BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 297
Offentligt

NOTAT

Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede

forhold (social dumping) 2012

–

1. kvartal 2017

August 2017

Baggrund

J.nr. 20175100525

SBT/DOH

Siden 2012 har der været afsat midler til at styrke indsatsen over for social dum-

ping. Der blev afsat en ramme på i alt 55 mio. kr. årligt i 2012-2013 til Arbejdstil-

synet, SKAT og politiet. Med

finanslovsaftalen for 2013

fik Arbejdstilsynet tilført

yderligere 10 mio. kr. i 2013 til indsatsen. Med

finanslovsaftalen for 2014

blev den

styrkede myndighedsindsats mod social dumping videreført i perioden 2014-2017.

Arbejdstilsynet, SKAT og politiet er sammen blevet bevilliget 65 mio. kr. i 2014

og 53 mio. kr. årligt i 2015

–

2017. Med

finanslovsaftalen for 2015

blev det aftalt

at øge bevillingen til den fælles myndighedsindsats mod social dumping med 27,5

mio. kr. i 2015, 23 mio. kr. i 2016 samt 13 mio. kr. årligt i 2017-18.

Med

finanslovsaftalen for 2016

blev indsatsen styrket med yderligere 25,6 mio. kr.

i 2017. Med

finansloven for 2017

blev bevillingsniveauet for den fælles myndig-

hedsindsats i regi af Arbejdstilsynet og SKAT fastlagt til i alt 79 mio. i 2017 og i

alt 70 mio. kr. i 2018.

Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndigheds indsats fra 2016-2018 i mio. kr.

2016

2017

2018

I alt

79,0

70,0

Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet, da de finansieres inden for rammerne af aftalen

om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019.

Endvidere blev der med FL14, FL15 og FL16 sat en række initiativer i værk, der

gav yderligere bevillinger til myndighederne.

Sammenfatning

Siden indsatsen mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med udenlandske

virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører fæl-

les kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.

Der er fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges

der, hvor effekten af myndighedernes indsats er størst. Endvidere har myndighe-

derne også arbejdet med at indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen

forbliver aktuel. Endelig har myndighederne fokus på nye tendenser blandt uden-

landske virksomheder, der udføre

arbejde i Danmark.

For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og

virksomhedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest

risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, politiet og SKAT stadig bliver bedre til at

understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndig-

hederne er bl.a. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mis-

tanke om en overtrædelse på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndig-

hederne blevet bedre til at gå ud på virksomheder sammen og til at sikre, at myn-

dighederne kommer hjem med de oplysninger, der er nødvendige for den videre

sagsbehandling.

Denne afrapportering indeholder følgende elementer:

1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politi

2. Presseinitiativer

3. Arbejdstilsynets indsats

4. SKATs indsats

5. Politiets indsats

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

7. Opsamling

Bilag 1 Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater

Bilag 2 Kvartalsvise opgørelser

1. Styrket myndighedssamarbejde

For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der indgået samarbejdsaftale

mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet i starten af 2012. Aftalen fastlægger

rammerne for samarbejdet på centralt og lokalt niveau og skal sikre, at myndighe-

derne har den nødvendige kontakt, således at de kan reagere koordineret, hurtigt og

konsekvent over for udenlandske virksomheder, der overtræder reglerne. Aftalen er

blevet fornyet og revideret flere gange siden, senest i januar 2017.

Myndighedsindsatsen er fortsat primært målrettet mod virksomhederne i bygge- og

anlægsbranchen, landbrug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen

samt rengøring, hvor der erfaringsmæssigt bl.a. anvendes illegal arbejdskraft.

I 1. kvartal 2017 har Arbejdstilsynet, SKAT og politiet gennemført to landsdæk-

kende aktioner og ni regionale aktioner. Der er således ved udgangen af 1. kvartal

2017 gennemført henholdsvis 40 landsdækkende aktioner og 140 regionale aktio-

ner i alt siden 1. marts 2012.

Arbejdstilsynet og SKAT gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter

over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om, at

forholdene ikke er i orden. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med

udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem anmel-

delser til Arbejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder eller via Arbejds-

tilsynets hjemmeside, samt ved opsøgende kørsel. SKAT har ligeledes løbende

gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og arbejdstagere på baggrund

af anmeldelser eller udsøgninger mv.

Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, som

skal sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt

der på et kontrolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de an-

dre myndigheders lovområde, hvor dette indberettes til den pågældende myndig-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

hed. Fx indberetter Arbejdstilsynet til SKAT, hver gang en virksomhed ikke er

anmeldt i RUT.

For at sikre en effektiv planlægning af aktioner og det daglige samarbejde er der

etableret tre planlægningsgrupper, hvor repræsentanter for Arbejdstilsynet, SKAT

og politiet afholder faste møder. Formålet er at sikre en effektiv udsøgning af virk-

somheder til kontrol i relevante brancher, en styrkelse af planlægning af aktioner-

nes gennemførelse og løbende opsamling og vurderinger af, hvordan udsøgning og

aktioner optimeres lokalt.

Endvidere holder myndighederne temamøder, hvor der er mulighed for at drøfte

mere overordnede temaer i myndighedssamarbejdet og udveksle erfaringer. Ende-

lig holder Arbejdstilsynet, SKAT og Rigspolitiet dialogmøder med arbejdsmarke-

dets parter om indsatsen

for ordnede forhold for udenlandske virksomheder, der udfø-

rer arbejde i Danmark (den styrkede indsats

over for social dumping). Der er senest

afholdt dialogmøde i Arbejdstilsynet d. 16. september 2016, som bl.a. havde til

formål at orientere om myndighedernes kontrol og fremdriften heri samt om im-

plementeringen af håndhævelsesdirektivet.

2. Presseinitiativer

En del af den samlede myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold består i at

skabe synlighed om temaet, indsatserne og de opnåede resultater.

Arbejdstilsynet og/eller SKAT udsender pressemeddelelser efter landsdækkende

aktioner, hvis disse har medført erfaringer, der kan forventes at være interessante

for pressen. Herudover udtaler de tre myndigheder sig til pressen i forbindelse med

konkrete henvendelser. Arbejdstilsynet offentliggør sine resultater på

www.at.dk.

3. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder

overholder den danske arbejdsmiljølovgivning. Det er endvidere Arbejdstilsynets

opgave at kontrollere, at udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse til

RUT, og at anmeldelsen er fyldestgørende og korrekt i forhold til reglerne.

Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende

aktiviteter:



Der er oprettet task forces i hvert af Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Tilsyns-

center Øst er landskoordinerende center.



Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de

fælles landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.

I forbindelse med sin daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske

virksomheder, der er anmeldt til RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også til-

syn med udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt til RUT, fx via opsø-

gende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der bygges privat.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren



På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksom-

heder har Arbejdstilsynet fastholdt sit udvidede branchefokus til også at fokuse-

re på bl.a. restaurations- og autobranchen.

Der blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 afsat midler til at kontrol-

lere virksomheder med fx udenlandsk ejer, som er oprettet i CVR som danske

virksomheder og dermed ikke skal i RUT, og hvor der er en formodning om, at

arbejdsmiljøet er dårligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at ud-

søge relevante virksomheder i CVR og føre kontrol med dem. Midlerne er se-

nest med

finanslovsaftalen for 2017

blevet forlænget til og med 2018.

Borgere, hvervgivere eller virksomheder, som har mistanke om, at en uden-

landsk virksomhed udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT, kan

kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline om udenlandske virksomheder.



Resultater

De landsdækkende fællesaktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit

af arbejdssteder fordelt over hele landet i udvalgte brancher.

Nedenfor (tabel 3.1) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med

de landsdækkende fællesaktioner i 2012

–

1. kvartal 2017. Der er gennemført seks

landsdækkende aktioner i 2012, otte i hvert af årene 2013-2016 samt to i 1. kvartal

2017. I 2016 er der i forhold til 2015 sket en justering af strategien for de enkelte

aktioner. Der har været ændret i udvælgelsen af aktionssteder, og der er undertiden

gennemført aktioner med anvendelse af færre aktionshold. Der har i planlægningen

af udvalgte aktioner bl.a. været fokus på at besøge større arbejdssteder og virksom-

heder, hvor det er erfaringen, at der er flere tilfælde af manglende regelefterlevelse

end på helt små byggepladser. Dette har medvirket til et lavere antal besøg, da be-

søg på store arbejdssteder og virksomheder kræver flere ressourcer. Det bemærkes,

at aktionerne er gennemført med samme kontroltryk som hidtil og under anvendel-

se af de personaleressourcer, som de særlige forhold i politiet har tilsagt.

Tabel 3.1 Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. marts 2012 - 31. marts 2017

Fælles kontrolaktion

2012

2013

2014

2015

2016

1. kv.

2017

109

134

Besøg på landsplan

Antal besøgte arbejdssteder

Antal besøgte virksomheder

590

845

416

107

539

306

687

1005

539

574

431

766

942

458

197

647

295

611

776

267

182

512

264

452

556

143

145

390

166

Besøg fordelt på branche

Bygge/anlæg

Service, restauration og

rengøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Virksomhedernes nationalitet

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Fælles kontrolaktion

Danske virksomheder

Udenlandske virksomheder

2012

192

2013

362

209

2014

485

168

2015

398

2016

230

1. kv.

2017

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraft (de såkaldte

”arme-ben-virksomheder”).

Som det fremgår af tabel 3.1, har Arbejdstilsynet på de 40 gennemførte fælles lands-

dækkende aktioner, der er gennemført siden 1. marts 2012, besøgt i alt 4.258 virksom-

heder, som i alt har fået 2.346 arbejdsmiljøreaktioner. Forholdsmæssigt svarer det til,

at knap hver anden virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet på fællesaktio-

nerne.

På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennemsnit

fået færre reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske virk-

somheder i de besøgte brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet arbejdskraft,

fx i form af udenlandske enkeltmandsvirksomheder, hvor bl.a. instruktionen til den

enkelte medarbejder i nogle tilfælde er utilstrækkelig. Eventuelle arbejdsmiljøreaktio-

ner går derfor til den danske virksomhed, mens besøget

–

og en eventuel RUT-

tiltaleindstilling

–

registreres på den udenlandske virksomhed.

I perioden 2012

–

1. kvartal 2017 har Arbejdstilsynet besøgt i alt 31.526 arbejdssteder

for at kontrollere udenlandske virksomheder. I alt har Arbejdstilsynet ført tilsyn med

11.966 udenlandske virksomheder i perioden. Besøgene er gennemført som led i Ar-

bejdstilsynets daglige drift, herunder opsøgende kørsel, samt de afholdte fællesaktio-

ner, jf. ovenfor.

Arbejdstilsynets samlede antal reaktioner til udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder

Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske virk-

somheder.

3.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder

Antal reaktioner

Forbud Strakspåbud

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

286

2.726

478

Påbud

1.426

Vejledninger

+ andet

I alt

3.070

1.948

310

661

245

155

115

225

4.630

1.503

185

714

309

162

141

248

6.628

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

I alt er der over perioden 2012

–

1. kvartal 2017 givet 6.628 reaktioner til udenlandske

virksomheder. Det svarer forholdsmæssigt til, at godt hver anden virksomhed har fået

en reaktion fra Arbejdstilsynet. Dette er lavt i forhold til alle tilsyn, Arbejdstilsynet

gennemfører, men tallene er ikke sammenlignelige. Fx er mange tilsyn med udenland-

ske virksomheder på ganske små byggepladser, hvor der kun udføres ganske få ar-

bejdsopgaver, mens mange risikobaserede tilsyn er på større virksomheder, hvor der

foregår mange forskellige arbejdsopgaver. Og dermed er der stor forskel på, hvad

Arbejdstilsynet kan reagere på. Tabel 3.3 viser, at 3/4 af reaktionerne drejer sig om

alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (forbud og strakspåbud).

Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op til

arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUT-

anmeldepligten. I gennemsnit får 57,6 procent af de udenlandske virksomheder (ar-

bejdssteder), der ikke er i RUT, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud eller

forbud mod at fortsætte arbejde fordi, der er alvorlig fare for fx nedstyrtning). Til

sammenligning er det kun 1,6 procent af de udenlandske virksomheder (arbejdsste-

der), der er i RUT, der får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion. En ikke uvæsentlig del af

de registrerede virksomheder fungerer dog som indlejet arbejdskraft og vil derfor

sjældent få påbud, da det vil gå til den virksomhed, der fungerer som deres arbejdsgi-

ver (se tabel 3.3).

I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter brancher.

3.3 Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder.

2012 2013 2014 2015 2016 1. kv.

2017

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

669

260

987

947

440

1.451

1.058

316

1.435

856

246

1.147

872

210

1.152

228

271

I alt

310

4.630

1.503

6.443

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2, tabel

3.3.1

De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling

Tabel 3.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt

efter virksomhedernes nationalitet. Besøgene er foretaget fra 2012 til 1. kvartal 2017.

Her ses det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat hører til polske og

tyske virksomheder.

3.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet

2012

2013

2014

2015

2016

1. kv.

2017

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Sverige

Storbritannien

Slovakiet

Tjekkiet

Holland

41,9 %

19,7 %

7,4 %

1,8 %

2,7 %

2,0 %

5,7 %

1,9 %

1,6 %

38,7 %

22,3 %

7,7 %

2,7 %

3,9 %

2,0 %

3,2 %

1,1 %

1,4 %

39,5 %

22,0 %

5,0 %

2,7 %

2,5 %

2,8 %

2,0 %

1,9 %

2,1 %

42,6 %

18,8 %

5,8 %

2,8 %

2,0 %

1,5 %

2,8 %

1,4 %

2,3 %

37,1 %

17,1 %

5,8 %

4,4 %

3,1 %

3,0 %

2,6 %

2,2 %

2,0 %

37,8 %

20,8 %

5,1 %

2,7 %

4,4 %

3,2 %

1,6 %

1,7 %

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Letland

Rumænien

Øvrige (fx sydeuropæiske lande)

I alt

2,3 %

0,9 %

12,1 %

1,3 %

14,4 %

1,1 %

0,4 %

18,0 %

0,8 %

1,2 %

18,0 %

1,7 %

1,1 %

19,9 %

0,9 %

0,3 %

19,8 %

100,0 %

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

RUT

–

Registret for Udenlandske Tjenesteydere

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse til RUT, udar-

bejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden, eller Ar-

bejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres SKAT om

forholdet.

I perioden 2012

–

1. kvartal 2017 har Arbejdstilsynet sendt 1.274 tiltaleindstillinger

for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet med anmodning om rets-

lig tiltale, jf. tabel 3.5. Langt størsteparten af indstillingerne drejer sig om manglende

anmeldelse til RUT, mens de øvrige vedrører urigtige eller mangelfulde anmeldelser.

Desuden er der udstedt 1.004 administrative bødeforlæg om manglende eller mangel-

fuld RUT-anmeldelse siden 1. juni 2013, hvor Arbejdstilsynet fik mulighed for at ud-

stede administrative bødeforlæg på udstationeringsområdet.

Tabel 3.5 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse

i RUT

2012 2013 2014 2015 2016 1. kv.

I alt

2017

Antal tiltale-

439

283

231

143

133

1.274

indstillinger

Antal admini-

114

313

265

255

1.004

strative bøde-

forlæg

I alt

439

397

544

408

388

102

2.278

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Kvartalsvis fordeling af tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglen-

de eller mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 3.5.2.

I nedenstående tabel (tabel 3.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg for

RUT-overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen, efter Arbejdstilsynet

udstedte bødeforelægget.

Tabel 3.6 Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT

2013

2014 2015 2016 1. kv.

I alt

2017

Antal RUT administrative bødeforelæg i alt

114

313

268

255

1.007

Antal vedtagne og betalte administrative bøde-

forelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte, administrati-

ve bødeforelæg

Frist for vedtagelse/betaling ikke overskredet

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga. manglende

vedtagelse eller indsigelse til administrative

bødeforelæg

109

169

103

119

126

362

486

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

⃰

Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg

–

hvis der er uklarhed om, hvem bøden skal sendes til

–

fremsender Arbejdstilsynet en

tiltaleindstilling til politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågældende

udenlandske virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel 3.5.

Hotline om udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynet har som beskrevet oven for etableret en hotline om udenlandske virk-

somheder i Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage elek-

troniske anmeldelser via Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdstilsynet har modtaget 4.776 henvendelser til hotlinen om udenlandske virk-

somheder samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012, jf. tabel 3.7. Op-

kaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således:



Fra faglige organisationer: 2.406



Fra private hvervgivere: 47



Fra professionelle hvervgivere: 54



Fra andre (fx fra borgere): 2.269

Tabel 3.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder

2012

2013

2014

2015

2016

1. kv.

2017

Antal opkald og anmeldelser

1147

1097

833

763

768

168

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I alt

4.776

Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske

virksomheder findes i bilag 2, tabel 3.7.1.

Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Arbejds-

tilsynet, fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Arbejdstilsy-

net at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenlandske virksom-

heder.

Arbejdstilsynets erfaringer



Det er Arbejdstilsynets erfaring, at virksomhederne, der anmelder sig i RUT,

får markant færre alvorlige arbejdsmiljøafgørelser (forbud og strakspåbud)

end de virksomheder, der ikke anmelder sig i RUT. Tilsvarende er det Ar-

bejdstilsyns erfaring, at mange virksomheder, som har stor andel af uden-

landsk arbejdskraft, og som anmelder sig i CVR, ligner de virksomheder,

RUT er tiltænkt, og har et arbejdsmiljø under almindelig standard.

Der er mange eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender forældede

arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde, samt bruger et lavere niveau af tek-

nologisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.

Arbejdstilsynet oplever en fortsat tendens til meget lidt eller dårligt fungeren-

de kommunikation på byggepladser, hvor udenlandske virksomheder opererer.

Desuden ser Arbejdstilsynet eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft tilbydes

kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toi-

let og badefaciliteter m.m.) og bor på arbejdsstedet under meget tarvelige kår.

Arbejdstilsynet har kun adgang til indkvarteringsfaciliteter, hvis de fx er i di-

rekte tilknytning til en byggeplads. I tilfælde af at der foregår overnatning un-

der uacceptable forhold på arbejdsstedet, kontaktes kommunen.

Endvidere har Arbejdstilsynet i et stigende antal tilfælde videregivet oplys-

ninger til politiet på baggrund af mistanke om illegal arbejdskraft.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren



Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen viser, at udenlandsk ar-

bejdskraft her typisk er direkte ansat i danske virksomheder.

Arbejdstilsynet møder oftere end tidligere udenlandsk arbejdskraft, der ikke

vil udtale sig til Arbejdstilsynet eller forsvinder fra arbejdspladsen.

Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer

i hele landet. Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nord-

sjælland.

4. SKATs indsats mod social dumping

SKATs indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre regelef-

terlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sker gennem kontrolindsatser rettet mod

brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være størst. Der er i

myndighedssamarbejdet løbende dialog om branche- og virksomhedsudvælgelse med

henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

Som led i indsatsen har SKAT gennemført følgende aktiviteter:



SKATs særlige indsatsprojekt mod social dumping

Der er i SKAT oprettet et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave

vedrørende social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sagsbe-

handling mv. på landsplan. I dette projekt har SKAT gennemført det konkrete ind-

satssamarbejde med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber opmærksomhed,

har stor synlighed og medvirker til holdningsbearbejdning. Herved øges den ople-

vede opdagelsesrisiko.



SKATs indsatsprojekt ”Styrket kontrol”

Projektet blev etableret med baggrund i aftale af 8. november 2012 mellem den da-

værende regering og Enhedslisten om styrket kontrol over for udenlandske virk-

somheders levering af tjenesteydelser og udstationering af arbejdstagere. Projektet

har haft til formål at sikre, at udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark,

reelt er registreret i deres hjemland.

Den styrkede kontrol blev gennemført ved, at der blev foretaget verificering af de

udenlandske momsnumre, der blev registreret i RUT-registreret. Verificeringen

blev foretaget ved opslag i det fælleseuropæiske system VIES (system for udveks-

ling af momsoplysninger). Den del af SKATs indsats er ophørt ved udgangen af

2016, hvor ansvaret for verificering af momsnumre i VIES overgik til Erhvervssty-

relsen.



Fremadrettede reguleringer og vejledning

I tilknytning til kontrolindsatsen har der været foretaget ændring i mange virk-

somheders registrerings- og afregningsforhold med henblik på at øge regelefterle-

velse fremadrettet. SKAT har gennem vejledning hjulpet virksomhederne i en

række forhold, så indberetningen af skat og moms bliver korrekt. Der er endvidere

blevet vejledt i registrering for moms

–

specielt når der er blevet arbejdet for en

ikke-erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere er der givet vejledning om

registrering af ansatte for kildeskat (A-skat), om reglerne for arbejdsudleje, om

anvendelse af udenlandsk registrerede biler, skiltningsregler på byggepladser samt

om skiltningsregler på erhvervsmæssigt anvendte varevogne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Ressourcer mv.

I 2017 har SKAT planlagt samlet at anvende i omegnen af 60 årsværk til social dum-

ping-projektet. Det indebærer ofte et tids- og ressourcekrævende opklarings- og un-

dersøgelsesarbejde, når SKAT undersøger, om der skal ske en ændring af pligtige

skatter og/eller afgifter. Det kan fx være tilfælde, hvor det er undersøgt, om en uden-

landsk virksomhed eller person reelt er skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne in-

debære sagsbehandlingsaktiviteter såsom kontakt til skattemyndighederne i virksom-

hedens hjemland, indhentning af kontoudtog i pengeinstitut, korrespondance med

virksomheden i hjemlandet eller dennes repræsentant mv. Resultatet heraf viser sig

derfor ofte først på længere sigt.

Kontroller og beregnet nettoprovenu

SKAT definerer en kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én per-

son/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr) i ét indkomstår. Det er grundet system-

understøttelsen ikke muligt at lave udtræk af fx reguleringer pr. kontrol fra tidligere år

end 2015.

Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skattepligti-

ge indkomst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skattepro-

cent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte provenu af regule-

ringerne. Reguleringer, der medfører forhøjelser af fx den skattepligtige indkomst, er

fratrukket nedsættelser af fx den skattepligtige indkomst. Opgørelsen tager ikke hen-

syn til, om en forhøjelse, der medfører en skyldig skattebetaling, faktisk bliver betalt,

og om en eventuel restance er inddrivelig. Opgørelsen medtager endvidere ikke den

strukturelle effekt i form af tilbageløb samt kontrolindsatsens påvirkning af den frem-

adrettede adfærd og regelefterlevelse.

Det samlede antal gennemførte kontroller for perioden 2015-2017, opgjort efter denne

metode samt det beregnede nettoprovenu fremgår af nedenstående tabel 4.1.

4.1 Antal kontroller og beregnet nettoprovenu

2012-14

2015

2016

2017 pr.

31/3

I alt

Antal kontroller

Antal kontrollerede med regulering

Beregnet nettoprovenu (mio. kr.)

3.708

1.184

123

3.428

1.210

290

676

282

7.812

2.676

442

Kilde: SKAT

Antal kontroller er opgjort efter de principper, som SKAT har besluttet, skal anvendes for at sikre et ensartet grundlag for

at sammenligne antal kontroller på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter. For at bevare kontinuiteten i forhold til tidligere

afrapporteringer indeholder denne afrapportering ligeledes den hidtil anvendte opgørelsesmetode i tabel 4.2.

Det samlede antal kontroller og nettoprovenu er ikke opgjort for perioden 2012-2014 på grund af ændringen i opgørel-

sesmetode.

Antal kontrollerede personer/virksomheder og reguleringer

–

fordelt på brancher

(manuel opgørelse).

I projektet optælles hvor mange virksomheder eller personer, der er foretaget kontrol

af, samt størrelsen af ændringer af indkomst, moms og skat. Der er foretaget fordeling

på brancher af ændringerne på i alt 764 mio. kr. i perioden fra primo 2012 til udgan-

gen af 1. kvartal 2017,

jf. tabel 4.2.

4.2 Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher

2012-14

2015

2016

2017 pr. 31/3

I alt

Bygge og anlæg

Service

Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.

2.949

92 1.150

810

225

195

28 5.104

434

551

407

576

111

19 1.645

121

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Det grønne

område

Øvrige

I alt

Kilde: SKAT

524

542

229

549

108

169

282

951

207

4 1.436

4.566

193 2.335

237 1.837

334

398

55 9.136

818

Det skal bemærkes, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til det skattemæssige mer-

provenu forbundet med indsatsen,

jf. boks 1.

Boks 1. Reguleringer

Reguleringerne i tabel 4.2 er opgjort på baggrund af registreringer i projektets styringsdata-

base.

Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms, arbejds-

udlejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer af en løn-

modtagers indkomst eller fradrag. Reguleringer kan både være i opad- eller nedadgående

retning, og der er således tale om bruttobevægelser. Der er dog langt overvejende tale om

forhøjelser. Indkomstforhøjelser indgår med den fulde indkomstændring, mens reguleri ng af

moms, arbejdsudlejeskat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indgår med den reelle ændring af

skattebeløbet.

Det skal understreges, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til merprovenu, dels fordi en

del af reguleringerne som nævnt måles på indkomst (skattebasen), dels fordi der som nævnt

er tale om bruttobevægelser, og dels fordi en del af sagerne vil give sig udslag i restancer,

som ikke nødvendigvis kan blive inddrevet (på grund af konkurser mv.).

Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,

eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning. I opgørelsen af de foretag-

ne reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.

Kilde: SKAT

Efter opgørelsesmetoden, som er beskrevet i boks 1, er der i 2016 foretaget regulerin-

ger på i alt godt 334 mio. kr.,

jf. tabel 4.2.

Stigningen i reguleringer skyldes bl.a. to

større sager med store reguleringer.

I et stort antal tilfælde gennemføres både regulering af indkomst, moms mv. og æn-

dring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold,

jf. tabel 4.3.

De typiske sager handler her om:



Konstatering af virksomhedsejers eller ansattes manglende selvangivelse, lavt pri-

vatforbrug, forkerte fradrag eller indkomst og mistanke om sort arbejde, der med-

fører indkomstforhøjelser.

Nye registreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne arbejdsudlejeskat,

der følger af kontrolindsatsen, medfører, at der er en fremadrettet virkning for de be-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

rørte personer/virksomheders afregningsforhold. Det er vanskeligt at skønne over stør-

relsen af den fremadrettede virkning af disse reguleringer.

Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til 31. marts 2017 er i alt 678 udenlandske

virksomheder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudleje-

skat eller ændret fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til at

være lønansat i dansk firma med indeholdelse af A-skat mv. De typiske sager handler

her om:



Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede

enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i

virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes,

om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelsesforhold, hvorefter

den danske hvervgiver skal indeholde kildeskat mv.

Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansatte i

den udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæs-

sigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entrepri-

se. I disse tilfælde kontrolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet skal ændres

fra entreprise til arbejdsudleje, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde ar-

bejdsudlejeskat mv.



Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdstagere.

I disse sager er der foretaget bagudrettede reguleringer på i alt ca. 383 mio. kr. (belø-

bet indgår i det samlede reguleringsbeløb,

jf. tabel 4.2).

Ca. 50 pct. af det samlede

reguleringsbeløb på ca. 764 mio. kr. i perioden fra 2012 til 31. marts 2017 kan henfø-

res til denne type sager, der også kan indeholde reguleringer for f.eks. moms. De typi-

ske sager handler her om:



Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med hen-

blik på korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.

Endvidere udveksler SKAT oplysninger med udenlandske skattemyndigheder.

4.3

Yderligere konsekvenser af SKAT’s indsats mod

social dumping

2012-14

2015

198

115

457

118

2016

2017 pr. 31/3

I alt

Oplysninger sendt til udlandet, antal

sager

Entreprise ændret til

løn/arbejdsudleje, antal sager

Skattepligtsager, antal sager

Regulering, ændret skattepligt (mio.

kr.)

Kilde: SKAT.

308

378

135

155

163

153

181

661

656

745

367

Foruden de gennemførte reguleringer er i alt 355 kontrolsager udtaget til behandling

for evt. strafferetligt ansvar.

Pr. 1. juli 2016 er udstationeringslovens regler blevet implementeret. Reglerne medfø-

rer bl.a. krav om, at der ved registrering i RUT (register for udenlandske tjenesteyde-

re) tilkendegives, om udstationerende virksomheder har ansatte eller ej. SKAT kan

anvende disse oplysninger ved vurderinger af virksomhedernes registreringsforhold i

tilknytning til de enkelte entrepriser.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

De besøgte virksomheders oprindelseslande

På fællesaktionerne har SKAT ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er

underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske arbej-

dere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en

kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte eller underen-

treprenører. Derfor figurerer Danmark øverst på listen over de kontrollerede virksom-

heders oprindelsesland,

jf. tabel 4.4

(opgørelserne efter nationalitet er opgjort på af-

sluttede sager i året). I 2016 er der afsluttet sager på 54 forskellige nationaliteter.

4.4 Besøgte virksomheder efter nationalitet (antal og pct

)

2012-2014

Danmark

Polen

Litauen

Tyskland

Rumænien

Storbritannien

Letland

Italien

2015

2016

31/3 2017

Antal

2.663

1.047

241

207

Pct.

Antal

1.124

354

128

108

Pct.

133

Pakistan

Sverige

Nederlandene

Thailand

Bulgarien

Tjekkiet

Slovakiet

Øvrige

I alt

150

4.566

100

144

2.335

100

Antal

1.040

259

104

1.837

Pct.

100

Antal

223

398

Pct.

100

Kilde: SKAT

Procentfordelingen er baseret på optælling af nationalitet på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for

én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag.

SKATs erfaringer

Der er fortsat væsentlige udfordringer med regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsom-

rådet vedr. såvel danske som udenlandske virksomheder, der udøver virksomhed i

Danmark, og beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. De typiske fejlkilder er fortsat

manglende registrering for relevante pligter (skat, moms, A-skat mv.) samt korrekt

angivelse og betaling af selve skatte- og afgiftskravet.

Endvidere er det konstateret, at brancher ud over byggeri, service og det grønne områ-

de i øget omfang fremstår som risikobetonede. Her kan bl.a. nævnes autobranchen,

industri, offshore, skibsværfter, skrot og detailhandel mm.

Derudover optræder mange forskellige nationaliteter blandt kredsen af virksomheder

og arbejdstagere. Det giver særlige udfordringer i kontrolsituationen i forhold til sprog

mv.

Generelt er beskatningsforhold vedr. udenlandske virksomheder/arbejdstagere et om-

råde, hvor regelkompleksiteten er høj, hvorfor den samlede kontrol og efterfølgende

sagsbehandling er kompleks og ressourcekrævende.

Der er et stigende antal udenlandske virksomheder, der etablerer sig som danske virk-

somheder, ligesom SKAT har opmærksomhed på det stigende antal af virksomheder,

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

der registrerer sig som IVS (iværksætterselskaber). I begge situationer opstår der risi-

ko for fejlagtig registrering og dermed også fejlagtig beskatning mv.

SKAT er samtidig særligt opmærksomme på virksomheder og arbejdstagere, der

kommer fra lande, med hvilke Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverens-

komster, da der i visse situationer straks indtræder skattepligt ved aktiviteter i Dan-

mark.

Endelig er SKAT i gang med at etablere samarbejdsrelationer på internationalt plan

omkring bekæmpelse af manglende regelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet

vedr. udenlandske virksomheder/udenlandske arbejdstagere.

5. Politiets indsats mod social dumping

Politiets opgaver består i at yde bistand til SKATs og Arbejdstilsynets administrative

kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag samt

efterforske formodede strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved deltagelse i de

fælles kontrolaktioner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse af anmelde-

pligten til RUT.

Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operationsplan

til brug for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i indsatsperio-

den 2015-18. Operationsplanen omfatter bl.a. en række strategiske mål, en redegørelse

for ansvarsfordelingen i politiet i relation til indsatsens udførelse samt retningslinjer

for en opfølgning på indsatsen.

I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012

–

31.

marts 2017 registreret følgende:

Tabel 5.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt

Tjenesteyder

364

266

217

145

122

1158

Hvervgiver

160

112

563

Kilde: Politiet

Tabel 5.2: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt

Tjenesteyder

212

288

213

126

956

Hvervgiver

133

114

479

Kilde: Politiet

Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

hhv. anmeldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 5.1.1 og 5.2.1.

Tallene for 2012-2016 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. decem-

ber i de pågældende år. Tallene for 1. kvartal 2017 er baseret på antal registrerede

sager i POLSAS pr. 31. marts 2017.

Rigspolitiet har siden den 1. januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem (POL-

SAS) som grundlag for udarbejdelse af statistikker m.v. Tallene kan være behæftet

med usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et

egentligt statistiksystem, og datamaterialet bygger på manuelle opdateringer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.3: øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner

Øvrige sager

2012-13

2014

2015

Frihedsberøvelse

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andet*

Kilde: Politiet *Udlændingelov i øvrigt, færdselslov m.v.

2016

kv. 2017

Erfaringerne viser, at antallet af ”øvrige sager” primært generes i forbindelse med

aktioner, der retter sig mod servicebranchen, fx rengøring og restaurationer. For-

holdsmæssigt ses en mindre stigning i antallet af frihedsberøvede og antallet af sager

vedr. ulovligt arbejde/arbejdstager, ulovligt ophold og andet i 1. kvartal 2017 i forhold

til 2016.

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) under Udlændinge-,og

Integrationsministeriet har i 2012-2017 deltaget i nogle af de landsdækkende og regi-

onale fællesaktioner med henblik på at bistå politiet med kontrol af tredjelandsstats-

borgeres ret til ophold og arbejde i Danmark. SIRI har igennem årene deltaget i 55

aktioner, heraf 2 aktioner i 2017.

SIRI’s deltagelse i udgående kontrolaktioner

blev

øget fra 2015 som følge af aftalen om reform af international rekruttering fra juni

2014. SIRI fik samtidig adgang til at bruge de logbøger, som bl.a. SKAT kan pålægge

virksomheder at føre om deres ansatte, arbejdstid mv. På flere af de aktioner, som

SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdstagere uden fornøden opholds-

og arbejdstilladelse. Det har ført til anholdelser og forelæggelse for Udlændingestyrel-

sen med henblik på udvisning og/eller bødepålæg fra politiet til såvel arbejdsgivere

som arbejdstagere. SIRI's deltagelse er målrettet brancher, hvor der erfaringsmæssigt

er beskæftiget tredjelandsstatsborgere.

7. Opsamling

Siden indsatsen mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med udenlandske

virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører fælles

kontrolaktioner

–

både landsdækkende og regionale

–

og har daglige aktiviteter på

området.

Mere effektivt myndighedsarbejde

Der arbejdes fortsat på at styrke samarbejdet. Myndighederne har særligt fokus på at

effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges der, hvor effekten af myn-

dighedernes indsats er størst.

Desuden er myndighederne i løbende dialog om prioriteringer vedrørende branche- og

virksomhedsudvælgelse til brug for kontrolindsatsen. Dette med henblik på hele tiden

at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest. Dette sker

bl.a. ved, at myndighederne udveksler oplysninger om, hvilke udfordringer myndig-

hederne oplever i brancherne. Dermed får myndighederne et fælles billede af, hvilke

tendenser der kan identificeres på området. De etablerede planlægningsgrupper under-

støtter dette arbejde.

Nye tendenser

Ligesom i de foregående år har myndighederne i 2017 haft fokus på nye tendenser

blandt udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksomheder

har myndighederne valgt at fastholde et bredere branchefokus, der også indeholder

bl.a. restaurationsbranchen og autobranchen. Erfaringerne fra disse brancher viser, at

nogle af virksomhederne er registreret som enkeltmandvirksomheder, der er ejet af

danskere med anden etnisk herkomst end dansk. Ved tilsynet konstaterer myndighe-

derne så, at der er ansatte. Hvis der er udenlandske ansatte, anvendes der typisk foræl-

dede og nedslidende arbejdsmetoder.

Endvidere oplever myndighederne, at både udenlandske ansatte og arbejdsgivere kun i

begrænset omfang ønsker at udtale sig til myndighederne. Udenlandske personer op-

leves som fåmælte og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det skyldes flere væsentlige

faktorer, eksempelvis sprog, kultur, manglende kendskab til danske regler og myndig-

heders rolle samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver. Myndighederne arbejder

løbende med at skabe de bedste rammer for dialog under kontrollerne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater

Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 2012

–

kvartal 2017

3.2.1. Byggeri

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

247

266

2.405

364

494

213

115

107

197

3.917

Påbud

1.170

1.231

Vejledninger

+ andet

147

I alt

2.706

1.564

532

260

119

133

215

5.561

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.2. Det grønne område

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

114

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

3.2.3. Hotel og restauration

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx

rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

3.2.4. Rengøring

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven, fx rygelov

Andet

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

Vejledninger

+ andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld an-

meldelse i RUT, 2013

–

1. kvartal 2017

3.5.1.

Byggeri

Det grønne

Hotel og

område

restauration

Godstrans-

port inkl.

avisuddeling

Andet/

ukendt

I alt

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

766

896

835

1004

1662

147

1839

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev justeret

ultimo 2012 til de hovedgrupper, der fremgår af tabellen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2

Kvartalsvise opgørelser

3.3.1 Arbejdstilsynets kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder.

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

120

1. kv.

2015

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

146

208

131

199

301

142

460

214

132

355

194

125

331

244

351

295

101

414

256

364

261

349

288

384

253

338

I alt

310

4.630

1.503

6.443

2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv 1. kv.

2015 2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017

220

318

175

237

233

292

211

269

238

317

220

298

203

268

228

271

228

300

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 3.5.2 Arbejdstilsynets tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller man-

gelfuld anmeldelse i RUT

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Antal tiltale-

100

112

102

125

indstillinger

Antal admini-

107

strative bøde-

forlæg

I alt

100

112

102

125

137

117

115

133

179

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv.

2015 2015 2015

2015 2016 2016 2016

2016 2017

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

102

127

111

106

102

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I alt

1.274

1.004

2.278

Tabel 3.7.1 Arbejdstilsynets antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Antal opkald

173

308

293

373

211

316

312

258

172

188

243

230

og anmeldel-

ser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv.

I alt

2015 2015 2015

2015 2016 2016 2016 2016 2017

Antal opkald

167

213

211

172

170

223

198

177

168

4.776

og anmeldel-

ser

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 1. kvartal 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.1.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

anmeldelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Tjenesteyder

110

Hvervgiver

4. kv. 1.kv.

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

I alt

2015

2015 2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017

Tjenesteyder

1158

Hvervgiver

563

Kilde: Politiet

Tabel 5.2.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

–

sigtelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Tjenesteyder

Hvervgiver

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv.

I alt

2015 2016 2016 2016 2016 2017

2015

2015 2015

Tjenesteyder

956

Hvervgiver

479

Kilde: Politiet