BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 289: Orientering om IU-sag om ergonomiområdet

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 289
Offentligt

NOTAT

—

y’

Juni 2017

Gennemgang af arbejdsmiljøreglerne på ergonomiom-

rådet med en beskrivelse af, om reglerne har baggrund i

EU-forpligtigelser eller nationale regler

J.nr. 20165200147

EPNGItteMØIIerFscher

Baggrund

I notatet foretages en gennemgang afarbejdsmiljøreglerne om ergonomi, og det

angives, om disse har baggrund i EU-forpligtelser eller er nationale.

Gennemgangen er foranlediget af Implementeringsrådets (IR) forslag om et nabo

tjek afhåndhævelsen afarbejdsmiljøreglerne på ergonomiområdet. Forslaget blev

den 8.juni 2016 drøftet i EU-Implementeringsudvalget (TU), som valgte ikke at

igangsætte et nabotjek af de pågældende regler. Det skyldes, at det vil være meto

disk meget vanskeligt og omkostningsfyldt at gennemføre det foreslåede nabotjek.

På den baggrund besluttede IU, at der i stedet skulle foretages en gennemgang af

arbejdsmiljøreglerne på ergonomiområdet for at undersøge, om reglerne på områ

det har baggrund i EU-direktiver eller er rent nationale.

Nedenstående gennemgang viser, at

•

der med få undtagelser allerede var nationale regler på ergonomiområdet stort

set svarende til direktiverne, da disse trådte i kraft

arbejdsmiljøreglerne for gravide og ammende kvinder har oprindelse i et direk

tiv og blev indført i de nationale regler efter direktivets ikrafttrædelse

det samme gør sig gældende for reglerne om midlertidige ansættelser og skrift

lighedskravet i en virksomheds arbejdspladsvurdering.

•

Metode

I notatet gennemgås ergonomireglerne med henblik på at konstatere, om reglerne

stammer fra et EU-direktiv, eller om de var gældende forud for vedtagelsen af EU

reglerne.

Følgende fire bekendtgørelser er gennemgået:

Bekendtgørelse

arbejde ved skærmterminaler

faste arbej dssteders indretning

manuel håndtering

arbejdets udførelse

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 289: Orientering om IU-sag om ergonomiområdet

Ovenstående er udvalgt, da stort set alle påbud på ergonomiområdet gives med

hjemmel i disse bekendtgørelser.

De fire bekendtgørelser implementerer nedenstående direktiver. Da der er tale om

minimumsdirektiver, må en medlemsstat ikke fastsætte et lavere beskyttelsesniveau

end direktivet i forbindelse med implementeringen. En medlemsstat må heller ikke

sænke niveauet svarende til direktivet, hvis niveauet i allerede eksisterende natio

nale regler var højere før implementeringen afdirektivet. Herudover skal medlems

staterne altid bestræbe sig på at forbedre de eksisterende vilkår.

Direktiverne er følgende:

•

Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse afforanstalt

ninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdsta

gere som er gravide, som lige har født, eller som ammer

Rådets direktiv 91/383/EØF af25.juni 1991 om supplering af foranstaltninger

ne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstage

re, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold

Rådets direktiv 90/268/EOF af 29. maj 1990

minimumsforskrifter for sik

kerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering afbyrder, som kan

medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagere

Rådets direktiv 90/270/EOF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sik

kerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skærmterminaler

Rådets direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for

sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12.juni 1989 om iværksættelse afforanstaitnin

ger til forbedring afarbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet

(“rammedirektivet”)

•

Rammedirektivet fra 1989 (direktiv nr. 89/39 1) er en slags “overligger” for samtli

ge direktiver og er derfor inddraget i undersøgelsen, hvor det er relevant.

Der er foretaget en gennemgang af, hvilke nationale regler der var gældende på

tidspunktet for implementeringen af de relevante direktiver på ergonomiområdet,

som alle er minimumsdirektiver. Gennemgangen er foretaget med vægt på de mate

rielle krav og ikke på definitioner og områdebestemmelser.

Overord net konklusion

Den overordnede konklusion er, at alle regler, med få undtagelser, er nationale

regler, der allerede fandtes på tidspunktet for direktivernes implementering. Det

betyder, at Danmark allerede havde regler på niveau med direktiverne på det tids

punkt, hvor direktiverne trådte i

kraft.

I øvrigt kan en medlemsstat ikke sænke ni

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 289: Orientering om IU-sag om ergonomiområdet

veauet, hvis staten allerede havde nationale regler, der var på et højere niveau, end

det direktivet fastsætter.

Gennemgang af de fire relevante bekendtgørelser

1. Bekendtgørelse om skærmterminaler

Bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 om arbejde ved skærmterminaler

trådte i kraft den 1.januar 1993. Det fremgår af bekendtgørelsen, at den implemen

terer Rådets direktiv nr. 90/270/ om skærmterminaler. Bekendtgørelsen er den før

ste bekendtgørelse om arbejde med skærmterminaler. Før bekendtgørelsen trådte i

kraft, blev området reguleret i flere forskellige bekendtgørelser, som var sammen-

skrevet i “Vejledning om arbejde med skærmterminaler” fra 1985. Vejledningen

indeholdt regler fra følgende fire bekendtgørelser:

•

Bekendtgørelse nr. 392 af 8. august 1983 om regler efter den tidligere arbejder

beskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i

kraft

efter ar

bejdsmilj olovens ikrafttræden (ikraftholdelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr.32 af29.januar 1979 om arbejdstøj og personlige værne-

midler

Bekendtgørelse nr.43 af22.januar 1981 om tekniske hjælpemidlers indretning

og anvendelse

Bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse m.v.

•

Det er Arbejdstilsynets konklusion, at reglerne om arbejde ved skærmterminaler

allerede fandtes, da direktivet skulle implementeres, og var på samme niveau som

direktivet, Med bekendtgørelsen om arbejde ved skærmterminaler er de gældende

nationale regler samlet i én bekendtgørelse, som samtidig implementerer direktivet.

2. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning

Bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning

trådte i

kraft

den 1.januar 1993. Det fremgår af bekendtgørelsen, at den implemen

terer Rådets direktiv 89/654/EØF om foranstaltninger til forbedring afarbejdsta

gernes sikkerhed under arbejdet. Bekendtgørelsen fra 1992 viderefører reglerne om

kravene til arbejdsstedets indretning, som indtil da var midlertidigt reguleret i den

såkaldte ikraftholdelsesbekendtgørelse’, indtil der blev udstedt bekendtgørelser

med hjemmel i arbejdsmiljøloven. Reglerne om kravene til faste arbejdssteders

indretning fandtes således med samme beskyttelsesniveau før direktivet. Der var

Bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyt

telseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljolovens ikraft

træden.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 289: Orientering om IU-sag om ergonomiområdet

for eksempel allerede danske regler om kravene til loftshojde, gulve, belysning.

temperatur m.v.

Ved implementeringen afdirektivet viderefortes de allerede gældende regler i

1992-bekendtgørelsen, men med mere detaljerede krav fra direktivet om de samme

emner, der allerede var gældende i dansk ret. Dette ses blandt andet omkring regu

lering af temperaturer i arbejdsrum og belysning (der er relevant for det ergonomi-

ske arbejdsmiljø).

Ordlyden af de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen var ikke fuldstændigt iden

tisk med ordlyden fra direktivet. Det skyldes blandt andet, at direktivet også ind-

drager krav til belysning i forbindelse med kravene til temperaturforhold. I ikraft

holdelsesbekendtgørelsen var kravene til temperatur og belysning behandlet hver

for sig. Formuleringen i direktivet og ikraftholdelsesbekendtgorelsen er som følger:

•

I direktivet fremgår følgende af bilag I under overskriften “Temperatur i loka

lerne”: “I arbejdstiden skal temperaturen i arbejdslokalerne være tilpasset den

menneskelige organisme under hensyn til de anvendte arbejdsmetoder og den

fysiske belastning, som de ansatte udsættes for. Temperaturen i opholdsrurn,

lokaler til personale med vagttjeneste, sanitære forhold, kantiner og lokaler be

regnet til førstehjælp skal svare til lokalernes specifikke formål. Vinduer, oven-

lys og skillevægge af glas skal være udformet på en sådan måde, at sollyset ik

ke får en stor indvirkning på arbejdsstedet under hensyn til arbejdets art og ar

bejdsstedets beskaffenhed.”

Følgende fremgår af ikraftholdelsesbekendtgorelsen:

Temperatur. Arbejds

rum skal i arbejdstiden have en under hensyn til arbejderne og arbejdets art

passende varmegrad. I den kolde årstid skal spiserum være opvarmet.”

“...

•

Ifølge ikraftholdelsesbekendtgorelsen var en del af kravene til belysning for

muleret således: “Belysningsforholdene skal være således ordnet, at arbejdet

kan udføres, uden arbejdernes syn påvirkes uheldigt deraf...”

Kravene til arbejdsstedets indretning var således opstillet lidt forskelligt i den da

gældende bekendtgørelse og direktivet. Beskyttelsesniveauet er dog fortolket ens,

trods den lidt anderledes ordlyd.

Det er Arbejdstilsynets konklusion, at reglerne om faste arbejdssteders indretning

således allerede fandtes i de danske arbejdsmiljoregler og med samme beskyttel

sesniveau, som blev implementeret i overensstemmelse med direktivet.

3. Bekendtgørelse om manuel håndtering

Bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering implemente

rer direktiv nr. 90/268/EOF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 289: Orientering om IU-sag om ergonomiområdet

og sundhed i forbindelse med manuel håndtering afbyrder. som kan medføre risiko

for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne.

Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 465 af 3. august 1982 om manuel

transport. Denne bekendtgørelse regulerede området forud for implementeringen af

direktivet.

Det er Arbejdstilsynets konklusion, at reglerne for manuel håndtering stammer fra

nationale regler, som var gældende forud for implementeringen af direktivet. Der

ses kun at være få sproglige formuleringer og præciseringer, som stammer fra di

rektivet.

Et eksempel herpå er reglen om byrdens beskaffenhed. “Byrden” har været omtalt i

de dagældende nationale regler, men de mere specifikke krav til byrden fremgår

først afdirektivet. Af de daværende nationale regler fremgik fx alene, at

•

“Når byrder, der transporteres manuelt, skal stables. skal stablingen kunne

foretages i en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig arbejdsstilling

og uden fare for, at byrder skrider”,

•‘Byrden skal emballeres, når det er nødvendigt, for at transporten kan udføres

uden risiko. Emballagen skal udføres fuldt forsvarligt.”, og at

“Arbejdsgiveren skal sørge for, at den ansatte instrueres om og oplæres i at

udføre manuel transport sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”,

•

Afdirektivet fremgår det, at en “arbejdsgiver skal sørge for, at arbejdstagere mod

tager generelle anvisninger samt i tilfælde, hvor det er muligt, nøjagtige oplysnin

ger om en byrdes vægt, tyngdepunktet eller den tungeste side, når indholdet af

pakken er forskudt i forhold til midten”.

I forbindelse med implementeringen afdirektivet i bekendtgørelse om manuel

håndtering er kravene til arbejdsstedets indretning fastholdt på samme niveau, som

var gældende før direktivet, selvom ordlyden i bekendtgørelsen ikke er fuldstændig

identisk med ordlyden i direktivet.

Det er Arbejdstilsynets opfattelse, at fortolkningen af bestemmelsen ikke er ændret,

ligesom beskyttelsesniveauet er det samme.

4. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse

Bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse trådte i kraft

den 21. oktober 1994. Denne bekendtgørelse adskiller sig fra de øvrige tre ovenstå

ende bekendtgørelser, idet den ikke kun implementerer ét direktiv, men derimod

flere direktiver:

•

Direktiv nr. 91/383/EØF om supplering afforanstaitningerne til forbedring af

sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbe

grænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 289: Orientering om IU-sag om ergonomiområdet

•

Direktiv nr. 92/85/EØF om iværksættelse

foranstaltninger til forbedring af

sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide,

som lige har født, eller som ammer

Rammedirektivet, direktiv nr. 89/391/EØF om iværksættelse afforanstaltnin

ger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Ved implementeringen af de tre direktiver i bekendtgørelse om arbejdets udførelse

i 1994, fandtes der allerede tilsvarende nationale regler om arbejdets udførelse.

Med bekendtgørelsen videreførtes således de gældende nationale regler, dog med

følgende tilføjelser som følge afdirektiverne:

•

Reglerne om arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som am

mer, er indført på baggrund afdirektiv nr. 9l/85/EØF

Reglerne om arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et

vikaransættelsesforhold, er indført på baggrund afdirektiv nr. 91/383/EØF

Reglerne om, at der skal udarbejdes en skriftlig APV (arbejdspladsvurdering),

og at medarbejdere skal have instruktion er indført i bekendtgørelsen som følge

af Rammedirektivet.

Tilsvarende blev reglerne om gravide eller ammende arbejdstagere først en del af

dansk ret i forbindelse med implementeringen afdirektiv nr. 91/85/EØF,

cia

der

ikke tidligere i dansk ret havde været særregler for gravide og ammende arbejdsta

gere. En arbejdsgiver er som følge afdirektivet forpligtet til at sørge for, at iværk

satte foranstaltninger, hvis der er risiko for, at den ansatte er udsat for påvirkninger,

at foranstalte der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen.

Arbejdsforholdene for gravide og ammende kvinder giver sjældent anledning til, at

Arbejdstilsynet giver påbud til virksomheder.

Reglerne om arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller er i et

vikaransættelsesforhold, er først blevet en del af dansk ret i forbindelse med im

plementeringen afdirektiv nr.

9113831E0F.

For implementeringen fandtes der ikke

regler for denne gruppe arbejdstagere. Det er ikke muligt at se ud afArbejdstilsy

nets påbud, om de personer, der er omfattet af et påbud, er ansat som vikar eller har

en ansættelse af begrænset varighed.

Det er derfor ikke muligt at vurdere, om der i praksis gives påbud inden for dette

område.

Arbejdstilsynet giver ofte påbud til virksomheder, som ikke har udarbejdet en

skriftlig arbejdspladsvurdering. Da påbuddene alene gives på grund af manglende

skriftlighed, indgår ergonomi (eller andre arbejdsmiljoproblemer) ikke i påbuddet.

Det er Arbejdstilsynets konklusion, at reglerne om bekendtgørelse om arbejdets

udførelse stammer fra nationale regler, som var gældende forud for implementerin

gen afdirektiverne bortset fra ovennævnte tre undtagelser.