BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 276
Offentligt

Kortlægning af Barrierer og motivation hos

virksomhederne for at anmelde arbejdsulykker

December 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Kortlægning af barrierer og

motivation hos virksomhe-

derne for at anmelde ar-

bejdsulykker

For Arbejdstilsynet

December 2016

Om Oxford Research

Knowledge for a better society

Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed

med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og re-

gionaludvikling.

Oxford Research gennemfører skræddersyede analy-

ser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer

for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i

civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling,

faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores vi-

den på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombi-

nerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og

god kommunikation

–

på den måde skaber vi anven-

delsesorienteret viden, der kan gøre en forskel.

Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i

Danmark, Norge, Sverige, Finland, Letland og Polen.

Oxford Research er en del af Oxford Gruppen.

Oxford Research A/S

Falkoner Alle 20, 4.

2000 Frederiksberg C

Danmark

(+45) 33 69 13 69

[email protected]

www.oxfordresearch.dk

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Indledning

1.1

Kortlægningens afsæt

Sammenfatning af hovedresultater

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Kontekstens betydning som grundlæggende fund i kortlægningen

Viden

Evne

vilje

Personaer fundet i anmeldeprocessen

Opsummering

Kortlægningens struktur

3.1

3.2

3.3

Segmentering af datagrundlag

Brugerrejse og personaer som Analytisk redskab

Analyseparametre

Virksomhedernes viden om anmeldelse af arbejdsulykker

4.1

4.2

4.3

4.4

Mangler virksomhederne VIden om, hvad der er en ulykkeshændelse?

4.1.1

4.2.1

Kræver en arbejdsulykke, at ulykken skyldes virksomhedsforhold?

Er begrænset viden om reglen om fravær årsagen til underrapportering?

Mangler virksomhederne Viden om Anmelderegler og anmeldefrister?

Hvor søger virksomhederne viden?

Opsummering om viden som barrierer og motivation

Virksomhedernes evne i forhold til anmeldelse af arbejdsulykker

5.1

5.2

5.3

Har virksomhedens organisering af arbejdsmiljø generel betydning?

Er det mere besværligt for små virksomheder at anmelde?

Opsummering på evne

Virksomhedernes vilje i forhold til anmeldelse af arbejdsulykker

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

Opfattes anmeldelse som en byrde uden mening?

Opfattes anmeldelse af arbejdsulykker som selvinkriminering?

Vurderer virsomhederne, at manglende anmeldelse ikke har konsekvenser?

Handler underraporteringen også om Medarbejdernes vilje?

Opsummering på vilje

Personaer

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

Virksomhedsejeren

Arbejdslederen

Den administrative medarbejder

Arbejdsmiljørepræsentanten

Medarbejderen

Idekatalog

8.1

Viden

8.1.1

8.1.2

Indsats i Arbejdstilsynet

Indsats rettet mod virksomheder

8.2

8.3

8.4

Evne

Vilje

Opsamling på idéer

Datagrundlag og metode

9.1

9.2

Analysedesign

Anvendte metoder

9.2.1

9.2.2

9.2.3

9.2.4

Desk Research

Nøgleinterview

35 Interview med virksomheder

Gennemførsel

Første samplingsrunde

Anden samplingsrunde

9.3

Sampling og datagrundlag

9.3.1

9.3.2

9.4

Rekruttering af virksomheder

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Arbejdstilsynet ønsker at gøre en indsats for at nedbringe underanmeldelsen af arbejdsulykker. Et

ønske, der gennem mange år er bakket op af arbejdsmarkedets parter. Nærværende kortlægning har

til formål at skabe et veldokumenteret grundlag for Arbejdstilsynet til at nedbringe underanmeldelsen

på. Kortlægningen er gennemført af Oxford Research i fjerde kvartal 2016.

Størrelsen på underrapporteringen af arbejdsulykker har gennem årene været genstand for diskussion,

men der er imidlertid ingen tvivl om, at der eksisterer et vist mørketal.

Arbejdsmiljørådet udgav i maj 2016 en rapport om arbejdsulykker

, hvori Kent Jacob Nielsen og Ole

Carstensen vurderer, at der registreres cirka halvdelen af det reelle antal arbejdsulykker

. Denne vur-

dering beror på analyser, hvor Arbejdstilsynets data er koblet med skadestueregistreringer.

Enhver statistisk overvågning, der vurderes at have store fejlmarginer som overfor anført, har naturligt

en udfordring. Underrapporteringen påvirker således mulighederne for en fokuseret indsats på områ-

det. Således kan en indsats til nedbringelse af underrapporteringen have betydning for vurdering af,

hvorvidt målsætningen om en 25% reduktion af alvorlige arbejdsulykker i arbejdsmiljøstrategien frem

til 2020 opnås. Ligesom en reduktion af underrapporteringen forbedrer grundlaget for prioritering af

Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn.

Formålet med kortlægningen er at bidrage til at give Arbejdstilsynet et bedre grundlag at agere på i

forhold til en indsats mod underrapportering med viden om, at en nedbringelse har positive konse-

kvenser i forhold til såvel Arbejdstilsynets kerneforretning som på et højtprofileret politisk område.

Herudover vil et mere reelt anmeldemønster gavne skadelidte på det danske arbejdsmarked.

http://www.amr.dk/Files/Dokumenter%20og%20publikationer/Arbejdsulykker/AMR%20rapport%20ar-

bejdsulykker.pdf

Ibid s. 11

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

1.1

KORTLÆGNINGENS AFSÆT

De hidtidige publicerede undersøgelser indeholder statistiske analyser, der kan beskrive forskelle i

graden af underrapportering. Kent Jacob Nielsen og Ole Carstensens fremfører således eksempelvis,

at:



Jo mere alvorlig en ulykke desto lavere underrapportering

Jo ældre tilskadekomne er desto lavere underrapportering

Underrapporteringen er lavere for kvinder end for mænd

Underrapporteringen er størst i særlige brancher

Det formodes, at jo større virksomheden er desto lavere underrapportering

De statistiske undersøgelser kan derimod ikke sige noget om, hvorfor dette synes at være tilfældet og

i langt mindre grad, hvad man kan gøre for at imødegå underrapporteringen.

Nærværende kortlægning er derfor kvalitativ med ønsket om at kunne udpege konkrete barrierer for

anmeldelse af arbejdsulykker hos virksomheder og endvidere udpege faktorer, der kan motivere virk-

somheder til anmeldelse og dermed reduktion i underrapporteringen.

Hidtidige undersøgelser og Arbejdstilsynets erfaringer fra tilsyn og akutundersøgelser ved ulykker gi-

ver en række hypoteser om, hvilke faktorer der kan påvirke anmeldepraksis. Sammen med hypoteser

udledt af kortlægningens indledende desk research har disse styret kortlægningens indholdsmæssige

fokus. Hypoteserne vil blive præsenteret løbende i fremlæggelsen af analyserne. I nedenstående tekst-

boks gives et overblik over hypoteser opdelt efter, hvilke kapitler den konkrete hypotese analyseres i.

Ibid s. 11

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

HYPOTESER SOM KORTLÆGNINGEN TESTER

Hypoteser i kursiv er de supplerende hypoteser, som Oxford Research har tilføjet til Arbejdstilsynet på baggrund

af kortlægningens forundersøgelse.

Viden

Manglende viden om, hvornår der ifølge reglerne er tale om en ulykkeshændelse, der skal anmel-

des til Arbejdstilsynet og/eller forsikringsselskabet.

Manglende viden om og forståelse for anmelderegler og anmeldefrister efter henholdsvis arbejds-

miljøloven og arbejdsskadesikringsloven.

Evne

Det er besværligt især for små virksomheder, der sjældent skal foretage en anmeldelse, at an-

melde i EASY, som der er pligt til, på grund af systemets ustabilitet, indhold eller lignende

Større virksomheder er mere velorganiserede og arbejder systematisk med arbejdsmiljø, hvilket har positiv betydning

i forhold til virksomhedens kapacitet til at anmelde ulykker.

Vilje

Anmeldelsen opfattes som en byrde, der ikke giver mening, når der er tale om mindre skader og

ved kort fravær, hvor der ikke er anledning til erstatning.

Virksomhederne ønsker ikke at inkriminere sig selv og informere Arbejdstilsynet om ulykker, der

kan føre til tilsynsbesøg og efter omstændighederne en reaktion i form af fx påbud/bøde

Virksomhederne anmelder ikke, fordi det stiller dem i et dårligt lys.

Virksomhederne kan bruge ulykkesarbejdet som en del af deres branding fx i forhold til rekruttering.

Virksomhederne oplever ikke, at manglende/for sen anmeldelse får konsekvens.

Ulykken anmeldes ikke (bagateller?) af økonomiske hensyn i form af fx stigende forsikringspræ-

mier.

Virksomhederne, der er opmærksomme på, at arbejdsulykker koster i sygefravær, er mere tilbøjelige til at anmelde,

idet de forstår anmeldelsen som en del af det forebyggende arbejde.

Medarbejderens manglende lyst til at fremstå som pivet eller klodset medfører, at ledere og AMR’er ikke har

kendskab til arbejdsulykkerne og derfor ikke kan anmelde

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

2. Sammenfatning af hovedresultater

Kortlægningen er som beskrevet bygget op omkring en række hypoteser opstillet af Arbejdstilsynet

og suppleret af yderligere hypoteser udviklet undervejs i en analyseproces fra en eksplorativ tilgang til

en deduktiv tilgang. Processen er illustreret i nedenstående figur.

Figur 2.1: Analysedesign

Af figuren fremgår ligeledes fordelingen af kvalitative interview i processen. Samlet er der gennemført

interview af ti nøglepersoner og 35 virksomhedsrepræsentanter. Virksomhedsrepræsentanterne er alle

fra virksomheder, der inden for de seneste fire år har anmeldt en arbejdsulykke. Dette betyder, at

informanterne har erfaring med anmeldeprocessen, men også at der ikke indgår virksomheder, som

aldrig har anmeldt en arbejdsulykke. Dette valg giver risiko for en bias, hvor de mest uvillige eller

uvidende virksomheder i forhold til arbejdsulykker ikke er repræsenteret. Derfor er der i interviewene

med virksomhedsrepræsentanter spurgt til informantens oplevelse af andre virksomheders adfærd og

holdninger i forhold til arbejdsulykker. Udvælgelsen af virksomheder, der har anmeldt minimum én

arbejdsulykke inden for de seneste fire år, giver omvendt den fordel, at de reelt har gjort sig erfaringer

med processen, hvorved informanternes svar er empirisk forankret i praktiske erfaringer mindre båret

af forestillinger og myter.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

2.1

KONTEKSTENS BETYDNING SOM GRUNDLÆGGENDE FUND I KORTLÆG-

NINGEN

I kortlægningens opdrag lå en antagelse om, at en indsats mod underrapportering ville skulle koncen-

trere sig omkring fundet af forskellige personaer (forstået som arketyper på individniveau) med tilhø-

rende forskellige brugerrejser i anmeldeprocessen. Tankesættet var, at ved at udpege forskellige per-

sonaer og beskrive deres forskellige brugerrejser ville der kunne afdækkes forskellige motiverende

faktorer og forskellige barrierer for disse personaer.

Kortlægningens første fund er imidlertid, at anmeldelsesmønstre i højere grad afhænger af virksom-

hedens kontekst end af forskellige personaers forskellige brugerrejser. Til illustration af dette fund har

virksomhedens organisering af arbejdsmiljøarbejdet større betydning, end om arbejdsulykken bliver

anmeldt af arbejdsmiljørepræsentanten eller lederen i virksomheden.

Virksomhedernes kontekst som afgørende udgør kortlægningens første fund og skabte analyseram-

men for den efterfølgende analyseproces.

I forståelsen af virksomhedernes kontekst og koblingen til de opstillede hypoteser viste der sig en

hensigtsmæssigt sondring i tre grundlæggende kontekstfaktorer med betydning i virksomheden:



Viden

Evne

Vilje.

Disse tre kontekstfaktorer er internt afhængige, dvs. at alle tre faktorer skal være til stede i virksom-

heden, men dog ikke nødvendigvis hos én og samme person. Sidstnævnte er udgangspunktet for iden-

tifikation af fem personaer. Fremfor at lede efter forskellige personaer med forskellige brugerrejser,

finder vi forskellige personaer, der udgør forskellige funktioner i virksomhedens samlede registrerings-

og anmeldepraksis, og hvor forskellige per-

Begrebsafklaring

sonaer i fællesskab mønstrer viden, evne og

vilje til at registrere og anmelde arbejdsulyk-

Det er et fund, at der i virksomhedernes virkelighed ikke sondres

ker korrekt.

mellem ”at registrere” og ”at anmelde” en arbejdsulykke. Dette

Analysen viser følgende:

betyder, at vi igennem analyserne indtager virksomhedernes op-

fattelse for at undgå misfortolkninger af kortlægningens data. Så-

ledes undlader vi ligeledes at sondre, men anvender ”registrering”

som handlingen hos virksomheden.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

2.2

VIDEN

Virksomhedernes viden om arbejdsulykker, og hvornår en arbejdsulykke er en anmeldepligtig arbejds-

ulykke, er meget varieret. Det er dog et interessant fund, at ingen af de 35 interviewede virksomheder

har den fulde indsigt i reglerne. Viden er dermed for alle virksomhedstyper en betydelig barriere for

korrekt registrering af anmeldepligtige arbejdsulykker.

Analysen viser, at størstedelen af virksomhederne har et overfladisk kendskab til reglerne om, hvornår

der er sket en ulykke, og hvornår de er pligtige til at anmelde ulykken. Den sparsomme viden anvendes

til at skabe sine egne fortolkninger af reglerne, fx at registreringen afhænger af lægebehandling. Alle-

rede i forundersøgelsen fandt vi variation i fortolkningen af reglerne blandt nøglepersoner. Det er

klart, at hvis der hos personer med stor indsigt i området er uklarhed omkring reglernes fortolkning

og begrebernes definitioner, kan det ikke forventes, at virksomhederne til fulde kan forstå og handle

efter reglerne.

Hos virksomhederne er der imidlertid en ret entydig fortolkning af reglerne, hvor registreringen knyt-

ter sig til risikoen for efterfølgende mén. De forbinder med andre ord ulykker, der skal registreres,

med medarbejderens og virksomhedens økonomiske risici og retssikkerhed.

Hermed bekræfter kortlægningens datagrundlag hypotesen om, at manglende viden og forståelse for,

at der er tale om to forskellige regelsæt - henholdsvis arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven

–

er en barriere for korrekt anmeldelse.

Selvom virksomhederne i mange tilfælde kun har en overfladisk viden om, hvad en arbejdsulykke er,

viser analysen, at selv et lille vidensgrundlag kan være nok til at sætte registreringsprocessen i gang.

Det er Oxford Researchs vurdering, at dette kan bruges konstruktivt. Fremfor at have som ambition,

at alle virksomheder skal forstå hele regelsættet og snitflader mellem de to regelsæt, kan en motive-

rende faktor være, at virksomhederne i deres egen forståelse registrerer alt. Ligeledes er behovet for

viden ikke lige stort for alle personaer. Fx har den administrative medarbejder som anmelder ikke

behov for at kende reglerne, men skal alene evne at foretage anmeldelsen.

Arbejdstilsynet kan dermed fokusere sin kommunikation til at skabe en basal viden om anmeldelse af

arbejdsulykker og herefter gøre det

let for virksomhederne med budskabet ”hvis du er i tvivl –

regi-

strer!”.

Virksomhederne skelner nemlig ikke mellem at registrere en ulykke og at anmelde en ulykke. Oxford

Research forstår, at denne sondring heller ikke er nødvendig, idet EASY selv trækker de registrerede

ulykker, der skal indgå i de to forskellige systemer, og overfører dem som egentlige anmeldelser. Her-

med er vidensbehovet hos virksomhederne basalt

–

som beskrevet ovenfor; En erkendelse som kan

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

anvendes til at målrette kommunikationen til

”need to know” for virksomhederne og dermed

imødegå

systematisk underrapportering på baggrund af forkerte fortolkninger af reglerne.

2.3

EVNE

Evnen til at anmelde arbejdsulykker afhænger af virksomhedens kapacitet på flere niveauer; fra basale

it-evner til organisatorisk understøttelse af overholdelse af lovgivningen.

Ser vi først på det organisatoriske niveau, viser kortlægningen, at de virksomheder, der har indarbejdet

arbejdsmiljø i deres (skriftlige) strategier, har en aktiv AMO og/eller anvender den årlige arbejdsmil-

jødrøftelse aktivt, er bedre rustet til at anmelde og forebygge arbejdsulykker

Desuden viser kortlægningen, at virksomheder, hvor ledelsen involverer sig i arbejdsmiljøarbejdet, har

et stærkere fokus på arbejdsmiljø og dermed også på arbejdsulykker

. Dette betyder for Arbejdstilsy-

nets indsats mod underrapportering af arbejdsulykker, at det er hensigtsmæssigt at tænke arbejdsulyk-

ker ind i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde generelt. Det handler om at styrke virksomhedernes

generelle arbejdsmiljøorganisation for på den måde at understøtte virksomhedernes evne til at an-

melde ulykker.

Vender vi os derefter mod de mere praktiske dele af virksomhedens kapacitet, bekræfter kortlægnin-

gen hypotesen om, at det er mere besværligt for små virksomheder at anmelde ulykker i EASY end

for større virksomheder. Samtidig skal det påpeges, at det ikke udelukkende er de små virksomheder,

som finder det besværligt at registrere arbejdsulykker. Der er således også flere større virksomheder,

der påpeger, at det er krævende at registrere i EASY. Nok er det mere besværligt for de små virksom-

heder, men det er også besværligt for de store at anmelde arbejdsulykker.

Flere virksomhedsrepræsentanter nævner ønsket om en hotline, hvilket viser, at de ikke kender til de

eksisterende muligheder. Det er dog vores vurdering, at virksomhederne med deres ønske om en

hotline ønsker en mere hands-on hjælp, end der aktuelt stilles til rådighed, idet ønsket er at blive ledt

igennem anmeldeprocessen for virksomheder med sjældne ulykkestilfælde.

Herudover er det en forventning, at en ny version af EASY vil gøre det lettere for alle at anmelde. I

denne sammenhæng er det i høj grad ønskeligt, at svarkategorier formuleres ud fra virksomhedernes

dagligdag fremfor lovgivningssprog.

”Evaluering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomhederne (AMO)”, Oxford Research 2013

https://arbejdstilsy-

net.dk/da/om%20arbejdstilsynet/strategier-evalueringer-og-rapporter/evaluering-af-amo

Ibid

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

2.4

VILJE

Flere af de opstillede hypoteser omhandler virksomhedernes vilje til at anmelde arbejdsulykker. Vilje

gør det som nævnt ikke alene, men indhentelse af viden og oparbejdelse af virksomhedens kapacitet

til at anmelde kan afhænge af vilje. ’Vilje’ står således

som en central faktor i virksomhedernes kon-

tekst.

’Vilje’ er i hypoteserne tænkt i tilknytning til økonomiske motiver. Dette kan kortlægningen både afvise

og bekræfte. Kortlægningen kan ikke påvise, at virksomhederne foretager økonomiske kalkuler, som

får dem til at fravælge at anmelde. Det er således ikke frygten for bøde eller omkostningstunge påbud,

der afholder de adspurgte virksomheder fra at anmelde. Tværtimod er ønsket om at sikre sig økono-

misk som virksomhed mod senere erstatningskrav en motiverende faktor. Det er således frygten for

efterfølgende erstatningskrav, der på virksomhedsniveau viser sig som betydende.

Ligesom der tydeligt i kortlægningens datagrundlag fremstår et ønske om at sikre medarbejderne øko-

nomisk i forhold til erstatning og behandling. Ydermere påpeger nogle virksomhedsrepræsentanter

også ønsket om at forebygge udgifter til sygefravær som en motiverende faktor for anmeldelser. Øko-

nomi fremstår således som en motiverende faktor fremfor som forventet at udgøre en barriere.

Kortlægningen viser herudover, at virksomhederne er opmærksomme på, at registrering af ulykker

kan stille dem i et dårligt lys. I interviewene er der dog ingen, der erkender at have undladt registrering

på denne baggrund. Derimod er der informanter, som beskriver, at de registrerer for at undgå at blive

hængt ud for ikke at anmelde. I forlængelse heraf er der også informanter, som opfatter en fast an-

meldelsesprocedure som en del af virksomhedens imagepleje, der bl.a. skal sikre rekruttering og fast-

holdelse af medarbejdere.

Datagrundlaget kan ikke dokumentere, at virksomheder undlader at anmelde på grund af frygt for

repressalier, men datagrundlaget viser en modstand mod Arbejdstilsynets måde at følge op på ulyk-

kesanmeldelser - både i en konkret opfølgning og i de generelle tilsynsbesøg - og et ønske om, at

Arbejdstilsynet går mere i dialog med virksomheden omkring forebyggelse af ulykker.

Sidst men ikke mindst viser kortlægningen, at der også er mulighed for at arbejde med viljen hos

medarbejderne som potentielle skadelidte. Det handler i nogen grad om at afmontere en opfattelse,

hvor egen klodsethed og fejl ikke er en reel arbejdsulykke. Afmonteringen kan ligge i at gøre ulykker

på arbejdspladsen til et fælles anliggende,

hvor ”mit uheld kan forebygge andres uheld”.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

2.5

PERSONAER FUNDET I ANMELDEPROCESSEN

Som allerede beskrevet viser analyserne, at ovennævnte tre kontekstfaktorer skal være tilstede i virk-

somheden, men det er samtidig et fund, at viden, evne og vilje ikke nødvendigvis er samlet i én og

samme person i virksomheden.

Kortlægningen har haft sit afsæt i en kronologisk opfattelse af en generisk brugerrejse i form af en

ulykkesanmeldelse bestående af fem trin, fra før ulykke indtræder, til efter ulykken eventuelt er an-

meldt. Forventningen var, at hvert trin kunne henføre til specifikke motiverende faktorer og barrierer,

og at dette ville være forskelligt for forskellige personaer.

På baggrund af analysen kan der identificeres fem personaer, der på forskellige tidspunkter og i for-

skelligt omfang er aktører i anmeldeprocessen/ brugerrejsen. Personaerne er identificeret ud fra ana-

lysens resultater og anvendes til at pege på, hvilke faktorer der skal være til stede for, at personaen får

registreret virksomhedens arbejdsulykker. Det vil således blive angivet for hver persona, om de skal

besidde viden, evnen, viljen eller alle tre dele, for at ulykker bliver anmeldt af virksomhederne.

Personaerne giver dermed Arbejdstilsynet et indblik i anmeldelsesprocessen og aktørerne heri på virk-

somhederne. De fem personaer, der er identificeret, er:

Virksomhedsejer i mindre virksomheder

Arbejdsleder i virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation

Administrative medarbejdere der registrerer ulykker

Arbejdsmiljørepræsentanter

Medarbejdere

I analysen udpeges, hvilke af de tre grundlæggende kontekstfaktorer, de respektive personaer må være

i besiddelse af. Dette kan bidrage til at målrette Arbejdstilsynets kommunikation og generelt bidrage

til en forståelse af forskellige aktørers bidrag ind i anmeldeprocesserne lokalt hos virksomhederne.

2.6

OPSUMMERING

Samlet viser kortlægningen, at de tre kontekstfaktorer viden, evne og vilje er afgørende for anmelde-

mønsteret, og at der heri også ligger nogle muligheder for Arbejdstilsynets fremtidige indsats.

På baggrund af analyserne af kontekstfaktorer og identifikation af ovenstående personaer er der ud-

vundet en række mulige handlinger. I idékataloget oplistes forslag til indsatser, der tager højde for

kortlægningens fund og dermed beskriver forskellige vinkler til påvirkning af anmeldemønsteret i virk-

somhederne. Anbefalingerne er i punktform præsenteret i tekstboksen nedenfor, men kapitel otte kan

med fordel læses i forlængelse af dette kapitel for læsere, der ikke ønsker at få de detaljerede analyser.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

OPLISTNING AF IDÉER FRA IDÉKATALOGET



Skab en entydig fortolkning af afgrænsningen af, hvilke ulykker der skal anmeldes

Styrk samarbejdet mellem de to regelsæt internt i Arbejdstilsynet

Anvend forsikringen af skadelidte og virksomheden som den absolutte motivations-

faktor og dermed adgang til kommunikation om anmeldepligten.

Erkend at sondringen mellem de to regelsæt ikke eksisterer i virksomhederne og kom-

muniker derefter ved at skabe den basale viden, der sætter registreringsprocessen i

gang

Målret kommunikationen til de opstillede personaer i forhold til formulering af bud-

skabet og i forhold til kommunikationskanaler fx en bred oplysningskampagne mål-

rettet medarbejdere og/eller specifikke materialer til arbejdsmiljøuddannelserne

’Keep it simpel’ for virksomhederne og

gør det tydeligt for virksomhederne, at EASY

foretager sortering i registrering og anmeldelse, samt hvilket regelsæt anmeldelsen fal-

der ind under.

Skab basal viden om anmeldepligt

Tydeliggør AMO’s opgave i at skabe faste procedurer for

registreringsprocessen in-

ternt i virksomheden

Synliggør hvordan registreringerne

kan anvendes i AMO’s arbejde.

Arbejdstilsynet skal samarbejde internet således, at arbejdsulykker og anmeldelse heraf

tænkes ind i øvrige indsatser for at skabe en hensigtsmæssig organisering af arbejds-

miljøarbejdet på virksomheder

Brug arbejdsmiljøuddannelserne

til at understrege AMO’s rolle i at etablere faste pro-

cedurer ved ulykkestilfælde. Udarbejde eller indhent forskellige eksempler på organi-

sering af procedurer og beskrivelser til inspiration i uddannelsen.

Bruge arbejdsmiljøuddannelserne til at sikre den basale viden om anmeldepligten og

budskabet om at systemet sorterer, så ”hellere én for meget end én for lidt”

Udarbejd inspiration til, hvordan fokus på registrering kan bringes ind i fx kørersedler,

arbejdssedler eller lignende

Skab synlig mulighed for at virksomheder kan anmelde via call-centeret enten gen-

nemført som telefonsurvey eller via Teamviewer.

EASY forestår sortering og indeholder svarkategorier, der er meningsfulde for virk-

somhederne.

At Arbejdstilsynet bruger virksomhedernes vilje til at sikre sig selv evt. ved at skabe

fokus med eksempler på mulige konsekvenser af ikke at anmelde

At forebyggelsen lægges ind i budskaber til medarbejderne i form af at hjælpe kolle-

gaerne ved at anmelde egen ulykke, så hændelsen ikke gentages

At opfølgning på arbejdsulykker inkluderes specifikt i det generelle udviklingsarbejde

omkring tilsynsvirksomheden, så forebyggelse bliver et mere tydeligt formål.



BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

3. Kortlægningens struktur

Kortlægningen er foretaget i flere analytiske faser, hvor hypoteser samt typologiseringer af personaer

og brugerrejser er justeret og specificeret undervejs. Der har således været tale om en iterativ proces,

der er gået fra en eksplorativ og induktiv analysefase til en deduktiv test af hypoteser. Kortlægningens

metodiske grundlag og analytiske design præsenteres i detaljeret form i kapitel ni.

Kortlægningen påbegyndtes med en forundersøgelse, hvor vi dels foretog en grundig desk re-

search/dokumentstudier af gennemførte undersøgelser, dels gennemførte ti eksplorative interview.

Formålet med forundersøgelsen var at opnå viden, der kunne fokusere kortlægningen via præcisering

og supplering af hypoteser, men også kvalificere den segmentering af virksomhedstyper, som Arbejds-

tilsynet i sit opdrag havde lagt op til. Forundersøgelsen gav ydermere anledning til at ændre brugen af

brugerrejser og personaer som analytisk redskab og opstillede kategorier som analyserammen om de

opstillede hypoteser.

3.1

SEGMENTERING AF DATAGRUNDLAG

I en kvalitativ undersøgelse er datagrundlaget oftest begrænset, hvilket gør det vigtigt at indhente data

hos virksomheder, som er særlig interessante i forhold til kortlægningens formål. En detaljeret gen-

nemgang af segmentering og metode fremlægges i kapitel ni. I dette afsnit fremlægges alene hoved-

trækkene for indledningsvis at kunne præsentere fokus i kortlægningens datagrundlag.

Erfaring og relevans har været et hovedkriterie for udvælgelsen af informanter. Vi har for det første

valgt at interviewe virksomheder, der har erfaring med at anmelde arbejdsulykker. Dvs. at der er ind-

draget virksomheder, der inden for de seneste fire år har anmeldt én eller flere arbejdsulykker. Herud-

over har vi valgt at interviewe virksomhedsrepræsentanter fra brancher, hvor vi statistisk ved, at ar-

bejdsulykker udgør et væsentligt arbejdsmiljøproblem.

Blandt de erfarne virksomheder, hvor arbejdsulykker er et relevant arbejdsmiljøtema, har vi valgt at

oversample mindre virksomheder, idet det er en antagelse, at virksomhedens størrelse har betydning

for anmeldemønsteret, og at det er de mindre virksomheder, der har den højeste underrapportering.

3.2

BRUGERREJSE OG PERSONAER SOM ANALYTISK REDSKAB

Arbejdstilsynet har i sin opgavebeskrivelse antaget, at der findes forskellige brugerrejser for forskellige

personaer. Ambitionen er, at beskrivelserne af disse vil give indblik i, hvor og hvordan Arbejdstilsynet

kan tilskynde yderligere til, at lovgivningen om anmeldelse af arbejdsulykker følges, og statistikkerne

herom dermed bliver mere valide.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Kortlægningen har derfor haft sit afsæt i en kronologisk opfattelse af en generisk brugerrejse bestående

af følgende fem trin:

Før ulykke

Ulykken indtræffer

Overvejelse om anmeldelse - beslutning

Anmeldelse

–

registrering i EASY eller andet system

Efter anmeldelse

Figur 3.2: Illustration af brugerrejsen

Før ulykker

Ulykken

indtræffer

Overvejelse

anmeldelse

Anmeldelse

Opfølgning

på ulykke

Forventningen var, at hvert trin kunne henføre til specifikke motiverende faktorer og barrierer, og at

dette ville være forskelligt for forskellige personaer.

Forundersøgelsen viste imidlertid, at forholdene på virksomheden før arbejdsulykken (trin 1) indehol-

der de mest betydende faktorer for, hvorvidt arbejdsulykken anmeldes eller ej. Informanterne i forun-

dersøgelsen pegede således ret entydigt på virksomhedens kontekst som betydende. Derfor har ana-

lysen et særligt fokus på virksomhedsforhold, der udgør

konteksten omkring ulykken

og den even-

tuelle anmeldelse.

3.3

ANALYSEPARAMETRE

Det første trin i brugerrejsen omhandler den generelle kontekst omkring en ulykkessituation, dvs.

virksomhedens beredskab, når ulykken sker. På baggrund af foranalysen er hovedtemaerne for vurde-

ring af konteksten følgende:

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren



Viden:

Primært viden om regler om anmeldelse, men også om sammenhæng til forebyggelse

og økonomiske faktorer

Evne:

Virksomhedernes kompetencer og procedurer (kapacitet) til at omsætte viden til hand-

ling

Vilje:

Holdninger i virksomheden til arbejdsmiljø generelt og arbejdsulykker specifikt.

Udover at have identificeret disse tre temaer for kontekstanalysen, vurderer vi, at tilstedeværelse af

hhv. viden, evne og vilje er internt afhængige. Det er således ikke nok at have eksempelvis viljen, men

alle tre parametre må være til stede

–

dog ikke nødvendigvis hos én og samme person i virksomheden.

Figur 3.3: Kontekstfaktorer med særlig betydning for anmeldelse eller ej

Vilje

Evne

Viden

Anmeldelse af

arbejdsulykke

Konteksten i virksomheden vil derfor først blive analyseret som betydende faktor (dette sker i kapit-

lerne 4-6), hvorefter der afsøges personaer og brugerrejser til yderligere forståelse af anmeldemønste-

ret og muligheden for at påvirke dette.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. Virksomhedernes viden om anmeldelse af arbejds-

ulykker

I dette afsnit analyseres sammenhængen mellem virksomhedernes vidensniveau i forhold til arbejds-

ulykker og anmeldelse af arbejdsulykker. Afsnittet tager udgangspunkt i den viden, de personer, der

er ansvarlige (enten direkte eller på overordnet niveau) for anmeldelse af arbejdsulykker på de inter-

viewede virksomheder, besidder.

Analysen tester de to hypoteser om årsager til underanmeldelse, der omhandler viden, og som er op-

stillet af Arbejdstilsynet:

Manglende viden om, hvornår der ifølge reglerne er tale om en ulykkeshændelse, der skal anmel-

des til Arbejdstilsynet og/eller forsikringsselskabet.

Manglende viden om og forståelse for anmelderegler og anmeldefrister efter henholdsvis arbejds-

miljøloven og arbejdsskadesikringsloven.

Hypoteserne testes og uddybes gennem en række supplerende hypoteser samt i en analyse af forskelle

i vidensniveau på tværs af virksomhedsstørrelser, branchetilhørsforhold og ejerforhold.

4.1

MANGLER VIRKSOMHEDERNE VIDEN OM, HVAD DER ER EN ULYKKES-

HÆNDELSE?

Blandt virksomhederne i undersøgelsen har alle en ansvarlig på arbejdsmiljøområdet med en grund-

læggende viden om arbejdsulykker generelt og anmeldepligtige arbejdsulykker. Der er en forholdsvis

stor spredning i, hvor stor viden virksomhederne har om arbejdsulykker. Generelt har de større virk-

somheder en større viden og mere systematiseret tilgang til registrering af ulykker og forebyggelses af

ulykker end de små virksomheder. Dette er ikke ensbetydende med, at de i højere grad registrerer

ulykker, da viden er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at arbejdsulykker opfanges

og anmeldes.

En gennemgående opfattelse af, hvad en arbejdsulykke er, kan sammenfattes ved, at ulykken er sket

på arbejdspladsen, og at ulykken enten har krævet behandling eller kan give følgevirkninger. En mindre

virksomhed i bygge- og anlægsbranchen definerer en ulykke på følgende måde:

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

”Det er jo, når der sker noget, hvor det er lidt mere end en almindelig skade.

Det er jo klart, at når man arbejder med

hænderne og med værktøj, så skraber man sig

–

sådan er det jo. Men der hvor, der bliver tilkaldt ambulance eller læge,

hvor det kræver behandling… eller hvor det måske kan være en skade, der giver mén. Så er det en ulykke.”

(Lille

virksomhed, bygge og anlæg)

Citatet indeholder to vigtige analytiske pointer, som gælder for en række af de virksomheder, der er

inddraget i undersøgelsen. For det første er der en vis bagatelgrænse i forhold til, hvad der registreres.

Ulykkens alvor og karakter har altså en betydning for, om den bliver registreret. For det andet indgår

en vurdering af, om ulykken kan give mén. Her er det sandsynligheden for en forsikringssag, der bliver

afgørende for, om virksomheden opfatter hændelsen som en arbejdsulykke.

Der er stor forskel på de små og de store virksomheders vidensniveau i forhold til regler om anmel-

delse af ulykker. De store virksomheder har ofte et indgående kendskab til reglerne og har systemer

for opfølgning på ulykker. De mindre virksomheder har typisk intet eller kun lige tilstrækkeligt med

viden til, at de kan opdage og anmelde arbejdsulykker i virksomheden. Flere af de små virksomheder

i undersøgelsen er helt bevidste om deres begrænsede kendskab til reglerne og arbejder derfor ud fra

better safe than sorry

princip:

”Det

er jo næsten alt, vi anmelder. Hvis de [red. medarbejderne] får brug for behandling. Hellere en gang for meget end

for lidt

–

fordi hvis der bliver noget senere noget mén eller noget. Vi sender det til forsikringsselskabet, så afgør de, om

det skal rapporteres videre.”

(Lille

virksomhed, industri)

De mindre virksomheder registrerer som udgangspunkt ulykker på et mindre oplyst grundlag end de

store virksomheder. Det er dog ikke kun de små, der har problemer med at afgrænse, hvornår en

ulykke rent faktisk skal anmeldes. Der er også et eksempel i undersøgelsen på en større virksomhed,

der overanmelder ulykker ud fra samme

better safe than sorry

princip.

”Det

er ikke klart for os, hvornår der skal anmeldes. Vi anmelder for mange til Arbejdstilsynet. Vi har fået tilbage-

meldinger fra Arbejdstilsynet om, at vi anmelder for mange ulykker. Arbejdstilsynet er ikke opmuntrende i forhold til

det.”

(Stor virksomhed, transport)

Citatet viser to ting. For det første, at virksomhederne har svært ved at fortolke reglerne, for det andet

at de ikke skelner mellem at

’anmelde’

en arbejdsulykke og at

’registrere’

en ulykke. Blandt størstedelen

af de virksomheder, der indgår i undersøgelsen, omtaler de således en registrering i EASY som en

anmeldelse.

Forundersøgelsen inkluderede flere interview med repræsentanter fra Arbejdstilsynet, og herfra ved

vi, at der hos Arbejdstilsynet er en sondring mellem, hvad der er registreret, og hvad der på baggrund

af registreringen vurderes at leve op til regelsættets definition af en arbejdsulykke og hermed anses

som en egentlig anmeldelse. Kortlægningen viser tydeligt, at virksomhederne ikke har denne sondring.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Utydeligheden hos virksomhederne understøttes af, at regelsættene giver rum for fortolkning af sy-

gefravær/uarbejdsdygtighed hos myndighederne. Dette giver behov for en mere præcis fortolkning

som grundlag for en mere klar kommunikation til virksomhederne.

4.1.1

Kræver en arbejdsulykke, at ulykken skyldes virksomhedsforhold?

Blandt størstedelen af de virksomheder, der indgår i undersøgelsen, bliver alle hændelser med person-

skade til følge registreret som arbejdsulykker. Der er dog flere eksempler på, at virksomhederne son-

drer mellem de hændelser, hvor det udelukkende er medarbejderne selv, der er skyld i hændelsen, og

de hændelser hvor arbejdsgiveren kan tillægges en del af skylden. Det har som citatet herunder viser

en betydning for, hvordan ulykken opfattes.

”Hvis

det er noget, der ikke er medarbejderens egen skyld, så følger vi altid op. Hvis det er det, vi kalder en dumme-

peter ulykke, så følger vi ikke altid op på det.”

(Mindre virksomhed, Industri)

I citatet ovenfor har årsagen til ulykken umiddelbart kun en betydning for opfølgningen på ulykken.

Det er dog evaluators vurdering, at det også kan have en negativ afsmitning på medarbejdernes lyst til

afsløre uheld, når de omtales som ”en dumme-peter”

(medarbejdernes vilje til at oplyse om hæn-

delser analyseres yderligere i kapitel seks).

4.2

MANGLER VIRKSOMHEDERNE VIDEN OM ANMELDEREGLER OG ANMEL-

DEFRISTER?

Når virksomheden har oplevet en arbejdsulykke og er nået til den erkendelse, at det er en ulykke, skal

virksomheden have viden om anmeldereglerne og anmeldefristerne for at kunne anmelde ulykken

korrekt.

4.2.1 Er begrænset viden om reglen om fravær årsagen til underrapportering?

Virksomhederne har pligt til at anmelde ulykker, der medfører en eller flere fraværsdage ud over den

dag, ulykken er sket. Det er ikke alle virksomheder i kortlægningens datagrundlag, som er bekendt

med denne regel. Det kan samtidig være svært at vurdere for den enkelte virksomhed, hvad en fra-

værsdag er.

I virksomheder, hvor medarbejderen ikke arbejder hver dag, eller hvis ulykken sker op til en weekend,

er det svært at vurdere og definere, om ulykken har medført fravær. Forundersøgelsen viste, at uar-

bejdsdygtighedsbegrebet er særligt svært at arbejde med i virksomheder, der har mulighed for at om-

placere medarbejderen til andre jobfunktioner, hvor den påførte skade ikke har betydning. Ydermere

kan uarbejdsdygtighedsbegrebet være svært for selvstændige, som ofte vil have mulighed for at vare-

tage nogle af deres opgaver selv med en påført skade.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Problematikken omkring uarbejdsdygtighed og omplacering gør sig blandt andet gældende i store of-

fentlige virksomheder. I det indsamlede data er der flere eksempler på dette.

Lokalt handler det meget om at få registreret alle hændelser, såfremt der skulle opstå mén efterfølgende. Vi kigger på

fravær, men registrerer også selvom der ikke er fravær, da man kan blive omplaceret, fx kan en med brækket arm ikke

være i operativ tjeneste, men kan godt sidde på kontor.

(Stor offentlig virksomhed)

Som citatet viser, fører uarbejdsdygtighed i funktionen ikke nødvendigvis til fravær. Det komplicerer

vurderingen af, om en hændelse kan betegnes som en anmeldepligtig ulykke. Som allerede beskrevet

er der rum for fortolkning i reglerne, hvilket naturligvis giver uklarhed.

Problemstillingen skærpes af, at virksomhederne som udgangspunkt ikke skelner mellem, hvad der

skal anmeldes til Arbejdstilsynet, og hvad der skal til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De ulykker,

der ikke har en forsikringssag til følge, kan derfor let blive negligeret af virksomhederne.

Ovenstående manglende sondring hos virksomhederne af hvilket system arbejdsulykken indgår i, har

også betydning for viden om fristerne for anmeldelse, der som bekendt er forskellige i de to systemer.

De virksomheder, der indgår i undersøgelsen, har kendskab til, at der er en tidsfrist, men kan ikke

nødvendigvis huske, at den er 9 dage. Tidsfristen vurderes imidlertid kun i få tilfælde at være en bar-

riere for anmeldelse, idet langt hovedparten, af de virksomheder som indgår i undersøgelsen, oplyser,

at de anmelder ”alt”.

Det er dog en kilde til frustration hos de adspurgte virksomheder, at ulykkerne skal anmeldes så for-

holdsvist hurtigt. Specifikt giver virksomhederne udtryk for, at det kan være svært at forudsige, hvor

mange dages fravær en ulykke vil medføre. Flere informanter giver således udtryk for, at anmeldelsen

efter deres opfattelse foretages på et uoplyst grundlag.

4.3

HVOR SØGER VIRKSOMHEDERNE VIDEN?

Virksomhederne har som beskrevet ovenfor et meget varieret vidensniveau. Nogle virksomheder har

viden om arbejdsulykker fra deltagelse i arbejdsmiljøuddannelser, mens andre virksomheder har tileg-

net sig viden på andre måder.

De oplagte kilder til viden om arbejdsulykker er arbejdsmiljøaktørerne og arbejdsmarkedets parter.

Det er her, virksomhederne også indhenter viden om arbejdsmiljø.

I forbindelse med ulykker søger

virksomhederne også viden hos deres forsikringsselskaber.

Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning, Oxford Research 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Nogle af virksomhederne bruger ligefrem deres forsikringsselskab til at sparre om, hvorvidt der er tale

om en arbejdsulykke eller ej.

På samme måde er der virksomheder, der sparrer med en arbejdsmiljørådgiver om, hvorvidt der er

tale om en ulykke.

”Jeg

kender reglerne

sådan

overordnet, men vi har et firma, som rådgiver os omkring arbejdsmiljø. Vi har årlige møder,

og de briefer os. Hvis der skete en ulykke, og jeg var usikker, så ville jeg tage kontakt til dem og spørge om regler osv.”

(Mellemstor virksomhed, Industri)

Virksomhederne har et vidensbehov både generelt før en ulykke indtræffer, samt når ulykken indtræf-

fer. Særligt for de virksomheder, der sjældent er ude for ulykker, kan det være en fordel, at viden om

arbejdsulykker og anmeldelsesregler er lettilgængelig for virksomhederne.

4.4

OPSUMMERING OM VIDEN SOM BARRIERER OG MOTIVATION

Virksomhedernes vidensgrundlag er meget varieret. På baggrund af kortlægningens datagrundlag kan

det bekræftes, at ingen har den fulde indsigt i reglerne, hvilket viser sig ved, at viden for alle virksom-

hedstyper er en betydelig barriere for korrekt anmeldelse af arbejdsulykker.

Analysen viser, at størstedelen af virksomhederne har et overfladisk kendskab til reglerne om, hvornår

der er sket en ulykke, og hvornår den skal anmeldes. En stor del af virksomhederne forbinder en

ulykke med noget, der kræver behandling, og/ eller noget der kan give efterfølgende mén. De forbin-

der med andre ord ulykker, der skal anmeldes med medarbejderens og virksomhedens forsikring og

retssikkerhed.

Hermed bekræfter kortlægningens datagrundlag hypotesen om den manglende viden og forståelse for,

at der er tale om to forskellige regelsæt - henholdsvis arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven.

Selvom virksomhederne i mange tilfælde kun har en overfladisk viden om, hvad en arbejdsulykke er,

viser analysen, at selv et lille vidensgrundlag kan være nok til at sætte anmeldelsesprocessen i gang.

Det er Oxford Researchs vurdering, at dette kan bruges konstruktivt.

Fremfor at have som ambition, at alle virksomheder skal forstå hele regelsættet og snitflader mellem

de to regelsæt, kan en motiverende faktor være, at virksomhederne i deres egen forståelse registrerer

alt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynet kan dermed fokusere sin kommunikation til at skabe en basal viden om anmeldelse af

arbejdsulykker og

herefter gøre det let for virksomhederne med budskabet ”hvis du er i tvivl –

regi-

strer!”. Virksomhederne skelner nemlig ikke mellem at registrere en ulykke og anmelde en ulykke, og

det er ikke nødvendigt, at virksomhederne foretager denne skelnen, idet EASY selv trækker de regi-

strerede ulykker, der skal indgå i de to forskellige systemer, og overfører dem som egentlige anmeldel-

ser.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

5. Virksomhedernes evne i forhold til anmeldelse af

arbejdsulykker

I dette afsnit analyseres virksomhedernes kapacitet i forhold til anmeldelse af arbejdsulykker. Dette

forstået som virksomhedernes organisering af arbejdsmiljøarbejdet, deres systematik samt de prakti-

ske kompetencer til at gennemføre registreringer af arbejdsulykker i systemet EASY. Analyserne

handler således om, hvorvidt og hvordan virksomhederne fokuserer på arbejdsmiljø generelt, samt

hvorvidt og hvordan organiseringen af dette arbejde er understøttende i forhold til at registrere ar-

bejdsulykker. Der vil indgå en beskrivelse af barrierer i forhold til virksomhedernes evne, og hvor-

dan disse barrierer potentielt kan overvindes.

Analysen tester nedenstående hypotese om årsager til underanmeldelse, som er opstillet af Arbejds-

tilsynet:

Det er besværligt især for små virksomheder, der sjældent skal foretage en anmeldelse, at an-

melde i EASY, som der er pligt til, på grund af systemets ustabilitet, indhold eller lignende

Hypotesen testes og suppleres med yderligere en hypotese samt en analyse af forskelle i graden af evne

på tværs af virksomhedsstørrelser og branchetilhørsforhold.

5.1

HAR VIRKSOMHEDENS ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØ GENEREL BE-

TYDNING?

Oxford Research gennemførte i 2013 ”Evaluering af samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder

(AMO)” for Arbejdstilsynet. Viden fra denne evaluering har medført, at vi har opstillet en specificering

af ovenstående hypotese fra Arbejdstilsynet, hvor evnen til at kunne anmelde arbejdsulykker kobles

sammen med virksomhedens organisatoriske kapacitet:

Større virksomheder er mere velorganiserede og arbejder systematisk med arbejdsmiljø, hvilket

har positiv betydning i forhold til virksomhedens kapacitet til at anmelde ulykker.

De gennemførte interview bekræfter vores tidligere fund af, at de større virksomheder er mere velor-

ganiserede og arbejder mere systematisk med arbejdsmiljø end små virksomheder, og at dette har en

positiv betydning i forhold til virksomhedens evne til at anmelde ulykker.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Det handler om virksomhedens evne til at omsætte den viden, de har om arbejdsulykker, og om dette

er sat i system. Det er således nødvendigt med en

”infrastruktur”

i virksomheden, som muliggør, at

de rette personer får viden om, at en ulykke er forekommet, og dermed kan handle på baggrund heraf.

Både store offentlige og private virksomheder har et struktureret set-up omkring arbejdsmiljøarbejdet,

hvor også tilgangen samt registreringen af arbejdsulykker er sat i system. Til illustration beskriver en

stor virksomhed, hvordan de systematisk har trænet deres mellemledere i forhold til den rolle, de har

i forbindelse med ulykker og kriser samtidig med, at det er beskrevet i en manual, hvad de forskellige

ledere og medarbejdere skal gøre, når der sker en ulykke. Adspurgt om, hvilke motiverende faktorer

informanten kan udpege, svarer vedkommende således:

”Det med at have det indledende beredskab. Jeg tror, at det at have en manual er afgørende.

Og de er gode til at melde

ind. Når man er i en eller anden form for krise, hvor adrenalinen kører, så skal der være den støtte, at manualen

fortæller præcis, hvad man skal gøre. Det er meget lavpraktisk.”

(Stor virksomhed, Detailhandel)

En anden stor virksomhed beskriver ligeledes en klar procedure for anmeldelse.

”Vi har en klar procedure for anmeldelse: Den tilskadekomne kontakter nærmeste chef, som anmelder i EASY.

Hvis

der er problemer, kontakter den nærmeste chef det lokale servicekontor. Hvis de ikke kan hjælpe kontaktes hovedkon-

toret, hvor vores arbejdsmiljøchef

sidder”.

(Stor virksomhed, Detail og Service)

I en tredje virksomhed har de en procedure, hvor den daglige leder skal udfylde en formular per ulykke

til den øverste ledelse, som føder ind til hhv. registrering og opfølgning. Proceduren indeholder således

også, hvad vedkommende har gjort i forhold til at forebygge lignende ulykker. Hvis den øverste ledelse

ikke vurderer, at hhv. registreringen og/eller den forebyggende del er god nok, får den daglige leder

formularen tilbage. Dette er et konkret eksempel på en virksomhed, hvor ledelsen er inddraget i orga-

niseringen af registrering og forebyggelse af arbejdsulykker, som medfører øget kapacitet til at anmelde

generelt i virksomheden.

Samtidig kan en velorganisereret arbejdsmiljøorganisation også være understøttende i forhold til, at en

arbejdsulykke anses som et fælles anliggende og dermed et fælles ansvar, hvilket er motiverende for

anmeldelsen. Som en af virksomhederne udtrykker det:

”I

og med at vi har italesat arbejdsmiljø - og det at være solidariske i forhold til målet om at have det godt, når vi går

på arbejde

–

det gør, at det også handler om, at min ulykke kan blive en andens.”

(Stor offentlig virksomhed,

Døgninstitution)

En anden vigtig pointe handler om, hvem som anmelder. Kortlægningen har vist, at det i mange mel-

lemstore virksomheder er en administrativ medarbejder, som registrerer i EASY. Ofte en medarbejder,

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

som ikke er involveret i hverken arbejdet med arbejdsmiljø eller selve ulykkeshændelsen. I den forbin-

delse er det yderligere betydningsfuldt, at vedkommende får de rette og konkrete informationer til at

beskrive ulykken. Her kan arbejdsmiljøorganisationen i virksomheden være understøttende i forhold

til den konkrete registrering i EASY.

Det kan også være administrative medarbejdere, som anmelder arbejdsulykker i de store virksomhe-

der. Kortlægningen viser imidlertid den væsentlige forskel i forhold til de mellemstore virksomheder,

idet den administrative anmelder i de større virksomheder ofte er del af en HR-afdeling og på den

måde arbejder professionelt med arbejdsmiljø.

Det er imidlertid ikke kun de større virksomheder, som har veldefinerede procedurer på arbejdsmil-

jøområdet, og således evnen til at anmelde ulykker. I mindre virksomheder er medarbejderne tættere

på ledelsen, hvilket kan betyde, at informationen mellem de forskellige lag i virksomheden flyder nem-

mere, og at der dermed ikke er et behov for en stor arbejdsmiljøorganisation, for at viden om ulykker

omsættes til evne.

Kortlægningen har fx vist, at der særligt inden for transportbranchen er flere både små og mellemstore

virksomheder, som har veldefinerede arbejdsgange i forhold til, når der sker en ulykke. Blandt de

virksomheder, der er interviewet inden for transportbranchen, viser analysen, at de har et beredskab

og en systematik, ofte også i de mindre virksomheder. I flere tilfælde er pligten til at registrere skrevet

ind i ansættelsespapirer:

”Hvis der sker en ulykke, ved vi det meget hurtigt, da det er en lille virksomhed. Men i ansættelsespapirer står det

tillige skrevet, at hvis der sker en ulykke skal ledelsen kontaktes. Der er også angivet mobilnumre, så de altid kan få

fat i ledelsen”

(Lille virksomhed, Transport)

”Vi har indskrevet pligten til at anmelde arbejdsulykker i chaufførernes

kontrakt samt i de dagssedler, de får udleveret

hver dag.”

(Mellemstor virksomhed, Transport)

I en tredje virksomhed er procedurerne for anmeldelse beskrevet i en håndbog for medarbejderne:

”Vi har procedurer for, hvordan de ansatte skal meddele ulykker: Det står beskrevet i ”chauffører-

håndbogen”,

hvem

der skal kontaktes (ledelsen). Dette sker umiddelbart efter at ulykken er sket.”

(Mellemstor virksomhed, Trans-

port)

Analysen viser desuden en forskel mellem private og offentlige virksomheder, som handler mindre

om størrelse, men om organisering. I flere offentlige virksomheder registreres en ulykke ude i driften

ind til den administrative forvaltning, som efterfølgende foretager den egentlige anmeldelse i EASY.

Hermed bliver det forvaltningen, der vurderer, hvorvidt ulykken lever op til lovkravene. En sådan

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

procedure gør det lettere for frontmedarbejder og linjeledelse, der kan registrere på baggrund af tidli-

gere nævnte princip ”better safe than sorry” og overlade

det indgående kendskab til reglerne til et

andet niveau i organisationen. Dette anser vi som motiverende. Omvendt viser analysen, at det ikke

er alle steder, at driften får tilbagemelding og mulighed for at sammenligne ulykkestyper på tværs af

fx afdelinger, hvilket kan give udfordringer i et forebyggelsesperspektiv.

”Vores koncern HR

anmelder udelukkende ud fra konstateret fravær. Det kan være en barriere lokalt, da det kan

være svært at følge op på noget, fx høreskade, hvis det ikke er anmeldt tidligere. Vi har heller ikke mulighed for at få

vide, om der er andre tilfælde i den mellemliggende

periode eller i andre afdelinger”.

(Stor offentlig virksomhed)

Samme udfordring finder vi ikke i datagrundlaget for store private virksomheder, hvor registreringer

ligeledes sendes op i systemet.

5.2

ER DET MERE BESVÆRLIGT FOR SMÅ VIRKSOMHEDER AT ANMELDE?

En velorganiseret arbejdsmiljøorganisation kan således være fremmende i forhold til virksomhedernes

evne til at anmelde. Samtidig handler det dog også om selve den praktiske evne til at registrere i EASY.

Arbejdstilsynet har opstillet følgende hypotese desangående:

Det er besværligt især for små virksomheder, der sjældent skal foretage en anmeldelse, at an-

melde i EASY, som der er pligt til, på grund af systemets ustabilitet, indhold eller lignende.

Analysen har vist, at det at have evnen i høj grad handler om at have erfaring med arbejdsulykker i en

given virksomhed. Jo flere ulykker der har været i en virksomhed, desto mere erfaring har virksomhe-

den med at registrere. Alene derfor er det sværere for de små virksomheder kontra de større.

Kortlægningen kan dog også mere generelt bekræfte hypotesen om, at det er besværligt at registrere

arbejdsulykker i EASY uanset størrelse. Størstedelen af de virksomheder, der indgår i kortlægningen,

giver udtryk for, at selve registreringen af ulykken i EASY er forholdsmæssig krævende. Kortlægnin-

gen viser således, at det ikke alene opleves som besværligt for små virksomheder.

Der er imidlertid også blandt informanterne enkelte, der udtrykker en pragmatisk accept af besværlig-

hederne. Fx med følgende udsagn

”det er som IT-systemer nu en gang er”,

”det

er jo et offentligt IT-system”.

Kortlægningen bekræfter som nævnt, at det især er de små virksomheder, som beskriver, at det er

besværligt og tager tid at anmelde arbejdsulykker.

”Den sidste gang vi

gik ind og anmeldte en ulykke, ja der var vores oplevelse, at det er ikke noget, man lige gør. Der er

så meget man skal svare på, det er noget kringlet”

(Lille virksomhed, Industri og Forsyning)

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Dette hænger

–

som hypotesen også antager - ofte sammen med, at små virksomheder kun har haft

brug for at anmelde ganske få ulykker med flere års mellemrum:

”Jeg anmelder i EASY, jeg kan ikke mindes,

at det var svært, men jeg gør det jo virkelig ikke særlig meget, så det er

lidt nyt hver gang. Så det tager tid, men det er ikke problematisk”

(Lille virksomhed, Detail og Service)

Datagrundlaget kan således bekræfte hypotesen om, at det er mere besværligt for små virksomheder

at anmelde ulykker i EASY. Samtidig skal det påpeges, at det ikke udelukkende er de små virksomhe-

der, som finder det besværligt at registrere. På en større offentlig arbejdsplads beskriver de, at de sidder

tre personer i forhold til selve registreringen i EASY, herunder teamleder, AMR og skadelidte, for at

få så mange vinkler på som muligt. Samtidig udtrykker de, at det stadig er et fokusområde for dem at

få arbejdsulykker bedre beskrevet, da deres registreringer (ifølge dem selv) stadig er mangelfulde. Dette

eksempel sætter fokus på, hvor svært det er at gennemføre registreringen retvisende, selv i en større

virksomhed inden for en branche, hvor de har relativt mange ulykker og dermed erfaring med at

anmelde.

I en anden stor virksomhed finder de også systemet besværligt og anser det for en barriere for regi-

streringen.

”Systemet er tungt

og besværligt, det

”tager en krig”. Det er et problem

og en hæmsko for anmeldelse. Kategorierne for

hændelser er ligeledes svære at arbejde

med.”

(Stor virksomhed, Detail og Service)

Som i ovenstående citat påpeger flere virksomheder, at mange af de kategorier, som virksomheden

skal vælge imellem, ikke giver mening blandt lægfolk. Det handler især om kategoriseringen af ska-

derne. I en virksomhed nævner de fx, at det kan give udfordringer, når de skal vise registreringen til

den skadelidte medarbejder, da vedkommende ikke kan bekræfte den konkrete skade, fx

”bløddels-

skade på øjne”, fordi det ikke virker genkendeligt i forhold til deres oplevede skade. Hertil skal det

nævnes, at Oxford Research er bekendt med, at registreringssystemet er omfattet af EU-lovgivningen,

og at klassifikationerne (drop-down-menuerne) således skal imødekomme indberetningskrav til EU.

Det er dog dette til trods vores vurdering, at der er behov for at hjælpe virksomhederne med flere

”hjælpetekster” eller en bagvedliggende klassificering, som systemet foretager.

I forhold til at overvinde barrieren omkring selve anmeldelsen handler det i høj grad om at have et let

system, som tager anmelderen i hånden. Flere virksomheder har specifikt ønsket mere support fra

Arbejdstilsynet under anmeldelsen. Dette kunne være en hotline, hvor virksomhederne kan ringe ind

og blive ført igennem anmeldelsen over telefonen som ved en telefonsurvey. I et læringsperspektiv

kunne det være relevant for nogle virksomheder, at Arbejdstilsynet benytter TeamViewer, det vil sige

funktionen, hvor Arbejdstilsynet overtager styringen på anmelderens PC, så vedkommende lærer,

hvordan man gør. Vi er klar over, at dette er en omkostning, hvor det må vurderes i en samlet priori-

tering af området, hvorvidt dette vil være en god investering i forhold til at oplære virksomhederne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

I forundersøgelsen blev det foreslået at udvikle en app, hvorfra registreringerne kan foretages. Dette

ønske blev dog ikke bekræftet af informanterne fra virksomhederne efterfølgende. Her handler det

igen om antallet af arbejdsulykker for den enkelte virksomhed. Det giver ikke mening at installere en

app, medmindre man ofte skal anmelde arbejdsulykker.

5.3

OPSUMMERING PÅ EVNE

I forhold til virksomhedernes evne til at anmelde arbejdsulykker bekræfter kortlægningens datagrund-

lag de to opstillede hypoteser.

For det første, at de virksomheder, der har indarbejdet arbejdsmiljø i deres (skriftlige) strategier, og

aktivt via AMO og/eller på den årlige arbejdsmiljødrøftelse, er bedre rustet til at anmelde og forebygge

arbejdsulykker

. Desuden at virksomheder, hvor ledelsen involverer sig i arbejdsmiljøarbejdet, har et

stærkere fokus på arbejdsmiljø og dermed også på arbejdsulykker

. Dette betyder for Arbejdstilsynet,

at det hensigtsmæssigt at samtænke arbejdsmiljøområdet generelt og ulykker i endnu højere grad, end

tilfældet er nu. Det handler i høj grad om at styrke virksomhedernes generelle arbejdsmiljøorganisation

for på den måde at understøtte virksomhedernes evne til at anmelde ulykker.

For det andet, at det er mere besværligt for små virksomheder at anmelde ulykker i EASY. Samtidig

skal det påpeges, at det ikke udelukkende er de små virksomheder, som finder det besværligt at regi-

strere, også flere større virksomheder påpeger, at det er krævende at registrere i EASY. En motive-

rende faktor ville være at oprette en hotline, der kan føre virksomheder med sjældne ulykkestilfælde

igennem anmeldelsen.

”Evaluering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomhederne (AMO)”, Oxford

Research 2013 https://arbejdstilsy-

net.dk/da/om%20arbejdstilsynet/strategier-evalueringer-og-rapporter/evaluering-af-amo

Ibid

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

6. Virksomhedernes vilje i forhold til anmeldelse af

arbejdsulykker

Når virksomheden har viden om, at arbejdsulykker skal registreres og samtidig har evne hertil, er det

et spørgsmål om viljen til at registrere.

I dette kapitel testes fire af Arbejdstilsynets hypoteser, der omhandler virksomhedens holdning eller

vilje til at registrere. Hypoteserne fokuserer således på, at anmeldelse af arbejdsulykken bevidst fra-

vælges. Hypoteserne er følgende:

Anmeldelsen opfattes som en byrde, der ikke giver mening, når der er tale om mindre skader og

ved kort fravær, hvor der ikke er anledning til erstatning.

Virksomhederne ønsker ikke at inkriminere sig selv og informere Arbejdstilsynet om ulykker, der

kan føre til tilsynsbesøg og efter omstændighederne en reaktion i form af fx påbud/bøde.

Virksomhederne oplever ikke, at manglende/for sen anmeldelse får konsekvens.

Ulykken anmeldes ikke (bagateller?) af økonomiske hensyn i form af fx stigende forsikringspræ-

mier.

Disse vil blive analyseret enkeltvis og ofte med supplerende hypoteser udvundet undervejs i kortlæg-

ningsprocessen.

6.1

OPFATTES ANMELDELSE SOM EN BYRDE UDEN MENING?

I det foregående kapitel fandt vi, at registreringen af arbejdsulykker opfattes som besværligt, mens vi

i dette afsnit analyserer, om det herudover også vurderes at være meningsløst.

Anmeldelsen opfattes som en byrde, der ikke giver mening, når der er tale om mindre skader og

ved kort fravær, hvor der ikke er anledning til erstatning.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Det er et tydeligt fund i kortlægningen, at registrering af ulykker motiveres af usikkerheden omkring

mulige helbredsmæssige følger og dermed en potentiel forsikringssag. Ydermere er dette fund uaf-

hængig af branche eller virksomhedsstørrelse.

I hypotesen antages det imidlertid, at virksomhederne undlader at registrere, hvis de ikke vurderer, at

der bliver tale om erstatning. Analysen kan ikke bekræfte denne hypotese. Derimod erkender de in-

terviewede virksomhedsrepræsentanter, at de ikke kan foretage denne vurdering og vælger derfor at

være på ”den sikre side” ved at anmelde ulykken.

Det er tydeligt i de gennemførte interview, at opfattelsen af behovet for registrering af en arbejds-

ulykke knytter sig til en potentiel forsikringssag. Således nævner alle de interviewede virksomhedsre-

præsentanter, at de motiveres af risikoen for varige mén for skadelidte og et potentielt behov for

erstatning. Dette fund hænger fint sammen med de statistiske fund af, at underrapporteringen vurde-

res størst jo mindre alvorlig arbejdsulykken er (som fremlagt i kapitel 1).

Som beskrevet i kapitel fire er det vores vurdering, at virksomheden anmelder ud fra et princip om

”better safe than sorry” for

at sikre medarbejderens mulighed for en fremtidig erstatning. Det er såle-

des vores vurdering, at forsikringsspørgsmålet er styrende for registreringsmønsteret, men at dette

ikke fører til underrapportering, men nærmere en overrapportering. Nedenfor gengives flere citater,

der repræsenterer dette fund fra forskellige brancher og forskellige virksomhedsstørrelser.

”Man ved aldrig,

hvor

slemt det udvikler sig, så vi skal vide det hele”

(Lille virksomhed, Metal og Maskiner)

Ræsonnement fra denne lille virksomhed ændrer sig ikke, når vi interviewer større virksomheder; Også

her er det uvisheden i forhold til, hvordan medarbejderens helbredsmæssige situation udvikler sig,

som fører til registrering.

”Når vi registrerer en arbejdsulykke, så er det jo fordi, det kan få et efterspil, eller noget med yderligere lægebehandling”

(Større virksomhed, Bygge og anlæg)

Ovenstående to citater er fra private virksomheder, hvor der foreligger en egentlig forsikringsaftale

med et forsikringsselskab. Dette gør sig imidlertid ikke gældende i offentlige virksomheder, der er

selvforsikrede, hvilket kunne antages at have en betydning for ønsket om at sikre sig. Vi finder imid-

lertid samme opfattelse i offentlige servicevirksomheder, hvilket nedenstående citat repræsenterer.

”For medarbejdernes sikkerhed –

hvis der sker noget videre hen. Vi kan godt se, at nogen får et vrid i ryggen, så kan

det vise sig tre måneder

senere, at de får en diskusprolaps. Det er en sikkerhed for medarbejderne”

(Stor offentlig

virksomhed)

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Undervejs i kortlægningen viser der sig derudover et behov for at have registreringerne af arbejdsulyk-

kerne som virksomhedens ”hukommelse”.

Dette påpeges særligt i virksomheder med stor medarbej-

derudskiftning, hvor det både i forhold til en potentiel konkret sag og i forhold til det forebyggende

arbejde ikke er muligt at bruge en kollektiv erindring i virksomheden af hændelser.

”Det handler dels om medarbejderens

forsikringssag, dels om virksomhedens hukommelse. Det er svært at huske alle

ulykke og

nærved ulykker. Ingen kan huske, hvad der er sket år tilbage”

(Produktionschef, Industri mellemstor

virksomhed)

Der tilføjes således et forebyggelsesaspekt til

princippet ”better safe than sorry”. Forsikring af såvel

medarbejdere som virksomhed kan alene og sammen med ønsket om en registreret historik til fore-

byggelsesbrug motivere virksomhederne. Der er dermed ikke tale om at bekræfte hypotesens betyd-

ning i forhold til at underrapportere arbejdsulykker, men tværtimod at betydningen af en potentiel

erstatning fremstår positivt i forhold til virksomhedernes motivation for at anmelde arbejdsulykker.

Forskning omkring implementering siger utvetydigt

, at relevans - det at reglerne giver mening for den

enkelte - er afgørende for, hvorvidt regelsættet implementeres. Derfor vurderer Oxford Research, at

fundet fører til en anbefaling om at bruge denne meningstilskrivelse aktivt i en fremtidig indsats mod

underrapportering.

6.2

OPFATTES ANMELDELSE AF ARBEJDSULYKKER SOM SELVINKRIMINE-

RING?

Med viden om og evne til at anmelde arbejdsulykker kan en virksomhed aktivt fravælge at anmelde

for at undgå repressalier. Arbejdstilsynet har opstillet følgende hypotese herom:

Virksomhederne ønsker ikke at inkriminere sig selv og informere Arbejdstilsynet om ulykker, der

kan føre til tilsynsbesøg og efter omstændighederne en reaktion i form af fx påbud/bøde.

Der er ingen af de 35 informanter, der oplyser, at de undlader at registrere arbejdsulykker for at undgå

at inkriminere sig selv, men når spørgsmålene bliver mere generelle og omhandler andre virksomhe-

ders adfærd, viser der sig alligevel holdninger, som understøtter hypotesen.

Se fx Søren C. Winter og Vibeke Lehmann Nielsen ”Implementering af politik”, Academica 2008

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Således viser analysen, at virksomhederne kærer sig om deres image i offentligheden både som branche

og som enkeltstående virksomhed. Dette viser sig både at kunne have positive og negative implikati-

oner for viljen til at registrere arbejdsulykker. Analysen viser ydermere, at hypotesens antagelse om, at

registrering undlades af frygt for repressalier fra myndighederne, ikke kan dokumenteres. Opfattelsen

af Arbejdstilsynets rolle har imidlertid en betydning, uden at dette dog kan kobles direkte til en under-

rapportering.

I forundersøgelsen fandt vi, at der indeholdt i ovenstående hypotese også kan ligge en specificering,

der handler om dårligt image mere generelt for branchen og for virksomheden. En overvejelse om at

undlade at registrere behøver således ikke at være koblet til frygten for konkrete repressalier fra myn-

dighederne. Dette har ført til en supplerende hypotese, hvor det at udstille egne fejl, ikke alene handler

om forholdet til Arbejdstilsynet.

Virksomhederne anmelder ikke, fordi det stiller dem i et dårligt lys.

Der er både i forundersøgelsen og i interview blandt virksomhedsrepræsentanter flere udsagn, som

vidner om, at lighedstegnet mellem mange anmeldte ulykker og det at være en farlig branche provo-

kerer informanterne.

”I statikken er det jo fritidsbrugene

[landbrug], der fylder. Det kunne jeg godt tænke mig at få delt op, så vi ikke bliver

ponket for deres fejl”

(Driftsleder svineavl)

Mange anmeldelser i en branche kan for så vidt anskues som et udtryk for stort fokus og vilje til at

anmelde, ligeså vel som det kan tolkes som udtryk for mange farlige arbejdssituationer i branchen. En

entydig fortolkning som ’farlig’,

vurderer vi, kan mindske motivationen, uden at nogen informanter

dog direkte erkender dette.

Risikoen for at blive sat i et dårligt lys finder vi ikke alene på brancheniveau, men også på virksom-

hedsniveau. Fundet er dog ikke udtalt, men virksomheder, som er særligt synlige lokalt eller nationalt,

kan også specifikt frygte den dårlige omtale.

”Vi har klar instruks om, at alt skal anmeldes –

vi skal ikke fanges i ikke at overholde reglerne”

(administrativ

medarbejder planteavl

–

gods)

Datagrundlaget viser yderligere, at der også internt i virksomheden kan ligge bonusordninger eller

resultatkrav knyttet til antallet af arbejdsulykker, som kan have en negativ indvirkning på viljen til at

registrere arbejdsulykker. Udsagn om dette falder dog altid i interviewenes mere generelle spørgsmål

om forhold, der kunne påvirke andre virksomheders anmeldemønster.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

I forundersøgelsen fremgik image også som betydende for virksomhedernes vilje til at anmelde, men

med den positive vinkel, at virksomheden kan brande sig som en sikker virksomhed. Dette affødte

nedenstående hypotese.

Virksomhederne kan bruge ulykkesarbejdet som en del af deres branding fx i forhold til re-

kruttering.

Denne hypotese bekræftes af nogle af informanterne, og der tilføjes en generationsvinkel, hvor infor-

manterne påpeger, at yngre medarbejdere har større fokus på arbejdsvilkår end de ældre. Anmeldel-

serne anses dermed for enkelte informanter som imagepleje i forhold til at kunne rekruttere og fast-

holde medarbejdere.

”Et godt og sundt arbejdsmiljø betyder, at man har tilfredse medarbejdere

og kan fastholde medarbejdere. De yngre

[medarbejdere] stiller krav til arbejdspladsen og stiller krav til et godt arbejdsmiljø og sikkerhed”

(Driftsansvarlig

mellemstor transportvirksomhed)

Faste procedurer for registrering og opfølgning på arbejdsulykker kan således også motiveres af at

stille virksomheden i et positivt lys.

Når dette er sagt, har vi i foregående afsnit konkluderet, at forsikringsspørgsmål er en afgørende mo-

tiverende faktor, hvilket udover hensynet til medarbejderen også har betydning i forhold til erstat-

ningskrav og kobles til frygten for bøder. Anmeldelsen af arbejdsulykken udgør en forsikring af såvel

medarbejder som virksomheden.

Frygten for Arbejdstilsynet er udtalt, men udsagnene indeholder mere end frygten for repressalier og

udpeger flere underliggende holdninger om Arbejdstilsynets rolle.

”Man

kan være bange for at anmelde, for så får man flere tilsyn. Det har også lidt at gøre med, hvilket image Arbejds-

tilsynet

har i virksomhederne”

(Produktionschef, Industri mellemstor virksomhed)

Mens nogle informanter henviser til andre virksomheders opfattelse, er der særligt i landbrugsbran-

chen flere informanter, der direkte henviser til deres egne oplevelser af Arbejdstilsynet.

”Når man hører om

Arbejdstilsynet [i virksomheden], så er det frygt og trusler, og at det bliver offentliggjort

–

de skulle

jo være en samarbejdspartner”

(Adm. medarbejder stort landbrug)

Der ligger i ovenstående citat både den forudgående pointe om offentlighedens kendskab, men i denne

sammenhæng hæfter vi os mest ved eftersætningen, at informanten ønsker sig, at Arbejdstilsynet ind-

går som en samarbejdspartner. Andre informanter understøtter opfattelsen af Arbejdstilsynet som en

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

modpart i forhold til at forebygge arbejdsulykker. Arbejdstilsynets tilsyn

–

både som konkret opfølg-

ning på en ulykke og de generelle tilsyn - beskrives til eksempel som

”små konger”

eller

”politi”,

og at

tilsynet skal bruges til

”at slå os i hovedet”.

Til den negative opfattelse af Arbejdstilsynets rolle tilføjes også frygten for bøder. En leder i en lille

Bygge- og Anlægsvirksomhed fortæller om en hændelse, hvor en medarbejder arbejdede i en tøjbutik,

hvor vedkommende flyttede et skab. Ovenpå skabet lå der genstande, der faldt ned i hovedet på med-

arbejderen. Ulykken blev anmeldt og affødte tilsyn. Lederen fortæller følgende om sin oplevelse af

opfølgningen fra Arbejdstilsynet:

”Det er jo det samme,

hver gang vi ser Arbejdstilsynet

–

den måde de kommunikerer på er meget firkantet og meget

arrogant. Men vi blev dog enige om, at jeg ikke skulle have pålagt medarbejderen at have hjelm på i en tøjbutik. Så jeg

fik brev om, at det var et uheld. Men jeg er skyldig indtil andet er bevist”.

(Leder lille Bygge- og Anlægsvirksom-

hed).

Den kvalitative dataindsamling viser, at der er modstand mod Arbejdstilsynets måde at følge op på

ulykkesanmeldelserne og i de generelle tilsyn, og at der er et ønske om, at opfølgningen bliver mere

rådgivende i forhold til virksomhedens muligheder for at forebygge.

”Det

ville være dejligt, hvis de kom ud og hjalp os med at forebygge fremfor

at komme som politi”

(Ejer stort land-

brug)

Fundene omkring virksomhedernes holdning til Arbejdstilsynets opfølgning på ulykkesanmeldelser

samt de generelle tilsyn leder os tilbage til forundersøgelsen. Her var der ligeledes udsagn, der kredsede

om selve formålet med anmeldelserne, når der vel at mærke

ikke

er tale om forsikringsspørgsmål: Er

det for at opnå valid statistik på samfundsniveau? Eller er det forebyggelse på virksomhedsniveau?

Hvis formålet er forebyggelse af arbejdsulykker på virksomhedsniveau, bør Arbejdstilsynets kommu-

nikationen omkring regelsættet for anmeldelse af arbejdsulykker tage højde for ovenstående oplevelse

af Arbejdstilsynets tilsynsrolle.

Oxford Research er bekendt med Arbejdstilsynets udviklingsarbejde i forhold til indhold og form i

tilsynsvirksomheden mod et mere dialogbaseret tilsyn. Ovenstående udsagn understreger behovet,

men kan også være udtryk for, at det tager tid at ændre sit image fra ren kontrolinstans med myndig-

hedsbeføjelser til også at kunne indgå mere proaktivt i en dialog omkring forebyggelse.

6.3

VURDERER VIRSOMHEDERNE, AT MANGLENDE ANMELDELSE IKKE HAR

KONSEKVENSER?

To af Arbejdstilsynets hypoteser antager, at virksomhederne analyserer de økonomiske fordele og

ulemper som bevæggrund for anmeldelse af en arbejdsulykke eller ej.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Virksomhederne oplever ikke, at manglende/for sen anmeldelse får konsekvens.

Ulykken anmeldes ikke (bagateller?) af økonomiske hensyn i form af fx stigende forsikringspræ-

mier.

Vi har ikke mødt udsagn, der direkte eller indirekte antyder en vurdering af registrering eller ej i forhold

til forsikringspræmiens størrelse. Der er generelt meget få udsagn, der omtaler de økonomiske konse-

kvenser som betydende i forhold til at registrere. Der er således ingen af de to hypoteser, som kan

bekræftes på baggrund af kortlægningens datagrundlag.

I en af de virksomheder, der har et meget velorganiseret arbejdsmiljøarbejde med høj fokus på fore-

byggelse af arbejdsulykker, beskriver informanten, at de i nogle situationer, hvor de anmelder, godt

ved, at de udløser en bøde, uden at dette dog afholder dem fra at anmelde.

”Vi har da nogen af dem, hvor vi godt ved, at det her koster en bøde… og det er da træls”.

(AMO leder stor

transportvirksomhed)

En par informanter blandt virksomhedsrepræsentanterne adresserer de manglende konsekvenser og

understøtter dermed hypotesen herom.

”Måske det der med,

at så længe der ikke er nogen, der ved det, så sker der jo heller ikke noget. Hvad nytter det? De

[skadelidte]

kommer jo tilbage på arbejde”

(Chef, bygge og anlæg)

Mens ovenstående citat efterlyser nytten i at anmelde, efterlyser en enkelt informant skrappere kontrol

og øget repressalier.

”Jeg tror, at de

[Arbejdstilsynet] kan være mere straffeopsøgende ift. de sager, der er. I de alvorlige, som anmeldes på

skadestuerne, bør de [Arbejdstilsynet] være mere opsøgende. De bør også give administrative bøder for for sent anmeldte

ulykker”

(Arbejdsmiljøkonsulent, offentligt hospital)

Der er ikke herudover grundlag for at understøtte hypotesen. Der er således ingen af de to hypoteser,

der kan bekræftes. Omvendt kan det heller ikke afvises, at hypotesen om de manglende konsekvenser

fra myndighederne kan have betydning.

Når vi ikke helt afviser denne hypotese, skyldes det, at informanterne kan være tilbøjelige til at undlade

at være helt ærlige i interviewsituationen. Her vil en kvantitativ spørgeskemaundersøgelsen formentlig

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

kunne give et mere sikkert billede. Omvendt har informanterne i forhold til andre forhold (bl.a. Ar-

bejdstilsynets rolle) været meget direkte og ærlige, men i disse spørgsmål har konsekvensen af den

viden, vi opnår, heller ikke risiko for at skabe skrappere repressalier over for dem selv.

Hypoteserne omkring økonomiske kalkuler som barriere for anmeldelse fordrer, at virksomhederne

kender reglerne og ved, at risikoen for repressalier ved ikke at anmelde eller at anmelde for sent er

meget lille. Som beskrevet i kapitel tre giver datagrundlaget ikke indtryk af et sådant vidensniveau

generelt.

Der hvor vidensniveauet er højt, er der derimod også oftest en opmærksomhed på de økonomiske

incitamenter i at registrere. Her omhandler ræsonnementet både det økonomiske i at gøre hændelsen

til en forsikringssag, og det at forebyggelse af ulykker også forebygger omkostninger i sygefravær.

Denne positive vinkel på virksomhedernes vilje til at registrere arbejdsulykker blev også påpeget i

forundersøgelsen, hvorfor vi formulerede nedenstående hypotese.

Virksomhederne, der er opmærksomme på, at arbejdsulykker koster i sygefravær, er mere tilbø-

jelige til at anmelde, idet de forstår anmeldelsen som en del af det forebyggende arbejde.

Der er flere informanter, som udpeger økonomiske hensyn som en motivationsfaktor fremfor en

barriere for at registrere arbejdsulykker. Dette har ikke overraskende en tydelig sammenhæng med,

hvor velorganiseret virksomhedens arbejdsmiljøarbejde fremlægges, og det er derfor også i nogen grad

knyttet til de større virksomheder. Datagrundlaget understøtter dermed hypotesen.

Når vi har spurgt til motiverende faktorer udpeger flere informanter argumentet om, forebyggelse

som en investering, der betaler sig.

”Det,

der kan motivere en leder, er at snakke om sygefravær. Det er billigere at bruge lidt tid på det administrative og

undgå bøder og sygefravær.”

(AMR, stor offentlig døgninstitution)

Ovenstående motivation er rettet mod lederne, mens der også er et bud på, hvordan økonomi i virk-

somheden kan motivere anmeldelser over for medarbejderne som en dokumentation af arbejdsvilkår.

”Vi skal gøre opmærksomme på, hvilke vilkår vi arbejder under.”

(AMR, stor offentlig døgninstitution)

Vi har tidligere i dette kapitel beskrevet virksomhedernes ønske om at sikre sig i forhold til en erstat-

ningssag som en meget betydende motivationsfaktor. Dette sammen med argumentet om, at registre-

ring giver mulighed for at forebygge fremtidige ulykker og dermed til forebyggelse af sygefravær, ram-

mer ned i en til alle tider stærk motivationsfaktor: penge.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynet kan bruge denne motivationsfaktor både ved at vise de grelle eksempler på erstatnings-

krav, hvor arbejdsulykke ikke er anmeldt, og hvor udgiften dermed

ikke

afholdes af forsikringsselska-

bet, men af virksomheden selv. Arbejdstilsynet kan også gå den lidt længere vej kommunikativt og

illustrere, hvad forskellige arbejdsulykkestyper typisk koster en virksomhed i sygefravær og ad den vej

motivere til forebyggelse, hvor registrering og analyse af ulykkeshændelser kan indgå. Sidst men ikke

mindst kan Arbejdstilsynet i en generel information til borgere understrege, at registrering af arbejds-

ulykker synliggør de reelle arbejdsvilkår.

6.4

HANDLER UNDERRAPORTERINGEN OGSÅ OM MEDARBEJDERNES VILJE?

I kapitel fire berørte vi vurderingen af, om der er tale om en arbejdsulykke som en vurdering af,

hvorvidt medarbejderen selv er skyldig i ulykken. Heri ligger også en potentiel barriere i, hvorvidt

medarbejderne undlader at oplyse om ulykkeshændelser for ikke selv at blive stillet i et dårligt lys.

Medarbejderens manglende lyst til at fremstå som pivet eller klodset medfører, at ledere og

AMR’er ikke har kendskab til arbejdsulykkerne

og derfor ikke kan anmelde.

Analyserne viser, at hypotesen i nogen grad kan bekræftes, og at det i alle tilfælde er et forhold, der

kan indtænkes i fremtidige indsatser til reduktion af underrapporteringen.

I kapitel fem understregede vi analytisk virksomhedens organisering af arbejdsmiljøarbejdet, hvilket i

høj grad handler om, hvordan viden om hændelse møder viden om arbejdsmiljø og pligten til at

anmelde. Processen starter så at sige hos den skadelidte og selvom den organisatoriske infrastruktur

er på plads til at kunne føre viden videre i virksomheden, kræver det skadelidtes vilje til at gøre dette.

I kapitel fire refererede vi til en mindre industrivirksomhed, der omtalte ”en dumme-Peter”

som en

ulykke, medarbejderen selv var skyld i. Der er også blandt informanterne en mester i en mellemstor

bygge- og anlægsvirksomhed, der mener, at hvis medarbejderne ikke følger instrukserne og derfor

kommer til skade, bør det ikke falde tilbage på virksomheden.

Der er således holdninger og måder at omtale nogle ulykker på, som kan bremse medarbejdernes lyst

til at videreformidle, at de har haft en ulykke. Dette gælder ikke kun små private virksomheder, men

også, som nedenstående citat viser, store offentlige virksomheder.

”Der

er også den fare, at man bliver opfattet som et kvaj, hvis man dummer sig. Den myte prøver vi at dræbe, men det

florerer derude. Det bliver opfattet som pinligt at lave fejl, der fører til ulykker”

(Arbejdsmiljøkonsulent, offentligt

hospital)

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Omvendt er der også en informant, der har gode erfaringer med at aktivere medarbejdernes vilje ved

at adressere det fælles ansvar og arbejdsmiljørepræsentantens rolle.

”Det

der kunne være guleroden er jo, at min bedste måde at kunne passe på mine kollegaer, er ved at de laver indberet-

ningen”.

(AMR, stor offentlig døgninstitution)

Fundet af, at medarbejdernes vilje kan have betydning for, hvorvidt der anmeldes, kan anskues både

som en barriere og som en motivationsfaktor. I en fremadrettet indsats kan Arbejdstilsynet vælge at

kommunikere den positive vinkel præsenteret ovenfor. I modsætning til virksomhedens vilje er med-

arbejderens vilje ikke betinget af lovgivningen og Arbejdstilsynets ageren. Når medarbejdere ikke øn-

sker at inkriminere sig selv, er det ikke på grund af hensyn til repressalier, men af hensyn til ikke at

ville udstille sig selv, som én der laver fejl.

6.5

OPSUMMERING PÅ VILJE

Analyserne omkring viljen til at registrere arbejdsulykker har indeholdt ganske mange hypoteser, hvil-

ket er et udtryk for, at der er forskellige forhold, der kan bremse viljen hos virksomheden og hos den

enkelte skadelidte.

Antallet af hypoteser kan således ikke tages som udtryk for, at ’vilje’ er den mest

betydende faktor.

Analyserne viste, at kortlægningen ikke kan påvise, at virksomhederne foretager økonomiske kalkuler,

som får dem til at fravælge at registrere. Tværtimod er ønsket om at forsikre sig økonomisk som

virksomhed en motiverende faktor. Ligesom nogle virksomhedsrepræsentanter også udpeger ønsket

om at forebygge udgifter til sygefravær som en motiverende faktor for anmeldelser.

Virksomhederne er opmærksomme på, at anmeldelse af ulykker kan stille dem i et dårligt lys. I inter-

viewene er der dog ingen, der erkender at have undladt anmeldelse på den baggrund. Derimod er der

informanter, som beskriver, at de anmelder for at undgå at blive hængt ud for ikke at anmelde.

I forlængelse heraf er der også informanter, som opfatter en fast anmeldelsesprocedure som en del af

virksomhedens imagepleje, der bl.a. skal sikre rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Datagrundlaget kan ikke dokumentere, at virksomheder undlader at anmelde på grund af frygt for

repressalier, men datagrundlaget viser tydeligt en modstand mod Arbejdstilsynets måde at følge op på

ulykkesanmeldelser og et ønske om, at Arbejdstilsynet går mere i dialog med virksomheden omkring

forebyggelse af ulykker.

Sidst men ikke mindst viser kortlægningen, at der også er mulighed for at arbejde med viljen hos

medarbejderne som potentiel skadelidte. Det handler i nogen grad om at afmontere en opfattelse,

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

hvor egen klodsethed og fejl ikke er en reel arbejdsulykke, men i lige så høj grad omhandler det mu-

ligheden for at gøre ulykker på arbejdspladsen til et fælles anliggende.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

7. Personaer

I dette afsnit anvendes analysens resultater til at beskrive forskellige personaer med betydning for

registrering af ulykker ude i virksomhederne.

Vi forstår ’persona’ som en typologisering på individniveau. Typologiseringen i personaer beskriver

arketyper med særlige karakteristika, der har betydning for anmeldelse af arbejdsulykker. Herunder

hvor i brugerrejsen den konkrete persona har sin funktion.

Personaerne er identificeret ud fra analysens resultater og anvendes til at pege på, hvilke faktorer der

skal være til stede, for at personaen får registreret virksomhedens arbejdsulykker. Det vil således blive

angivet for hver persona, om de skal besidde viden, evne, vilje eller alle tre dele, for at ulykker bliver

anmeldt af virksomhederne.

I den bedste af alle verdener ville samtlige personaer besidde både viden, evne og vilje til at registrere

arbejdsulykker. Med udgangspunkt i kortlægningen samt tidligere undersøgelser vurderer vi imidlertid

ikke, at dette er realistisk. Det skal således opfattes som et minimumskrav for den pågældende persona,

som angives i nedenstående analyse.

Personaerne er identificeret ud fra, hvilke personer kortlægningen har kunnet udpege som betydende

for anmeldelsen af arbejdsulykker. Der er således

ikke

tale om typer af anmeldere. I de fleste virksom-

heder vil der derimod være mere end én person, der kan påvirke forløbet fra før ulykke til ulykken

anmeldes. Der kan derfor være flere forskellige personaer til stede i en enkelt virksomhed. For hver

persona er det beskrevet, hvilken information Arbejdstilsynet bør rette mod målgruppen.

De fem personaer, der er identificeret, er:

Virksomhedsejer i mindre virksomheder

Arbejdsleder i virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation

Administrative medarbejdere der registrerer ulykker

Arbejdsmiljørepræsentanter

Medarbejdere.

Personaerne beskrives i det følgende én ad gangen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

7.1

VIRKSOMHEDSEJEREN

I små ejerledede virksomheder har ejeren en hel central rolle i registreringen af arbejdsulykker. Ejeren

har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet i virksomheden og varetager ofte også en del af det

administrative arbejde. Virksomhedsejeren, der selv leder sin virksomhed, findes typisk i de små virk-

somheder med 1-9 ansatte, hvor der ikke er krav til en arbejdsmiljøorganisation.

Figur 7.1: Brugerrejse for ejer i mindre ejerledet virksomhed

Før ulykker

Ulykken

indtræffer

Overvejelse

anmeldelse

Anmeldelse

Opfølgning

på ulykke

Som illustreret ovenfor er virksomhedsejeren involveret i alle de fem trin i brugerrejsen fra før ulykke

til efter anmeldt ulykke (alle trin er markeret med grøn). Ejeren har en stor betydning for, om der

formidles viden om ulykker på virksomheden. Ejeren har også betydning for hvilken arbejdsmiljøkul-

tur, der er på virksomheden. Disse to faktorer har betydning for, om de to første trin i brugerrejsen

fører til en anmeldelse på den ulykke, der indtræffer.

Ejeren er samtidig gatekeeper i forhold til rent faktisk at få ulykken anmeldt til Arbejdstilsynet. Det er

ejeren, der skal tage beslutningen på virksomhedens vegne, og det er også ejeren, der i dette tilfælde

foretager selve anmeldelsen gennem registrering i EASY.

Efter ulykken er anmeldt og registreret, er det ligeledes ejerens ansvar at følge op på ulykken.

Da virksomhedsejeren er involveret i hele brugerrejsen, har ejeren behov for viden om arbejdsulykker,

der gør ham i stand til at identificere en ulykke, når den sker. Han har brug for evnen til at kunne

registrere og anmelde ulykken. Endelig har han også brug for viljen til rent faktisk at anmelde ulykken.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 7.1: Virksomhedsejerens nødvendige faktorer for anmeldelse

Viden

Nej

Evne

Nej

Vilje

Nej

For fremadrettet at sikre en højere anmeldelsesfrekvens i de små ejerledede virksomheder, hvor ejeren

er den centrale aktør i anmeldelsen af ulykker, bør der arbejdes med såvel vidensniveauet, evnen og

viljen hos virksomhedsejerne.

Virksomhedsejerne er generelt opmærksomme på, at de har ansvaret for, at der er et sundt og sikkert

arbejdsmiljø på virksomheden. I de små virksomheder er der ikke krav om en arbejdsmiljøorganisa-

tion, og det kan ikke forudsættes, at ejerne har den nødvendige viden, der skal til for at identificere

alle arbejdsulykker.

Virksomhedsejerne i mindre virksomheder har typisk erfaring med kommunikation med det offentlige

via virk.dk, bogføring og andre administrative opgaver. Det må derfor antages, at de har evnerne til at

udfylde en registrering i EASY. Det kan dog være hensigtsmæssigt at nedbryde nogle af de barrierer,

der er i forbindelse med EASY herunder tilmeldingsproceduren og de kategorier, der anvendes til at

beskrive ulykken, som det fremgår af kapitel fem.

Erfaringen med de forskellige administrative opgaver forbundet med at have en virksomhed har dog

også medført en modstand i forhold til bureaukrati generelt blandt mange virksomhedsejere, hvilket

er en central kontekstfaktor at have i baghovedet i arbejdet med at højne anmeldelsesfrekvensen.

En arbejdsulykke kan være dyr for en arbejdsgiver både i form af bøder og i form af fravær hos den

skadelidende. Dette er et vigtigt opmærksomhedspunkt at have for øje, da det kan påvirke virksom-

hedsejerens vilje til at registrere en arbejdsulykke.

7.2

ARBEJDSLEDEREN

Arbejdslederen i virksomheder, der ikke er ejerledede, har mange af de samme funktioner som virk-

somhedsejeren i de ejerledede virksomheder. Arbejdslederen kan findes i både de mellemstore virk-

somheder med 10-34 ansatte, hvor der er krav om en arbejdsmiljøorganisation og i virksomheder med

flere end 35 ansatte, hvor der er krav om en niveaudelt arbejdsmiljøorganisation. De arbejdsledere,

der er involveret i anmeldelsen af ulykker, vil ofte også være medlem af AMO. Derfor vil de i mange

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

tilfælde også have gennemført en arbejdsmiljøuddannelse, hvilket også bekræftes af informanter i

denne kortlægning.

Figur 7.2: Brugerrejse for arbejdsleder i virksomhed med AMO

Før ulykker

Ulykken

indtræffer

Overvejelse

anmeldelse

Anmeldelse

Opfølgning

på ulykke

Som illustreret ovenfor er arbejdslederen involveret i alle fem trin i brugerrejsen (alle er markeret med

grøn).

Før ulykken har arbejdslederen ansvaret for arbejdsmiljøarbejdet. En del af dette arbejde er at skabe

en kultur og et arbejdsmiljø, hvor ulykker forebygges i så vidt muligt omfang.

Når ulykken indtræffer, skal det være både muligt og legitimt at gå til arbejdslederen. Derfor har lede-

ren en vigtig rolle som kulturbærer. Lederen skal tage de ulykker og hændelser, der sker, alvorligt og

reagere på dem.

Når ulykker er sket, og det skal overvejes, om ulykken skal anmeldes, skal arbejdslederen handle på

den viden, vedkommende har fra sin arbejdsmiljøuddannelse. Det skal i sidste ende munde ud i en

beslutning om registrering eller ej. I store virksomheder kan beslutningen også være, om der skal

sendes information om ulykken videre i virksomhedens arbejdsmiljøsystem eller ej.

I nogle tilfælde er det arbejdslederen, der foretager registreringen, mens det i andre tilfælde er en

administrativ medarbejder eller en særafdeling, der registrerer ulykken i EASY. Arbejdslederen har

ikke nødvendigvis erfaring med systemer som EASY, og det er derfor vigtigt, at systemet appellerer

til mindre erfarne brugere af offentlige registreringssystemer. På samme måde er det vigtigt, at det er

simpelt at logge ind på systemet.

Efter ulykken er anmeldt, er det arbejdslederens ansvar at få fulgt op på ulykken og forebygge, at

lignende ulykker sker. I bedste fald igangsættes et forebyggende arbejde.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 7.2: Arbejdslederens nødvendige faktorer for anmeldelse

Viden

Nej

Evne

Nej

Vilje

Nej

For arbejdslederen gælder som nævnt mange af de samme forhold som for ejerne i de ejerledede

virksomheder. Der er dog tre væsentlige forskelle.

For det første, har arbejdslederen ikke egne økonomiske interesser at varetage i arbejdsmiljøarbejdet.

Da arbejdslederen har et medansvar for virksomhedens økonomi og repræsenterer virksomhedens

interesser, kan der dog godt opstå konflikter med den enkelte medarbejders interesse i at få anmeldt

en arbejdsulykke. Desuden kan arbejdslederen have en interesse i, at vedkommendes afdeling skal

fremstå kompetent og velfungerende og på den baggrund undlade at anmelde ulykker i sin afdeling.

For det andet, har arbejdslederen ofte deltaget i en arbejdsmiljøuddannelse og har derfor som ud-

gangspunkt et tilstrækkeligt vidensniveau til at kunne identificere de arbejdsulykker, der sker på ar-

bejdspladsen.

For det tredje har arbejdslederen i modsætning til virksomhedsejeren ikke nødvendigvis erfaring

med kommunikation med det offentlige via virk.dk, bogføring og andre administrative opgaver. Det

kan derfor ikke blot antages, at de har evnerne til at udfylde en anmeldelse i EASY.

7.3

DEN ADMINISTRATIVE MEDARBEJDER

Dataindsamlingen og den efterfølgende analyse har vist, at administrative medarbejdere ofte har en

vigtig funktion i forbindelse med anmeldelse. I mange virksomheder er det administrativt personale,

der foretager selve registreringen af arbejdsmiljøulykker. Også selvom de ellers ikke er involveret i

arbejdsmiljøarbejdet eller deltager aktivt i udførelsen af kerneopgaven. Dette gør sig især gældende for

de mellemstore virksomheder, da de administrative medarbejdere, som anmelder ulykker i de store

virksomheder, ofte er del af en HR-afdeling og dermed arbejder med personalesager og/eller arbejds-

miljø generelt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 7.3: Brugerrejse for den administrative medarbejder

Før ulykker

Ulykken

indtræffer

Overvejelse

anmeldelse

Anmeldelse

Opfølgning

på ulykke

Som illustreret ovenfor er den administrative medarbejder som udgangspunkt kun involveret i selve

anmeldelsen. Det kan for eksempel være gennem registrering i EASY. Den administrative medarbej-

der har dermed en vigtig funktion i forhold til anmeldelsen, da en korrekt anmeldelse er nødvendig

for at få et retvisende billede af omfanget og karakteren af arbejdsulykker på det danske arbejdsmar-

ked.

Udover selve registreringen er kommunikationen med de øvrige aktører, der er involveret i anmeldel-

sen

–

ledere og medarbejdere

–

et vigtigt led i anmeldelsen. Den administrative medarbejder skal kunne

modtage og videregive korrekte oplysninger, både når ulykken skal registreres og ved en eventuel

efterfølgende opfølgning.

Tabel 7.3: Den administrative medarbejders nødvendige faktorer for anmeldelse

Viden

Nej

Evne

Nej

Vilje

Nej

Den administrative medarbejder har først og fremmest brug for at kunne tilgå og betjene EASY eller

lignende systemer. For at støtte den administrative medarbejder kan kategoriseringen i EASY med

fordel gøres lettere. Det gælder både ulykkens hændelsesforløb og ulykkens karakter.

Det er samtidig vigtigt, at arbejdsmiljøorganisationen i virksomheden generelt er understøttende, så-

ledes at den administrative medarbejder overhovedet får besked om, at der er sket en ulykke, som

vedkommende skal registrere.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

7.4

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTEN

I virksomheder med over 9 ansatte er der lovkrav om, at der skal udpeges en arbejdsmiljørepræsentant

og etableres en arbejdsmiljøorganisation (AMO). Repræsentantens rolle varierer fra virksomhed til

virksomhed, men i alle tilfælde har repræsentanten en opgave i forhold til at opretholde et godt ar-

bejdsmiljø. Blandt de virksomheder, der indgår i analysen, er der eksempler på, at arbejdsmiljørepræ-

sentanten er med til at anmelde ulykker eller beskrive selve hændelsen, men typisk er arbejdsmiljøre-

præsentanten primært med til at informere om arbejdsmiljøregler og bidrage til at kontrollere arbejds-

miljøet.

Figur 7.4: Brugerrejse for arbejdsmiljørepræsentant

Før ulykker

Ulykken

indtræffer

Overvejelse

anmeldelse

Anmeldelse

Opfølgning

på ulykke

Som illustreret ovenfor er arbejdsmiljørepræsentanten involveret i de tre første skridt fra før ulykke til

overvejelse om anmeldelse af ulykke. I disse første tre trin har arbejdsmiljørepræsentanten en opgave

i forhold til at sprede viden om, hvad arbejdsulykker er, hvilke procedurer der skal følges, hvis en

arbejdsulykke indtræffer samt at få kommunikeret eventuelle ulykker videre til ledelseslaget og de ak-

tører, der står for registrering af ulykker. Derudover er arbejdsmiljørepræsentanten også involveret i

opfølgningen på ulykken, da vedkommende kan være med til at få igangsæt et forebyggende arbejde.

Tabel 7.4: Arbejdsmiljørepræsentantens nødvendige faktorer for anmeldelse

Viden

Nej

Evne

Nej

Vilje

Nej

Arbejdsmiljørepræsentantens deltagelse i en arbejdsmiljøuddannelse betyder, at vedkommende som

udgangspunkt har et tilstrækkeligt vidensniveau til at kunne identificere de arbejdsulykker, der sker på

arbejdspladsen. Det er dog stadig vigtigt, at arbejdsulykker og identificeringen af dem, samt hvordan

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

arbejdsmiljørepræsentanten kan sprede denne viden i egen virksomhed, er en del af den obligatoriske

arbejdsmiljøuddannelse.

Arbejdsmiljørepræsentanten er en central del af virksomhedens arbejdsmiljøorganisation og skal bi-

drage til en understøttende kultur i forhold til anmeldelse af ulykker. Arbejdsmiljørepræsentanten har

således ingen interesse i

ikke

at anmelde ulykken, derfor er vilje ikke en betydende faktor for arbejds-

miljørepræsentanten.

For arbejdsmiljørepræsentanten er det afgørende, at arbejdsulykker anses som del af det generelle

arbejdsmiljø. Dette betyder for Arbejdstilsynet, at det er hensigtsmæssigt at samtænke arbejdsmiljø-

området generelt og ulykker i endnu højere grad end tilfældet er nu. Her handler det om at styrke

virksomhedernes generelle arbejdsmiljøorganisation for på den måde at understøtte virksomhedernes

evne til at anmelde ulykker.

7.5

MEDARBEJDEREN

Den enkelte medarbejder uden særligt ansvar for arbejdsmiljøarbejdet er mindre involveret i arbejdet

med anmeldelse af ulykker end de øvrige personaer i dette kapitel. Analysen har dog vist, at medar-

bejderne også har en vigtig rolle i forhold til at komme underanmeldelsen af ulykker til livs. Medar-

bejderne er først og fremmest vigtige, når de selv er involveret i en ulykke. For at ulykken kan anmel-

des, kræver det, at ulykken bliver kommunikeret videre til de rette aktører i virksomheden. Her er

medarbejdere, der er involveret i ulykker eller vidne til ulykker, vigtige centrale aktører.

Figur 7.5: Brugerrejse for medarbejderen

Før ulykker

Ulykken

indtræffer

Overvejelse

anmeldelse

Anmeldelse

Opfølgning

på ulykke

Som illustreret ovenfor er den almindelige medarbejder involveret i faserne før ulykke, og når ulykken

indtræffer.

Medarbejderne på både store og små virksomheder har krav på et sikkert arbejdsmiljø. Den enkelte

medarbejder har dog ikke nødvendigvis viden om, hvad der kendetegner et sikkert og sundt arbejds-

miljø. Men de skal følge den oplæring og instruktion, de får fra leder etc. Den enkelte medarbejder

har heller ikke nødvendigvis viden om, hvad en arbejdsulykke er. Da en grundlæggende viden om,

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

hvad der skal reageres på, og hvad der ikke skal reageres på, er en forudsætning for, at arbejdsulykker

i sidste ende bliver anmeldt, er medarbejderens videns- og viljeniveau en vigtig faktor i arbejdsmiljø-

arbejdet.

Tabel 7.6: Den almindelige medarbejders nødvendige faktorer for anmeldelse

Viden

Nej

Evne

Nej

Vilje

Nej

For fremadrettet at sikre en højere anmeldelsesfrekvens i virksomhederne, er det relevant at arbejde

med medarbejderes vidensniveau såvel som deres vilje i forhold til at anmelde arbejdsulykker generelt.

Samtidig er det vigtigt, at arbejdsmiljøorganisationen i virksomheden generelt er understøttende, såle-

des at medarbejderen har en oplevelse af, at der er fokus på arbejdsmiljø, herunder ulykker og fore-

byggelse af ulykker, at de kender virksomhedens procedurer og har en oplevelse af, at virksomheden

vil tage en eventuel ulykke alvorligt. Dette betyder for Arbejdstilsynet, at det er hensigtsmæssigt at

samtænke arbejdsmiljøområdet generelt og ulykker i endnu højere grad end tilfældet er nu. Her hand-

ler det om at styrke virksomhedernes generelle arbejdsmiljøorganisation for på den måde at under-

støtte virksomhedernes evne til at anmelde ulykker.

I virksomheder med en velfungerende arbejdsmiljøkultur har medarbejderens vilje ikke betydning for,

om en ulykke bliver anmeldt. Medarbejderen har som udgangspunkt ingen interesse i ikke at få an-

meldt en ulykke. En dårlig kultur kan forhindre medarbejderen i at følge sin egen interesse og anmelde

en eventuel ulykke. Medarbejderens vilje kommer således i spil, hvis virksomheden ikke samlet set har

viden og evne til at anmelde arbejdsulykker.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

8. Idekatalog

Nedenstående idekatalog er struktureret

efter områderne ”Viden, Evne og Vilje”. Idekataloget vil

beskrive forslag til aktiviteter under de tre områder, udpege motivationsfaktorer og pege på

”lavthæn-

gende frugter”.

I det omfang det enkelte forslag er relevant i forhold til bestemte personaer, vil dette

blive beskrevet.

8.1

VIDEN

Viden om hvilke regler og krav, der er gældende i forhold til anmeldelse af arbejdsulykker, er et essen-

tielt fundament for alle typer af virksomheder, hvis de skal have mulighed for at anmelde arbejdsulyk-

ker korrekt. Kortlægningen viser, at ingen af de adspurgte har den fulde indsigt i regelsættene, men

samtidig at et meget basalt vidensniveau er nok til at få virksomhederne til at registrere hændelsen.

Vores anbefaling omhandler to forskellige niveauer. For det første kræver en indsats omkring virk-

somhedernes vidensniveau et stykke internt arbejde i Arbejdstilsynet. For det andet er der indsatsen,

som retter sig mod virksomheder og medarbejdere.

8.1.1

Indsats i Arbejdstilsynet

Det er urealistisk, at virksomhederne skal kunne anmelde korrekt, når regelsættet er så komplekst, som

det er, og sammensat af to lovgivninger.

Det fremstår således tydeligt, at virksomhedsrepræsentanter ikke oplever eller forstå adskillelsen mel-

lem arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven. Vi anbefaler, at Arbejdstilsynet fremfor at søge

at forklare virksomhederne denne sondring, øger det tværgående samarbejde i administrationen af de

to regelsæt, således at der i kommunikationen fra Arbejdstilsynet til virksomhederne tages højde for,

at sondringen ikke eksisterer hos virksomhederne.

Et øget tværgående samarbejde på myndighedsniveau gør det muligt, at overholdelse af arbejdsmiljø-

lovgivningen ”hægter sig på” en lettere forståelse og motivation fundet i arbejdsskadesikringsloven;

viden om, at en anmeldelse har betydning for forsikringen af såvel skadelidte og virksomheden, er den

absolutte motivationsfaktor, der kan være indgangen til kommunikation om anmeldelser af arbejds-

ulykker generelt.

Forslagene er således:

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren



Skab en entydig fortolkning af afgrænsningen af, hvilke ulykker der skal anmeldes

Styrk samarbejdet mellem de to regelsæt internt i Arbejdstilsynet

Anvend forsikringen af skadelidte og virksomheden som den absolutte motivationsfaktor og

dermed adgang til kommunikation om anmeldepligten.

8.1.2 Indsats rettet mod virksomheder

Erkendelsen af, at der ikke skelnes mellem de to regelsæt på virksomhedsniveau, fører til en anbefaling

om, at kommunikationen til virksomhederne skal tage afsæt heri. Konkret kan det føre til at motivere

virksomhederne til at registrere alt ved at kommunikere

”better safe than sorry”-princippet

og lad dem

vide, at EASY sorterer i forhold til regelsæt og i forhold til, om den konkrete registrering skal konver-

teres til en reel anmeldelse.

Denne form for kommunikation bør desuden rette sig mod alle personaer på nær

’den administrative’

medarbejder. En effektfuld kommunikation vil formodentlig skulle målrettes hhv. virksomhedsejere,

AMR’er og medarbejdere,

men formålet vil være den samme

”hellere anmelde én gang for meget end

én gang for lidt” og ”hvis du er i tvivl – anmeld!”.

En bred oplysningskampagne vil kunne skabe den basale viden hos medarbejderne, som øger presset

fra skadelidte og kollegaer i forhold til at få anmeldt en hændelse. Samtidig kan en sådan kampagne

imødegå de udfordringer, der kan findes hos medarbejdere personligt og i en virksomhedskultur, hvor

”egne fejl” kan være svære at erkende (jf. vilje hos medarbejderne afsnit 6.4).

Forslagene er således:



Erkend at sondringen mellem de to regelsæt ikke eksisterer i virksomhederne og kommuniker

derefter ved at skabe den basale viden, der sætter registreringsprocessen i gang

Målret kommunikationen til de opstillede personaer i forhold til formulering af budskabet og

i forhold til kommunikationskanaler fx en bred oplysningskampagne målrettet medarbejdere

og/eller specifikke materialer til arbejdsmiljøuddannelserne

’Keep it simple’

for virksomhederne og gør det tydeligt for virksomhederne, at EASY foreta-

ger sortering i registrering og anmeldelse, samt hvilket regelsæt anmeldelsen falder ind under.



8.2

EVNE

Virksomhedernes evne til at foretage korrekte anmeldelser viste sig i kortlægningen at omhandle to

niveauer: det organisatoriske og det praktiske.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

I forhold til den organisatoriske kapacitet til at gennemføre korrekte registreringer så vi, at anmelde-

mønsteret hænger sammen med et systematisk arbejdsmiljøarbejde gerne med et strategisk sigte og

dermed en forebyggende anvendelse af arbejdsmiljødrøftelsen i forhold til arbejdsulykker. Hertil vir-

ker ledelsens involvering heri understøttende.

Dette fører til en anbefaling om, at Arbejdstilsynet i en øget tværgående indsats tænker arbejdsulykker

og anmeldelse heraf aktivt ind i organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet og som en naturlig følge heraf

i uddannelse af aktørerne i virksomhedernes AMO. Arbejdsmiljøuddannelserne er en oplagt platform

for ovennævnte målrettede kommunikation til de opstillede personaer, der deltager i disse, og til at

fokusere sin kommunikation mod:



Skab basal viden om anmeldepligt

Tydeliggør

AMO’s opgave i at skabe faste procedurer

for registreringsprocessen internt i virk-

somheden

Synliggør hvordan registreringerne

kan anvendes i AMO’s arbejde.



På det praktiske niveau viser kortlægningen behov for at hjælpe de virksomheder, som sjældent har

arbejdsulykker og dermed ikke opnår erfaring med registreringsprocedurerne i EASY. Derfor anbefa-

ler vi, at Arbejdstilsynets call-center får mulighed for at gennemføre anmeldelsen som en telefonsur-

vey, hvor call-centerets medarbejder foretager registreringerne på baggrund af virksomhedsrepræsen-

tantens svar.

I et læringsperspektiv kunne det være relevant for nogle virksomheder, at Arbejdstilsynet benytter

TeamViewer, det vil sige funktionen, hvor Arbejdstilsynet overtager styringen på anmelderens PC, så

vedkommende lærer, hvordan man gør. Vi er klar over, at dette er en omkostning, hvor det må vur-

deres i en samlet prioritering af området, hvorvidt dette vil være en god investering i forhold til at

oplære virksomhederne.

Forslagene er således:



Arbejdstilsynet skal samarbejde internt således, at arbejdsulykker og anmeldelse heraf tænkes

ind i øvrige indsatser for at skabe en hensigtsmæssig organisering af arbejdsmiljøarbejdet på

virksomheder

Brug arbejdsmiljøuddannelserne til at understrege AMO’s rolle i at etablere faste procedurer

ved ulykkestilfælde. Udarbejd eller indhent forskellige eksempler på organisering af procedurer

og beskrivelser til inspiration i uddannelsen.

Bruge arbejdsmiljøuddannelserne til at sikre den basale viden om anmeldepligten og budskabet

om at systemet sorterer, så ”hellere én for meget end én for lidt”

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren



Udarbejd inspiration til, hvordan fokus på registreringerne kan bringes ind i fx køresedler,

arbejdssedler eller lignende

Skab synlige mulighed for at virksomheder kan anmelde via call-centeret enten gennemført

som telefonsurvey eller via Teamviewer.

Kommuniker at EASY forestår sortering og skab svarkategorier, der er meningsfulde for virk-

somhederne.

8.3

VILJE

Kortlægningen viser tydeligt, at viljen hos virksomhederne knytter sig til ønsket om at sikre medarbej-

deren og virksomheden mod et muligt efterspil i form af mén og behov for behandling. Derfor er det

en mulighed at kommunikere eksempler på, hvor en ulykke ikke er anmeldt, men får et efterspil, og

hvordan det stiller hhv. skadelidte

og virksomheden. En sådan ”Skræmmekampagne” kan øge fokus

og skabe en instinktiv mening med at anmelde ulykker.

Vi ser i kortlægningen også muligheder for at skabe en kollektiv bevidsthed i virksomhederne om, at

”min ulykke kan blive en andens”,

og at dette understøtter medarbejdernes vilje til at oplyse om ulyk-

kestilfælde. Det kollegiale aspekt er adgangsvejen til en mere forebyggende indsats, hvori registreringer

indgår.

Begge budskaber kan tænkes ind i en bred oplysningskampagne, men også tilpasses kommunikation

til AMO-medlemmer med inspiration til, hvordan AMO kan arbejde med kulturen omkring arbejds-

ulykker i virksomheden, så det undgås, at en ulykke bliver tilskrevet den enkelte medarbejders egne

fejl eller klodsethed.

I afsøgningen af virksomhedernes vilje til at anmelde viste der sig en væsentlig modstand mod Ar-

bejdstilsynets opfølgning på anmeldelserne. Dette handler ikke om bøder eller påbud, men om Ar-

bejdstilsynets tilgang til disse tilsyn. Det positive er, at virksomhederne ønsker sig en mere proaktiv

tilsynsvirksomhed med højere grad af rådgivning for at forebygge fremtidige hændelser eller genta-

gelse af den konkrete ulykke. Oxford Research anbefaler, at opfølgningen på arbejdsulykker tænkes

aktivt ind i det udviklingsarbejde, der pågår, omkring tilsynsvirksomheden med øget dialog og foku-

sering på risici.

Forslagene er således:



At Arbejdstilsynet bruger virksomhedernes vilje til at sikre medarbejderne og virksomheden

ved at bruge eksempler om konsekvenserne af ikke at anmelde til at skabe fokus

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren



At forebyggelsen lægges ind i budskaber til medarbejderne i form af at hjælpe kollegaerne

ved at anmelde egen ulykke, så hændelsen ikke gentages

At opfølgning på arbejdsulykker inkluderes specifikt i det generelle udviklingsarbejde om-

kring tilsynsvirksomheden, så forebyggelse bliver et mere tydeligt formål.

8.4

OPSAMLING PÅ IDÉER

De opstillede forslag er ovenfor opdelt på, hvilke kontekstfaktorer der påvirkes. I dette afsnit løsriver

vi os fra denne opdeling og samler op ved at se på forskellige arenaer, og hvordan forslagene spiller

sammen.

En grundlæggende beslutning i forhold til kommunikationen over for virksomhederne er, om Ar-

bejdstilsynet vælger at følge anbefalingen om at skabe basal viden hægtet på motivationen om at sikre

sig. Hvis dette kobles med viden om, at EASY foretager sorteringen af registreringer, giver dette flere

muligheder:

1. Generel oplysningskampagne til borgerne

evt. i form af en ”skræmmekampagne”

Oplys AMR’er og virksomhedsledere om, at ”hellere én gang for meget end én gang for lidt”

og at systemet nok skal sortere. Dette kan dels oplyses via arbejdsmiljøuddannelserne, dels via

Arbejdstilsynets kommunikationskanaler i øvrigt, dels ved at gå i partnerskab med arbejdsmar-

kedspartere og anvende de forskellige organisationer som formidlingskanaler.

Uanset ovenstående er der en oplagt mulighed for, at øget samarbejde internt i Arbejdstilsynet kan

medvirke til at nedbringe underanmeldelser af arbejdsulykker efter arbejdsmiljølovgivningen. Det være

sig både i form af mere entydig fortolkning af reglerne ved at hægte sig på et generelt arbejde med

AMO og ved at hægte sig på et generelt udviklingsarbejde omkring tilsyn.

Der synes også en særlig mulighed ved at udarbejde eller indhente eksempler på procedurer omkring

ulykkestilfælde samt det forebyggende arbejde omkring ulykker bl.a. i form af kultur-/holdningsar-

bejde og ved at bringe det strategisk ind i arbejdsmiljøuddannelserne.

I og med at EASY er under revision og ganske langt i denne proces, kan vi kun håbe, at der tages

højde for nogle mere meningsfulde svarkategorier, som vil gøre det lettere for virksomhederne at

foretage anmeldelsen. Det er dog, uagtet om dette lykkes, en ret simpel løsning at oprette en særlig

rådgivning i Arbejdstilsynets call-center, der har kompetencerne til:



at rådgive i tvivlsspørgsmål, mens en virksomhedsrepræsentant sidder og anmelder i EASY

gennemføre selve anmeldelsen som telefonsurvey eller over Teamviewer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

9. Datagrundlag og metode

Kortlægningen af barrierer og motivation hos virksomhederne for at anmelde arbejdsulykker er gen-

nemført i perioden oktober til december 2016.

I det følgende beskrives analysens design, metodiske tilgang og det indsamlede datagrundlag.

9.1

ANALYSEDESIGN

Analysedesignet er tilrettelagt, så kortlægningen dels anvender forskellige metoder, dels indhenter vi-

den fra forskellige typer af kilder.

Kortlægningen er tilrettelagt med anvendelse af to tilgange i dataindsamlingen. De to tilgange er an-

vendt på samtlige kilder og informanter i kortlægningen.



En eksplorativ tilgang

Denne del af undersøgelsen afdækker med en åben tilgang virksomhedernes barrierer

og motivation for at anmelde arbejdsulykker. Virksomhedernes egne holdninger og

input vil være styrende for denne del af kortlægningen.

En deduktiv tilgang

Denne del af undersøgelsen afprøver en række hypoteser om virksomhedernes moti-

vation og barrierer for anmeldelse af ulykker. Hypoteserne afprøves på de virksomhe-

der, der deltager i undersøgelsen samt på øvrige datakilder, der anvendes i undersøgel-

sen.



Analyseprocessen er påbegyndt med et åbent udgangspunkt, hvor vi har stillet os åbent og nysgerrige

på, hvilke barrierer og motivation virksomhederne har i forhold til at anmelde arbejdsulykker. I pro-

cessen zoomede vi herefter langsomt ind og har indkredset det konkrete indhold af de pågældende

barrierer og motivation samt deres vægtning i forhold til hinanden.

På baggrund af analysen er der udviklet en række personaer (typer af anmeldere), som fremtidige tiltag

mod underanmeldelse af arbejdsulykker kan tage udgangspunkt i. For hver persona er der en beskri-

velse af roller i forhold til anmeldelsen samt en analyse af, hvilke barrierer og motivationer personaen

har for anmeldelse.

Analysedesignet er illustreret i figur 9.1 herunder:

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 9.1: Kortlægningens analysedesign

9.2

ANVENDTE METODER

Kortlægningen bygger på kvalitative metoder. Kilderne og metoderne er efterfølgende trianguleret i

den samlede analyse af motivation og barrierer for virksomheden. Kilderne er ligeledes trianguleret i

udviklingen af idékataloget. De tre metoder der er anvendt er



Desk research/dokumentstudier

Nøgleinterview (10 stk.)

Interview med virksomheder (35 stk.)

9.2.1 Desk Research

Kortlægningen er indledt med at afsøge eksisterende viden om barrierer og motivationsfaktorer i for-

hold til virksomhedernes registrering af arbejdsulykker.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Centrale udgivelser har været rapporter

såsom ’Underrapportering af arbejdsulykker’ (LO 2015), ’Ud-

redning af årsager til udvikling i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010’

(NFA) samt tidligere nævnte

rapport om arbejdsulykker og forebyggelse fra maj 2016 udgivet af Arbejdsmiljørådet.

Vi har endvidere anvendt eget rådata fra tidligere undersøgelser, hvor virksomheder har været væsent-

lige kilder til mere generelle spørgsmål omkring arbejdsmiljø: ’Evaluering af samarbejdet om arbejds-

miljø i virksomheder (AMO)’, ’Evaluering af forebyggelsesfonden’, ’Evaluering af forebyggelsespak-

ker’ og ’Evaluering af branchearbejdsmiljørådenes (BAR) aktiviteter i perioden 2007-2012’.

Ved at inddrage dette datamateriale har vi hentet inspiration til de anbefalinger, der er beskrevet i

idékataloget.

9.2.2 Nøgleinterview

I forbindelse med forundersøgelsen - før virksomhedsinterviewene - er der gennemført 10 interview

med personer, der på forskelligvis har arbejdet med arbejdsulykker og registrering heraf i længere tid.

Interviewene er gennemført med henblik på at få forskellige bud på barrierer og særligt mulige moti-

vationsfaktorer i forhold til anmeldelse af arbejdsulykker.

Interviewpersonerne besidder viden på forskelligt niveau i forhold til anmeldelse af ulykker. Nogle

informanter som eksempelvis Kent Jacob Nielsen besidder en teoretisk viden og en overordnet viden

om ulykker, mens andre informanter har en mere praktisk viden om anmeldelse, endelig er der infor-

manter, der besidder branchespecifik viden.

Interviewpersoner:



Kent Jacob Nielsen, Ph. d., Souschef, Arbejdsmedicinsk Klinik Herning

Kjeld Jensen, Miljøkonsulent, 3F og BAR Transport

Anne Marie Hagelskjær Smit, HR- og Arbejdsmiljøchef, GLS-A og BAR Jord til bord

Jacob Munk, Sekretariatschef, BAR Bygge og Anlæg

Jens Skovgaard Lauritsen, Chefkonsulent, DA

Niels Sørensen, Konsulent, LO

Anders Christensen, Arbejdstilsynet, Kontor for Kemi, ulykker og internationalt samarbejde

Lene Zeuten Vang, Arbejdstilsynet, Kontor for Arbejdsskader

Ulla Binger, Arbejdstilsynet, Kontor for Analyse og Data

Ulrik Olsen, Tilsynsførende, Tilsynscenter Øst, Arbejdstilsynet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Interviewene er gennemført ud fra en todelt semistruktureret interviewguide:

Interviewene indledtes eksplorativt, og informanten havde mulighed for at bidrage til at pege på kilder

til yderligere desk research og videre analyse af dokumenter.

Anden del af interviewene fokuserede på informanternes forestillinger og vurderinger af barrierer og

motivationsfaktorer hos virksomhederne. Her var der således ikke nødvendigvis tale om sikker viden,

men om kvalificerede bud, som kunne anvendes i den videre analyse og i den videre hypotesegenere-

ring.

9.2.3 35 Interview med virksomheder

I en undersøgelse af barrierer og motivation hos virksomhederne er det essentielt at virksomhederne

inddrages i dataindsamlingen som den væsentligste datakilde. Det er samtidig vigtigt, at virksomhe-

derne er inddraget med en høj grad af åbenhed for deres perspektiver, så undersøgelsen ikke lukker

sig om forudindtagede positioner og hypoteser. Det er virksomhederne, der i sidste ende skal ændre

handlemønstre, hvis anmeldelsen af arbejdsulykker skal stige fremover.

Interviewene har haft karaktér af en samtale, hvor interviewer og informant sammen afdækker infor-

manternes perspektiver. Konkret anvendes metoden

conversational interview (Yanow, s. 32)

, som er ud-

viklet i etnografiske studier. Metoden er netop hensigtsmæssigt, når der både skal indhentes konkrete

svar på interviewerens spørgsmål (hypoteseafprøvning) og der informantens egne perspektiver og for-

ståelse af problemstillingen skal afdækkes.

Da interviewet skal afdække informantens perception af anmeldelse af arbejdsulykker, er det vigtigt at

spørge bredt ind til de enkelte aspekter i processen fra en arbejdsulykke opstår til en eventuel anmel-

delse og opfølgning herpå.

Interviewet får på den måde en dobbelt funktion som datakilde i analysen. For det første er det en

primær kilde til virksomhedernes eget perspektiv på anmeldelse af ulykker. For det andet giver det

mulighed for at udfordre de foreløbige fund i analysen gennem hypoteseafprøvning.

Yanow, Dwora (1999):

Conducting Interpretive Policy Analysis.

London: Sage

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

9.2.4 Gennemførsel

De 35 interview er gennemført ud fra en semistruktureret interviewguide.

Før selve interviewet har intervieweren sat sig ind i virksomhedens karakteristika herunder størrelse,

branche og jobgrupper. Intervieweren forbereder sig derved på, hvilke særlige risici og hvilken lovgiv-

ning, der gør sig gældende for virksomheden.

Interviewet er indledt med en række åbne spørgsmål, for at afdække virksomhedens perspektiv på

arbejdsulykker og anmeldelse heraf. Disse spørgsmål tager udgangspunkt i virksomhedens egne erfa-

ringer med at anmelde arbejdsulykker. I den forbindelse har intervieweren kunne bringe oplysninger

fra Arbejdstilsynets ulykkesregister i spil, så samtalen har centreret sig om konkrete ulykker.

Anden del af interviewet afprøver de opstillede hypoteser gennem en række spørgsmål, der operatio-

naliserer hypoteserne i et hverdagssprog. Til sidst i interviewet genbesøges virksomhedens perspektiv,

hvor interviewer og informant kan med afsæt i interviewet pege på, hvilke muligheder informanten

ser i forhold til at fjerne barrierer og skabe motivation for at anmelde arbejdsulykker.

9.3

SAMPLING OG DATAGRUNDLAG

Da undersøgelsen er kvalitativ og skal afdække

hvilke

og ikke

hvor mange

barrierer og motivation virk-

somhederne har for at anmelde arbejdsulykker, er det ikke et krav, at undersøgelsen er repræsentativ.

Det er derfor ikke nødvendigt, at inkludere alle typer af brancher og virksomheder.

For at undersøgelsens konklusioner kan drages på et så validt grundlag som muligt (35 interview), er

det imidlertid vigtigt at have en spredning på virksomhedstype. Det er samtidig vigtigt for undersø-

gelsens brugbarhed og udvikling af anbefalinger, at virksomhederne, der inddrages i undersøgelsen,

kan segmenteres i forskellige undergrupper. Der kan antageligvis være stor forskel på, hvordan en lille

håndværksvirksomhed og en stor produktionsvirksomhed håndterer arbejdsulykker.

9.3.1 Første samplingsrunde

Samplingen og rekrutteringen af virksomheder er foregået i to runder. I hver runde blev der opstillet

samplingskriterier. Kriterierne er fastsat på baggrund af hypoteser udviklet under forundersøgelsen.

Hypoteserne har alene tjent til formål at fokusere samplingen, og det er ikke undersøgt, hvorvidt hy-

poteserne rent faktisk holder stik.

I første runde

blev der rekrutteret 18 virksomheder ud fra følgende

kriterier.



De mest udsatte brancher jævnfør arbejdstilsynets ulykkesstatistik blev prioriteret.

Ud fra en forventning om at mørketallet er størst i brancher med høj incidens

Mindre virksomheder med 2-34 ansatte blev prioriteret



BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren



Ud fra en forventning om, at de mindre virksomheder har mindre viden om arbejds-

ulykker

Private virksomheder blev prioriteret fremfor offentlige

Ud fra en forventning om, at de private virksomheder arbejder mindre systematisk

med registrering end de offentlige

Virksomheder med anmeldte ulykker med kort fravær (1-6 dage) blev prioriteret.

Ud fra at kunne undersøge om virksomhederne har en bagatelgrænse, og hvorfor de i

så fald anmelder de mindre ulykker.

Virksomhederne blev udtrukket fra Arbejdstilsynets database over virksomheder med anmeldte ulyk-

ker i perioden 2012-2015. Derfor har alle de samplede virksomheder haft minimum en anmeldt ar-

bejdsulykke i den pågældende periode.

Tabel 9.3.1: Oversigt over sampling første interviewrunde

Branche

01 Anlægsarbejde

03 Færdiggørelse af byggeri

10 Metal og maskiner

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

21 Politi, beredskab og fængsler

29 Transport af gods

30 Transport af passagerer

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

Hovedtotal

Kvinde

Mand

Antal interview

9.3.2 Anden samplingsrunde

Efter første runde vurderede projektteamet, at der var en vis mæthed i data på de små virksomheder,

og at de større virksomheder i højere grad end de små og mindre virksomheder kunne bidrage med

forslag til, hvad der generelt kan motivere virksomheder til at anmelde arbejdsulykker. Der blev derfor

opstillet en række nye kriterier for anden runde:



Virksomheder med flere p-enheder

For at undersøge hvordan viden om hvornår der skal anmeldes ulykker kan strømme

ud i en kompleks organisation

Virksomheder med mange unge ansatte

Ud fra en forventning om, at unge i højere grad accepterer mindre ulykker som en del

af arbejdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren



Virksomheder med ulykker med mere end 14 dages fravær

For at undersøge om mindre ulykker bliver bagatelliseret.

Tabel 9.3.2: Oversigt over sampling anden interviewrunde

Branche

01 Anlægsarbejde

02 Opførelse og nedrivning af byggeri

04 Butikker

05 Engros

10 Metal og maskiner

14 Træ og møbler

21 Politi, beredskab og fængsler

27 Rengøring

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

33 Hospitaler

Hovedtotal

Kvinde

Mand

Antal interview

9.4

REKRUTTERING AF VIRKSOMHEDER

Der blev i forbindelse med samplingen udvalgt en gruppe af virksomheder, som hver især opfylder

samplingskriterierne. Virksomhederne er kontaktet direkte af Oxford Research pr telefon, hvorefter

et telefoninterview enten er blevet planlagt eller gennemført umiddelbart.

Informanterne er personer med ansvar for og/ eller erfaring med at anmelde arbejdsulykker. I små

virksomheder har det typisk været en bogholder eller arbejdsgiveren selv, mens det i de større virk-

somheder har været personer, der arbejder professionelt med arbejdsmiljøarbejdet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

DANMARK

Oxford Research A/S

Falkoner Allé 20

2000 Frederiksberg

Danmark

Tel: (+45) 3369 1369

[email protected]

NORGE

Oxford Research AS

Østre Strandgate 1

4610 Kristiansand

Norge

Tel: (+47) 4000 5793

[email protected]

SVERIGE

Oxford Research AB

Norrlandsgatan 11

103 93 Stockholm

Sverige

Tel: (+46) 08 240 700

[email protected]

FINLAND

Oxford Research Oy

Helsinki:

Fredrikinkatu 61a, 6krs.

00100 Helsinki, Suomi

www.oxfordresearch.fi

[email protected]

BRUXELLES

Oxford Research

C/o ENSR

5. Rue Archiméde

Box 4, 1000 Brussels

www.oxfordresearch.eu

[email protected]

LATVIJA

Baltijas Konsultācijas, SIA

Vīlandes

iela 6-1

LV-1010,

Rīga, Latvija

Tel.: (+371) 67338804

[email protected]

www.balticconsulting.com

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

NOTAT

14. juni 2017

J.nr. 20175200202

Kemi, ulykker og internationalt

(KUI)

ACH

Anbefalinger fra Oxford Research vedr. underanmeldel-

se og opfølgning på disse

I rapporten fra Oxford Research opstilles 18 anbefalinger i et idékatalog til Ar-

bejdstilsynet. I følgende skema er anbefalingerne/forslagene systematiseret inden

for kategorierne:



Tolkning af reglerne og kommunikation om reglerne

Forsikringsaspektet ved anmeldelse

Arbejdsmiljøorganisationens uddannelse og rolle

Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed

Forhold omkring det elektroniske anmeldesystem

Øvrige anbefalinger

Anbefalingerne er stillet op overfor aktiviteter, som Arbejdstilsynet allerede har

iværksat eller vil iværksætte.

Anbefaling fra Oxford Research

Arbejdstilsynets initiativer

Entydig tolkning af anmeldereglerne og bedre kommunikation herom



Skab en entydig fortolkning af afgrænsningen af, hvilke Arbejdstilsynet vil gennemføre en kommunikationsind-

sats om anmeldelse af arbejdsulykker, og vil desuden

ulykker der skal anmeldes.

udarbejde en ny At-vejledning om anmeldelse af ar-



Styrk samarbejdet mellem de to regelsæt (Arbejdsmil-

bejdsulykker.

jøloven og Arbejdsskadeloven) internt i Arbejdstilsy-

net.

Kommunikationsindsatsen gennemføres i efteråret



Målret kommunikationen til de opstillede personaer i

2017 og tager bl.a. afsæt i lanceringen af det nye

forhold til formulering af budskabet og i forhold til

EASY (elektronisk anmeldesystem), som lanceres den

kommunikationskanaler fx en bred oplysningskampag-

ne målrettet medarbejdere og/eller specifikke materialer 17. juni 2017.

til arbejdsmiljøuddannelserne.

Arbejdstilsynet er gået i gang med at udarbejde en ny



Skab basal viden om anmeldepligt.

At-vejledning til virksomhederne om anmeldelse af



Udarbejd inspiration til, hvordan fokus på registrering

arbejdsulykker. Udarbejdelsen vil formodentligt være

kan bringes ind i fx køresedler, arbejdssedler eller lig-

færdig i 2018. Vejledningen vil bl.a. tydeliggøre, hvor-

nende.

når der er tale om en arbejdsulykke, og hvornår den

skal anmeldes til Arbejdstilsynet.

Forsikringsaspektet som motivation for at anmelde

Med forslagene henvises der til, at en arbejdsulykke



Anvend forsikringen af skadelidte og virksomheden

også skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

som den absolutte motivations-faktor og dermed ad-

ring, hvis den forventes at kunne give ydelser efter

gang til kommunikation om anmeldepligten.

arbejdsskadesikringsloven.



Erkend, at sondringen mellem de to regelsæt ikke eksi-

sterer i virksomhederne og kommuniker derefter ved at

Forslagene vil indgå i ovennævnte kommunikations-

skabe den basale viden, der sætter registreringsproces-

indsats.

sen i gang.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Anbefaling fra Oxford Research



Arbejdstilsynet bruger virksomhedernes vilje til at sikre

sig selv evt. ved at skabe fokus med eksempler på mu-

lige konsekvenser af ikke at anmelde.

Arbejdstilsynets initiativer

Arbejdsmiljøorganisationens rolle i forbindelse med registrering og undersøgelse af arbejdsulykker

Ifølge reglerne om samarbejde om sikkerhed og sund-



Tydeliggør Arbejdsmiljøorganisationens (AMO) opga-

ve i at skabe faste procedurer for registreringsprocessen hed (AMO-reglerne) skal arbejdsgiveren sørge for, at

arbejdsmiljøorganisationen følger op på arbejdsulykker

internt i virksomheden.

mv. eller tilløb dertil. AMO skal bl.a. sørge for, at



Synliggør hvordan registreringerne kan anvendes i

årsager til arbejdsulykker mv. og tilløb til disse bliver

AMO’s arbejde.

undersøgt, og at der bliver gennemført tiltag for at



Brug arbejdsmiljøuddannelserne til at understrege

AMO’s rolle i at etablere faste procedurer ved ulykkes-

undgå gentagelse.

tilfælde. Udarbejd eller indhent forskellige eksempler

Arbejdstilsynet vil medvirke til at tydeliggøre disse

på organisering af procedurer og beskrivelser til inspi-

regler, bl.a. i forbindelse med ovennævnte kommunika-

ration i uddannelsen.



Bruge arbejdsmiljøuddannelserne til at sikre den basale tionsindsats.

viden om anmeldepligten og budskabet om at systemet

Arbejdstilsynet vil undersøge, om det kan lade sig gøre

sorterer, så ”hellere én for meget end én for lidt”.

at bruge AMO-uddannelserne til at udbrede kendskabet

til anmeldelse af ulykker, fx i form af undervisnings-

materialer.

Det forebyggende aspekt i Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed



Arbejdstilsynet skal samarbejde internt således, at ar-

Arbejdstilsynet indskærper på tilsyn reglerne om an-

bejdsulykker og anmeldelse heraf tænkes ind i øvrige

meldelse af arbejdsulykker, hvor det er relevant i for-

indsatser for at skabe en hensigtsmæssig organisering af bindelse med ulykkesforebyggelse.

arbejdsmiljøarbejdet på virksomheder.

Anmeldte arbejdsulykker indgår allerede i dag som



At opfølgning på arbejdsulykker inkluderes specifikt i

baggrund for tilsyn, ikke bare ved ulykkesundersøgel-

det generelle udviklingsarbejde omkring tilsynsvirk-

ser, men også ved udtagning af virksomheder til risiko-

somheden, så forebyggelse bliver et mere tydeligt for-

baseret tilsyn i indeksmodellen.

mål.

Det er påvist, at Arbejdstilsynets ulykkesundersøgelser

har en forebyggende effekt.

Gør det nemmere at anmelde/registrere arbejdsulykker i EASY



’Keep it simple’ for virksomhederne og gør det tydeligt

Den 17. juni 2017 lanceres et nyt anmeldesystem (det

for virksomhederne, at EASY foretager sortering i regi- nye EASY). I systemet er der lagt vægt på øget stabili-

strering og anmeldelse, samt hvilket regelsæt anmeldel- tet, øget brugervenlighed og mere selvforklarende og

sen falder ind under.

let forståelige spørgsmål om ulykken. Systemet er



EASY forestår sortering og indeholder svarkategorier,

ligesom det nuværende EASY et fælles anmeldesystem

der er meningsfulde for virksomhederne.

for Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-



Skab synlig mulighed for at virksomheder kan anmelde ring (AES).

via call-centeret enten gennemført som telefonsurvey

Der findes en teknisk EASY-support (telefon) for

eller via Teamviewer.

EASY, som AES/ATP pr. 17. juni 2017 står for. Ar-

bejdstilsynet lukker 17. juni 2017 for sin support til det

nuværende EASY. Et forslag om at kunne anmelde

telefonisk harmonerer ikke umiddelbart med ønsket om

at understøtte virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde

(hjælp til selvhjælp).

Såvel det eksisterende som det nye EASY foretager

den efterlyste sortering.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 276: Orientering om analyserapporter på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Anbefaling fra Oxford Research

Øvrige anbefalinger



At forebyggelsen lægges ind i budskaber til medarbej-

derne i form af at hjælpe kollegaerne ved at anmelde

egen ulykke, så hændelsen ikke gentages.

Arbejdstilsynets initiativer

Forslaget betragtes som en opfordring til parterne om

at medvirke til forebyggelsen, og til at arbejdsulykker

bliver anmeldt.