BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 27
Offentligt

Angående Integrationsydelsen

Til BEU-udvalget & UUI-udvalget

Da jeg anser tilliden, og dermed retssikkerheden til embedsværket i, Udlændinge- Integrations- og

Boligministeriet, Beskæftigelsesministeriet, samt Justitsministeriet, desværre har lidt et meget alvorligt knæk,

ønsker jeg at fortælle hvordan EU-Kommissionens rådgivning

Dit Europa - Råd & Vink

beretter hvordan

forholdet er for EU-borgere, da disse qua nogle er danske, og andre ikke er, vil jeg gennemgå grupperne

kategorisk. Jeg vil desuden gennemgå med referencer til Opholdsdirektiv 2004/38/EF samt diverse andre

internationale aftaler/forpligtigelser.

Hjemvendte danske EU/EØS og nordiske-borgere og deres eventuelle ægtefæller.

EU-borgere fra de andre EU-lande

Flygtninge

Hjemvendte danske statsborgere der har opholdt sig udenfor EU.

Migranter og familiesammenføringer efter nationale regler

Øvrigt

Hjemvendte danske EU/EØS og nordiske-borgere og deres eventuelle ægtefæller.

Dit Europa Råd og Vink, skriver som det tidligere er nævnt i

UUI bilag 221/ BEU bilag 240 folketingsår

2015-2016

30-07-2016, at

forordning 883/2004

finder anvendelse:

”Som du ved er retten til kontanthjælp

tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I

beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse i riget, medmindre

særlige grunde fører til et andet resultat.

Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste

8 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Som dansk borger der har været i andre EU lande og har udnyttet sin ret for fri bevægelighed og

derefter er vendt hjem er du som dansk borger dækket af EU reglerne.

I overensstemmelse med EU retten (Forordning

883/2004 om koordinering af social

iii

sikkerhedsordninger

), bliver tidligere forsikrings-,

arbejds-

eller

bopælsperioder

i andre lande

inkluderet

i beregningen af ydelserne (princippet om sammenlægning af perioder).

Princippet om sammenlægning anvendes eksempelvis, når en national lovgivning kræver, at en arbejdstager

har været forsikret eller ansat i en nærmere bestemt periode, før vedkommende har ret til visse ydelser.

Princippet om sammenlægning betyder, at den kompetente medlemsstat (Danmark i dette tilfælde)

skal

tage

højde for forsikrings- og

beskæftigelsesperioder,

som er

fuldført

under en anden

medlemsstatslovgivning,

når der skal træffes afgørelse om, hvorvidt en arbejdstager opfylder kravene

vedrørende forsikrings- eller beskæftigelsesperiodens længde.

Princippet gælder

dog

også

med hensyn til

bopælsperioder i andre EU lande.

Det betyder at de år du har

været i et andet EU land, uanset om du har været arbejdstager i EU forstand, skal sammenlægges med årene

i Danmark.

EU forordninger om social sikring for EU borgere har forrang i forhold til de nationale regler.

Personkredsen i Forordning 883/2004 finder anvendelse på personer, der er statsborgere i en

medlemsstat, samt på statsløse og flygtninge bosat i en medlemsstat,

og som er eller har været omfattet

af lovgivningen i en eller flere medlemsstater,

samt på disses familiemedlemmer og efterladte.

Det handler

ikke kun om arbejdstagere som den forrige

forordning 1408/1971

om social sikkerhedsordninger i EU.”

Altså kan vi her konkluderer at

ALLE danskere er undladt for Integrationsydelsen, uanset om de har boet

eller arbejdet i et andet EU-land,

dette støttes i øvrigt meget godt op af de for nogle politiske partier så

upopulære domme fra EUD,

METOCK

EIND

dommene, hvor en dansk statsborger der vender hjem kan

have ret til at leve sammen med sin ægtefælle i Danmark, uanset om den danske statsborger har arbejde

eller ej, og om de har boet sammen i det andet EU-land, hvis det sker i umiddelbar forlængelse af at den

danske statsborger er vendt hjem. Samt er støttet af et hav af domme, igen henvises til

UUI bilag 221/BEU

bilag 240

fra Folketingsår 2015-2016, hvor flere er refereret blandt andet en nyere end den omtalte af

ministeren, nemlig

C-359/13 hvor dommen faldt 26 februar 2015,

i denne er formuleringen ændret fra

”gentagne gange” til ”fast

retspraksis”

omkring forholdet, at man ikke må straffes for at have benyttet retten

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

til fri bevægelighed . Altså er et hvert borttolkningsforsøg fjernet.(dette forhold fremgår også af UUI/BEU

bilaget).

En ægtefælle til en dansk EU-borger har afledt ret og skal jf. Opholdsdirektivets artikel 24 have fuld

ligebehandling, altså vil denne ægtefælle, uagtet om de er EU-borgere eller fra et ikke EU-land, skulle

betragtes som samme nationalitet som sin ægtefælle, dog betinget af ægteskabet, dette er nævnt i

opholdsdirektivets artikel 13 stk. 1. Samt stk. 2. Samt naturligvis i teksten fra Dit Europa Råd og Vink

I tilfælde af den danske statsborgers dødsfald finder artikel 12 i opholdsdirektivet anvendelse.

EU-borgere fra de andre EU-lande.

Først kan det konstateres at de også vil være omfattet af undtagelsen jf.

Forordning 883/2004

som beskrevet

i forrige afsnit, og dermed altid er berettiget til samme ydelse som enhver dansk statsborger. Dette støttes i

øvrigt af artikel 24 i

opholdsdirektiv 2004/38/EF

Der er dog indført begrænsninger i opholdsdirektivet, der dermed fastsætter deres betingelser.

Præambel (16) indrømmer individuel vurdering, som i øvrigt allerede finder anvendelse med

indberetningspligt for kommunerne til Statsforvaltningens EU-kontor.

Præambel (21) giver de enkelte lande mulighed for at nægte udbetaling af ydelser de 3 første måneder af et

ophold.

Artikel 7 i opholdsdirektivet skriver følgende.:

Stk. 3. 3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra a), bevarer en unionsborger, der ikke længere er

arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, sin status som arbejdstager eller selvstændig

erhvervsdrivende, hvis den pågældende:

a) er midlertidig uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke

b) er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, og dette er

behørigt konstateret, og vedkommende tilmelder sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende

c) er uforskyldt arbejdsløs efter udløbet af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt af mindre end et

års varighed eller uforskyldt har mistet sit arbejde i løbet af de første tolv måneder, og dette er

behørigt konstateret, og den pågældende tilmelder sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

I det tilfælde bevarer den pågældende sin status som arbejdstager i mindst seks måneder

d) påbegynder en erhvervsuddannelse. Medmindre personen er uforskyldt arbejdsløs, kan status

som arbejdstager dog kun bevares, hvis der er en forbindelse mellem den tidligere erhvervsmæssige

beskæftigelse og den omhandlede uddannelse.

Stk.1 litra a) 1. Enhver unionsborger har ret til at opholde sig på en anden medlemsstats område i mere end

tre måneder, hvis den pågældende:

a) er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i værtsmedlemsstaten.

Altså er der grundlag for at anmode en EU-borger fra et andet EU-land om at fraflytte Danmark, hvis de

anmoder om ydelser og ikke lever op til ovennævnte betingelser.

Flygtninge

Som det også er nævnt i

Forordning 883/2004

flygtninge

også omfattet af

EU-retten,

dette støttes

vii

yderligere af

FN’s Flygtningekonvektion

BKI nr.55 af 24/11/1954 Artikel 23.

Offentlige understøttelse.

Med hensyn til offentlig hjælp og understøttelse skal de kontraherende stater indrømme flygtninge, der lovligt

bor indenfor deres område,

samme behandling som deres egne statsborgere.

Grundlaget er naturligvis

deres særlige status som flygtning.

Hjemvendte danske statsborgere der har opholdt sig udenfor EU.

Disse er hermed den eneste gruppe der er tilbage til at modtage integrationsydelse, da alle andre jf.

Ovenstående er undtaget. Vi kan først tage moralen i at nogle danskere skal behandles dårligere end andre.

Men skal de egentligt ikke også undtages?

præmis 25 og 26

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

Da der er tale om

Grundlovens § 75 stk.2

og deraf

Lov om aktiv Socialpolitik

, som er direkte forbundet

med

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats

, må det ift. Proportionalitetsprincippet derfor være relevant at

anvende

Forskelsbehandlingsloven

I LBK nr.1349 af 16/12-2008 står der ”

§ 1.

Ved forskelsbehandling

forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller

tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller

national, social eller etnisk oprindelse.”

”Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der

tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse,

seksuel orientering eller

national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med

handicap ringere end andre personer,

medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis

er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf.

Dog § 2 a.”

”

§ 2 a.

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete

behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have

fremgang i beskæftigelse, eller for at give en person med handicap adgang til uddannelse. Dette gælder dog

ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt

omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor.”

viii

Dette støttes yderligere op af BKI nr. 74 af 09/07-65 .

Bekendtgørelse af Den europæiske Socialpagt

Artikel 13.

Retten til social og sundhedsmæssig bistand.

For at sikre en effektiv udøvelse af retten til social og sundhedsmæssig bistand forpligter de kontraherende

parter sig til:

2. at sikre, at enhver, der mangler de tilstrækkelige midler til sit underhold, og som er ude af

stand til at skaffe sig sådanne midler ved egen hjælp eller fra andre kilder, i særdeleshed

gennem ydelser i henhold til en social tryghedsordning,

modtager den fornødne hjælp og under

sygdom tillige den pleje, hans tilstand kræver;

at sikre, at

modtagelsen af

en sådan

hjælp ikke medfører

nogen

begrænsning

i modtagerens

politiske eller

sociale rettigheder;

Hvorfor Integrationsydelsen derfor direkte må antages at være i strid med både national lov og internationale

forpligtigelser, der kan også refereres til FN konvektioner og hensigtserklæringer.

Dette naturligvis i direkte forbindelse med det indførte kontanthjælpsloft og 225 timers regel, som i

xiii

modsætning til Højesteret dom >Starthjælp< > U.2012.1761H< netop giver meget begrænset mulighed for

enkeltydelser, boligstøtte og § 34 særlig støtte.

Derudover sammenlignes Integrationsydelsen med SU, Upåagtet at disse to ikke kan sammenlignes, Da en

SU-modtager kan supplerer sin indtægt med SU-lån, og arbejde (uden at blive modregnet kr. for kr.) DR

lavede i juli 2015 en artikel der beskrev hvor stor forskellen reelt kan være

http://www.dr.dk/nyheder/politik/saa-stor-er-forskellen-paa-su-og-integrationsydelsen.

xii

Migranter og familiesammenføringer efter nationale regler.

•

Her kan det konstateres at den danske udlændingelov stort set udelukker enhver fra at modtage ydelser,

eneste undtagelser er hvis den herboende part:

•

Har hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark eller har samvær med

mindreårige særbørn

•

Er alvorlig syg

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

• Hvis det konkret og påviseligt er umuligt for den herboende ægtefælle at opnå opholdstilladelse i ansøgers

hjemland eller det land, hvor ansøger opholder sig.

Øvrigt.

Der har også været sager fremme, hvor en dansk statsborger, der har opholdt sig i Danmark, F.eks. i en skov

og dermed været hjemløs, er blevet pålagt Integrationsydelsen, selvom personen ikke har haft gyldigt pas og

dermed ikke har haft behørig rejsehjemmel til at rejse ud af landet, der har i den specifikke sag jeg har

kendskab til, heller ikke været anført at personen har været bortrejst, hvorfor opslag i CPR-registret ikke

dokumenterer ophold i udlandet, det er skammeligt, at en sådan person som i øvrigt lider af PTSD, som er

kommet så meget ovenpå at vedkomne søger hjælp, direkte skal ydmyges ved tildeling af Integrationsydelse.

Derudover levede kravene for at opnå dansk-tillæg heller ikke op til EU-retten jf.

EUD C-317/14

, som også

er refereret i

UUI bilag 221/BEU bilag 240,

hvorfor det må antages også at gælde for alle andre grupper pga.

Forskelsbehandlingsloven samt

EMRK artikel 14

”

Nydelsen af de i denne Konvention anerkendte rettigheder

og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden

overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller

ethvert andet forhold”

Det bemærkes i øvrigt at der også er indført

gensidig forsørgerpligt for samlevende

i forbindelse med

Kontanthjælpsloftet og 225 timers regel. Der er retssag om dette d. 9 og 10 november 2016, ved Retten i

Helsingør.

07/11-2015 Dr.jur. Kirsten Ketscher udtalte at Integrationsydelsen ikke overholdte EU-retten, hvorfor det ikke

kan passe at Integrationsminister Inger Støjberg ikke har haft kendskab til dette før ministerkollega Ulla

Tørnæs ifm. SU-reform, udtaler at bopælskravet ikke kan indføres.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-integrationsydelse-til-danskere-er-ulovligt

08/07-2015 Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, har udtalt at det kan stride mod

menneskerettigheder

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/ny-integrationsydelse-kan-stride-mod-

menneskerettigheder/5639555

http://www.ft.dk/samling/20142/lovforslag/l2/bilag/4/1537189/index.htm

27/08-2015 FN's Flygtningehøjkommisariat (UNHCR) og Europarådets menneskerettighedskommissær, Nils

Muiznieks har udtalt kritik

http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/europaraadet-kritiserer-danmark-

integrationsydelse

11/01-2016 samt 04/08-2015 Dansk Flygtningehjælp har udtalt kritik med reference til UNCHR

https://flygtning.dk/media/2036463/2016-1101-bemaerkninger-til-lov-om-aendring-af-lov-om-aktiv-socialpolitik-

integrationsloven-og-andre-love-udvidelse-af-personkredsen-for-modtagelse-af-integrationsydelse-mv.pdf

05/08-2015 Røde Kors udtalte kritik

https://www.rodekors.dk/media/1349387/hoeringssvar-integrationsydelse-

roede-kors.pdf

12/09-2016

lektor og ph.d. i jura på Syddansk Universitet Peter Starup fortæller direkte at det ikke holder i EU-

retten og bakkes op af lektor i EU-ret Catherine Jacqueson og professor i socialret Kirsten Ketscher

http://politiken.dk/indland/ECE3379613/jurister-om-integrationsydelse-holder-ikke-i-eu-retten/

02/07-2016

Professor Torben M. Andersen, udtaler også kritik

http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/hellere-

ramme-ved-siden-af/6168174

xiv

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

Der kan derfor ikke være tale om, at der ikke er givet advarsler, som burde eller rettere skulle have været

undersøgt.

Dernæst er det

groft magtmisbrug

fra

Ankestyrelsens

side at de tilsyneladende har truffet 12 afgørelser,

uden at forholde sig til EU-retten,

da borgere i dette land, dermed

ikke længere

kan forvente at

Ankestyrelsen er en

uafhængigt offentlig klage instans,

og at alle borgere dermed, tvinges til retssager for

at få deres rettigheder til at ske fyldest.

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2016/ankestyrelsen-

genoptager-nogle-sager-om-integrationsydelse

Dr.jur. Kirsten Ketscher udtaler 24/10-2016, at der kan være tale om grundlovsbrud hvad angår

kontanthjælpsloft og 225 timers regel,

http://www.avisen.dk/professor-kontanthjaelpsloftet-kan-stride-mod-

grundl_411880.aspx

Dr.Jur. Kirsten Ketscher har også udtalt sig stærkt kritisk om 225 timers reglen 21/10-2016.

http://www.avisen.dk/fuldstaendig-vanvittigt-aegtepar-risikerer-at-miste_411676.aspx

Da kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen også rammer Integrationsydelsesmodtagere er det relevant at

forholde sig til dette. Og netop som omtalt af Dr.jur. Kirsten Ketscher om Integrationsydelsen, har både

kontanthjælpsloft og 225 timers reglen også mekanisk karakter.

mon Dr.jur. Kirsten Ketscher endnu engang har ret?

Derfor håber jeg, at

fokus

kan blive rettet mod det væsentlige,

fjern integrationsydelsen og

kontanthjælpsloftet,

der er alt for mange syge på midlertidige ydelser, mange af disse syge sendes i

virksomhedspraktik, alene for at aktiverer dem, der tages fra kommunerne udgangspunkt i ordet

aktivitetsparate, hvilket netop ikke er det en syg nødvendigvis er, et forslag fra min side er at alle som ”påstår”

sygdom ved henvendelse til et jobcenter skal snarest muligt besøge sin praktiserende læge, og efter dette

besøg skal kommunen indhente en relevant LÆ attest, og naturligvis skal denne følges, da den netop ikke

overbringes af ydelsesmodtageren vil indholdet være i overensstemmelse med lægefaglig vurdering, dermed

kan det afklares om borgeren skal være fritaget i en periode eller om der skal indledes øvrige forløb som

jobparat eller evt. Starte indledning af ressourceforløb og/eller fleksjob.

Dernæst anvendes § 13 i Lov om Aktiv Socialpolitik , hvor

Folketinget

bør indfører

bodsstraf til

kommunerne,

hvis ikke de anvender loven korrekt, denne § i LAS må antages at være i fuld

overensstemmelse med grundlovens § 75 stk.2. Da den omhandler sanktion. Dernæst kan de jobparate netop

ikke vælge imellem kontanthjælp og arbejde da de jf. Grundlovens § 75 stk.1 og 2. Jf. LAS skal tage et

arbejde på rimelige vilkår, igen havner vi tilbage på kommunerne, hvad gør kommunerne? Overfor borgeren

siger de at det ALENE er borgerens job at skaffe arbejde, selvom LAS foreskriver at kommunen skal hjælpe

med dette. Derudover er der flere kommuner der direkte nægter revalideringsforløb, ressourceforløb osv. Og

dermed holder borgeren fra at have en reel mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarked, i de tilfælde hvor

f.eks. en revalidering var relevant. (ufaglært, bevægeapparats begrænsninger) typisk med grunden at så må

man jo søge SU, men har man forsørgerpligter er dette en begrænsning der er så stor at det ikke kan lade sig

gøre.

http://www.avisen.dk/professor-rystet-over-ulovlig-straf-af-ledige_214047.aspx

Dernæst er kontanthjælpsloftet ikke indført for at skabe incitament til at få folk til at tage et arbejde, men

snarere som Dr.jur. Kirsten Ketscher fortæller i denne artikel

http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/1a5bf47d4d7f40e892f86223066536f7-20151119-juraprofessor-der-er-et-

sygeligt-fokus-p-arbejde

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

øvrige problemstillinger

med Udlændinge- Integrations- og Boligministerens ressort-områder kan

nævnes:

Folketingets Ombudsmand har indledt en undersøgelse af en administrativ stramning af udlændingeloven,

xvi

hvilket naturligvis ikke kan finde sted uden lovændring

Statsforvaltnings EU-opholdskontor overholder ikke Opholdsdirektivets retskrav på udstedelse af opholdskort

xvii

jf. KOM(2009)313 punkt 2.2.2 og bryder direkte artikel 24 i opholdsdirektivet ved at ægtefæller til danske

statsborgere der har benyttet retten til fri bevægelighed, skal forvente en længere sagsbehandlingstid end

xviii

andre

Integrationsydelsen er i øvrigt anmeldt til Europa-Kommissionen.

Det samme er Statsforvaltningens administration af

Opholdsdirektivet

som jo har

forrang for

den den

danske EU-opholdsbekendtgørelse,

hvorfor udgangspunktet er taget i det noget lettere læselige

opholdsdirektiv. I den specifikke sag der er anmeldt er der tale om en dansk statsborger der blev gift i 2012 i

et ikke EU-land, mens vedkommende boede i Sverige, ægteskabet blev jf. På tidspunktet gældende

vejledninger registreret i CPR-registret i fraflytningskommunen (i 2012), da vedkommende vendte hjem til

Danmark( i 2015), krævede Statsforvaltningen endnu engang fremlagt legaliseret Vielsesattest, selvom

ægteskabet allerede var registreret (forbudet mod >ne bis in idem< – negativ retskraft, må her antages for

gældende). Kommunen der havde registreret ægteskabet havde desværre fået forlagt dokumentet i

forbindelse med digitalisering, som dokumentation blev der derfor fremlagt kopi af vielsesattest (som fremgår

af ansøgningsskemaet) samt dokumentation på dansk indfødsret på fællesbarn født efter den gamle

indfødsretslov (ægteskabskrav for at få faderens statsborgerskab inden barnet er 18 år), desuden

dokumentation fra Svenske myndigheder, samt fødselsregistrering fra den udenlandske ambassade med

ressortområde i Danmark, naturligvis med segl og stempel samt underskrift, der bekræfter hele indholdet af

dokumentet og ikke bare en underskrift(det fremgår af dokumentet af ægteparret er gift og at de har ført bevis

for dette overfor Ambassadens Konsulatafdeling), som en legalisering jo gør, dette ægtepar har nu ventet i 1

år 4 måneder og 27 dage, sagen har været afsluttet med afslag (efter mere end 7 måneders

sagsbehandlingstid), som blev overklaget til Udlændingestyrelsen (yderligere 7 måneders

sagsbehandlingstid), som har hjemvist sagen, pga. Mangelfuldt arbejde. Der er derfor ingen tvivl om at

tidligere justitsminister Mette Frederiksens svar på UUI spørgsmål 358 stillet af Anders Samuelsen (LA)

xix

folketingsår 2014-2015 1.samling , finder anvendelse.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

har d.31/08-2016 udsendt en Ny revideret guide til

arbejdsgivere , denne lever heller ikke op til EU-retten, da en EU-borger, samt eventuelle ægtefæller ikke

skal afvente dokumentation på sin arbejdsret, jf. Opholdsdirektivet artikel 23. SIRI har dog pr. Email d.4/10-

2016, meddelt at de snarest vil udsende en opdateret guide, dette er endnu ikke sket.

Jeg ønsker derfor at gøre opmærksom på

Ministeransvarlighedsloven

LOV nr 117 af 15/04/1964

xxi

”

§ 1.

Loven angår ministres ansvar for deres embedsførelse.

§ 2.

Borgerlig straffelovs almindelige del finder anvendelse.

§ 3.

Ved anvendelsen af borgerlig straffelovs regler om ansvar for medvirken til en lovovertrædelse skal en

minister anses for medvirkende til en underordnets handling, når

•

1) han har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, og har undladt at søge

dette hindret.

•

2) handlingen har været et nødvendigt eller naturligt middel til gennemførelse af en beslutning, for hvilken

ministeren er ansvarlig.

•

3) han har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.

§ 4.

Ansvar for en af kongen underskrevet beslutning påhviler såvel enhver minister, der har

medunderskrevet, som ministre, der på anden måde har medvirket til beslutningens tilblivelse.

§ 5.

En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham

efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende

oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for

tingets bedømmelse af sagen.

Straffeloven

LBK nr 1052 af 04/07/2016

xxii

§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe

afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes

han med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.

§ 150. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at

gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.

§ 151. Den, som tilskynder eller medvirker til, at nogen, der er underordnet vedkommende i offentlig tjeneste

eller hverv, forbryder sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes eller på

grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, efter den for den pågældende forbrydelse gældende

bestemmelse.

På baggrund af dette og med reference til Tamilsagen og Statsløsesagen, forventer jeg, at Folketinget træder

i karakter.

Hvorfor jeg som borger i Kongeriget Danmark forventer, at der vedtages et mistillidsvotum til de ansvarlige

ministre, Udlændinge- Integrations- og Boligminister Inger Støjberg, samt Beskæftigelsesminister Jørn

Neergaard Larsen jf.

Grundlovens

§ 15 stk 1

xxiii

”Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.”

Alt andet vil ikke være i overensstemmelse med et demokratisk samfund.

Med venlig hilsen

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02004L0038-20110616&from=DA

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/beu/bilag/240/1655620/index.htm

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2004:166:0001:0123:da:PDF

iii

http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=68145&pageIndex=0&doclang=DA&mode=ls

t&dir=&occ=first&part=1&cid=1114052

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelser vedr. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen fra en række borgere

http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=71494&pageIndex=0&doclang=DA&mode=ls

t&dir=&occ=first&part=1&cid=1114052

http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=162536&pageIndex=0&doclang=DA&mode=l

st&dir=&occ=first&part=1&cid=1114227

vii

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=71110

viii

http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2008%20Borgernes%20retti

gheder.aspx

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180043

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173094

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522

xii

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=82110

http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/159-09.pdf

xiii

xiv

Præmis 22-25

http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=9ea7d0f130d5bed656ea514c4e0fa81e9c0a39d

a418c.e34KaxiLc3eQc40LaxqMbN4Pah0Oe0?text=&docid=162077&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&d

ir=&occ=first&part=1&cid=30340

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180043#id9b7d7b55-ef55-4040-a037-902f431e0eba

xvi

http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2003%20Regeringen.aspx

xvii

http://ec.europa.eu/danmark/documents/alle_emner/juridiske/090702_kom-313.pdf

http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=6056

xviii

xix

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/uui/spm/358/svar/1233984/1506125/index.htm

https://www.nyidanmark.dk/da-dk/nyheder/nyheder/sfr/2015/ny-guide-arbejdsgivere-undgaa-ulovlig-

arbejdskraft.htm

xxi

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=59299

xxii

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=181992

xxiii

http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/Min%20grundlov/Kapitel%2003%20Regeringen.aspx