eneste indsats i november måned 2015.

Tabel 1. Omfanget af aktiverede og personer med mentor som eneste indsats, november 2015,

opdelt efter ydelse

Berørte

Antal

Kontanthjælp

(aktivitetsparate)

Pct.

100

Mentor som

eneste indsats

Antal

Pct.

7.922

3.550

1.426

Aktiverede

Antal

23.385

12.996

6.275

Pct.

66.211

23.238

14.749

Uddannelseshjælp

(aktivitetsparate)

Ressourceforløb

Anm.: Der er i opgørelsen ikke medtaget kontanthjælpsmodtagere under integrationsloven.

Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbehandlingssystemer.

1.2. Mentor som eneste indsats målrettes borgere, som tidligere ville have været pas-

sive

Ved at sammenligne andelen af aktiverede med andelen, som får mentor som eneste ind-

sats - både før og efter kontanthjælpsformens ikrafttrædelse fra 1. januar, 2014 - viser figur

1 indikationer på, at mentor som eneste indsats bliver målrettet borgere, som tidligere ville

have været passive.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1. Andel aktiverede og personer med mentor som eneste indsats, i henholdsvis november

2013, 2014 og 2015, opdelt efter ydelse

60%

Andel af berørte

50%

40%

30%

20%

10%

Nov, 2013

Nov, 2014

Nov, 2015

Nov, 2013

Nov, 2014

Nov, 2015

Kontanthjælp/uddannelseshjælp

Ressourceforløb

Ydelse i hele måneden

Aktiverede

Mentor som eneste indsats

Passive med mentorstøtte

Anm.: Der er i denne opgørelse taget udgangspunkt i alle kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og

personer i ressourceforløb. Der er i figuren

ikke

kun medtaget aktivitetsparate kontant-og uddannelseshjælpsmodtage-

re for at vise det mest retvisende billede. Der er i opgørelsen ikke medtaget kontanthjælpsmodtagere under integrati-

onsloven.

Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Andelen af aktiverede kontanthjælpsmodtagere/uddannelseshjælpsmodtagere sammenlagt

med personer med mentor som eneste indsats er steget fra 45 pct. til 51 pct. fra november

2013 til november 2014/november 2015.

Denne stigning skyldes ’mentor som eneste ind-

sats’.

Det generelle aktiveringsniveau har ikke ændret sig fra 2013 til 2015,

hvilket fremgår

af de blågrønne søjler. For personer i ressourceforløb ses en endnu større stigning fra 24

pct. til 46 pct. fra 2013 til 2014 samt til 52 pct. i 2015. Som det fremgår

af figur 1, er ’mentor

som eneste indsats’ tilføjet i 2014

og 2015 samtidig med, at antallet af aktiverede i ressour-

ceforløb er steget gradvist gennem årene. Dette hænger sammen med, at 2013 var indfas-

ningsåret for ressourceforløb som ny ydelsesform.

1.3. Mentor som eneste indsats målrettes udsatte borgere

Mentorordningen skal gives til de mest udsatte borgere. For at klarlægge, om de personer,

der får mentorstøtte som eneste indsats, er en udsat gruppe, fremstilles personernes objek-

tive karakteristika ved et nedslag i november 2014. Herefter sammenlignes karakteristika for

de, som får mentor som eneste indsats med hele ydelsesgruppen. Det fremgår, at personer

med mentor som eneste indsats, har en høj repræsentativitet af ikke-vestlige indvandre, lavt

uddannede, enlige forsørgere og høje ydelsesancienniteter .

Se tabel 1 i bilag 1.

Det gælder dog ikke på samme måde for personer på uddannelseshjælp.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2. Udvalgt beskrivende statistik for henholdsvis de personer, som har fået mentor som

eneste indsats samt alle personer på ydelsen, i november 2014, opdelt efter ydelse

Kontanthjælp

Mentor

eneste

indsats

Generelle karakteristika

Andel enlige forsørgere, pct.

Herkomst

Andel med dansk baggrund

Andel ikke-vestlige indvandrere

Højest fuldførte uddannelse,

pr. 1. okt. 2014

Grundskole, pct.

Gymnasial, pct.

Beskæftigelse

Gennemsnitlig beskæftigelses-

grad 2010-2014, pct.

Gennemsnitlig ydelsesancienni-

tet fra 1/1 2005- 2015, målt i an-

tal år

Sundhed, 2014

Gennemsnitligt antal kontakter

til almen læge

Sociale forhold

Andel med mindst en afsoning i

perioden 2010-2014, pct.

Antal

Sociale forhold del 2

Andel med midlertidigt botilbud

til voksne i nov. 2014, pct.

Andel med socialpædagogisk

støtte i nov. 2014, pct.

Antal

0,0

6,8

1.059

0,2

2,9

25.296

7.014

99.562

10,8

9,6

5,2

3,9

Uddannelseshjælp

Mentor

eneste

indsats

Ressourceforløb

Mentor

eneste

indsats

Alle på

ydelsen

Alle på

ydelsen

Alle på

ydelsen

2,5

1,7

4,8

4,4

8,9

8,5

14,0

14,4

3.656

44.144

813

8.057

2,9

12,7

732

4,4

9,6

11.723

3,7

13,1

214

2,1

12,4

2.319

*Der burde ikke være nogen respondenter med en erhvervsuddannelse. Der kan være tale om fejlregistreringer.

Anm.: Sociale forhold del 2 er kun beregnet for 32 kommuner (se bilag 2, tabel 1). Kun indlæggelser på somatiske afdelinger, og indlæg-

gelser med en psykisk diagnose som primær diagnose er medtaget. Der er nogle tilfælde, hvor personer fik socialpædagogisk støtte før og

efter et mentorforløb, hvilket ikke fremgår heraf, da fokus er på overlappende forløb. Der er i opgørelsen ikke medtaget kontanthjælps-

modtagere under integrationsloven. Der er i tabellen ikke kun medtaget aktivitetsparate kontant-og uddannelseshjælpsmodtagere. Dette er

valgt for at lave den mest retvisende sammenligning. Optegnelserne 0,0 pct. dækker under 4 observationer. Ydelsesanciennitet er målt for

offentlig ydelse på nær SU og barselsdagpenge.

Kilde: DREAM, mentordata, kommunale sagsbehandlingssystemer samt følgende registre fra Danmarks Statistik: BEF, UDDA, SSSY,

SYIN, KRIN, HANDIC og BUA.

De to målgrupper minder i store træk meget om hinanden. Det kan altså godt tyde på, at der

er andre ikke-observerbare forhold, der bedre adskiller dem, der får mentor som eneste ind-

sats fra hele ydelsesgruppen.

Der er dog få elementer, hvor der er tydelige forskelle mellem grupperne. Dette gør sig gæl-

dende for kontanthjælpsmodtagerne, hvor de, som har mentor som eneste indsats, har en

ydelsesanciennitet på 5,2 år sammenlignet med 3,9 for personer i hele gruppen. Derudover

ses det for alle ydelser, at en større andel blandt de, som får mentor som eneste indsats,

samtidig får socialpædagogisk støtte, sammenholdt med hele gruppen. Det skal dog under-

streges, at denne måling beror på få observationer, da der kun er oplysninger om sociale

forhold for 15-30 pct. af de personer, der indgår i analysen .

Den beskrivende statistik for sociale forhold, del 2 er baseret på 32 kommuner, hvoraf de største kommuner ikke er

medtaget (se bilag 2, tabel 1). Der er i opgørelsen undtagelsesvis taget hensyn til, om mentor har været den eneste

indsats i november måned 2014, hvorfor personerne ikke behøves at have haft mentor i hele november måned.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

2. Sikrer reformen, at borgere ikke går passive?

Det er formålet med reformen, at der skal tages hånd om de mest udsatte grupper for at sik-

re, at ingen går passive.

2.1. Efter reformen er en række personer stadig passive

Selvom der er indikationer på, at mentor som eneste tilbud målrettes personer, der tidligere

var passive, er der stadig en række personer, som ikke får mentorstøtte og derved stadig er

passive i lange perioder. Potentialet bliver dermed ikke udnyttet i den udstrækning, som var

intentionen i kontanthjælpsreformen. Der er således knap 13.100 aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere, som har modtaget kontanthjælp i hele 2015 uden at have fået hverken

aktiv indsats eller mentorstøtte. Dette gør sig ligeledes gældende for 1.900 aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere samt knap 2.100 personer i ressourceforløb . Det vil sige, at

17.000 personer på offentlig forsørgelse har været passive i hele 2015, hvilket svarer til 21

pct. af alle, der har været på offentlig forsørgelse i hele 2015.

Som det fremgår af tabel 3, er der store forskelle på de enkelte ydelsers andele af personer,

som ingen indsats har fået i hele 2015. Hver fjerde aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager og

person i ressourceforløb, som har været på ydelsen i hele året, har ikke fået en indsats,

hvorimod der er væsentlig færre passive unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtage-

re, som er i samme situation.

Blandt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har 13 pct. af de personer, som har modta-

get kontanthjælp i hele 2015, fået en mentor som eneste indsats i det pågældende år. Dette

gør sig gældende for 11 pct. af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og 11 pct.

af personerne i ressourceforløb. Med undtagelse af uddannelseshjælpsmodtagerne er der

derved væsentlig flere personer, der går helt passive end der er personer, som har fået en

mentor som eneste indsats.

Tabel 3. Aktivitetsfordelingen for personer, der har været på offentlige forsørgelse i hele år 2015,

opdelt efter ydelser

Kontanthjælp

Aktivitetsparate

Uddannelseshjælp

Aktivitetsparate

Ressource

forløb

Antal

2.056

932

5.239

Pct.

Antal

Personer, som ingen

indsats har fået

Personer, som har fået en

mentor som eneste indsats

Personer, som har fået en

aktiv indsats samtidig

med/uden mentor

I alt

13.064

7.217

35.182

Pct.

Antal

1.910

1.813

13.305

Pct.

55.463

100

17.028

100

8.227

100

Anm.: Der er ikke medtaget personer, som skifter ydelse. Udgangspunktet er derfor personer, som har været på den

pågældende ydelse hele året i 2015, med et lovligt afbrydelseskriterie på 4 uger. Mentor som eneste indsats i 2015 be-

tyder ikke, at de fik mentor i hele året 2015, men blot at de kun fik mentor som indsats det pågældende år. Hvis perso-

nerne blot har fået en uges aktiv indsats, fremgår de i opgørelsen under ’personer med en aktiv indsats’.

Der er i op-

gørelsen ikke medtaget kontanthjælpsmodtagere under integrationsloven.

Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbehandlingssystemer.

2.2. Kommunal variation

Fordelingen mellem antallet af personer, som er passive og antallet, som får mentor som

eneste indsats, er meget forskellig mellem de enkelte jobcentre og de enkelte ydelser, jf. bi-

lag 2. Den kommunale variation viser, at ikke alle jobcentre får anvendt mentorordningen i

Ifølge lov om aktiv socialpolitik kan der foreligge rimelige grunde til, at man som ledig ikke står til rådighed for tilbud.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer i ressourcefor-

løb.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

proportion til, hvor mange passive borgere de har. Der er mange jobcentre, som har en stør-

re andel af passive end af personer med mentor som eneste indsats.

Nedenstående tabel 4 viser, at i de 10 jobcentre, hvor der er den højeste andel af passive

borgere på ydelse i 2015, er mere end 40 pct. af alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtage-

re passive i hele 2015. Det samme gør sig gældende for mere end 20 pct. af de aktivitetspa-

rate uddannelseshjælpsmodtagere samt mere end 46 pct. af personerne på ressourcefor-

løb.

For de 10 jobcentre, hvor der er den laveste andel af passive borgere på ydelse i hele 2015,

er under 12 pct. af alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere passive. Det samme gør sig

gældende for under 5 pct. af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere samt under

11 pct. af personerne i ressourceforløb.

Tabel 4. Andel af passive i top 10 og bund 10 jobcentre, opdelt efter ydelser

Kontanthjælp

Aktivitetsparate

Uddannelseshjælp

Aktivitetsparate

Ressourceforløb

Top 10

–

Jobcentre med den højeste andel af passive

Guldborgssund

(59 pct.)

Brønderslev

(53 pct.)

Furesø

(52 pct.)

Norddjurs

(48 pct.)

Odense

(47 pct.)

Nordfyn

(46 pct.)

Vesthimmerland

(46 pct.)

Helsingør

(41 pct.)

Faaborg-Midtfyn

(41 pct.)

Solrød

(41 pct.)

Vejle

(5 pct.)

Skanderborg

(5 pct.)

Skive

(6 pct.)

Ringkøbing-Skjern

(6 pct.)

Lemvig

(8 pct.)

Tønder

(10 pct.)

Favrskov

(10 pct.)

Viborg

(10 pct.)

Ballerup

(11 pct.)

Slagelse

(11 pct.)

Samsø

(33 pct.)

Køge

(29 pct.)

Odense

(27 pct.)

Thisted

(25 pct.)

Lejre

(24 pct.)

Lolland

(24 pct.)

Middelfart

(23 pct.)

Solrød

(22 pct.)

Næstved

(22 pct.)

Nyborg

(21 pct.)

Allerød

(0 pct.)

Furesø

(0 pct.)

Greve

(2 pct.)

Bornholm

(2 pct.)

Kalundborg

(2 pct.)

Kolding

(3 pct.)

Egedal

(3 pct.)

Rødovre

(3 pct.)

Faaborg-Midtfyn

(3 pct.)

København

(4 pct.)

Furesø

(70 pct.)

Sønderborg

(68 pct.)

Guldborgssund

(63 pct.)

Frederikssund

(55 pct.)

Odense

(54 pct.)

Varde

(54 pct.)

Morsø

(53 pct.)

Syddjurs

(51 pct.)

Albertslund

(50 pct.)

Kolding

(47 pct.)

Randers

(0 pct.)

Silkeborg

(1 pct.)

Gladsaxe

(3 pct.)

Århus

(4 pct.)

Stevns

(5 pct.)

Ikast-Brande

(8 pct.)

Horsens

(9 pct.)

Skive

(9 pct.)

Viborg

(10 pct.)

Vesthimmerland

(10 pct.)

Bund 10

–

Jobcentre med den laveste andel af passive

Anm.: Med udgangspunkt i den passive bestand oplyst i tabel 1.

Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Ved at sammenligne observerbare karakteristika for de, der i 2015 har fået mentor som

eneste indsats med de, der har været passive i hele 2015, ses det, at de to målgrupper ikke

adskiller sig særlig meget fra hinanden målt på registerbaserede data, særligt ikke for kon-

tanthjælps-og uddannelseshjælpsmodtagerne.

Det forhold, at der efter reformen stadig er en række passive personer, kan således ikke

umiddelbart tilskrives, at de passive er svagere borgere målt på objektive karakteristika. Det

tyder til gengæld på, at noget af forklaringen på, hvorfor der stadig findes en række passive

personer på offentlig forsørgelse, kan findes i, at der er store kommunale forskelle i brugen

af mentorordningen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

3. Bliver mentor som eneste indsats givet som en reel indsats?

Det er formålet, at der skal være personlig og reel kontakt med borgere, som får mentorstøt-

ten, således at der ikke er en række personer, som alligevel reelt er passive pga. meget be-

grænset kontakt mellem mentor og mentee.

3.1. Varighed af mentorforløb

For de personer, som i løbet af 2015 fik mentor som den eneste indsats, og som har været

på ydelse i hele året, varierer længden på mentorforløb meget. Blandt de personer, som har

haft mentor som eneste indsats i 2015, har 80-90 pct. haft et enkelt mentorforløb i 2015.

Et mentorforløb kan ifølge lovgivningen gives i 6 måneder af gangen, hvilket nedenstående

figur 2 understøtter. Her fremgår det, at de fleste mentorforløb har en varighed på 6 måne-

der.

Figur 2. Varigheden af mentorforløb for de, som har fået mentor som eneste indsats i 2015,

antal måneder

Andel af igangsatte mentorforløb, pct.

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Varighed af mentorforløb, måneder

Kontanthjælp (aktivitetsparate)

Ressourceforløb

Uddannelseshjælp, aktivitetsparate

Anm: Varigheden af mentorforløb er beregnet fra de registrerede start og slut-tidspunkter frem til 31.

december 2015. Der rundes i opgørelsen ned til nærmeste måned. Der er ikke taget udgangspunkt i den unikke per-

son, men på forløb. Forløb er lagt sammen, hvis der er under 1 uge imellem to forløb.

Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Det tyder dog også på, at mentorforløbene bliver tilpasset den enkeltes behov for yderligere

støtte, eftersom 30-43 pct. af alle forløb har varet mere end 6 måneder, hvilket indikerer, at

forløbet er blevet forlænget. Nogle af disse forløb er endvidere blevet forlænget mere end en

gang og er påbegyndt før 2015, eftersom 12-19 pct. af alle forløbene varer over 12 måne-

der.

3.2. Mentortimer

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har været på kontanthjælp i hele 2015, har i

gennemsnit 1,6 ugentlige mentortimer, mens det tilsvarende tal blandt aktivitetsparate ud-

dannelseshjælpsmodtagere er 1,8 timer. For personer i ressourceforløb er omfanget en

smule højere med gennemsnitlig 2,5 ugentlige mentortimer, jf. tabel 5 .

Som det fremgår af tabel 5, er 81 pct. af alle mentorforløb for aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere af en varighed på 1-2 timer ugentligt, hvilket er det mest hyppige for alle

ydelserne. Det ses dog samtidig, at knap 14 pct. af alle mentorforløb for aktivitetsparate ud-

Overlappende forløb eller forløb med kun en uges forskel er lagt sammen. Forløbene kan godt være startet op før

2015, hvorfor forløb kan vare mere end 12 måneder.

Der er i opgørelsen korrigeret for personer med ingen registreringer samt personer med over 10 timers ugentlige

mentorstøtte, da det antages at være fejlregistreringer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

dannelseshjælpsmodtagere er af en ugentlig varighed på under 1 time. Det kan hertil be-

mærkes, at det undtagelsesvis er acceptabelt, at kontakt til mentor foregår telefonisk, hvilket

disse tal kan indikere. Der gives væsentlig flere mentortimer til personer i ressourceforløb,

hvor 36 pct. af alle mentorforløb for personer i ressourceforløb er af en varighed på 2-5 ti-

mer.

Tabel 5. Ugentligt antal mentortimer pr. mentorforløb, opdelt efter ydelse

Kontanthjælp

Aktivitetsparate

Uddannelseshjælp

Aktivitetsparate

Ressourceforløb

0,6 pct.

0,4 pct.

1,3 pct.

57,9 pct.

36,2 pct.

2,3 pct.

1,3 pct.

2,5 timer

Ingen registrering

Under 30 minutter

[0,5 - 1[ timer

–

2] timer

–

5] timer

–

10] timer

Over 10 timer

Korrigeret gennemsnit

0,1 pct.

1,5 pct.

4,2 pct.

81,3 pct.

12,0 pct.

0,6 pct.

0,3 pct.

1,6 timer

0,9 pct.

1,6 pct.

11,9 pct.

66,9 pct.

15,6 pct.

2,1 pct.

1,0 pct.

1,8 timer

Anm.: Der er i det korrigeret gennemsnit frasorteret observationer med 0 timer og over 10 timer, da der ifølge jobcen-

trene ikke gives mentorforløb på over 10 timer ugentlig. Heri var minimum og maksimum registreringerne henholdsvis

0 og 45 for kontanthjælpsmodtagerne, 0 og 38 for uddannelseshjælpsmodtagerne samt 0 og 60 for personer i ressour-

ceforløb.. Der er i opgørelsen ikke medtaget kontanthjælpsmodtagere under integrationsloven.

Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Der er stor kommunal variation i anvendelsen af mentor som eneste indsats, herunder i

spredningen i intensitet og varighed. De fleste jobcentre giver i gennemsnit mellem en og

fem mentortimer om ugen, mens mentorforløbene har en gennemsnitlig varighed mellem ca.

4 og 10 måneder i løbet af år 2015 .

Se bilag 3 for tabel over alle kommuner.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

4. Er mentor som eneste indsats et skridt på vejen?

Mentorforløb som eneste indsats har til formål at hjælpe borgere til at blive i stand til at del-

tage i et aktivt tilbud, fx virksomhedspraktik. Mentor som eneste indsats skal dermed ses

som et skridt på vejen mod uddannelse eller beskæftigelse.

Boks 2. Definition og periodeafgrænsning

Et mentorforløb som eneste indsats defineres i analysen ved, at en person i minimum en

måned har haft mentor som eneste aktive beskæftigelsesindsats. Det kan betyde, at der i

analysen kan være medtaget personer, som har mentor som eneste indsats i en måned,

fordi de blot venter på, at et aktivt tilbud skal igangsættes. Det vurderes dog i analysen at

være tale om et fåtal, målt på afgangstidspunktet fra mentor til aktivt tilbud jf. bilag 4.

Der ses i denne delanalyse på arbejdsmarkedsstatus, fra udgangen af den første måned

med mentor som eneste indsats og frem til tre måneder efter endt mentorforløb. Ved at af-

grænse perioden til også at inkludere tiden, før mentorforløb afsluttes, medtages de perso-

ner, som i løbet af deres mentorforløb påbegynder et aktivt tilbud, uddannelse eller be-

skæftigelse samtidig med, at de beholder deres mentor.

4.1. Omfanget af mentorforløb som eneste indsats

I 2014 og 2015 blev der påbegyndt knap 19.800 mentorforløb som eneste indsats blandt ak-

tivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, 9.200 blandt aktivitetsparate uddannelseshjælps-

modtagere og 1.700 blandt personer i ressourceforløb, jf. tabel 6. Antallet af forløb er højere

end antallet af personer, idet den samme person kan have deltaget i mere end et forløb i pe-

rioden.

Tabel 6. Påbegyndte mentorforløb i 2014/2015 af minimum en måneds varighed uden anden ind-

sats samtidig, opdelt efter ydelse

Kontanthjælp

Aktivitetsparate

Uddannelseshjælp

Aktivitetsparate

Ressourceforløb

1.515

1.675

Antal personer, som har startet et

mentorforløb som eneste indsats

Antal mentorforløb startet som

eneste indsats

16.236

19.765

7.754

9.241

Anm.: Der er i opgørelsen ikke medtaget kontanthjælpsmodtagere under integrationsloven. Overlappende forløb eller

forløb med kun en uges forskel er lagt sammen. Hvis en person påbegynder flere mentorforløb i 2014/2015, hvor der

ikke gives anden beskæftigelsesrettet indsats samtidig, vil personen indgå flere gange i opgørelsen af mentorforløb,

hvorfor antallet af mentorforløb er højere end antallet af personer.

Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbehandlingssystemer.

4.2. Mentor som eneste indsats er for mange et skridt på vejen

En stor del af de mentorforløb, hvor der ikke gives anden indsats i minimum den første må-

ned af mentorforløbet, efterfølges af et aktivt tilbud. Der er således 36 pct. af de aktivitetspa-

rate kontanthjælpsmodtagere, 49 pct. af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

og 43 pct. af personerne i ressourceforløb, som får en aktiv indsats efter mentor som eneste

indsats, hvilket ses som et skridt på vejen mod beskæftigelse eller uddannelse. Derudover

starter knap 3 pct., af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere direkte i uddannelse

efter mentor som eneste indsats, jf. tabel 7.

Tabel 7. Status i perioden efter mentor som eneste indsats, opdelt efter ydelse

Kontanthjælp

Aktivitetsparate

Uddannelses-

hjælp

Aktivitetsparate

Ressourcefor-

løb

5,9 pct.

42,9 pct.

Andel med anden ydelse efter mentor

som eneste indsats

Andel med ordinær aktiv indsats efter

mentor

4,2 pct.

36,4 pct.

7,1 pct.

48,5 pct.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

som eneste indsats

Andel i uddannelse efter mentor

som eneste indsats

Andel i beskæftigelse efter mentor

som eneste indsats

Andel uden minimum en af de

ovenstående statusser

Antal mentorforløb

0,3 pct.

0,6 pct.

60,1 pct.

14.337

2,8 pct.

1,3 pct.

44,8 pct.

6.766

0,0 pct.

52,3 pct.

881

Anm.: Perioden, der ses på, er fra en måned inde i mentorforløbet til 3 måneder efter mentorforløbets afslutning. An-

den ydelse, uddannelse og beskæftigelse skal minimum være i fire sammenhængende uger. Aktiv indsats skal mini-

mum være en uge. Kun mentorforløb afsluttet inden uge 53, 2015 indgår i opgørelsen idet, der skal være 3 måneders

data frem i tiden. Hvis en person påbegynder flere mentorforløb i 2014/2015, hvor der ikke gives anden beskæftigel-

sesrettet indsats samtidig, vil personen indgå flere gange i opgørelsen, da den baseres på antal mentorforløb og ikke

unikke personer. Overlappende forløb eller forløb med kun en uges forskel er lagt sammen. Uddannelsen er karakte-

riseret ved, om personerne modtager SU, VUS eller er voksenlærling. Der er i opgørelsen ikke medtaget kontant-

hjælpsmodtagere under integrationsloven.

Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbehandlingssystemer.

For de personer, som overgår til en aktiv indsats, sker det for 14 pct. af de aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere allerede før, at deres mentorforløb er afsluttet. Det samme gør sig

gældende for henholdsvis 23 og 24 pct. af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

og personer i ressourceforløb. I gennemsnit overgår de aktivitetsparate kontanthjælpsmod-

tagere efter 23 uger, fra de starter med mentor som eneste indsats, mens det for de aktivi-

tetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb sker efter 20 uger.

4.3. Fordelingen af ordinære aktive indsatser efter mentor

Størstedelen af de mentorforløb, der efterfølges af en aktiv indsats, efterfølges af et vejled-

nings- og opkvalificeringsforløb. Der er dog samtidig 20-25 pct. af forløbene, der direkte ef-

terfølges af et virksomhedsrettet forløb jf. tabel 8.

Der er således 21 pct., af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som overgår til en ak-

tiv indsats efter mentor, som overgår til et virksomhedsrettet forløb - primært virksomheds-

praktik, mens 79 pct. deltager i et vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Det samme møn-

ster ses for de unge uddannelseshjælpsmodtagere, hvor 23 pct. overgår til et virksomheds-

rettet forløb, primært virksomhedspraktik. De resterende 77 pct. får et vejledning og opkvali-

ficeringsforløb, hvoraf almen voksenuddannelse og øvrige vejlednings- og opkvalificerings-

forløb udgør hovedparten. For personer i ressourceforløb er der 25 pct., der deltager i en

virksomhedsrettet indsats, herunder virksomhedspraktik, mens 75 pct. deltager i vejled-

nings- og opkvalificeringsforløb.

Tabel 8. Fordelingen af ordinære aktive indsatser efter mentor

Kontanthjælp

Aktivitetsparate

Uddannelseshjælp

Aktivitetsparate

Ressourceforløb

24,9 pct.

75,1 pct.

378

Virksomhedsrettet indsats

Vejledning og opkvalificering

Antal mentorforløb

20,7 pct.

79,3 pct.

5.222

23,4 pct.

76,6 pct.

3.281

Anm.: Udgangspunkt i tabel 6. Virksomhedsrettet indsats dækker over virksomhedspraktik, nytteindsats, ansættelse

med løntilskud, voksenelever og jobrotationsvikarer. Det er det første tilbud, der er registeret. Der kan derfor godt være

nogle, som får tilbudt flere aktive tilbud i perioden

Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbehandlingssystemer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Tabel 1. Beskrivende statistik for henholdsvis de personer, som har fået mentor som eneste ind-

sats samt alle personer på ydelsen, i november 2014, opdelt efter ydelse

Kontanthjælp

Mentor

eneste

indsats

Generelle karakteristika

Andel mænd, pct.

Gennemsnitlig alder, år

Gennemsnitligt antal børn

Andel enlige forsørgere, pct.

Herkomst

Andel med dansk baggrund

Andel ikke-vestlige indvandrere

Andel ikke-vestlige efterkomme-

Andel vestlige indvandrere

Andel vestlige efterkommere

Højest fuldførte uddannelse,

pr. 1. okt. 2014

Grundskole, pct.

Gymnasial, pct.

Erhvervsuddannelse, pct.

Videregående, pct.

Beskæftigelse

Gennemsnitlig beskæftigelses-

grad 2010-2014, pct.

Gennemsnitlig ydelsesancienni-

tet fra 1/1 2005- 2015, målt i an-

tal år

Sundhed, 2014

Gennemsnitligt antal kontakter

til almen læge

Gennemsnitligt antal kontakter

til psykolog

Andel, der har haft mindst en

indlæggelse med mere end en

dags varighed, pct.

Andel, der har været indlagt

med en psykisk diagnose, pct.

Sociale forhold

Andel med mindst en afsoning i

perioden 2010-2014, pct.

Andel med anbragte børn fra

perioden 2010-2014, pct.

Antal

Sociale forhold del 2

Andel med midlertidigt botilbud

til voksne i nov. 2014, pct.

Andel med længerevarende bo-

tilbud til voksne i nov. 2014, pct.

Andel med socialpædagogisk

støtte i nov. 2014, pct.

Antal

0,0

6,8

1.059

0,2

0,0

2,9

25.296

7.014

99.562

10,8

0,2

9,6

0,1

1,7

Uddannelseshjælp

Mentor

eneste

indsats

0,3

Ressourceforløb

Mentor

eneste

indsats

1,4

Alle på

ydelsen

Alle på

ydelsen

Alle på

ydelsen

0,3

1,6

5,2

3,9

2,5

1,7

4,8

4,4

8,9

0,3

8,5

0,2

14,0

0,3

14,4

0,3

3.656

44.144

813

8.057

2,9

0,0

12,7

732

4,4

0,6

9,6

11.723

3,7

0,0

13,1

214

2,1

0,0

12,4

2.319

*Der burde ikke være nogen respondenter med en erhvervsuddannelse. Der kan være tale om fejlregistreringer.

Anm.: Sociale forhold del 2 er kun beregnet for 32 kommuner (se bilag 2, tabel 1). Kun indlæggelser på somatiske afdelinger, og indlæg-

gelser med en psykisk diagnose som primær diagnose er medtaget. Der er nogle tilfælde, hvor personer fik socialpædagogisk støtte før og

efter et mentorforløb, hvilket ikke fremgår heraf, da fokus er på overlappende forløb. Der er i opgørelsen ikke medtaget kontanthjælps-

modtagere under integrationsloven. Der er i tabellen ikke kun medtaget aktivitetsparate kontant-og uddannelseshjælpsmodtagere. Opteg-

nelserne 0,0 pct. dækker under 4 observationer. Ydelsesanciennitet er målt for offentlig ydelse på nær SU og barselsdagpenge.

Kilde: DREAM, mentordata, kommunale sagsbehandlingssystemer samt følgende registre fra Danmarks Statistik: BEF, UDDA, SSSY,

SYIN, KRIN, HANDIC og BUA.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2

Fordelingen mellem de personer, som er passive og dermed ikke har fået en aktiv indsats

inkl. mentor i hele 2015, og de som har fået mentor som eneste indsats, er meget forskellig

for de enkelte jobcentre og for de enkelte ydelser. De nedenstående tre figurer belyser dette

for henholdsvis aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate uddannelses-

hjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som i hele 2015 har været passive eller kun har modtaget mentor som eneste indsats - som andel af alle personer der

har været på ydelsen i hele 2015, opdelt på jobcentre

Note: N=antal personer som har været aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i hele 2015.

Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Guldborgsund (N=787)

Brønderslev (N=313)

Furesø (N=195)

Norddjurs (N=442)

Odense (N=2935)

Nordfyn (N=224)

Vesthimmerland (N=189)

Helsingør (N=718)

Faaborg-Midtfyn (N=294)

Solrød (N=91)

Bornholm (N=290)

Lolland (N=632)

Albertslund (N=293)

Fredericia (N=710)

Svendborg (N=602)

Holbæk (N=822)

Gentofte (N=347)

Roskilde (N=632)

Herlev (N=347)

Odder (N=95)

Jammerbugt (N=237)

Holstebro (N=411)

Kerteminde (N=180)

Århus (N=2928)

Assens (N=323)

Halsnæs (N=286)

Frederiksberg (N=544)

Syddjurs (N=241)

Aabenraa (N=547)

Dragør/Tårnby (N=47)

Hillerød (N=276)

Brøndby (N=696)

Frederikssund (N=353)

Gribskov (N=307)

Thisted (N=293)

Mariagerfjord (N=372)

Allerød (N=62)

Høje Tåstrup (N=511)

Nyborg (N=235)

Horsens (N=953)

Stevns (N=163)

Greve (N=203)

Lyngby-Taarbæk (N=298)

Haderslev (N=710)

Faxe (N=239)

Fredensborg (N=340)

Ærø (N=16)

Kolding (N=952)

Glostrup (N=277)

Frederikshavn/Læsø (N=413)

Hørsholm (N=84)

Kalundborg (N=496)

Lejre (N=91)

Rudersdal (N=224)

Esbjerg/Fanø (N=1287)

Gladsaxe (N=449)

Rebild (N=140)

Middelfart (N=273)

Egedal (N=130)

Vordingborg (N=542)

Sønderborg (N=538)

Hvidovre (N=554)

Vejen (N=299)

Billund (N=107)

Morsø (N=108)

Varde (N=271)

Hedensted (N=201)

Odsherred (N=244)

Rødovre (N=514)

Silkeborg (N=707)

Struer (N=158)

Hjørring (N=468)

Ringsted (N=309)

Ikast-Brande (N=257)

Samsø (N=7)

Næstved (N=677)

Køge (N=545)

Aalborg (N=1968)

Sorø (N=170)

Randers (N=1095)

Ishøj/Vallensbæk (N=278)

Herning (N=576)

Langeland (N=102)

København (N=12641)

Slagelse (N=939)

Ballerup (N=441)

Viborg (N=572)

Favrskov (N=134)

Tønder (N=383)

Lemvig (N=85)

Ringkøbing-Skjern (N=262)

Skive (N=186)

Skanderborg (N=236)

Vejle (N=916)

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Passive

Mentor som eneste indsats

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 2. Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere som i hele 2015 har været passive eller kun har modtaget mentor som eneste indsats - som andel af alle personer

der har været på ydelsen i hele 2015, opdelt på jobcentre

Note: N=antal personer som har været aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i hele 2015.

Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Samsø (N=6)

Køge (N=172)

Odense (N=582)

Thisted (N=195)

Lejre (N=45)

Lolland (N=140)

Middelfart (N=69)

Solrød (N=41)

Næstved (N=236)

Nyborg (N=75)

Svendborg (N=236)

Vejle (N=376)

Ringsted (N=112)

Guldborgsund (N=214)

Helsingør (N=135)

Vesthimmerland (N=82)

Århus (N=1463)

Varde (N=141)

Fredericia (N=120)

Frederikssund (N=139)

Brønderslev (N=113)

Albertslund (N=125)

Nordfyn (N=96)

Odsherred (N=157)

Vordingborg (N=204)

Syddjurs (N=113)

Assens (N=114)

Sønderborg (N=188)

Randers (N=400)

Lemvig (N=41)

Høje Tåstrup (N=181)

Langeland (N=38)

Herlev (N=76)

Roskilde (N=208)

Gentofte (N=93)

Horsens (N=385)

Frederikshavn/Læsø (N=153)

Halsnæs (N=73)

Gladsaxe (N=147)

Holstebro (N=174)

Rebild (N=54)

Sorø (N=111)

Jammerbugt (N=130)

Morsø (N=56)

Fredensborg (N=47)

Slagelse (N=410)

Herning (N=296)

Stevns (N=48)

Kerteminde (N=78)

Odder (N=40)

Favrskov (N=105)

Silkeborg (N=260)

Glostrup (N=57)

Billund (N=60)

Norddjurs (N=122)

Ærø (N=13)

Gribskov (N=79)

Haderslev (N=213)

Vejen (N=97)

Ishøj/Vallensbæk (N=82)

Struer (N=43)

Hvidovre (N=173)

Hillerød (N=119)

Holbæk (N=216)

Brøndby (N=159)

Skanderborg (N=112)

Hjørring (N=129)

Rudersdal (N=81)

Hørsholm (N=33)

Tønder (N=100)

Dragør/Tårnby (N=16)

Esbjerg/Læsø (N=522)

Aalborg (N=596)

Viborg (N=331)

Ballerup (N=167)

Aabenraa (N=213)

Mariagerfjord (N=108)

Ikast-Brande (N=109)

Lyngby-Taarbæk (N=67)

Hedensted (N=91)

Ringkøbing-Skjern (N=137)

Frederiksberg (N=177)

Faxe (N=104)

Skive (N=54)

København (N=1944)

Faaborg-Midtfyn (N=137)

Rødovre (N=106)

Egedal (N=39)

Kolding (N=237)

Kalundborg (N=241)

Bornholm (N=148)

Greve (N=60)

Furesø (N=78)

Allerød (N=49)

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Passive

Mentor som eneste indsats

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3. Personer i ressourceforløb som i hele 2015 har været passive eller kun har modtaget mentor som eneste indsats - som andel af alle personer der har været på

ydelsen i hele 2015, opdelt på jobcentre

Note: N=antal personer som har været i ressourceforløb i hele 2015.

Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Furesø (N=20)

Sønderborg (N=135)

Guldborgsund (N=63)

Frederikssund (N=47)

Odense (N=175)

Varde (N=48)

Morsø (N=32)

Syddjurs (N=43)

Albertslund (N=58)

Kolding (N=131)

Holbæk (N=117)

Lolland (N=98)

Solrød (N=46)

Høje Tåstrup (N=57)

Lejre (N=45)

Egedal (N=13)

Svendborg (N=122)

Lemvig (N=19)

Aalborg (N=350)

Hillerød (N=58)

Rebild (N=34)

Brønderslev (N=67)

Nordfyn (N=35)

Hjørring (N=159)

Fredericia (N=115)

Rudersdal (N=15)

Herning (N=116)

Bornholm (N=69)

Kerteminde (N=23)

Hørsholm (N=10)

Norddjurs (N=20)

Ringkøbing-Skjern (N=91)

Ringsted (N=58)

Greve (N=76)

Dragør (N=2)

Aabenraa (N=64)

Frederikshavn (N=80)

Assens (N=68)

Thisted (N=87)

Frederiksberg (N=137)

Hedensted (N=123)

Gribskov (N=27)

Jammerbugt (N=58)

Halsnæs (N=79)

Samsø (N=8)

Middelfart (N=90)

Ishøj (N=63)

Langeland (N=33)

Struer (N=50)

Odsherred (N=71)

Helsingør (N=59)

København (N=631)

Mariagerfjord (N=74)

Kalundborg (N=115)

Favrskov (N=46)

Odder (N=23)

Sorø (N=60)

Brøndby (N=60)

Vejle (N=197)

Vejen (N=57)

Faxe (N=62)

Herlev (N=24)

Billund (N=34)

Gentofte (N=30)

Næstved (N=190)

Skanderborg (N=50)

Køge (N=73)

Nyborg (N=94)

Tønder (N=68)

Holstebro (N=159)

Fredensborg (N=44)

Glostrup (N=63)

Ballerup (N=63)

Roskilde (N=30)

Ærø (N=12)

Hvidovre (N=123)

Slagelse (N=224)

Haderslev (N=75)

Vordingborg (N=77)

Lyngby-Taarbæk (N=50)

Faaborg-Midtfyn (N=199)

Rødovre (N=69)

Allerød (N=27)

Esbjerg (N=194)

Vesthimmerland (N=29)

Viborg (N=189)

Skive (N=138)

Horsens (N=111)

Ikast-Brande (N=66)

Stevns (N=39)

Århus (N=189)

Gladsaxe (N=157)

Silkeborg (N=94)

Randers (N=178)

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Passive

Mentor som eneste indsats

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Oversigt over kommuner,

som er udgangspunktet for den beskrivende statistiks’ socia-

le forhold, del 2

Egedal

Silkeborg

Lemvig

Skanderborg

Nordyns

Slagelse

Nyborg

Stevns

Favrskov

Struer

Rudersdal

Syddjurs

Albertslund

Thisted

Billund

Tønder

Odder

Tårnby

Fredericia

Frederikshavn

Gladsaxe

Holstebro

Ishøj

Kolding

Langeland

Mariagerfjord

Norddjurs

Odense

Odsherred

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Rødovre

Anm.: For registeret HANDIC, der indeholder socialt data, er data kun valideret for disse 32 kommuner.

Kilde: Danmarks Statistik: HANDIC.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 3

Tabel 1. Gennemsnitlig varighed og ugentligt timetal af mentorforløb for aktivitetsparate kon-

tanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere samt personer i ressource-

forløb, som har fået mentor som eneste indsats i hele 2015, opdelt på jobcentre

Kommune

Antal mentorforløb

Gennemsnitlig Gennemsnitlig

varighed ugentlige timer

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

102

129

148

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Horsens

Hvidovre

Høje-Tåstrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Mariagerfjord

Middelfart

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

128

135

133

3.939

123

138

110

130

135

224

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

102

442

537

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 4

Dette bilag viser, at det tyder på, at det er de færreste personer, der har mentor som eneste

indsats, fordi de venter på et aktivt tilbud. Langt de fleste personer har mentor som eneste

indsats i flere måneder, inden de afgår til et aktivt tilbud.

Figur 1. Fordeling af påbegyndelsestidspunkt af aktive indsatser for aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere, som har haft mentor som eneste indsats i minimum en måned i 2014/2015

13%

36%

16%

4 - 8 uger efter opstart af

mentorforløb

9 - 13 uger efter opstart

af mentorforløb

14 - 26 uger efter opstart

af mentorforløb

Mere end 26 uger efter

opstart af mentorforløb

35%

Anm.: Opgørelsen baserer sig på de personer, som har påbegyndt minimum en uges aktiv indsats - fra en måned inde

i mentorforløbet til 3 måneder efter mentorforløbets afslutning.

Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbehandlingssystemer.

Figur 2. Fordeling af påbegyndelsestidspunkt af aktive indsatser for aktivitetsparate uddannel-

seshjælpsmodtagere, som har haft mentor som eneste indsats i minimum en måned i 2014/2015

18%

25%

4 - 8 uger efter opstart af

mentorforløb

9 - 13 uger efter opstart af

mentorforløb

20%

14 - 26 uger efter opstart

af mentorforløb

Mere end 26 uger efter

opstart af mentorforløb

37%

Anm.: Opgørelsen baserer sig på de personer, som har påbegyndt minimum en uges aktiv indsats - fra en måned inde

i mentorforløbet til 3 måneder efter mentorforløbets afslutning. Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbe-

handlingssystemer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 311: Orientering om redegørelser vedr. manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3. Fordeling af påbegyndelsestidspunkt af aktive indsatser for personer på ressourcefor-

løb, som har haft mentor som eneste indsats i minimum en måned i 2014/2015

16%

24%

4 - 8 uger efter opstart af

mentorforløb

9 - 13 uger efter opstart af

mentorforløb

21%

14 - 26 uger efter opstart

af mentorforløb

Mere end 26 uger efter

opstart af mentorforløb

39%

Anm.: Opgørelsen baserer sig på de personer, som har påbegyndt minimum en uges aktiv indsats - fra en måned inde

i mentorforløbet til 3 måneder efter mentorforløbets afslutning.

Kilde: DREAM, mentordata og kommunale sagsbehandlingssystemer.