Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 275
Offentligt
1773620_0001.png
AMBITIONSPAPIR
Forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats
En kommende regelforenkling bør bygge på følgende principper:
1. Resultatfokus - Fra detaillovgivning til rammestyring
•
•
Lovgivningen skal udstikke rammer for indsats, pligter, rettigheder og redskaber.
Men den skal ikke fastlægge den konkrete indsats for den enkelte borger.
Der skal opnås reelle forenklinger -
Ikke blot en ”gennemskrivning” af loven.
6-byerne
Esbjerg Kommune
København Kommune
Odense Kommune
Randers Kommune
Aalborg Kommune
Aarhus Kommune
2. Fasthold politiske mål - Der bygges på intentioner i store reformer
•
Lovbestemmelser skal skrives ud fra formålet og de politiske intentioner i de 4 stør-
ste forlig inden for de seneste år: Fleksjob- og førtidspensionsreformen, sygedagpen-
gereformen, kontanthjælpsreformen, beskæftigelsesreformen.
3. Borgerne i fokus for indsatsen - Tydelig tillidsdagsordnen
•
Der skal være større tillid til medarbejdernes faglige vurderinger, deres indsigt ar-
bejdsmarkeds behov og i borgerens konkrete vilkår. Det er sådan den bedste be-
skæftigelseseffekt opnås.
•
Der bliver begået fejl i sagsbehandlingen
–
uanset om der er stram styring eller en
rammelovgivning. Når der begås fejl, så skal der rettes op
–
Men enkeltsager i pres-
sen bør ikke medfører nye specifikke lovbestemmelser.
4. Forenkling i hverdagen - Reel forenkling, når lov omsættes til drift
•
Der skal være så få konkrete og afgrænsede bemyndigelsesbestemmelser som mu-
ligt. En reel og mærkbar forenkling i praksis forudsætter, at antal og indhold af be-
myndigelsesbestemmelser bliver kraftigt reduceret.
•
Gennembearbejdede lovbemærkninger
–
ikke bebyrdende bekendtgørelser - skal
sikre, at det daglige arbejde i jobcentret og retspraksis afspejler de politiske intentio-
ner.
5. Måling af faktiske resultater - Monitorering af indsatsen
•
Forudsætningen for en effektiv beskæftigelsespolitik er, at der kan følges op på
kommunernes resultater. Monitorering er derfor vigtig.
Der bør dog igangsættes en analyse af hvilke oplysninger der rent faktisk er behov
for, at medarbejdere i kommunerne oversender fra fagsystemer til STAR. Det bør
indgå i analysen, hvordan digitale løsninger kan optimeres for at reducere ressource-
forbruget til at indsamle og videregive data.
•
I dag stiller databekendtgørelsen krav om indberetning af mange unødvendige oplys-
ninger, der ikke understøtter en god indsats for virksomheder eller borgere. Det be-
tyder færre ressourcer og hænder til de indsatser, som reelt virker.
Sagsnummer:
17-000938-43
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 275: Henvendelse af 28/6-17 fra 6-byerne (Esbjerg, København, Odense, Randers, Aalborg, Aarhus) om forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats
1773620_0002.png
En kommende regelforenkling bør understøtte følgende områder:
1. Virksomhedssamarbejde
•
Virksomheder er forudsætningerne for en effektfuld beskæftigelsesindsats. Derfor er virksomhe-
derne også jobcentrenes vigtigste samarbejdspartner. Men de er også omfattet af firkantede reg-
ler og uoverskuelig administration.
•
Regler skal derfor være enkle og ens på tværs af målgrupper. Kun på den måde vil regler give
mening og medføre en lettelse for virksomhederne i praksis.
2. Meningsfuldhed for borgeren
•
•
•
Borgeren skal altid kende mål og delmål.
”Min Plan”
skal være det sted, hvor borgeren kan få et
overblik over de næste skridt i beskæftigelsesindsatsen.
Samtaler og indsatser skal tilrettelægges efter borgerens og arbejdsmarkedets konkrete behov.
Alle samtaler afsluttes med klare aftaler og/eller afgørelser om næste skridt.
Det skal være tydeligt hvad der forventes af borgeren og hvilken indsats jobcentrene bidrager
med. Dem der kan selv
–
skal selv.
3. Kommunale servicerammer
•
Udgifter til etablering og opfølgning af virksomhedsplaceringer - den mest effektfulde indsats -
konteres i dag som udgangspunkt som serviceudgifter. De er derfor omfattet af den kommunale
serviceramme. Vejledningstilbud
–
som ikke har den samme effekt
–
konteres som indsatsmidler,
og er derfor ikke omfattet servicerammen.
•
Kommunernes økonomiske rammer bør understøtte den mest effektfulde beskæftigelsesindsats.
Den virksomhedsvendte indsats bør derfor ikke være omfattet af den kommunale serviceramme.
4. Målgrupper
•
•
•
Målgrupper skal ikke være styrende for indsats. Borgere skifter målgruppe, men oplever ikke
nødvendigvis selv, at der er sket en forandring i egen situation.
Derfor skal lovregler være ens på tværs af målgrupper, og kun fraviges med få og meget nød-
vendige undtagelser.
Loven må ikke, som i dag, hindre at en ledig kan forblive i en relevant indsats eller at kontakten
til jobcenteret ændres væsentligt, fordi borgeren overgår til en anden ydelse
–
det giver ikke me-
ning for hverken borgere eller virksomheder.
5. Samtaler
•
•
Borgere skal indkaldes til samtale efter borgerens og arbejdsmarkedets behov. Der skal dog være
et krav om et minimum antal samtaler om året.
Der er behov for friere rammer til at tilrettelægge samtalerne i forhold til form, indhold og kaden-
ce. For når samtaler giver mening for borgere, så tager de også ejerskab til deres egen videre be-
skæftigelsesindsats.
6. Indsats
•
Mange borgere har de samme udfordringer, der skal løses - uanset om de får kontanthjælp, dag-
penge, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp eller andre ydelser. En virksomhedsrettet ind-
sats - ordinære timer, virksomhedspraktik eller løntilskud
–
er her den mest optimale indsats.
•
Der er derfor behov for, at regler for alle indsatser (formål, varighed mm) er ens på tværs af
målgrupper. Det er især vigtigt i forhold til at understøtte en sammenhængende indsats, for bor-
gere med komplekse problemer, der ofte skifter målgruppe.
Side 2 af 2