Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 27
Offentligt
Til BEU-udvalget & UUI-udvalget
Angående Integrationsydelsen – Kontanthjælpsloft – 225 timers regel
Da jeg anser tilliden, (og dermed retssikkerheden for borgere i Danmark) til embedsværket
i, Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet samt Beskæftigelsesministeriet, desværre
har lidt et meget alvorligt knæk, ønsker jeg at fortælle hvordan
EU-Kommissionens
rådgivning
Dit Europa - Råd & Vink
beretter forholdet er for EU-borgere, da disse qua
nogle er danske, og andre ikke er, vil jeg gennemgå grupperne kategorisk. Jeg vil desuden
gennemgå med referencer til Opholdsdirektiv 2004/38/EF
i
samt diverse andre
internationale aftaler/forpligtigelser.
1. Hjemvendte danske EU/EØS og nordiske-borgere og deres eventuelle
ægtefæller.
2. EU-borgere fra de andre EU-lande
3. Flygtninge
4. Hjemvendte danske statsborgere der har opholdt sig udenfor EU.
5. Migranter og familiesammenføringer efter nationale regler
6. Øvrigt
Hjemvendte danske EU/EØS og nordiske-borgere og deres eventuelle
ægtefæller.
Dit Europa Råd og Vink, skriver som det tidligere er nævnt i
UUI bilag 221/ BEU bilag 240
ii
folketingsår 2015-2016
30-07-2016, at
forordning 883/2004
finder anvendelse:
”Som du
ved er retten til kontanthjælp tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder,
hvor personen har haft folkeregisteradresse i riget, medmindre særlige grunde fører til et
andet resultat.
Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste
8 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til
hjælpen.
Som dansk borger der har været i andre EU lande og har udnyttet sin ret for fri
bevægelighed og derefter er vendt hjem er du som dansk borger dækket af EU
reglerne.
I overensstemmelse med EU retten (Forordning
883/2004 om koordinering af social
sikkerhedsordninger
iii
), bliver tidligere forsikrings-,
arbejds-
eller
bopælsperioder
i andre
lande
inkluderet
i beregningen af ydelserne (princippet om sammenlægning af perioder).
Princippet om sammenlægning anvendes eksempelvis, når en national lovgivning kræver,
at en arbejdstager har været forsikret eller ansat i en nærmere bestemt periode, før
vedkommende har ret til visse ydelser. Princippet om sammenlægning betyder, at den
kompetente medlemsstat (Danmark i dette tilfælde)
skal
tage højde for forsikrings- og
beskæftigelsesperioder,
som er
fuldført
under en anden
medlemsstatslovgivning,
når
der skal træffes afgørelse om, hvorvidt en arbejdstager opfylder kravene vedrørende
forsikrings- eller beskæftigelsesperiodens længde.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
Princippet gælder
dog
også
med hensyn til
bopælsperioder i andre EU lande.
Det
betyder at de år du har været i et andet EU land, uanset om du har været arbejdstager i EU
forstand, skal sammenlægges med årene i Danmark.
EU forordninger
om social sikring for EU borgere
har forrang i forhold til de nationale
regler.
Personkredsen i Forordning 883/2004 finder anvendelse på personer, der er
statsborgere i en medlemsstat, samt på statsløse og flygtninge bosat i en
medlemsstat,
og som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere
medlemsstater,
samt på disses familiemedlemmer og efterladte.
Det handler ikke kun
om arbejdstagere som den forrige
forordning 1408/1971
om social sikkerhedsordninger i
EU.”
Altså kan vi her konkluderer at
ALLE danskere er undladt for Integrationsydelsen,
uanset om de har boet eller arbejdet i et andet EU-land,
dette støttes i øvrigt meget godt
op af de for nogle politiske partier så upopulære domme fra EUD,
METOCK
iv
og
EIND
v
dommene, hvor en dansk statsborger der vender hjem kan have ret til at leve sammen med
sin ægtefælle i Danmark, uanset om den danske statsborger har arbejde eller ej, og om de
har boet sammen i det andet EU-land, hvis det sker i umiddelbar forlængelse af at den
danske statsborger er vendt hjem. Samt er støttet af et hav af domme, igen henvises til
UUI
bilag 221/BEU bilag 240
fra Folketingsår 2015-2016, og
spørgsmål 22
vi
fra Folketingsår
2016-2017,
hvor flere er refereret blandt andet en nyere end den omtalte af ministeren,
nemlig
C-359/13
vii
hvor dommen faldt 26 februar 2015,
i denne er formuleringen ændret
fra ”gentagne gange” til ”fast
retspraksis”
omkring forholdet, at man ikke må straffes for at
have benyttet retten til fri bevægelighed. Altså er et hvert borttolkningsforsøg fjernet.(dette
forhold fremgår også af UUI/BEU bilaget).
En ægtefælle til en dansk EU-borger har afledt ret og skal jf. Opholdsdirektivets artikel 24
have fuld ligebehandling, altså vil denne ægtefælle, uagtet om de er EU-borgere eller fra et
ikke EU-land, skulle betragtes som samme nationalitet som sin ægtefælle, dog naturligvis
betinget af ægteskabet, dette er nævnt i Opholdsdirektivets artikel 13 stk. 1. Samt stk. 2.
Samt naturligvis i teksten fra Dit Europa Råd og Vink
I tilfælde af den danske statsborgers dødsfald finder artikel 12 i opholdsdirektivet
anvendelse.
EU-borgere fra de andre EU-lande.
Først kan det konstateres at de også vil være omfattet af undtagelsen jf.
Forordning
883/2004
som beskrevet i forrige afsnit, og dermed altid er berettiget til samme ydelse som
enhver dansk statsborger. Dette støttes i øvrigt af artikel 24 i
opholdsdirektiv 2004/38/EF
Der er dog indført begrænsninger i opholdsdirektivet, der dermed fastsætter deres
betingelser.
Præambel (16) indrømmer individuel vurdering, som i øvrigt allerede finder anvendelse
med indberetningspligt for kommunerne til Statsforvaltningens EU-kontor.
Præambel (21) giver de enkelte lande mulighed for at nægte udbetaling af ydelser de 3
første måneder af et ophold.
Artikel 7 i opholdsdirektivet skriver følgende.:
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
Stk. 3. 3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra a), bevarer en unionsborger, der ikke
længere er
arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, sin status som arbejdstager eller
selvstændig erhvervsdrivende, hvis den pågældende:
a) er midlertidig uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke
b) er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, og dette
er behørigt konstateret, og vedkommende tilmelder sig arbejdsformidlingen som
arbejdssøgende
c) er uforskyldt arbejdsløs efter udløbet af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt af mindre
end et års varighed eller uforskyldt har mistet sit arbejde i løbet af de første tolv måneder,
og dette er behørigt konstateret, og den pågældende tilmelder sig arbejdsformidlingen som
arbejdssøgende.
I det tilfælde bevarer den pågældende sin status som arbejdstager i mindst seks måneder
d) påbegynder en erhvervsuddannelse. Medmindre personen er uforskyldt arbejdsløs, kan
status som arbejdstager dog kun bevares, hvis der er en forbindelse mellem den tidligere
erhvervsmæssige beskæftigelse og den omhandlede uddannelse.
Stk.1 litra a) 1. Enhver unionsborger har ret til at opholde sig på en anden medlemsstats
område i mere end tre måneder, hvis den pågældende:
a) er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i værtsmedlemsstaten.
Altså er der grundlag for at anmode en EU-borger fra et andet EU-land om at fraflytte
Danmark, hvis de anmoder om ydelser, og
ikke
lever op til ovennævnte betingelser.
Flygtninge
Som det også er nævnt i
Forordning 883/2004
er
flygtninge
også omfattet af
EU-retten,
dette støttes yderligere af
FN’s Flygtningekonvektion
BKI nr.55 af 24/11/1954
viii
Artikel
23.
Offentlige understøttelse.
Med hensyn til offentlig hjælp og understøttelse skal de kontraherende stater indrømme
flygtninge, der lovligt bor indenfor deres område,
samme behandling som deres egne
statsborgere.
Grundlaget er naturligvis deres særlige status som flygtning.
Hjemvendte danske statsborgere der har opholdt sig udenfor EU.
Disse er hermed den eneste gruppe der er tilbage til at modtage integrationsydelse, da alle
andre jf. Ovenstående er undtaget. Vi kan først tage moralen i at nogle danskere skal
behandles dårligere end andre. Men skal de egentligt ikke også undtages?
Da der er tale om
Grundlovens § 75 stk.2
ix
og deraf
Lov om aktiv Socialpolitik
x
, som er
direkte forbundet med
Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats
xi
, må det ift.
Proportionalitetsprincippet derfor være relevant at anvende
Forskelsbehandlingsloven
I
LBK nr.1349 af 16/12-2008
xii
står der ”
§ 1.
Ved forskelsbehandling forstås i denne lov
enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller
tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller
national, social eller
etnisk oprindelse.”
”Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
1683145_0004.png
en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve,
religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller
national, social eller etnisk
oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre
personer,
medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt
begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og
nødvendige, jf. Dog § 2 a.”
§ 2 a.
Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de
konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse
eller have fremgang i beskæftigelse, eller for at give en person med handicap adgang til uddannelse.
Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes
denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være
uforholdsmæssig stor.”
Dette støttes yderligere op af BKI nr. 74 af 09/07-65
xiii
.
Bekendtgørelse af Den europæiske Socialpagt
Artikel 13.
Retten til social og sundhedsmæssig bistand.
For at sikre en effektiv udøvelse af retten til social og sundhedsmæssig bistand forpligter de
kontraherende parter sig til:
2. at sikre, at enhver, der mangler de tilstrækkelige midler til sit underhold, og
som er ude af stand til at skaffe sig sådanne midler ved egen hjælp eller fra
andre kilder, i særdeleshed gennem ydelser i henhold til en social
tryghedsordning,
modtager den fornødne hjælp og under sygdom tillige den pleje,
hans tilstand kræver;
2.
at sikre, at
modtagelsen af
en sådan
hjælp ikke medfører
nogen
begrænsning
i
modtagerens politiske eller
sociale rettigheder;
Hvorfor Integrationsydelsen derfor direkte må antages at være i strid med både national lov
og internationale forpligtigelser, der kan også refereres til FN konvektioner og
hensigtserklæringer.
Dette naturligvis i direkte forbindelse med det indførte kontanthjælpsloft og 225 timers
regel, som i modsætning til Højesteret dom >Starthjælp< > U.2012.1761H<
xiv
netop giver
meget begrænset mulighed for enkeltydelser, boligstøtte og § 34 særlig støtte.
Derudover sammenlignes Integrationsydelsen med SU, Upåagtet at disse to ikke kan
sammenlignes, Da en SU-modtager kan supplerer sin indtægt med SU-lån, og arbejde
(uden at blive modregnet kr. for kr.) DR lavede i juli 2015 en artikel der beskrev hvor stor
forskellen reelt kan være
http://www.dr.dk/nyheder/politik/saa-stor-er-forskellen-paa-su-og-
integrationsydelsen.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
1683145_0005.png
Migranter og familiesammenføringer efter nationale regler.
Her kan det konstateres at den danske udlændingelov stort set udelukker enhver fra at
modtage ydelser, eneste undtagelser er hvis den herboende part:
Har hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark eller har
samvær med mindreårige særbørn
Er alvorlig syg
• Hvis det konkret og påviseligt er umuligt for den herboende ægtefælle at opnå
opholdstilladelse i ansøgers hjemland eller det land, hvor ansøger opholder sig.
Hvorfor disse reelt også bliver udsat for forskelsbehandling, hvor de desuden ofte skal
stille sikkerhed på
53.224,98 kr. (2016-niveau).
Øvrigt.
Der har også været sager fremme, hvor en dansk statsborger, der har opholdt sig i
Danmark, F.eks. i en skov og dermed været hjemløs, er blevet pålagt Integrationsydelsen,
selvom personen ikke har haft gyldigt pas og dermed ikke har haft behørig rejsehjemmel til
at rejse ud af landet, der har i den specifikke sag jeg har kendskab til, heller ikke været
anført at personen har været bortrejst, hvorfor opslag i CPR-registret ikke dokumenterer
ophold i udlandet, det er skammeligt, at en sådan person som i øvrigt lider af PTSD, som er
kommet så meget ovenpå at vedkomne søger hjælp, direkte skal ydmyges ved tildeling af
Integrationsydelse.
Derudover levede kravene for at opnå dansk-tillæg heller ikke op til EU-retten jf.
EUD C-
317/14
xv
, som også er refereret i
UUI bilag 221/BEU bilag 240,
hvorfor det må antages
også at gælde for alle andre grupper pga. Forskelsbehandlingsloven samt
EMRK artikel 14
Nydelsen af de i denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden
forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning,
national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel
eller ethvert andet forhold”
Det bemærkes i øvrigt at der også er indført
gensidig forsørgerpligt for samlevende
i
forbindelse med Kontanthjælpsloftet og 225 timers regel. Der er retssag om dette d. 9 og 10
november 2016, ved Retten i Helsingør.
07/11-2015 Dr.jur. Kirsten Ketscher udtalte at Integrationsydelsen ikke overholdte EU-
retten, hvorfor det ikke kan passe at Integrationsminister Inger Støjberg ikke har haft
kendskab til dette før ministerkollega Ulla Tørnæs ifm. SU-reform, udtaler at bopælskravet
ikke kan indføres.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-integrationsydelse-til-
danskere-er-ulovligt
08/07-2015 Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, har udtalt at
det kan stride mod menneskerettigheder
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/ny-integrationsydelse-kan-stride-mod-
menneskerettigheder/5639555
http://www.ft.dk/samling/20142/lovforslag/l2/bilag/4/1537189/index.htm
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
1683145_0006.png
27/08-2015 FN's Flygtningehøjkommisariat (UNHCR) og Europarådets
menneskerettighedskommissær, Nils Muiznieks har udtalt kritik
http://www.kristeligt-
dagblad.dk/udland/europaraadet-kritiserer-danmark-integrationsydelse
11/01-2016 samt 04/08-2015 Dansk Flygtningehjælp har udtalt kritik med reference til
UNCHR
https://flygtning.dk/media/2036463/2016-1101-bemaerkninger-til-lov-om-aendring-
af-lov-om-aktiv-socialpolitik-integrationsloven-og-andre-love-udvidelse-af-personkredsen-
for-modtagelse-af-integrationsydelse-mv.pdf
05/08-2015 Røde Kors udtalte kritik
https://www.rodekors.dk/media/1349387/hoeringssvar-
integrationsydelse-roede-kors.pdf
12/09-2016
lektor og ph.d. i jura på Syddansk Universitet Peter Starup fortæller direkte at
det ikke holder i EU-retten og bakkes op af lektor i EU-ret Catherine Jacqueson og
professor i socialret Kirsten Ketscher
http://politiken.dk/indland/ECE3379613/jurister-om-
integrationsydelse-holder-ikke-i-eu-retten/
02/07-2016
Professor Torben M. Andersen, udtaler også kritik
http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/hellere-ramme-ved-siden-af/6168174
Der kan derfor ikke være tale om, at der ikke er givet advarsler, som burde eller rettere
skulle have været undersøgt.
Dernæst er det
groft magtmisbrug
fra
Ankestyrelsens
side, at de tilsyneladende har
truffet 12 afgørelser,
uden at forholde sig til EU-retten,
da borgere i dette land, dermed
ikke længere
kan forvente, at Ankestyrelsen er en
uafhængigt offentlig klage instans,
og at alle borgere dermed,
tvinges
til
retssager
for at få deres
rettigheder
til at ske
fyldest.
https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2016/ankestyrelsen-genoptager-nogle-
sager-om-integrationsydelse
Dr.jur. Kirsten Ketscher udtaler 24/10-2016, at der kan være tale om
grundlovsbrud
hvad
angår kontanthjælpsloft og 225 timers regel,
http://www.avisen.dk/professor-
kontanthjaelpsloftet-kan-stride-mod-grundl_411880.aspx
Dr.Jur. Kirsten Ketscher har også udtalt sig stærkt kritisk om 225 timers reglen 21/10-2016.
http://www.avisen.dk/fuldstaendig-vanvittigt-aegtepar-risikerer-at-miste_411676.aspx
Da kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen også rammer Integrationsydelsesmodtagere er
det relevant at forholde sig til dette. Og netop som omtalt af Dr.jur. Kirsten Ketscher om
Integrationsydelsen, har både kontanthjælpsloft og 225 timers reglen også mekanisk
karakter.
FNs Konvektion om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966)
xvi
siger
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
Artikel 9
”De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til social
tryghed, herunder socialforsikring.”
Artikel 11
”1. De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til en
levefod, som er tilstrækkelig for vedkommende selv og vedkommendes familie, herunder
passende ernæring, beklædning og bolig og til fortsat forbedring af vedkommendes
levevilkår. De deltagende stater vil træffe passende foranstaltninger til at sikre
virkeliggørelsen af denne ret, idet de anerkender, at internationalt samarbejde på frivilligt
grundlag er af væsentlig betydning i denne henseende.
2. De i denne konvention deltagende stater, som anerkender ethvert menneskes
grundlæggende ret til frihed for sult, skal, hver især og gennem internationalt samarbejde,
træffe nødvendige foranstaltninger”
FN Verdenserklæringen om menneskerettigheder (1948)
xvii
Artikel 22
siger
Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav p
å
, at de
ø
konomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundv
æ
rlige for hans v
æ
rdighed og
hans personligheds frie udvikling, gennemf
ø
res ved nationale foranstaltninger og
internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og
hj
æ
lpekilder.”
Artikel 25
siger
”1. En hver har ret ti len s
å
dan levefod,som er tilstr
æ
kkelig til hans og hans families
sundhed og velv
æ
re, herunder til f
ø
de, kl
æ
der, bolig og l
æ
gehj
æ
lp og de n
ø
dvendige sociale
goder og ret til tryghed i tilf
æ
lde af arbejdsl
ø
shed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand,
alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omst
æ
ndigheder, der ikke er
selvforskyldt.
2. M
ø
dre og b
ø
rn har krav p
å
s
æ
rlig omsorg og hj
æ
lp. Alle b
ø
rn skal, hvad enten de er f
ø
dt i
eller udenfor
æ
gteskab, have den samme sociale beskyttelse.”
mon ikke Dr.jur. Kirsten Ketscher endnu engang har ret?
xviii
Derfor håber jeg, at
fokus
kan blive rettet mod det væsentlige,
fjern integrationsydelsen
og kontanthjælpsloftet,
der er
alt for mange syge
på midlertidige ydelser, mange af
disse syge sendes i virksomhedspraktik, alene for at aktiverer dem, der tages fra
kommunerne udgangspunkt i ordet aktivitetsparate, hvilket netop ikke er det en syg
nødvendigvis er, et forslag fra min side er at alle som ”påstår” sygdom ved henvendelse til
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
1683145_0008.png
et jobcenter skal snarest muligt besøge sin praktiserende læge, og efter dette besøg skal
kommunen indhente en relevant LÆ attest, og naturligvis skal denne følges, da den netop
ikke overbringes af ydelsesmodtageren vil indholdet være i overensstemmelse med
lægefaglig vurdering, dermed kan det afklares om borgeren skal være fritaget i en periode
eller om der skal indledes øvrige forløb som jobparat eller evt. Starte indledning af
ressourceforløb og/eller fleksjob.
Dernæst anvendes § 13 i Lov om Aktiv Socialpolitik, hvor
Folketinget
bør indfører
bodsstraf til kommunerne,
hvis ikke de anvender loven korrekt, denne § i LAS må
antages at være i fuld overensstemmelse med grundlovens § 75 stk.2. Da den omhandler
forpligtigelser. Dernæst kan de jobparate netop ikke vælge imellem kontanthjælp og
arbejde da de jf. Grundlovens § 75 stk.1 og 2. Jf. LAS skal tage et arbejde på rimelige
vilkår, igen havner vi tilbage på kommunerne, hvad gør kommunerne?
Overfor borgeren siger de, at det
alene
er
borgerens
job at
skaffe arbejde,
selvom LAS
foreskriver at kommunen skal hjælpe med dette. Derudover er der flere
kommuner
der
direkte
nægter
revalideringsforløb, ressourceforløb osv. Og dermed
holder borgeren fra
at have en reel mulighed for
at vende tilbage til arbejdsmarkedet,
i de tilfælde hvor f.eks.
en revalidering var relevant. (f.eks. Ufaglært, bevægeapparats begrænsninger) typisk med
grunden at så må man jo søge SU, men har man forsørger forpligtigelser, er denne en
begrænsning, der er så stor, at det ikke er en reel mulighed. For alle myndigheder gælder
princippet om at skulle holde sammen på familiens enhed, hvorfor tvangsfjernelse af disse
børn, på denne baggrund, også må forventes at
stride
med FN’s
Børnekonvektion
Artikel
9
xix
http://www.avisen.dk/professor-rystet-over-ulovlig-straf-af-ledige_214047.aspx
Dernæst er kontanthjælpsloftet ikke indført for at skabe incitament til at få folk til at tage et
arbejde, men snarere som Dr.jur. Kirsten Ketscher fortæller i denne artikel
http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/1a5bf47d4d7f40e892f86223066536f7-20151119-
juraprofessor-der-er-et-sygeligt-fokus-p-arbejde
Hvilket også står godt i kontrast til de nyeste tal fra beskæftigelsesministeriet
xx
, hvor det
fremgår at
Ledigheden faldt i september måned. Der var således 1.300 færre
ledige end måneden før, og dermed er ledigheden nu på 4,2 procent af
arbejdsstyrken. Det svarer til en
ledighed på 111.200 personer.
Det viser
den månedlige opgørelse fra Danmarks Statistik. Samtidig har beskæftigelsen i
mere end tre år være stigende, og det ser ud til, at den positive udvikling på
arbejdsmarkedet fortsætter.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen siger:
-
Ledigheden
har over en længere periode været
faldende,
og med et fald
her i september, så er der i dag knap 14.000 færre ledige, end da regeringen
trådte til. I samme periode er der blevet skabt knap 62.000 private job. Det er
positivt.”
Når man samtidigt medtager at der i 2.kvartal 2016 var 31675 ledige stillinger i
alt. Vil der dermed hvis alle ledige stillinger var ufaglærte være 79525 personer der reelt
ikke havde en stilling de kunne blive ansat i.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
Af
øvrige problemstillinger
med Udlændinge- Integrations- og Boligministerens ressort-
områder kan nævnes:
Folketingets Ombudsmand har indledt en undersøgelse af en administrativ stramning af
udlændingeloven, hvilket naturligvis ikke kan finde sted uden lovændring
xxi
Statsforvaltnings EU-opholdskontor overholder ikke Opholdsdirektivets retskrav på
udstedelse af opholdskort jf. KOM(2009)313 punkt 2.2.2
xxii
og bryder direkte artikel 24 i
opholdsdirektivet ved at ægtefæller til danske statsborgere der har benyttet retten til fri
bevægelighed, skal forvente en længere sagsbehandlingstid end andre
xxiii
Integrationsydelsen er i øvrigt anmeldt til Europa-Kommissionen.
Det samme er Statsforvaltningens administration af
Opholdsdirektivet
som jo har
forrang
for
den den
danske EU-opholdsbekendtgørelse,
hvorfor udgangspunktet er taget i det
noget lettere læselige opholdsdirektiv. I den specifikke sag der er anmeldt er der tale om en
dansk statsborger der blev gift i 2012 i et ikke EU-land, mens vedkommende boede i
Sverige, ægteskabet blev jf. På tidspunktet gældende vejledninger registreret i CPR-
registret i fraflytningskommunen (i 2012), da vedkommende vendte hjem til Danmark( i
2015), krævede Statsforvaltningen endnu engang fremlagt legaliseret Vielsesattest, selvom
ægteskabet allerede var registreret (forbudet mod >ne bis in idem< – negativ retskraft, må
her antages for gældende). Kommunen der havde registreret ægteskabet havde desværre
fået forlagt dokumentet i forbindelse med digitalisering, som dokumentation blev der derfor
fremlagt kopi af vielsesattest (som fremgår af ansøgningsskemaet) samt dokumentation på
dansk indfødsret på fællesbarn født efter den gamle indfødsretslov (ægteskabskrav for at få
faderens statsborgerskab inden barnet er 18 år), desuden dokumentation fra Svenske
myndigheder, samt fødselsregistrering fra den udenlandske ambassade med
ressortområde i Danmark, naturligvis med segl og stempel samt underskrift, der bekræfter
hele indholdet af dokumentet og ikke bare en underskrift(det fremgår af dokumentet af
ægteparret er gift og at de har ført bevis for dette overfor Ambassadens Konsulatafdeling),
som en legalisering jo gør, dette ægtepar har nu ventet i 1 år 4 måneder og 27 dage, sagen
har været afsluttet med afslag (efter mere end 7 måneders sagsbehandlingstid), som blev
overklaget til Udlændingestyrelsen (yderligere 7 måneders sagsbehandlingstid), som har
hjemvist sagen, pga. Mangelfuldt arbejde. Der er derfor ingen tvivl om at tidligere
justitsminister Mette Frederiksens svar på UUI spørgsmål 358 stillet af Anders Samuelsen
(LA) folketingsår 2014-2015 1.samling
xxiv
, finder anvendelse. (Statsforvaltningen har efter
17 måneders sagsbehandling afsluttet sagen med udstedelse af OpholdsRET)
Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
har d.31/08-2016 udsendt en Ny
revideret guide til arbejdsgivere
xxv
, denne lever heller ikke op til EU-retten, da en EU-
borger, samt eventuelle ægtefæller ikke skal afvente dokumentation på sin arbejdsret, jf.
Opholdsdirektivet artikel 23. SIRI har dog pr. Email d.4/10-2016, meddelt at de snarest vil
udsende en opdateret guide, dette er endnu ikke sket.
Jeg ønsker derfor at gøre opmærksom på
Ministeransvarlighedsloven
LOV nr 117 af
15/04/1964
xxvi
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
§ 1.
Loven angår ministres ansvar for deres embedsførelse.
§ 2.
Borgerlig straffelovs almindelige del finder anvendelse.
§ 3.
Ved anvendelsen af borgerlig straffelovs regler om ansvar for medvirken til en
lovovertrædelse skal en minister anses for medvirkende til en underordnets handling, når
1) han har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, og har
undladt at søge dette hindret.
2) handlingen har været et nødvendigt eller naturligt middel til gennemførelse af en
beslutning, for hvilken ministeren er ansvarlig.
3) han har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og
fastsætte instrukser.
§ 4.
Ansvar for en af kongen underskrevet beslutning påhviler såvel enhver minister, der
har medunderskrevet, som ministre, der på anden måde har medvirket til beslutningens
tilblivelse.
§ 5.
En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de
pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings
beskaffenhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget
urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier
oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.
Straffeloven
LBK nr 1052 af 04/07/2016
xxvii
§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig
myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved
sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel
indtil 16 år.
§ 150. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at
tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.
§ 151. Den, som tilskynder eller medvirker til, at nogen, der er underordnet vedkommende i
offentlig tjeneste eller hverv, forbryder sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til om den
underordnede kan straffes eller på grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, efter
den for den pågældende forbrydelse gældende bestemmelse.
På baggrund af dette og med reference til Tamilsagen og Statsløsesagen, forventer jeg, at
Folketinget træder i karakter.
Hvorfor jeg som borger i Kongeriget Danmark ønsker svar på hvorledes at de nævnte
problemer kan blive løst indenfor de almindelige retsprincipper, som Danmark er bygget
over?
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
1683145_0011.png
Og minder i denne forbindelse om at der i EU-domstols regi
er
faldet
dom
der giver
mulighed for
erstatning
overfor borgere der har lidt tab eller på anden måde har været
udsat
for brud på rettigheder
fra Regeringens side.
Vil det være i demokratiets navn, at forvente vedtagelse af et mistillidsvotum til de
ansvarlige ministre, Udlændinge- Integrations- og Boligminister Inger Støjberg, samt
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen jf.
Grundlovens
§ 15 stk 1.
”Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.”?
Der er blandt andet situationen, omkring § 34 særlig støtte som måske er udbetalt forkert
fordi ydelsen har været for lav, det samme gør sig gældende med boligstøtte, er det rimeligt
at antage at staten påtager sig differencen, når borgeren nu har været udsat for
rettighedsbrud?
Med venlig hilsen
Henrik Jensen
[email protected]
i
Liste over Links
Opholdsdirektivet
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02004L0038-20110616&from=DA
UUI bilag 221 /BEU bilag 240 folketingsår 2015-2016
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/beu/bilag/240/1655620/index.htm
ii
iii
Forordning 883/2004
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:166:0001:0123:da:PDF
iv
Metock
http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=68145&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&pa
rt=1&cid=1114052
v
Eind
http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=71494&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&pa
rt=1&cid=1114052
vi
Spørgsmålene i UUI bilag 221/BEU 240 er sendt til Beskæftigelsesministeren til besvarelse
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/beu/spm/22/1675174/index.htm
vii
C-359/13 præmis 25-26 Dom afsagt 26 februar 2015
http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=162536&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&p
art=1&cid=1114227
viii
Flygtningekonvektionen
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=71110
ix
Grundloven – Borgernes rettigheder
http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2008%20Borgernes%20rettigheder.aspx
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere
1683145_0012.png
x
Lov om Aktiv Socialpolitik
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180043
xi
Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173094
xii
Forskelsbehandlingsloven
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522
xiii
Den Europæiske Socialpagt
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=82110
Starthjælpsdommen
http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/159-09.pdf
xiv
xv
C-317/14 Præmis 22-25 Europa-Kommissionen mod Belgien - Sprogkundskaber
http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=9ea7d0f130d5bed656ea514c4e0fa81e9c0a39da418c.e34KaxiLc3eQc40
LaxqMbN4Pah0Oe0?text=&docid=162077&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=30340
xvi
FN Konvektion om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
http://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/fns_9_konventioner/cescr.pdf
xvii
FN Verdenserklæring om menneskerettigheder
http://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/fn_verdenserklaering_fil
.pdf
xviii
Justitsministeriet skriver det indirekte
http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/international/menneskerettigheder/fn-
og-menneskerettigheder
xix
FN Børnekonvektion Artikel 9
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=60837
xx
September 2016 tal ledighed
http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2016/10/Ledighedstal%20september.aspx
xxi
Grundloven - Regeringen
http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2003%20Regeringen.aspx
xxii
Eu-Kommissionens vejledning KOM(2009)313 punkt 2.2.2
http://ec.europa.eu/danmark/documents/alle_emner/juridiske/090702_kom-313.pdf
xxiii
Statsforvaltningens forventede sagsbehandlingstider
http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=6056
xxiv
Opholdsdirektivets Artikel 10 brudt EMRK Artikel 8 overtrædelse
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/uui/spm/358/svar/1233984/1506125/index.htm
xxv
Guide til arbejdsgivere
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/nyheder/nyheder/sfr/2015/ny-guide-arbejdsgivere-undgaa-ulovlig-arbejdskraft.htm
xxvi
Ministeransvarslighedsloven
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=59299
xxvii
Straffeloven
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=181992