NOTAT
22-08-2017
J.nr. 2017 - 3348
CAIJ
Grund- og nærhedsnotat en europæisk søjle af sociale
rettigheder
Europæisk søjle af sociale rettigheder
KOM(2017) 250, KOM(2017) 251 og KOM(2017) 2600.
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i venstre margin.
1. Resumé
Kommissionen fremlagde den 26. april sit udspil til en ”social pakke”, bestående
af en række delelementer, herunder forslag til en europæisk søjle af sociale ret-
tigheder. Den danske version af forslaget er dateret den 2. maj 2017.
Søjlen er inddelt i tre kapitler: I) Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet,
II) rimelige arbejdsvilkår og III) social beskyttelse og inklusion. Søjlen består af 20
overordnede, ikke-retligt bindende principper. De skal fungere som rettesnor for
effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resultater.
Det er udtrykkeligt fremhævet i forslag om søjlen, at den ikke forrykker den eksiste-
rende kompetencefordeling eller tilfører ny EU-kompetence på områder under
national kompetence.
Eftersom søjlen alene består af overordnede, ikke-retligt bindende principper, vur-
deres det, at spørgsmålene om nærhedsprincippet, gældende dansk ret og konse-
kvenser ikke er relevante.
Regeringen støtter et socialt ansvarligt Europa, der stiler mod inklusiv vækst. Men
der må ikke skabes forventninger om løsninger fra Bruxelles på områder, hvor
ansvaret for at handle først og fremmest ligger hos medlemslandene.
EU kan således være med til at sætte de overordnede rammer for, men skal ikke
detailregulere beskæftigelses- og socialområdet. I udformningen af søjlen skal
nærhedsprincippet respekteres, og der skal ikke overføres yderligere kompetence
til EU på områder, som berøres af søjlen.
Regeringen vil indgå aktivt i forhandlingerne for at påvirke dem med danske syns-
punkter.
2. Baggrund
Kommissionsformand Jean-Claude Juncker nævnte i sin tale til Europa-
Parlamentet om Unionens tilstand den 9. september 2015, idéen om at etablere en
europæisk søjle af sociale rettigheder som et kompas for fornyet konvergens i euro-
området.