Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering til BEU vedr. redegørelser fra fem kommuner om manglende
indsats
24. august 2017
J.nr. 2017 - 5583
Kære medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg
En analyse af mentorindsats viser, at tusindevis af kontanthjælpsmodtagere hver-
ken modtager en aktiv indsats eller mentorstøtte. Analysen offentliggøres i dag og
er vedlagt til jeres orientering.
De oplysninger er skræmmende, og noget jeg er nødt til at reagere på.
Det er nu, vi har opsvinget og mulighederne for, at flest muligt også langt fra ar-
bejdsmarkedet kommer med. Så nytter det ikke noget, at der er så mange, som
overlades til sig selv. Det tyder på, at nogle kommuner lader udsatte i stikken. Det
kan vi som samfund ganske enkelt ikke være bekendt. Og det vil jeg som minister
ikke sidde overhørigt.
Derfor har jeg bedt om en redegørelse fra de fem kommuner, som - på baggrund af
de seneste tal - har den største andel kontanthjælpsmodtagere og uddannelses-
hjælpsmodtagere, der er gået rundt uden indsats det seneste år, og som har mindst
250 borgere i målgruppen. Vi må til bunds i, hvad der er forklaringen.
De fem kommuner er følgende:
Guldborgssund (50 pct., 475 passive borgere)
Odense (46 pct., 1.521 passive borgere)
Holbæk (36 pct., 340 passive borgere)
Helsingør (36 pct., 281 passive borgere)
Horsens (30 pct., 368 passive borgere)
Jeg vil selvfølgelig løbende holde udvalget orienteret, og jeg ser frem til at drøfte
emnet på samråd den 4. oktober om netop manglende indsats.
Brevene til de fem kommuner er vedlagt til udvalgets orientering, ligesom de sene-
ste tal fremgår af vedlagte tabel 1.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen