Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 3
Offentligt
1671387_0001.png
Notat: Manglende efterlevelse af regler om
håndtering af kemikalier på arbejdspladsen
Chymeia, Roskilde, 14. september 2016
1.0 Opsummering af notatets vigtigste pointer
Mange fejl
Der er store problemer med efterlevelsen af de regler, Folketinget har vedtaget omkring
håndtering af kemikalier på arbejdspladsen.
Alle nyere undersøgelser af sikkerhedsdatabladene, som er den primære kilde til arbejds-
sikkerheden for kemikalier, har vist store fejlprocenter. Fejlprocenterne i disse undersøgelser
har typisk ligget på 50% og derover.
Det står klart, at den sag, der har været fremme i medierne omkring Siemens, kun er toppen af
isbjerget. Den største mængde fejl begås i de mange tusinder af små og mellemstore
virksomheder og er reelt en tikkende bombe under arbejdsmiljøet i Danmark.
Store konsekvenser
Konsekvenserne af den manglende regelefterlevelse er mange og alvorlige.
Kræftens Bekæmpelse har vurderet, at 3-7% af alle kræfttilfælde i Danmark skyldtes
påvirkninger i arbejdsmiljøet. Omregnet svarer det til ca. 1.500 kræfttilfælde årligt i Danmark.
Heraf vurderer Kræftens Bekæmpelse, at hovedparten skyldtes kemikalier.
Arbejdsskadestatistikken viser, at den hyppigst anerkendte arbejdsskade er hudsygdomme. Disse
kommer typisk fra omgang med kemikalier.
Enkel løsning
Mens problemet i sig selv er alarmerende, behøver det ikke være svært at løse.
Problemets kerne er nemlig ikke reglerne. I stedet er problemet det faktum, at reglerne omkring
farlige kemikalier meget ofte ikke overholdes.
Hvis problemet skal løses, skal der flere redskaber i spil. Nogle af de vigtigste er:
- En enkel og fokuseret oplysningsindsats
- Større og flere stik-prøveundersøgelser
- Bødestraffe for manglende regelefterlevelse
CHYMEIA ApS | Konsulenter i kemikalielovgivning
Universitetsparken 2 DK-4000 Roskilde | www.chymeia.dk | [email protected]
1
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 4/10-16 fra Chymeia om regler om håndtering af kemikalier på arbejdspladsen
1671387_0002.png
2.0 Problemet
En række sager har sat mediefokus på, at arbejdssikkerheden omkring kemikaliehåndtering ikke
fungerer hensigtsmæssigt. Enkeltsagerne fra medierne eksemplificerer en vigtig og desværre
udbredt problemstilling, som Chymeia har arbejdet med og adresseret i flere år.
Da Beskæftigelsesudvalget i foråret 2016 drøftede sagen omkring Siemens, blev en række forhold
og betragtninger vendt. Herunder bl.a. hvorvidt problemerne bunder i manglende uddannelse
samt manglende fokus på problemerne – og på at få systemerne til at virke.
Den vinkel er Chymeia enig i. Reglerne til at sikre korrekt håndtering af farlige kemikalier findes.
Der er krav om arbejdspladsbrugsanvisninger for alle farlige kemikalier, som medarbejderne skal
have til rådighed i arbejdssituationen. Der skal også laves kemisk APV for de farlige processer, og
der skal være udregnede kodenumre på en række produkter. Desuden kommer der løbende ny
viden om kemikaliernes farlighed, som skal indarbejdes i virksomhedernes kemikaliestyring.
Efter Chymeias opfattelse er diskussionerne om kronesmiley og enkeltstående fejl i
Arbejdstilsynet ikke for alvor væsentlige. I stedet er der behov for at tilrette nogle helt
grundlæggende ting. Det vil ikke være vanskeligt, for lovgivningen og hele apparatet findes
allerede.
Problemets kerne er således ikke reglerne, men det faktum, at reglerne omkring farlige
kemikalier meget ofte ikke overholdes.
Lige nu er det i høj grad et selvregulerende marked, og vurderet på baggrund af den intensive
kontakt, Chymeia har til markedet vil en stor mængde virksomheder først tage problem-
stillingen rigtigt alvorligt, når de oplever et lovgivnings-/kontrolpres fra myndighederne. Ikke
nødvendigvis på grund af uvilje, men mere ud fra betragtningen, at ”det er jo gået fint indtil nu.”
Virksomhederne har måske endda haft kontroller, hvor kemikaliesikkerhed ikke var et emne og
føler sig derfor i god tro om, at alt er ok.
Lidt skarpt kan man måske sige, at hvis myndighederne ikke tager problemet alvorligt, så
gør virksomhederne det ofte heller ikke.
Opsummeret kan man sige, at mens reglerne findes, gør bøderne og konsekvenserne det ikke
rigtigt.
Der synes at være muligheder for at skærpe alvoren gennem sanktioner.
CHYMEIA ApS | Konsulenter i kemikalielovgivning
Universitetsparken 2 DK-4000 Roskilde | www.chymeia.dk | [email protected]
2
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 4/10-16 fra Chymeia om regler om håndtering af kemikalier på arbejdspladsen
1671387_0003.png
3.0 Problemets udbredelse
Seimens-sagen er en rygende pistol, der eksemplificerer et problem. Men det er vigtigt at være
opmærksom på, at dette ikke er et isoleret tilfælde. Det er derimod symptom på et stort problem,
hvis udbredelse er veldokumenteret.
Følgende dokumenterer og viser problemets omfang fra forskellige vinkler:
Kræftens Bekæmpelse (v. Johnny Hansen) har oplyst Chymeia, at flere undersøgelser
viser, at mellem 3-7% af kræfttilfældene skyldtes påvirkninger i arbejdsmiljøet.
Omregnet svarer det til ca. 1.500 kræfttilfælde årligt i Danmark. Heraf vurderede
Kræftens Bekæmpelse, at hovedparten skyldtes kemikalier. På den baggrund har Chymeia
brugt tallet 1.000 årlige kræfttilfælde i den tidligere dialog med Arbejdstilsynet.
Arbejdsskadestatistikken viser, at den hyppigst anerkendte arbejdsskade er
hudsygdomme. Disse vil typisk netop komme fra omgang med kemikalier (se bilag 1).
Europa Kommissionen har for nylig frembragt nedenstående informationer (News
Archive 13/05/2016): ”Carcinogens exposure at work. Cancer is the first cause of work-
related deaths in the EU, accounting for 53% of the total. The number of deaths
attributed to occupational cancer in the EU is reported to be around 102,000 per year”.
Læs mere her:
http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=148&newsId=2536&furtherNews=
yes
Nyere undersøgelser af sikkerhedsdatabladene, som er den primære kilde til
arbejdssikkerheden for kemikalier, har typisk vist fejlprocenter på over 50. Se
eksempler på nogle af disse i bilag 2, hvor Chymeia i et brev gør opmærksom på nogle af
undersøgelserne. De er, som det fremgår sjældne og omfatter typisk kun meget små
stikprøver.
Chymeia har 10 års erfaring og dialog med virksomhederne omkring overholdelse af
kemikalielovgivningen. Chymeia har længe været opmærksom på problematikken og
advaret om den i åbne breve, avisartikler og dialog med Arbejdstilsynet, se bilag 3.
Chymeia deltager i et netværk af de ledende kemikaliekonsulenter i Danmark. Deltagerne
her møder en lang række af de samme problemer, som Chymeia har påpeget.
CHYMEIA ApS | Konsulenter i kemikalielovgivning
Universitetsparken 2 DK-4000 Roskilde | www.chymeia.dk | [email protected]
3
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 4/10-16 fra Chymeia om regler om håndtering af kemikalier på arbejdspladsen
1671387_0004.png
4.0 Løsningen
Givet de meget alvorlige konsekvenser af manglende regelefterlevelse på kemikalieområdet, som
i høj grad er uønskede af både virksomheder og ansatte, er der behov for at iværksætte
initiativer, der kan afhjælpe den risikable situation.
Chymeia har på baggrund af mange års erfaring, herunder intensiv kontakt med virksomheder,
der anvender kemikalier, udarbejdet et kortfattet idé- og metodekatalog til styrkelse af
sikkerheden omkring den arbejdsmæssige håndtering af kemikalier.
Der er tale om konkrete initiativer, som styrker kontrollen og skærper konsekvenserne ved
manglende regelefterlevelse, non-compliance. Kataloget tager udgangspunkt i de regler, som
allerede findes, og der er således alene tale om metoder til at sikre efterlevelsen – ikke en
skærpelse af de eksisterende regler.
5.0 Værktøjer/Ideer
1.
Uddannelse af inspektørerne, herunder udarbejdelse af en specifik tjekliste vedr.
kemikalier, som fokuserer på de vigtigste områder.
Større og flere stik-prøveundersøgelser, hvor man også kontrollerer udregning af
klassificering og MAL kode m.m.
Strengere bøder og straffe ved overtrædelser, udmålt efter overtrædelsens grovhed.
Erfaringer fra Sverige viser, at denne metode er effektiv.
Optimering og sikring af samspillet mellem Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen /
tydeliggørelse af de forskellige instansers roller overfor brugerne.
Online-fejl-research: Det er enkelt og ligetil at finde en meget stor mængde
sikkerhedsdatablade på nettet, som tydligt ikke overholder kravene. En venlig påtale via
elektronisk post fra relevante myndigheder vurderes at have stor effekt og vil tillige
kunne udføres meget billigt. Metoden hviler bl.a. på erfaringen om, at der mindst lige så
ofte er tale om uvidenhed som en mere bevidst overtrædelse.
En whistleblower hotline, hvor usikre medarbejdere kan henvende sig anonymt og stille
spørgsmål
2.
3.
4.
5.
6.
CHYMEIA ApS | Konsulenter i kemikalielovgivning
Universitetsparken 2 DK-4000 Roskilde | www.chymeia.dk | [email protected]
4
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 4/10-16 fra Chymeia om regler om håndtering af kemikalier på arbejdspladsen
1671387_0005.png
7.
Distribution af tjek-liste til virksomhederne om, hvad der skal være styr på omkring
kemikaliesikkerheden.
Distribution af lister til medarbejderne om deres rettigheder vedr. kemikaliehåndtering
(eventuelt distribueret via fagforeningerne/BAR).
Info-kampagne med 5 + 7.
8.
9.
10. Modernisering af produktregisteret.
11. Lettere adgang til opdaterede SDS.
12. Krav om at AT løbende laver undersøgelse af disse forhold, så compliance-graden kan
følges.
13.
Mere offentlighed om kontroller og resultater.
CHYMEIA ApS | Konsulenter i kemikalielovgivning
Universitetsparken 2 DK-4000 Roskilde | www.chymeia.dk | [email protected]
5
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 4/10-16 fra Chymeia om regler om håndtering af kemikalier på arbejdspladsen
1671387_0006.png
Bilag 1: Arbejdsskadestatistik
CHYMEIA ApS | Konsulenter i kemikalielovgivning
Universitetsparken 2 DK-4000 Roskilde | www.chymeia.dk | [email protected]
6
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 4/10-16 fra Chymeia om regler om håndtering af kemikalier på arbejdspladsen
1671387_0007.png
Bilag 2: CHYMEIA’s andet ministerbrev + henvisninger til undersøgelser
CHYMEIA ApS | Konsulenter i kemikalielovgivning
Universitetsparken 2 DK-4000 Roskilde | www.chymeia.dk | [email protected]
7
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 4/10-16 fra Chymeia om regler om håndtering af kemikalier på arbejdspladsen
1671387_0008.png
Bilag 3: Svar fra AT på tidligere input fra Chymeia
… fortsættes
8
CHYMEIA ApS | Konsulenter i kemikalielovgivning
Universitetsparken 2 DK-4000 Roskilde | www.chymeia.dk | [email protected]
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 4/10-16 fra Chymeia om regler om håndtering af kemikalier på arbejdspladsen
1671387_0009.png
CHYMEIA ApS | Konsulenter i kemikalielovgivning
Universitetsparken 2 DK-4000 Roskilde | www.chymeia.dk | [email protected]
9