Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 296
Offentligt
1780290_0001.png
Beskæftigelsesministeriet
Erhvervsministeriet
Skatteministeriet
Juni 2017
.
Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner
- kommissorium
Arbejdsgruppen blev givet følgende kommissorium:
Udredning af de nuværende rammer for hvilende pensionsordninger:
Antal og omfang af hvilende pensioner
Det skal undersøges, hvor stor bestanden af hvilende arbejdsmarkedspensioner,
hvortil der ikke længere indbetales bidrag, er. Ligeledes skal det undersøges,
hvor mange nye hvilende pensionsopsparinger der kommer til hvert år. Oplys-
ninger om antal hvilende ordninger skal alene vedrøre ordninger med en værdi
på mindre end 100.000 kr.
Det skal undersøges i hvilket omfang hvilende pensioner tvangsudbetales og i
det omfang disse ikke tvangsudbetales, hvorledes værdien af disse har udviklet
sig over tid. Der skal derfor gennemføres en analyse af, hvorledes værdien af en
hvilende pensionsordning i intervallerne 0-25.000 kr., 25.0000-50.000 kr. og
50.000 - 75.000 kr. i de 4 største arbejdsmarkedspensionsordninger (efter antal
af hvilende ordninger) samt LD og ATP har udviklet sig i perioden fra 2005-
2010.
Det retlige grundlag for overførsel af pensionsrettigheder
Det skal undersøges, hvilke juridiske og aftalemæssige rammer, der gælder for
overførsler af pensionsrettigheder, herunder Jobskifteordningens betydning.
Overvejelser vedrørende løsningsforslag:
Indhold
Arbejdsgruppen skal fremkomme med et eller flere løsningsforslag, der bedst
muligt sikrer, at hvilende pensioner under nærmere beskrevne omstændigheder
kan samles og overføres til en eller flere alternative ordninger, hvorved indbeta-
lingerne fortsat vil kunne bidrage til opsparerens forsørgelse i alderdommen.
Det skal herunder undersøges, om den i beslutningsforslag 90 foreslåede grænse
på 25.000 kr. pr. ordning er den mest hensigtsmæssige grænse i forhold til pen-
sionskundernes interesser. Der må foretages en analyse af, hvad der for pensi-
onskunderne er det mest hensigtsmæssige forløb ved depoter på op til hen-
holdsvis 25.000 kr., 50.000 kr. og 75.000 kr., ligesom det skal undersøges, på
hvilket tidspunkt det vil være mest hensigtsmæssigt - af hensyn til pensionskun-
den at overføre en hvilende pensionsordning.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner
Det skal endvidere undersøges, om en samling af hvilende pensionsordninger
under forudsætningen om bedst mulig sikring af opsparerens forsørgelse i al-
derdommen bedst sker ved en samling af disse hos ATP, som foreslået i B90 el-
ler om andre alternativer såsom LD eller en kombination af LD og ATP bedre
realiserer denne forudsætning.
Implementering
Arbejdsgruppen skal foretage en analyse af, hvorvidt en løsning bør adresseres
via ny lovgivning eller evt. via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og de in-
volverede arbejdsmarkedspensionsselskaber. I denne vurdering skal det indgå,
hvor mange lønmodtagere, der ikke vil være omfattet af en evt. aftalemodel som
følge af, at disse lønmodtagere ikke er omfattet af en kollektiv aftalt pensions-
ordning. Vurderingen skal indeholde en redegørelse for, i hvilket omfang ar-
bejdsgruppens forslag kræver ændring af lovgivningen og/eller overenskomster.
2