Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 273
Offentligt
1773080_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskrivelse af forskellige regler inden for førtidspensionsområdet
27. juni 2017
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Folketinget har i løbet af foråret behandlet beslutningsforslag om førtidspensions-
området. I den forbindelse er det blevet klart for mig, at der er en række misforstå-
elser omkring reglerne for, i hvilket omfang førtidspensionister må arbejde.
Førtidspension tilkendes personer med væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne, som
ikke er i stand til at forsørge sig selv ved et indtægtsgivende arbejde, herunder i et
fleksjob. Førtidspensionister har mulighed for at arbejde i et vist omfang ved siden
af førtidspensionen, fx hvis de mod forventning oplever en forbedring af de hel-
bredsmæssige forhold.
Til jeres orientering vedlægges et notat, der kort beskriver reglerne om førtidspen-
sionisters muligheder for at arbejde, samtidig med at de modtager førtidspension,
deres muligheder for at overgå til fleksjob, samt reglerne om frakendelse af før-
tidspension. Reglerne om hvilende pension fremgår af tidligere svar, som også ved-
lægges.
Jeg vil desuden sende et brev til landets kommuner og jobcentre, hvor jeg under-
streger vigtigheden af, at kommunerne støtter de førtidspensionister, som ønsker at
prøve kræfter med arbejdsmarkedet og forklarer de gældende regler.
J.nr. 17/07019
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen