Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 271
Offentligt
1772338_0001.png
EN
NYTTIG
INDSATS
Inspiration til jobcentre om brug af nytteindsats
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0002.png
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0003.png
Nytteindsats
Nytteindsatsen er først og fremmest målrettet ledige, som umiddelbart kan påbegynde job eller uddannelse.
Tilbud om nytteindsats gives for, at den enkelte ledige skal arbejde for sin ydelse, og har som formål at
motivere ledige til hurtigst muligt at søge mod job eller uddannelse.
Ledige i nytteindsats skal udføre samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejds­
plads, indgå i et arbejdsfællesskab og udføre et ekstraordinært men reelt stykke arbejde.
Dette inspirationskatalog bygger på evalueringer og erfaringer fra kommuner og skal hjælpe med at under­
støtte brugen af ordningen i tråd med intentionerne bag ordningen.
Erfaringsmæssigt kan mange åbenlyst uddannelsesparate unge hurtigt bringes videre fra ledighed, fx ved at
iværksætte en nytteindsats i umiddelbar forlængelse af den første henvendelse på jobcenteret.
Guiden opstiller 4 fokuspunkter for ’god praksis’ i brugen af nytteindsats:
1
I
Udarbejd en strategi for nytteindsatsen
2
I
Skab overblik over målgrupperne for nytteindsats
3
I
Find egnede opgaver
4
I
Fasthold fokus på job og uddannelse
For hvert fokuspunkt giver inspirationskataloget konkrete anbefalinger og eksempler fra kom­
muner, der er kommet godt i gang med brug af nytteindsats, ved blandt andet at inddrage lokal­
politikkere, faglige organisationer, erhvervsråd og andre relevante i processen.
Eksempler og cases er udarbejdet med inspiration fra Fredericia, Frederikshavn, Gladsaxe, Ka­
lundborg, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Sønderborg kommuner.
3
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0004.png
1
I
Udarbejd en strategi for nytteindsatsen
1
Udarbejd en lokal strategi
for nytteindsatsen
HVEM?
Strategien bør afstemmes med det politiske niveau i
kommunen og andre væsentlige lokale interessenter.
Her ud over skal De Regionale Arbejdsmarkedsråd
(RAR) sammen med kommunerne én gang årligt
drøfte en strategi for kommunernes etablering af og
opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen. RARerne
har udarbejdet anbefalinger til kommunerne om
brugen af nytteindsats, som kan findes på RAR’ernes
hjemmesider.
HVORFOR?
En strategi for kommunens nytteindsats tydeliggør
rammer, retningslinjer og muligheder for brugen
af nytteindsats. En overordnet strategi for brug af
indsatsen kan hjælpe med til, at nytteindsats spiller
sammen med den øvrige tilbudsvifte og bruges i
tråd med intentionerne om, at dem der kan arbejde,
skal stå til rådighed for arbejde.
HVORDAN?
En strategi udvikles bedst i samspil med relevante
lokale interessenter, herunder det politiske niveau,
faglige organisationer og eventuelt erhvervsråd o.a.
Strategien bør være kendt af relevante ledere og
medarbejdere, og den bør justeres årligt, så ram­
merne for brug af nytteindsats er opdaterede og
kendte af dem, der har det daglige ansvar for at
gennemføre indsatsen.
4
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0005.png
1
I
Udarbejd en strategi for nytteindsatsen
En strategi for nytteindsatsen kan udarbejdes med følgende punkter:
• Formål med og sigtepunkter for brug af nytteindsats
• Overvejelser om målgrupperne for nytteindsats
– Hvem kan få tilbud om nytteindsats, og hvornår skal tilbud om nytteindsats gives
• Rammer for opgaverne i nytteindsats
– Hvilke opgaver kan findes og anvendes i nytteindsats
• Job og uddannelsesfokus
– Fokus på, at nytteindsats ikke bidrager til at fastholde borgeren i ledighed
• Organisering og kompetencer
– Nytteindsats etableret som hold og/eller enkeltplaceringer?
– Kompetencer hos dem, der koordinerer og varetager nytteindsats i praksis
– Kombination af nytteindsats med vejledning, samtaleforløb, jobklub o.a.
– Understøttelse af job og uddannelsesfokus hos ledige i nytteindsats.
Involver de relevante parter allerede i udarbejdelsen af strategien
• Strategien kan med fordel udvikles i en proces fx med de faglige organisationer
• Afstem med det politiske niveau i kommunen, så der skabes sammenhæng til kommunens
øvrige beskæftigelsesindsats
• Afstem med RAR, de faglige organisationer, eventuelle erhvervsråd og andre relevante interes­
senter, så der skabes et godt afsæt for etablering af nytteindsats på offentlige arbejdspladser
med fokus på at undgå fortrængning og konkurrenceforvridning.
Udmeld strategien til alle involverede
• Sørg for at strategien er klar og forståelig for alle involverede
• Udmeld strategien til alle relevante ledere og medarbejdere, samt til lokalpolitikkere, faglige
organisationer, erhvervsråd og andre relevante.
Følg op på strategien
• Nedsæt fx en styregruppe eller følgegruppe, hvor de faglige organisationer og andre relevante
interessenter er repræsenterede, og som løbende giver sparring på udmøntningen af nytte­
indsatsen
• Følg op på udvikling i tallene:
– Hvor mange ledige er i nytteindsats? Hvilke ledige er det? Hvilken varighed har forløbene
i nytteindsats?
– Hvilke opgaver bliver løst – helt konkret?
– Hvilken effekt opnås i form af afgang til job og uddannelse?
5
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0006.png
1
I
Udarbejd en strategi for nytteindsatsen
CASE 1
Kalundborg Kommune har en strategi
for deres nytteindsats
Strategien i Kalundborg er udarbejdet gennem et samarbejde mellem repræsen-
tanter fra jobcentret, fagbevægelsen og Erhvervsrådet. De tre samarbejdspartnere
indgår i en styregruppe, der følger indsatsen herunder etableringen af nye nytteind-
satsprojekter.
– Vi har haft en lang og tæt samarbejdsproces med den lokale fagbevægelse.
Den har betydet, at der er skabt ro omkring vores nytteindsats.
Arbejdsmarkedschef, Jens Folman
Efter udarbejdelse af strategien er der indgået aftaler om nytteindsatsopgaver indenfor Teknik og Miljø,
på plejeområdet og på børne/ungeområdet (skoler og pædagogiske institutioner).
Aftalerne indenfor de tre områder præciserer:
1) Hvilke opgaver kan løses i nytteindsatsen?
2) Hvad er det nuværende normerede niveau for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere?
3) Hvilke ydelser er en del af kommunens serviceniveau efter servicelovens § 83?
4) Hvor ofte skal opgaverne løses?
Aftalerne revideres efter behov. Den lokale tillidsrepræsentant, medarbejderudvalget og den lokale leder
godkender de arbejdsopgaver, der skal løses netop på deres arbejdsplads.
6
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0007.png
1
I
Udarbejd en strategi for nytteindsatsen
Konkret eksempel på strategi fra
Kalundborg Kommune med sigtelinjer
for nytteindsatsen
• Målgruppen for nytteindsats i Kalundborg
Kommune er alle de grupper af borgere,
som lovgivningen giver mulighed for at til­
byde en nytteindsats. Fokus vil især være på
ungegruppen samt jobparate kontanthjælps­
modtagere.
• Nytteindsats fungerer som et supplerende
redskab til den eksisterende vifte af virk­
somhedsrettet aktivering, som i forvejen
anvendes.
• Jobcentret bestræber sig på at undgå gen­
tagne nytteindsatsforløb for den enkelte, og
det skal overvejes, om der er behov for andre
tilbud til den enkelte ledige.
• Der er tale om klar opgaveløsning udover det
normerede niveau, og de nytteindsatsplad­
ser, der skabes, må ikke fortrænge ordinære
arbejdspladser.
• Nytteindsats skabes på områder, hvor kom­
munen ikke indenfor en årrække har leveret
service, eller har et klart defineret lavere
serviceniveau, som med nytteindsats kan
hæves fra det eksisterende niveau.
• Nytteindsatsprojekter oprettes og styres
kommunalt som selvstændige projekter,
med projektleder og et aftalt antal projekt­
deltagere. Herved sikres det, at nytteindsat­
sen adskilles tydeligt fra den almindelige
kommunale drift. Det er Jobcenterets ansvar
at informere på lederniveau om nytteindsat­
sen.
• Det tilstræbes – i det omfang det er muligt –
at nytteindsatsen skal give mening for den
enkelte og fungere som et opkvalificerende
redskab i sammenhæng med den øvrige del
af aktiveringsredskaberne.
7
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0008.png
2
I
Skab overblik over målgrupperne for nytteindsats
2
HVORFOR?
Skab overblik over mål-
grupperne for nytteindsats
Integrationsydelsesmodtagere
• Integrationsydelsesmodtagere, omfattet af inte­
grationsprogrammet efter integrationsloven:
– Jobparate
– Aktivitetsparate
• Integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfat­
tet af integrationsprogrammet efter integrations­
loven:
– Jobparate
– Aktivitetsparate
– Uddannelsesparate under 30 år uden erhvervs­
kompetencegivende uddannelse
– Aktivitetsparate under 30 år uden erhvervskom­
petencegivende uddannelse.
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Kontantydelsesmodtagere
Dagpengemodtagere
(som rådighedsafprøvende
tilbud)
Nytteindsats gives med det formål, at den ledige
skal arbejde for sin ydelse og motiveres til hurtigst
muligt at søge mod job eller uddannelse. Tilbud
om nytteindsats kan gives til en række forskellige
målgrupper. Der findes forskellige betingelser for
etableringen af nytteindsats, alt afhængig af hvilken
målgruppe, der er tale om. Det er derfor vigtigt at
have overblik over hvilke betingelser, der knytter sig
til hver målgruppe.
HVEM?
Nytteindsats skal primært gives til personer, der
er i stand til at arbejde, og som enten afventer at
påbegynde en uddannelse eller et job.
Nytteindsats kan gives til:
Unge, der modtager uddannelseshjælp:
• Åbenlyst uddannelsesparate unge
• Uddannelsesparate unge
• Aktivitetsparate unge.
Ledige, der modtager kontakthjælp
• Jobparate kontanthjælpsmodtagere
• Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
HVILKE HENSYN?
• Nytteindsats tilbydes efter en individuel vurdering
af, om tilbuddet er det mest relevante tilbud for
den ledige, herunder om den ledige har behov for
andre tilbud
• Nytteindsats kan kombineres fx med tilbud om
CV­ og jobsøgningskurser eller andre tilbud, der
hjælper den ledige frem mod job eller uddannelse
• Nytteindsats består af arbejdsopgaver, der er
meningsfulde – både for den ledige og for ar­
bejdspladsen
• Opmærksomhed på, at nytteindsats ikke fast­
holder eller forlænger den lediges periode på
offentlig forsørgelse.
8
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0009.png
2
I
Skab overblik over målgrupperne for nytteindsats
Særlige betingelser for brug af nytteindsats
Jobparate kontanthjælpsmodtagere
skal mødes med krav om at søge job de første tre må­
neder. De jobparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke er kommet i job inden for de første tre
måneder, skal arbejde for deres kontanthjælp, fx i form af nytteindsats. Kravet om at arbejde for
kontanthjælpen kan igangsættes tidligere, hvis kommunen vurderer, at det er hensigtsmæssigt.
Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
skal i videst muligt omfang
forsørge sig selv, indtil de skal begynde på en uddannelse. Hvis de ikke selv finder et job i denne
periode, skal de senest efter en måned arbejde for deres ydelse, fx i form af nytteindsats.
Øvrige uddannelsesparate unge og aktivitetsparate på uddannelseshjælp eller kontanthjælp
kan tilbydes at komme i nytteindsats. Det skal dog overvejes om, nytteindsats er det mest rele­
vante tilbud, da denne gruppe af ledige ofte vil have behov for mere støttende indsatser.
Jobparate Integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet.
Det
første år af integrationsprogrammet kan tilbud om nytteindsats ikke medregnes i kravet om
gennemsnitligt mindst 15 timers virksomhedsrettet indsats om ugen.
Dagpengemodtagere.
Jobcenteret kan alene give tilbud om nytteindsats som rådighedsafprø­
vende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne
vilje til at medvirke aktivt i beskæftigelsesindsatsen.
Målgrupper, hvor der er særligt fokus på timetal:
Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere.
Nytteindsats skal udgøre 20 timer ugentligt. Formålet
med timebegrænsningen er, at sikre en timeaflønning, der typisk vil modsvare en overens­
komstmæssig timeløn.
Kontantydelsesmodtagere.
Nytteindsats kan maksimalt vare op til 20 timer om ugen.
9
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0010.png
2
I
Skab overblik over målgrupperne for nytteindsats
CASE 2
I Fredericia bruges nytteindsats
forskelligt til forskellige målgrupper
I Fredericia Kommune anvender man nytteindsatsen til flere målgrupper, men iværk-
sætter den forskelligt – og på forskellige tidspunkter. Arbejdsgangsbeskrivelser
skaber en sikker og systematisk visitering til nytteindsatsen.
Arbejdsgangsbeskrivelserne beskriver kort,
1) hvornår indsatsen igangsættes for hvilke målgrupper,
2) hvilke nytteindsatser der prioriteres til hvilke målgrupper, og
3) hvilke praktiske forhold der skal være håndteret før opstart (fx indhentning af
børneattest/straffeattest, arbejdstøj, nødvendige kurser etc.).
Som en del af arbejdet med nytteindsatsen har man udarbejdet faktaark og pjecer,
der med billeder, oversigtskort og beskrivelser fortæller den ledige:
1) Hvilke opgaver de enkelte nytteindsatser indeholder
2) Hvor i kommunen nytteindsatserne udføres
3) Hvilke praktiske krav der stilles til den ledige.
Materialet udleveres ved den lediges første møde i jobcentret, og gør det tydeligt,
hvad nytteindsats er.
10
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0011.png
– Vi arbejder meget bevidst med vores nytteindsats, så vi dels imødekommer
intentionerne med nytteindsatsen, dels laver en indsats, der virker efter hensigten.
Vi har derfor konkrete beskrivelser af vores indsatser, og beskrivelser af hvornår de
bringes i anvendelse.
Jobcenterchef, Dennis Mølgaard Hansen
11
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0012.png
3
I
Find egnede opgaver
3
HVORFOR?
HVORDAN?
Find egnede opgaver
HVILKE?
Hvilke opgaver der kan løses som nytteindsats,
afhænger af den enkelte offentlige arbejdsgivers
normerede niveau for opgaveløsningen og kom­
munens serviceniveau. De valgte opgaver må ikke
erstatte ordinært personale. De opgaver, der er
egnede til nytteindsats i én kommune er derfor ikke
nødvendigvis egnede opgaver i en anden kommune.
Nedenfor fremgår konkrete eksempler på opgaver,
som i nogle kommuner løses i nytteindsats.
For at undgå at nytteindsats fortrænger ordinære
job, medfører ulovlig statsstøtte eller konkurrence­
forvridning er det vigtigt, at kommunen finder eg­
nede nytteindsatsopgaver. Erfaringsmæssigt er det
især vanskeligt at definere indholdet i de konkrete
opgaver.
Nytteindsats er omfattet af en række værnsregler,
som skal medvirke til, at der ikke sker misbrug af
ordningen. Kommunen skal derfor sikre, at hver
enkelt nytteindsatsopgave lever op til de retnings­
linjer, som værnsreglerne indeholder.
12
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0013.png
3
I
Find egnede opgaver
Værnsregler
• Tilbud om nytteindsats må højst vare 13 uger.
• Etableringen af nytteindsats på konkrete
arbejdspladser skal drøftes med tillids­
repræsentanten (og hvis der ikke er en
tillidsrepræsentant med en repræsentant
for medarbejderne) og arbejdsgiver på det
pågældende arbejdssted.
• Indholdet af opgaverne skal ligge ud over det
normerede niveau for opgaveløsningen hos
de pågældende offentlige arbejdspladser.
• Rimelighedskravet skal være opfyldt, med
mindre RAR har givet dispensation til, at
rimelighedskravet konkret kan fraviges.
Tillidsrepræsentant (alternativt en medarbej­
derrepræsentant, hvis der ikke er en tillids­
repræsentant) og arbejdsgiver skal tilkende­
give om rimelighedskravet er overholdt.
• Nytteindsats til borgere må ikke træde i
stedet for, der indgår i kommunens ser­
vice­niveau efter servicelovens § 83, men kan
gives som en del af den hjælp, der ydes efter
servicelovens § 83. Kommunen må dog ikke
nedsætte hjælpen efter servicelovens § 83 og
i stedet give hjælpen som nytteindsats fx på
baggrund af antallet af ledige, der har brug
for nytteindsats.
• Nytteindsats må ikke være fortrængende
eller konkurrenceforvridende.
• RAR skal underrettes om anvendelsen
af nytteindsats i form af KLV­listerne.
På kvar­talsbasis skal det fremgå:
– Hvilke virksomheder har ledige i virksom­
hedsrettet aktivering i form af nytteindsats
– Længden af indsatsen
– Stillingsbetegnelsen
– Antallet af ordinært ansatte og antallet af
ansatte med tilskud.
• For offentlige arbejdsgivere, som udøver
erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, skal
forsørgelsesydelser regnes med i den støtte,
der ydes efter de minimisreglerne.
13
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0014.png
3
I
Find egnede opgaver
Find egnede opgaver der opfylder værnsreglerne
• Sørg for en klar afgrænsning mellem de opgaver, der ligger indenfor serviceniveauet og det
normerede niveau for opgaveløsningen på arbejdspladsen og det konkrete indhold i nytteind­
satsopgaverne
• Hav en klar arbejdsgang for etablering af nytteindsats på en ny offentlig arbejdsplads, herunder
for inddragelse af arbejdspladsens leder, TR og MED­udvalg
• Hav en skabelon for beskrivelse af nytteindsats på konkrete arbejdspladser
• Hav øje for muligheder for nytteindsats både på kommunale arbejdspladser og på regionale
og statslige arbejdspladser.
Tilpas løbende opgaverne til ændringer i det normerede niveau for opgaveløsningen og
serviceniveauet
Organisatorisk model for nytteindsatsen
1. Etabler som enkeltpladser
2. Etabler som projekter med en projektleder eller
3. Etabler som en kombination af begge modeller.
Indbyg fleksibilitet i nytteindsatsen
• Medtænk at forløb i nytteindsats ofte er af meget kort varighed
• Medtænk at der er ’sæsonudsving’ omkring uddannelsesstart
• Medtænk at nytteindsats kan dække en meget bred målgruppe af ledige med meget forskellige
forudsætninger
• Medtænk at nytteindsats kan dække en meget bred målgruppe af ledige med meget forskellige
forudsætninger.
14
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0015.png
3
I
Find egnede opgaver
CASE 3
Udarbejdelse af projektbeskrivelse
I Frederikshavn er nytteindsatsen forankret i jobcentrets projektafdeling, hvor de fag-
lige organisationer er repræsenteret. Ved oprettelse af nye nytteindsatser arbejdes
med en fast procedure, hvor projektafdelingen først involverer ledelse fra det berørte
arbejdsområde og relevante tillidsvalgte. Dernæst inddrages MED samt følgegruppen
for nytteindsatsen, hvor de faglige organisationer har plads.
Først udarbejder projektafdelingen sammen med
ledelsen fra det berørte arbejdsområde og de
relevante tillidsvalgte en projektbeskrivelse, som
godkendes af den centrale MED­organisation.
Projektbeskrivelsen følger en fast skabelon:
• Præsentation af arbejdspladsen herunder en
beskrivelse af, hvilke borgere der modtager ser­
vice, og hvilke arbejdsopgaver der bliver udført
på arbejdspladsen
• Beskrivelse af de arbejdsopgaver, som ledige i
nytteindsats skal udføre
• Dokumentation for, at der ikke sker fortrængning
og konkurrenceforvridning, dvs.:
– At ledige i nytteindsats ikke udfører arbejds­
opgaver, som ordinært ansatte udfører
– At arbejdet ikke erstatter de arbejdsopgaver
private aktører normalt udfører
• Beskrivelse af det aktuelle omfang af personer,
der er ansat med tilskud (løntilskud, jobrotation
og virksomhedspraktik) på virksomhedens
P­nummer
• Angivelse af antal fuldtidspladser, som ønskes
oprettet
• Underskrifter fra relevant leder, TR og Projekt­
afdelingen
• Dato for drøftelse og godkendelse i Centralt
MED­udvalg.
Projektbeskrivelsen er dernæst udgangspunkt for
drøftelse i følgegruppen for nytteindsatsen, hvor de
faglige organisationer er repræsenteret, dernæst
med drøftelse i kommunens Arbejdsmarkedsråd
og sidst i Arbejdsmarkedsudvalget. Kun godkendte
nytteindsatser etableres.
– Vi arbejder fokuseret med at oprette jobs, som giver mening for samfundet og den enkelte
borger, men som ikke skaber fortrængning. Når vi opstarter et nyt nytteindsatsprojekt, så
har alle relevante interessenter været involveret i det og har nikket godkendende til det. Det
kræver lidt ressourcer i processen, med det gør det efterfølgende nemt for os at arbejde med
indsatsen.
Centerchef, Flemming Søborg
15
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0016.png
3
I
Find egnede opgaver
Eksempler fra kommuner på ekstraordinære
arbejdsopgaver, der løses i nytteindsats
Til brug for inspiration er her en række eksempler på nytteindsatsopgaver indenfor Teknik og Miljø, Børn­
og Ungeområdet samt Omsorgsområdet. Eksemplerne er hentet i udvalgte kommuner, der for hver enkelt
opgave har vurderet, at nytteindsatsopgaverne i den pågældende kommune ligger udover serviceniveauet
og det normerede niveau for opgaveløsningen.
Teknik og Miljø
• Tilsyn og mindre vedligehold af borde og bænke,
skraldespande, stier, busskure m.m.
• Vask af skulpturer, skilte, tunneller og byporte i
kommunen
• Maling af betonautoværn og ­kantpæle
• Oprydning og bekæmpelse af invasive plantearter
på offentlige arealer
• Vedligeholdelse og småreparation af mål, gelæn­
dere og bander på idrætspladser
• Opsætning af bander m.m. i sportshaller
• Græsslåning og oprydning på shelterpladser
• Renholdelse af kommunale strande, grønne om­
råder og grøfter
• Etablering af lejrplads (opsætning af shelters,
borde og bænke m.v. samt plantning af træer)
• Etablering af skiltning (kulturspor, kilometersten,
pæle, trådhegn med videre)
• Fotografere/videofilme stier, naturområder,
parker m.m., så informationerne kan lægges på
kommunens­ og turistinformationens hjemme­
side
• Servicering, guidning og formidling til turister,
foreninger, skoleklasser m.fl. om natur, kultur,
seværdigheder, rundvisninger i byen, information
om events
• Akutopgaver ved større hændelser fx fejning,
fyldning af sandsække ved storm og stormflod.
Omsorgsområdet
• Oprydning i biler
• Ekstra rengøring af fællesarealer, vaske gardiner,
vaske vægge, lamper og rengøre skabe
• Køre biler til service
• Ekstra rengøring af depotrum, skyllerum m.v.
• Vaske havemøbler af
• Sortere uniformer før vask
• Gå ture med borgere (udvalgt af personalet på
plejecentre og dagcenter)
• Hjælpe borgere med at gå ærinder i byen.
Børn- og ungeområdet
Medhjælp til praktiske opgaver som fx:
• Vask af legetøj, rengøring og vedligeholdelse af
rekvisitter indenfor idrætsfag og billedkunst
• Udendørsopgaver så som lugning, affaldsopsam­
ling/sortering, borde og bænkerenovering
• Vedligeholdelsesopgaver af mooncars og cykler
• Ekstraordinær rengøring/maling af paneler
• Særlige arrangementer: ekstra hånd ved udflugt,
sportsarrangement, cykelkørekort mm.
Andre opgaver
Supplerende er der eksempler på opgaver for:
• Stadsarkivet: fx digitalisering af forhandlingspro­
tokoller og skolefotografier samt arbejde med
kunstdatabase
• Ejendomsforvaltningen: fx oprydning og tøm­
ning af kommunale bygninger der ikke benyttes,
oprettelse af database med katalog over brugte
kontormøbler, der kan genbruges.
16
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0017.png
4
I
Fasthold fokus på job og uddannelse
4
HVORFOR?
HVORDAN?
Fasthold fokus på job og
uddannelse
• Job­ og uddannelsesfokus kan sikres parallelt
med nytteindsatsen ved at kombinere fx 4 dages
nytteindsatstilbud med 1 dags CV­ og jobsøg­
ningstilbud
• Lediges CV bør tjekkes ved opstart i nytteindsats,
så det sikres, at de er søgbare og kan matches
med job/jobordrer, der kommer ind i jobcentret
• Arbejdstiden for ledige i nytteindsats bør tilrette­
lægges, så nytteindsatsen ikke bliver en hindring
for hverken job­ eller uddannelsessøgning – og
dermed ikke resulterer i forlængelse af ledig­
hedsperioden
• Nytteindsats kan kombineres med andre tilbud,
der understøtter opkvalificering.
Ledige skal hurtigst muligt i job eller påbegynde
uddannelse. Derfor skal der være fokus på job­ og
uddannelse for ledige i nytteindsats – som for alle
andre ledige. Nytteindsats kan være med til at
afklare job­ og/eller uddannelsesmål og til at mo­
tivere ledige til hurtigst muligt at søge mod job og
uddannelse. Hvis nytteindsats gives til integrations­
ydelsesmodtagere, bør det bidrage til at give dem
erfaringer med dansk arbejdspladskultur.
Kommunerne kan sikre job­ og uddannelsesfokus
under nytteindsatsen på flere måder:
• Job­ og uddannelsesfokus kan understøttes i
selve nytteindsatsen via fokus og vejlederkompe­
tence hos de medarbejdere, der står for nytteind­
satsen og har det daglige ansvar og kontakt med
ledige i nytteindsats
HVEM?
Nogle ledige mangler viden om, hvordan de konkret
finder et job eller opfylder uddannelsespålæggets trin
og kommer ind på en uddannelse. De profiterer af
job­ og uddannelsesfokus i nytteindsatsen – eller af, at
nytteindsats kombineres med andre tilbud, der under­
støtter den lediges job­ eller uddannelsessøgning.
Tilrettelæg nytteindsats så job – og uddannelsesfokus understøttes
• Følg løbende op på den enkelte ledige i nytteindsats
Suppler gerne nytteindsats med assistance til job – eller uddannelsessøgning fx
• Udarbejdelse og justering af CV
• Hjælp til ansøgninger
• Hjælp til ansøgning om optagelse på uddannelse
• Jobcafe og vejledning i at kontakte virksomheder
• Synliggørelse af konkrete jobåbninger fra jobcentret
• Opmuntring og sparring fra projektlederen for nytteindsatsen
17
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0018.png
4
I
Fasthold fokus på job og uddannelse
Eksempler på job – og uddannelsesfokus
fra 5 kommuner
Her følger eksempler fra kommuner på 5 vigtige aktiviteter ift. at understøtte job-
og uddannelsesfokus samtidig med nytteindsats
Ledige i nytteindsats udsøges i jobcentret til
ordinære job og job med løntilskud
I Roskilde:
alle ledige i nyttejob udfylder et kort
kompetenceskema den 1. dag i nytteindsatsen om
uddannelse, erhvervserfaring, kørekort mv. De
offentlige arbejdspladser har et godt samarbejde
med virksomhedskonsulenterne på jobcentret, som
kontakter de offentlige arbejdspladser med ordinære
jobåbninger eller mulighed for ansættelse med løn­
tilskud. Med kompetenceskemaet har de offentlige
arbejdspladser et godt redskab til at matche ledige i
nyttejob med de jobåbninger, der kommer ind.
Kombination af nytteindsats med CV-kurser/job-
søgningskurser
I Roskilde:
Hvis det viser sig, at nogle af de ledige
i nyttejob har brug for hjælp til CV eller ansøgning,
kører en medarbejder fra nytteindsatsen en håndfuld
af de ledig ned til jobcentrets jobbutik, der har fast
åbent tirsdag og torsdag – eller får dem selv til at
booke tid hos en vejleder på jobcentret.
I Ringsted:
Nytteindsatsen har til huse på samme
adresse som et andet tilbud om afklaring af unge.
Det betyder, at når de ledige i nytteindsats er færdige
med deres opgaver, eller ikke kan udføre opgaver
pga. vejret, kan de deltage i de andre aktiviteter på
stedet og fx få sparring af UU­vejledere, der kommer
på besøg én gang om ugen, eller hjælp til deres CV
og jobsøgning.
Vejledningskompetence hos projektleder/tovhol-
der for nytteindsats
I Kalundborg:
Medarbejderne tager i det daglige
snakken med ledige i nyttejob om, hvordan de kan
søge job rent praktisk – ved at skrive ansøgninger
eller henvende sig personligt til arbejdsgivere med
et CV og en uopfordret ansøgning. Medarbejderne er
opmærksomme på at anerkende de ledige og give
dem selvtillid til selv at kontakte arbejdsgivere.
I Slagelse:
Her vil man fremadrettet sikre vejled­
ningskompetence hos projektledere/tovholdere for
nytteindsatsen, så de kan binde nytteindsats sam­
men med job­ og uddannelsesfokus i vejledningsfor­
løbet og understøtte realiseringen af de planer, der
lægges i vejledningsforløbet. Det kan for eksempel
ske ved at ’skubbe på’, så unge i nytteindsats får
opfyldt uddannelsespålæggets trin (får fundet rele­
vante uddannelser, søgt ind, holder sig på uddan­
nelsesvejen – indtil de kan starte).
Synliggørelse af Jobopslag på væggen, hvor nytte-
indsatsen har til huse
I Roskilde, Kalundborg og Ringsted
hænger med­
arbejderne i nytteindsatsen jobopslag op på væggen
og opfordrer de ledige i nyttejob til at søge jobbene.
Nytteindsatsen giver både samfundsmæssig nytte
og nytte for borgeren
Flere kommuner søger at placere ledige i nytte­
indsats på arbejdspladser, hvor det giver mening
for den enkelte at være – hvor de fx får indblik i en
relevant branche eller et relevant område, hvor de
kan finde job eller uddanne sig indenfor.
I Sønderborg:
Her vil man fremadrettet benytte nytte­
indsats som et af flere mulige tilbud til integrations­
borgere. Nytteindsats, hvor integrationsborgerne
kan tilegne sig basis arbejdspladsdansk, kombineres
med danskkurser. Man vil have fokus på nytteind­
sats/danskkurser som vej til IGU. På den måde
bliver nytteindsatsen tænkt sammen med efter­
følgende jobrettet uddannelse og opkvalificering.
18
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0019.png
19
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 271: Orientering vedr. inspirationskatalog om nytteindsats, fra beskæftigelsesministeren
1772338_0020.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S
www.star.dk