BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 305: Opdateret grund- og nærhedsnotat om forslaget til en europæisk søjle af sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 305
Offentligt

NOTAT

22-08-2017

J.nr. 2017 - 3348

CAIJ

Grund- og nærhedsnotat en europæisk søjle af sociale

rettigheder

Europæisk søjle af sociale rettigheder

KOM(2017) 250, KOM(2017) 251 og KOM(2017) 2600.

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

Kommissionen fremlagde den 26. april sit udspil til en ”social pakke”, bestående

af en række delelementer, herunder forslag til en europæisk søjle af sociale ret-

tigheder. Den danske version af forslaget er dateret den 2. maj 2017.

Søjlen er inddelt i tre kapitler: I) Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet,

II) rimelige arbejdsvilkår og III) social beskyttelse og inklusion. Søjlen består af 20

overordnede, ikke-retligt bindende principper. De skal fungere som rettesnor for

effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resultater.

Det er udtrykkeligt fremhævet i forslag om søjlen, at den ikke forrykker den eksiste-

rende kompetencefordeling eller tilfører ny EU-kompetence på områder under

national kompetence.

Eftersom søjlen alene består af overordnede, ikke-retligt bindende principper, vur-

deres det, at spørgsmålene om nærhedsprincippet, gældende dansk ret og konse-

kvenser ikke er relevante.

Regeringen støtter et socialt ansvarligt Europa, der stiler mod inklusiv vækst. Men

der må ikke skabes forventninger om løsninger fra Bruxelles på områder, hvor

ansvaret for at handle først og fremmest ligger hos medlemslandene.

EU kan således være med til at sætte de overordnede rammer for, men skal ikke

detailregulere beskæftigelses- og socialområdet. I udformningen af søjlen skal

nærhedsprincippet respekteres, og der skal ikke overføres yderligere kompetence

til EU på områder, som berøres af søjlen.

Regeringen vil indgå aktivt i forhandlingerne for at påvirke dem med danske syns-

punkter.

2. Baggrund

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker nævnte i sin tale til Europa-

Parlamentet om Unionens tilstand den 9. september 2015, idéen om at etablere en

europæisk søjle af sociale rettigheder som et kompas for fornyet konvergens i euro-

området.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 305: Opdateret grund- og nærhedsnotat om forslaget til en europæisk søjle af sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Kommissionen har siden argumenteret for behovet for en social søjle og for et me-

re socialt EU, dels for at rette op på de beskæftigelsesmæssige og sociale konse-

kvenser af den økonomiske krise, dels for at skabe en bedre balance mellem øko-

nomiske og sociale hensyn.

Den 8. marts 2016 sendte Kommissionen sin skitse til en mulig social søjle i of-

fentlig høring hos andre EU-institutioner, nationale myndigheder, nationale parla-

menter, civilsamfund, eksperter og borgere. Denne høring løb frem til den 31. de-

cember 2016.

Kommissionen fremlagde den 26. april sit udspil bestående af 3 dele:

1) en meddelelse (KOM(2017) 250),

2) en kommissionshenstilling (KOM(2017) 2600), og

3) et

forslag til en såkaldt ”interinstitutionel proklamation” (KOM(2017)

251).

De danske sprogversioner er dateret den 2. maj 2017.

Kommissionen vil snarest indlede drøftelser med Ministerrådet og Europa-

Parlamentet med henblik på at sikre bred politisk tilslutning til søjlen.

Det vil ske i form af den interinstitutionelle proklamation, som skal vedtages i fæl-

lesskab mellem Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Denne form

begrundes fra Kommissionens side med ønsket om at opnå bredest mulig politisk

ejerskab over principperne i søjlen.

3. Formål og indhold

Den sociale søjle skal ifølge Kommissionen:



tjene som rettesnor for effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resulta-

ter,



bidrage til at opfylde borgernes basale behov og sikre bedre vedtagelse og

gennemførelse af sociale rettigheder, samt



fungere som ledetråd for fornyet konvergens i EU.

Søjlen er primært tilegnet euro-landene, men også ikke-euro-lande vil kunne tilslut-

te sig.

Søjlen er inddelt i tre kapitler.

Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet.

II)

Rimelige arbejdsvilkår.

III)

Social beskyttelse og inklusion.

Under de tre kapitler indgår i alt 20 principper, som anses som nødvendige for

velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer.

Principperne bygger på eksisterende EU-lovgivning, men også på inspiration fra

praksis på nationalt plan i medlemslandene og fra internationale retskilder.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 305: Opdateret grund- og nærhedsnotat om forslaget til en europæisk søjle af sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

De 20 principper i søjlen

De 20 principper svarer til dem, som blev sendt i høring med Kommissionens tidli-

gere skitse til søjlen, og vedrører områderne:



uddannelse og livslang læring,



ligestilling,



lige muligheder,



aktiv beskæftigelsespolitik,



sikker og fleksibel beskæftigelse,



lønninger,



ansættelsesvilkår,



social dialog og inddragelse af arbejdstagere,



balance mellem arbejdsliv og privatliv,



arbejdsmiljø,



børnepasning,



social sikring,



arbejdsløshedsydelser,



minimumsindkomst,



pensioner,



sundhedsydelser,



inklusion af handicappede,



langtidspleje,



boliger og støtte til hjemløse, samt



adgang til basale tjenester.

Principperne omtales som fælleseuropæiske, politiske sigtepunkter for medlems-

lande, regioner, arbejdsmarkedets parter og EU's institutioner under overvejende

national kompetence.

Det er ikke muligt at støtte direkte ret på principperne, som skal omsættes til mål-

rettede tiltag eller konkrete forslag. Det er endvidere udtrykkeligt fremhævet, at

dette initiativ ikke forrykker den eksisterende kompetencefordeling eller tilfører ny

EU-kompetence på områder under national kompetence.

Principperne vedrører både områder med EU-kompetence og områder, som med-

lemslandene alene har ansvaret for. De skal blandt andet bruges til at vurdere resul-

taterne på de enkelte politikområder gennem udvikling af brugbare benchmarks,

data om indsats etc. samt til eventuelt at tage elementer af EU-retten op til fornyet

overvejelse.

Sammenligninger mellem EU-landene

Øget dataindsamling, overvågning og benchmarking inden for og mellem EU-

landene vil være et af indsatsområderne i det videre arbejde med søjlen.

Denne sammenligning

skal bl.a. ske ved hjælp af et ”socialt

scoreboard”,

der er

præsenteret som en del af den sociale pakke. Formålet med scoreboardet er at bi-

drage til at overvåge udviklingen på det sociale område.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 305: Opdateret grund- og nærhedsnotat om forslaget til en europæisk søjle af sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes, at ”det sociale område” her

skal forstås bredt. Det vil sige, at det

blandt andet inkluderer spørgsmål om sociale forhold, beskæftigelse, uddannelse

og ligestilling. Scoreboardet knytter an til de 20 principper i søjlen.

Øvrige initiativer i den sociale pakke

Den sociale pakke består ud over søjlen også af en række selvstændige, konkrete

initiativer. Der er blandt andet tale om initiativer, som retter sig mod balance mel-

lem arbejds- og privatliv, herunder forslag til revision af det eksisterende forældre-

orlovsdirektiv.

Forslagene behandles særskilt og separat efter sædvanlig procedure for inddragelse

af Folketinget.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet vil skulle tilslutte sig den interinstitutionelle proklamation.

Europa-Parlamentets udtalelse om den sociale søjle foreligger ikke.

5. Nærhedsprincippet

Det understreges både i kommissionshenstillingen og i forslaget til den interinstitu-

tionelle proklamation, at søjlen skal respektere nærhedsprincippet, og at søjlen ikke

udvider

EU’s kompetencer, men skal

føres ud i livet inden for de nuværende trak-

tatmæssige rammer. Det understreges ligeledes, at søjlen ikke påvirker EU-

landenes ret til at udforme deres egne velfærdsmodeller.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, eftersom søjlen alene består i

overordnede, ikke-retligt bindende principper. Spørgsmålet om nærhedsprincippet

vil i forbindelse med de forslag, der vil blive præsenteret med henvisning til søjlen,

skulle ske efter en grundig, konkret vurdering fra sag til sag.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret skønnes ikke relevant, eftersom søjlen alene

består i overordnede, ikke-retligt bindende principper.

7. Konsekvenser

Spørgsmålet om konsekvenser skønnes ikke relevant, da etablering af en social

søjle bestående i overordnede, ikke-retligt bindende principper ikke i sig selv vil

medføre konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens udspil til social søjle har været i høring i EU-specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Kommunernes Landsforening samt LO, FTF og AC.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anerkender, at der er dele af Europa, hvor mang-

lende reformer spænder ben for vækst og jobskabelse. Men DA ser ikke søjlen som

svaret på denne udfordring og anbefaler regeringen ikke at tilslutte sig forslaget.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 305: Opdateret grund- og nærhedsnotat om forslaget til en europæisk søjle af sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

DA kan ikke tilslutte sig Europa-Kommissionens hensigt om at løse udfordringer

gennem en social søjle. DA finder, at søjlen negligerer nærhedsprincippet og sætter

ensidig fokus på tildeling af yderligere rettigheder frem for en balanceret tilgang

med både sociale og økonomiske tiltag.

DA kan ikke anbefale den danske regering at tilslutte sig forslaget. DA er bekym-

rede i relation til respekten for arbejdsmarkedets parters autonomi. DA finder, at en

vedtaget søjle kan skabe rum for ny regulering promoveret af Europa-

Kommissionen gennem den normale lovgivningsprocedure.

DA opfodrer til, at en eventuel søjle skal respektere den eksisterende kompetence-

fordeling mellem EU og medlemsstaterne som fastsat i Lissabon-traktaten. DA

mener, at søjlen indeholder principper, der er uforenelige med den danske model

–

princippet om løn fremhæves som eksempel.

DA finder, at forslaget om søjlen ikke respekterer, at de europæiske arbejdsmarke-

der har forskellige indretninger og at forlaget ikke respekterer disse forskelle og

udfordrer balancen i flexicurity-modellen, idet det fokuserer for ensidigt på ret-

tighedssiden. Desuden savner DA en klar kobling mellem forslaget og økonomisk

politik, vækst samt konkurrenceevne.

Ifald Danmark bliver omfattet af søjlen gennem den tilhørende proklamation, er det

for DA afgørende, at Europa-Kommissionens muligheder for at henvise til søjlen

som grundlag for fremtidig regulering, der ikke respekterer den danske aftalemo-

del, indskrænkes mest muligt. Der skal stå fuld respekt om den danske aftalemodel

og parternes autonomi, og søjlens principper skal bygge på den gældende EU-ret.

Søjlen må ikke udvikle sig til en løftestang for nye reguleringskompetencer

Danske Regioner henviser til det svar, der er sendt til EU-Kommissionen i novem-

ber 2016 vedr. høringen om en skitse til en søjle. Der er således ikke givet be-

mærkninger til det det fremlagte forslag.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fremhæver, at Kommissionens forslag

berører en række områder, der er under national kompetence, eller hvor arbejds-

markedets parter har indgået overenskomster. FA er optaget af, om den sociale

søjle fravrister medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter muligheden for at fast-

sætte regler eller indgå kollektive aftaler. FA opfordrer til, at der fra dansk side

gøres opmærksom på forholdet til nærhedsprincippet.

FA rejser en række spørgsmål til visse af de foreslåede 20 principper; princippet

om uddannelse og livslang læring, princippet om aktiv beskæftigelsesstøtte, prin-

cippet om sikker og fleksibel beskæftigelse, princippet om lønninger, princippet

om oplysninger om ansættelsesvilkår og beskyttelse i tilfælde af opsigelser, prin-

cippet om social dialog og inddragelse af arbejdstagerne samt princippet om social

beskyttelse.

Opsamlende kan FA’s

bemærkninger til

omtalte principper siges at være udtryk for

bekymring i relation til rækkevidde af og spørgsmål til fortolkningen af de foreslå-

ede principper.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 305: Opdateret grund- og nærhedsnotat om forslaget til en europæisk søjle af sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

I relation til princippet om adgang til basale tjenester opfordrer FA til, at de rele-

vante brancheorganisationer høres om denne del af forslaget, særligt i forhold til ret

til basale finansielle tjenester.

FA har noteret sig, at forslaget om meddelelse fra Kommissionen til Europa-

Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg og Regions-

udvalget om En europæisk søjle for sociale rettigheder ikke er retligt bindende,

men finder at en række formuleringer i forslaget kan tolkes, som at Kommissionen

netop lægger op til at udvide rettighederne, fx når der tales om at søjlen skal ”gen-

nemføres”.

Kommunernes Landsforening (KL) konstaterer med tilfredshed, at Kommissionens

søjle for sociale rettigheder, herunder de 20 principper i Kommissionens henstil-

ling, ikke udgør en juridisk bindende retsakt for medlemslandene.

KL finder, at dele af de 20 principper i Kommissionens henstilling ikke respekterer

den nuværende kompetencefordeling mellem nationalt og EU-niveau.

KL opfordrer regeringen til at arbejde for, at de 20 principper ikke bliver juridisk

bindende eller udvikles til et nyt charter, således at der ikke på de nævnte områder

overføres mere kompetence fra medlemsstaterne til EU.

I relation nærhedsprincippet er det KL's opfattelse, at EU-Kommissionen på den

ene side lægger op til en proces, hvor "søjlen skal tjene som en ledetråd for en pro-

ces, der skal føre til en fornyet socialøkonomisk konvergens, samt befordre refor-

mer på nationalt plan" - altså fokus på benchmarking og læring af bedste praksis.

KL finder dette positivt.

Omvendt finder KL, at der også er fokus på mere hårde styringsredskaber som fx

lovgivning.

I relation til de foreslåede 20 principper bemærker KL, at de ikke er juridisk bin-

dende, og kun skal udgøre en ledetråd for medlemsstaterne. Ordene

"ret til"

frem-

går dog af flere af principperne, og flere af principperne synes kun at tage ud-

gangspunkt i arbejdstagerens situation.

KL mener, at principperne bør tilgodese begge parter, udgøre fælles EU-mål, være

retningsgivende og være bygget på "best pratice"/benchmarks, som landene poli-

tisk forpligter sig til at arbejde hen imod under hensyntagen til nationale forhold,

indretningen af arbejdsmarkedet og den sociale situation.

I relation til finansiering bemærker KL, at Kommissionen i ringe grad har forholdt

sig til økonomien bag initiativerne i søjlen. Ifølge KL kan de 20 principper alle

komme til at medføre en økonomisk byrde for alle medlemsstaterne og på alle for-

valtningsniveauer.

Den danske regering bør derfor arbejde på at sikre, at Danmark får tildelt midler

gennem fx EU's Socialfond og andre relevante EU-fonde til at finansiere nationale

tiltag i forhold til de 20 principper. I det omfang implementeringen af den sociale

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 305: Opdateret grund- og nærhedsnotat om forslaget til en europæisk søjle af sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

søjles principper vil være forbundet med merudgifter for kommunerne, ønsker KL

en drøftelse om kompensation i forbindelse med øgede forpligtelser for kommu-

nerne.

LO, FTF og AC byder Kommissionens forslag velkommen. Det er som udgangs-

punkt positivt, at man vil udvikle en Europæisk Søjle af Sociale Rettigheder, som

tager højde for de nye udfordringer og vilkår på de europæiske arbejdsmarkeder,

og som vil bygge oven på de eksisterende instrumenter, principper og værdier,

herunder chartret for grundlæggende rettigheder.

LO, FTF og AC har stor sympati for, at Kommissionen med sit udkast til en Søjle

af Sociale Rettigheder søger løsninger på en række af de udfordringer, som globali-

sering, digitalisering, løndumping og arbejdsløshed stiller de europæiske borgere

overfor. Vi værdsætter derfor Kommissionens fokus på styrket social dialog, der er

en afgørende forudsætning for velfungerende arbejdsmarkeder.

Samtidig kvitteres for, at Kommissionen med initiativet anerkender, at økonomisk

udvikling skal resultere i social fremgang og sammenhængskraft og ikke mindst, at

social- og arbejdsmarkedspolitikken, udover at sikre ordentlige forhold og et soci-

alt sikkerhedsnet, også er en produktiv faktor, som blandt andet maksimerer job-

skabelse og menneskelig kapital.

LO, FTF og AC kan med henvisning til Traktatens artikel 151 som udgangspunkt

støtte en Europæisk Søjle af Sociale Rettigheder bestående af en række overordne-

de principper, der fx via benchmarks kan understøtte en opadgående social konver-

gens, der medvirker til forbedringer for de europæiske arbejdstagere.

For så vidt angår ligestilling mellem kønnene finder LO, FTF og AC anledning til

at understrege, at ligestilling på arbejdsmarkedet og i familien, udover at være et

mål i sig selv, også vil skabe vækst og bedre ressourceudnyttelse hos begge foræl-

dre.

Arbejdet for at fremme forbedrede orlovsrettigheder til fædre og fædres brug af

selvsamme samt at styrke balancen mellem arbejds- og familieliv ved at arbejde for

velfærdsydelser, samt fleksibilitet og aftaler, der imødekommer familiens behov, er

derfor vigtig for LO, FTF og AC.

Det er i forbindelse med ovenstående vigtigt, at eventuelle tiltag med udgangspunkt

i Søjlen ikke må tilsidesætte overenskomstvilkår, hvorfor disse skal kunne aftale-

implementeres.

LO, FTF og AC er enige med Kommissionen i, at Søjlen skal respektere national

praksis og parternes autonomi, herunder den danske model, ikke mindst i forhold

til spørgsmål om fx lønforhold. Af samme grund kan man ikke støtte formulerin-

gerne i punkt 7.b. vedr. oplysninger om ansættelsesvilkår og beskyttelse i tilfælde

af opsigelser, som er nationale anliggender.

LO, FTF og AC deler samtidig Kommissionens bekymring om, at anvendelse af

såkaldte atypiske ansættelsesformer kan benyttes til at omgå sociale beskyttelses-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 305: Opdateret grund- og nærhedsnotat om forslaget til en europæisk søjle af sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

ordninger. Omgåelse skal naturligvis bekæmpes. LO, FTF og AC kan imidlertid

ikke støtte et egentligt forbud mod atypiske ansættelser.

Det er positivt, at Kommissionen fremhæver et godt arbejdsmiljø som en vigtig del

af det gode arbejdsliv. Et styrket arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for bedre

muligheder for flere gode år på arbejdsmarkedet.

I den forbindelse ser LO, FTF og AC frem til konkrete og ambitiøse forslag fra

Kommissionens side, der kan understøtte et stadigt stigende beskyttelsesniveau i

EU. Herunder ikke mindst i forbindelse med den igangværende revidering af direk-

tivet vedr. kræftfremkaldende stoffer samt initiativer, som forebygger dårligt fysisk

og psykisk arbejdsmiljø.

LO, FTF og AC finder det som udgangspunkt positivt, at Kommissionen lægger op

til at understøtte en bred social sikkerhed og beskæftigelsesindsats m.m. Det be-

mærkes dog, at flere af de berørte områder, herunder beskæftigelsespolitik og ar-

bejdsløshedsydelser, er et nationalt kompetenceområde.

LO, FTF og AC noteret sig, at bestemmelsen i punkt 14 omhandler mindsteind-

komst og ikke mindsteløn. Det er afgørende, at et eventuelt princip om mindsteind-

komst ikke må anvendes til ad omveje at indføre mindstelønninger på arbejdsmar-

kedet og dermed tilsidesætte den danske model og parternes autonomi.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række lande har efterlyst øget indsats fra EU på det sociale område, herunder

flere økonomiske midler og flere fælles minimumsregler på området. Omvendt har

Danmark sammen med en række ligesindede lande argumenteret for, at sociale

fremskridt først og fremmest sikres via velfungerende arbejdsmarkeder samt

ansvarlig og stabilitetsorienteret økonomisk politik, herunder sunde og holdbare

offentlige finanser og løbende reformer på nationalt niveau.

Landenes holdning til det fremsatte udspil til en social søjle kendes endnu ikke.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Der må ikke skabes forventninger om løsninger fra Bruxelles på områder, hvor

ansvaret for at handle først og fremmest ligger hos medlemslandene.

Det er således afgørende for regeringen, at det i de videre forhandlinger fastholdes,

at søjlen ikke flytter på den eksisterende kompetencefordeling mellem EU-

Kommissionen og landene, ligesom nærhedsprincippet skal overholdes.

Ligeledes skal hensynet til medlemslandenes forskellige nationale arbejdsmarkeds-

og velfærdsmodeller og arbejdsmarkedets parter fuldt ud respekteres i de videre

forhandlinger.

Regeringen er af den opfattelse, at sund og stabilitetsorienteret økonomisk politik,

som sikrer høj beskæftigelse, er det bedste grundlag for at varetage sociale hensyn.

Regeringen vil derfor arbejde for, at søjlen kobles med behovet for løbende natio-

nale reformer og ansvarlig økonomisk politik.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 305: Opdateret grund- og nærhedsnotat om forslaget til en europæisk søjle af sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Regeringen ønsker et socialt ansvarligt Europa, der stiler mod inklusiv vækst. EU

kan være med til at sætte de overordnede rammer for, men må ikke styre detaljerne

på beskæftigelses- og socialområdet.

Regeringen vil arbejde for, at den sociale søjle skal være åben på ligeværdige vil-

kår, men ikke obligatorisk, for ikke-eurolande.

Regeringen vil indgå aktivt i forhandlingerne for at påvirke dem med danske syns-

punkter. Når den endelige søjle foreligger, skal der tages stilling til eventuel dansk

deltagelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.