Angående Integrationsydelsen
Til BEU-udvalget & UUI-udvalget
Da jeg anser tilliden, og dermed retssikkerheden til embedsværket i, Udlændinge- Integrations- og
Boligministeriet, Beskæftigelsesministeriet, samt Justitsministeriet, desværre har lidt et meget alvorligt knæk,
ønsker jeg at fortælle hvordan EU-Kommissionens rådgivning
Dit Europa - Råd & Vink
beretter hvordan
forholdet er for EU-borgere, da disse qua nogle er danske, og andre ikke er, vil jeg gennemgå grupperne
i
kategorisk. Jeg vil desuden gennemgå med referencer til Opholdsdirektiv 2004/38/EF samt diverse andre
internationale aftaler/forpligtigelser.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Hjemvendte danske EU/EØS og nordiske-borgere og deres eventuelle ægtefæller.
EU-borgere fra de andre EU-lande
Flygtninge
Hjemvendte danske statsborgere der har opholdt sig udenfor EU.
Migranter og familiesammenføringer efter nationale regler
Øvrigt
Hjemvendte danske EU/EØS og nordiske-borgere og deres eventuelle ægtefæller.
Dit Europa Råd og Vink, skriver som det tidligere er nævnt i
UUI bilag 221/ BEU bilag 240 folketingsår
2015-2016
30-07-2016, at
forordning 883/2004
finder anvendelse:
”Som du ved er retten til kontanthjælp
tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I
beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse i riget, medmindre
særlige grunde fører til et andet resultat.
Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste
8 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
Som dansk borger der har været i andre EU lande og har udnyttet sin ret for fri bevægelighed og
derefter er vendt hjem er du som dansk borger dækket af EU reglerne.
I overensstemmelse med EU retten (Forordning
883/2004 om koordinering af social
iii
sikkerhedsordninger
), bliver tidligere forsikrings-,
arbejds-
eller
bopælsperioder
i andre lande
inkluderet
i beregningen af ydelserne (princippet om sammenlægning af perioder).
Princippet om sammenlægning anvendes eksempelvis, når en national lovgivning kræver, at en arbejdstager
har været forsikret eller ansat i en nærmere bestemt periode, før vedkommende har ret til visse ydelser.
Princippet om sammenlægning betyder, at den kompetente medlemsstat (Danmark i dette tilfælde)
skal
tage
højde for forsikrings- og
beskæftigelsesperioder,
som er
fuldført
under en anden
medlemsstatslovgivning,
når der skal træffes afgørelse om, hvorvidt en arbejdstager opfylder kravene
vedrørende forsikrings- eller beskæftigelsesperiodens længde.
Princippet gælder
dog
også
med hensyn til
bopælsperioder i andre EU lande.
Det betyder at de år du har
været i et andet EU land, uanset om du har været arbejdstager i EU forstand, skal sammenlægges med årene
i Danmark.
EU forordninger om social sikring for EU borgere har forrang i forhold til de nationale regler.
Personkredsen i Forordning 883/2004 finder anvendelse på personer, der er statsborgere i en
medlemsstat, samt på statsløse og flygtninge bosat i en medlemsstat,
og som er eller har været omfattet
af lovgivningen i en eller flere medlemsstater,
samt på disses familiemedlemmer og efterladte.
Det handler
ikke kun om arbejdstagere som den forrige
forordning 1408/1971
om social sikkerhedsordninger i EU.”
Altså kan vi her konkluderer at
ALLE danskere er undladt for Integrationsydelsen, uanset om de har boet
eller arbejdet i et andet EU-land,
dette støttes i øvrigt meget godt op af de for nogle politiske partier så
iv
v
upopulære domme fra EUD,
METOCK
og
EIND
dommene, hvor en dansk statsborger der vender hjem kan
have ret til at leve sammen med sin ægtefælle i Danmark, uanset om den danske statsborger har arbejde
eller ej, og om de har boet sammen i det andet EU-land, hvis det sker i umiddelbar forlængelse af at den
danske statsborger er vendt hjem. Samt er støttet af et hav af domme, igen henvises til
UUI bilag 221/BEU
bilag 240
fra Folketingsår 2015-2016, hvor flere er refereret blandt andet en nyere end den omtalte af
vi
ministeren, nemlig
C-359/13 hvor dommen faldt 26 februar 2015,
i denne er formuleringen ændret fra
”gentagne gange” til ”fast
retspraksis”
omkring forholdet, at man ikke må straffes for at have benyttet retten
ii