Til BEU-udvalget & UUI-udvalget
Angående Integrationsydelsen – Kontanthjælpsloft – 225 timers regel
Da jeg anser tilliden, (og dermed retssikkerheden for borgere i Danmark) til embedsværket
i, Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet samt Beskæftigelsesministeriet, desværre
har lidt et meget alvorligt knæk, ønsker jeg at fortælle hvordan
EU-Kommissionens
rådgivning
Dit Europa - Råd & Vink
beretter forholdet er for EU-borgere, da disse qua
nogle er danske, og andre ikke er, vil jeg gennemgå grupperne kategorisk. Jeg vil desuden
gennemgå med referencer til Opholdsdirektiv 2004/38/EF
i
samt diverse andre
internationale aftaler/forpligtigelser.
1. Hjemvendte danske EU/EØS og nordiske-borgere og deres eventuelle
ægtefæller.
2. EU-borgere fra de andre EU-lande
3. Flygtninge
4. Hjemvendte danske statsborgere der har opholdt sig udenfor EU.
5. Migranter og familiesammenføringer efter nationale regler
6. Øvrigt
Hjemvendte danske EU/EØS og nordiske-borgere og deres eventuelle
ægtefæller.
Dit Europa Råd og Vink, skriver som det tidligere er nævnt i
UUI bilag 221/ BEU bilag 240
ii
folketingsår 2015-2016
30-07-2016, at
forordning 883/2004
finder anvendelse:
”Som du
ved er retten til kontanthjælp tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder,
hvor personen har haft folkeregisteradresse i riget, medmindre særlige grunde fører til et
andet resultat.
Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste
8 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til
hjælpen.
Som dansk borger der har været i andre EU lande og har udnyttet sin ret for fri
bevægelighed og derefter er vendt hjem er du som dansk borger dækket af EU
reglerne.
I overensstemmelse med EU retten (Forordning
883/2004 om koordinering af social
sikkerhedsordninger
iii
), bliver tidligere forsikrings-,
arbejds-
eller
bopælsperioder
i andre
lande
inkluderet
i beregningen af ydelserne (princippet om sammenlægning af perioder).
Princippet om sammenlægning anvendes eksempelvis, når en national lovgivning kræver,
at en arbejdstager har været forsikret eller ansat i en nærmere bestemt periode, før
vedkommende har ret til visse ydelser. Princippet om sammenlægning betyder, at den
kompetente medlemsstat (Danmark i dette tilfælde)
skal
tage højde for forsikrings- og
beskæftigelsesperioder,
som er
fuldført
under en anden
medlemsstatslovgivning,
når
der skal træffes afgørelse om, hvorvidt en arbejdstager opfylder kravene vedrørende
forsikrings- eller beskæftigelsesperiodens længde.