BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 296
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Erhvervsministeriet

Skatteministeriet

Juni 2017

Sikring af små hvilende pensioner - baggrundsnotat

1. Indledning

Mange pensionskunder får ikke taget stilling til deres hvilende pensionsopsparing,

der

–

typisk efter et jobskifte

–

henstår uden indbetalinger. Kunden betaler imidler-

tid som regel fortsat administrationsomkostninger til den hvilende ordning, og de

indbetalte midler reduceres løbende, hvis de samlede administrationsomkostninger

overstiger ordningens forrentning.

Med henblik på at undersøge mulighederne for sikring af disse små hvilende pensi-

onsordninger, blev der i 2012 af den daværende regering nedsat en arbejdsgruppe,

der skulle analysere problemet og overveje løsningsmuligheder.

Arbejdsgruppen fik til opgave at fremlægge et eller flere forslag, der sikrer, at små

hvilende pensioner går til forsørgelse i alderdommen. Heri ligger blandt andet, at

det skal søges undgået, at omkostninger opbruger opsparingen, og at opsparingen i

øvrigt går til andre formål end pension, fx ved at opsparingen tvangsudbetales til

forbrug. Derudover skal det søges sikret, at forbrugeren betaler administrationsom-

kostninger så få steder som muligt på samme tid

I det følgende gives en kort beskrivelse af en række faktiske forhold - herunder

vedrørende udviklingen i antallet og omfanget af hvilende pensioner - og regler

m.v. på området, som er tilvejebragt som led i arbejdsgruppens arbejde.

2. Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse

Socialdemokratiet fremsatte i 2011 et forslag til folketingsbeslutning (B 90) om

frivillig samling af mindre, inaktive pensionsopsparinger hos ATP. Beslutningsfor-

slaget blev ikke vedtaget, men det fremgår af beretningen fra Folketingets Er-

hvervsudvalg om beslutningsforslaget, at den daværende beskæftigelsesminister

gav tilsagn om, at



foranstalte en analyse af de eksisterende små og inaktive pensionsdepoters om-

fang og indvirkning på opsparerens fremtidige pensionsvilkår, og at



nedsætte en arbejdsgruppe bestående af arbejdsmarkedets parter, ATP/LD, For-

sikring & Pension, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministe-

riet med henblik på at undersøge problemstillingen nærmere.

Erhvervsudvalget opfordrede i den forbindelse beskæftigelsesministeren til at

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

fremkomme med løsningsforslag, der sikrer den enkelte pensionsindskyder

maksimalt udbytte af sin opsparing gennem en pensionsordning, uanset at denne

af forskellige årsager måtte være blevet inaktiv,



fremme ubureaukratiske og prisbillige forslag i pensionsindskyderens interesse,



at sikre bred opbakning i Folketinget til en sådan løsning af ovennævnte pro-

blematikker.

Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning



Efter regeringsskiftet i 2011 nedsatte den daværende beskæftigelsesminister i marts

2012 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at udrede de nuværende rammer for hvi-

lende pensionsordninger og overveje løsningsforslag vedrørende mulighederne for

at samle og overføre hvilende pensioner til alternative ordninger, således at indbe-

talingerne fortsat ville kunne bidrage til opsparerens forsørgelse i alderdommen.

Videre skulle arbejdet fremme ubureaukratiske og prisbillige forslag.

Der henvises til bilag for yderligere om arbejdsgruppens kommissorium.

Arbejdsgruppen blev sammensat af medlemmer fra arbejdsmarkedets parter, bran-

cheorganisationen Forsikring & Pension, ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, det

daværende Erhvervs- og Vækstministeriet, Skatteministeriet, samt det daværende

Social-, Børne- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Arbejdsgruppen har på sine møder drøftet forskellige løsningsmuligheder. Derud-

over har der løbende været bilaterale kontakter mellem forskellige arbejdsgruppe-

deltagere, navnlig med henblik på at tilvejebringe faktuelle oplysninger m.v. for at

sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for arbejdsgruppen.

3. Hvilende pensioner

–

begreb

Efter udløbet af en eventuel bidragsfri dækningsperiode

overgår en pensionsord-

ning til at være en såkaldt hvilende pensionsordning. Ofte bruges også betegnelsen

fripolice. I dette notat anvendes betegnelsen hvilende pension.

Der kan være flere årsager til, at en hvilende pension opstår. Det kan fx være i for-

bindelse med skift til et arbejde uden en pensionsordning, uddannelsesstart eller

længerevarende ledighed. Et jobskifte

–

og skift af overenskomst

–

kan også med-

føre, at man skifter arbejdsmarkedspensionsordning, og at indbetalingen til den

gamle pensionsordning ophører.

Nogle hvilende pensionsordninger har tilknyttet én eller flere rettigheder til sig. En

hvilende pensionsordning kan fx indeholde forsikringsdækninger og andre ret-

Hvis indbetalingerne til en pensionsordning stopper, begynder en såkaldt bidragsfri dækningsperio-

de. Denne periode, der typisk udgør mellem seks og tolv måneder afhængig af den enkelte ordnings

indretning, er kendetegnet ved, at der ikke bliver indbetalt bidrag. De forskellige forsikringsordnin-

ger, der følger med ordningen, bliver dog opretholdt, hvorfor forløbet kan have stor betydning for den

enkelte pensionskunde. Betalingen for disse ydelser sker ved træk på pensionsdepotet i en periode,

eller indtil der ikke er flere midler tilbage i den enkelte opsparing/pensionsdepot. Der påhviler pensi-

onsinstituttet en oplysnings- og rådgivningsforpligtelse i forbindelse med overgangen til den bidrags-

frie dækningsperiode. I nogle pensionsinstitutter kan den bidragsfrie dækningsperiode forlænges i op

til 5 år, hvis kunden ønsker det.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

tigheder - herunder har visse ordninger garantier tilknyttet, der sikrer en vis udbeta-

ling under alle omstændigheder. Det kan fx også være muligt at opretholde en de-

potsikring, der betyder, at en dødsfaldssum svarende til depotets størrelse udbetales

til de begunstigede ved medlemmets død. På samme måde kan den hvilende pensi-

onsopsparing ved dødsfald give ret til en mindre sum til de efterladte eller begun-

stigede. Nogle hvilende opsparinger giver også ret til leje af lejligheder og feriebo-

liger m.v.

Typisk skal lønmodtageren betale omkostninger for at have ordningen, da pensi-

onsinstitutter sædvanligvis opkræver et administrationsbidrag for alle ordninger

Hvis de samlede administrative udgifter overstiger ordningens forrentning, vil de

indbetalte midler over tid formindskes

–

en risiko som er særlig mærkbar for så

vidt angår små hvilende pensioner. Risikoen for udhuling af opsparingen er umid-

delbart størst for små depoter.

En overførsel til et andet selskab, fx det selskab man aktuelt indbetaler pensions-

midler til, fordrer imidlertid, at pensionsopspareren aktivt tager stilling til, om han

eller hun ønsker at overføre sin ordning. En af udfordringerne med pensionsord-

ninger er generelt, at mange finder pensionsforhold vanskelige og uvedkommende.

Denne generelle opfattelse er formentlig en betydelig del af forklaringen på, at

nogle lønmodtagere ikke tager stilling til deres hvilende pensionsordninger. Hvis

pensionsopspareren ikke aktivt accepterer, at pensionsordningen overføres, vil

pensionsordningen imidlertid forblive i det hidtidige institut, og ordningen vil efter

en periode normalt blive til en hvilende pensionsordning.

4. Hvilende pensioner

–

rammer og regulering

Arbejdsmarkedspensioner

Det samlede danske pensionssystem er opdelt i tre søjler (de lovbaserede pensions-

ordninger, arbejdsmarkedspensioner/tjenestemandspensioner og private pensions-

ordninger), hvoraf arbejdsmarkedspensionerne udgør en central del

–

særligt i rela-

tion til hvilende pensioner.

Arbejdsmarkedspensioner er aftalt som led i et ansættelsesforhold eller ved kollek-

tiv overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter. Indholdet og udformningen af

arbejdsmarkedspensionsordninger er ikke specifikt lovreguleret, men bestemmes af

de parter, der står bag den enkelte pensionsordning.

En arbejdsmarkedspension kan således enten være en overenskomstbaseret pensi-

onsordning eller en firmaordning.

Overenskomstbaserede ordninger er karakteriseret ved, at overenskomstparterne

som led i overenskomsten har aftalt, at der skal være en pensionsordning for perso-

ner, der er ansat under overenskomsten, og herunder fastlagt hvordan pensionsord-

ningen skal være udformet og i hvilket pensionsinstitut ordningen er placeret.

De enkelte pensionsordninger kan indeholde regler om maksimums-administrationsbidrag for hvilende ordnin-

ger.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

Det er således overenskomstparterne, der fastsætter vilkårene for pensionsordnin-

gen og indgår aftale med et pensionsinstitut om levering af denne ordning. Hvor

staten er arbejdsgiver, er det lønmodtagersiden alene, der vælger pensionsinstitut.

En anden form for arbejdsmarkedspension er firmaordninger, hvor pensionsord-

ningen er en del af ansættelsesvilkårene i en bestemt virksomhed. Her er det virk-

somheden, der fastlægger pensionsordningens vilkår og beslutter, i hvilket pensi-

onsinstitut ordningen skal være placeret.

Arbejdsmarkedspensioner indeholder typisk også en række forsikringsprodukter, fx

i form af erstatning for tab af erhvervsevne, dækning ved dødsfald, ved visse kriti-

ske sygdomme og sundhedsforsikring.

Udbetalingsformen varierer afhængigt af den enkeltes pensionsordning og kan

deles op i aldersforsikringer/aldersopsparinger/kapitalpensioner, ratepensioner og

ordninger med løbende, livsvarige ydelser (livrente).

Lov om finansiel virksomhed m.v.

Lov om finansiel virksomhed pålægger finansielle virksomheder, herunder pensi-

onsinstitutter, at handle

overensstemmelse med god skik på forretningsområdet,

det vil sige handle redeligt og loyalt over for sine kunder, hvilket i relation til ar-

bejdsmarkedspensioner vil sige den enkelte pensionstager.

Lov om finansiel virksomhed fastsætter endvidere nærmere regler for det tekniske

grundlag for pensionsinstitutter (livsforsikringsselskaber).

Efter § 20, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed, skal det tekniske grundlag

for pensionsinstitutter (livforsikringsselskaber) således indeholde ”

regler, hvorefter

pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske

ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra eller til

selskabet i forbindelse med overgang til anden ansættelse eller i forbindelse med

virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse

”.

§ 21, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed fastslår det såkaldte

kontributionsprin-

cip,

hvorefter et instituts anmeldte regler i det tekniske grundlag m.v. for beregning

og fordeling af det realiserede resultat skal være præcise og klare, og føre til en

rimelig fordeling. Dette princip gælder for ordninger, hvor forsikringstagerne er

berettiget til bonus, og det ikke er aftalt, at det realiserede resultat fordeles efter en

anden nærmere angiven metode.

Kontributionsprincippet indebærer, at det resultat, der opnås, skal fordeles blandt

de berettigede parter i forhold til, hvordan de har bidraget til resultatet.

Princippet gælder blandt andet i relation til de omkostninger, et institut opkræver,

og har til hensigt at sikre, at der ikke sker strukturel økonomisk omfordeling mel-

lem kunderne. Dette indebærer i udgangspunktet, at en ordning skal belastes af de

omkostninger, som er forbundet med administrationen af den givne ordning.

Kontributionsprincippet medfører således, at institutterne i udgangspunktet ikke

kan tage særlige hensyn til de hvilende pensioner, idet såvel indtægter som om-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

kostninger som udgangspunkt skal fordeles i forhold til hvad de enkelte grupper

inden for pensionsordningen har bidraget til.

Information og god skik

Informationsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1132 af 17. november 2006) re-

gulerer, hvilke oplysninger livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

skal give forsikringstagerne henholdsvis ved aftalens indgåelse, under aftalens

løbetid og ved ændringer.

Ved siden af reglerne i informationsbekendtgørelsen gælder reglerne om god skik.

§ 43 i lov om finansiel virksomhed pålægger finansielle virksomheder, herunder

pensionsinstitutter, at handle i overensstemmelse med redelig forretningspraksis og

god skik på forretningsområdet, og efter § 3 i bekendtgørelse om god skik for fi-

nansielle virksomheder (bekendtgørelse nr. 729 af 12. maj 2015) at handle redeligt

og loyalt overfor deres kunder, hvilket i relation til arbejdsmarkedspensioner vil

sige den enkelte pensionstager.

Finanstilsynet påser som led i tilsynet med overholdelse af god skik, at pensionsre-

gulativer og pensionstilsagn ikke indeholder urimelige aftalevilkår eller på anden

måde indebærer, at pensionstageren ikke behandles i overensstemmelse med god

skik.

Det følger af reglerne om god skik, at en finansiel virksomhed skal yde rådgivning,

hvis en kunde anmoder herom. Derudover kan der opstå et behov for at give kun-

den oplysninger, som ikke følger direkte af reglerne i informationsbekendtgørelsen.

God skik-reglerne har endvidere dannet grundlag for Finanstilsynets krav til infor-

mationsmateriale, herunder krav om, at materialet skal være afbalanceret og give

kunden et dækkende billede af både fordele og ulemper, i forbindelse med fx om-

valg og overgang til markedsrenteprodukter.

Pensionsselskaber vil som udgangspunkt være forpligtet til at rette henvendelse til

en pensionskunde, hvis dennes ordning overgår til at være bidragsfri. Derudover

medfører informationsbekendtgørelsen, at alle pensionskunder som minimum årligt

modtager en oversigt over den pågældende ordning.

Pensionskunden vil således kunne se, at en ordning udvikler sig negativt, men kun-

den har aktuelt ikke et direkte krav på at få særligt oplyst eller på anden måde blive

gjort særligt opmærksom på, at opsparingen udvikler sig negativt.

Særligt vedrørende rådgivning ved overførsel

De gældende regler om information i pensionsforhold stiller krav til, hvilke infor-

mationer, der skal gives til kunderne i forbindelse med indgåelse af en aftale om

pension, i det løbende forhold samt ved ændringer i aftalen. Ved siden af disse

informationsforpligtelser fastsætter reglerne om god skik visse rådgivningsforplig-

telser. Det følger af reglerne, at en finansiel virksomhed skal yde rådgivning, hvis

en kunde anmoder herom, eller af egen drift, hvis omstændighederne tilsiger, at der

er behov herfor.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

Reglerne indeholder ikke specifikke krav til hvilken information/rådgivning pensi-

onsinstitutterne skal bidrage med ved overførsel af en pensionsopsparing til en

anden. Omfanget af rådgivningsforpligtelsen afhænger af den konkrete situation og

indholdet af de konkrete ordninger. I nogle situationer vil en overførsel ikke stille

de store krav til rådgivning, hvorimod andre situationer tilsiger en høj grad af råd-

givning, hvis overførslen fx vil medføre ændringer i eller bortfald af dækninger,

bortfald af garantier, indeholder valgmuligheder m.m.

Udgangspunktet er, at informations- og rådgivningsforpligtelsen påhviler det mod-

tagende selskab i forbindelse med en overførsel.

Jobskifteaftalen

Jobskifteaftalen er en frivillig aftale i pensionsbranchen, som omfatter samtlige

arbejdsmarkedspensionsinstitutter. Jobskifteaftalen er institutternes praktiske ud-

møntning af lovkravet i § 20, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed, jf. oven-

for.

Jobskifteaftalen medfører, at pensionskunder kan vælge at få overført deres obliga-

toriske pensionsopsparinger fra tidligere ansættelsesforhold til en obligatorisk pen-

sionsopsparing i tilknytning til det nye job. Det er dog under visse betingelser også

muligt at overføre fra frivillige ordninger til andre frivillige ordninger og på tværs

af obligatoriske og frivillige ordninger i forbindelse med et jobskifte.

For at være omfattet af Jobskifteaftalen skal overførslen som udgangspunkt ske

inden for en periode på 36 måneder efter fratrædelse af det job, hvortil pensions-

ordningen i det afgivende institut var knyttet. Såfremt opsparingen har en værdi på

maksimalt 46.000 kr. (2012 tal) gælder der dog ingen tidsfrister. Ved overførsel

efter reglerne i Jobskifteaftalen er det fastsat i aftalens § 13, hvorledes beløbet, der

skal overføres, opgøres. Kun det afgivende selskab er berettiget til at opkræve et

ekspeditionsgebyr i forbindelse med en jobskifteoverførsel.

5. Arbejdsmarkedspensionernes skattemæssige behandling

Arbejdsmarkedspensioner udbetales på forskellig måde

–

afhængig af den enkeltes

pensionsordning. Pensionsordningerne kan i forhold til udbetalingsformen deles op

i aldersforsikringer/-opsparinger/kapitalpensioner, ratepensioner og ordninger med

løbende, livsvarige ydelser (livrenter). I hovedparten af arbejdsmarkedspensions-

ordningerne bliver der lagt størst vægt på løbende livsvarig pension

, men samtidig

indeholder de fleste pensionsordninger forskellige kombinationer af de tre pensi-

onsprodukter.

Pensionsordninger, der er etableret som led i et ansættelsesforhold, er altovervejen-

de etableret som fradragsberettigende pensionsordninger. Hovedparten af arbejds-

markedspensionsordningerne er bygget op om livsvarig pension. Samtidigt inde-

holder de fleste ordninger forskellige kombinationer af de forskellige pensionsty-

per.

ATP og folkepensionen er ligeledes opbygget som livsvarige pensionsydelser.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

Der er bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indbetalin-

ger til ratepension og ordninger med løbende, livsvarige ydelser

–

det vil sige, at

indbetalingerne ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. For de bortseelses-

berettigede er der to udbetalingsformer:

Alderspension (livrente), der udbetales løbende fra pensionering og så længe

man er i live.

Ratepension, der udbetales løbende fra pensionering over en periode på

mindst 10 år og højst 25 år.

Indtil 2012 var der desuden mulighed for at foretage bortseelsesberettigede indbe-

talinger til kapitalpension, der udbetales som et engangsbeløb eller løbende ved

pensionering. Fra og med 2013 ophørte denne mulighed, idet det i stedet blev gjort

muligt at indbetale til aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende en-

gangssummer, hvor der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne.

Udbetalingerne fra de fradrags- og bortseelsesberettigede ordninger er typisk skat-

te- eller afgiftspligtige, mens udbetalingerne fra aldersforsikringer, aldersopsparin-

ger og supplerende engangssummer typisk er skatte- og afgiftsfri.

Som nævnt er omfanget af bortseelsesretten og den skattemæssige behandling af

udbetalingerne forskellige for de forskellige pensionstyper. Det samme gælder

mulighederne for skatte- og afgiftsfri overførsel mellem de forskellige typer. For

alle de nævnte pensionsordninger gælder, at det løbende afkast af ordningen be-

skattes med 15,3 pct.

Pensionsordninger med løbende (livsbetingede) udbetalinger

Ved en livsvarig pensionsordning sikres pensionsopspareren en løbende indtægt, så

længe denne er i live. Når pensionsopspareren dør, stopper udbetalingerne. Det kan

dog i den enkelte arbejdsmarkedspensionsordning aftales, at udbetalingen fortsæt-

ter, så længe en evt. ægtefælle/samlever lever.

Den livsvarige pensionsordning tager særligt højde for, at pensionsopspareren ikke

pludseligt står i den situation, hvor pensionsopsparingen ikke er tilstrækkelig til at

opretholde en given levestandard gennem hele livet.

Alle forsikringsprodukter medfører normalt en eller anden form for solidarisk om-

fordeling mellem dem, der udsættes for den forsikrede hændelse, og dem, der ikke

udsættes for hændelsen. Med livrenteprodukter sker det ved, at midler fra dem, der

dør tidligt, kan fordeles blandt dem, der lever længe. Livrenteprodukter giver en

forsikring i forhold til den fundamentale usikkerhed knyttet til livslængde.

Foruden en livsvarig alderspension omfatter hovedparten af arbejdsmarkedspensi-

onsordningerne tillige en forsikring mod tab af erhvervsevne, der sikrer pensions-

opspareren en løbende pensionsydelse, hvis den pågældende mister en væsentlig

del af sin erhvervsevne. Denne pension udbetales som hovedregel fra det tidspunkt

lønmodtageren har mistet sin erhvervsevne, og indtil den pågældende kan få udbe-

talt alderspension, eller eventuelt folkepension.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

En livsvarig pensionsordning kan oprettes uanset lønmodtagerens alder, og den

oprettes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse. I tilknytning til en

pensionskasseordning kan der være oprettet en supplerende engangsydelse. I ho-

vedtræk behandles den supplerende engangsydelse skattemæssigt som en kapital-

pension. Om kapitalpension se nedenfor.

Der er ingen grænser for, hvor meget der kan indbetales til en livsvarig pensions-

ordning. Der er bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

indbetalinger, dvs. at indbetalingerne ikke medregnes i lønmodtagerens personlige

indkomst.

En livsvarig pension udbetales efter gældende regler tidligst fra 5 år før lønmodta-

gerens folkepensionsalder. Med pensionsaftalen (aftale om flere år på arbejdsmar-

kedet) fra juni 2017 ændres dette til 3 år før folkepensionsalderen for nye pensi-

onsaftaler. For personer født i perioden 1954 til 1958 er pensionsudbetalingsalde-

ren dog 60 år, og for personer født i perioden 1. januar 1959 - 30. juni 1960 er pen-

sionsudbetalingsalderen mellem 60 �½ og 61�½ år.

Pensionsordninger, der er oprettet før 1. maj 2007 kan i øvrigt altid udbetales fra

det tidspunkt, hvor pensionsopspareren fylder 60 år. Løbende ydelser fra ordnin-

gerne både ved erhvervsudygtighed og fra pensionsudbetalingsalderen er ind-

komstskattepligtig, personlig indkomst. Der skal ikke betales skat af den del af

udbetalingen, der krone-for-krone svarer til indbetalinger, som pensionsopspareren

kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været

hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet.

Foretages der udbetalinger, der ikke har karakter af løbende ydelser i henhold til

pensionsaftalen, eller disponeres der på anden måde over ordningen i strid med

pensionsaftalen, svares der afgift med 60 pct.

Ved konvertering til en engangsudbetaling af en pensionsordning med løbende

udbetalinger, der er oprettet i ansættelsesforhold, skal der betales en afgift på 40

pct. af det udbetalte beløb. Det er en betingelse, at de løbende ydelser, der efter

pensionsaftalen på udbetalingstidspunktet tilkommer pensionsopspareren, ikke kan

overstige et grundbeløb på 10.400 kr. (2017-niveau) årligt.

Rateforsikringer og rateopsparinger

Ratepensionen benyttes som en samlet betegnelse for rateforsikringer (udbydes af

pensionsselskaber) og rateopsparing i pensionsøjemed (udbydes af pengeinstitut-

ter). Ratepensionen udbetales over et bestemt antal år. En ratepension skal efter

gældende regler udbetales over mindst 10 år og maksimalt over 25 år fra pensions-

begivenhedens indtræden. Med pensionsaftalen (aftale om flere år på arbejdsmar-

kedet) fra juni 2017 forhøjes de 25 år til 30 år. Raterne udbetales uanset den umid-

delbart berettigedes død. Udbetalingen kan starte, hvis lønmodtageren tilkendes

førtidspension.

Personer, der er under 75 år, kan oprette en ratepension. Ordningerne oprettes en-

ten i et livsforsikringsselskab, et pensionsforsikringsselskab (rateforsikringer) eller

et pengeinstitut (rateopsparinger).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

Det årlige beløb, en lønmodtager i 2017 maksimalt kan få indbetalt til en ratepensi-

on som del af en arbejdsmarkedspensionsordning, er 53.500 kr. (58.152 kr. før

arbejdsmarkedsbidrag). Indbetalingen til en ratepension trækkes fra i den skatte-

pligtige personlige indkomst. Beløbsgrænsen omfatter summen af både arbejdsgi-

vernes indbetalinger til ratepensioner, og indbetalinger på ratepensioner, som pen-

sionsopspareren har oprettet uden for arbejdsgiverforhold. Rateudbetalinger, der

sker efter opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen, beskattes som personlig ind-

komst. Pensionsudbetalingsalderen er efter gældende regler folkepensionsalderen

minus 5 år. Med pensionsaftalen (aftale om flere år på arbejdsmarkedet) fra juni

2017 ændres dette til folkepensionsalderen minus 3 år for nye pensionsaftaler. For

personer født i perioden 1954 til 1958 er pensionsudbetalingsalderen dog 60 år, og

for personer født i perioden 1. januar 1959 - 30. juni 1960 er pensionsudbetalings-

alderen mellem 60 �½ og 61�½ år.

Pensionsordninger, der er oprettet før 1. maj 2007 kan i øvrigt altid udbetales fra

det tidspunkt, hvor pensionsopspareren fylder 60 år. En ratepension udbetales ved

lønmodtagerens død til de begunstigede.

Er ratepensionen under udbetaling, kan udbetalingsperioden forlænges, og der kan

foretages visse ændringer i rateudbetalingerne og udbetalingsforløbet.

Der skal ikke betales skat af den del af udbetalingen, der krone-for-krone svarer til

indbetalinger, som pensionsopspareren kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret

for her i landet eller i udlandet.

Foretages der udbetalinger, der ikke har karakter af løbende ydelser i henhold til

pensionsaftalen, eller disponeres der på anden måde over ordningen i strid med

pensionsaftalen, svares der afgift med 60 pct.

Kapitalforsikringer, kapitalpension og supplerende engangsydelser

Kapitalpension benyttes som en samlebetegnelse for kapitalforsikring (udbydes af

pensionsselskaber ofte under betegnelsen supplerende engangsydelse) og opsparing

i pensionsøjemed (udbydes af pengeinstitutter). Betegnelsen benyttes om de pen-

sionsprodukter, der frem til 2012 kunne indbetales til med fradrags- eller bortseel-

sesret.

En kapitalpensionsordning kommer til udbetaling som en sum ved pensionsbegi-

venhedens indtræden, eller i deludbetalinger efter opsparerens valg efter pensions-

begivenhedens indtræden. Udbetalingen kan tidligst ske fra pensionsudbetalingsal-

deren, dvs. 5 år (faldende til 3 år) før lønmodtagerens folkepensionsalder, og senest

10 efter folkepensionsalderens indtræden. For personer født i perioden 1954 til

1958 er pensionsudbetalingsalderen dog 60 år, og for personer født i perioden 1.

januar 1959 - 30. juni 1960 er pensionsudbetalingsalderen mellem 60 �½ og 61�½ år.

Man kan oprette en kapitalpension indtil man fylder 75 år. En kapitalpensionsord-

ning kan oprettes i et forsikringsselskab som en kapitalforsikring eller i et pengein-

stitut som en opsparing i pensionsøjemed.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

I tilknytning til en pensionsordning med løbende udbetalinger kan der være oprettet

en supplerende engangsydelse. Den supplerende engangsydelse behandles i hoved-

træk efter reglerne for kapitalpension.

Fra og med indkomståret 2013 blev fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger

til kapitalpension og supplerende engangsydelse ophævet. Eksisterende kapitalpen-

sioner kan opretholdes som fripolicer eller konverteres til aldersforsikringer og

aldersopsparinger, der er kapitalpensionsordninger uden fradragsret.

Til og med indkomståret 2012 kunne der årligt indbetales 46.000 kr. (2012-niveau)

med fradrags- og bortseelsesret.

Der betales en afgift på 40 pct. af udbetalinger ved pensionsbegivenhedens indtræ-

den, dvs. typisk ved opnåelse af pensionsudbetalingsalderen eller ved dødsfald.

Kapitalpensionen skal udbetales til de begunstigede/boet ved lønmodtagernes død.

Pensionen udbetales endvidere til lønmodtageren, hvis vedkommende tilkendes

førtidspension eller ved livstruende sygdom.

Ved ophævelse i utide eller disposition over ordningen svares der afgift med 52

pct. Der skal ikke betales afgift af den del af udbetalingen, der krone-for-krone

svarer til indbetalinger, som pensionsopspareren kan godtgøre, at der ved opgørel-

sen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller

bortseelsesret for her i landet eller i udlandet.

Aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssum

Der kan oprettes en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangs-

sum, som kommer til udbetaling som en sum ved pensionsbegivenhedens indtræ-

den.

En aldersforsikring kan oprettes i et livsforsikringsselskab, og en aldersopsparing

kan oprettes i et pengeinstitut. En supplerende engangssum oprettes i en pensions-

kasse. Aldersopsparing bruges som en fælles betegnelse for disse produkter.

Indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum er

ikke omfattet af bortseelsesretten. Den ansatte skal derfor betale både arbejdsmar-

kedsbidrag og indkomstskat af arbejdsgiverens indbetalinger til ordningen. Der kan

efter gældende regler årligt indbetales maksimalt 29.600 kr. (2017-niveau). Med

pensionsaftalen (aftale om flere år på arbejdsmarkedet) fra juni 2017 nedsættes

dette beløb til 5.000 kr. efter skat pr. år. Ligeledes betyder aftalen, at personer, der

har 5 år eller mindre til folkepensionsalderen, kan indbetale op til 45.000 kr. efter

skat i 2018. Grænsen stiger med 1.000 kr. årligt frem til 2023, hvorefter der kan

indbetales 50.000 kr. efter skat pr. år til aldersopsparing.

Reglerne for oprettelse og udbetaling er de samme som for kapitalpensioner. Udbe-

taling kan ske ved udbetalingsalderen, dødsfald eller livstruende sygdom.

Udbetaling ved pensionsbegivenhedens indtræden er skatte- og afgiftsfri. Ved op-

hævelse i utide eller disposition over ordningen betales der en afgift på 20 pct.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

Tvangsudbetaling

Nogle pensionsinstitutter har i deres aftaler fastsat, at en opsparing tvangsudbeta-

les, hvis den bliver lavere end et bestemt minimumsbeløb. Dette minimumsbeløb er

således en del af aftalegrundlaget for den enkelte ordning.

En fastsat minimumsgrænse medfører, at instituttet automatisk udbetaler pengene

til lønmodtageren efter at der er trukket 60 pct. i afgift

Grænsen for tvangsudbetaling ligger ofte omkring 10.000 kr., men varierer i øvrigt

mellem 5-15.000 kr.

Overførsel af pensionsordninger

Som hovedregel kan en pensionsordning med løbende udbetalinger, herunder en

eventuelt tilknyttet supplerende engangsydelse, uden skattemæssige konsekvenser

overføres til en anden pensionsordning med løbende udbetalinger. En overførsel

forudsætter, at en sådan kan ske efter pensionsaftalen mellem pensionsinstituttet og

kunden, ligesom der kan stilles krav om afgivelse af tilfredsstillende helbredsop-

lysninger.

Som hovedregel kan en

ratepension

uden skattemæssige konsekvenser overføres til

en anden ratepension eller til en pensionsordning med løbende udbetalinger. En

overførsel forudsætter, at en sådan kan ske efter pensionsaftalen mellem pensions-

instituttet og kunden.

Som hovedregel kan en

kapitalpension

uden skattemæssige konsekvenser overføres

til en anden kapitalpension, til en ratepension eller til en pensionsordning med lø-

bende udbetalinger. En overførsel forudsætter også her, at en sådan kan ske efter

pensionsaftalen mellem pensionsinstituttet og kunden.

supplerende engangsydelse

kan som en del af en pensionsordning med løbende

udbetalinger overføres til en anden pensionsordning med løbende udbetalinger med

supplerende engangsydelse tilknyttet. I særlige tilfælde kan en supplerende en-

gangsydelse overføres til en kapitalpension.

En kapitalpension kan desuden overføres eller konverteres til en

aldersforsikring

eller aldersopsparing

mod en fremrykket betaling af den afgift, der ville påhvile

kapitalpensionen ved udbetalingen efter opnåelse af pensionsudbetalingsalderen.

Tilsvarende kan en supplerende engangsydelse overføres eller konverteres til en

supplerende engangssum

mod betaling af en fremrykket afgift. Den fremrykkede

afgift udgør 40 pct.

En overførsel eller konvertering forudsætter, at en sådan kan ske efter pensionsafta-

len mellem pensionsinstituttet og kunden.

Aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssum kan overføres til

en anden aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum. En over-

førsel forudsætter, at en sådan kan ske efter pensionsaftalen mellem pensionsinsti-

tuttet og kunden.

For kapitalpensioner er afgiften 52 pct. og for aldersopsparinger/aldersforsikringer 20 pct.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

Overføres en aldersopsparing, aldersforsikring eller en supplerende engangssum til

en ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger, anses det som

en udbetaling af ordningen, som afgiftsbelægges med 20 pct., hvis pensionsopspa-

reren i øvrigt ikke opfylder betingelserne for udbetaling. Overførslen vil samtidig

blive anset som en fradragsberettiget indbetaling til ratepensionen eller pensions-

ordningen med løbende udbetalinger.

En pensionskundes pensionsdepot vil ofte bestå af flere forskellige pensionstyper,

dvs. af en pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension, kapitalpension

og aldersopsparing i forskellige kombinationer. Ved overførsel af hele depotet vil

hver enkelt pensionstype kunne overføres efter de beskrevne retningslinjer. Flyttes

et depot, der eksempelvis indeholder en ratepension og en aldersopsparing, vil

ratepensionsdelen uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser kunne flyttes til en

anden ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger, mens al-

dersopsparingsdelen alene vil kunne flyttes til en anden aldersopsparing m.v.

6. Skattemæssige, juridiske og administrative forhold i forbindelse med over-

førsel af en hvilende pension

En overførsel af en hvilende pensionsordning består i princippet af en udbetaling

og en korresponderende indbetaling. Pensionsbeskatningslovens regler sætter som

nævnt ovenfor visse rammer for, i hvilket omfang pensionsordninger kan flyttes og

under hvilke vilkår. Disse regler har betydning i forhold til rammerne for og hen-

sigtsmæssigheden af at regulere og flytte små hvilende pensioner.

Samling på tværs af skattelovgivningens pensionstyper

Som det fremgår ovenfor så er der visse rammer i skattereglerne for, hvilke typer

pensioner, der kan sammenlægges. Skattereglerne sætter derfor rammer for, hvor-

når en hvilende pension overføres til en aktiv ordning, hvis den hvilende ordning er

en livsvarig alderspension og den aktive ordning er en ratepension, idet overførslen

vil være afgiftspligtig.

Overvejelser om mulighed for automatiseret overførsel, herunder til ATP

Arbejdsgruppen har set på, om det vil være muligt og hensigtsmæssigt at etablere

en mere automatiseret ordning, hvorefter en pensionsordning, der identificeres som

hvilende, efter en periode automatisk overføres til en aktiv ordning eller til ATP.

Afdækningen heraf har vist, at der vil være forskellige skattemæssige og juridiske

udfordringer knyttet hertil.

Skattemæssige forhold

I forhold til oprettelse af en eventuel adgang til at overføre små hvilende pensions-

ordninger under et vist beløb til ATP, udgør de ikke fradragsberettigede aldersop-

sparinger en udfordring. Ved overførsel af en aldersopsparing til ATP vil overførs-

len blive afgiftsbelagt med 20 pct. Samtidig vil der være fradrag for den tilsvarende

indbetaling, der til gengæld til sin tid vil blive indkomstbeskattet ved udbetaling.

Afgiften ville formentlig i sig selv udgøre en hindring for en sådan overførselsad-

gangs succes.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

Ved overførsel af depoter, der består af flere pensionstyper, herunder en aldersop-

sparing, kunne man overveje at udbetale aldersopsparingen afgiftsfrit til kunden.

Spekulationsmulighederne for derved at få en aldersopsparing udbetalt afgiftsfrit

ville være forholdsvist begrænsede, henset til, at muligheden først ville opstå efter

en vis periode og for et mindre, afgrænset beløb. Tilstedeværelsen af aldersopspa-

ringen i et givet depot ville med muligheden for udbetaling uden den afgiftsmæssi-

ge sanktion, der ellers er knyttet til førtidige ophævelser, dermed ikke forhindre, at

andre pensionstyper i depotet blev overført til ATP.

Der er dog væsentlige betænkeligheder knyttet hertil. Det taler således imod en

afgiftsfri løsning, at pensionsformålet med den oprindelige indbetaling på aldersop-

sparingen i et vist omfang ville fortabes, idet skattereglerne ikke længere i alle

situationer modvirker, at aldersopsparing udbetales førtidigt. Desuden ville alders-

opsparinger få lempeligere vilkår for førtidig udbetaling uden skattemæssige sank-

tioner, end tilfældet er for ratepensioner og livrenter. Og hvis depotet alene består

af en aldersopsparing, vil det særlige hensyn til muligheden for overførsel af rate-

pension og livrente til ATP ikke være tilstede.

Hvis man ville lade ATP forvalte aldersopsparingen som en ikke fradragsberettiget

del af ATP-formuen

–

det vil sige som en ATP-aldersopsparing

–

ville det kunne

fastsættes, at aldersopsparingen overføres til ATP afgiftsfrit, idet pensionsformålet

derved opretholdes. Man skal dog være opmærksom på, at en sådan løsning ville

kræve væsentlige systemmæssige ændringer.

Man kunne også overveje at lade ATP indberette indbetalingen hidrørende fra al-

dersopsparingen til SKAT, således at pensionskundens fradragsret for indbetalin-

gen sikres. I denne situation ville det kunne fastsættes, at aldersopsparingen overfø-

res afgiftsfrit til ATP. Også her vil man dog skulle være opmærksom på, at en så-

dan løsning vil kræve systemændringer hos ATP og samtidig medføre øget admini-

stration.

Juridiske forhold

Et centralt tema i forbindelse med overvejelserne om eventuel etablering af en ord-

ning med automatiseret overførsel af hvilende pensioner til aktive ordninger, har

været, om - og i givet fald under hvilke nærmere omstændigheder - en sådan over-

førsel vil kunne ske ved passiv accept fra pensionsopspareren, eller om der kræves

aktiv accept fra den, hvis hvilende pension overføres til et andet pensionsinstitut.

Den juridiske vurdering har, med et vist forbehold, været, at der ved eksisterende

ordninger med en begrænset depotværdi - eventuelt i en størrelsesorden op til

10.000 kr. - uden garantier eller forsikringsprodukter m.v. ville kunne ske overfør-

sel ved passiv accept, det vil sige hvor pensionsopspareren alene orienteres om, at

overførsel vil ske under de givne omstændigheder, medmindre opspareren gør ind-

sigelse herimod. For nye ordninger - uanset garantier og forsikringsprodukter m.v.

- ville tærsklen for overførsel ved passiv accept kunne fastsættes på et højere ni-

veau som led i de aftalte vilkår for pensionsordningen. Ordninger med tilknyttede

garantier eller andre former for rettigheder ville ikke på samme vis kunne overføres

med passiv accept.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

Samlet set

har overvejelserne i arbejdsgruppen afdækket, at det vil være forbundet

med juridiske og skattemæssige udfordringer at etablere et system, hvor pensions-

opspareren ikke aktivt selv vælger at flytte sin hvilende pensionsopsparing. Samti-

dig vil en sådan ordning være forbundet med betydelig administrativ merbelastning

hos pensionsinstitutterne - og eventuelt ATP - samt krav om væsentlige system-

mæssige tilpasninger.

Disse implikationer skal vurderes på baggrund af en i øvrigt positiv udvikling, hvor

pensionsbranchen har taget en række initiativer til nedbringelse af antallet af små

hvilende pensioner, og hvor samtidig den seneste undersøgelse fra Forsikring &

Pension peger på et væsentligt fald i omfanget af de hvilende pensionsordninger,

som er rene opsparingsordninger, jf. nærmere nedenfor under punkt 7.

7. Udvikling i antal og omfang af hvilende pensioner (2011-2014)

Forsikring & Pension har via spørgeskemaer til pensionsselskaberne gennemført

flere dataindsamlinger med henblik på at belyse omfanget af hvilende pensioner,

omfanget af tvangsudbetalinger m.v. De mest grundige dataindsamlinger fandt sted

i 2012 og i 2015 af data for henholdsvis 2011 og 2014. Der blev ikke indhentet

nøjagtig de samme data i 2015 som i 2012. Der er derfor ikke fuld sammenligne-

lighed mellem data fra de to år.

Da ikke alle selskaber har kunnet levere data på alle de spørgsmål, der er blevet

stillet, skal man være lidt varsom med konklusioner på baggrund af de indsamlede

data.

Forsikring & Pension har opsummeret de tendenser, data viser, således:

Samlede omfang af hvilende policer

Antallet af hvilende pensioner med en depotværdi under 100.000 kr. er ca. 1,2 mio.

i begge de to undersøgte år. Værdien af hvilende pensioner med en depotværdi

under 100.000 kr. er faldet fra ca. 38 mia. kr. til ca. 36 mia. kr. i de to undersøgte

år. Det er under 1,5 pct. af den samlede pensionsformue i livsforsikringsselskaber-

ne og de tværgående pensionskasser.

Færre af de små hvilende policer?

I begge år er fordelingen af de hvilende pensioner i forhold til depotstørrelse blevet

undersøgt. Der er imidlertid ikke anvendt samme beløbsgrænser, hvorfor en nøjag-

tig sammenligning ikke kan lade sig gøre. Om der er færre af de små hvilende pen-

sioner med en depotværdi under 20-25.000 kr. er svært at afgøre, da forskydnin-

gerne kan skyldes forskellige beløbsintervaller i de to år. Omfanget af policer mel-

lem 50-100.000 kr. er konstant.

Antal

Under 25.000 kr. i 2011

Under 20.000 kr. i 2014

Fra 25-50.000 kr. i 2011

Fra 20-50.000 kr. i 2014

50-100.000 kr.

2011

52 pct.

24 pct.

100 pct.

2014

46 pct.

30 pct.

24 pct.

100 pct.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

Færre penge placeret på de små hvilende policer

En større del af pengene på de hvilende pensioner er i de større ordninger. Det er

positivt, da de større depoter ikke har samme risiko for, at depotet udhules af om-

kostninger.

Værdi

Under 25.000 kr. i 2011

Under 20.000 kr. i 2014

Fra 25-50.000 kr. i 2011

Fra 20-50.000 kr. i 2014

50-100.000 kr.

2011

18 pct.

27 pct.

55 pct.

100 pct.

2014

11 pct.

32 pct.

57 pct.

100 pct.

Pensionsordninger kan ikke altid sammenlignes med en opsparingskonto i en bank.

En tilknyttet garanti kan eksempelvis betyde, at kunden har ret til en pensionsydel-

se af en bestemt størrelse, og værdien af denne pensionsydelse udhules ikke af

omkostninger. Værdien af forsikringsdækninger kan ikke aflæses i størrelsen af

depotet på den hvilende ordning. Har en hvilende police en garanti eller en forsik-

ringsdækning tilknyttet, er det ikke sikkert, at det er en god ide at flytte den hvilen-

de ordning over i en alternativ ordning.

Færre hvilende policer er ren opsparing

Fra 2011 til 2014 er der sket et markant fald i andelen af hvilende policer, som er

ren opsparing og som det derfor som hovedregel vil være en fordel at flytte over i

en anden ordning. Andelen af hvilende policer med en forsikring tilknyttet er sam-

tidig steget.

Antal

2011

2014

24 pct.

6 pct.

Ren opsparing

20 pct.

39 pct.

Tilknyttet forsikring

17 pct.

Tilknyttet garanti

39 pct.

37 pct.

Både tilknyttet forsik-

ring og garanti

100 pct.

99 pct.

Den samme udvikling - om end lidt mindre udtalt - kan ses, når man i stedet for

antallet af hvilende policer ser på værdierne af de hvilende ordninger.

Værdi

Ren opsparing

Tilknyttet forsikring

Tilknyttet garanti

Både tilknyttet forsik-

ring og garanti

2011

27 pct.

24 pct.

12 pct.

37 pct.

100

2014

10 pct.

37 pct.

17 pct.

37 pct.

101

En mulig forklaring, der dog ikke dokumenteres i tallene, kunne være, at den op-

rydningsindsats, pensionsselskaberne har gennemført i den mellemliggende perio-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

de, har været fokuseret på de ordninger, der er nemme at flytte, fordi de er rene

opsparingsordninger.

Årlig tilvækst i omfanget af små hvilende pensioner

I både 2012 og 2015 er det forsøgt undersøgt, hvad den årlige tilvækst i omfanget

af små hvilende ordninger er.

I 2012-undersøgelsen nåede man på baggrund af et ikke så omfattende datagrund-

lag frem til en årlig tilvækst på 6,3 pct. Imidlertid har der fra 2011 til 2014 været en

0-vækst i antal og negativ vækst i den samlede værdi af hvilende pensioner under

100.000 kr.

Tvangsudbetalinger

Den eneste klare konklusion, der på baggrund af datamaterialet kan drages om

omfanget af tvangsudbetalinger, er, at det svinger en del fra år til år. Det skyldes, at

nogle selskaber nok tvangsudbetaler, men ikke har en løbende praksis herfor. I

stedet kører disse selskaber med nogle års mellemrum ”oprydningskampagner”

blandt de små hvilende pensioner.

Af 2015-undersøgelsen kan det med en betydelig usikkerhed udledes, at de 10 sel-

skaber, der oplyste, at de tvangsudbetalte i 2014, i gennemsnit tvangsudbetalte

1.800 policer. Det gennemsnitlige beløb, der blev tvangsudbetalt, var godt og vel

4.000 kr.

Omkostninger og nettotilskrivningen til de hvilende ordninger

Både i 2012 og i 2015 blev selskaberne spurgt om nettotilskrivningen på hvilende

pensionsordninger. Nettotilskrivningen viser, hvor meget depotet er vokset efter

der er fratrukket administrationsomkostninger.

I begge år har selskaberne givet oplysninger baseret på eksempelberegninger for de

mest udbredte typer pensionsordninger og depotværdier.

I 2012 viste undersøgelsen, at en stor del af de hvilende ordninger under 100.000

kr. var blevet udhulet i perioden 2006 til 2010. Det skal bemærkes, at perioden bl.a.

dækker de år, hvor finanskrisen udspillede sig og hvor afkastene i pensionsordnin-

gerne derfor var usædvanligt lave.

I 2015 viste undersøgelsen, at der i perioden fra 2008 til 2014 er få eksempler på

udhuling af de helt små hvilende pensioner, mens praktisk talt alle selskaber for

hvilende ordninger med depoter på 20.000 kr. og derover har en positiv nettotil-

vækst i periode 2008 til 2014. Perioden dækker bl.a. nogle år med usædvanligt høje

afkast.

I perioden har der generelt været stort fokus i pensionsselskaberne på sænke om-

kostningerne, da omkostningsniveauet er en helt central konkurrenceparameter.

Konklusioner om udvikling i antal og omfang af hvilende pensioner

I modsætning til den forventning, der var i 2012, er omfanget af fripolicer ikke

vokset støt. Antallet af hvilende policer med et depot under 100.000 kr. er således

stabilt på trods af en række faktorer, der isoleret betragtet trækker i retning af en

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering om afslutning af arbejdet i arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner

stigning i omfanget af hvilende policer. Eksempelvis afskaffelsen af kapitalpensio-

ner.

2015-undersøgelsen viser, at risikoen for, at en hvilende pensionsordnings depot-

værdi udhules af omkostninger, alene er til stede for de små depoter. Det er derfor

positivt, at de små hvilende pensionsordninger udgør en faldende andel af de hvi-

lende pensionsordninger.

Det kan desuden konstateres, at langt hovedparten af de hvilende pensionsordnin-

ger i 2015 har garantier eller forsikringsdækninger tilknyttet. Det taler for, at for-

sikringstagerens nytte af de pågældende policer er større, end hvad den rene depot-

værdi er udtryk for.

I såvel 2012-undersøgelsen som i 2015-undersøgelse er konklusionen, at de depo-

ter, der tvangsudbetales, er ganske små. Tvangsudbetalingerne er derfor stort set

uden betydning for den pensionsmæssige forsørgelse.