Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 261
Offentligt
UDKAST
14. juni 2017
Forslag
til
lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
(ændring af reglerne om arbejdsmiljøcertifikat m.v.)
§1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret ved bl.a. lov
nr. 356 af 9. april 2013 og senest ved § 5 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 65 b
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk. 3.
Ud over de i stk. 1 og 2 anførte krav kan der stilles krav om, at virksomheden skal
videregive oplysninger om anmeldepligtige arbejdsskader og forebyggelse heraf til inspektions-
eller certificeringsorganet.”
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
2.
I
§ 65 b, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres ”kravene efter stk. 1 og 2” til: ”kravene efter stk. 1-3”.
3.
I
§ 65 b, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres ”dokumentation efter stk. 1-3” til: ”dokumentation efter
stk. 1-4”.
4.
§ 65 d
affattes således:
Ӥ 65 d.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte nærmere
regler om inspektion og certificering i forbindelse med udstedelse af et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om krav til akkrediterings-,
inspektions- og certificeringsorganerne, herunder supplerende krav til inspektions- og
certificeringsorganernes inspektion, audit og kompetencer, og regler om udstedelse af anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, herunder om offentliggørelse af virksomheder med certifikat.”
1
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
5.
I § 72 a indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
”Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i
tilsynsopgaven gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder, der kan dokumentere et godt
arbejdsmiljø, jf. stk. 2. I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,
hvilke virksomheder, der skal have undersøgelsesbesøg, hvornår undersøgelsesbesøg skal
gennemføres, indholdet af undersøgelsesbesøget, varigheden af den periode, som Arbejdstilsynet
gennemfører undersøgelsesbesøg i, m.v.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i
undersøgelsesbesøg på virksomheder med et dokumenteret godt arbejdsmiljø, jf. stk. 2, alene
træffer afgørelser om forhold, der straks skal imødegås for at afværge en overhængende, betydelig
fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 2 eller forhold, der skal
bringes i orden straks på grund af en betydelig fare, jf. § 77, stk. 1, 1. led.”
6.
I
§ 78 a, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
”I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at offentliggørelse af
arbejdsmiljøet i virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, jf. § 72 a, stk. 2, kan
ophøre helt eller i en nærmere angiven periode.”
7.
I
§ 81
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
”Stk.
7.
Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksomheder med et dokumenteret godt arbejdsmiljø,
jf. § 65 d og § 78 a, stk. 2, samt Arbejdstilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet
efter regler udstedt i medfør af § 72 a, stk. 4, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.”
8.
I
§ 84, 2. pkt.,
ændres ”ham” til: ”arbejdsgiveren”.
§2
”Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på anerkendte arbejdsmiljøcertifikater, der er udstedt før den 1.
januar 2018. For sådanne certifikater finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
§ 1, nr. 5-7 finder dog anvendelse på anerkendte arbejdsmiljøcertifikater, der er udstedt før
den 1. januar 2018.”
Bemærkninger til lovforslaget
2
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Den politiske aftale om ”En styrket arbejdsmiljøcertificering”
1.2. Ordningen med arbejdsmiljøcertifikater
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Styrkelse af certificeringsorganernes kontrol med arbejdsmiljøet
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Øgede krav til inspektions- og certificeringsorganerne
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Videregivelse af oplysninger om anmeldte arbejdsskader til inspektions- og
certificeringsorganerne
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Andre mindre ændringer
2.6. Færøerne og Grønland
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
3
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Den politiske aftale om ”En styrket arbejdmiljøcertificering”
Lovforslaget udmønter de dele af aftalen af 18. november 2016 mellem den tidligere regering
(Venstre), Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre
om ”En styrket arbejdsmiljøcertificering”, som forudsætter ændringer i arbejdsmiljøloven.
Aftalens formål er at styrke ordningen for opnåelse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat og en
kronesmiley for dermed at skabe større sikkerhed for, at der er styr på arbejdsmiljøet på
virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Regeringen og aftaleparterne er enige om, at et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er et godt
instrument for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Der er også enighed om, at det er centralt at
sikre en høj kvalitet i ordningen med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat fritages for Arbejdstilsynets risikobaserede
tilsyn, som er tilsyn, der målrettes mod virksomheder, der vurderes at have størst risiko for
arbejdsmiljøproblemer. Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat får desuden en
kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Det afspejler en grundlæggende tillid til, at
virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat har styr på deres arbejdsmiljøarbejde.
Imidlertid er der en række forhold, som tilsammen har vist et behov for at styrke kvaliteten af
ordningen med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det drejer sig om konkrete sager med mange
erhvervssygdomme på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, og en undersøgelse
som har vist, at der er vanskeligheder med at håndtere problemer med det psykiske arbejdsmiljø i
forhold til arbejdsmiljøcertifikatordningen. Hertil kommer en afdækning der viste, at der er rum for
forbedring af kontrollen med arbejdsmiljøet på virksomheder med certifikat, samt en analyse, der
ikke har kunnet påvise, at arbejdsmiljøet på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
er bedre end på virksomheder, der ikke har certifikat.
Regeringen og aftaleparterne er derfor enige om at iværksætte otte initiativer, der skal styrke
arbejdsmiljøcertifikatordningen og dermed også ordningen med kronesmiley på Arbejdstilsynets
hjemmeside.
4
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Følgende initiativer i aftalen forudsætter ændring af arbejdsmiljøloven:
-
-
-
-
Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø
på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Certificeringsorganerne skal styrke kontrollen med arbejdsmiljøet på virksomheder med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Øgede krav til inspektions- og certificeringsorganerne i forhold til psykisk arbejdsmiljø
gennem etablering af en særlig uddannelse.
Videregivelse af oplysninger om anmeldte arbejdsskader til inspektions- og
certificeringsorganerne fra virksomheder med et anerkendt arbjedsmiljøcertifikat.
Derudover indeholder aftalen en række initiativer, som kan gennemføres administrativt inden for
rammerne af den gældende arbejdsmiljølov. Det gælder fx initiativet om fokus på psykisk
arbejdsmiljø i den anerkendte certifikatordningen og initiativet om, at Arbejdstilsynet skal behandle
virksomheder med anerkendt arbjedsmiljøcertifikat som alle andre virksomheder, bortset fra at
virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er fritaget for Arbejdstilsynets risikobaserede
tilsyn og får en kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.
1.2. Ordningen med arbejdsmiljøcertifikater
Virksomheder i Danmark har mulighed for at opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er en formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt
niveau af systematik og forebyggelse i sit arbejdsmiljøarbejde.
Det er frivilligt for virksomhederne, om de vil vælge at få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Ifølge arbejdsmiljølovgivningen kan et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnås ved, at en
virksomhed opfylder kravene i lovens kapitel 11 a om anerkendt arbejsmiljøcertifikat samt kravene
i en af de 3 bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i loven.
Det drejer sig om bekendtgørelse nr. 1191 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
opnået gennem DS/OHSAS 18001 m.v.. Den indebærer, at virksomheden skal opfylde kravene i
den internationale arbejdsmiljøledelsesstandard OHSAS 18001 (internationalt
arbejdsmiljøcertifikat) og stiller derudover nationale krav om, at virksomheden skal inddrage de
ansatte i arbejdsmiljøpolitikken, vurderingen af arbejdsmiljøet og udarbejdelsen af handlingsplaner
samt krav om at virksomheden ikke må have væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der vil kunne
medføre et påbud efter arbejdsmiljølovgivningen.
Det drejer sig videre om bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober 2013 om anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomheders arbejdsmiljøledelsessystem,
som beskriver kravene til det arbejdsmiljøledelsessystem, som virksomheden skal udforme og
vedligeholde og derudover stiller krav om, at virksomheden arbejder med sundhedsfremme og det
rummelige arbejdsmarked.
5
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Endelig drejer det sig om bekendtgørelse nr. 1194 af 9. oktober 2013 om anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem inspektion samt krav til inspektionsorganernes kontrol af
virksomhederne. Bekendtgørelsen beskriver de krav til virksomhedens arbejdsmiljø, som skal være
opfyldt på det tidspunkt, hvor inspektionen gennemføres. Derudover stilles der krav om, at
virksomheden har arbejdet med sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked.
Det er akkrediterede inspektionsorganer og akkrediterede certificeringsorganer, der udsteder et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, efter henholdsvis inspektion af virksomhedens arbejdsmiljø eller
certificering af virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem.
Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er fritaget for Arbejdstilsynets risikobaserede
tilsyn og har ret til at få offentliggjort en kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø
2.1.1. Gældende ret
Virksomheder med ansatte, der er omfattet af arbejdsmiljøloven, har mulighed for at få et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat.
Virksomheder, der gennem et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan dokumentere et godt
arbejdsmiljø, fritages for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn, jf. arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 2,
hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der kan
dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for risikobaseret tilsyn.
Arbejdstilsynet kan føre andre former for tilsyn på virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, fx i forbindelse med alvorlige ulykker eller klager over arbejdsmiljøet, samt
hvis Arbejdstilsynet, fx på særlige byggepladsaktioner, støder på certificerede virksomheder, som
groft overtræder arbejdsmiljøloven. I disse situationer er der en anledning for Arbejdstilsynet til at
komme på tilsynsbesøg.
Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan dække enten den samlede virksomhed (den juridiske enhed
med alle tilhørende produktionsenheder) eller en eller flere produktionsenheder. Når der i dette
lovforslag skrives virksomhed, menes den enkelte produktionsenhed.
Efter arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, kan Arbejdstilsynet træffe afgørelse om forhold, der strider
mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven og kan herunder påbyde, at forholdene
bringes i orden straks eller inden for en frist. Efter § 77, stk. 2, kan Arbejdstilsynet endvidere, når
det skønnes nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres
sikkerhed eller sundhed, påbyde, at faren straks imødegås.
6
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Når Arbejdstilsynet er på tilsyn på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, fx i
forbindelse med alvorlige ulykker eller klager over arbejdsmiljøet, og i den forbindelse konstaterer
en eller flere overtrædelser af arbejdsmiljøloven, kan Arbejdstilsynet træffe samme typer af
afgørelser som på andre virksomheder.
Arbejdstilsynets smiley-ordning indebærer, at den enkelte virksomheds arbejdsmiljø offentliggøres
på Arbejdstilsynets hjemmeside og illustreres via tildeling af én af fire forskellige smiley’er under
forudsætning af, at betingelserne herfor er til stede.
Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat har ret til at få tildelt og offentliggjort en
kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Dette sker med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 78 a,
som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1276 af 8. december 2011 om offentliggørelse af
virksomhedernes arbejdsmiljø mv.
Såfremt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat fratages, suspenderes eller bortfalder, bliver
virksomheden omfattet af det risikobaserede tilsyn på lige fod med andre virksomheder og mister
sin kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Det er certificeringsorganet, der skal give
Arbejdstilsynet besked om ændringer i certifikatet.
En kronesmiley tildeles igen, når det akkrediterede certificeringsorgan har givet Arbejdstilsynet
oplysning om, at de forhold, der lå til grund for fratagelse, suspension eller bortfald af
virksomhedens certifikat, ikke længere udgør en afvigelse i forhold til virksomhedens
arbejdsmiljøledelsessystem, og problemet dermed er løst. Samtidig fritages virksomheden igen for
det risikobaserede tilsyn.
En virksomhed med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat mister endvidere sin kronesmiley, hvis
Arbejdstilsynet - som led i et tilsynsbesøg – konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen,
som medfører gul eller rød smiley. Gul smiley tildeles, når Arbejdstilsynet i forbindelse med
tilsynsbesøg på en virksomhed har truffet afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen,
bortset fra forbud eller rådgivningspåbud, som medfører, at der tildeles rød smiley. Gul og rød
smiley tildeles altid for en periode på minimum 6 måneder.
En kronesmiley tildeles igen, når Arbejdstilsynet har fået en tilbagemelding fra virksomheden om,
at de påbudte forhold, der har medført gul eller rød smiley, er efterkommet.
Offentliggørelse af smiley, herunder kronesmiley, udgør ikke en selvstændig afgørelse, men
illustrerer ved hjælp af et symbol virksomhedens arbejdsmiljø. Da offentliggørelsen ikke udgør en
selvstændig afgørelse, kan der ikke klages over tildelingen af smiley til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Offentliggørelse af den negative gule eller røde smiley sker først, når fristen for at klage over de
afgørelser, der ligger til grund for den røde og gule smiley, er udløbet. Klages der over de
afgørelser, der ligger til grund for den røde eller den gule smiley, bliver disse smiley’er ikke vist.
Det gælder dog ikke for forbud og strakspåbud, der ikke har opsættende virkning uanset klage. Her
sker offentliggørelsen straks.
2.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Omkring 3000 virksomheder (produktionsenheder) med ansatte er i dag dækket af et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat. Arbejdstilsynet kommer i dag kun på tilsyn på disse virksomheder, når der er
en særlig anledning, fx i forbindelse med alvorlige ulykker, ophobning af erhvervssygdomme eller
7
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
klager over arbejdsmiljøet, der indikerer at virksomheder med certifikat groft overtræder
arbejdsmiljøloven. Det indebærer, at Arbejdstilsynet i dag ikke har tilstrækkelig systematisk viden
om arbejdsmiljøet på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. En analyse fra
Arbejdstilsynet om forekomsten af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme på
virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat har ikke bekræftet, at arbejdsmiljøet på disse
virksomheder er bedre end på andre virksomheder.
Regeringen og aftaleparterne er derfor enige om, at Arbejdstilsynet i en treårig periode skal
afdække arbejdsmiljøet på 500 af de i alt 3.000 virksomheder med ansatte, der er dækket af et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Afdækningen gennemføres, når virksomhederne har fået eller har
generhvervet et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Formålet med afdækningen er at undersøge, om
der er forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der ville have udløst et påbud fra Arbejdstilsynet.
Det foreslås, at afdækningen gennemføres via såkaldte undersøgelsesbesøg, og at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om disse besøg, herunder
indholdet af dem.
Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet på
undersøgelsesbesøgene skal have fokus på det materielle arbejdsmiljø og ikke på virksomhedens
egenindsats, idet denne forudsættes af være i orden i og med, at virksomheden har et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat. Med det materielle arbejdsmiljø menes det fysiske og det psykiske
arbejdsmiljø, fx ulykkesrisici, kemiske og biologiske balastninger, ergonomiske belastninger, støj,
vibrationer, indeklimabelastninger og psykiske belastninger.
Såfremt Arbejdstilsynet på et undersøgelsesbesøg konstaterer, at der er overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen på virksomheden, vil Arbejdstilsynet ikke afgive påbud – bortset fra
forbud eller strakspåbud ved alvorlig fare – men vil i stedet advisere certificeringsorganet om, at
Arbejdstilsynet på et undersøgelsesbesøg har konstateret et eller flere væsentlige
arbejdsmiljøproblemer.
Samtidig med adviseringen af certificeringsorganet om, at Arbejdstilsynet på undersøgelsesbesøget
har konstateret væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, vil virksomhedens kronesmiley
ophøre med at blive vist på Arbejdstilsynets hjemmeside, da den ikke længere er et retvisende
udtryk for virksomhedens arbejdsmiljø. Kronesmiley’en vil ikke, som ved tilsynsbesøg og afgørelse
i forbindelse med fx en ulykkesundersøgelse eller en klage, blive erstattet af en gul eller rød smiley,
men vil alene ophøre med at blive vist. Når certificeringsorganet har meddelt Arbejdstilsynet, at det
eller de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet konstaterede på
undersøgelsesbesøget – og efterfølgende adviserede certificeringsorganet om – er løst, vil
virksomhedens arbejdsmiljø igen blive vist på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en
kronesmiley.
Der er derfor behov for at skabe hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan komme på besøg på
virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat uden, at der er en særlig anledning hertil i
form af fx alvorlige ulykker eller klager over arbejdsmiljøet.
Det foreslås derfor, at der indføres en ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i
8
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
tilsynsvirksomheden gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder, der har et anerkendt
arbjedsmiljøcertifikat.
Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes i første omgang anvendt til – i overensstemmelse med den
politiske aftale om en styrket arbejdsmiljøcertificering – at give Arbejdstilsynet mulighed for at
besøge 500 virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i en treårig periode, med henblik på
at indsamle viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø.
Undersøgelsesbesøgene på de 500 virksomheder vil blive gennemført i perioden juli 2018 til juli
2021 og vil så vidt muligt blive gennemført i umiddelbar forlængelse af tildelingen af certifikat eller
gentildeling af certifikat.
Udvælgelsen af virksomheder vil så vidt muligt ske med henblik på at vælge et repræsentativt
udsnit af brancher, virksomhedsstørrelser og certificeringsorganer, der har udstedt et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikatet.
Såfremt det efterfølgende viser sig, at der er behov for yderligere undersøgelsesbesøg på
virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, vil bemyndigelsesbestemmelsen også kunne
anvendes til dette formål, herunder i forhold til udtagelse af virksomheder, indhold af
undersøgelsesbesøg, varighed af afdækningsperiode m.v.
Der er endvidere behov for at skabe hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan undlade at træffe afgørelse
ved væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,
med mindre der er tale om arbejdsmiljøproblemer, der giver anledning til forbud eller strakspåbud
om betydelig fare.
Det foreslås derfor at indføre hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
Arbejdstilsynet, som led i undersøgelsesbesøg på virksomheder med anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, alene skal kunne træffe afgørelse om forhold, der skal imødegås straks for at
afværge en overhængende betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed
(forbud), eller forhold, som skal bringes i orden straks på grund af en betydelig fare for konkret
skadespotentiale i en konkret arbejdssituation (strakspåbud). Dette skyldes, at Arbejdstilsynet i
stedet vil skulle advisere certificeringsorganerne, hvis der er problemer, der ville have givet
Arbejdstilsynet anledning til at afgive andre former for reaktioner (påbud). Hjemlen foreslås indført
som en bemyndigelsesbestemmelse, som i første omgang tænkes udnyttet i forbindelse med
afdækningen af arbejdsmiljøet på 500 virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Endelig er der behov for at skabe hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan ophøre med at vise
virksomhedens kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvis Arbejdstilsynet på
undersøgelsesbesøg konstaterer, at der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.
Det forslås derfor at indføre hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
Arbejdstilsynet skal ophøre med at vise arbejdsmiljøet på virksomheder, der kan dokumentere et
godt arbejdsmiljø, på Arbejdstilsynets hjemmeside i en nærmere angiven periode. Der er behov for
hjemmel hertil for at sikre, at den enkelte virksomheds arbejdsmiljø, der offentliggøres på
Arbejdstilsynets hjemmeside, er retvisende.
9
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Hjemlen foreslås indført som en bemyndigelsesbestemmelse, som i første omgang tænkes anvendt
til at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan ophøre med at vise arbejdsmiljøet på de 500
virksomheder med et dokumenteret godt arbejdsmiljø, som indgår i afdækningen af arbejdsmiljøet,
hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.
Arbejdstilsynet vil advisere det certificeringsorgan, der har udstedt certifikatet til virksomheden, om
de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som tilsynet konstaterer på undersøgelsesbesøget. Som
forudsat i den politiske aftale udgør adviseringen ikke en afgørelse, da den ikke indebærer en retlig
forpligtelse for hverken certificeringsorganet eller virksomheden til at udbedre de påpegede
arbejdsmiljøproblemer. Da der ikke er tale om en afgørelse, kan hverken certificeringsorganet eller
virksomheden klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over adviseringen. Arbejdsmiljøklagenævnet kan
alene behandle klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter arbejdsmiljølovgivningen.
Da adviseringen af certificeringsorganet netop ikke er en afgørelse, foreslås det, at klageadgang til
anden administrativ myndighed afskæres. Det vil sige, at hverken certificeringsorganet eller
virksomheden kan klage til anden administrativ myndighed over adviseringen af
certificeringsorganet, herunder heller ikke til beskæftigelsesministeriet.
Når Arbejdstilsynet har adviseret certificeringsorganet om, at der på undersøgelsesbesøget er
konstateret væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, så ophører visningen af
virksomhedens arbejdsmiljø med en kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside samtidig.
Formålet hermed er at sikre, at der gives et retvisende billede af virksomhedens arbejdsmiljø til
offentligheden. I overensstemmelse med Arbejdstilsynets praksis udgør den ændrede visning på
Arbejdstilsynets hjemmeside af virksomhedens arbejdsmiljø ikke en afgørelse, da den alene
afspejler arbejdsmiljøet på virksomheden. Når certificeringsorganet har meddelt Arbejdstilsynet, at
de arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet konstaterede på undersøgelsesbesøget på
virksomheden, er løst, vil virksomhedens arbejdsmiljø igen blive vist på Arbejdstilsynets
hjemmeside med en kronesmiley.
2.2. Styrkelse af certificeringsorganernes kontrol med arbejdsmiljøet
2.2.1. Gældende ret
Den tid, som akkrediterede certificeringsorganertil certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer
efter OHSAS 18001 og bekendtgørelse nr. 1191 og 1193 af 9. oktober 2013 skal anvende på kontrol
af virksomhedernes arbejdsmiljøledelsessystem (audittiden), er fastsat i internationale standarder
med tilhørende retningslinjer. Audittiden afhænger af virksomhedens størrelse og dens
kompleksitet, herunder arbejdsmiljøkompleksiteten.
Den audittid, certificeringsorganerne skal anvende ved kontrol af virksomhedernes
arbejdsmiljøledelsessystem, består dels af gennemgang af procedurer dels af besøg på den enkelte
virksomhed.
Certificeringsorganerne skal i dag anvende mindst 80 pct. af den samlede audittid på selve
virksomhedens lokaliteter. Certificeringsorganet skal i den forbindelse bedømme ledelsessystemet,
herunder sikre, at virksomheden har styr på arbejdsmiljøet. Certificeringsorganernes kontrol af
arbejdsmiljøet baserer sig på stikprøver, hvis formål er at kontrollere, om arbejdsmiljøledelses-
systemet virker.
10
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
På grund af krav om overholdelse af internationale standarder og retningslinjer er det ikke muligt
for certificeringsorganerne at anvende mindre tid på bedømmelse af ledelsesystemet og mere tid på
kontrol af arbejdsmiljøet på virksomhederne i form af mere inspektion af det materielle
arbejdsmiljø.
Hvis certificeringsorganernes kontrol med arbejdsmiljøet på virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat ønskes styrket, skal dette ske ved at fastsætte nationale regler herom.
Arbejdsmiljøloven og de bekendtgørelser, der udmønter lovens regler om opnåelse af et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, indeholder ikke i dag bestemmelser om, hvor meget audittid
certificeringsorganerne skal anvende ved kontrol af virksomhedernes arbejdsmiljøledelsessystem.
2.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
En afdækning af kvaliteten af arbejdsmiljøcertifikatordningen har peget på, at
certificeringsorganernes kontrol med virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kunne
styrkes, hvis der var mere tid til rådighed på virksomhederne.
Regeringen og aftaleparterne er derfor enige om, at certificeringsorganernes kontrol med
arbejdsmiljøet på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat skal styrkes ved at fastsætte
yderligere krav til kontrolaf det materielle arbejdsmiljø, der ligger ud over de internationalt fastsatte
krav til audit.
Der er behov for at skabe hjemmel til, at der kan fastsættes nationale krav om øget tidsforbrug til
kontrol af det materielle arbejdsmiljø i virksomheder, der ønsker at opnå et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat via certificering af deres arbejdsmiljøledelsessystem.
Det foreslås derfor, at den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse udvides, således at der skabes
hjemmel til, at beskæftigelsesministeren som noget nyt kan fastsætte regler om inspektions- og
certificeringsorganernes kontrol og audit. Udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen tænkes i
første omgang anvendt til at stille krav om, at certificeringsorganerne skal forøge den tid, de bruger
på virksomhederne i forbindelse med kontrol af arbejdsmiljøet. Tiden skal forøges i forhold til de
internationalt fastsatte krav i standarder m.v. om audittid afhængig af virksomhdens størrelse,
kompleksistet og arbejdsmiljøkompleksistet.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at certificeringsorganerne skal forøge
tiden med 5 pct. på de typer af audits, som certificeringsorganerne gennemfører i den 3-årige
periode, hvor certifikatet gælder. Det betyder, at der vil blive fastsat regler om, at den indledende
certificeringsaudit, den årlige overvågningsaudit og re-certificeringsauditten hver især skal forøges
med 5 pct. i forhold til de internationalt fastlagte krav.
Det forventes samtidig, at der som led i udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen vil blive fastsat
præciserende krav om, at den øgede audittid skal anvendes af certificeringsorganerne til at se på det
materielle arbejdsmiljø for at kontrollere, om arbejdsmiljøledelsessystemet virker.
Hvis det senere viser sig hensigtsmæssigt med en yderligere forøgelse af audittiden i forhold til de
internationale fastlagte krav, vil bemyndigelsesbestemmelsen også kunne anvendes til
administrativt at fastsætte krav herom.
11
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Bemyndigelsesbestemmelsen vil også senere – hvis der skulle vise sig behov herfor – kunne
anvendes til administrativt at fastsætte krav til inspektionsorganernes inspektion.
2.3. Øgede krav til inspektions- og certificeringsorganerne
2.3.1. Gældende ret
De kompetencer, som akkrediterede certificeringsorganer til certificering af
arbejdsmiljøledelsessystemer efter OHSAS 18001 og bekendtgørelse nr. 1191 og 1193 af 9. oktober
2013 skal råde over, er fastlagt i internationale standarder. Heraf fremgår bl.a., at
certificeringsorganerne skal gennemføre en proces, hvor de fastsætter kriterier for kompetencekrav
til auditorer og auditteams. Denne fastsættelse af kriterier for kompetencekrav indgår i vurderingen
af, om certificeringsorganet kan blive akkreditteret til at udstede arbejdsmiljøcertifikater.
Med hjemmel i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om
akkreditering, er der udarbejdet nationale bestemmelser og retningslinjer, der bl.a. fortolker og
udfylder kravene i de internationale standarder. Disse bestemmelser og retningslinjer indeholder
krav til inspektions- og certificeringsorganers viden og kompetencer inden for arbejdsmiljø,
herunder krav om kendskab til arbejdsmiljølovgivning, kompetencer til identifikation af de
væsentlige arbejdsmiljøpåvirkninger, løbende opdatering og uddannelse samt kendskab til den eller
de brancher, som inspektions – eller certificeringsorganet ønsker at udstede certifikater indenfor.
Det følger af retningslinjerne, at kravene til arbejdsmiljøinspektører og til sammensætningen af
audithold samt krav til den arbejdsmiljøfaglige viden afhænger af den enkelte virksomheds
aktiviteter og arbejdsmiljøkompleksiteten i den pågældende branche.
Da kompetencekravene i vidt omgang er fastlagt i internationale standarder, er det ikke muligt at
stille øgede krav til de kompetencer, som inspektions- og certificeringsorganerne skal råde over,
med mindre kravene fastsættes som nationale krav.
Arbejdsmiljøloven og de bekendtgørelser, der udmønter lovens regler om opnåelse af et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, indeholder ikke idag bestemmelser om, hvilke kompetencer inspektions- og
certificeringsorganerne skal råde over for at kunne udstede et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
2.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
En opsamling på eksisterende evalueringer af certifikatordningen har vist, at ordningen med
arbejdsmiljøcertifikat har vanskeligt ved at integrere og håndtere mere komplicerede
arbejdsmiljøproblemer som fx problemer i det psykiske arbejdsmiljø. En af forklaringerne kan
tænkes at være manglende kompetencer hos certificeringsorganerne.
Regeringen og aftaleparterne finder derfor, at der er behov for at styrke kvaliteten af audit med det
psykiske arbejdsmiljø på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat ved, at der udvikles
og etableres en uddannelse, som er målrettet certificeringsorganernes audit af det psykiske
arbejdsmiljø på virksomhederne.
Arbejdsmiljørådets Arbejdsmiljøcertificeringsudvalg har fået til opgave at igangsætte et
udviklingsarbejde med henblik på at beskrive, hvordan en uddannelse indenfor psykisk arbejdsmiljø
kan tilrettelægges, således at certificeringsorganerne fremover kommer til at råde over
kompetencer, der kan identificere risikofaktorer og positive faktorer samt gennemføre
12
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
risikovurdering i relation til det psykiske arbejdsmiljø på virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat.
For at sikre, at medarbejdere hos inspektions- og certificeringsorganerne gennemgår en uddannelse
indenfor psykisk arbejdsmiljø, når en sådan uddannelse er blevet udviklet og etableret, er der behov
for at skabe hjemmel til at stille nationale krav om, at inspektions- og certificeringsorganerne skal
råde over kompetencer indenfor psykisk arbjedsmiljø ved at medarbejdere skal have gennemgået en
uddannelse indenfor psykisk arbejdsmiljø, hvis inspektions- og certificeringsorganerne skal kunne
udstede et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Det foreslås derfor, at den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse udvides, således at der skabes
hjemmel til, at beskæftigelsesministeren som noget nyt kan fastsætte regler om inspektions- og
certificeringsorganernes kompetencer. Udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen tænkes i første
omgang anvendt til at stille krav om, at inspektions- og certificeringsorganerne skal råde over de
nødvendige kompetencer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø ved at medarbejdere har gennemført
en uddannelse indenfor psykisk arbejdsmiljø, hvis inspektions- og certificeringsorganerne skal
kunne udstede et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Det forventes desuden, at der i forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen
fastsættes en undtagelsesbestemmelse, hvorefter inspektions- og certificeringsorganer, der allerede
råder over de nødvendige kompetencer indenfor psykisk arbejdsmiljø, kan blive undtaget fra kravet
om uddannelse.
2.4. Oplysninger om anmeldte arbejdsskader til inspektions- og certificeringsorganerne
2.4.1. Gældende ret
Begrebet anmeldepligtige arbejdsskader dækker over anmeldepligtige arbejdsulykker og
anmeldepligtige erhvervssygdomme.
I forhold til anmeldepligtige arbejdsulykker fremgår det af internationale standarder og
administrativt fastsatte regler om opnåelse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, at virksomhederne
enten skal fastlægge retningslinjer for og undersøge arbejdsulykker og tilløb hertil (ved inspektion)
eller at virksomhederne skal udforme og vedligeholde procedurer til at håndtere ulykker og
hændelser, som kunne resultere i ulykker og andre afvigelser og sikre, at der gennemføres
korrigerende og forebyggende handlinger (ved certificering).
Videre følger det af de internationale standarder og administrativt fastsatte regler, at
virksomhederne enten skal udarbejde en samlet dokumentation (ved inspektion) eller skal udforme
og vedligeholde procedurer for udarbejdelse og ajourføring af en redegørelse for virksomhedens
arbejdsmiljøarbejde (ved certificering). Dokumentationen henholdsvis redegørelsen skal bl.a.
indeholde oplysning om antallet af anmeldepligtige arbejdsulykker, typen af ulykker samt oplysning
om virksomhedens forebyggelse af arbejdsulykker, herunder foranstaltninger mod gentagelse af
ulykker.
Der er i dag ikke entydige krav i internationale standarder eller administrativt fastsatte regler om, at
virksomhederne af egen drift skal oplyse inspektions- eller certificeringsorganerne om de konkrete
anmeldepligtige arbejdsulykker eller om typen og forebyggelsen heraf, ligesom der heller ikke er
13
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
entydige krav om, at inspektions- eller certificeringsorganerne i forbindelse med henholdsvis
kontrol eller audit på virksomhederne skal kontrollere og auditere på dette område.
I forhold til de anmeldepligtige erhvervssygdomme følger det af bekendtgørelsen om lægers og
tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, at pligten til at anmelde erhvervssygdomme påhviler læger og tandlæger, når de
konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en erhvervssygdom.
I modsætning til de anmeldepligtige arbejdsulykker er det således ikke virksomhederne, der har
pligt til at anmelde erhvervssygdomme, og virksomhederne har derfor ikke samme kendskab til
erhvervssygdomme som til arbejdsulykker. Virksomhederne får dog typisk kendskab til en del af de
anmeldte erhvervssygdommene, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler sagerne og
sender høringer til arbejdsgiveren.
Der er i dag ikke krav om, virksomheden af egen drift skal oplyse inspektions- eller
certificeringsorganet om konkrete anmeldepligtige erhvervssygdomme, som virksomheden har fået
kendskab til, eller om typen og forebyggelsen heraf, ligesom der heller ikke er krav om, at
inspektions- eller certificeringsorganerne i forbindelse med henholdsvis kontrol eller audit på
virksomhederne skal kontrollere og auditere på dette område.
2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
En række konkrete sager om mange erhvervssygdomme på virksomheder med anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat har vist, at der er behov for mere opmærksomhed på anmeldepligtige
arbejdsulykker og erhvervssygdomme i forbindelse med inspektion og certificering af
virksomhederne.
Regeringen og aftaleparterne finder derfor, at det bør fremgå tydeligt af reglerne om opnåelse af et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, at virksomhederne skal oplyse certificeringsorganerne om de
anmeldte arbejdsulykker og om de anmeldte erhvervssygdomme, som virksomhederne har fået
kendskab til gennem arbejdsgiverhøringer fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, således at
oplysningerne kan indgå i kontrol og auditeringen af virksomhederne.
Det foreslås derfor, at der indføres en bestemmelse om, at virksomhederne skal oplyse inspektions-
og certificeringsorganerne om anmeldte arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme, som
virksomheden har kendskab til, samt om typen og forebyggelse heraf, således at oplysningerne kan
indgå i inspektions- og certificeringsorganernes kontrol og audit af virksomhederne, hvis
virksomhederne ønsker at opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom.
2.5. Andre mindre ændringer
Med lov nr. 1717 af 27. december 2016 er kønsspecifikke betegnelser i arbejdsmiljøloven generelt
blevet erstattet af kønsneutrale betegnelser. Imidlertid står der dog stadig ordet ”ham” i lovens § 84
om bødeansvar for arbejdsgiveren.
I lighed med de øvrige bestemmelser i arbejdsmiljøloven bør § 84 også indeholde kønsneutrale
betegnelser.
14
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derfor, at ordet ”ham” i § 84 erstattes af ”arbejdsgiveren”. Der er tale om en ændring af
ordensmæssig karakter.
2.6. Færøerne og Grønland
Den gældende lov om arbejdsmiljø gælder ikke for Færøerne og Grønland. I konsekvens heraf vil
de foreslåede ændringer af loven heller ikke skulle gælde for Færøerne og Grønland.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre merudgifter for det offentlige og for erhvervslivet på tilsammen
ca. 7,1 mio. kr. over en 3-årig periode, svarende til ca. 2,4 mio kr. om året. Herefter vurderes
lovforslaget at medføre merudgifter for det offentlige og erhvervslivet på tilsammen ca. 2,3 mio kr
om året.
Det er ikke muligt at opdele merudgifterne på det offentlige og erhvervslivet adskilt, da de
anerkendte arbejdsmiljøcertifikater ikke er registreret efter, om de dækker offentlige eller private
virksomheder.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige eller erhvervslivet.
Det bemærkes, at det er frivilligt for virksomhederne, om de vil have et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat. Hertil kommer, at erhvervsorganisationerne har været med til at pege på de
initiativer i den politiske aftale, som lovforslaget skal skabe hjemmel til at implementere.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Der henvises til pkt. 3.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven har i perioden fra den xx.xx til den yy. yy
2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
15
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
1769886_0016.png
Rigsadvokaten, Advokatrådet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, DANAK, SWEDAC,
Bureau Veritas Certifikation, DNV GL Business Assurance Danmark A/S, Intertek – DIC A/S,
LRQA Danmark, Force Certifikation A/S, A 3 Cert/Avancert, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv
Regulering, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Akademikerne (AC), Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen, Business
Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i
Danmark; Frie Funktionærer, kristelig Arbejdsgiverforening, kristelig Fagbevægelse, Gartneri-,
Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening, Det faglige Hus og Producentforeningen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre-
udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Negative
konsekvenser/mer-
udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
2,4 mio. kr. pr. år for
stat, kommuner,
regioner og erhverslivet
tilsammen i de første 3
år og derefter 2,3 mio kr.
pr. år.
Ingen
2,4 mio. kr. pr. år for
stat, kommuner,
regioner og erhverslivet
tilsammen i de første 3
år og derefter 2,3 mio kr.
pr. år.
Ingen
Administrative
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-
retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
16
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
1769886_0017.png
Overimplemente-
ring af EU-retlige
minimumsforpligtel
ser (sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 65 b, at der er en række nationale krav, som virksomheden skal
opfylde, hvis den ønsker at få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Det forslås, at der i § 65 b indsættes et nyt
stk. 3,
hvorefter der som noget nyt kan stilles krav om, at
virksomheden af egen drift skal videregive oplysninger om anmeldepligtige arbejdsskader og
forebyggelse heraf til inspektions- og certificeringsorganet.
Det foreslås i forlængelse heraf, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler herom ved en udvidelse af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i stk. 3, som bliver
stk. 4. Se hertil forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Det følger af den eksisterende § 65 b, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om de krav, der er beskrevet i stk. 1 og 2. Ifølge kravene må virksomhederne ikke have væsentlige
arbejdsmiljøproblemer, de skal opfylde kravene til egenindsatsen og de skal kunne dokumentere
indsatsen og resultaterne heraf, som betingelse for at kunne få udstedt et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat. Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen også kommer til at gælde for
kravet efter forslagets § 1, nr. 1 (§ 65 b, stk. 3), således at ministeren administrativt kan fastsætte
nærmere regler om virksomhedernes pligt til at videregive oplysninger om anmeldepligtige
arbejdsskader og forebyggelse heraf til inspektions- og certificeringsorganet.
Bemyndigelsesbestemmelsen forventes anvendt til administrativt at fastsætte regler om, at
virksomheden af egen drift skal videregive oplysninger til inspektions- og certificeringsorganet om
anmeldepligtige arbejdsskader i form af anmeldepligtige arbejdsulykker og anmeldepligtige
erhvervssygdomme, som virksomheden har kendskab til, samt oplysninger om typen og
forebyggelsen af ulykkerne og sygdommene. Oplysningerne vil skulle videregives i forbindelse
17
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
med inspektion af arbejdsmiljøet eller i forbindelse med audit af arbejdsmiljøledelsessystemet,
uanset hvilken form for audit der finder sted.
Da inspektions- og certificeringsorganet efter de gældende regler skal kontrollere, at virksomheden
lever op til kravene for at få et anerkendt certifikat, vil inspektions- og certificeringsorganet dermed
få pligt til at inddrage oplysningerne om anmeldepligtige arbejdsskader i inspektionen og
auditeringen af virksomheden og dens opfyldelse af de fastsatte krav.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende § 65 b, stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
virksomhedernes dokumentation efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelig.
De administrativt fastsatte regler stiller i dag krav om, at dokumentationen for virksomhedens
indsats for at opfylde kravene i certifikatreglerne og resultaterne af denne indsats skal være
offentligt tilgængelig i samlet form. At dokumentationen skal være offentligt tilgængelig indebærer,
at virksomheden skal være parat til at vise dokumentationen frem, hvis udenforstående anmoder
herom. Virksomheden kan dog også selv vælge en mere offensiv linje og fx offentliggøre
dokumentation på virksomhedens hjemmeside.
Det vil fremover være relevant at kunne stille krav om, at virksomhedens dokumentation for at have
videregivet oplysninger til inspektions- eller certificeringsorganet om anmeldepligtige
arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt forebyggelse heraf skal være offentligt tilgængelig.
Derfor forslås det, at dokumentationsbestemmelsen i § 65 b, stk. 4, som bliver
stk. 5,
også kommer
til at gælde for det nye krav om, at virksomheden skal videregive oplysninger om anmeldte
arbejdsskader og forebyggelse heraf til inspektions- eller certificeringsorganet.
I forbindelse med udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen vil det blive præciseret, at
virksomheden skal anonymisere de oplysninger i dokumentationen, der evt. måtte indeholde
oplysninger af fortrolig karakter, fx om konkrete medarbejdere.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende § 65 d, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med erhvervs-
og vækstministeren (nu erhvervsministeren) kan fastsætte nærmere regler om inspektion og
certificering, herunder om supplerende krav til akkrediterings-, certificerings- og
inspektionsorganer, og om udstedelse af anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder om
offentliggørelse af virksomheder med certifikat.
Bestemmelsen udgør en del af hjemmelsgrundlaget for udstedelse af de bekendtgørelser, der
udmønter certifikatreglerne. Bemyndigelsen kan bl.a. anvendes i forbindelse med opstilling af krav
til inspektions- og certificeringsorganernes kontrol af kravenes opfyldelse i de virksomheder, der
søger om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det gælder både omfanget af kontrollen af
arbejdsmiljøet, herunder det materielle arbejdsmiljø, og omfanget af kontrollen af virksomhedernes
18
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
egenindsats, samt de øvrige krav, der følger af bestemmelserne om, hvilke krav virksomhederne
skal opfylde for at kunne opnå et anerkendt certifikat.
Bestemmelsen er i dag udnyttet til at stille krav til certificerings- og inspektionsorganerne om, at de
skal kontrollere de krav, som virksomhederne skal opfylde ifølge de administrativt fastsatte regler,
for at kunne opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. De krav, som virksomhederne skal opfylde,
og som certificerings- og insektionsorganerne skal kontrollere, for at der kan udstedes et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, følger af henholdsvis Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1191 af 9. oktober
2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem DS/OHSAS 18001 m.v., bekendtgørelse
nr. 1193 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbjedsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af
virksomheders arbejdsmiljøledelsessystem og bekendtgørelse nr. 1194 af 9. oktober 2013 om
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem inspektion samt krav til inspektionsorganernes
kontrol af virksomhederne.
Bestemmelsen er endvidere udnyttet til at stille krav om, at inspektions- og certificeringsorganerne
skal kontrollere samtlige produktionsenheder, der er omfattet af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,
inden for 2 certifikatperioder (6 år). Videre er bestemmelsen i dag udnyttet til at stille krav til
indholdet af certifikatet, herunder at det skal angive samtlige certificerede eller inspicerede
produktionsenheder, samt krav om at certificerings- og inspektionsorganerne skal orientere
Arbejdstilsynet ved udstedelse af et anerkendt certifikat og ved ændringer i certifikatet.
Bestemmelsen er ikke udnyttet til at stille krav til selve certificerings- eller inspektionsorganerne,
herunder til deres kompetencer eller uddannelse, idet dette i dag som udgangspunkt er reguleret af
internationale standarder med tilhørende retningslinjer. Bestemmelsen er heller ikke udnyttet til at
stille krav om, hvordan certificerings- eller inspektionsorganerne skal gennemføre certificering eller
inspektion, herunder hvor meget tid de skal bruge på opgaven, idet dette også i dag som
udgangspunkt er reguleret i internationale standarder med tilhørende retningslinjer.
Det foreslås, at den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse udvides, således at
beskæftigelsesministeren som noget nyt bemyndiges til at fastsætte supplerende krav til
inspektions- og certificeringsorganernes kontrol, audit og uddannelse.
Udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen tænkes udnyttet til administrativt at fastsætte krav om,
at certificeringsorganerne skal forøge den tid, de bruger på virksomhederne i forbindelse med
kontrol af arbejdsmiljøet.
Bemyndigelsen tænkes i første omgang anvendt til at fastsætte regler om, certificeringsorganerne
skal forøge tiden med 5 pct. på de forskellige typer af audits, som certificeringsorganerne
gennemfører i den 3-årige periode, hvor certifikatet gælder.
Det betyder, at der administrativt vil blive fastsat regler om, at den indledende certificeringsaudit,
den årlige overvågningsaudit og re-certificeringsauditten hver især skal forøges med 5 pct. i forhold
til de internationalt fastlagte krav.
19
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås samtidig, at bemyndigelsesbestemmelsen udnyttes til at fastsætte krav om, at den øgede
audittid på 5 pct. skal anvendes af certificeringsorganerne til at se på det materielle arbejdsmiljø for
at kontrollere, om arbejdsmiljøledelsessystemet virker.
Det vil være DANAK eller lignende akkrediteringsorgan, som – i forbindelse med akkreditering af
certificeringsorganerne – skal sikre, at certificeringsorganerne øger audittiden på virksomhederne
og bruger den forøgede tid til at se på det materielle arbejdsmiljø som betingelse for at kunne
udstede anerkendte arbejdsmiljøcertifikater.
Hvis det senere viser sig hensigtsmæssigt med en yderligere forøgelse af audittiden i forhold til de
internationale fastlagte krav, vil bemyndigelsesbestemmelsen også kunne anvendes til
administrativt at fastsætte krav herom, herunder krav om, hvad den øgede tid skal anvendes til.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil også senere – hvis der skulle vise sig behov herfor – kunne
anvendes til administrativt at fastsætte krav til inspektionsorganernes kontrol.
Udvidelsen af bemyndigelsesbestemmelsen tænkes endvidere udnyttet til administrativt at fastsætte
krav om, at certificerings- og inspektionsorganerne skal råde over de nødvendige kompetencer i
forhold til psykisk arbejdsmiljø ved at have gennemført en uddannelse indenfor psykisk
arbejdsmiljø, hvis de skal kunne udstede et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Dette krav vil imidlertid først blive fastsat administrativt, når der er udviklet og etableret en
uddannelse inden for psykisk arbejdsmiljø for certificerings- og inspektionsorganerne.
Det vil være DANAK eller lignende akkrediteringsorganer, der – som led i akkrediteringen af
certificerings- og inspektionsorganerne – skal sikre, at certificerings- og inspektionsorganerne har
gennemført uddannelsen inden for psykisk arbejdsmiljø som betingelse for, at certificerings- og
inspektionsorganerne kan udstede anerkendte arbejdsmiljøcertifikater.
I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen vil der blive fastsat regler om, at
certificerings- eller inspektionsorganer, der allerede besidder de nødvendige kompetencer i relation
til det psykiske arbejdsmiljø, kan undtages fra kravet om gennemførelse af en uddannelse inden for
psykisk arbejdsmiljø. Det vil være DANAK eller lignende akkrediteringsorganer, som – på
baggrund af de administrativt fastsatte regler herom – skal foretage denne vurdering.
Til nr. 5.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 2, som er affattet ved lov nr.175 af 27. februar 2007
og lov nr. 597 af 14. juni 2011, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
virksomheder med et dokumenteret godt arbejdsmiljø kan fritages for risikobaseret tilsyn. Det
fremgår endvidere af arbejdsmiljøloven § 72, stk. 1, nr. 7, som er affattet ved lov nr. 681 af 23.
december 1975, at Arbejdstilsynet har til opgave at påse, at loven og de forskrifter, der gives med
hjemmel i loven, overholdes, og det fremgår af arbejdsmiljlovens § 77, stk. 1, at Arbejdstilsynet kan
træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af
loven.
20
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås at indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse i
§ 72 a, stk. 3,
hvorefter
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet skal gennemføre
undersøgelsesbesøg på virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Arbejdstilsynet kan få adgang til at komme på
tilsynsbesøg på virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i situationer, hvor der ikke er en
anledning hertil i form af fx alvorlig ulykke eller klager over arbejdsmiljøet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer også, at ministeren kan fastsætte regler om indholdet af
undersøgelsesbesøget, herunder at der fx alene skal fokuseres på særlige aspekter af arbejdsmiljøet,
eksempelvis det psykiske arbejdsmiljø, eller at særlige elementer skal udelades, eksempelvis
virksomhedens egenindsats. Bestemmelsen indebærer endvidere, at ministeren kan fastsætte regler
om udtagelse af virksomheder med certifikat til undersøgelsesbesøg og i hvilken periode
Arbejdstilsynet skal gennemføre undersøgelsesbesøg på virksomheder med certifikat m.v.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil i første omgang blive anvendt til at skabe hjemmel til at
gennemføre undersøgelsesbesøg på 500 virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i
perioden juli 2018 til juli 2021, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. Hvis afdækningen af
arbejdsmiljøet på de 500 virksomheder viser, at der er særlige arbejdsmiljøproblemer på
virksomheder med certifikat, vil bestemmelsen kunne bruges til at målrette undersøgelsesbesøgene
på disse virksomheder.
Det foreslås endvidere i
§ 72 a, stk. 4,
at indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet, når der gennemføres
undersøgelsesbesøg på virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, alene træffer afgørelse
om forhold, der straks skal imødegås for at afværge en overhængende, betydelig fare, eller forhold,
som skal bringes i orden straks på grund af betydelig fare.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet
alene skal udstede forbud eller strakspåbud ved betydelig fare, men ikke andre typer af afgørelser,
når der gennemføres undersøgelsesbesøg på virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås indført som konsekvens af den politiske aftale om en styrket
arbejdsmiljøcertificering, og tænkes i første omgang anvendt til at gøre det muligt for
Arbejdstilsynet alene at reagere med afgørelser i forhold til virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, når der er tale om forhold, der straks skal imødegås for at afværge en
overhængende, betydelig fare eller forhold, som skal bringes i orden straks på grund af betydelig
fare.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at Arbejdstilsynet i forbindelse med gennemførelse af
de 500 undersøgelsesbesøg på virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat vil advisere
certificeringsorganet om de øvrige væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som tilsynet konstaterer på
undersøgelsesbesøget.
21
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet vil således have behov for sådan en mulighed som led i afdækningen af
arbejdsmiljøet på 500 virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i perioden 2018-2021.
Til nr. 6.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 78 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, på hvilken måde, i hvilken form og med hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø
skal gøres tilgængeligt for offentligheden. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1276 af
8. december 2011 om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø.
Det foreslås, at bemyndigelsen udvides med tilføjelse af et nyt punktum til bestemmelsen, således at
beskæftigelsesministeren tillige kan fastsætte regler om, at offentliggørelsen af arbejdsmiljøet i
virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, kan ophøre helt eller i en nærmere
angiven periode.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet – i forbindelse med et
undersøgelsesbesøg hos en virksomhed med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat og kronesmiley – kan
skjule kronesmiley’en på Arbejdstilsynets hjemmeside helt eller i en periode. Dette er der behov
for, hvis Arbejdstilsynet på undersøgelsesbesøget konstaterer, at der er væsentlige
arbejdsmiløproblemer på virksomheden og adviserer certificeringsorganet om dette.
Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at når certificeringsorganet
meddeler Arbejdstilsynet, at det væsentlige arbejdsmiljøproblem, der blev konstateret på
undersøgelsesbesøget, er løst, så vil visningen af kronesmiley’en blive genoptaget på
Arbejdstilsynets hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 2.1.2.
Til nr. 7
Den gældende § 81 indeholder regler om, hvornår afgørelser truffet af Arbejdstilsynet kan
indbringes for henholdsvis Arbejdsmiljøklagenævnet og beskæftigelsesministeren.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om, at Arbejdstilsynets beslutning om at advisere
certificeringsorganet, hvis der på undersøgelsesbesøget konstateres væsentlige
arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, ikke skal kunne påklages til anden administrativ
myndighed. Der er med adviseringen ikke tale om en afgørelse, og der er derfor heller ikke en pligt
for certificeringsorganet eller virksomheden til at rette op på forholdene. Der er derfor heller ikke
behov for at kunne klage over adviseringen.
Det foreslås desuden, at det tillige kommer til at fremgå af bestemmelsen, at Arbejdstilsynets
offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomhder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø,
herunder ophør af offentliggørelse, ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.
Smileyvisningen er en illustration af arbejdsmiljøforholdene på virksomheden og visningen skal
give et retvisende billede af virksomhedens forhold.
22
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende § 84, 2. pkt., at det i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan
fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud, kan pålægges
bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ”ham” som forsætlig eller uagtsom.
Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet arbejdsmiljøloven pålægger arbejdsgivere pligter,
uanset om de er kvinder eller mænd.
På den baggrund foreslås det, at ordet ”ham” erstattes med ”arbejdsgiveren”, så arbejdsmiljølovens
sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018, og at den får virkning for anerkendte
arbejdsmiljøcertifikater, der udstedes efter 1. januar 2018.
Det foreslås dog, at lovforslagets bestemmelser om undersøgelsesbesøg samt om afgørelser og
offentliggørelse af arbejdsmiljøet i forbindelse hermed, får virkning i forhold til anerkendte
arbejdsmiljøcertifikater, der er udstedt før 1. januar 2018, således at alle virksomheder med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat vil kunne få undersøgelsesbesøg af Arbejdstilsynet.
De foreslåede regler vil – ligesom den gældende arbejdsmiljølov – ikke gælde for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret
ved bl.a. lov nr. 356 af 9. april 2013 og senest
ved § 5 i lov nr. 285 af 29. marts 2017,
foretages følgende ændringer:
23
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
1.
I
§ 65 b
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
”Stk. 3.
Ud over de i stk. 1 og 2 anførte krav
kan der stilles krav om, at virksomheden skal
videregive oplysninger om anmeldepligtige
arbejdsskader og forebyggelse heraf til
inspektions- eller certificeringsorganet.”
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
2.
I
§ 65 b, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres
”kravene efter stk. 1 og 2” til: ”kravene efter
stk. 1-3”.
3.
I
§ 65 b, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres
”dokumentation efter stk. 1-3” til:
”dokumentation efter stk. 1-4”.
4.
§ 65 d
affattes således:
Ӥ 65 d.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med erhvervsministeren fastsætte
nærmere regler om inspektion og certificering
i forbindelse med udstedelse af et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat. Der kan i den
forbindelse fastsættes regler om krav til
akkrediterings-, inspektions- og
certificeringsorganerne, herunder supplerende
krav til inspektions- og
certificeringsorganernes inspektion, audit og
kompetencer, og regler om udstedelse af
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder
om offentliggørelse af virksomheder med
certifikat.”
5.
I § 72 a indsættes efter stk. 2 som nye
stykker:
”Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at
Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven
24
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
gennemfører undersøgelsesbesøg på
virksomheder, der kan dokumentere et godt
arbejdsmiljø, jf. stk. 2. I forbindelse hermed
kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler
om, hvilke virksomheder, der skal have
undersøgelsesbesøg, hvornår
undersøgelsesbesøg skal gennemføres,
indholdet af undersøgelsesbesøget,
varigheden af den periode, som
Arbejdstilsynet gennemfører
undersøgelsesbesøg i, m.v.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som
led i undersøgelsesbesøg på virksomheder
med et dokumenteret godt arbejdsmiljø, jf.
stk. 2, alene træffer afgørelser om forhold,
der straks skal imødegås for at afværge en
overhængende, betydelig fare for de ansattes
eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77,
stk. 2 eller forhold, der skal bringes i orden
straks på grund af en betydelig fare, jf. § 77,
stk. 1, 1. led.”
6.
I
§ 78 a, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
”I forbindelse hermed kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,
at offentliggørelse af arbejdsmiljøet i
virksomheder, der kan dokumentere et godt
arbejdsmiljø, jf. § 72 a, stk. 2, kan ophøre
helt eller i en nærmere angiven periode.”
7.
I
§ 81
indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
”Stk.
7.
Arbejdstilsynets offentliggørelse af
virksomheder med et dokumenteret godt
arbejdsmiljø, jf. § 65 d og § 78 a, stk. 2, samt
Arbejdstilsynets beslutning om advisering af
certificeringsorganet efter regler udstedt i
medfør af § 72 a, stk. 4, kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.”
8.
I
§ 84, 2. pkt.,
ændres ”ham” til:
”arbejdsgiveren”.
25
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
§2
”Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2018.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på
anerkendte arbejdsmiljøcertifikater, der er
udstedt før den 1. januar 2018. For sådanne
certifikater finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 3.
§ 1, nr. 5-7 finder dog anvendelse på
anerkendte arbejdsmiljøcertifikater, der er
udstedt før den 1. januar 2018.”
Gældende formulering
§ 65 b.
Stk. 1-2.
------
Stk. 3.Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om kravene efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at virksomhdens dokumentation efter stk.
1-3 skal være offentlig tilgængelig.
§ 65 d.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren fastsætte
nærmere regler om inspektion og certificering, herunder supplerende krav til akkrediterings-,
certificerings- og inspektionsorganerne, og om udstedelse af anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,
herunder regler om offentliggørelse af virksomhder med certifikat.
§ 72 a.
Stk 1 og 2.
-------
§ 78 a.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde, i hvilken form
og med hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres tilgængeligt for offentligheden.
§ 81.
Stk. 1-6. -------
26
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven, fra beskæftigelsesministeren
§ 84.
2. pkt.
Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller
forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som
forsætlig eller uagtsom.
27