Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 287
Offentligt
1775938_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Opfølgning på samrådsspørgsmål BB-BE
4. juli 2017
Kære Beskæftigelsesudvalg
J.nr. 2017 - 4629
I forbindelse med samråd BB-BE om it-understøttelse af jobreformen blev der stil-
let en række mundtlige spørgsmål.
En del af dem er siden hen blevet adresseret i BEU spørgsmål 394 og 395. Det sid-
ste besvares for en god ordens skyld her som opfølgning på samrådet, selvom der
endnu ikke er blevet stillet et skriftligt spørgsmål.
Bent Bøgsted stillede følgende spørgsmål om syge, der modtager brev vedrørende
jobpræmie:
På baggrund af hvilke kriterier er brevene vedr. jobpræmie udsendt? Hvordan
har man søgt at sikre, at brevene ikke er sendt til borgere, som ikke skal have et
sådan brev?
Svaret herpå er, at alle borgere, der modtog de omfattede ydelser i uge 48 og op-
fylder kravet om langvarig modtagelse af de pågældende ydelser, vil modtage et
brev om, at de er omfattet af ordningen.
Ved tilrettelæggelsen af jobpræmien har det været vigtigt at sikre, at sygemeldte,
som i en del af en lang sygdomsperiode har modtaget løn under sygdommen, og
som har mistet deres arbejde undervejs, ikke mister muligheden for at få del i en
jobpræmie. Derfor tæller fx sygedagpengeuger, hvor der er udbetalt sygedagpenge
fra kommunen til enten den sygemeldte eller dennes arbejdsgiver som refusion og-
så med i opgørelsen af målgruppen. Ordningen er således tilrettelagt uden for man-
ge undtagelser i forhold til, om en periode med ydelse skal tælle med eller ikke.
Tilsvarende kan der være borgere, der er delvist sygemeldte i lange perioder eller
modtager kontanthjælp, mens de arbejder få timer om ugen.
Det har desuden været væsentligt, at jobpræmieordningen er let at administrere.
Ordningen er derfor tilrettelagt, så den er baseret på registerdata både i forhold til
fastlæggelse af målgruppen og i forhold til selve udmålingen og udbetalingen af
jobpræmien.
Selvom der i enkelte tilfælde vil blive udbetalt jobpræmie til personer, som i alle
tilfælde ville være kommet i beskæftigelse igen - så taler de forskellige hensyn for
den løsning, der er valgt.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 287: Opfølgning på samrådsspørgsmål BB-BE, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2