Baggrundpapir 6
- til forslag til forbedring af reformen førtidspensions- og fleksjobreformen.
Ved ansættelse i fleksjob skal løn og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige
organisationer. Løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, fastsættes efter de kollektive
overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke
overenskomstdækket ansættelse fastsættes løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, efter
de kollektive overenskomster på et sammenligneligt ansættelsesområde.
Før reformen fra januar 2013 skulle fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår for fleksjobbere ske i
samarbejde med de faglige organisationer. Dette var med til at sikre, at løn og øvrige arbejdsvilkår,
herunder arbejdstiden, blev fastsat efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder
de sociale kapitler. Hvor der ikke var overenskomstdækket ansættelse, skulle løn og ansættelsesvilkår
fastsættes efter sammenlignelige overenskomster.
Efter reformen inddrages de faglige organisationer kun hvor fleksjobberen giver et udtrykkeligt samtykke
til, at ansættelsesaftalen kan videregives til de faglige organisationer. Det er således op til den enkelte
fleksjobber at beslutte om den faglige organisation skal inddrages ved fastsættelse af løn og øvrige
arbejdsvilkår.
De faglige organisationers erfaringer er, at lovændringen i praksis har medført mange udfordringer for
fleksjobbere. Der er mange eksempler på, at fleksjobber ikke aflønnes efter overenskomsten eller efter
en sammenlignelig overenskomst. Der indgås ansættelsesaftaler, hvor timelønnen ligger lang under
overenskomstens timeløn og manglende pensionsindbetaling.
Konsekvenserne for fleksjobberen er usikre ansættelsesforhold, lavere løn og den manglende
pensionsindbetaling betyder, at der ikke er forsikringsdækning ved kritisk sygdom og mindre eller ingen
opsparing til alderspension.
Som nævnt betød den tidligere ordning, at der reelt var en pligt til at inddrage den organisation som
havde overenskomsten. Organisationerne havde dermed til opgave at vejlede om gældende løn- og
ansættelsesvilkår. Både til medlemmer og ikke-medlemmer. En genindførelse af ordningen vil være til
gavn for både ansatte og de arbejdsgivere, som følger en kollektiv overenskomst. De ansatte vil få den
korrekte løn og pension. Arbejdsgiverne som følger overenskomsten vil ikke opleve, at fleksjobordningen
bliver benyttet til at forvride konkurrencen mellem virksomhederne. Kommunerne får, på den korte bane,
en lavere udgift til flekslønstilskud i takt med at den ansattes løn stiger. Og på den lange bane mindskes
de samfundsmæssige pensionsudgifter, når arbejdsgivere og de ansatte indbetaler bidrag til en
arbejdsmarkedspensionsordning.