Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 300
Offentligt
1781055_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere mv.
17. august 2017
Det skal kunne betale sig at arbejde frem for at modtage offentlig forsørgelse. Med
jobreformens første fase tog vi et vigtigt skridt for at skabe rammerne for at netop
dette er tilfældet, så flere kommer i arbejde, og færre modtager offentlig forsørgel-
se.
I det vedlagte fremgår det, at vi er godt på vej. På bare et år er antallet af personer
faldet med 10.800 fuldtidspersoner, når man tager højde for sæsonudsving. Vi har
ikke set så stort et fald siden sidste højkonjunktur, og jeg noterer mig med glæde, at
faldet omfatter såvel personer med dansk baggrund som indvandrere og efterkom-
mere.
Udviklingen i antallet af personer i kontanthjælpssystemet påvirkes selvfølgelig af
de forbedrede konjunkturer og opbremsningen af flygtninge, men jeg er ikke i tvivl
om, at vores reformer på området spiller ind. Samtidig kan jeg konstatere, at faldet
er større end den stigning på 1.800 personer, der samlet set ses i antallet af personer
på sygedagpenge, førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, reva-
lidering og forrevalidering. Dette indikerer, at de færre modtagere i kontanthjælps-
systemet ikke bare er overgået til andre ydelser.
Vi kan endnu ikke vurdere den reelle effekt af de reformer, som vi har indført på
området, men vi arbejder netop nu på den første effektevaluering af kontanthjælps-
loftet og 225-timersreglen. Jeg orienterer naturligvis Beskæftigelsesudvalget, når
denne foreligger.
Venlig hilsen
J.nr. 2017-5441
Troels Lund Poulsen