Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 276
Offentligt
1773627_0001.png
Til
Arbejdstilsynet
Dokumenttype
Rapport
Dato
December 2016
TEKNIK OG ULYKKER
DATAANALYSE OG KORT-
LÆGNING AF VIDEN
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
Indhold
1.
2.
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
4.
4.1
4.2
5.
Introduktion
Udvikling i Arbejdsulykke ved anvendelse af tekniske hjælpemidler 2010-2015
Faktorer Der påvirker forekomst og alvorlighed af arbejdsulykker med teknik
Tekniktype
Branchegruppe
Jobgruppe
Demografi
Manglende registrering af tekniske hjælpemidler
Karakteristika for ulykker med uoplyste teknisk hjælpemiddel
Fritekstsøgning i
Bilag: Suplerende figurer
1
1
3
3
4
6
7
8
8
9
12
Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
www.ramboll.dk
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
1773627_0003.png
Dataanalyse, teknik og ulykker
–
Kortlægning af viden
s. 1
1.
INTRODUKTION
Følgende rapport beskriver resultaterne af en dataanalyse af anmeldte arbejdsulykker ved an-
vendelse af tekniske hjælpemidler. Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Consulting
for Arbejdstilsynet. Analysen er basseret på udtræk fra Arbejdstilsynets ulykkesregister, som
dækker samtlige anmeldte ulykker, hvor et teknisk hjælpemiddel er registreret. Analysen tager
udgangspunkt i anmeldte arbejdsulykker i perioden fra 2010 til 2015. Formålet med analysen er
at kortlægge de hyppigste og mest alvorlige arbejdsulykker ved afvendelse teknik. Der er ikke
speciel fokus på arbejdsulykker med dødelig udgang. Primært fokus er mindre alvorlige arbejds-
ulykker, samt alvorlige arbejdsulykker ved anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Rapporten er opdelt i seks kapitler. I det første kapitel undersøges udviklingen i arbejdsulykker
ved anvendelse af teknik. I det følgende kapitel kortlægges forhold som kendetegner disse ulyk-
ker. Dette kapitel er opdelt i fire afsnit, der fokuserer på hhv. tekniktype, branche, jobgrupper og
demografiske karakteristika for den tilskadekomne. Det sidste kapital omhandler manglende an-
meldelse af tekniske hjælpemidler og muligheden for at afdække disse ved hjælp af fritekstsøg-
ning.
2.
UDVIKLING I ARBEJDSULYKKE VED ANVENDELSE AF TEKNI-
SKE HJÆLPEMIDLER 2010-2015
I 2015 var der samlet anmeldt 7.034 arbejdsulykker ved anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Heraf var 19,3 pct. eller 1.361 registeret som alvorlige arbejdsulykker, dvs. ulykker der medfører
en arbejdsudygtighed på mindst 21 dage.
Sammenlignet med 2010, er det samlede antal anmeldte arbejdsulykker faldet med 532 arbejds-
ulykker, svarende til 7,0 pct. Faldet skyldes hovedsageligt et fald i de mindre alvorlige ulykker
dvs. arbejdsulykker med et forventet fravær på under 21 dage, hvilke udgør hele 94 pct. af fal-
det. Mellem 2010 og 2015 er antallet af alvorlige ulykker, således kun faldet med 33 arbejds-
ulykker svarende til 2,5 pct.
Figur 1:
Udvikling i anmeldte arbejdsulykker, 2010-2015
10
Antal arbejdsulykker
(1.000)
Mindre alvorlige arbejdsulykker
8
6
4
2
0
1,39
2010
1,53
2011
1,57
2012
1,33
2013
1,29
2014
1,36
2015
6,17
6,37
6,38
5,46
5,53
5,67
Alvorlige arbejdsulykker
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Udviklingen i arbejdsulykkerne er ikke kontinuert over perioden. Således kan vi af
Figur 1
se, at
det samlede antal af arbejdsulykker mellem 2010 og 2012 stiger med 5 pct., mens de alvorlige
ulykker i samme periode har en stigning på godt 12 pct. I 2013 ses derimod et drastisk fald i
antal anmeldte arbejdsulykker med teknik. Det samlede antal anmeldelser falder i 2013 med hele
1.154 arbejdsulykker svarende til 15 pct. Faldet i alvorlige og mindre alvorlige ulykker er ens.
Perioden før 2013 kan dog ikke direkte sammenlignes med de efterfølgende år, da Arbejdstilsy-
net i 2013 ændrede registreringspraksis, da man gik fra registrering på papir til et digitalt sy-
stem.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
1773627_0004.png
Dataanalyse, teknik og ulykker
–
Kortlægning af viden
s. 2
Fra 2013 til 2015 stiger antallet af ulykker igen med samlet 242 arbejdsulykker svarende 3,6 pct.
Stigninger er størst blandt de mindre alvorlige ulykker som stiger med knap 4 pct. imod 2,5 pct.
for de alvorlige ulykker. Samlet kan vi således se, at der over hele perioden (på nær i 2013) er
en stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker ved anvendelse af teknisk hjælpemidler. Stig-
ningen er relativt ens for alvorlige og mindre alvorlige ulykker, således ses at andelen af alvorlige
arbejdsulykker er relativt stabil og ligger mellem 18 og 20 pct. årligt.
En anden måde at betragte udviklingen i graden af alvorlighed af de anmeldte arbejdsulykker, er
at se på det forvendte fravær, som forårsages af ulykkerne. Den anvendte metode til beregning
af det forventede arbejdsfravær (arbejdsudygtighed) er beskrevet i
Boks 1.
Boks 1:
Beregning af forventet arbejdsudygtighed (-fravær)
Ved anmeldelse af en arbejdsulykke er angives den forventede uarbejdsdygtighed, som ulykken med-
fører. Der er i alt muligt at vælge mellem 9 kategorier uarbejdsdygtighed, fra
1-3 dage
til
dødelig
udgang.
For hver af disse kategorier er der tillagt en vægt svarende til middelværdier af de to græn-
seværdier, som definerer kategorien (fra 2 til 273 dage).
Dødelig udgang
er sat til 365 dage. Vægten
for ulykker med uoplyst arbejdsudygtighed er sat til 19,3 dage, hvilket svaret til den vægtede gen-
nemsnit for de resterende ulykker.
På baggrund af vægtene omregnes det forventede uarbejdsdygtighed til årsværk ved at dividere med
365 dage.
Figur 2
præsenterer udviklingen i anmeldte arbejdsulykker ved anvendelse af tekniske hjælpe-
midler, målt som samlet forventet arbejdsfravær i antal årsværk. Her kan vi se, at det forventede
arbejdsfravær, som følge af de anmeldte arbejdsulykker, samlet udgør 374 årsværk. Det ses
desuden at godt 70 pct. af det samlede fravær skyldes alvorlige ulykker, som til sammenligning
kun udgør 20 pct. af det samlede antal ulykker.
Mellem 2010 og 2015 falder det samlede fravær med 24 årsværk svarende til 6 pct. Faldet kan
dog igen tilskrives ændringen fra 2012 og 2013, og skyldes derfor sandsynligvis det databrud
som følger af implementering af det digitale anmeldelsessystem i 2013. I årene 2010-2012 og
2013-2015 stiger det forventede fravær med hhv. 10 og 8 pct. I perioden 2010-2012 ser vi en
større stigning i fraværet som følge af de alvorlige ulykker, mens stigningen i 2013-2015 er høje-
re for fraværet fra mindre alvorlige arbejdsulykker.
Figur 2:
Forventet arbejdsudygtighed i antal
årsværk,
2010-2015
5
Forv. arbejdsudygtighed
(100 årsværk)
4
1,25
3
2
2,73
1
0
2010
2011
2012
2,91
3,15
1,27
Mindre alvorlige arbejdsulykker
Alvorlige arbejdsulykker
1,21
0,97
1,04
1,09
2,49
2,56
2,65
2013
2014
2015
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Mens det absolutte antal af anmeldte arbejdsulykker giver et godt billede af omfanget af arbejds-
ulykker, er risikoen for arbejdsulykker bedst belyst ved hjælp af
ulykkesincidens,
som angiver
den relative forekomst af arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede.
Figur 3
viser udviklingen i ulykkesincidens målt som hhv. forekomst of ulykker pr. 10.000 be-
skæftigede og forventet fravær i årsværk pr. 100.000 beskæftigede. Her fremgår det at ulykke-
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
1773627_0005.png
Dataanalyse, teknik og ulykker
–
Kortlægning af viden
s. 3
sincidensen er næsten uændret mellem 2015 og 2010, og udgør i begge godt 26 ulykker pr.
10.000 beskæftigede svarende til et forventet fravær på 14 årsværk pr. 100.000 beskæftigede.
Hvis vi dog igen ses bort fra ændringen 2012 og 2013, ses et stigning incidensen på 10 pct. og 4
pct. i hhv. 2010-2012 og 2013-2015. Denne stigning er endnu højere, når vi ser på det forvente-
de fravær. Her er stigningen hhv. 15 pct. og 9 pct.
Figur 3:
Udvikling i ulykkesincidens målt ift. antal ulykker og forventet arbejdsudygtighed, 2010-2015
40
35
Ulykkesincidens
30
25
20
15
10
5
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Incidens (ulykker pr. 10.000 besk.)
Incidens (forv. arbejdsudygtighed/ årsværk pr. 100.000 besk.)
29,0
29,4
25,2
16,1
12,8
13,4
25,4
26,1
26,6
14,0
15,3
13,9
3.
FAKTORER DER PÅVIRKER FOREKOMST OG ALVORLIGHED
AF ARBEJDSULYKKER MED TEKNIK
Følgende kapitel har til formål at identificere de faktorer, der har en indflydelse på hyppighed og
alvorlighed af arbejdsulykker ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Grundet ændring i regi-
streringspraksis mellem 2012 og 2013 er den følgende analyse basseret på perioden 2013-2015,
da den sammenligning med årerne før ikke er meningsfuld.
3.1
Tekniktype
De højeste antal af arbejdsulykker sker i forbindelse med anvendelse af ikke-motoriseret hånd-
værktøj, efterfuldt af håndværktøj med uoplyst motorisering. Disse to teknikgrupper udgør hhv.
23 og 19 pct. af arbejdsulykker med teknik, men kun hhv. 18 og 16 pct. af det forventede ar-
bejdsfravær. Ulykker med håndværktøj er således meget hyppige, men mindre alvorlige ift. ar-
bejdsudygtighed.
I modsætning sker kun 7 og 10 pct. af arbejdsulykkerne ved anvendelse af hhv.
stiger, stilladser
mv.
og
mobile maskiner,
mens at disse ulykker hver udgør knap 12 pct. af arbejdsfraværet. Dis-
se ulykker er således mindre hyppige, men mere alvorlige.
Figur 4:
Fordeling af anmeldte ulykker på tekniske hjælpemidler (14-gruppering), sum 2013-2015
Antal arbejdsulykker
22,8
18,6
17,8
10,3
10,0
9,3
7,0
Forventet arbejdsudygtighed (årsværk)
17,7
0%
10%
16,4
20%
30%
17,4
40%
50%
11,7
60%
12,5
70%
8,6
80%
11,7
E Håndværktøj mv.
C Hejs, løft og byggeelevator
H Stiger. stilladser mv.
F Håndværktøj una
B Mobile maskiner
Andet
90% 100%
Andel (pct.)
A Stationære maskiner
D Håndmaskiner
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
De hyppigeste arbejdsulykke finder vi ved anvendelse af
knive.
Dette fremgår af
Figur 5,
der
viser en oversigt over de fem tekniske hjælpemidler med hvilke, der er flest anmeldte
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
1773627_0006.png
Dataanalyse, teknik og ulykker
–
Kortlægning af viden
s. 4
arbejdsulykker. I perioden 2012-2015 er der anmeldt 1.787 arbejdsulykker ved anvendelse af
knive, dette svarer til knap 9 pct. af alle arbejdsulykker med teknik i perioden. Af disse
arbejdsulykker er kun 9 pct. alvorlige (forventes at medfører mindst 21 fraværsdage), hvilket er
halvdelen af den tilsvarende andel samtlige teknikker samlet.
Ulykker ved anvendelse af
løftevogne
og
tranportable stiger, stigeskamler
tager anden og tredje
plads med hhv. 5,5 og 4 pct. af alle arbejdsulykker.
Figur 5:
Top 5 tekniske hjælpemidler (detaljeret) med flest anmeldte arbejdsulykker, 2013-2015
060202 Knive, slagteknive, papirskærere
110402 Løftevogne
020301 Transportable stiger, stigeskamler
069900 Andet ikke-motoriseret håndværktøj til andet
arbejde, som ikke er anført her
1,7
2,5
2,5
1,6
5,6
5,5
5,8
5
8,8
16,2
Alvorlige
arbejdsulykker
Mindre alvorlige
arbejdsulykker
10
15
20
Antal arbejdsulykker (100)
080500 Håndværktøj uden oplysninger om dets
1,2
motorisering - til boring, drejning, skruning
0
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
3.2
Branchegruppe
Det højeste antal arbejdsulykker med teknik finder vi inden for
industri og forsyningsbranchen,
der står for 34 pct. af alle arbejdsulykker i perioden 2013-2015. Denne branche står derimod for
kun 26,5 pct. af det forventede fravær. Således er ulykker i denne branchegruppe hyppige, men
mindre alvorlige. I modsætning hertil står
bygge og anlæg
for 21,5 pct. af de samlede arbejds-
ulykkerne, men 25,5 pct. af det forventede arbejdsfravær. Samme tendens finder vi i
landbrug,
der men lidt over 3 pct. af alle arbejdsulykker, står for 6,4 pct. af det forventer fravær.
Figur 6:
Fordeling af anmeldte ulykker på branche (AT10-gruppering), 2013-2015
Antal arbejdsulykker
Forventet
arbejdsudygtighed
(årsværk)
33,9
21,5
16,5
7,3
5,0 3 3
9,2
26,5
25,5
40%
03 - Bygge og anlæg
05 - Transport
Andet og uoplyst
15,8
7,9
6,5
6,4 3
9,0
0%
20%
02 - Industri og forsyning
06 - Kontor og kommunikation
07 - Socialområdet
60%
80%
04 - Detail og service
01 - Landbrug
100%
Andel (pct.)
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
På det mere detaljerede brancheniveau (AT36-gruppering) finder vi flest arbejdsulykker inden for
metal og maskine.
Dette fremgår af Figur 7. Her finder vi samlet 2.514 ulykker fra 2013 til 2015,
hvilket svaret til 12 pct. af alle arbejdsulykker. Kun knap 15 pct. af ulykkerne i denne branche
forventes dog at medføre mere end 21 fraværsdage.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
1773627_0007.png
Dataanalyse, teknik og ulykker
–
Kortlægning af viden
s. 5
Figur 7:
Top-5 brancher (AT36-gruppering) med flest anmeldte arbejdsulykker, 2013-2015
10 Metal og maskiner
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
03 Færdiggørelse af byggeri
17 Kontor
05 Engros
0
3,7
5,6
3,4
2,8
2,6
5
12,3
10,8
8,5
10
21,4
18,6
Alvorlige arbejdsulykker
Mindre alvorlige arbejdsulykker
15
20
25
30
Antal arbejdsulykker (100)
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Vi finder betydelig variation i fordelingen af de tekniske hjælpemidler brugt ved arbejdsulykker
på tværs af branchegrupper. I
Tabel 1
ses fordelingen af teknik brugt ved arbejdsulykker for de ti
brancher med flest arbejdsulykker. Det fremgår heraf, at arbejdsulykker ved anvendelse af
stati-
onære maskiner
udgør hhv. 40 og 30 pct. af antallet af arbejdsulykker i branchegrupperne
plast,
glas og beton
samt
metal og maskiner.
I brancherne
opførelse og nedrivning
samt
færdiggørelse
af byggeri
finder vi derimod at hhv. 60 og 70 pct. af arbejdsulykkerne sker ved anvendelse af
håndværktøj (motoriseret/ ikke-motoriseret).
Tabel 1:
Fordeling af ulykker på teknik på tværs af top-10 brancher (AT36) med flest arbejdsulykker
10 Metal og maskiner
02 Opførelse og nedrivning
03 Færdiggørelse af byggeri
17 Kontor
05 Engros
04 Butikker
29 Transport af gods
19 Slagterier
11 Plast, glas og beton
18 Landbrug, skovbrug mm.
Alle brancher
A Statio-
nære
maskiner
29,6
5,8
5,1
12,4
15,5
10,4
5,8
22,7
39,7
12,7
17,8
B Mobile
maski-
ner
3,9
9,6
5,0
14,8
10,3
5,1
24,6
1,8
7,3
28,3
10,0
C Hejs,
løft, byg-
geelevator
10,8
3,2
2,6
9,3
24,9
15,8
40,1
14,2
8,5
3,3
10,3
D Hånd-
maskiner
10,2
13,1
11,5
11,0
6,4
7,4
3,2
6,6
5,4
10,5
9,3
E Hånd-
værk mv
16,2
20,0
26,5
21,7
16,4
30,2
8,4
46,2
14,6
16,4
22,8
F Hånd-
værk una
24,9
27,3
31,9
18,4
15,1
15,4
4,5
4,4
18,6
24,4
18,6
Andet
4,3
21,0
17,3
12,3
11,4
15,5
13,4
4,1
5,9
4,4
11,2
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Figur 8
viser fordelingen af arbejdsulykker inden for de fem mest ulykkestunge brancher (AT36)
opdelt på skademåde. For branchen
metal og maskiner
er 23 pct. af arbejdsulykkerne påtaget
som følge af kollision med genstande i bevægelse, mens 20 pct. af skaderne er påtaget som føl-
ge af skademåden
klemt eller mast.
Blandt ulykker inden for
opførelse og nedrivning af byggeri
skyldes godt en tredjedel kontakter med skarpe, spidse, grove eller ru genstande, mens 22 pct.
skyldes fald og stød.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
1773627_0008.png
Dataanalyse, teknik og ulykker
–
Kortlægning af viden
s. 6
Figur 8:
Fordeling af ulykker på skademåde (6-gruppering) for top-5 ulykkestunge brancher (AT36)
10 Metal og maskiner
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
03 Færdiggørelse af byggeri
17 Kontor
05 Engros
0%
9,5
22,4
20,0
19,7
18,6
22,6
16,6
13,1
15,5
19,7
20%
40%
25,2
33,1
31,4
22,9
20,0
60%
19,5
6,6
6,4
10,5
17,8
12,2
11,9
15,3
22,0
14,4
8,0
8,5
10,5
7,3
7,2
01 Akut/kortvarig kontakt med elspænding, mm.
03 Kollision med genstand/person i bevægelse
05 Klemt eller mast
99 Andet eller ukendt
02 Fald og stød
04 Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand
06 Akut overbelastning
80%
100%
Andel arbejdsulykker
(pct.)
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
3.3
Jobgruppe
Beskæftigede indenfor
håndværksprægende job
står for 42 pct. af alle arbejdsulykker med tekni-
ske hjælpemidler og en tilsvarende andel af det forventede arbejdsfravær.
Operatør-, monte-
rings- og transportarbejde
samt
andet manuelt arbejde
udgør omkring 18 pct. hver af det samle-
de antal arbejdsulykker. Den relative fordeling af det forventede fravær fordelt på jobgrupper,
som er vist i
Figur 9,
indikerer at særligt arbejdsulykker i jobgrupperne
arbejde inden for lands-
brug, skovbrug mv.
og i mindre grad
operatør-, monterings- og transportarbejdere,
har et alvor-
ligt efterspil.
Figur 9:
Fordeling af anmeldte ulykker på jobgruppe (10-hovedgrupper), 2013-2015
Antal arbejdsulykker
Forventet
arbejdsudygtighed
(årsværk)
0%
42,7
18,9
18,3
8,5
4,4 7,1
42,8
20%
40%
20,0
60%
17,5
6,9
80%
6,8
6,1
100%
7 Håndværkspræget arbejde
9 Andet manuelt arbejde
6 Arbejde inden for landbrug, skovbrug mv.
8 Operatør-, monterings- og transportarbejde
5 Service- og salgsarbejde
Øvrige
Andel (pct.)
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Det meste udsatte job er
tømrer- og snedkerarbejde inden for byggeri.
Dette fremgår af
Figur
10.
Vi ser heraf, at beskæftigede inden for denne kategori, i perioden 2013-2015 i alt har an-
meldt 1.638 arbejdsulykker svarende til 8 pct. af totalen. Denne andel stiger yderligere til 9 pct.,
når vi kigger på det forventede fravær (Figur 19 i Bilag 1). Dette indikerer at ulykker blandt tøm-
rere og snedkere ikke kun har et højt hyppighed, men også er relativt mere alvorlige.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
1773627_0009.png
Dataanalyse, teknik og ulykker
–
Kortlægning af viden
s. 7
Figur 10:
Top-5 stillinger (detaljeret) med flest anmeldte arbejdsulykker, 2013-2015
711510 Tømrer- og snedkerarbejde, byggeri
722100 Smedearbejde
818990 Andet operatørarbejde ved stationære anlæg
og maskiner
711990 Andet bygningsarbejde i øvrigt
933410 Lager- og pakhusarbejde
0
3,5
2,1
1,7
1,7
1,4
2
5,5
5,6
4
6
8
10,1
9,1
12,9
Alvorlige
arbejdsulykker
Mindre alvorlige
arbejdsulykker
10
12
14
16
18
Antal arbejdsulykker (100)
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
3.4
Demografi
Mænd i alle aldersgrupper har en væsentlig højere incidens af arbejdsulykker sammenlignet med
kvinder i samme aldersgruppe. Blandt mændene finder vi den højeste incidens for de 18-24-årige
med 75 ulykker pr. 10.000 beskæftigede. Sammenlignes antallet af arbejdsulykker på tværs af
de øvrige aldersgrupper, ser vi at forekomsten af antallet arbejdsulykker stiger med alderen.
Således har de 25-29-årige 20 ulykker pr. 10.000 beskæftige, hvilket er mindre end en tredjedel
af incidensen for de to ældste aldersgrupper (50-59-årige samt over-60-årige).
Blandt kvinder topper ulykkesincidensen for de 50-59-årige med 27 ulykker pr. 10.000 beskæfti-
gede, hvilket er mere end dobbelt så højt som for både 40-49-årige og de over-60-årige.
Mens billedet for det forventede arbejdsfravær pr. 10.000 beskæftigede (Figur
11b)
overordnet
stemmer godt overens med resultaterne af den relative ulykkesforekomst (Figur
11a),
ser vi at
den forventede arbejdsudygtighed for de 25-29-årige mænd er væsentligt lavere sammenlignet
med de ældre grupper. Tilsvarende er den forventede arbejdsudygtighed for de over-60-årige,
højere både i forhold til de unge og de 50-59-årige. Disse resultater indikerer, at mens de unge
ofte kommer til skade i forbindelse med anvendelse af tekniske hjælpemidler, så er disse ulykker
mindre alvorlige (eller forventes ikke at medføre et længere arbejdsfravær). I modsætning har
ældre (over 60 år) både en relativ høj forekomst af ulykker og højere forventet uarbejdsdygtig-
hed.
Figur 11:
Ulykkesincidens opdelt på køn og alder, 2013-2015
a) Ulykkesincidens
–
forekomst ulykker pr. 10.000 beskæftigede
100
Ulykkesincidens
(pr, 10.000 beskæftigede)
Kvinder
80
Mænd
60
40
20
1,2
0
Under 18 år
16,4
5,0
75,0
64,9
45,2
35,8
20,7
4,1
18 - 24 år
25 - 29 år
8,0
30 - 39 år
11,7
27,3
11,4
68,7
40 - 49 år
50 - 59 år
60 eller over
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
1773627_0010.png
Dataanalyse, teknik og ulykker
–
Kortlægning af viden
s. 8
b) Forventet arbejdsudygtighed pr. 100.000 beskæftigede
70
Incidens,forv. arbejds-
udygtighed
(årsværk pr,
100.000 beskæftigede)
60
50
40
30
20
10
0
Under 18 år
18 - 24 år
25 - 29 år
30 - 39 år
40 - 49 år
50 - 59 år
60 eller over
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Kvinder
Mænd
40,2
30,8
24,9
18,5
10,1
0,3
1,5
4,8
1,5
3,1
5,7
13,7
7,5
55,2
4.
MANGLENDE REGISTRERING AF TEKNISKE HJÆLPEMIDLER
Mens antallet af anmeldte arbejdsulykker med oplyst teknisk hjælpemiddel falder med godt
1.000 ulykker mellem 2012 og 2013, hvor det digitale anmeldelsessystem indføres, er antallet af
ulykker med uoplyst teknik i samme periode mere end fordoblet fra knap 2.400 til godt 4.800
ulykker.
I perioden fra 2013 til 2015 stiger antallet af anmeldelser med uoplyst teknik yderligere med 16
pct. I perioden op til indførelsen af det digitale anmeldelsessystem var disse ulykker ellers faldet
med 41 pct. på tre år.
Figur 12:
Antallet af anmeldte ulykker med oplyst og uoplyst teknisk hjælpemiddel, 2010-2015
16
Oplyst teknik
Antal ulykker (1.000)
12
4,0
8
2,8
2,4
4,8
5,4
5,6
Teknik uoplyst
4
7,6
7,9
7,9
6,8
6,8
7,0
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Alt dette indikerer, at relativt flere arbejdsulykker ved anvendelse af tekniske hjælpemidler an-
meldes med
uoplyst teknik
efter indførelse af det digitale anmeldelsessystem end tidligere. Første
del af dette kapitel ser på fordelingen af ulykker med hhv. uoplyst og oplyst teknisk hjælpemid-
del. Anden del undersøger muligheden for at identificere ulykker med uoplyst teknik, der reelt
skyldes anvendelse af tekniske hjælpemidler ved hjælp af fritekstsøgning i forløbsbeskrivelsen.
4.1
Karakteristika for ulykker med uoplyste teknisk hjælpemiddel
Der er relativt flere alvorlige arbejdsulykker blandt de anmeldelser, hvor teknik er uoplyst. Dette
fremgår af figur 13. Således er andelen af ulykker, der medfører et forventet arbejdsudygtighed
optil 13 dage, er lavere blandt de anmeldelser, hvor teknik er uoplyst. Derimod ser vi den om-
vendte situation for ulykker, der medfører et forventet arbejdsfravær på mindst en måned.
Således indikerer figuren, at registrering af teknik er negativt korreleret med det forventede fra-
vær, dvs. jo mere alvorlig arbejdsulykken er, desto større er sandsynligheden for, at der ikke
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
1773627_0011.png
Dataanalyse, teknik og ulykker
–
Kortlægning af viden
s. 9
registreres et teknisk hjælpemiddel. Dette resultat strider imod den forventede hypotese, at al-
vorlige ulykker vil anmeldes med større omhu og derfor med oplyst teknik.
Figur 13:
Fordeling af anmeldte arbejdsulykker på forventet arbejdsudygtighed for ulykker med hhv.
oplyst og uoplyst teknisk hjælpemiddel, 2015
Over 6 mdr. eller varig arbejdsudygtig
Mindst 3 mdr., men mindre end 6 mdr.
Mindst én måned, men mindre end 3 mdr.
21 - 29 dage uarbejdsdygtighed
14 - 20 dage uarbejdsdygtighed
7 - 13 dage uarbejdsdygtighed
4 - 6 dage uarbejdsdygtighed
1 - 3 dage uarbejdsdygtighed
Uarbejdsdygtighed uoplyst
0
1,6
0,9
3,8
2,6
12,5
11,0
5,2
4,9
9,2
8,5
14,5
16,6
15,8
16,4
34,3
36,6
2,9
2,5
Uoplyst
Oplyst
5
10
15
20
25
30
35
40
Andel arbejdulykker (pct)
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Figur 20 i bilaget viser den relative forekomst af ulykker i de fem mest ulykkestunge brancher for
ulykker med hhv. oplyst og uoplyst teknik. Her fremgår det, at branchefordelingen blandt ulykker
med uoplyst teknik adskiller sig væsentligt fra fordelingen blandt de ulykker registreret med op-
lyst teknik.
Således er andelen af ulykker inden for brancherne
opførelse og nedrivning af bygninger
samt
metal og maskiner
hhv. 5 og knap 7 pct.point lavere blandt ulykker med uoplyst teknik sammen-
lignet med ulykker med oplyst teknisk hjælpemiddel. Derimod finder vi en væsentlig højere andel
af disse ulykker i
kontor
samt
døgninstitutioner og hjemmepleje.
Samlet set indikerer disse resul-
tater, at den største del af ulykkerne med uoplyst teknik forekommer i de brancher, hvor ulykker
i større grad sker uden anvendelse af tekniske hjælpemidler.
4.2
Afdækning af manglende registrering ved hjælp af fritekstsøgning
Følgende afsnit præsenter resultaterne af Rambølls afdækning af manglende registreringer ved
hjælp af fritekstsøgning i forløbsbeskrivelserne for anmeldte arbejdsulykker. Den anvendte meto-
de bestod af tre trin:
Trin 1:
Først gennemføres fritekstsøgning blandt ulykker, hvor tekniske hjælpemidler er
angivet for at identificere
søgeord,
der kan anvendes som indikatorer for manglende regi-
strering af tekniske hjælpemidler (se
boks 2 for nærmere beskrivelse af metoden)
Trin 2:
Fritekstsøgning af
søgeord
fra
trin 1
blandt ulykker, hvor teknik ikke er registreret
Trin 3:
Undersøgelse af udvalgte anmeldelser fra
trin 2
Tabel 2 præsenterer resultaterne fra
trin 1.
Her ser vi den relative forekomst af otte udvalgte
søgeord blandt ulykker med oplyst teknisk hjælpemiddel opdelt på tekniktype. Det hyppigste
søgeord, der anvendes i 13 pct. af ulykkesbeskrivelserne, er
maskine.
Dette søgeord anvendes
oftest for beskrivelse af ulykker ved anvendelse af
stationære maskiner
(28 pct.) og
håndmaski-
ner
(21 pct.). For ulykker ved anvendelse af
håndværktøj
anvendes ordet
kniv
i hver tredje for-
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
1773627_0012.png
Dataanalyse, teknik og ulykker
–
Kortlægning af viden
s. 10
løbsbeskrivelse. Ordet
palle
forekommer i to tredjedele af alle beskrivelser af ulykkesforløb ved
anvendelse af
reoler mv.
Samlet set finder vi mindst et af disse otte søgeord i 42 pct. af ulykkerne (39 pct. ekskl. bil).
Resultaterne indikerer, at fritekstsøgningen i ulykkernes forløbsbeskrivelser kan anvendes til at
forudsige nogle typer af arbejdsulykker ved anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Tabel 2:
Forekomst (pct.
inden for række)
af
søgeord
blandt anmeldte arbejdsulykker opdelt efter teknisk
hjælpemiddel, 2015
Andel gange ordet gentages (pct.)
maskine kniv vinkelsliber palle bil stillads truck
A Stationære maskiner
28
4
0
3
3
0
1
B Mobile maskiner
16
1
1
6
11
1
2
C Hejs, løft og byggeelevator
2
0
0
28
11
1
21
D Håndmaskiner
21
5
12
1
4
0
0
E Håndværktøj mv.
3
33
0
2
4
1
0
F Håndværktøj una
16
9
12
1
3
1
0
G Personlige værnemidler
7
3
0
0
10
0
0
H Stiger, stilladser mv.
2
0
0
1
2
35
0
I Reoler m.v.
2
1
0
66
4
0
8
Samlet
13
10
4
7
5
3
3
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
bore
4
2
0
13
2
11
0
1
0
5
Samlet andel
(pct.)
ekskl. bil
36
34
34
26
52
46
44
40
41
38
43
40
20
10
40
38
70
69
42
39
Forekomsten af de otte søgeord blandt de ulykker, hvor teknisk hjælpemiddel er uoplyst, er væ-
sentligt lavere. Dette fremgår af figur 14, der sammenligner den relative forekomst af hvert sø-
geord blandt arbejdsulykker med hhv. oplyst og uoplyst teknik. Således anvendes ordet
maskine
i mindre end tre pct. af forløbsbeskrivelserne for ulykker med uoplyst teknik, hvilket er 4,5 gange
lavere end blandt ulykker med oplyst teknik.
Den højeste relative forekomst blandt ulykker med uoplyst teknik finder vi for søgeordet
bil.
Det-
te ord anvendes til at beskrive 9 pct. af alle ulykkesforløb med uoplyst teknik, hvilket er næsten
dobbelt så højt som for arbejdsulykker med oplyst teknik. Dette indikerer, at
bil
vil potentielt
overestimere antallet af ulykker, der sker i forbindelse med reel anvendelse af biler.
Samlet set finder vi mindst et af de otte søgeord i 17,4 pct. af arbejdsulykkerne med uoplyst
teknik. Dette er mindre end halv så højt som for arbejdsulykker med oplyst teknik (42 pct.). Hvis
vi yderligere ser bort fra ordet
bil,
falder denne andel til blot 9 pct., hvilket er mindre en fjerdedel
af forekomsten i blandt ulykker med oplyst teknik (39 pct.).
Hvis vi antager at den relative forekomst på 39 pct., som vi finder for ulykker med oplyst teknik,
kan overføres direkte til arbejdsulykker med uoplyst teknik (dvs. at vores søgeord (ekskl.
bil)
vil
fremgå af 39 pct. af alle forløbsbeskrivelser for ulykker, der reelt er forekommet ved anvendelse
af tekniske hjælpemidler), kan vi beregne den forventede andel af manglende registreringer i
2015. Af de 5.616 ulykker, der i 2015 er anmeldt med uoplyst teknik, kan knap 1.300 ulykker
1
svarende 23 pct. potentielt tilskrives anvendelse af tekniske hjælpemidler.
1
= 5.616*(8,9%)*(1/42%)
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
1773627_0013.png
Dataanalyse, teknik og ulykker
–
Kortlægning af viden
s. 11
Figur 14:
Relativ forekomst af søgeordene blandt ulykker med hhv. oplyst og uoplyst teknisk hjælpemid-
del, 2015
15
Andel arbejdulykker (pct.)
12,7
10,4
10
7,3
4,9
5
2,8
1,3
0,1
0
maskine
kniv
vinkelsliber
palle
bil
stillads
truck
bore
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Oplyst
9,1
Uoplyst
4,5
3,0
1,5
0,5
0,4
2,9
3,5
2,7
For tjekke, hvorvidt vores søgeord reelt opfanger arbejdsulykker ved anvendelse af tekniske
hjælpemidler, har vi gennemgået samtlige forløbsbeskrivelser for ulykker med uoplyst teknik i
2015, hvor ordet
kniv
indgår. Mens ordet fremgik af 74 forløbsbeskrivelser i alt, var der kun 49
ulykker, hvor skaden reelt var påført ved anvendelse af kniv. Dette svarer til en andel på 66 pct.
I de resterende tilfælde skyldtes ulykkerne ikke anvendelse af knive. Fx sammenligner en skade-
kommen sine rygsmerter med følelsen af at have et knivstik.
Tabel 3:
Resulter af gennemgang af samtlige anmeldelsen med uoplyst teknisk hjælpemiddel, hvor søge-
ordet
kniv
indgår i forløbsbeskrivelsen, 2015
Indeholder søgeordet
”kniv”
- andel heraf, der skyldes anvendelse af kniv:
Antal
74
49
Andel
-
66 pct.
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Disse resultater viser, at mens de udvalgte søgeord kan anvendes som indikator for manglende
registrering af tekniske hjælpemidler, er de ikke på egen hånd tilstrækkelige for at identificere
arbejdsulykker ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Der vil både være ulykker, som reelt
skyldes anvendelse af teknik, men ikke vil kunne opfanges af søgeordene, og ulykker, der inde-
holder søgeordene, men ikke reelt skyldes anvendelse af teknik. Fritekstsøgning kan dog anven-
des til at estimere den forvente størrelse af manglende registreringer i et givet år. Dette kan
hjælpe på sammenligninger over tid.
Boks 2:
Metode til fritekstsøgning
–
udvælgelse af søgeord
Vi tager udgangspunkt i samtlige forløbsbeskrivelser af de anmeldte arbejdsulykker i 2015 med op-
lyst teknisk hjælpemiddel - 7.034 ulykker. Samlet set består disse beskrivelser af 284.469 ord,
hvoraf 9.453 gentages mindst en gang. Ved hjælp af en
fritekst-analyseprogram
(https://www.online-utility.org/text/analyzer.jsp) finder vi antallet af gentagelser for hvert af disse
ord. Alle ord der anvendes mindre end 50 gange udelades af analysen. Dette efterlader kun 636 ord.
Disse 636 ord er dernæst manuelt gennemgået med det formål at fjerne alle almindelige ord, der
intet har at gøre med skadeforekomst opstået ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Dette efter-
lader 40 ord, hvoraf flere går igen (fx maskine, maskiner, boremaskine mm.). Af disse 40 har vi
udvalgt otte grund-søgeord, der samlet set dække 24 af de tilbageværende 40 hyppigste ord og
samlet anvendes 3.799 gange.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
1773627_0014.png
Dataanalyse, teknik og ulykker
–
Kortlægning af viden
s. 12
5.
BILAG: SUPLERENDE FIGURER
Figur 15: Årlig ændring i anmeldte arbejde ulykker, hhv. antal ulykker og forventet arbejdsudygtighed,
pct., 2010-2015
10%
5%
0%
-5%
-10%
-15%
-20%
-25%
4,4%
4,9%
0,6%
4,5%
0,5%
4,0%
3,0%
4,1%
Ændring i antal arbejdsulykker (pct.)
Ændring i forv. arbejdsudygtighed (pct.)
2011
2012
-14,5%
-20,8%
2013
2014
2015
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Figur 16: Top-5 tekniske hjælpemidler (detaljeret) med det højeste forventede fravær, 2013-2015
020301 Transportable stiger, stigeskamler
110402 Løftevogne
060202 Knive, slagteknive, papirskærere
099900 Andre bærbare eller mobile maskiner og tilbehør,
som ikke er anført her
069900 Andet ikke-motoriseret håndværktøj til andet
arbejde, som ikke er anført her
Alvorlige arbejdsulykker
Mindre alvorlige arbejdsulykker
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
59,1
48,7
28,2
34,1
32,1
0
20
26,9
10,2
9,3
40
60
14,9
13,4
80
Forv. arbejdsudygtighed (årsværk)
Figur 17: Top-5 brancher (AT36-gruppering) med højst forventet fravær, 2013-2015
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
10 Metal og maskiner
03 Færdiggørelse af byggeri
17 Kontor
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
0
62,7
68,8
55,0
56,6
20
40
123,2
33,9
21,2
23,3
12,5
60
80
100
120
36,8
Alvorlige
arbejdsulykker
Mindre alvorlige
arbejdsulykker
140
160
180
Forv. arbejdsudygtighed (årsværk)
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
1773627_0015.png
Dataanalyse, teknik og ulykker
–
Kortlægning af viden
s. 13
Figur 18: Top-5 brancher (AT36-gruppering) med højst ulykkesincidens, 2013-2015
19 Slagterier
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
14 Træ og møbler
10 Metal og maskiner
03 Færdiggørelse af byggeri
0
19,5
24,5
18,4
13,8
19,0
20
40
82,1
83,9
79,0
68,7
60
80
144,4
Alvorlige
arbejdsulykker
Mindre alvorlige
arbejdsulykker
100
120
140
160
180
Incidens (ulykker
pr. 10.000 beskæftigede)
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Figur 19: Top-5 stillinger (detaljeret) med højst forventet fravær, 2013-2015
711510 Tømrer- og snedkerarbejde, byggeri
722100 Smedearbejde
711990 Andet bygningsarbejde i øvrigt
818990 Andet operatørarbejde ved stationære
anlæg og maskiner
933410 Lager- og pakhusarbejde
0
34,7
36,5
29,2
26,3
20
70,3
16,5
9,5
15,1
8,6
40
23,4
Alvorlige
arbejdsulykker
Mindre alvorlige
arbejdsulykker
60
80
100
Forv. arbejdsudygtighed (årsværk)
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Figur 20: Fordeling af anmeldte arbejdsulykker på branche (AT36-gruppering) for ulykker med hhv. op-
lyst og uoplyst teknisk hjælpemiddel, 2015
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
17 Kontor
10 Metal og maskiner
03 Færdiggørelse af byggeri
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
0
5,1
7,2
12,2
12,5
6,4
11,8
5,5
7,4
10,4
1,9
5
10
Uoplyst
Oplyst
15
Andel arbejdulykker (pct)
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren
1773627_0016.png
Dataanalyse, teknik og ulykker
–
Kortlægning af viden
s. 14
Figur 21: Fordeling af anmeldte arbejdsulykker på stilling (detaljeret) for ulykker med hhv. oplyst og
uoplyst teknisk hjælpemiddel, 2015
711510 Tømrer- og snedkerarbejde, byggeri
722100 Smedearbejde
818990 Andet operatørarbejde ved stationære anlæg og
maskiner
711990 Andet bygningsarbejde i øvrigt
741100 Elektrikerarbejde
0
2
2,0
3,9
8,3
5,9
1,9
5,5
2,0
3,9
2,2
2,9
4
6
8
10
Andel arbejdulykker (pct)
Uoplyst
Oplyst
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.
Tabel 4:
Forekomst af
søgeord
blandt ulykker med hhv. uoplyst og oplyst teknisk hjælpemiddel, 2015
Søgeord
- maskine
- kniv
- vinkelsliber
- palle
- bil
- stillads
- truck
- bore
Samlet
-
ekskl.
bil
Antal ulykker
- Uoplyst teknik
159
74
7
152
509
85
29
22
978
502
Andel af samlet (pct.)
- Uoplyst teknik
- Oplyst teknik
2,8
13
1,3
10
0,1
4
2,7
7
9,1
5
1,5
3
0,5
3
0,4
5
17,4
42
8,9
39
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Arbejdstilsynet ulykkesregister.