BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 28
Offentligt

Status for tilsyn med a-kasser og

kommuner

1. halvår

2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Kapitel 1. Indledning .............................................................................................................................. 4

Kapitel 2. Tilsyn med a-kassernes administration .................................................................................... 5

2.1. Grundlaget for STAR’s dialogbaserede tilsyn ............................................................................................. 5

2.2. Kontaktgruppe- og turnusmøder - Dialogbaseret tilsyn............................................................................. 5

2.3. Tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger ........................................................................................... 6

2.3.1. Tilsynet i 2015..................................................................................................................................... 6

2.4. Tilsyn med a-kassernes administration af reglerne om selvforskyldt ledighed i forbindelse med

aktiveringsindsatsen .......................................................................................................................................... 6

2.4.1. Tilsynet i 2016..................................................................................................................................... 6

2.5. Revision af a-kasserne ................................................................................................................................ 7

Kapitel 3. Tilsyn med kommunernes administration af ydelsesområder der ligger under

Beskæftigelsesministeriet, hvor der ydes statsrefusion ........................................................................... 8

3.1. Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger ........................................................................... 8

3.1.1. Resultatet af gennemgangen for 2014 og beretningerne for 2015 ................................................... 9

3.1.2 Fokusrevision om jobrotation ............................................................................................................. 9

3.2. Det kommunale rådighedstilsyn............................................................................................................... 10

3.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn i 2016 ............................................................................................ 11

Kapitel 4. Indsatsen for at minimere omfanget af fejludbetalinger ........................................................ 13

4.1. A-kassernes elektroniske kontrol ved udtræk i Indkomstregisteret ........................................................ 13

4.2. Skatteregisterkontrollen 2015 - Kontrol med dobbeltforsørgelse ........................................................... 14

4.2.1. Undersøgelse af lønmodtagere for indkomståret 2015 ................................................................... 14

4.2.2. Undersøgelse af selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller for indkomståret

2015 ............................................................................................................................................................ 15

4.3. Skatteregisterkontrollen 2014 - Kontrol med dobbeltforsørgelse ........................................................... 15

4.3.1. Resultatet af skatteregisterkontrollen af selvstændige for indkomståret 2014 .............................. 15

4.4. A-kassernes elektroniske kontrol ved brug af data fra FerieKonto .......................................................... 17

4.5. Tilbagebetaling fra medlemmerne ........................................................................................................... 18

4.6. Anmeldelser fra andre myndigheder ....................................................................................................... 18

Kapitel 5. Udviklingsinitiativer på tilsynsområdet .................................................................................. 20

5.1. Styregruppe for Fejludbetalinger og Kontrol............................................................................................ 20

5.2. Moderniseringer i rådighedstilsynet som følge af Beskæftigelsesreformen og Kontanthjælpsreformen20

5.3. Monitorering af a-kassernes administration i forbindelse med udstedelse af PD U2-dokumenter ........ 21

5.4. Indberetning af Udenlandske arbejds– og forsikringsperioder, der kan danne grundlag for udbetaling af

en ydelse fra a-kassen. .................................................................................................................................... 22

5.5. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring .................................................. 23

5.6. Dagpengereform og tilpasning af tilsynsindsatsen i det nye dagpengesystem ....................................... 24

Kapitel 6. Rigsrevisionsundersøgelser ................................................................................................... 26

6.1. Afgivne beretninger i 2016 ....................................................................................................................... 26

6.1.1. Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer ................................................................ 26

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

6.2. Opfølgning på beretninger ....................................................................................................................... 26

6.2.1. Samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark .......................................................... 27

6.2.2. Ansøgningspuljer med afgrænset ansøgerkreds .............................................................................. 27

6.2.3. Satspuljen ......................................................................................................................................... 28

6.2.4. Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde .............................................................................. 29

6.2.5. Etablering af Udbetaling Danmark ................................................................................................... 29

6.2.6. Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer ................................................................ 30

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 1. Indledning

Denne statusrapport for 1. halvår 2016 præsenterer de væsentligste foreløbige resultater fra Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med a-kasser, jf. bl.a. § 88, stk. 7 i lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. Det drejer sig om tilsyn med de anerkendte a-kassers administration,

økonomi, regnskaber og revision. Herudover drejer det sig om tilsyn med a-kassernes medlemmer

og det særskilte tilsyn med a-kassernes administration af sagerne om rådighed.

Rapporten indeholder desuden de foreløbige resultater vedrørende det kommunale tilsyn, herun-

der også resultater vedrørende kommunernes rådighedsadministration, jf. § 13d i lov om aktiv so-

cialpolitik, samt resultaterne fra gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger.

Desuden præsenteres en aktuel status for en række nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet om

bl.a. arbejdet i Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol(SFK), Den Fælles Dataenhed og Ud-

betaling Danmark(UDK).

Tilsynet med a-kassernes og kommunernes administration på beskæftigelsesområdet følger dels

af de i lovgivningen fastsatte tilsynsforpligtigelser, dels ministeriets generelle forpligtigelse til at

have indseende med og viden om at Folketingets intentioner i lovgivningen udmøntes som forud-

sat.

A-kassernes reaktion på underretninger fra jobcentrene om negative hændelser er et af de admini-

strationsområder, som a-kassernes revisorer gennemgår hvert år. Herudover er området udmeldt

som et særligt revisionstema for 2016. Undersøgelsen gennemføres som en stikprøve og omfatter

ca. 1.000 sager.

Gennemgangen af a-kassernes årsregnskaber, administrationsaftaler og revisionsprotokollater for

2015 er påbegyndt men ikke afsluttet. Styrelsen følger jf. sædvanlig praksis op på forskellige ud-

ståender, og påser at der bliver rettet op på de nødvendige forhold.

Gennemgangen af de kommunale revisionsberetningerne for 2014 viste en positiv udvikling i kvali-

teten af kommunernes sagsbehandling samlet set, dog burde der ske et yderligere løft i kvaliteten

af sagsbehandlingen i kommunerne, særligt med hensyn til rettidighed såvel ved opfølgning som

ved afgivelse af tilbud.

Størstedelen af de fejl, som revisorerne fandt i kommunerne i 2014, var af formel karakter og hav-

de i de fleste tilfælde ikke haft udbetalings- eller refusionsmæssige konsekvenser for staten, kom-

munen eller borgeren. De kommunale revisionsberetninger for 2015 er just ultimo august tilsendt

STAR til gennemgang.

Effekten af tilsynsindsatsen med at minimere fejludbetalinger og misbrug af dagpengesystemet er

koncentreret om a-kassernes kontrol ved brug af indkomstregistret. Det økonomiske udbytte af

denne indsats er opgjort for 2015 og har resulteret i et samlet økonomisk udbytte på ca. 76 mio. kr.

Dette beløb dækker både over selve tilbagebetalingskravet samt det økonomiske udbytte af karan-

tænetimer(jf. tabel 3).

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 2. Tilsyn med a-kassernes administration

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering(STAR) fører tilsyn med de 25 a-kassers administrati-

on gennem bl.a. rådighedstilsyn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 88, regnskabstilsyn, jf.

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 89 og tilsyn i samarbejde med andre offentlige myndighe-

der, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 90-91b.

Styrelsens tilsyn er baseret på 2 områder. Dels er tilsynet baseret på opfølgning på a-kassernes

resultater i det dialogbaserede tilsyn, der bl.a. gennemføres i regi af periodiske kontaktgruppemø-

der og løbende turnusmøder med samtlige a-kasser, herunder også opfølgning på det særlige rå-

dighedstilsyn, og dels på opfølgningen af revisionen af a-kasserne, som udføres af a-kassernes

revisorer. Denne årlige revisionsmæssige gennemgang af bl.a. administration og økonomi, afrap-

porteres i a-kassernes revisionsprotokollater, som fremsendes til styrelsen til nærmere gennem-

gang og opfølgning.

2.1. Grundlaget for STAR’s dialogbaserede tilsyn

STAR’s vurdering af intensiteten i tilsynet med de enkelte a-kasser prioriteres i henhold til reglerne

i bekendtgørelsen om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskasser administration (bekendt-

gørelse 370 af 28. april 201) og bekendtgørelsen om tilsynet med de anerkendte a-kassers øko-

nomi og regnskabsvæsen (bekendtgørelse nr.1475 af 22. december 2005) og bekendtgørelsen om

revision af de anerkendte a-kasser (bekendtgørelse nr. 354 af 8. april 2015).

Der er i statusrapporten for 2015 redegjort for fokusområder i STAR’s tilsynsindsats.

2.2. Kontaktgruppe- og turnusmøder - Dialogbaseret tilsyn

Som led i det dialogbaserede tilsyn med a-kasserne, holder styrelsen periodiske kontaktgruppe-

møder med udvalgte a-kasser og AK-Samvirke. Videre har styrelsen løbende turnusmøder med

samtlige a-kasser.

Periodiske kontaktgruppemøder

Møder i Kontaktgruppen afholdes med henblik på at udveksle erfaringer om a-kassernes brug

af nuværende og nye tilsynsredskaber, herunder f.eks. indkomstregisterkontrollen, moms/cvr-

oplysninger, regulering på revisionsområdet, væsentlige retlige spørgsmål i relation til a-kassernes

opgaver under ét og udmøntningen af nye politiske initiativer.

Der holdes 4 møder hvert år, fordelt på ca. et møde i hvert kvartal. I første halvår 2016 er der holdt

et møde i 1. kvartal. Der har ikke været behov for et møde i 2. kvartal, da behovet for dialog om

tilsyn er blevet imødekommet af en række møder om implementering af dagpengereformen fra 1.

juli 2017, herunder tilsynet med a-kasserne.

Turnusmøder

Turnusmøder er et væsentligt led i det resultatorienterede og dialogbaserede tilsyn med den enkel-

te a-kasse. Mødekadencen er, at der inden for en periode på ca. 1�½ år løbende gennemføres indi-

viduelle møder med samtlige a-kasser. Der er i 1. halvår af 2016 gennemført dialogmøder med 3

a-kasser.

Et væsentligt grundlag for turnusmøderne er en drøftelse af styrelsens vurdering af a-kassens kva-

litetsniveau på en række centrale og væsentlige områder. Til brug for denne vurdering udarbejder

styrelsen inden hvert møde et tilsynsoverblik med det formål, at have et grundlag for en drøftelse

med den enkelte a-kasse om performance, effektivitet, kvalitetsmetodik, sagsbehandlingskvalitet,

rettidigheder, grad af egenkontrol, serviceprofil, udbetalingsrutiner, fejl, klager, digitalisering m.v.

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

2.3. Tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger

Tilsynet med a-kassernes rådighedsvurderinger har fokus på a-kassernes administration af den del

af rådighedsområdet, der vedrører de lediges jobsøgning.

Dette sker ved at kontrollere og vurdere a-kassernes afgørelser i rådighedsspørgsmål og dermed

være med til at forbedre kvaliteten af a-kassens afgørelser og sagsbehandling på rådighedsområ-

det, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 88, stk. 2.

2.3.1. Tilsynet i 2015

I 2016 forventes gennemført stikprøveundersøgelse med a-kassernes rådighedsvurderinger i a-

kasser, der bliver udvalgt på baggrund af en vurdering af risiko og væsentlighed. Undersøgelsen

vil blive afrapporteret til med statusrapporten for 2016.

Endvidere vil styrelsen efter trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Dan-

mark og praktikpladser (august 2016) påbegynde tilrettelæggelsen af et registerbaseret tilsyn med

a-kassernes administration af rådighedsreglerne.

Dette tilsyn vil komme til at dække hele populationen af ledige og forbedre muligheden for at følge

op på evt. uhensigtsmæssig søgeadfærd og administrationspraksis på a-kasseniveau. Tilsynsrådet

vil blive orienteret om udviklingsarbejdet i statusrapporten for 2016.

2.4. Tilsyn med a-kassernes administration af reglerne om selvforskyldt ledighed i

forbindelse med aktiveringsindsatsen

Der føres et særligt tilsyn med a-kasserens administration af reglerne om selvforskyldt ledighed, jf.

jf. § 88, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Dette tilsyn har fokus på a-kassernes administration af jobcentrenes underretninger om fx afslag

på eller ophør i tilbud eller udeblivelse fra en jobsamtale eller lignende situationer, hvor en ledig

ikke gør, som jobcenteret har bedt pågældende om (negativ hændelse) i henhold til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Det primære formål er at belyse, om a-kasserne træffer korrekte afgørelser,

når jobcentrene har underrettet a-kassen om en såkaldt negativ hændelse.

2.4.1. Tilsynet i 2016

A-kassernes reaktion på underretninger fra jobcentrene om negative hændelser er et af de admini-

strationsområder, som a-kassernes revisorer gennemgår hvert år. Herudover er området udmeldt

som et særligt revisionstema for 2016.

Undersøgelsen gennemføres som en stikprøve og omfatter ca. 1.000 sager. Styrelsen har udvalgt

sagerne ved, at der gennemføres et grundudtræk, der indeholder samtlige tilbagemeldinger fra a-

kassen til jobcentrene i 2016 dog undtaget de underretninger, hvor a-kassen har meddelt, at med-

lemmet er i beskæftigelse på hændelsesdagen.

På baggrund af grundudtrækket er revisorerne anmodet om at tilstræbe, at undersøgelsen sam-

mensættes af 10 procent sager om henvisning (formidling af job), 80 procent om tilbud efter lov om

en aktiv arbejdsmarkedsindsats (virksomhedspraktik, job med lønstilskud, vejledning og opkvalifi-

cering) og 10 procent om kontakt til jobcentrene (møder i jobcentret). Udtrækket sker på baggrund

af koder sendt fra jobcentrene.

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

2.5. Revision af a-kasserne

A-kassernes regnskaber revideres hvert år af a-kassens revisor i henhold til reglerne i § 34, stk. 2,

nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og bekendtgørelse nr. 354 af 8. april 2015 om revision

af de anerkendte a-kasser.

Ved revisionen efterprøver revisor om regnskabet er rigtigt og om de dispositioner, der er omfattet

af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt indgåede

aftaler og sædvanlig praksis.

Det reviderede årsregnskab skal være forsynet med en revisionspåtegning, der er udformet i over-

ensstemmelse med de af styrelsen og Rigsrevisionen givne retningslinjer herunder bestemmelser-

ne i erklæringsbekendtgørelsen og relevante revisionsstandarder. Hvis der er forbehold, skal det

fremgå af påtegningen.

A-kassernes årsregnskaber og revisionsprotokoller sendes til styrelsen hvert år. Materialet for

regnskabsåret 2015 er modtaget i styrelsen den 15. marts 2016.

Styrelsen er i gang med at gennemgå a-kassernes regnskaber og revisionsprotokoller for 2015 for

revisorernes bemærkninger. Resultaterne afrapporteres i statusrapporten for 2016.

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3. Tilsyn med kommunernes administration af ydelses-

områder der ligger under Beskæftigelsesministeriet, hvor der

ydes statsrefusion

Styrelsens tilsyn med kommunernes administration af de ydelsesområder, der ligger under Be-

skæftigelsesministeriet, sker blandt andet ved en gennemgang af samtlige kommuners revisions-

beretninger i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 72, stk. 3

Derudover fører styrelsen tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i sager om jobparate

borgere på integrationsydelse eller kontanthjælp, jf. § 13 d, stk.1, i lov om aktiv social politik. Tilsy-

net omfatter kommunernes afgørelser i sager med negative hændelser. Det vil sige situationer,

hvor ydelsesmodtageren ikke har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende, er udeblevet fra tilbud

eller jobsamtale eller på anden måde har handlet, så kommunen skal tage stilling til, om hjælpen

skal reduceres og/eller ophøre.

3.1. Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger

I alle 98 kommuner skal der i henhold til § 71 i regnskabsbekendtgørelsen hvert år gennemføres

en revision af kommunens forvaltning af de tilskud og refusioner, som den modtager fra staten.

Kommunens revisor samler resultaterne fra revisionsgennemgangen i en revisionsberetning, som

sendes til kommunalbestyrelsen. Det fremgår bl.a. af beretningen, hvis revisor har haft bemærk-

ninger eller kommentarer til kommunens sagsbehandling og administration på de enkelte lovområ-

der. Styrelsen modtager en kopi af den del af beretningen, der vedrører Beskæftigelsesministeriets

(BM) områder, og det er styrelsens opgave at gennemgå beretningerne og at følge op overfor

kommunerne.

Styrelsens behandling af de kommunale revisionsberetninger sker med udgangspunkt i de regler,

der er fastsat i regnskabsbekendtgørelsen. Når styrelsen har gennemgået revisionsberetningen,

sender styrelsen en tilbagemelding (decisionsskrivelse) til kommunalbestyrelsen og kommunens

revisor. Decisionsskrivelsen indeholder styrelsens stillingtagen til spørgsmål af betydning for stats-

refusion og tilskud samt den eventuelle vejledning, som gennemgangen har givet anledning til.

Som reaktion på revisors kritiske bemærkninger kan styrelsen bede kommunen om at gennemgå

samtlige sager på et område eller at redegøre for tiltag, der skal forbedre kvaliteten i sagsbehand-

lingen, eller kræve, at kommunen tilbagebetaler modtagne refusioner og/eller tilskud.

Styrelsen opdeler vurderingen af kommunernes administration i 4 kategorier for at sætte fokus på,

dels om de enkelte personsagsområder bliver administreret generelt i overensstemmelse med lov-

givningen, dels at følge og tydeliggøre udviklingen i kommunernes administration på de forskellige

personsagsområder, jf. tabel 6.

Bekendtgørelse nr. 998 af 29. juni 2016 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og

Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-

lings ressortområder.

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1: Kategorisering af kommunerne

Kategori

Tilfredsstillende

Ikke helt tilfredsstillende

Ikke tilfredsstillende

Utilstrækkelig

Administration

Alle personsagsområder administreres generelt i overensstemmelse med lovgivningen

Der er et eller flere personsagsområder, der ikke generelt administreres i overensstemmelse med

lovgivningen og/eller der er revisionsbemærkninger

i delberetningen, men det fremgår af ho-

vedberetningen, at disse er afsluttet

Der er en eller flere revisionsbemærkninger

Kommunen har igen revisionsbemærkninger på samme personsagsområde

Revisor har taget forbehold på endelig restafregning vedr. refusion /regnskabet

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

3.1.1. Resultatet af gennemgangen for 2014 og beretningerne for 2015

Revisionsberetningerne for 2014 viste en positiv udvikling i kvaliteten af kommunernes sagsbe-

handling samlet set, dog burde der ske et yderligere løft i kvaliteten af sagsbehandlingen i kommu-

nerne, særligt med hensyn til rettidighed såvel ved opfølgning som ved afgivelse af tilbud.

Hovedparten af fejlene, som revisorerne fandt i kommunerne i 2014, var af formel karakter og hav-

de i de fleste tilfælde ikke haft udbetalings- eller refusionsmæssige konsekvenser for staten, kom-

munen eller borgeren.

Revisionsberetningerne for 2015 skal indsendes af kommunerne til styrelsen senest 31. august

(Københavns Kommune dog senest 30. november), og arbejdet med at gennemgå revisionsberet-

ningerne for 2015 er påbegyndt.

Styrelsen forventer i lighed med tidligere år at have gennemgået alle revisionsberetninger og sendt

decisionsskrivelser til kommunerne ved udgangen af året, og at der vil foreligge et samlet resultat

af kommunernes supplerende redegørelser samt opfølgningen på gennemgangen med udgangen

af 1. kvartal 2017.

Der vil efter sædvanlig praksis blive udarbejdet en samlet afrapportering om revisionsgennem-

gangen forud for en præsentation for de kommunale revisorer og Rigsrevisionen i andet kvartal

2017.

3.1.2 Fokusrevision om jobrotation

I forbindelse med et konkret jobrotationsprojekt blev styrelsen i foråret 2015 opmærksom på, at der

i strid med reglerne blev udbetalt jobrotationsydelse i tilfælde, hvor de beskæftigede, der går i ef-

teruddannelse, bor og arbejder i udlandet og ikke har tilknytning til det danske arbejdsmarked, og

hvor vikarerne er ansat i en virksomhed beliggende i Danmark, og dermed ikke varetager de be-

skæftigedes arbejdsopgaver.

På den baggrund har styrelsen fået foretaget en fokusrevision af de kommunale revisorer i 22

kommuner for at få belyst, om kommunerne har forretningsgange og kontrolprocedurer i forbindel-

se med ansøgningsadministrationen og udbetaling af jobrotationsydelse, der sikrer, at jobrotati-

onsvikaren og den beskæftigede, der vikarieres for, har tilknytning til det danske arbejdsmarked, at

der er tale om et reelt vikarforhold, hvor vikaren indtræder i den beskæftigedes sted, og at den

beskæftigede midlertidigt deltager i uddannelse.

Som led i fokusrevisionen foretog revisorerne en stikprøveundersøgelse af konkrete sager om job-

rotationsydelse, og resultatet viste, at alle ansatte i de undersøgte sager havde tilknytning til det

danske arbejdsmarked, og alle virksomhederne var beliggende i Danmark. Det vurderes på den

Når revisionen afgiver revisionsbemærkninger, er der tale om alvorlige fejl, som ifølge regnskabsbekendtgørelsen kræver et opfølgningsarbejde fra

byrådets/kommunalbestyrelsens side.

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

baggrund, at en tilsvarende praksis med jobrotationsprojekter i udlandet ikke forekommer i andre

kommuner.

Dog peger revisorerne også på, at der er et forbedringspotentiale i administrationen af jobrotati-

onsordningen, særligt med hensyn til at sikre tilstrækkelig dokumentation i sagerne.

Endvidere konstaterede revisorerne, at forretningsgangene i de enkelte kommuner varierer meget i

opbygning, detaljeringsgrad, indhold mv. De skriftlige forretningsgangsbeskrivelser er meget kon-

centreret om jobcenterets sagsbehandling i tilknytning til ansøgninger og bevilling af jobrotations-

ydelse, hvorimod der er sparsomme eller manglende beskrivelser af forretningsgange i projektpe-

rioden.

Næsten alle kommuner i undersøgelsen har fastsat retningslinjer for tilsyn, men der er store varia-

tioner i retningslinjer og tilsynsrutiner i de enkelte kommuner. Kun få kommuner har fastlagt og

beskrevet et struktureret ledelsestilsyn på jobrotationsområdet.

De konkrete resultater i de enkelte kommuner og eventuelle opfølgningsbehov har revisorerne

meddelt til kommunalbestyrelserne som led i den sædvanlige afrapportering vedrørende regn-

skabsåret 2015.

Resultaterne af fokusrevisionen i de enkelte kommuner indgår således i styrelsens behandling af

revisionsberetningerne for 2015, og styrelsen vil i den sammenhæng støtte op om revisorernes

anbefalinger og bemærkninger, ligesom der kan være forhold, som styrelsen vil bede revisor om at

følge op på i næste års beretning.

3.2. Det kommunale rådighedstilsyn

Styrelsen fører tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i sager om jobparate borgere på

integrationsydelse eller kontanthjælp, jf. § 13 d i lov om aktiv social politik. Rådighedstilsynet om-

fatter sager med negative hændelser, dvs. tilfælde, hvor ydelsesmodtageren ikke har bekræftet sin

tilmelding som jobsøgende, er udeblevet fra et tilbud eller en jobsamtale, eller på anden måde har

handlet, så kommunen skal tage stilling til, om hjælpen skal reduceres og/eller ophøre.

Tilsynet består i en stikprøvebaseret gennemgang af sager med negative hændelser, som styrel-

sen enten får tilsendt eller får udleveret ved tilsynsbesøg i kommunen. Tilsynssagerne udtrækkes

på baggrund af kommunens indberetninger til det fælles datagrundlag af rådighedssanktioner til

jobparate ydelsesmodtagere.

Styrelsen gennemgår kommunens sagsmateriale på den pågældende person for et helt kvartal for

at undersøge, om der i perioden har foreligget andre negative hændelser, som ikke er omfattet af

de rimelige grunde i aktivlovens § 13, stk. 4, og om kommunen i så fald har sanktioneret korrekt

efter aktivlovens §§ 36-41.

For hver af de negative hændelser, der er indgået i tilsynet, får kommunen en skriftlig tilbagemel-

ding med styrelsens vurdering af, om kommunens afgørelse er korrekt eller med fejl. En afgørelse

med fejl er som udgangspunkt en afgørelse, som burde have haft et andet resultat. Styrelsen regi-

strerer desuden en kommune for en fejl, hvis den har truffet en rigtig afgørelse, men ikke har effek-

tueret sanktionen korrekt.

Styrelsen sender en afrapportering til kommunalbestyrelsen med det samlede resultat af tilsynet

med kommunens rådighedsadministration.

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

3.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn i 2016

Styrelsen har i første halvår 2016 iværksat stikprøveundersøgelser af 14 kommuner: Egedal, Fre-

derikshavn, Guldborgsund, Herlev, Herning, Hjørring, Ishøj, København, Køge, Middelfart, Næst-

ved, Odsherred, Roskilde, Svendborg.

Fra hver kommune har der som udgangspunkt været udtrukket 25 cpr. numre på jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere, der havde fået mindst en rådighedssanktion i 4. kvartal 2015 (dog 1.kvartal

2016 f.s.v.a. Egedal og Næstved). Enkelte kommuner havde dog sanktioneret færre end 25 perso-

ner i perioden. 6 af de 14 tilsyn er gennemført ved besøg i kommunen, mens de øvrige kommuner

har indsendt sagsmateriale til vurdering i styrelsen.

Der bliver oprettet en sag i styrelsen for hver negativ hændelse i det gennemgåede materiale. Dvs.

der oprettes flere sager på et udtrukket cpr. nummer, hvis der er flere negative hændelser i tilsyns-

perioden.

Styrelsen har færdigbehandlet alle sager i 12 af de 14 tilsynskommuner, og resultaterne af tilsyne-

ne i de enkelte kommuner fremgår af tabel 2.

Tabel 2: Resultatet af det kommunale rådighedstilsyn 1. halvår 2016: Antal sager fordelt på kommuner, henholdsvis sager fordelt på kor-

rekt afgjorte sager og forkert afgjorte sager.

Kommune

Frederikshavn

Guldborgsund

Herlev

Herning

Hjørring

Ishøj

København

Køge

Middelfart

Odsherred

Roskilde

Svendborg

I alt

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

Korrekt

264

Fejl

Vurderet i alt

325

Styrelsen har i alt været vurderet 325 sager med negative hændelser i de 12 kommuner. 264 af

sagerne var behandlet af kommunen i overensstemmelse med rådigheds- og sanktionsreglerne,

mens der var fejl i 61 sager. Det er dog vanskeligt at udlede noget generelt om kvaliteten af kom-

munernes sagsbehandling ud fra de samlede tal, idet der i lighed med tidligere undersøgelser er

tale om betydelige forskelle kommunerne imellem.

Der har både været forskelle i antallet af sager, som varierer mellem 19 (Svendborg) og 43 (Frede-

rikshavn), og i andelen af fejl i sagsbehandlingen, hvor Esbjerg Kommune havde behandlet alle 24

sager korrekt, mens Middelfart Kommune havde fejl i 16 ud af 22 sager.

Størstedelen af de konstaterede fejl skyldes ikke manglende sanktionering, men forkert beregning

af sanktionen. Typisk består fejlen i, at der er talt for få eller for mange dage med ved opgørelsen

af en periodesanktion, og det gælder især sager med personer, der bliver afmeldt som jobsøgende

på grund af manglende tjek af jobforslag på Jobnet.

Efter aktivlovens § 38, stk. 2. skal kommunen i afmeldingssagerne foretage fradrag i hjælpen til

den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, men nogle kommuner får ikke altid

opgjort sanktionsperioden korrekt. Dette gælder bl.a. for Middelfart Kommune, hvor 15 af de 16

konstaterede fejl skyldtes forkert foretaget sanktion efter § 38, stk. 2. Styrelsen har i afrapporterin-

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

gen til Middelfart Kommune tilkendegivet, at der vil blive foretaget et opfølgende tilsyn med henblik

på at konstatere, om kommunen har forbedret sagsbehandlingen på området.

I andet halvår 2016 forventer styrelsen at foretage tilsyn med yderligere 10-15 kommuner, og re-

sultaterne herfra vil blive medtaget i næste statusrapport sammen med resultaterne af de igangvæ-

rende tilsyn med Egedal og Næstved kommuner.

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4. Indsatsen for at minimere omfanget af fejludbetalin-

ger

Styrelsen fører tilsyn med rigtigheden af og a-kassernes anvendelse af de oplysninger, som ledige

medlemmer og medlemmer på efterløn giver a-kassen om arbejde og indtægter mv., jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 88-91b.

Kontrollen består bl.a. i overvågning af a-kassernes anvendelse af medlemmernes oplysninger i

Indkomstregistret, ved udtræk af ydelsesmodtageres oplysninger i SKAT´s Centrale Oplysnings-

seddel Register (COR).

4.1. A-kassernes elektroniske kontrol ved udtræk i Indkomstregisteret

A-kassernes kontrol med, at der ikke sker fejludbetalinger til medlemmerne, er siden 2011 bl.a.

foretaget ved brug af oplysninger fra Indkomstregistret. Kontrollen omfatter de medlemmer, der har

været tilmeldt som ledige eller været på efterløn i hele kontrolperioden, der er et kvartal. Kontrollen

foregår ved, at a-kasserne samkører medlemmets oplysninger på ydelseskortet med oplysninger i

Indkomstregistret. Styrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollen i en årlig skrivelse

til a-kasserne. A-kasserne afrapporterer kvartalsvist resultaterne af kontrollen til styrelsen.

A-kassernes afrapportering vedrører:

•

antal sager, der kontrolleres

antal sager til manuel kontrol

antal fejludbetalinger (tilbagebetaling/efterbetaling/eneansvar for a-kassen)

antal ikke-færdigbehandlede sager

antal svigs-sanktioner/antal uagtsomhedssanktioner

antal karantænetimer

antal høringsbreve, m.v.

8 til 9 uger efter sidste dagpengeperiode i kontrolperioden skal a-kassen afrapportere til styrelsen

om antallet af sager, der er udtaget til manuel behandling (Del-afrapportering). Herefter har a-

kassen 3 måneder til at færdigbehandle og eventuelt træffe afgørelse i sagerne. Afrapporteringen

for fx 1. kvartal 2015 skal således være afsluttet 1. august 2015 (Endelig afrapportering).

Aktuel status for kontrollen, 2014 / 2015

Udviklingen over perioden 2011 – 2013 viste et fald i det økonomiske resultat (tilbagebetalingsbe-

løbet plus det økonomiske resultat af, at der ikke udbetales ydelser under karantæne). Det samle-

de tilbagebetalingsbeløb var 55,7 mio. kr. i 2011 og 35,5 mio. kr. i 2013, og resultatet som følge af

karantænetimer i forbindelse med sanktioner faldt tilsvarende. Samtidig faldt antallet af tilbagebeta-

lingssager tilsvarende fra 3.540 i 2011 til 2.727 i 2013.

Siden 2014 har der vist sig en svag stigning i såvel antallet af sager med fejludbetalinger som det

økonomiske resultat. Antallet af tilbagebetalingssager er fra 2013 – 2015 steget fra 2.727 i 2013 til

3.176 sager i 2015. Det økonomiske resultat af tilbagebetalingssager er tilsvarende steget fra at

være 35,5 mio. kr. i 2013 til at være 39,7 mio. kr. i 2015. Det har ikke været muligt på nuværende

tidspunkt at afdække baggrunden for stigningen. Styrelsen følger fortsat udviklingen tæt.

Det overordnede sigte med indkomstregisterkontrollens er at identificere og standse kilder til fejl-

udbetalinger tidligt i forløbet og at denne tidlige indsats dermed forhindrer langvarige fejludbetalin-

ger med store tilbagebetalingskrav og deraf følgende sanktioner til følge. Det gennemsnitlige tilba-

gebetalingsbeløb pr. sag er i perioden faldet fra ca. 15.730 kr. pr sag til 11.330 kr. pr. sag.

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3: Oversigt over udviklingen af kontrollen i perioden 2011 – 2015

Periode

2011

2012

2013

2014

2015

Antal kontrol-

sager

22.774

23.133

21.883

22.814

23.953

Antal fejludbeta-

linger

3.540

3.757

2.727

2.776

3.176

Økonomisk resultat af tilba-

gebetalingssager

(mio. kr.)

55,7

50,4

35,5

37,8

39,7

Økonomisk resultat af

sanktion (mio.kr)

51,5

46,9

31,5

32,2

36,0

Samlet økono-

misk resultat

(mio.kr.)

107,2

97,3

67,0

70,0

75,8

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

4.2. Skatteregisterkontrollen 2015 - Kontrol med dobbeltforsørgelse

Som et supplement til a-kassernes brug af udtræk fra Indkomstregistret anvender styrelsen oplys-

ninger fra SKAT (skatteregisterkontrollen) til at føre kontrol med, om lønmodtagere og selvstændi-

ge dagpenge – og efterlønsmodtagere har modtaget dobbeltforsørgelse.

Styrelsen indhenter oplysninger fra SKAT om dels lønindkomst og dels skattemæssige forhold om

drift af selvstændig virksomhed. Oplysningerne leveres grupperet i forhold til størrelsen af indkomst

og udbetalte ydelser. Styrelsen foretager på baggrund af oplysningerne og tidligere erfaringer på

området en kvalificeret vurdering af, hvilke grupper der skal indgå i kontrollen.

Data fra SKAT foreligger for lønmodtagere i 2. kvartal og for selvstændige i 3. kvartal i det efterføl-

gende indkomstår. Styrelsen har således modtaget data for lønmodtagere 2. kvartal 2016 og for

selvstændige 3. kvartal 2016, når kontrollen vedrører 2015. Data analyseres i styrelsen og kontrol-

len for både lønmodtagere og selvstændige påbegyndes i 3. kvartal.

Skatteregisterundersøgelsen lønmodtagere for indkomståret 2015 blev sendt til a-kasserne juli

2015 med frist til a-kasserne for afrapportering senest 5 måneder efter modtagelse af oplysninger-

ne. Resultaterne vil indgå i statusrapporten for 2017.

Skatteregisterundersøgelsen for indkomståret 2015 vedrørende selvstændige er modtaget ultimo

august 2016 og sendes til a-kasserne september 2016. Resultatet vil indgå i statusrapporten for

2017.

4.2.1. Undersøgelse af lønmodtagere for indkomståret 2015

Undersøgelsen omfatter ledige og efterlønsmodtagere, som i indkomståret 2015 har modtaget

ydelser samtidig med, at de har haft indkomst som lønmodtager.

Risikoen for fejludbetalinger er alt andet lige mindre i forhold til medlemmer, som ikke har modta-

get fulde ydelser, da der er plads til en vis indtægt samtidig med modtagelse af dagpenge/efterløn.

Hertil kommer, at det ikke er muligt i udtrækket fra SKAT at se, om der er et overlap mellem a-

kasseydelsen og lønindtægter uden at det enkelte medlem undersøges nærmere i registret ved at

datoer for udbetalingsperioder og lønperioder sammenlignes.

Medlemmer, der har modtaget ydelser samtidig med bidragsfri indtægt kontrolleres ikke, da erfa-

ringerne viser, at risikoen for fejludbetaling er minimal. Der er her bl.a. tale om Tjenestemandspen-

sion, Tillægspension fra ATP og Invalidepension.

Styrelsen har på denne baggrund valgt at fokusere tilsynet på:

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4:

Kriterier og antal af udsøgte lønmodtagere 2015

Størrelse af modtaget ydelse

Medlemmer, der har været ledige og som har modtaget fulde ydelser (mere end 210.000 kr.) samtidig med, at de

har haft anden indkomst.

Medlemmer der har været ledige og som har modtaget mellem 180.000 – 210.000 kr. i ydelse samtidig med mod-

tagelse af anden indkomst.

Medlemmer der har modtaget mellem 160.000 – 180.000 kr. i ydelse og som har haft anden indkomst på over

100.000 kr.

Medlemmer der har modtaget fulde dagpenge/efterløn (mere end 210.000 kr.) samtidig med, at de har fratrukket

udgifter til kørsel mellem hjem og arbejde (kørselsfradrag)

I alt

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

Antal med-

lemmer

763

159

1.034

4.2.2. Undersøgelse af selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller for

indkomståret 2015

På baggrund af samme overvejelser, som er beskrevet under afsnit 4.2.1 er der udsøgt sager til

styrelsens kontrol for skatteåret 2015. Styrelsens tilsyn er fokusret efter nedenstående kriterier.

Tabel 5:

Styrelsens udsøgning omfatter følgende kriterier for indkomståret 2015

Kriterier

Medlemmer, der har modtaget mere end 100.000 kr. i dagpenge/efterløn i 2015 og som er registreret med mere

end 100.000 kr. i salgsmoms.

Medlemmer, der har modtaget mere end 100.000 kr. i dagpenge/efterløn i 2015, og som er registreret som medar-

bejdende ægtefæller.

I alt

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

Antal med-

lemmer

102

127

4.3. Skatteregisterkontrollen 2014 - Kontrol med dobbeltforsørgelse

Resultatet for skatteregisterkontrollen for så vidt angår lønmodtagere for indkomståret 2014 er af-

rapporteret i statusrapporten for 2015. Resultatet vedrørende selvstændige og medhjælpende æg-

tefæller 2014 afrapporteres nedenfor.

4.3.1. Resultatet af skatteregisterkontrollen af selvstændige for indkomståret 2014

Tidligere erfaringer viser, at en væsentlig del af de medlemmer, der er registreret med fulde ydel-

ser og over/underskud af selvstændig virksomhed, drev selvstændig virksomhed ved udlejning,

vindmølle-energi, solcelle-energi osv.

Disse medlemmer er nu udgået af kontrollen allerede i udsøgningsfasen. Herudover viser tidligere

erfaringer, at for gruppen af medlemmer, der har modtaget mere end 100.000 kr. i ydelser og sam-

tidig er registreret med drift af selvstændig virksomhed, er risikoen for fejludbetaling væsentlig.

Endelig viser erfaringerne, at der er en væsentlig risiko for fejludbetaling hos de medlemmer, der

har modtaget 100.000 kr. eller mere i ydelser, samtidig med at være registreret som medarbejden-

de ægtefæller.

Styrelsen har på denne baggrund valgt at fokusere tilsynet efter nedenstående kriterier.

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6: Styrelsens udsøgning omfatter følgende kriterier for indkomst året 2014

Kriterier

Medlemmer, der har modtaget mere end 100.000 kr. i dagpenge / efterløn i 2014 og som er registreret med salgs-

moms fordelt på 3 – 4 kvartaler i indkomståret.

Medlemmer, der har modtaget mere end 100.000 kr. i dagpenge/efterløn i 2014, og som er registreret som medar-

bejdende ægtefæller.

I alt

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

Antal med-

lemmer

150

176

Undersøgelsen for 2014 omfatter i alt 176 medlemmer, fordelt på selvstændige erhvervsdrivende

og medhjælpende ægtefæller.150 af medlemmerne indgår i undersøgelsen som selvstændige,

fordi de har modtaget mellem 100.000 kr. og 200.000 kr. i dagpenge / efterløn i 2014 og er regi-

streret med salgsmoms fordelt på 3 – 4 kvartaler i 2014 og 26 medlemmer, hvor medlemmet er

registreret som medhjælpende ægtefælle.

A-kasserne fik pr. 1. september 2014 adgang til oplysninger om drift af selvstændig virksomhed

(momsoplysninger mv.) vedrørende egne medlemmer. For medlemmer, der er registreret som

medarbejdende ægtefælle, har a-kasserne endnu ikke adgang til de fornødne oplysninger.

Tabel 7: Oversigt over fordeling af sager vedr. selvstændige

Fordeling af sager

Antal sager, der er behandlet af a-kassen af andre årsager end i relation til skatteregisterkontrollen (a-kassernes

egenkontrol)

Antal sager, der er indgået i undersøgelsen

I alt

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

2014

112

147

Ud af 150 sager er der 35 sager, der allerede er behandlet af a-kassen af andre årsager end i rela-

tion til skatteregisterundersøgelsen. Det betyder, at disse sager ikke er medtaget i styrelsens un-

dersøgelse.

At a-kassen af egen drift allerede har undersøgt, om medlemmet drev selvstændig virksomhed kan

skyldes, at medlemmet selv havde oplyst om drift af selvstændig virksomhed ved ledigheden eller i

forbindelse med opstart af virksomheden, eller fordi medlemmet ikke drev selvstændig virksomhed

i perioder med ydelser fra a-kassen.

Der er således i alt 112 sager, som er behandlet som et led i skatteregisterundersøgelsen. Der er

pr. 1. juli 2016 truffet afgørelse om tilbagebetaling i 11 sager på i alt 887.769 kr. Det gennemsnitli-

ge tilbagebetalingsbeløb er ca. 81.000 kr. pr. sag. Hertil skal lægges det økonomiske resultat af

sanktion, idet medlemmet skal afholde den pålagte sanktion i form af karantænetimer, inden der

igen kan udbetales ydelser til medlemmet.

To a-kasser mangler at afslutte i alt 3 sager

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 8: Resultatet af undersøgelsen vedr. selvstændige

Resultater

Det foreløbige tilbagebetalingsbeløb

Det samlede økonomiske resultat af kasse-eneansvar

Det samlede økonomiske resultat af sanktioner (karantænetimer)

Det foreløbige

økonomiske resultat af skatteregisterundersøgelsen i alt

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

2014

0,8 mio. kr.

0,15 mio. kr.

0,4 mio. kr.

1,35 mio. kr.

4.3.2. Resultatet af skatteregisterkontrollen for medhjælpende ægtefæller for indkomståret

2014

Styrelsen har i undersøgelsen for indkomståret 2014 anmodet a-kasserne om at undersøge i alt 26

medlemmer, der har været registreret som medhjælpende ægtefælle hos SKAT og som har mod-

taget ydelser fra a-kassen.

Der er truffet afgørelse i en sag om tilbagebetaling af ydelser og en sanktion for svig. I 25 af sager-

ne har medlemmet enten oplyst korrekt om sit arbejde som medhjælpende ægtefælle, således at

der er sket fradrag for arbejdstimer efter bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af

selvstændig virksomhed eller der har været tale om, at revisor fejlagtigt har registreret medlemmet

som medarbejdende ægtefælle hos SKAT.

I de tilfælde, hvor revisor ved en fejl har registreret medlemmet som medhjælpende ægtefælle, har

revisor kontaktet SKAT og fået ændret forholdet, således at medlemmet ikke er registreret som

medhjælpende ægtefælle.

4.4. A-kassernes elektroniske kontrol ved brug af data fra FerieKonto

A-kasserne har siden den 1. januar 2012 gennemført digital kontrol ved brug af data fra FerieKonto

som sikring mod dobbeltforsørgelse. Kontrollen sker ved, at oplysninger om udbetaling af ferie-

penge registersamkøres med a-kassernes oplysninger om udbetaling af ydelser. Effekten af kon-

trollen afrapporteres halvårsvis til styrelsen.

For perioden 2012 – 2014 er antallet af fejludbetalinger faldet ligesom det økonomiske resultat er

faldende igennem hele perioden 2012 – 2014.

Resultatet for 2015 viser en stigning i antallet af fejludbetalinger og antallet af karantæner. Dette er

i overensstemmelse med styrelsens forventninger i forbindelse med indførelse af Feriepengeinfo

fra maj 2015, hvor antallet af lønmodtagere, der kan omfattes af kontrollen steg med ca. 1. mio.

lønmodtagere til ca. 2,4 mio. lønmodtagere.

Indtil udvidelsen af dataleverancen den 1. maj 2015 har a-kassen modtaget data fra FerieKonto

inden hver udbetalingsperiode er slut, og a-kassen har derfor kunnet ”forhåndsbelægge” medlem-

mets ydelseskort med data om ferie.

Når ydelseskortet herefter bliver udstillet til medlemmet, vil medlemmet ikke kunne anmode om

ydelser for dage hvor der afholdes ferie. På denne måde reduceres antallet af fejludbetalinger. A-

kasserne forhåndsbelægger fortsat ydelseskort med ferie hvor det er muligt.

De nye bagudrettede data betyder, at a-kassen først modtager data om ferie for det enkelte med-

lem måneden efter at feriepengene er udbetalt og ferien afholdt. A-kassen kan altså ikke ”for-

håndsbelægge” medlemmets ydelseskort med bagudrettede data, inden ydelseskortet udstilles til

medlemmet til indtastning, og på denne måde undgå fejludbetaling.

Resultatet er foreløbigt, da der er to a-kasser mangler at afslutte i alt 3 sager

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 9: Oversigt over fejludbetalinger og økonomisk effekt ved brg af data fra FerieKonto

Periode

2012

2013

2014

2015

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

Antal fejludbetalinger

808

754

559

850

Økonomisk resultat (mio.kr.)

4,0

3,2

1,8

6,2

4.5. Tilbagebetaling fra medlemmerne

Når en a-kasse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse, indberettes beløbet til styrel-

sen med angivelse af, om der er tale om et svigskrav, et kasseeneansvar eller et uagtsomheds-

krav. Disse tilbagebetalinger kan opstå enten som en følge af a-kassernes egen kontrol, f.eks. Ind-

komstregisterkontrollen eller som følge af styrelsens tilsyn, f.eks. skatteregisterundersøgelser eller

myndighedssamarbejde.

A-kassen har ikke ret til refusion for fejludbetalinger med mindre der er tale om, at medlemmet har

begået svig over for a-kassen. Derfor skal a-kassen indbetale beløb, der er fejludbetalt som kas-

seeneansvar eller på grund af uagtsomhed, til staten, når kassen har truffet afgørelsen om tilbage-

betaling over for medlemmet. A-kassen skal indbetale svigskrav til staten i den takt, medlemmet

indbetaler kravet til a-kassen.

Med kasseeneansvar menes, at a-kassen er ansvarlig for fejlen og derfor mister retten til refusion

fra staten og i stedet selv skal afholde udgiften. Kasseeneansvarssager kan bl.a. skyldes, at et

medlem har fået udbetalt en ydelse ved en fejl, men at der ikke er hjemmel i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring mv. til at kræve beløbet tilbage fra medlemmet.

Tabellen nedenfor viser omfanget af tilbagebetalinger fordelt på svig, kasseeneansvar og uagt-

somhed i 2014 til og med 1. halvår 2016. De indbetalte beløb vedrørende svig er inklusiv beløb

afregnet via Restancemyndigheden under SKAT. Statskrav skal efter reglerne oversendes til Re-

stancemyndigheden (RIM) under SKAT, når a-kassen har udtømt sine opkrævningsmuligheder.

RIM mulighed for at inddrive statskrav f.eks. gennem lønindeholdelse.

Tabel 10: Tilbagebetalinger fra a-kasserne i mio. kr.

Tilbagebetalingskrav (mio.kr.)

Svig

Kasseeneansvar

Uagtsomhed

I alt

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

2014

32,4

8,8

129,3

170,5

2015.

34,1

9,5

118,4

162,0

1. halvår 2016

14,5

2,2

47,9

64,7

4.6. Anmeldelser fra andre myndigheder

Såfremt en anden myndighed, fx SKAT eller en kommune, kommer i besiddelse af oplysninger, der

tyder på, at der er fejludbetalt ydelser fra en a-kasse, skal styrelsen underrettes. Sagerne bliver

sendt videre til sagsbehandling i a-kassen. Hvis pågældende ikke er medlem af en a-kasse, vide-

resender styrelsen oplysningen til den kommune, hvor borgeren bor.

Tabellen nedenfor viser antallet af anmeldelser som styrelsen har modtaget i 1. halvår 2016.

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 11: Oversigt over anmeldelser fordelt på myndigheder

Skat (løbende indberetninger/anmeldelser)

Kommuner

Politi

PET

Andre myndigheder fx Kriminalforsorgen

I alt

Kilde: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

2013

282

100

189

567

2014

241

123

453

2015

224

117

432

1.halvår 2016

213

304

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5. Udviklingsinitiativer på tilsynsområdet

Udover de konkrete tilsynsopgaver der udføres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, er

der iværksat en række nye udviklingsinitiativer og projekter på tilsynsområdet:

5.1. Styregruppe for Fejludbetalinger og Kontrol

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering deltager i den fællesoffentlige Styregruppe for Fejlud-

betalinger og Kontrol (SFK). Styregruppen skal fastlægge overordnede strategier og sikre den

overordnede koordinering af og opfølgning på myndighedernes arbejde med en fællesoffentlig hel-

hedsorienteret indsats mod fejl og snyd.

Forhandlingerne om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 har i maj 2016 ført til en

aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner, som bl.a. inkluderer initiativ 2.3 om

Korrekte

udbetalinger og bedre borgerdata.

Heraf fremgår det, at arbejdet med det pågældende initiativ,

herunder etablering af et lovvalgsregister, forankres i styregruppen, mens arbejdet med bl.a. nye

og bedre formueoplysninger forankres i grunddatasekretariatet. Det bemærkes i forlængelse heraf,

at også Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol vil arbejde videre med data om formueoplys-

ninger.

Styregruppen er på møderne blevet orienteret om status på det igangværende effektmålingspro-

jekt, som bl.a. relaterer sig til regeringens og kommunernes arbejde med at fremme såvel effektive

sagsgange som mere korrekte udbetalinger.

Der er også i styregruppen igangsat et arbejde, som skal munde ud i godkendelsen af et nyt kom-

missorium for årene 2016-2020. Endvidere har der i regi af styrgruppen været drøftet relevante

forhold vedr. Den Fælles Dataenhed, eIndkomst-området samt digitalisering af kontanthjælp.

Der ventes i 2. halvår af 2016 gennemført en ny møderække med fortsat drøftelse af bl.a. effekt-

måling og evaluering af den fælles dataenhed.

5.2. Moderniseringer i rådighedstilsynet som følge af Beskæftigelsesreformen og

Kontanthjælpsreformen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med a-kassernes og kommunernes admi-

nistration af reglerne om rådighed. Formålet med rådighedsreglerne er at sikre, at forsikrede ledi-

ge, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta-

gere kun kan få ydelser, hvis de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder løbende sø-

ger job. A-kasser og jobcentre skal løbende vurdere, om de ledige reelt står til rådighed. Tilsynet

ser dels på jobsøgning og dels på overholdelse af aftaler om deltagelse i samtaler, aktive tilbud

mv.

Som en del af ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og prak-

tikpladser” indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter den 19. august 2016 indgår en

modernisering af rådighedstilsynet.

Det moderniserede rådighedstilsyn vil være databaseret. Tilsynet med jobsøgning vil blive baseret

på data om jobsøgning, som disse er registeret af de ledige i jobloggen. Tilsynet med administrati-

onen i forhold til deltagelsen i den aktive beskæftigelsesindsats baseres på data indberettet af

kommuner og a-kasser.

Tilsynet vil fremover blive baseret på oplysninger om alle jobparate ledige i stedet for en mindre

stikprøve, som det er tilfældet i den nuværende tilrettelæggelse af tilsynet. Når rådighedstilsynet

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

omfatter alle jobparate ledige giver det mulighed for at følge op på uhensigtsmæssig søgeadfærd

eller sanktionspraksis og det bliver mere transparent, standardiseret og effektivt.

Det nuværende stikprøvebaserede rådighedstilsyn vil ophøre, men STAR bevarer muligheden for i

særlige tilfælde at kunne gennemføre stikprøvebaseret tilsyn og der vil fortsat blive udført stikprø-

vekontrol i a-kassernes af a-kassernes revisorer vedrørende sanktionspraksis ved deltagelse i den

aktive beskæftigelsesindsats

Det moderniserede rådighedstilsyn implementeres i faser. Første fase omhandler tilsynet med job-

søgningen hos forsikrede ledige og vil være i kraft i første halvår 2017.

Der vil på baggrund af data i jobloggen blive udarbejdet nøgletal omkring de lediges jobsøgning.

Tallene vil blive udstillet på jobindsats.dk, styrelsen vil overvåge tallene og indgå dialog med a-

kasser med mindre gode resultater og udarbejde halvårlige rapporter om resultaterne.

5.3. Monitorering af a-kassernes administration i forbindelse med udstedelse af PD

U2-dokumenter

Medlemmer af en arbejdsløshedskasse har mulighed for at få udbetalt dagpenge i op til 3 måneder

under jobsøgning i et andet EU/EØS-land. Det er a-kassen, der udsteder tilladelsen (dokument PD

U25), og som udbetaler dagpenge i PD U2-perioden. Udbetalingen registreres i Indkomstregistret

som EØS-dagpenge.

Fra og med 2013 har a-kassen indberettet oplysninger om udstedelse af PD U2 til styrelsen. A-

kassernes indberetning er en væsentlig del af styrelsens samlede vidensgrundlag og offentliggøres

på styrelsens hjemmeside og bidrager dermed til belysning af den del af beskæftigelsespolitikken,

der vedrører de EU-retlige regler. Styrelsen benytter ligeledes tallene til at afgive oplysninger til

Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, som løbende fører

statistik over alle medlemslandenes brug af bl.a. retten til eksport af arbejdsløshedsydelser efter

artikel 64.

Det er derfor vigtigt, at a-kasserne løbende indberetter og opdaterer oplysningerne om udstedelse

af PD U2, og at a-kasserne indberetter korrekte oplysninger om udbetaling af EØS-dagpenge til

Indkomstregistret.

Tabel 12: Udvikling i antallet af udstedte PD U2 – dokumenter

Dokumentperiode påbegyndt

2013

2014

2015

1. halvår 2016

Antal udstedte PD U2 - dokumenter

1.705

1.674

1.633

800

Medlemmet skal under jobsøgningen i et andet EU/EØS-land overholde det pågældende lands

kontrolforanstaltninger om rådighed og selvforskyldt ledighed. I henhold til reglerne i forordning

883/2004 er den udenlandske myndighed forpligtet til at sende en underretning til den danske a-

kasse, hvis medlemmet ikke overholder det pågældende lands kontrolforanstaltninger. Hvis a-

kassen beder om det, er den udenlandske myndighed også forpligtet til at sende en månedlig un-

derretning om, hvorvidt medlemmet overholder kontrolforanstaltningerne.

For at sikre, at a-kasserne har mulighed for at administrere i overensstemmelse med reglerne om

rådighed, er det nødvendigt at få mere præcise oplysninger fra opholdslandene. Fra og med 1.

januar 2015 skal a-kasserne derfor bl.a.:

PD U2-dokument udstedes af a-kassen til et medlem, som ønsker at få udbetalt dagpenge i op til 3 måneder under jobsøgning i et andet EU/EØS-

land.

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

•

registrere alle underretninger fra udenlandske myndigheder, hvor den ledige ikke har over-

holdt det pågældende lands kontrolforanstaltninger. Underretningen sendes af den uden-

landske myndighed til a-kassen på blanket SED U0106.

anmode den udenlandske myndighed om en månedlig opfølgning for at sikre sig, at med-

lemmet lever op til de kontrolforanstaltninger, der er gældende i opholdslandet. Modtagelse

af månedlig opfølgning fra den udenlandske myndighed er dog ikke en betingelse for fortsat

udbetaling af ydelser. A-kassen anmodning sendes til den udenlandske myndighed på

blanket SED U0127.

registrere resultatet af den udenlandske myndigheds rådighedsvurdering. Resultatet sen-

des fra den udenlandske myndighed til a-kassen på blanket SED U0138.

Styrelsens monitorerer løbende a-kassernes administration på området.

Monitoreringen viser:

•

at a-kasserne i størsteparten af indberetningerne til Indkomstregistret har registreret korrekt

udbetaling som EØS-dagpenge.

•

at a-kasserne ikke konsekvent anvender SED U012 for at sikre sig, at medlemmet lever op

til de kontrolforanstaltninger der er gældende i opholdslandet. Det skal bemærkes, at 2015

var et indkøringsår og at a-kasserne forventes fremadrettet at have indrettet administratio-

nen således, at SED U012 altid afsendes.

•

at a-kasserne ikke konsekvent opdaterer indberetningerne til styrelsen.

Styrelsen har på denne baggrund bedt a-kasserne om:

•

at sikre, at indberetning til Indkomstregistret af udbetaling af EØS-dagpenge sker korrekt.

•

at tilrettelægge arbejdsgangen således, at det sikres, at der altid sendes SED U012, når a-

kassen har modtaget besked (SED U0099) fra den udenlandske myndighed om, at med-

lemmet har ladet sig registrere som arbejdssøgende.

•

at tilrettelægge arbejdsgangen således, at det sikres at oplysninger om udstedelse af PD

U2 altid indberettes til styrelsen allerede ved udstedelsen, og at indberetningen løbende

opdateres, således at styrelsen til enhver tid har tidstro data til rådighed.

Styrelsen følger a-kassernes administration på området tæt. Tilsynsrådet vil blive orienteret efter

behov.

5.4. Indberetning af Udenlandske arbejds– og forsikringsperioder, der kan danne

grundlag for udbetaling af en ydelse fra a-kassen.

Udenlandske arbejds– og forsikringsperioder kan danne grundlag for udbetaling af en ydelse fra a-

kassen. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløshedsforsik-

ring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.

A-kasserne har fra 1. januar 2015 registreret brugen af muligheden for at medregne arbejds- og

forsikringsperioder for at opnå ret til en ydelse. A-kasserne registreres arbejdsperioder, uanset om

arbejdsperioden hidrører fra arbejde i eller udenfor EU/EØS og udbetaling af ydelser, der er omfat-

tet af mellemstatslig refusion.

SED U010– Structured Electronic Document. Den udenlandske myndighed sender uopfordret underretning til a-kassen om, at medlemmet ikke

overholder opholdslandets kontrolforanstaltninger.

SED U012 – Structured Electronic Document. A-kassen anmoder den udenlandske myndighed om en månedlig opfølgning på, om medlemmet lever

op til de kontrolforanstaltninger, der er gældende i opholdslandet.

SED U013 – Structured Electronic Document. Den udenlandske myndighed sender, efter modtagelse af SED U012, månedlig opfølgning.

SED U009 –Structured Electronic Document. Den udenlandske myndighed sender besked til a-kassen om, at medlemmet nu er registeret som

arbejdssøgende i opholdslandet.

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

A-kasserne har i 1. halvår 2016 foretaget i alt 161 registreringer af medlemmer, hvor udenlandske

arbejds – og forsikringsperioder har dannet grundlag for udbetaling af en ydelse fra a-kassen.

Tabel 13: Oversigt over medlemmer med dansk statsborgerskab / Øvrige EU/EØS-statsborgerskab / statsborgerskab uden for EU/EØS:

Dansk statsborgerskab

Øvrige EU / EØS statsborgerskab (3 medlemmer med EU-10 statsborgerskab)

Statsborgerskab uden for EU/EØS-landene

Statsborgerskab, antal medlemmer i alt i 2015

2015

307

102

411

1. halvår 2016

143

161

Nøgletallene viser, at:

•

Ca. 89 % er danske statsborgere, der vender tilbage til Danmark efter at have arbejdet i ud-

landet.

•

Ca. 10 % er statsborgere fra øvrige EU/EØS-lande (heraf er ca. 3 % EU-10

re10).

Tabel 14: Oversigt over optjeningsland (det land, hvor arbejde, der danner grundlag for udbetaling af ydelsen, er udført):

Nordiske lande, Færøerne og Grønland

Øvrige EU/EØS (bortset fra de nordiske lande)

EU/EØS samlet

Lande udenfor EU/EØS

Optjeningsland, antal medlemmer i alt i 2015

2015

197

262

149

411

1. halvår 2016

127

288

Nøgletallene viser, at:

•

Ca. 40 % har optjent den medregnede arbejdsperiode i et af de nordiske lande

•

Ca. 30 % har optjent medregnede arbejdsperioder i et andet EU /EØS-land uden for de

nordiske lande.

•

Ca. 25 % har optjent medregnede arbejdsperioder i et land uden for EU /EØS.

Styrelsen følger fremadrettet udviklingen og orienterer Tilsynsrådet efter behov.

5.5. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring

EESSI (Electronic Exchange of Social Security Information) er et kommende IT-system, som skal

hjælpe socialsikringsmyndigheder i hele EU med at udveksle oplysninger hurtigere og mere sikkert

- i overensstemmelse med forordning nr. 883/2004 og nr. 978/2009 om koordinering af social sik-

ring mellem EU/EØS-landene.

Forordningen omfatter ydelser der gives i forbindelse med sygdom, barsel, invaliditet, alderdom,

efterladelse, arbejdsulykker og erhvervssygdomme, dødsfald, arbejdsløshed, efterløn og familie-

ydelser. Kontanthjælp er ikke omfattet, da det ikke er en social sikringsydelse.

Hovedparten af de oplysninger, der udveksles med andre institutioner inden for EU, udveksles i

dag på papir. Med etableringen af EESSI vil de nationale institutioner kunne varetage al kommuni-

kation om grænseoverskridende aktiviteter som vedrører sociale sikring ved hjælp af strukturerede

elektroniske dokumenter, kaldet SED. Det vil bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehand-

ling og sikre, at borgere, der er omfattet af de relevante EU-regler, kan gøre deres rettigheder gæl-

dende så hurtigt og effektivt som muligt.

EESSI vil endvidere kunne bidrage til at afdække omfanget af brug af velfærdsydelser og mulige

fejludbetalinger.

EU 10 omfatter Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Rumænien og Bulgarien

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdet med EESSI i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dels ansvarlig for etablering af det nationale knu-

depunkt, hvorigennem al kommunikation mellem danske institutioner og institutioner i de øvrige

EU-lande vil ske, dels implementering af EESSI inden for de områder, hvor styrelsen har lovgiv-

ningsansvaret.

Begge projekter er sat i gang i løbet af 2015 med henblik på endelig ibrugtagning i løbet af 2018.

5.6. Dagpengereform og tilpasning af tilsynsindsatsen i det nye dagpengesystem

Dagpengereformen

Dagpengekommissionen præsenterede den 19. oktober 2015 sine anbefalinger til et nyt dagpen-

gesystem, og den 22. oktober 2015 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne en

aftale herom - Aftale om et tryggere dagpengesystem. Efterfølgende tiltrådte Det Radikale Venstre

også aftalen.

Folketinget har den 3. juni 2016 vedtaget dagpengereformen, som skal træde fuldt i kraft 1. juli

2017. Med ændringerne følger, at a-kasserne i langt højre grad skal benytte registre, især ind-

komstregisteret, CPR og CVR, som grundlag for udbetalingen af dagpenge. Og a-kassernes admi-

nistration af udbetalingen af dagpenge skal foregå langt mere digitalt og automatiseret, end det

foregår i dag.

Der har været behov for at gentænke den kontrol og tilsyn, som Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering (STAR) efter loven skal gennemføre over for a-kasserne, og en helt ny model for kon-

trol og tilsyn indgår derfor i dagpengereformen.

Der er fastlagt nærmere regler om a-kasserne kontrol og STAR’s tilsyn såvel i dagpengereformlo-

ven som i bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration og bekendtgørelse om

STAR’s tilsyn med a-kassernes administration.

De nye regler om tilsyn og kontrol er offentliggjort 29. juni 2016 og de træder i kraft 1. juli 2017.

Dermed har a-kasserne og STAR 1 år til at tilrettelægge løsningen af kontrolopgaven.

Om kontrolmodellen

Det er meget vigtigt, at kontrollen med udbetalingen sker så tidligt som muligt i udbetalingsproces-

sen. Det forhindrer eller begrænser, at der sker fejludbetaling af ydelser.

Kontrolmodellen bygger på, at kontrollen ligger tidligst mulig i sagsbehandlingen, når en a-kasse

skal afgøre, om et medlem har ret til dagpenge og udbetaler dagpenge. På hvert trin i sagsbehand-

lingen skal a-kassen som minimum foretage en række nærmere fastlagte kontroller, som f.eks. om

der er sket korrekt fradrag i dagengene for arbejde og indtægt, om eventuelle forsørgeroplysninger

er korrekte og om bopæls- og opholdsoplysninger er korrekte.

Data om a-kassernes kontrolindsats og indsatsens resultater i de enkelte a-kasser skal afrapporte-

res til STAR, der i dialog med a-kasserne evaluerer resultaterne og evt. justerer og udmelder nye

kontrolkriterier.

På det grundlag kan STAR og a-kasserne forbedre kontrolmodellen og melde dette tilbage til a-

kasserne. Dette ”feedback loop” er afgørende for en løbende kvalificering og forbedring af kontrol-

modellen.

Et andet væsentligt element i den fremtidige elektroniske kontrol er baseret på, at alle a-kasser

skal have ensartede tællere. En ”tæller” er en konkret oplysning om et medlems rettigheder i dag-

pengesystemet, hvor formålet hermed er at sikre, at alle a-kasser gennemfører udbetalingen af

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

ydelser mv. ens. For hvert enkelt medlem, der modtager ydelser, skal a-kassen løbende indberette

resultatet af det enkelte medlems tællere til STAR. Tælleren er bl.a. oplysningen om datoen for det

enkelte medlems indplacering i dagpengesystemet, det enkelte medlems dagpengesats, medlem-

mets forbrug af ydelser, medlemmets beskæftigelseskonto mv.

For at være sikker på, at den enkelte a-kasses tællere bliver beregnet korrekt, skal a-kasserne

gennemføre testcases før det nye dagpengesystem træder i kraft, og når der senere sker ændrin-

ger, fx at a-kassen går over til et nyt it-system. Resultatet af disse tests skal afrapporteres til

STAR.

A-kassernes rolle i kontrollen

I kontrollen ligger mange af de sagsbehandlingsskridt, som a-kasserne allerede i dag foretager,

når de udbetaler dagpenge. Den fremadrettede kontrol vil derfor komme til at indgå som en inte-

greret del af a-kassens it-baserede sagsbehandling.

Den store forskel til i dag er, at der vil være faste kontrolpunkter, som alle a-kasser eller a-kassens

it-systemer skal gennemføre hver gang. På den måde vil alle a-kasser gennemføre den samme

ensartede kontrol på nogle udvalgte punkter. A-kassernes it-systemer skal indrettes således, at de

gennemførte kontroller bliver registret automatisk og at oplysningerne om kontrollen automatisk og

digitalt bliver afrapporteret til STAR.

Som eksempler på kontrollen kan nævnes:

Et medlem søger om dagpenge, og på ledighedserklæringen har medlemmet oplyst, at han ved

siden af sit arbejde har været køreskolelærer. Sådan en oplysning skal a-kassen altid kontrollere,

og med den nye kontrolmodel skal kassen registrere, 1) at der var en oplysning, der skulle kontrol-

leres, 2) at den blev kontrolleret og 3) hvad resultatet af kontrollen er.

Et medlem har på månedskortet oplyst om arbejde for en ny arbejdsgiver. Sådan en oplysning skal

a-kassens altid kontrollere, og med den nye kontrolmodel skal kassen registrere, 1) at der var en

oplysning, der skulle kontrolleres, 2) at den blev kontrolleret og 3) hvad resultatet af kontrollen er.

Udviklingen af kontrolmodellen sker i samarbejde med a-kasserne

Kontrolmodellen skal virke fra 1. juli 2017, og arbejdet med at udvikle og implementere modellen er

godt i gang.

STAR har udpeget på et antal kontrolspor og hertil hvilke oplysninger der efter loven skal være

opfyldt for, at et medlem har ret til ydelser mv.

I samarbejde med a-kasserne skal der i efteråret 2016 tilrettelægges helt nøjagtigt, hvilke oplys-

ninger/data, der skal indgå i kontrollen, hvor data skal komme fra og hvordan de skal gives videre

fra a-kasserne til STAR. I tiden frem til efterårsferien 2016 skal der udarbejdes en drejebog for kon-

trol og tilsyn.

I Statusrapporten for 2016 vil Tilsynsrådet blive orienteret om tilrettelæggelsen af det fremtidige

tilsyn.

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6. Rigsrevisionsundersøgelser

Rigsrevisionen gennemfører løbende særskilte undersøgelser af udvalgte udgiftsområder, hvor

kommunerne eller a-kasserne modtager refusion fra staten. I første halvår af 2016 har Rigsrevisio-

nen afgivet en beretning på Beskæftigelsesministeriets område vedrørende Beskæftigelsesmini-

steriets implementering af reformer.

6.1. Afgivne beretninger i 2016

I 2016 har Rigsrevisionen afgivet følgende beretninger på Beskæftigelsesministeriets område:

•

Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer (nr. 14/2015)

6.1.1. Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer

Rigsrevisionen tog i juni 2015 initiativ til undersøgelsen og afgav beretning i marts 2016. Beretnin-

gen omhandler Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer, og Rigsrevisionen har un-

dersøgt, om ministeriet i tilstrækkelig grad har sikret rammerne for kommunernes implementering

af tre reformer. Disse er førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedag-

pengereformen.

Beretningens fokus er på Beskæftigelsesministeriets anvendelse af virkemidler, sikring af et admi-

nistrativt grundlag samt it-understøttelse i forhold til implementering af reformerne.

Beretningen vurderer i sin hovedkonklusion, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad

har sikret rammerne for kommunernes implementering af de undersøgte reformer.

Rigsrevisionens undersøgelse viser endvidere, at kommunerne vurderer, at de virkemidler, som

ministeriet har anvendt i implementeringen, overvejende har fremmet deres arbejde, men også at

de vigtigste virkemidler ikke har været klar i god tid før reformernes ikrafttræden. Således bemær-

ker Rigsrevisionen, at tidspunktet for udstedelsen af bekendtgørelser og vejledninger ikke har levet

op til Justitsministeriets anbefalede praksis, og Rigsrevisionen finder ikke indsatsen på vejled-

nings- og bekendtgørelsesområdet tilfredsstillende.

Det fremgår af beretningen, at ministeriet har taget initiativer til at understøtte, at de kommunale it-

systemer bliver klar til drift, når reformer træder i kraft, men initiativerne har vist sig ikke at være

tilstrækkelige. Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør gennemføre systematiske undersøgelser af

de fejl, der opstår, når systemerne går i drift.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet først meget sent sør-

gede for et sikkert grundlag for kommunernes udmøntning af reformerne i praksis. Samtidig finder

Statsrevisorerne ikke tidspunkterne for offentliggørelse af en række bekendtgørelser og vejlednin-

ger samt rammerne for de kommunale it-systemer tilfredsstillende.

6.2. Opfølgning på beretninger

Rigsrevisionen følger op på de tidligere afgivne beretninger, hvor Rigsrevisionen ønsker at sikre, at

de tiltag, som ministeren præsenterer i ministerredegørelsen, imødekommer de påpegede kritik-

punkter. Dette udmønter sig i et eller flere opfølgningsnotater til Statsrevisorerne, indtil Rigsrevisi-

onen er betrygget om, at der er taget hånd om kritikken. I det første halvår af 2016 har Rigsrevisio-

nen afgivet opfølgningsnotater til Statsrevisorerne på nedenstående beretninger:

•

Satspuljen (17/2014)

Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde (12/2013)

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

•

Etablering af Udbetaling Danmark (5/2012)

Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer (14/2015)

Endvidere følges der indledningsvist op på udviklingen vedr. hhv. beretningen om samarbejde mel-

lem kommunerne og Udbetaling Danmark (13/2014) samt beretningen om ansøgningspuljer med

afgrænset ansøgerkreds (21/2014), som Rigsrevision fulgte op på i hhv. september og december

2015.

6.2.1. Samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark

Rigsrevisionens undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark er til

dels en opfølgning på Rigsrevisionens tidligere beretning om etableringen af Udbetaling Danmark

fra 2013.

Beretningen beskæftiger sig med samarbejdet om to opgaver, dels samarbejde om vejledning af

og bistand til borgere, dels samarbejde om kontrol af udbetalte ydelser. Beretningens hovedkon-

klusioner peger bl.a. på følgende:

•

Rigsrevisionen vurderer, at kommunerne og Udbetaling Danmark generelt har sikret et ef-

fektivt samarbejde om vejledning af og bistand til borgerne, men at der endnu ikke er viden

om borgernes tilfredshed med den vejledning og bistand, som de får.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der – 2 år efter etableringen af Udbetaling

Danmark – fortsat ikke er etableret et effektivt samarbejde med kommunerne om kontrol af

udbetalte sociale ydelser.

Beretningen blev afgivet i maj 2015 og er behandlet af Statsrevisorerne. Beskæftigelsesministeren

afgav i d. 3. september sin ministerredegørelse til Statsrevisorerne, hvor ministeren blandt andet

beskriver følgende tiltag til at forbedre samarbejdet med kommunerne om kontrol af udbetalte

ydelser:

•

Udbetaling Danmark vil i 3. kvartal 2015 udføre en brugertilfredshedsundersøgelse blandt

de borgere, som henvender sig til Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark vil i den kommende tid arbejde for mere forpligtende samarbejdsafta-

ler med kommunerne på baggrund af en styrket hjemmel fra april 2015.

Udbetaling Danmark har etableret en dataenhed, der er ansvarlig for at registersamkøre

data fra kommunerne og servicere kommunerne med oplysninger om sager med risiko for

fejl eller snyd.

Rigsrevisionen har i notat af 29. september 2015 oplyst fortsat at ville følge udviklingen vedr. hen-

holdsvis kommunernes og Udbetaling Danmarks arbejde med etablering af en fælles ramme for

kontrol af udbetalte sociale ydelser samt arbejdet med at indgå forpligtende aftaler med KL om et

mere effektivt samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om kontrol af udbetalte

sociale ydelser.

6.2.2. Ansøgningspuljer med afgrænset ansøgerkreds

Rigsrevisionen tog på opfordring fra Statsrevisorerne initiativ til undersøgelsen i december 2014,

og afgav beretning d. 19. august 2015. Undersøgelsen går på tværs af alle ministerier og særligt

Finansministeriet tillægges en central rolle, da ministeriet har en koordinerende rolle.

Rigsrevisionen har kortlagt, at der samlet set findes godt 300 ansøgningspuljer med begrænset

ansøgerkreds – enten fordi puljens ansøgerkreds er administrativt begrænset, eller fordi ansøger-

puljen annonceres med meget kort ansøgningsfrist eller slet ikke annonceres. På Beskæftigelses-

ministeriets område har Rigsrevisionen identificeret 5 puljer med afgrænset ansøgerkreds, hvoraf

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

en enkelt betegnet som uhensigtsmæssigt afgrænset. Det skyldes en meget kort ansøgningsfrist til

kommunerne på 14 dage.

Overordnet set findes Rigsrevisionen det problematisk, at der ikke er et samlet overblik over sta-

tens ansøgningspuljer. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at:

•

det i flere tilfælde ikke er muligt at dokumentere grundlaget for den administrative afgræns-

ning af ansøgerkredsen

ca. en femtedel af alle ansøgningspuljer ikke annonceres

det i mange tilfælde er tvivlsomt, om ministerierne lever op til principperne for god tilskuds-

forvaltning, når ansøgningspuljerne afgrænses administrativt.

Rigsrevisionen henstiller til, at Finansministeriet overvejer, hvordan der kan skabes et samlet over-

blik over statens tilskudspuljer ved fx at justere ”Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning”, mht.

regler og praksis for god tilskudsforvaltning. Rigsrevisionen foreslår endvidere, at Finansministeriet

etablerer en fællesstatslig puljeportal. I forlængelse heraf er det besluttet, at Moderniseringsstyrel-

sen, i samarbejde med ressortministerierne, skal implementere en fællesstatslig puljeportal.

Der er i Beskæftigelsesministeriet fortsat opmærksomhed på, at det, i tilfælde,

hvor det er nødvendigt at foretage en afgrænsning af ansøgerkredsen, sikres, at de forvaltningsret-

lige grundprincipper overholdes, samt at der sikres dokumentation for afgrænsningen.

6.2.3. Satspuljen

Rigsrevisionen tog initiativ til undersøgelsen i oktober 2014 og afgav beretning til Statsrevisorerne

d. 24. juni 2015. Beretningen er hovedsageligt rettet mod Finansministeriet og deres overordnede

forvaltning af satspuljen, og omfatter derudover Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, da ministeri-

erne forvalter store dele af satspuljemidlerne.

For Beskæftigelsesministeriets vedkommende er fokus for beretningen, om ministeriets forvaltning

af satspuljen er gennemsigtig i forhold til, hvad satspuljen anvendes til, og om der er tilstrækkelig

opfølgning på anvendelsen af midlerne. Beskæftigelsesministeriet varetager ca. 13 pct. af satspul-

jemidlerne.

Rigsrevisionen peger i beretningens hovedkonklusioner på, at:

•

Forvaltningen af satspuljemidler er unødig kompliceret og bureaukratisk.

Det samlede overblik over anvendelsen af midlerne er mangelfuld og der ikke tages stilling

til, om midlerne anvendes til forbedring af vilkårene for overførselsindkomstgrupper og sva-

ge grupper.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Finansministeriets arbejde med satspuljen, herunder særligt med

henblik på iværksættelse af de fornødne initiativer for at evaluere, om satspuljen samlet set indfrier

formålet om at forbedre vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Dette ar-

bejde forventes Beskæftigelsesministeriet at bidrage positivt til.

Beskæftigelsesministeren afgav d. 2. december 2015 sin redegørelse, som betonede arbejdet ved-

rørende en tværministeriel taskforce nedsat i 2014, der har udarbejdet nogle konkrete anbefalinger

til forbedring af forvaltningen af satspuljen. De pågældende anbefalinger, som Finansministeriet

står i spidsen for arbejdet med, vurderes i redegørelsen at kunne imødegå de fremførte kritikpunk-

ter.

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

Rigsrevisionen konkluderer i notat af 8. januar 2016 fortsat at ville følge udviklingen på en række

punkter, herunder bl.a. de involverede ministeriers initiativer for at evaluere, om satspuljen samlet

set indfrier formålet om at forbedre vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.

Sagen er blevet optaget i Endelig betænkning 2014 som fortsat sag.

6.2.4. Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

Rigsrevisionen afgav i februar 2014 beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeld-

te tilbage i arbejde, og på baggrund af beskæftigelsesministerens redegørelse afgav Rigsrevisio-

nen i maj samme år et opfølgningsnotat.

Notatet er baseret på ministerredegørelsen og konkluderer, at Rigsrevisionen fortsat vil følge ud-

viklingen på implementeringen af initiativer til at øge andelen af sygedagpengemodtagere, der

overgår til beskæftigelse, herunder:

•

den nye opfølgningsmodel på sygedagpengeområdet

kravet om, at sygemeldte skal have været til læge inden første opfølgningssamtale

brugen af fast track-ordningen.

I foråret 2016 har Statsrevisorerne behandlet et nyt opfølgningsnotat om de tre opfølgningspunk-

ter, hvor Rigsrevisionen konstaterer, at Beskæftigelsesministeriets initiativer er iværksat som lovet,

og at der er opnået de resultater, som var forudsat. På den baggrund indstillede Rigsrevisionen til,

at undersøgelsen kunne afsluttes. Statsrevisorerne tilsluttede sig denne indstilling.

6.2.5. Etablering af Udbetaling Danmark

Rigsrevisionens undersøgelse af etablering af Udbetaling Danmark har haft det formål at kortlæg-

ge og vurdere, om det daværende social- og integrationsministerium samt Udbetaling Danmark

bidrager til at sikre en tilfredsstillende forvaltning af Udbetaling Danmarks myndighedsområde og

en tilfredsstillende service til borgere.

Beretningens hovedkonklusioner peger på en række forhold, herunder:

•

I forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark er der gennemført et omfattende

forarbejde, herunder vedrørende ny lovgivning, opdeling af forvaltningsopgaver mellem

kommuner og Udbetaling Danmark samt opbygning og bemanding af Udbetaling Danmarks

centre.

Der er fortsat udfordringer og risici forbundet med konstruktionen, hvilket bl.a. stiller store

krav til samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark.

Det er væsentligt, at man som borger oplever en service, som er tilfredsstillende og som

minimum på samme niveau som før Udbetaling Danmarks etablering, ligesom borgere med

behov for personlig betjening får støtte i nødvendigt omfang.

Ministeriet anbefales i sit tilsyn med Udbetaling Danmark at følge op på tilfredshedsmålin-

ger blandt borgere, som berøres af ændringer på sagsområderne.

•

Beretningen blev afgivet i januar 2013 og er behandlet af Statsrevisorerne den 30. januar 2013.

Den 6. juni 2013 afgav den daværende social- og integrationsminister en redegørelse for, hvilke

initiativer ministeriet ville tage for at imødekomme kritikpunkterne fra Rigsrevisionen og Statsrevi-

sorerne. Ministeren pegede bl.a. på følgende initiativer:

•

Tilfredshedsmålinger i kommunerne samt benchmarking af Udbetaling Danmarks service i

forhold til andre myndigheders service.

Bestyrelsen for Udbetaling Danmark vil have fokus på samarbejdet mellem kommunerne

og Udbetaling Danmark og har udviklet konkrete instrumenter til opfølgning på, om samar-

Tilsyn 1. halvår 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2016, fra beskæftigelsesministeren

•

bejdet er tilfredsstillende, samt om Udbetaling Danmark leverer en effektiv sagsbehandling

og en tilfredsstillende borgerservice.

Udarbejdelse af en manual indeholdende beskrivelse af sagsgange mv. i relation til tilsynet

af Udbetaling Danmark.

Rigsrevisionen oplyste i det efterfølgende opfølgningsnotat af 25. juni 2013 fortsat at ville følge

udviklingen på en række punkter, som også fremgik af Statsrevisorernes tidligere fremførte be-

mærkninger:

•

Om den økonomiske effektiviseringsgevinst realiseres.

Om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark fungerer tilfredsstillende, fx

vedrørende omfanget af den hjælp og vejledning, kommunerne fortsat skal yde borgerne.

Om borgerne oplever en tilfredsstillende service og mindst samme serviceniveau som før

etableringen af Udbetaling Danmark.

Om Social- og Integrationsministeriet har etablereret et effektivt og aktivt overordnet tilsyn.

Punkt 2 ovenfor er efterfølgende blevet behandlet i beretning om samarbejdet mellem kommuner-

ne og Udbetaling Danmark, mens de resterende tre punkter er blevet fulgt op i et nyt notat fra

Rigsrevisionen den 13. maj 2016, hvori det konkluderes, at sagen kan afsluttes. Efterfølgende har

Statsrevisorerne den 25. maj 2016 tilsluttet sig Rigsrevisionens indstilling.

6.2.6. Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer

Jf. afsnit 6.1.1 afgav Rigsrevisionen i marts 2016 en beretning til Statsrevisorerne om Beskæftigel-

sesministeriets implementering af reformer. I forlængelse heraf har beskæftigelsesministeren afgi-

vet en redegørelse vedr. de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen og Statsrevisorer-

nes bemærkninger har givet anledning til. I redegørelsen beskrives bl.a. følgende initiativer:

•

Styrkelse af informations- og vejledningsarbejdet i form af reformhjemmesider

•

Tiltag til at forbedre understøttelsen af testprocesserne i Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering og hos de kommunale it-leverandører

•

Standardfrist på 15 arbejdsdage for besvarelse af kommunale henvendelser

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen vedr. Beskæftigelsesministeriets indsats for at sikre

følgende:

•

At bekendtgørelser og vejledninger er klar i god tid før reformers ikrafttræden.

At rammerne for de kommunale it-systemer er klar til tiden og tilrettet nye krav i lovgivnin-

gen.

At kommunerne får en god service, når de retter henvendelse til ministeriet.

Tilsyn 1. halvår 2016