Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 258
Offentligt
1769591_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om kontinentalsoklen
1
(Sikkerhedszoner og præcisering i forhold til offshoresikkerhedsdirektivet)
§1
I offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015, som ændret ved § 40 i lov
nr. 426 af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2, § 3, stk. 1, nr. 13, § 5, stk. 1, § 7, § 8, stk. 5, § 9, § 10, stk. 1 og 3, § 11, stk. 2, §
12, stk. 1, 1. pkt., § 19 a, stk. 3, § 23, stk. 7, § 34, stk. 3, § 35, § 36, § 51, stk. 3, § 53, § 54,
stk. 2, § 56
og
§ 70, stk. 2,
indsættes efter »sundhedsmæssige risici«: »og risici for større
miljøhændelser«.
2.
§ 3, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
»1) Anlæg: En fast eller mobil indretning, som bruges til offshore olie- og gasaktiviteter,
herunder indkvarteringsfaciliteter på tilknyttede fartøjer, som den ansatte efter
omstændighederne har adgang til i forbindelse med arbejdet på den faste eller mobile
indretning, eller en kombination af sådanne indretninger, som permanent er indbyrdes
forbundet ved hjælp af broer eller andre strukturer. Fartøjer anses ikke for anlæg, bortset fra
boreskibe, flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder, samt fartøjer, hvorfra der
udføres offshore olie- og gasaktiviteter, der indebærer risici for større ulykker, og hvor
offshore olie- og gasaktiviteterne udføres uden tilknytning til et anlæg.«
3.
I
§ 3, stk. 1, nr. 2,
ændres »henholdsvis operatørens og ejerens« til: »operatørens eller
ejerens«.
4.
§ 3, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
»5) Efterforskning: Boring af brønde i et prospekt og alle tilknyttede offshore olie- og
gasaktiviteter, der er nødvendige forud for produktionsrelaterede aktiviteter, frem til
permanent lukning af sådanne brønde.«
5.
§ 3, stk. 1, nr. 16,
affattes således:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12.
juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-
Tidende 2013, nr. L 178, side 66.
1
1
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
»16) Offshore olie- og gasaktiviteter: Alle aktiviteter i forbindelse med efterforskning,
produktion og rørbunden transport af olie og gas og andre stoffer og materialer mellem
anlæg offshore og anlæg på land eller mellem flere anlæg offshore, herunder design,
planlægning, bygning, installation offshore, drift, ændringer og demontering af anlæg,
tilsluttet infrastruktur og rørledninger.«
6.
I
§ 3, stk. 1, nr. 25,
ændres »Anlægsdele, udstyr eller komponenter« til: »Elementer«.
7.
§ 3, stk. 1, nr. 26,
affattes således:
»26) Sikkerhedszone: Et område inden for en afstand af 500 m fra enhver del af et anlæg,
eller fra enhver del af et anlægs tilsluttede infrastruktur. Dette gælder dog ikke tilsluttet
infrastruktur omfattet af nr. 29, litra b og c.«
8.
§ 3, stk. 1, nr. 29,
affattes således:
»29) Tilsluttet infrastruktur:
a) Inden for et anlægs sikkerhedszone, jf. nr. 26, eller inden for en nærliggende zone på længere
afstand fra anlægget: enhver brønd og dermed forbundne strukturer, supplerende enheder og
anordninger tilsluttet anlægget,
b) Inden for et anlægs sikkerhedszone, jf. nr. 26: ethvert apparatur eller enhver anordning på
eller fastgjort til hovedstrukturen i anlægget,
c) Inden for et anlægs sikkerhedszone, jf. nr. 26: ethvert tilsluttet rørledningssystem, eller
d) Inden for et anlægs sikkerhedszone, jf. nr. 26, eller inden for en nærliggende zone på længere
afstand fra anlægget: enhver anden tilsluttet konstruktion, der anvendes til lagring og lastning af
olie og gas produceret af et produktionsanlæg, og som er permanent knyttet til et sådant anlæg.«
9.
§ 3, stk. 3,
ophæves.
10.
I
§ 5, stk. 2,
ændres »de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser« til: »de
forpligtelser«, og efter »denne« indsættes: » i overensstemmelse med denne lov og regler
udstedt i medfør af loven«.
11.
I
§ 5, stk. 3,
ændres »offshoreanlæg« til: »anlæg«.
12.
I
§§ 7
og
9
indsættes efter »sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning«: »og af betydning
for forebyggelse af større miljøhændelser«.
13.
I
§ 9
ændres »overensstemmelse med krav fastsat i lovgivningen« til: »overensstemmelse
med denne lov og regler udstedt i medfør af loven«.
2
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
14.
I
§ 11, stk. 1,
ændres »med gældende lovgivning« til: denne lov og regler udstedt i medfør
af loven«.
15.
I § 12, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »sikkerheds- og sundhedsmæssige risici« til: »risiciene«.
16.
I § 13, stk. 1,
indsættes efter »de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici«: »og risici for
større miljøhændelser« og »reducere sikkerheds- og sundhedsmæssige risici« ændres til:
»reducere risiciene«.
17.
I
§ 14, stk. 1,
ændres »arbejdsudstyr« til: »udstyr«.
18.
I
§ 16
ændres »vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold« til: »for at nedbringe
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser«.
19.
I
§ 18, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »forhold« til: »risici og risici for større miljøhændelser«,
og
i
§
18, stk. 6,
ændres »sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt« til: »således, at de
sikkerheds- og sundmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt«.
20.
Efter § 18 indsættes i kapitel 3 før overskriften før § 19:
»Sikkerhedszoner
§ 18 a.
Anlæg og tilsluttet infrastruktur, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 29, litra a og d, er
omgivet af en sikkerhedszone, jf. § 3, stk. 1, nr. 26.
Stk. 2.
Det er forbudt at fartøjer, herunder fangstredskaber eller lignende, bringes ind i eller
opholder sig i sikkerhedszonerne efter stk. 1. Overholdelse heraf påhviler den, der navigerer
fartøjet. Skibsføreren, hvis denne ikke selv navigerer fartøjet, fartøjets reder samt den, som
forestår fartøjets sikkerhedsledelse, hvis dette er en anden end rederen, skal sikre, at
overholdelse af forbuddet opfyldes.
Stk. 3.
Stk. 2 gælder dog ikke for et fartøj, der sejler ind i eller opholder sig i
sikkerhedszonen
1) i forbindelse med nedlægning, inspektion, test, reparation, vedligeholdelse, ændring,
fornyelse eller fjernelse af et undersøisk kabel eller en undersøisk rørledning i eller nær
sikkerhedszonen,
2) for at levere tjenesteydelser til eller transportere personer eller varer til eller fra
anlægget,
3) for at inspicere anlægget eller tilsluttet infrastruktur i den pågældende sikkerhedszone i
henhold til tilsynsmyndighedens tilladelse,
4) i forbindelse med redning af eller forsøg på at redde liv eller ejendom,
5) på grund af uvejr,
3
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
6) fordi det er i havsnød, eller
7) hvis anlæggets operatør, anlæggets ejer eller tilsynsmyndigheden har givet sit samtykke.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om undtagelserne i stk. 3.«
21.
I
kapitel 3
affattes
kapiteloverskriften
således:
»Kapitel 3
Styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser«
22.
Overskriften
før § 19 affattes således:
»Ledelsessystem«
23.
I
§ 19, stk. 1,
og
§ 19 a, stk. 1,
ændres »sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større
miljøhændelser« til: »styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser«.
24.
I
§ 19 a, stk. 1,
indsættes efter »i forbindelse med«: »offshore«.
25.
I
§ 23, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »anlæg tilsluttet infrastruktur« til: »anlæg med eventuel
tilsluttet infrastruktur«.
26.
I
§ 23, stk. 1, nr. 4,
og
§ 32 c, stk. 3,
ændres »heraf« til: »af loven«.
27.
I
§ 23, stk. 4,
ændres »ejeren af et ikkeproduktionsanlæg« til: »ejeren«.
28.
I
§ 23, stk. 7,
ændres »anlæg, tilsluttet infrastruktur« til: »anlæg med eventuel tilsluttet
infrastruktur«.
29.
§ 23, stk. 9,
affattes således:
»Stk.
9.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal gennemføre de foranstaltninger til reduktion
af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, som er
fastlagt i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.«
30.
§ 27, stk. 3 og 4,
affattes således:
»Stk. 3.
Anmeldelse efter stk. 1 og 2 skal indsendes til tilsynsmyndigheden så tidligt som
muligt i henholdsvis designfasen og på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt i den foreslåede
tidsplan for flytningen, således at tilsynsmyndighedens bemærkninger vedrørende
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser kan indgå i
færdiggørelsen af designet og i den efterfølgende sikkerheds- og sundhedsredegørelse efter
§ 23, stk. 1.
4
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 4.
Tilsynsmyndigheden skal hurtigst muligt underrettes om væsentlige ændringer af
henholdsvis designet og den foreslåede tidsplan for flytningen, der får virkning for design-
eller flytningsanmeldelsen efter stk. 1 og 2.«
31.
§ 28 a, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Ansøgningen om godkendelse efter stk. 1 skal indsendes til tilsynsmyndigheden
inden for en af tilsynsmyndigheden nærmere fastsat frist. Ansøgningen skal som minimum
indeholde:
1) nærmere oplysninger om brøndens udformning og de foreslåede brøndaktiviteter,
2) en udførlig beskrivelse af ledelsessystemet efter § 19,
3) den uafhængige verifikators resultater og bemærkninger i henhold til § 21, stk. 1, nr. 2, og
en beskrivelse af operatørens foranstaltninger på baggrund af disse resultater og
bemærkninger samt
4) en udførlig beskrivelse af eventuelle ændringer af den interne beredskabsplan efter § 45
som følge af særlige forhold ved brønden eller placeringen af denne.«
32.
§ 29, stk. 1,
affattes således:
»Henholdsvis operatøren og ejeren skal indhente tilsynsmyndighedens tilladelse, inden der
foretages væsentlige ændringer af et anlæg, tilsluttet infrastruktur, en rørledning, eller af de
operationelle forhold for et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, der har
betydning for risikoen for større ulykker.«
33.
I
§ 29 a, stk. 2,
ændres »Henholdsvis operatøren og ejeren« til: »De operatører og ejere«.
34.
I
§ 29 a, stk. 3,
ændres »Henholdsvis operatøren og ejeren« til: »Operatørerne og ejerne
efter stk. 2«.
35.
§ 30
affattes således:
Ȥ
30.
Inden en flytning af et anlæg fra en position til en anden påbegyndes, skal anlæggets
henholdsvis operatør og ejer skriftligt underrette tilsynsmyndigheden om den nye position,
medmindre der i den forbindelse skal indsendes en flytningsanmeldelse efter § 27, stk. 2,
eller indhentes en tilladelse efter §§ 28 eller 29.«
36.
I
§ 31
indsættes efter »anlæg«: »med eventuel tilsluttet infrastruktur«.
37.
§ 32 a
affattes således:
Ȥ
32 a.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte
nærmere regler om,
5
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1) i hvilke tilfælde der skal indsendes en anmeldelse efter § 27, stk. 1, nr. 2, søges om
godkendelse efter § 28 a, tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og 31, forhåndstilsagn efter §
32, og i hvilke tilfælde der skal ske underretning efter §§ 28 b og 30,
2) indhold af anmeldelse efter § 27, stk. 1 og 2, ansøgning om godkendelse efter § 28 a,
tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og 31, forhåndstilsagn efter § 32 og underretning efter §
27, stk. 4, og §§ 28 b og 30,
3) frister for indsendelse af anmeldelse efter § 27, stk. 1 og 2, ansøgning om godkendelse
efter § 28 a, tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og 31, forhåndstilsagn efter § 32,
underretning efter § 27, stk. 4, og §§ 28 b og 30, og frister for tilsynsmyndighedens
bemærkninger efter § 27, stk. 3 og 4, og
4) indhold af rapporter efter § 28 a, stk. 3, og intervaller for fremsendelse af rapporterne til
tilsynsmyndigheden.«
38.
I
§ 32 c
indsættes som
stk. 5 og 6:
»Stk. 5.
I tilfælde af tilbagekaldelse af en godkendelse, tilladelse eller et forhåndstilsagn
efter stk. 1 eller 3, som er givet til en operatør, skal rettighedshaveren træffe tilstrækkelige
foranstaltninger til at sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser fortsat er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. I tilfælde af
tilbagekaldelse af en godkendelse, tilladelse eller et forhåndstilsagn efter stk. 1 eller 3, som
er givet til en ejer, skal operatøren, for hvem ejeren er entreprenør, træffe tilstrækkelige
foranstaltninger til at sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser fortsat er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, der er
nævnt i stk. 5.«
39.
I
kapiteloverskriften
til
kapitel 4
ændres »Konstruktion« til: »Design, konstruktion«.
:
40.
§ 33
affattes således:
Ȥ 33.
I forbindelse med etablering af et nyt fast anlæg med tilsluttet infrastruktur eller en ny
rørledning eller ved ændringer af et eksisterende fast eller et mobilt anlæg, tilsluttet
infrastruktur eller en rørledning skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at sikkerheds-
og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er forbundet med
anlæggets, den tilsluttede infrastrukturs eller rørledningens design, konstruktion, indretning
og udstyr, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt. Der skal ved design af et nyt fast anlæg med tilsluttet infrastruktur eller en ny
rørledning tages rimeligt hensyn til fremtidige behov for udvidelser af anlægget eller dets
tilsluttede infrastrukturs eller rørledningens kapacitet og funktion.«
41.
I
§ 34, stk. 2,
og
§ 37
indsættes efter »sundhedsniveauet«: »samt niveauet for forebyggelse
af større miljøhændelser«.
42.
I
§ 38, stk. 1,
indsættes efter »produktionsanlæg«: »med tilsluttet infrastruktur«.
6
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
43.
§ 38, stk. 2 og 3,
ophæves, og i stedet indsættes som
stk. 2-4:
»Stk. 2.
Anlæg med tilsluttet infrastruktur, der ikke er omfattet af stk. 1, skal med hensyn til
brand- og eksplosionsfare inddeles i områder efter faregraden.
Stk. 3.
Anlæg med tilsluttet infrastruktur skal indrettes og anvendes i overensstemmelse med
den foretagne områdeinddeling i stk. 1 eller 2.
Stk. 4.
I forbindelse med arbejde og ophold på anlæg skal de tilhørende
indkvarteringsforhold være tilpasset det antal personer, som forventes at opholde sig på
anlægget, og være indrettet således, at de ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og
restitution, med henblik på at de kan varetage deres arbejdsopgaver på en sådan måde, at de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt.«
44.
§§ 40-43
affattes således:
Ȥ 40.
Et anlæg med tilsluttet infrastruktur eller en rørledning skal være forsynet med
udstyr, som er nødvendigt for opfyldelse af formålet med anlægget og den tilsluttede
infrastruktur. Udstyret skal være placeret, indrettet og kunne anvendes således, at
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser efter identifikation
og vurdering er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.
Udstyret på anlæg skal konstrueres og anvendes i overensstemmelse med
områdeinddelingen, jf. § 38, stk. 1-3.
§ 41.
Løbende vedligeholdelse af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger skal ske
således, at anlægget, den tilsluttede infrastruktur, rørledningen og det nødvendige udstyr
hertil, jf. § 40, stk. 1, opfylder krav fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven.
§ 42.
Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning
og betydning for forebyggelse af større miljøhændelser, skal følges i forbindelse med
anlægs, tilsluttet infrastrukturs, rørledningers og øvrige brøndes konstruktion, indretning og
udstyr.
Stk. 2.
Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er
hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau eller et højere niveau
for forebyggelse af større miljøhændelser, eller som følge af den tekniske udvikling. Det
forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 43.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om design, konstruktion og
indretning af anlæg, tilsluttet infrastruktur, rørledninger, øvrige brønde samt udstyr i
forbindelse hermed, jf. §§ 38-42.«
7
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
45.
I
§ 43 a, stk. 1,
ændres »indretninger, produkter m.v.« til: »tilsluttet infrastruktur,
rørledninger, øvrige brønde samt udstyr i forbindelse hermed«.
46.
§ 44
affattes således:
Ȥ 44.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, tilsluttet
infrastruktur, rørledninger, øvrige brønde samt udstyr i forbindelse hermed, skal være
gældende, uanset om de foreligger på dansk.«
47.
I
§ 45, stk. 1,
ændres »§ 45 b« til: »§ 45 a«.
48.
I
§ 45 b, stk. 1,
ændres »henholdsvis operatøren og ejeren« til: »de relevante operatører og
ejere« og », for så vidt angår evakuering og redning af personer« ændres til: »omfattet af
denne lov og regler udstedt i medfør af loven«.
49.
I
§ 45 b
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden skal sikre, at der i løbet af indsatsen efter den eksterne
beredskabsplan indsamles de nødvendige oplysninger, så der efterfølgende kan foretages en
grundig undersøgelse af større ulykker m.v. af Havarikommissionen, jf. § 60.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
50.
I
§ 46, stk. 2,
ændres »forhold« til: »risici«.
51.
I
§ 50, stk. 2,
ændres »den kompetence« til: »de kompetencer«, og »sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt« til: »på en sådan måde, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt«.
52.
I
§ 52, stk. 1,
indsættes efter »betydning«: »og af betydning for forebyggelse af større
miljøhændelser«.
53.
I
§ 52, stk. 2,
indsættes efter »ulykker«: », oplysninger om anlæg m.v., ændring i
lovgivningen vedrørende forebyggelse af større ulykker, samt andre forhold af betydning for
risici for større ulykker«.
54.
I
§ 54, stk. 1,
ændres »sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning for« til: »betydning for
sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser i forbindelse med«.
55.
I
§ 54, stk. 2,
indsættes efter »sundhedsniveau«: »og et højere niveau for forebyggelse af
større miljøhændelser«.
56.
I
overskriften
efter § 55 indsættes efter »Demontering
af faste anlæg«: » m.v.«.
57.
I
§§ 56
og
57
indsættes efter »anlæg«: », tilsluttet infrastruktur«.
8
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
58.
I
§ 60, stk. 2,
indsættes efter »interesse«: »eller af interesse for forebyggelse af større
miljøhændelser«.
59.
I
§ 65
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal stille transport til rådighed for
tilsynsmyndigheden eller private, jf. § 61, stk. 4, til eller fra et anlæg eller fartøj, der er
forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter, inklusive overførsel af udstyr, inden for en
rimelig frist, samt kost og logi og andre fornødenheder ved besøg på anlæggene.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
60.
§ 65, stk. 2,
der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk.
3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om pligterne i stk. 1 og 2.«
61.
§ 70, stk. 1,affattes
således:
Ȥ 70.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år den rettighedshaver, operatør, ejer, entreprenør, arbejdsgiver,
virksomhedsleder og anlægschef, der ikke sikrer at
1) risici identificeres og vurderes efter § 5, stk. 1, § 8, stk. 3 og 5, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, 1.
pkt., § 33, § 34, stk. 1, eller §§ 35, 36 eller 53,
2) der føres tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 2, 2.
pkt., og stk. 3, 2. pkt., eller
3) der gives instruktion eller oplæring efter § 7, 1. pkt., § 9, 1. pkt., eller § 10, stk. 3, 2. pkt.«
62.
I
§ 70
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år den, der
1) undlader efter anmodning at give oplysninger efter § 62, stk. 1, eller
2) ikke yder fornøden bistand efter § 62, stk. 2.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
63.
I
§ 70, stk. 3, nr. 1,
der bliver stk. 4, nr. 1, indsættes efter »§ 18, stk. 1-6,«: »§ 18 a, stk. 2,«.
64.
§ 71, stk. 1,
affattes således:
9
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Ȥ 71.
Der kan pålægges den enkelte arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke
kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk. 3, hvis arbejdsgiveren
1) ikke sikrer, at risici identificeres og vurderes efter § 10, stk. 1, eller § 35,
2) ikke sikrer, at der føres tilsyn efter § 10, stk. 2,
3) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1, eller
4) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 6, eller § 64.«
65.
I
§ 73
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Ved pålæggelse af strafansvar efter stk. 1 i forbindelse med overtrædelse af § 18 a
anses skibsføreren og styrmanden altid for at være knyttet til rederen. Er der udstedt
overensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift til en anden
organisation eller person, anses skibsføreren og styrmanden tillige for at være knyttet til den,
som dokumentet er udstedt til. Er fartøjet omfattet af definitionen på et anlæg, jf. § 3, stk.1,
nr. 1, anses skibsføreren og styrmanden altid for at være tilknyttet dette anlægs ejer, jf. § 3,
stk.1, nr. 6.«
§2
I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, som ændret ved §
2 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 1400 af 27. december 2008 og § 6 i lov nr. 427 af 18.
maj 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4 g
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for anlæg omfattet af offshoresikkerhedsloven.«
§3
Loven træder i kraft 1. januar 2018.
10
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Lovforslagets formål og hovedindhold
1.2 Lovforslagets baggrund
1.2.1 Offshoresikkerhedsloven
1.2.1.1 Indførelse af regler om sikkerhedszoner
1.2.1.2 Øvrige ændringer
1.2.2 Kontinentalsokkelloven
1.3 Hovedlinjerne i lovforberedelsen
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1 Indførelse af bestemmelser om sikkerhedszoner
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Overvejelser og den foreslåede ændring
2.2 Anvendelsesområde
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Overvejelser og den foreslåede ændring
2.3 Definitioner
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Overvejelser og de foreslåede ændringer
2.4 Godkendelser, tilladelser m.v.
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Overvejelser og de foreslåede ændringer
2.5 Kontrol med sikkerheds- og sundhedsmæssige risici m.v. i forbindelse med tilbagekaldelse af
godkendelse, tilladelse og forhåndstilsagn
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Overvejelser og foreslåede ændringer
2.6 Indsamling af nødvendige oplysninger i forbindelse med Havarikommissionens undersøgelser
af større ulykker m.v.
2.6.1 Gældende ret
2.6.2 Overvejelser og den foreslåede ændring
2.7 Transport, kost og logi og andre fornødenheder i forbindelse med tilsynsbesøg
2.7.1 Gældende ret
2.7.2 Overvejelser og den foreslåede ændring
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
11
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1 Lovforslagets formål og hovedindhold
Med lov nr. 1499 af 23. december 2014 om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til
efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og
miljøskadeloven blev dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013
om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv
2004/35/EF (offshoresikkerhedsdirektivet) gennemført. Som følge heraf blev
offshoresikkerhedsloven og opgaver i tilknytning hertil pr. 1. januar 2015 overført fra energi-,
forsynings- og klimaministeren til beskæftigelsesministeren.
Det primære formål med lovforslaget er at fastsætte regler om sikkerhedszoner omkring offshore
olie- og gasanlæg og eventuel tilsluttet infrastruktur, herunder at bemyndige
beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler herom. I dag reguleres sikkerhedszoner med
hjemmel i lov om kontinentalsoklen (kontinentalsokkelloven), som hører til energi-, forsynings- og
klimaministerens ressort.
På denne måde implementeres bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU
af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af
direktiv 2004/35/EF (offshoresikkerhedsdirektivet) om sikkerhedszoner i offshoresikkerhedsloven,
og samtidig ophæves hjemlen i kontinentalsokkelloven.
Herudover har der ved administrationen af offshoresikkerhedsloven og regler efter loven vist sig et
behov for at tydeliggøre og præcisere nogle af lovens bestemmelser siden den omfattende ændring
af loven i 2014, der implementerede offshoresikkerhedsdirektivet. Det gælder bl.a. lovens
anvendelsesområde og definitioner, sprogligt konsistente tilretninger og enkelte
direktivbestemmelser, som mere udtrykkeligt gengives i enkelte bestemmelser. Det er ved disse
ændringer ikke hensigten at pålægge virksomhederne nye materielle krav.
1.2 Lovforslagets baggrund
1.2.1 Offshoresikkerhedsloven
1.2.1.1 Indførelse af regler om sikkerhedszoner
Kravet om sikkerhedszoner har til formål at reducere risici for kollision mellem fartøjer og anlæg,
der anvendes til offshore olie- og gasaktiviteter, og at eventuelle fangstredskaber ikke kommer i
kontakt med undersøiske indretninger. Kravet har derved et sikkerhedsmæssigt sigte.
12
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Offshoresikkerhedsdirektivets artikel 6, stk. 7, indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne
sikrer, at der etableres en sikkerhedszone omkring et anlæg, og at fartøjer forbydes indsejling eller
ophold, med nærmere angivne undtagelser, i denne sikkerhedszone.
Der findes i dag regler om sikkerhedszoner i bekendtgørelse nr. 657 af 30. december 1985 om
sikkerhedszoner og zoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare, som bl.a. er udstedt med
hjemmel i kontinentalsokkelloven. I denne bekendtgørelse anses undersøiske brønde for anlæg.
Dette er ikke tilfældet i offshoresikkerhedsloven, hvor undersøiske brønde anses for tilsluttet
infrastruktur.
Administrationen af kontinentalsokkelloven og de i medfør heraf udstedte sikkerhedszoneregler
forblev imidlertid hos energi-, forsynings- og klimaministeren i forbindelse med overførslen af
ressortansvaret for offshoresikkerhedsloven og opgaver i tilknytning hertil til
beskæftigelsesministeren pr. 1. januar 2015.
Da disse regler har et sikkerhedsmæssigt formål, findes det hensigtsmæssigt at implementere
offshoresikkerhedsdirektivets bestemmelser herom i offshoresikkerhedsloven, som i øvrigt
regulerer sikkerhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Derfor foreslås det at
overflytte reglerne om sikkerhedszoner i samme omfang som de gældende regler efter
kontinentalsokkelloven til samme lovgivning og samme myndighed som resten af
offshoresikkerhedsområdet.
1.2.1.2 Øvrige ændringer
De omfattende ændringer af offshoresikkerhedsloven i forbindelse med implementeringen af
offshoresikkerhedsdirektivet trådte i kraft den 19. juli 2015 med en række overgangsbestemmelser,
hvorefter visse bestemmelser først fandt anvendelse fra den 19. juli 2016 og andre bestemmelser
først finder anvendelse fra den 19. juli 2018.
Loven har generelt gennemført offshoresikkerhedsdirektivet tekstnært. Der har dog efterfølgende i
administrationen af loven vist sig behov for at præcisere reglerne på nogle områder, for at sikre en
fuldt dækkende implementering af direktivets tekst og dets formål.
Samtidig er der fundet behov for at revidere nogle af lovbestemmelserne for at sikre, at de også vil
kunne omfatte nye typer anlæg, fartøjer og andre indretninger til olie- og gasaktiviteter.
1.2.2 Kontinentalsokkelloven
I forbindelse med forslaget om at flytte reglerne om sikkerhedszoner i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter fra kontinentalsokkelloven til offshoresikkerhedsloven er det samtidig
nødvendigt at fjerne den tilsvarende hjemmel til at fastsætte sådanne regler fra
kontinentalsokkelloven. Det foreslås at ske ved en ændring af kontinentalsokkellovens § 4 g,
således at der tilføjes en bestemmelse om, at hjemlen heri til at fastsætte regler om sikkerhedszoner
ikke gælder for sikkerhedszoner i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
1.3 Hovedlinjerne i lovforberedelsen
13
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsmarkedets parter på offshore olie- og gasområdet, som i medfør af offshoresikkerhedsloven
er repræsenteret i Offshoresikkerhedsrådet, har været inddraget i forbindelse med udformningen af
§ 1 i lovforslaget om ændring af offshoresikkerhedsloven og er orienteret om planerne om at ændre
kontinentalsokkelloven. Forslag til ændringerne af offshoresikkerhedsloven er tiltrådt af
Offshoresikkerhedsrådet den 29. september 2016.
Det er aftalt mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og beskæftigelsesministeren at foreslå
at flytte administrationen af regler om sikkerhedszoner i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter fra energi-, forsynings- og klimaministeren til beskæftigelsesministeren gennem en
overførsel af implementeringen af offshoresikkerhedsdirektivets bestemmelser herom fra
kontinentalsokkelloven og regler i medfør heraf til offshoresikkerhedsloven.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1 Indførelse af bestemmelser om sikkerhedszoner
2.1.1 Gældende ret
I kontinentalsokkellovens § 4 g er der hjemmel til at fastsætte regler om oprettelse af
sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse af naturforekomster
på kontinentalsoklen. Disse anlæg omfatter også undersøiske indretninger. Kontinentalsokkelloven
omtaler ikke tilsluttet infrastruktur (brønde m.v. der er tilsluttet anlægget), så udgangspunktet er, at
tilsluttet infrastruktur i kontinentalsokkellovens forstand anses for en del af anlægget.
Sikkerhedszonerne kan højst have en udstrækning på 500 meter omkring de pågældende anlæg målt
fra ethvert punkt på disses ydre kant. Endvidere er der hjemmel til at fastsætte regler om sejlads i
sikkerhedszonerne og herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.
Denne hjemmel er udnyttet i bekendtgørelse nr. 657 af 30. december 1985 om sikkerhedszoner og
zoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare, som også har hjemmel i lov om skibsfartens
betryggelse.
Endvidere er begrebet ”sikkerhedszone” defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 26, som
værende et område inden for en afstand af 500 m fra enhver del af anlægget.
2.1.2 Overvejelser og den foreslåede ændring
Reglerne om sikkerhedszoner i kontinentalsokkelloven har et sikkerhedsmæssigt formål og bør
derfor varetages af Arbejdstilsynet sammen med de øvrige krav til sikkerhed i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter. Disse regler forblev i kontinentalsokkelloven i forbindelse med
ændringerne af offshoresikkerhedsloven der blev gennemført i 2014 for at implementere
offshoresikkerhedsdirektivet. Direktivets bestemmelser om sikkerhedszoner er således i dag
implementeret i regler efter kontinentalsokkelloven. I stedet bør direktivets bestemmelser om
14
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
sikkerhedszoner implementeres i offshoresikkerhedslovgivningen, som i øvrigt regulerer sikkerhed i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, og det foreslås, at det sker i selve loven. I den
forbindelse bør hjemlen i kontinentalsokkelloven til, at sikkerhedszoner også kan oprettes omkring
undersøiske indretninger indføres i offshoresikkerhedsloven. Ved overflytningen foreslås samtidig
en overflytning af administrationen af reglerne om sikkerhedszoner til samme myndighed som
resten af offshoresikkerhedsloven.
Det foreslås at implementere bestemmelserne i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 6, stk. 7, i
offshoresikkerhedsloven som en ny § 18 a, på den måde, at der omkring et anlæg og tilsluttet
infrastruktur i et nærliggende område uden for sikkerhedszonen automatisk oprettes en
sikkerhedszone. Endvidere forbydes fartøjer at sejle ind i disse sikkerhedszoner med nærmere
angivne undtagelser. Pligten til at sikre, at fartøjet ikke sejler ind i sikkerhedszonen, påhviler den,
der navigerer fartøjet, hvilket som udgangspunkt er skibsføreren eller styrmanden. Hvis
skibsføreren ikke selv navigerer fartøjet, skal denne sikre, at den, der navigerer fartøjet, kan opfylde
sin pligt. Rederen samt den, der er ansvarlig for fartøjets sikkerhedsledelse efter de maritime regler
herom, hvis denne ikke er rederen, skal altid sikre, at pligten kan opfyldes, uanset hvem der
navigerer fartøjet.
Det foreslås endvidere at tilføje en bemyndigelse, således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om undtagelserne for forbuddet.
Endvidere foreslås det at tilføje en straffebestemmelse for overtrædelse af pligterne i
offshoresikkerhedslovens § 18 a, stk. 2, i form af en tilføjelse i offshoresikkerhedslovens § 70, stk.
3, nr. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 63, således, at skibsføreren, styrmanden eller rederen
kan straffes med bøde eller fængsel i op til et år. Skærpelsen i offshoresikkerhedslovens § 70, stk. 4,
til dobbelt straf vil gennem forslaget også omfatte skibsføreren og rederen.
Endelig foreslås det, at der tilføjes en bestemmelse i offshoresikkerhedslovens § 73, der vedrører
juridiske personers (selskabers) strafansvar, om, at et fartøjs fører og styrmand altid anses for at
være knyttet til rederen samt til den, som er ansvarlig for fartøjets sikkerhedsledelse, hvis denne
ikke er rederen. Dette foreslås, fordi det er en forudsætning for, at den juridiske person kan drages
til ansvar, at overtrædelsen kan tilregnes en fysisk person.
2.2 Anvendelsesområde
2.2.1 Gældende ret
Offshoresikkerhedslovens § 2, stk. 1, fastslår, at loven finder anvendelse på offshore olie- og
gasaktiviteter. Disse aktiviteter omfatter de egentlige aktiviteter (hovedaktiviteter) knyttet til
efterforskning og produktion, herunder alle brøndaktiviteter, samt rørbunden transport af olie, gas
og andre stoffer og materialer, se i øvrigt afsnit 2.3.1.
Andre aktiviteter i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, som f.eks. indkvartering af
personer, der arbejder på et anlæg, er imidlertid også omfattet af offshoresikkerhedsloven. Det
15
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
skyldes bl.a., at offshoresikkerhedsloven også indeholder regler, der implementerer Rådets direktiv
89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet) og direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992
om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den
boringsrelaterede udvindingsindustri (borehulsdirektivet).
Offshoresikkerhedslovens definition af
”offshore olie- og gasaktiviteter” er nævnt i lovens § 3, stk.
1, nr. 16, og omfatter ”alle
aktiviteter i forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller
rørledninger, herunder design, planlægning, bygning, installation offshore, drift, ændringer og
demontering heraf, i forbindelse med efterforskning, produktion og rørbunden transport af olie og
gas og andre stoffer og materialer mellem anlæg offshore og anlæg på land eller mellem flere anlæg
offshore.”. Samtidig fremgår det af definitionen af anlæg
i § 3, stk. 1, nr. 1, at en fast eller mobil
indretning, som bruges til offshore olie- og gasaktiviteter eller i forbindelse med sådanne aktiviteter,
vil være at anse for et anlæg.
2.2.2 Overvejelser og den foreslåede ændring
Der tages ved den nuværende sproglige udformning af lovens anvendelsesområde ikke
tilstrækkeligt højde for, at også tilknyttede aktiviteter som f.eks. indkvartering af personer, der
arbejder på et anlæg, men som indkvarteres på et andet anlæg eller fartøj, er omfattet af loven. Der
er derfor fundet behov for at præcisere dette, så det sikres, at borehulsdirektivet såvel som
offshoresikkerhedsdirektivet er implementeret klart og nøjagtigt. Det foreslås derfor, at definitionen
af offshore olie- og gasaktiviteter tydeliggøres således, at det fremgår, at der ved offshore olie- og
gasaktiviteter forstås alle aktiviteter i forbindelse med efterforskning, produktion og rørbunden
transport
af olie, gas og stoffer og materialer. Ved ”alle aktiviteter” forstås såvel hovedaktiviteter
som hjælpeaktiviteter, jf. i øvrigt afsnit 2.3.1. og 2.3.2. nedenfor vedrørende § 3, stk. 1, nr. 16.
2.3 Definitioner
2.3.1 Gældende ret
I offshoresikkerhedslovens
§ 3, stk. 1, nr. 1, er defineret, hvad der forstås ved et ”anlæg”.
Definitionen svarer til offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19, og vedrører enhver fast eller
mobil indretning, der bruges til offshore olie- og gasaktiviteter. En sådan indretning kan f.eks. være
i form af en fast eller mobil platform eller et fartøj. Ved et fartøj forstås i denne sammenhæng en
indretning, som flyder. Direktivet regulerer alene aktiviteter, der indebærer risici for større ulykker,
samt aktiviteter i forbindelse hermed, uanset de anvendte indretningers ydre fremtræden. Ud over
sådanne aktiviteter omfatter offshoresikkerhedsloven imidlertid også aktiviteter, der kan indebære
andre risici, f.eks. af arbejdsmiljømæssig art med krav til arbejdsstedets indretning. Eksempelvis er
den del af et indkvarteringsfartøj (”hoteldelen”), der anvendes til indkvartering af personer, der
arbejder på et tilknyttet anlæg, omfattet af reguleringen i offshoresikkerhedsloven, idet
indkvarteringen udgør en del af arbejdsstedet efter borehulsdirektivet.
16
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Et fast anlæg under opførelse anses også for at være omfattet af definitionen på et anlæg. Det
betyder i praksis, at anlægget er etableret, når fundamentet er sat.
Undersøiske brønde med tilhørende strukturer er ikke omfattet af definitionen på anlæg. Af
forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 49 af 30. oktober 2014, bemærkningerne til § 1, nr.
4 (Til § 3, stk. 1, nr. 1) fremgår, at fartøjer, der udfører brøndaktiviteter på en undersøisk brønd,
anses for et anlæg. Idet fartøjer, der udfører brøndaktiviteter i tilknytning til et anlæg, ikke i sig selv
anses for at være et anlæg, kan der modsætningsvis sluttes, at undersøiske brønde ikke er omfattet
af definitionen på anlæg. Undersøiske brønde anses for tilsluttet infrastruktur, hvis de ligger inden
for sikkerhedszonen omkring det anlæg, de er tilknyttet, jf. definitionen på tilsluttet infrastruktur i
offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 29, Ligger de uden for sikkerhedszonen, hvilket de
eksisterende undersøiske brøndstrukturer
”Regnar”, ”Stine
segment 1” og
”Stine
segment 2” gør, er
de alene omfattet af de af lovens bestemmelser om offshore olie- og gasaktiviteter, der ikke
specifikt vedrører anlæg eller tilsluttet infrastruktur.
Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 49 af 30. oktober 2014, bemærkningerne til § 1,
nr. 4 (til § 3), fremgår det, at fartøjer som altovervejende hovedregel ikke anses som anlæg i
offshoresikkerhedslovens forstand, idet de er underlagt anden tilfredsstillende sikkerhedsmæssig
regulering gennem søsikkerhedslovgivningen. Dog er der undtagelsesvis en række fartøjer, der
anses for anlæg:
Boreskibe, flydende produktions-, lager- og
afskibningsenheder (FPSO’er) og flydende
lager-
og afskibningsenheder (FSO’er), der opererer uden for sikkerhedszonen.
Fartøjer, hvor den aktivitet, der udføres fra fartøjet, indebærer risici for større ulykker og
fartøjerne samtidig udfører aktiviteterne uden tilknytning til andre indretninger, som anses
for anlæg efter definitionen.
For nærmere uddybning af gældende ret for så vidt angår anlæg henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2.
I offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 5, er defineret,
hvad der forstås ved ”efterforskning”.
Definitionen svarer til offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 15. Heraf fremgår ud fra ordlyden,
at efterforskning kun omfatter boring af brønde forud for produktion. Derimod er f.eks.
efterforskningsbrønde, der efterlades, ikke nævnt, og der kan derfor opstå tvivl om, hvorvidt disse
brønde og efterfølgende aktiviteter i de af brøndene, der kun er midlertidigt lukket (suspenderet)
med henblik på en senere permanent lukning, er omfattet.
I offshoresikkerhedslovens
§ 3, stk. 1, nr. 16, er defineret, hvad der forstås ved ”offshore olie-
og
gasaktiviteter”. Definitionen svarer til artikel 2, nr. 3, i offshoresikkerhedsdirektivet
med tilføjelse
af, at aktiviteter i forbindelse med rørledninger også er omfattet.
”Offshore olie- og gasaktiviteter”
omfatter de egentlige aktiviteter (hovedaktiviteter) ved efterforskning og produktion, herunder alle
brøndaktiviteter, samt rørbunden transport af olie, gas eller andre stoffer og materialer. Dertil
kommer hjælpeaktiviteter, jf. definitionen af anlæg i § 3, stk. 1, nr. 1, som således ikke er omfattet
17
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
af den rent sproglige formulering af definitionen af offshore olie- og gasaktiviteter, men er omfattet
af loven.
I offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 25, er defineret,
hvad der forstås ved ”sikkerheds-
og
miljøkritiske elementer”. Definitionen svarer til offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 33, idet
der i en sproglig forstand dog er forskel på den måde offshoresikkerhedsloven anser elementer for
at være ”anlægsdele, udstyr eller komponenter, herunder computerprogrammer”, sammenlignet med
offshoresikkerhedsdirektivet, der anser elementer for at være ”dele af et anlæg, herunder
computerprogrammer”. Det er ikke nærmere angivet
i offshoresikkerhedsloven, hvad der forstås
ved komponenter, som ikke er anlægsdele eller udstyr. Begrebet er videreført fra definitionen af
”sikkerhedskritiske elementer” i § 2, nr. 12, i den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 729 af 3.
juli 2009 om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v. Den nugældende definition af
sikkerheds- og miljøkritiske elementer tolkes som omfattende alle elementer
–
i den almindelige
opfattelse af ordet
–
i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, hvis formål det er at
forebygge større ulykker eller begrænse følgerne af en sådan, og som, hvis de svigter, kan forårsage
eller bidrage væsentligt til en større ulykke.
I offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 26, er defineret, hvad der forstås ved ”sikkerhedszone”.
Definitionen svarer til offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 26, der svarer til § 3 i
bekendtgørelse nr. 657 af 30. december 1985 om sikkerhedszoner og zoner til overholdelse af orden
og forebyggelse af fare. I disse bestemmelser fastslås, at en sikkerhedszone er et område inden for
en afstand af 500 meter fra enhver del af et anlæg. Dette gælder også for anlæg under opførelse,
som f.eks. ”Hejre”, hvor der p.t. alene er opført et fundament og en række brønde.
Der er forskel mellem offshoresikkerhedslovens definition af sikkerhedszoner og definitionen i
bekendtgørelse nr. 657 af 30. december 1985 om sikkerhedszoner og zoner til overholdelse af orden
og forebyggelse af fare. Undersøiske brønde med tilhørende strukturer er ikke omfattet af
offshoresikkerhedslovens definition
af ’anlæg’, jf. bemærkningerne om definitionen af ”anlæg”
ovenfor, mens de er omfattet af bekendtgørelsens anlægsbegreb. Det fremgår indirekte af
bekendtgørelsens § 2:
”Et
anlæg, der ikke er umiddelbart synligt på havoverfladen, skal afmærkes
med bøje
eller anden let synlig afmærkning, godkendt af farvandsdirektoratet”.
I dag er der, i
medfør af bekendtgørelsen, etableret sikkerhedszoner omkring
”Stine
segment
1” og ”Stine
segment
2”, der
begge er tilsluttet Siri-platformen,
og ”Regnar”, der er tilsluttet
platformen Dan F, for at
undgå beskadigelse af disse brønde fra fiskegrej m.v.
I offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 29,
er defineret, hvad der forstås ved ”tilsluttet
infrastruktur”.
Definitionen svarer til offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 21, i det omfang
tilslutningen er inden for sikkerhedszonen. Direktivets mulighed for, at tilslutningen også kan være
uden
for sikkerhedszonen, i en ”nærliggende zone på længere afstand fra anlægget efter
medlemsstatens skøn” er ikke medtaget i loven.
Med den gældende definition af tilsluttet
infrastruktur vil brønde, udstyr m.v., der er tilsluttet et anlæg uden for sikkerhedszonen, ikke være
omfattet af definitionen. Et eksempel herpå er de undersøiske produktionsbrønde,
”Stine
segment 1”
og
”Stine
segment 2”, der er tilsluttet Siri-platformen med rørledning og kabel. Et andet eksempel
18
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
er en flydende lagrings- og afskibningsenhed (FSO), der befinder sig uden for sikkerhedszonen.
Førstnævnte er ikke omfattet af definitionen på anlæg, jf. bemærkningerne til definitionen af anlæg
ovenfor.
For så vidt angår
FSO’er,
fremgår det af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 49 af 30.
oktober 2014, bemærkningerne til § 1, nr. 4 (Til § 3, stk. 1, nr. 1),
at FSO’er anses for tilsluttet
infrastruktur, der som anført afgrænses til at være inden for
sikkerhedszonen. FSO’er, der ligger
uden for sikkerhedszonen, vil således enten skulle betragtes som anlæg eller vil alene være omfattet
af den del af offshoresikkerhedsloven, der ikke specifikt er knyttet til anlæg eller tilsluttet
infrastruktur.
Da FSO’er i praksis er tilknyttet et anlæg via rørledning eller tilsvarende, vil det
vanskeligt kunne opfattes som værende et selvstændigt anlæg..
Disse indretninger må i henhold til offshoresikkerhedsdirektivet anses for tilsluttet infrastruktur,
idet deres placering, i henhold til direktivet, ikke er begrænset til at være inden for sikkerhedszonen,
men kan være placeret i en nærliggende zone uden for sikkerhedszonen, jf. artikel 2, nr. 21. Der er
således foretaget en snævrere implementering i offshoresikkerhedsloven for disse indretninger end
offshoresikkerhedsdirektivet giver mulighed for. At foretage en sådan snævrere implementering er
helt i overensstemmelse med direktivet, da det ifølge artikel 2, nr. 21, er op til medlemsstaterne selv
at bestemme, om man vil benyttet sig af mulighederne for at medtage en nærliggende zone uden for
sikkerhedszonen.
Offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 3, fastslår, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for,
hvad der forstås ved alvorlig personskade, altså en uddybning af definitionen af en større ulykke, jf.
offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 28. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr.
1196 af 9. oktober 2015 om registrering og anmeldelse af ulykker m.v. i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter m.v.
Offshoresikkerhedsloven indeholder ikke hjemmel til fastsættelse af regler om uddybning af de
øvrige definitioner.
2.3.2 Overvejelser og de foreslåede ændringer
Implementeringen af offshoresikkerhedsdirektivet i offshoresikkerhedsloven i 2014 skete meget
tekstnært. Dette gjorde sig ikke mindst gældende for definitionerne i lovens § 3, herunder særligt de
i loven indholdsmæssigt centrale definitioner af anlæg, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr.
1, efterforskning, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 5, og offshore olie- og gasaktiviteter,
jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16. Offshoresikkerhedsdirektivet har efter sin ordlyd et
forholdsvist bredt anvendelsesområde og rummer ligeledes en meget bredt formuleret beskrivelse af
f.eks. anlæg. Siden 2014 har denne tilgang dog betydet, at der er opstået behov for afklaring og
tydeliggørelse i forhold til offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde, som også gennemfører
Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet), såvel som en række
særdirektiver udstedt under rammedirektivet, deriblandt Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november
19
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den
boringsrelaterede udvindingsindustri (borehulsdirektivet).
Blandt overvejelserne i forbindelse med de foreslåede ændringer er, at lovteksten som
udgangspunkt bør udformes på en klar og udtømmende måde samtidig med, at der indbygges en
smidighed i reguleringen, der tager højde for branchens behov og kan rumme nye former for anlæg
og indretninger.
Ved de forslåede ændringer i § 3, stk. 1, præciserer bestemmelserne således, at de fortolkninger af
de gældende bestemmelser, der er nævnt i afsnit 2.2.1, i fornødent omfang indskrives i selve
lovteksten. Der henvises derfor til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
2.4 Godkendelser, tilladelser m.v.
2.4.1 Gældende ret
Offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 1, indeholder krav om, at henholdsvis operatøren og ejeren skal
indsende en anmeldelse af planlagt design til tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering af
nyt produktionsanlæg og nyt fast ikkeproduktionsanlæg med tilsluttet infrastruktur, større
ombygninger af eksisterende produktionsanlæg og fast ikkeproduktionsanlæg med tilsluttet
infrastruktur eller etablering af ny rørledning. Offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 2, indeholder
krav om at operatøren i forbindelse med planlagt flytning af et eksisterende produktionsanlæg til en
ny position skal indsende en flytningsanmeldelse til tilsynsmyndigheden. Offshoresikkerhedslovens
§ 27, stk. 3, indeholder krav om, at anmeldelsen efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 1, nr. 1-3,
skal indsendes så tidligt som muligt i projekteringsfasen til tilsynsmyndigheden med henblik på
tilsynsmyndighedens eventuelle bemærkninger, som forventes at indgå i det endelige design og i
den sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der skal udarbejdes i forbindelse med ansøgning om
driftstilladelse efter § 28. Bestemmelsen gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 11, stk.
3. Det fremgår ikke af stk. 3, hvad der menes med ”projekteringsfasen”. Formuleringen tolkes som
værende så tidligt som muligt i
designfasen,
idet offshoresikkerhedsdirektivet betragter alle faser
forud for idriftsættelse som designfasen.
I offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 4 fastslås det, at tilsynsmyndigheden hurtigst muligt skal
underrettes om eventuelle ændringer i designet som følge af tilsynsmyndighedens bemærkninger
efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 3.
Offshoresikkerhedslovens § 32 a hjemler fastsættelse af nærmere regler vedrørende anmeldelse af
design og flytning af eksisterende produktionsanlæg efter § 27, godkendelse af brøndaktiviteter
efter § 28 a, tilladelse til henholdsvis idriftsættelse, ændring af anlæg m.v., kombineret drift og
demontering af faste anlæg efter §§ 28, 29, 29 a og 31 samt forhåndstilsagn om tilladelse til
udførelse af offshore olie- og gasaktiviteter for mobile anlæg efter § 32.
2.4.2 Overvejelser og de foreslåede ændringer
20
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 3, vedrører alene frist for designanmeldelsen efter § 27, stk. 1,
mens en tilsvarende frist for flytningsanmeldelse efter § 27, stk. 2, ikke er fastsat. Derved er
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 11, stk. 5, der tilsiger fastsættelse af en sådan frist, ikke klart
implementeret. Dette foreslås gjort i stk. 3, jf. lovforslagets specielle bemærkninger hertil.
Af offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 4, fremgår, at det alene er ændringer som følge af
tilsynsmyndighedens eventuelle bemærkninger, der danner baggrund for underretningskravet.
Således er ikke medtaget den mulighed, at henholdsvis operatøren og ejeren foretager ændringer af
egen drift efter indgivelse af designanmeldelse. Offshoresikkerhedsdirektivets artikel 11, stk. 6,
omtaler generelt en væsentlig ændring af betydning for design- eller flytningsanmeldelsen uden
angivelse af årsagen til ændringen. Denne del fremgår ikke af offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 4.
Det foreslås på denne baggrund, at § 27, stk. 4 affattes således, at det af bestemmelsen fremgår, at
tilsynsmyndigheden hurtigst muligt skal underrettes om en væsentlig ændring, der får virkning for
design- eller flytningsanmeldelsen efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 1 og 2.
For så vidt angår de foreslåede ændringer af offshoresikkerhedslovens § 32 a henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 37.
2.5 Kontrol med sikkerheds- og sundhedsmæssige risici m.v. i forbindelse med tilbagekaldelse af
godkendelse, tilladelse og forhåndstilsagn
2.5.1. Gældende ret
Offshoresikkerhedslovens § 32 c, stk. 1, fastslår, at tilsynsmyndigheden
kan
tilbagekalde en
godkendelse eller tilladelse efter offshoresikkerhedslovens §§ 28-29 a og 31 og et forhåndstilsagn
efter offshoresikkerhedslovens § 32 på nærmere angivne betingelser.
Offshoresikkerhedslovens § 32 c, stk. 3, fastslår, at tilsynsmyndigheden
skal
tilbagekalde en
godkendelse eller tilladelse efter §§ 28-29 a og 31 og et forhåndstilsagn efter § 32, såfremt
henholdsvis operatøren og ejeren vurderes ikke at have kapacitet til at opfylde relevante krav i
henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
2.5.2. Overvejelser og foreslåede ændringer
Offshoresikkerhedsdirektivets artikel 18, litra d, indeholder krav om, at den kompetente myndighed
skal træffe tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre aktiviteternes vedvarende sikkerhed, såfremt
den kompetente myndighed beslutter, at operatøren ikke længere har kapacitet til at opfylde de
relevante krav i henhold til offshoresikkerhedsdirektivet. Denne bestemmelse er implementeret
gennem kravet i offshoresikkerhedslovens § 5, stk. 1, hvoraf det fremgår, at rettighedshaveren skal
sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter er
identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Det foreslås, at
direktivets artikel 18, litra d, implementeres mere direkte ved en ny bestemmelse i § 32 c, hvor
rettighedshaveren forpligtes til at kontrollere de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici m.v., hvis
operatøren får frataget sin tilladelse, og operatøren forpligtes på samme måde, hvis det er en ejer,
21
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
som får frataget sin tilladelse. Endvidere foreslås det, at der gives ministeren en bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler herom.
2.6 Indsamling af nødvendige oplysninger i forbindelse med Havarikommissionens undersøgelser af
større ulykker m.v.
2.6.1 Gældende ret
Efter offshoresikkerhedslovens § 60, stk. 1, nedsætter beskæftigelsesministeren en
havarikommission, der skal undersøge større ulykker. Efter stk. 2 kan beskæftigelsesministeren i
andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte pålægge Havarikommissionen at foretage undersøgelser af
hændelser, som må antages at have sikkerheds- eller sundhedsmæssig interesse i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter. Med hjemmel i bestemmelsen fastlægges det i dag i bekendtgørelse
nr. 1194 af 9. oktober 2015 om Havarikommissionen for større ulykker i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter m.v., at Havarikommissionen
–
udover at undersøge større ulykker
–
endvidere kan undersøge enhver anden hændelse, der medfører dødsfald for en til fire personer, der
befinder sig på offshoreanlægget, hvor kilden til faren opstår, eller som udfører en olie- og
gasaktivitet i forbindelse med anlægget eller tilsluttet infrastruktur. Havarikommissionens
undersøgelser har til formål at klarlægge hændelsens opståen, udvikling, omfang og
skadevirkninger, herunder såvel tekniske som organisatoriske forhold, som kan have betydning for
hændelsen.
Forpligtelsen til at anmelde større ulykker m.v. til Havarikommissionen påhviler henholdsvis
operatøren og ejeren. Dette fastlægges i § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1196 af 9. oktober 2015
om registrering og anmeldelse af ulykker m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
m.v., der gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 30, stk. 1. Anmeldelsen skal ledsages af
en redegørelse, der beskriver ulykken og dens forløb og de umiddelbare årsager til denne, jf. stk. 2 i
bekendtgørelsen. Denne redegørelse udgør en del af det oplysningsgrundlag, der ligger til grund for
Havarikommissionens senere undersøgelse. Det fremgår endvidere af offshoresikkerhedslovens §
62, stk. 1, at enhver, der er pålagt pligter efter loven, efter anmodning skal give
tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommissionen alle oplysninger, der er
nødvendige for udøvelsen af deres virksomhed. Efter offshoresikkerhedslovens § 62, stk. 2 påhviler
det desuden enhver, der er pålagt pligter efter loven, at yde tilsynsmyndigheden,
Beredskabskomiteen og Havarikommissionen al fornøden bistand ved deres undersøgelser.
2.6.2 Overvejelser og den foreslåede ændring
Efter offshoresikkerhedsdirektivets artikel 30, stk. 3, skal medlemsstaterne i løbet af
beredskabsindsatsen indsamle nødvendige oplysninger for at kunne foretage en grundig
undersøgelse af et større uheld, der finder sted under deres jurisdiktion. Dette direktivkrav fremgår
ikke tilstrækkeligt tydeligt i offshoresikkerhedsloven. For at gennemføre direktivets krav foreslås et
nyt § 45 b, stk. 2, der indeholder krav om, at tilsynsmyndigheden skal sikre, at der i løbet af
indsatsen efter den eksterne beredskabsplan indsamles de nødvendige oplysninger, så der
22
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
efterfølgende kan foretages en grundig undersøgelse af større ulykker m.v. af Havarikommissionen
efter § 60.
2.7 Transport, kost og logi og andre fornødenheder i forbindelse med tilsynsbesøg
2.7.1 Gældende ret
Efter offshoresikkerhedslovens § 65, stk. 1, betaler rettighedshaveren, operatøren, ejeren og andre
virksomheder myndighedernes udgifter ved myndighedernes opgaver efter
offshoresikkerhedsloven. Stk. 2 omhandler bemyndigelse til at fastsætte af regler om betaling af
myndighedernes udgifter i henhold til stk. 1.
Med hjemmel i bl.a. denne bestemmelse er der udstedt bekendtgørelse nr. 1032 af 23. august 2007
om refusion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med kulbrinteaktiviteter
m.v. med senere ændringer. Efter bekendtgørelsens § 1 refunderes myndighedernes udgifter til
sagsbehandling, herunder tilsyn, i forbindelse med kulbrinteaktiviteter m.v. efter
offshoresikkerhedsloven af de betalingspligtige, det vil sige rettighedshavere, operatører, ejere og
andre virksomheder. Det er som udgangspunkt den virksomhed, der foranlediger udgifterne ved
f.eks. en ansøgning om tilladelse eller godkendelse eller er genstand for tilsyn, der skal betale
udgifterne.
2.7.2 Overvejelser og den foreslåede ændring
Offshoresikkerhedsdirektivets artikel 21, stk. 2, indeholder krav om, at operatører og ejere stiller
transport til rådighed for den kompetente myndighed eller enhver person, der handler under ledelse
af den kompetente myndighed, til eller fra et anlæg eller fartøj, der er forbundet med olie- og
gasaktiviteter, inklusive overførsel af udstyr, inden for en rimelig frist, samt kost og logi og andre
fornødenheder ved besøg på anlæggene med henblik på at lette den kompetente myndigheds tilsyn,
herunder inspektioner, undersøgelser og håndhævelse af overholdelsen af
offshoresikkerhedsdirektivet. Direktivets artikel 21, stk. 2, er i praksis implementeret i § 65, stk. 1,
idet operatører og ejere altid stiller transport, kost og logi til rådighed i forbindelse med
tilsynsmyndighedens tilsyn på anlæggene. Det foreslås, for at implementere direktivets artikel 21,
stk. 2, mere tekstnært, at indsætte et nyt stk. 2 i offshoresikkerhedslovens § 65
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at Arbejdstilsynet, der efter forslaget nu skal administrere bestemmelserne om forbud
mod, at fartøjer sejler ind i sikkerhedszonen, kan varetage dette inden for de eksisterende
økonomiske rammer.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne og kommunerne,
da de ikke varetager opgaver i henhold til offshoresikkerhedsloven og heller ikke berøres af
lovforslaget.
23
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0024.png
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Som det fremgår ovenfor, er det primære formål med lovforslaget at overføre reglerne om
sikkerhedszoner omkring anlæg til offshore olie- og gasaktiviteter fra kontinentalsokkelloven til
offshoresikkerhedsloven. Der er alene tale om at overføre allerede gældende regler til anden
lovgivning.
Samtidig er der fundet behov for en lovteknisk præcisering af nogle af lovens definitioner, så f.eks.
indkvarteringsfaciliteter og bestemte fartøjstyper foreslås indføjet i lovteksten. De gældende regler
fortolkes allerede i overensstemmelse hermed, så virksomhederne vil heller ikke her opleve nye og
ændrede krav.
Der er også enkelte nye bestemmelser, som har til formål sikre en klarere implementering af
offshoresikkerhedsdirektivet. Det gælder krav til rettighedshaveren eller operatøren om at sikre, at
risici fortsat er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, selv om en godkendelse er
tilbagekaldt eller lignende. Endvidere er der krav om, at operatører og ejere stiller transport til
rådighed for tilsyn m.v. I begge tilfælde findes der allerede i offshoresikkerhedslovens § 5, § 60 og
§ 65 regler, der fortolkes i overensstemmelse hermed, og lovforslaget vil derfor ikke få nye
konsekvenser for virksomhederne.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget præciserer offshoresikkerhedslovens krav om at forebygge større miljøhændelser i
forbindelse med alle offshore olie- og gasaktiviteter.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (offshoresikkerhedsdirektivet).
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [dato] til den [dato] været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
(Tilføjes senere)
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
24
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0025.png
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget præciserer
offshoresikkerhedslovens
hensigt om at forebygge større
miljøhændelser, hvorved det
kan have en positiv effekt på
miljøet.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni
2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF
(offshoresikkerhedsdirektivet).
25
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I offshoresikkerhedslovens § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, nr. 13, § 5, stk. 1, § 7, § 8, stk. 5, § 9, § 10, stk. 1
og 3, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1, 1. pkt., § 19 a, stk. 3, § 23, stk. 7, § 34, stk. 3, § 35, § 36, § 51, stk. 3,
§ 53, § 54, stk. 2, § 56 og § 70, stk. 2, er det anført, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
skal nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Der foreslås tilføjet ”og risici for større miljøhændelser”
i de nævnte bestemmelser for at
gennemføre offshoresikkerhedsdirektivets integration mellem sikkerhed og miljø i forhold til
henholdsvis operatørens og ejerens pligter i bestemmelserne i forbindelse med forebyggelse af
større ulykker. Derved bringes de nævnte bestemmelser i overensstemmelse med de øvrige
bestemmelser i loven, hvor henholdsvis operatørens og ejerens pligter også omfatter kontrol med
risici for større miljøhændelser.
Til nr. 2
§ 3, stk. 1, nr. 1, i offshoresikkerhedsloven om definitionen
på ”anlæg”
svarer grundlæggende til
definitionen i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 19. Fælles for definitionerne er, at der som
udgangspunkt ikke tages hensyn til indretningens ydre fremtræden, men det faktum, at indretningen
bruges til offshore olie- og gasaktiviteter eller aktiviteter i forbindelse med sådanne aktiviteter. Det
vil sige, at et anlæg f.eks. kan være en platform eller et fartøj. Mens offshoresikkerhedsdirektivet er
begrænset til at omfatte aktiviteter, der indebærer risici for større ulykker, omfatter
offshoresikkerhedsloven også aktiviteter, der indebærer sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i
almindelighed, hvorved anlægsdefinitionen tilsvarende udvides til også at omfatte indretninger, der
anvendes til sådanne aktiviteter. Det fremgår ikke eksplicit af definitionen i
offshoresikkerhedsloven, i hvilket omfang der er begrænsninger for, hvilke indretninger der anses
for anlæg, udover at en indretning skal bruges til offshore olie- og gasaktiviteter eller aktiviteter i
forbindelse med sådanne aktiviteter.
Det fremgår af lovforslag nr. 49 af 30. oktober 2014, bemærkningerne til § 1, nr. 4 (til § 3), at der,
for så vidt angår fartøjer, gælder en række yderligere begrænsninger for, hvornår et fartøj anses for
et anlæg. Dette har givet anledning til en række fortolkningsspørgsmål. Det fremgår således af
bemærkningerne, at fartøjer som udgangspunkt ikke er omfattet af definitionen, med undtagelse af:
Boreskibe, flydende produktions-, lager-
og afskibningsenheder (FPSO’er) og flydende
lager og afskibningsenheder (FSO’er) udenfor sikkerhedszonen af et
tilknyttet anlæg, og
fartøjer, der udfører aktiviteter, der indebærer risici for større ulykker, og hvor fartøjerne
ikke udfører aktiviteter i tilknytning til en indretning, der anses for et anlæg.
Til gengæld kan det modsætningsvist sluttes, at alle indretninger, der ikke anses for at være fartøjer,
vil være omfattet af definitionen, når disse bruges til offshore olie- og gasaktiviteter eller aktiviteter
i forbindelse hermed.
26
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvornår en indretning anses for at være et fartøj, men generelt
lægges til grund, at et fartøj er en indretning, der flyder, dvs. skibe og pramme i almindelighed.
Fartøjer er i forvejen undergivet en tilfredsstillende sikkerheds- og sundhedsmæssig regulering i
medfør af søsikkerhedslovgivningen og konventionsmæssige forpligtelser. I modsætning hertil
anses et fartøj, hvor skroget hæves over havoverfladen, mens der fra dette udføres offshore olie- og
gasaktiviteter eller aktiviteter i forbindelse hermed, ikke længere som et fartøj og er dermed ikke
omfattet af søsikkerhedslovgivningen. Sådanne fartøjer er derfor omfattet af definitionen på anlæg,
mens de udfører offshore olie- og gasaktiviteter eller andre aktiviteter i forbindelse hermed, og er
således ikke længere underkastet de ovennævnte begrænsninger, der gælder for fartøjer. Eksempler
på sådanne fartøjer er mobile jack-up borerigge og fartøjer, der på tilsvarende vis kan hæves over
havoverfladen, når de udfører aktiviteterne.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke indretninger der er omfattet af anlægsdefinitionen i loven,
er det ud fra de ovenstående sondringer fastlagt, at følgende indretninger altid er omfattet, når disse
bruges i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og aktiviteter i forbindelse med sådanne
aktiviteter, idet disse indretninger ikke anses for fartøjer, mens de udfører aktiviteterne:
Faste platforme, der er installeret på stedet.
Mobile platforme og fartøjer, der ikke flyder, mens de udfører aktiviteterne.
Som udgangspunkt er det vanskeligt at lave en udtømmende liste over fartøjer, hvis aktiviteter
indebærer risici for større ulykker og derved er omfattet af definitionen. I stedet kan der gives en
række eksempler, der spænder fra fartøjer, der ikke vurderes at være omfattet, til fartøjer, der alt
efter deres anvendelse, dvs. de konkrete aktiviteter, de foretager sig, kan være omfattet.
Følgende fartøjer er, jf. ovenfor, altid omfattet af definitionen, idet fartøjerne sidestilles med
platforme eller andre indretninger, når de udfører offshore olie- og gasaktiviteter eller aktiviteter i
forbindelse hermed:
Boreskibe, herunder halvt nedsænkede (semi-submersible) borerigge.
FPSO’er.
FSO’er uden
for sikkerhedszonen.
Følgende fartøjer er omfattet af definitionen, hvis de udfører offshore olie- og gasaktiviteter eller
andre aktiviteter i forbindelse hermed, der indebærer risici for større ulykker, uden at være tilknyttet
et anlæg:
Brøndinterventionsfartøjer.
Brøndstimuleringsfartøjer.
Udfører disse fartøjer aktiviteter i tilknytning til et anlæg, er de risici, der opstår ved fartøjernes
aktiviteter omfattet af det tilknyttede anlægs risikostyring. Fartøjerne er således ikke i sig selv
anlæg og dermed ikke underkastet de krav, der i offshoresikkerhedsloven gælder for anlæg.
Følgende fartøjer er ikke omfattet af definitionen:
27
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Indkvarteringsfartøjer.
Forsyningsfartøjer.
Kranfartøjer.
Rørlægningsfartøjer.
Standby fartøjer (hjælpefartøjer).
Fartøjer med udstyr til nedpløjning af rørledninger.
Heavylift fartøjer.
Fartøjer til boreundersøgelser i havbunden ved placering af rørledning, borerig eller
platform i øvrigt.
Shuttletankskibe.
Stennedlægningsfartøjer (i forbindelse med lægning af rørledninger).
Indretninger, der ikke er fartøjer, som f.eks. hotelplatforme, når de anvendes til indkvartering af
personer, der arbejder på et tilknyttet anlæg, er omfattet af definitionen, idet indkvartering i
offshoresikkerhedslovens forstand anses for en aktivitet i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter.
Indretninger, der er fartøjer, som f.eks. hotelskibe, mens de anvendes til dette formål, er ikke
omfattet af definitionen, fordi aktiviteten ikke indebærer en risiko for større ulykker. Den del af
fartøjet (”hoteldelen”), der anvendes til indkvartering af personer, der arbejder på et tilknyttet
anlæg, anses dog som en del af det tilknyttede anlæg. Derved implementeres dele af
borehulsdirektivet for så vidt angår direktivets definition af arbejdssted i artikel 2, litra b. Det er
uden betydning, hvilket arbejde de personer, der er indkvarteret på fartøjet, udfører på det
tilknyttede anlæg. Det betyder, at f.eks. cateringpersonale, som arbejder på det tilknyttede anlæg,
men er indkvarteret på fartøjet, er omfattet af offshoresikkerhedslovgivningen. Den øvrige del af
fartøjet er ikke reguleret efter offshoresikkerhedsloven, men efter de internationale maritime regler
samt eventuelle flagstatsregler. Dette gælder også for de personer, der udfører arbejde på fartøjet,
det vil sige den maritime besætning og eventuelle andre, der er ansat til at udføre arbejde om bord.
Eksempler på sidstnævnte er fartøjets cateringpersonale og eventuelle kranførere, elektrikere m.v.,
som ikke arbejder på det tilknyttede anlæg.
Anlæg, som er indbyrdes permanent broforbundne, anses ifølge definitionen som værende ét anlæg.
Anlæg med broforbindelser, der ikke er permanente, anses for værende i kombineret drift, jf.
definitionen heraf i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 13. Hvad der anses for en permanent
broforbindelse vil bero på en konkret vurdering. Hvis broforbindelsen er etableret med henblik på at
forblive der i anlæggenes resterende driftsperiode, anses forbindelsen for at være permanent. Det er
ikke nogen forudsætning, at de broforbundne anlæg skal være drevet af samme virksomhed for at
kunne betragtes som ét anlæg. I de fleste tilfælde har anlæggene i praksis samme operatør eller ejer.
Hvis det ikke er tilfældet, må de forskellige operatører eller ejere indgå en aftale om fælles drift.
Eksempler på permanent broforbundne anlæg er Gorm, Tyra, Dan og Halfdan, idet disse
broforbindelser er en del af designet og er planlagt til at forblive der i anlæggets resterende
driftsperiode. Et andet eksempel kunne være et behov for en permanent udvidelse af
indkvarteringskapaciteten på et fast anlæg ved at etablere en broforbindelse til en mobil
28
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
indkvarteringsenhed, hvor broforbindelsen er tiltænkt bibeholdt i de kombinerede anlægs resterende
driftsperiode. De kombinerede anlæg opfattes således som ét anlæg, men med henholdsvis en
operatør og en ejer som ansvarlige for driften.
Efter den nugældende bestemmelse er en fast eller mobil indretning, der bruges til aktiviteter i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, det vil sige hjælpeaktiviteter, der er nødvendige
for, at offshore olie- og gasaktiviteterne (hovedaktiviteterne) kan finde sted, omfattet af
anlægsdefinitionen. Disse aktiviteter kan eksempelvis være indkvartering på platforme og lignende.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 3, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.
svarer til gældende ret. Forslaget indeholder
en tydeliggørelse af gældende ret, idet også indkvarteringsfaciliteter på fartøjer, der er tilknyttet et
anlæg, som den ansatte efter omstændighederne har adgang til i forbindelse med arbejdet, vil skulle
være omfattet. Disse indkvarteringsfaciliteter vil således ikke i sig selv være at anse for anlæg, men
indgår som en del af det tilknyttede anlæg. Bestemmelsen vil på denne baggrund implementere dele
af borehulsdirektivet og derved sikre samme indkvarteringsforhold for mandskab, der arbejder på et
anlæg, men indkvarteres på et tilknyttet fartøj, som for mandskab, der indkvarteres på selve
anlægget, hvorfra hovedaktiviteterne udøves. Styringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici for et anlæg vil derfor også omfatte indkvarteringsfaciliteterne på tilknyttede fartøjer, hvis
personer, der arbejder på anlægget, indkvarteres her.
Som konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af definitionen af ”offshore olie- og gasaktiviteter”
i
lovforslagets § 1, nr. 5 (ændring af offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16), foreslås det at lade
formuleringen ”eller i forbindelse med sådanne aktiviteter” udgå af anlægsdefinitionen, idet alle
aktiviteter
–
hoved- såvel som hjælpeaktiviteter
– foreslås omfattet af definitionen af ”offshore olie-
og gasaktiviteter”.
Forslagets
2. pkt.
præciserer, at fartøjer ikke anses som anlæg med de undtagelser, der er nævnt i
beskrivelsen af gældende ret ovenfor. Undtagelsen for mobile indretninger under forsejling eller
bugsering er ikke eksplicit nævnt i forslaget, idet sådanne indretninger i den situation anses for
fartøjer og dermed undtaget fra anlægsdefinitionen.
Til nr. 3
§ 3, stk. 1, nr. 2, i offshoresikkerhedsloven definerer begrebet ”anlægschef” som den arbejdsleder,
der på henholdsvis operatørens og ejerens vegne forestår den daglige drift af et anlæg.
Den foreslåede ændring i
§ 3, stk. 1, nr. 2,
indebærer alene en sproglig præcisering af, at
anlægschefen er den arbejdsleder, der på operatørens eller ejerens vegne forestår den daglige drift af
et anlæg, dvs. varetager den øverste ledelse af anlægget..
Til nr. 4
Offshoresikkerhedslovens definition af efterforskning i § 3, stk. 1, nr. 5, svarer til definitionen heraf
i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 15. Definitionen er knyttet til en boreaktivitet, der er
nødvendig forud for produktionsrettede aktiviteter og dermed er omfattet af en eneretstilladelse til
efterforskning og indvinding i henhold til undergrundslovens § 5. Deraf fremgår, at definitionen
29
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
ikke omfatter forundersøgelser og videnskabelige undersøgelser, jf. § 1, stk. 2, samt §§ 3 og 24 i
undergrundsloven. Disse undersøgelser er ikke er omfattet af en eneretstilladelse som nævnt, men
kræver særskilte tilladelser.
Forslaget til ændringer af definitionen af efterforskning i
§ 3, stk. 1, nr. 5,
indebærer en præcisering
af, at efterfølgende vedligehold og permanent lukning af brønde, der er boret forud for
produktionsrelaterede aktiviteter, anses for at udgøre en efterforskningsaktivitet. Således vil
brøndaktiviteter i en sådan brønd i hele dens levetid være omfattet af definitionen. Ud fra en
formålsfortolkning af offshoresikkerhedsdirektivet vurderes denne præcisering at være i
overensstemmelse med direktivet. Brøndene vil i sig selv ikke være omfattet af definitionen, hvis
der ikke finder brøndaktiviteter sted.
Til nr. 5
Offshoresikkerhedslovens definition af offshore olie- og gasaktiviteter i § 3, stk. 1, nr. 16,
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 3. Af bestemmelsen fremgår, at
aktiviteterne er knyttet til et anlæg, som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1.,
tilsluttet infrastruktur, som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 29, samt
rørledninger. Definitionen omfatter anlæggets, den tilsluttede infrastrukturs og rørledningens
design, konstruktion, indretning, bygning, installering, udstyr, drift, herunder ændringer samt
demontering i forbindelse med efterforskning, produktion og rørbunden transport af olie, gas og
andre stoffer og materialer mellem anlæg offshore og anlæg på land eller mellem flere anlæg
offshore.
Ved at knytte definitionen til anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger vil visse aktiviteter, der
har relation til efterforskning af olie og gas ikke være omfattet af definitionen og dermed af
offshoresikkerhedsloven, jf. offshoresikkerhedslovens § 2, stk. 1. Det fremgår, at loven finder
anvendelse på offshore olie- og gasaktiviteter. Et eksempel på sådanne aktiviteter er
brøndaktiviteter, der foretages ved hjælp af et fartøj, og hvor brøndaktiviteten ikke udgør en risiko
for en større ulykke. I det tilfælde er fartøjet ikke et anlæg i offshoresikkerhedslovens forstand.
Dette er i overensstemmelse med offshoresikkerhedsdirektivet, der alene regulerer risici for større
ulykker, men næppe i overensstemmelse med borehulsdirektivet, der ikke skelner mellem risici for
større ulykker og sikkerheds- og sundhedsmæssige risici generelt.
På denne baggrund foreslås det med nyaffattelsen af
§ 3, stk. 1, nr. 16,
at offshore olie- og
gasaktiviteter, og hermed offshoresikkerhedsloven, omfatter
alle
aktiviteter i forbindelse med
efterforskning, produktion og rørbunden transport af olie og gas og andre stoffer og materialer. Det
vil sige, at både aktiviteter knyttet til efterforskning, produktion og rørbunden transport
(hovedaktiviteter), men også hjælpeaktiviteter i forbindelse med sådanne aktiviteter, vil være
omfattet. Hovedaktiviteterne vil naturligt omfatte de fysiske og operationelle forhold, der knytter
sig til de anlæg m.v., der udfører disse aktiviteter, mens hjælpeaktiviteter vil være aktiviteter, som
er nødvendige for, at hovedaktiviteterne kan finde sted. Eksempelvis er indkvartering af personer,
der arbejder på et anlæg, hvorfra der udføres offshore olie- og gasaktiviteter, en sådan nødvendig
aktivitet. Denne opdeling mellem hoved- og hjælpeaktiviteter understøttes af
offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1, hvorved anlæg defineres som indretninger m.v., der
bruges til offshore olie- og gasaktiviteter, eller i forbindelse med sådanne aktiviteter. Det
understreges endvidere i definitionen, at aktiviteterne fortsat omfatter anlægs, tilsluttet
30
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
infrastrukturs og rørledningers design (udformning), konstruktion, indretning, bygning, installering,
udstyr, drift, herunder ændringer, samt demontering.
Med den foreslåede nyaffattelse vil brøndaktiviteter, der udføres fra fartøjer, der ikke er omfattet af
anlægsdefinitionen, også anses for at være offshore olie- og gasaktiviteter, idet aktiviteterne ikke er
begrænset til at skulle ske i forbindelse med anlæg, tilsluttet infrastruktur eller rørledninger. Denne
type brøndaktiviteter kræver ikke godkendelse efter offshoresikkerhedslovens § 28 a, men vil være
underretningspligtige efter lovens § 28 b.
Til nr. 6
§ 3, stk. 1, nr. 25, i offshoresikkerhedsloven definerer begrebet ”sikkerheds-
og miljøkritiske
elementer”. Bestemmelsen gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 2, nr. 33, med mindre
sproglige justeringer, idet definitionen grundlæggende svarer til den hidtil gældende definition af
”sikkerhedskritiske elementer” i § 2, nr. 12, i den ophævede bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009
om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v.
Det foreslås i ændringen af
§ 3, stk. 1, nr. 25,
at ”Anlægsdele, udstyr eller komponenter” erstattes
med ”elementer”, som dækker mere bredt. Dette indebærer en præcisering af, at alle elementer i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, hvis formål det er at forebygge større ulykker eller
begrænse følgerne af en sådan, og som, hvis de svigter, kan forårsage eller bidrage væsentligt til en
større ulykke, er omfattet af definitionen. Det tydeliggøres således, at elementerne ikke er begrænset
til elementer på et anlæg i modsætning til definitionen i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr.
33, hvor sikkerheds-
og miljøkritiske elementer anses for at være ”dele af et anlæg, herunder
computerprogrammer”.
Dette er i overensstemmelse med den ændrede definition af offshore olie-
og gasaktiviteter i lovens § 3, stk. 1, nr. 16. Begrebet ”elementer” i den forslåede ændring af
definitionen skal forstås i overensstemmelse med den almindelige, sproglige opfattelse af ordet som
værende en mindre del af en større, sammensat enhed.
Til nr. 7
Offshoresikkerhedslovens definition af sikkerhedszone i § 3, stk. 1, nr. 26, gennemfører
definitionen i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 26 og svarer til gældende ret, jf. § 3 i
bekendtgørelse nr. 657 af 30. december 1985 om sikkerhedszoner og zoner til overholdelse af orden
og forebyggelse af fare (sikkerhedszonebekendtgørelsen). I disse bestemmelser fastslås, at en
sikkerhedszone er et område inden for en afstand af 500 meter fra enhver del af et anlæg.
Undersøiske indretninger, som f.eks. brønde med tilhørende strukturer, er omfattet af
anlægsbegrebet i sikkerhedszonebekendtgørelsen, jf. sikkerhedszonebekendtgørelsens § 2. Det
fremgår heraf, at et anlæg, der ikke er umiddelbart synligt på havoverfladen, skal afmærkes med
bøje eller anden let synlig afmærkning, godkendt af Farvandsdirektoratet, i dag Søfartsstyrelsen. I
henhold til offshoresikkerhedsdirektivet er sådanne undersøiske indretninger at betragte som
tilsluttet infrastruktur, hvis de er forbundet med et anlæg. Offshoresikkerhedsdirektivets definition
af sikkerhedszone nævner ikke tilsluttet infrastruktur, men ud fra en formålsfortolkning vil
definitionen også anses for at omfatte tilsluttet infrastruktur.
31
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Den foreslåede nyaffattelse af definitionen i
§ 3, stk. 1, nr. 26,
vil medføre, at definitionen også
omfatter tilsluttet infrastruktur. I nyaffattelsen er der taget hensyn til den foreslåede ændring af
definition af tilsluttet infrastruktur i forslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 8
Offshoresikkerhedslovens definition af tilsluttet infrastruktur i § 3, stk. 1, nr. 29, gennemfører
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 21, i det omfang tilslutningen er inden for
sikkerhedszonen. Litra a omfatter brønde og rørføringer, udstyr m.v., der er en del af
brøndstrukturen. Litra b omfatter andre anordninger, der er fysisk forbundet til anlægget, f.eks.
stigrør. Litra c svarer til direktivets litra c, som omfatter den del af rørledninger, som befinder sig
inden for sikkerhedszonen. Rørledninger herudover er således ikke omfattet af definitionen.
Endvidere omfatter lovens definition også indretninger, der anvendes til lagring af kulbrinter og
lastning af olie til f.eks. tankskibe (litra d), herunder flydende lagrings- og afskibningsenheder
(FSO’er).
Direktivets mulighed for, at tilslutningen også kan være uden for sikkerhedszonen, i en
”nærliggende
zone på længere afstand fra anlægget efter medlemsstatens skøn” er ikke medtaget i
loven.
Med den gældende definition af tilsluttet infrastruktur er brønde, udstyr m.v., der er placeret uden
for sikkerhedszonen omkring det anlæg, de er tilsluttet, ikke omfattet af definitionen. Et eksempel
herpå er undersøiske produktionsbrønde, som
”Stine
segment 1” og
”Stine segment
2”, der er
tilsluttet Siri-platformen med rørledning og kabel. Et andet eksempel er en flydende lagrings- og
afskibningsenhed (FSO), der befinder sig uden for sikkerhedszonen. Førstnævnte er ikke omfattet af
definitionen på anlæg. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 49 af 30.
oktober 2014, bemærkningerne til § 1, nr. 4 (til § 3, stk. 1, nr. 1), at fartøjer, der udfører
brøndaktiviteter på en undersøisk brønd, anses for et anlæg. Idet fartøjer, der udfører
brøndaktiviteter i tilknytning til et anlæg, ikke i sig selv anses for at være et anlæg, kan der
modsætningsvis sluttes, at undersøiske brønde ikke er omfattet af definitionen på anlæg. For så vidt
angår sidstnævnte, fremgår det af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 49 af 30. oktober
2014, bemærkningerne til § 1, nr. 4 (til § 3, stk. 1, nr. 1),
at FSO’er anses for tilsluttet
infrastruktur,
der som anført afgrænses til at være inden for
sikkerhedszonen. FSO’er, der ligger
uden for
sikkerhedszonen, bør således enten betragtes som anlæg eller alene være omfattet af de
bestemmelser i offshoresikkerhedsloven, der ikke specifikt vedrører anlæg eller tilsluttet
infrastruktur.
Da FSO’er i praksis er tilknyttet et anlæg via rørledning eller tilsvarende,
kan det
vanskeligt opfattes som værende et selvstændigt anlæg.
Disse indretninger må, i henhold til offshoresikkerhedsdirektivet, anses for tilsluttet infrastruktur,
idet deres placering ikke er begrænset til at være inden for sikkerhedszonen, men kan være i en
nærliggende zone uden for sikkerhedszonen, jf. direktivets artikel 2, nr. 21.
Med den foreslåede nyaffattelse af definitionen af tilsluttet infrastruktur i
§ 3, stk. 1, nr. 29,
vil
offshoresikkerhedsdirektivet implementeres for undersøiske brønde,
FSO’er samt andet udstyr m.v.,
32
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
der ligger uden for sikkerhedszonen, men i en nærliggende zone, som ikke er nærmere defineret.
Afstanden er ikke afgørende, idet det er tilslutningen til et anlæg, der er afgørende for, om
indretningerne er omfattet af forslaget af definitionen. På den måde bliver de pågældende
indretninger omfattet af alle bestemmelser i offshoresikkerhedsloven i modsætning til gældende lov.
For så vidt angår tilsluttet apparatur og anordninger på eller fastgjort til hovedstrukturen i et anlæg
samt tilsluttede rørledninger, foreslås det dog, at disse kun omfattes af definitionen i det omfang, de
befinder sig inden for sikkerhedszonen. Dele af dette udstyr, der ligger uden for sikkerhedszonen, er
i forvejen tilfredsstillende reguleret i gældende ret.
Til nr. 9
§ 3, stk. 3, i offshoresikkerhedsloven giver bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvad der forstås
ved alvorlig personskade. Begrebet anvendes bl.a. i definitionen af en større ulykke, jf. § 3, stk. 1,
nr. 28. Med hjemmel i bestemmelsen fastlægges det i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1196 af 9.
oktober 2015 om registrering og anmeldelse af ulykker m.v. i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter m.v., hvad der forstås ved alvorlig personskade.
Af § 52, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven fremgår, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
operatørers, ejeres, arbejdsgiveres, lægers og tandlægers pligt til registrering og anmeldelse af
ulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af sikkerheds- og
sundhedsmæssig betydning til tilsynsmyndigheden og om henholdsvis operatørens og ejerens
anmeldelse af større ulykker til Havarikommissionen.
§ 3, stk. 3,
foreslås ophævet, idet hjemlen i offshoresikkerhedslovens § 52, stk. 1, til at fastsætte
regler om registrering og anmeldelse af ulykker, vurderes at være tilstrækkelig, idet der heri kan
fastsættes, hvilke skader der anses som alvorlige personskader, og hvor der kan fastsættes særlige
anmeldekrav. Denne mulighed er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1196 af 9. oktober 2015 om
registrering og anmeldelse af ulykker m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
hvori det er fastsat, hvad der forstås ved alvorlige personskader.
Til nr. 10
§ 5, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven omhandler rettighedshaverens pligt til at sikre, at operatøren
har mulighed for at opfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler denne.
Den foreslåede ændring af
§ 5, stk. 2,
indebærer en mere præcis angivelse af, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige forpligtelser, operatøren skal opfylde, er de forpligtelser, der er tillagt operatøren
i offshoresikkerhedsloven og regler udstedt i medfør af loven. Den foreslåede formulering ”i
overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af loven” svarer til
formuleringen i
offshoresikkerhedslovens § 6, stk. 1.
Til nr. 11
33
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Offshoresikkerhedslovens § 5 fastslår, at rettighedshaveren skal sikre, at sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter er identificeret, vurderet
og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 5, stk. 3, i offshoresikkerhedsloven fastslår, at for offshoreanlæg, hvor der er flere
rettighedshavere, påhviler forpligtelserne rettighedshaverne i fællesskab. Der er her anvendt
begrebet ”offshoreanlæg” i stedet for de i offshoresikkerhedsloven definerede begreb ”anlæg”, jf.
offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås ved ændringen af
§ 5, stk. 3,
at
”anlæg” træder i stedet for ”offshoreanlæg”.
Til nr. 12
§ 7 i offshoresikkerhedsloven fastslår bl.a., at henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der
gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der
udfører arbejde for denne.
§ 9 i offshoresikkerhedsloven fastslår bl.a., at den enkelte entreprenør skal sikre, at der gives de
fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører der udfører
arbejde for denne.
I
§§ 7
og
9
foreslås, at instruktionerne, ud over af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, også
vil skulle have betydning for forebyggelse af større miljøhændelser. Dette foreslås for at
understrege gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivets integration mellem sikkerhed og miljø
i forhold til operatørens, ejerens og den enkelte entreprenørs pligter i forbindelse med forebyggelse
af større ulykker.
Til nr. 13
Offshoresikkerhedslovens § 9 fastsætter, at en entreprenør skal sikre, at der gives de fornødne
instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for
denne, og at der føres tilsyn med, at de planlægger og udfører arbejdet i overensstemmelse med
krav fastsat i lovgivningen, herunder at relevante dele af operatørens eller ejerens ledelsessystem,
der er nævnt i offshoresikkerhedslovens § 19, følges, og at de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Den foreslåede ændring af
§ 9
svarer til den sproglige præcisering i forslagets § 1, nr. 10, jf.
bemærkningerne hertil.
Til nr. 14
Offshoresikkerhedslovens § 11, stk. 1, fastsætter, at anlægschefen har det øverste sikkerheds- og
sundhedsmæssige ansvar på anlægget og skal sikre, at anlægget drives i overensstemmelse med
gældende lovgivning.
Ved
”gældende lovgivning”
forstås offshoresikkerhedsloven og regler udstedt i medfør af loven.
34
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Den foreslåede ændring af
§ 11, stk. 1,
viderefører gældende ret. Der er alene tale om en sproglig
konsekvensrettelse således, at formuleringen svarer til forslagets § 1, nr. 10, jf. bemærkningerne
hertil.
Til nr. 15
Offshoresikkerhedslovens § 12, stk. 1, fastsætter, at øvrige arbejdsledere hver især skal medvirke
til, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med arbejdet identificeres, vurderes og
nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt inden for det arbejdsområde, som
vedkommende leder. Arbejdslederen skal sikre, at de foranstaltninger, der træffes for at reducere
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, virker efter deres hensigt.
Forslaget til ændringen i
§ 12, stk. 1, 2. pkt.,
er en sproglig konsekvensændring som følge af
tilføjelsen »og risici for større miljøhændelser« i 1. pkt., jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets §
1, nr. 1.
Til nr. 16
Offshoresikkerhedslovens § 13, stk. 1, fastsætter, at de ansatte skal deltage i samarbejdet om
sikkerhed og sundhed. Endvidere skal de ansatte medvirke til, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at reducere
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, virker efter deres hensigt.
Forslaget til ændringerne i
§ 13, stk. 1,
er en tilføjelse af »og risici for større miljøhændelser«, jf.
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1, og dermed en sproglig konsekvensændring.
Til nr. 17
Offshoresikkerhedslovens § 14, stk. 1, fastsætter, at arbejdsgiveren skal sikre, at en ansat under
hensyntagen til sin viden og adgang til arbejdsudstyr selv har mulighed for at træffe
hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at undgå følger af en alvorlig og umiddelbar fare
for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke er muligt at kontakte arbejdslederen eller
anlægschefen.
Den foreslåede ændring af
§ 14, stk. 1,
indeholder alene en sproglig justering, hvorefter
”arbejdsudstyr” foreslås erstattet af ”udstyr”, der som begreb generelt anvendes i loven og i regler
udstedt i medfør af loven.
Til nr. 18
§ 16 i offshoresikkerhedsloven fastslår, at de procedurer for sikkerhed og sundhed, der er fastsat af
henholdsvis operatøren og ejeren, skal følges af alle. Dette indebærer, at alle skal rette sig efter
anlægschefens anvisninger.
35
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
De foreslåede ændringer af
§ 16
indebærer en sproglig justering, således at der i stedet for
formuleringen ”vedrørende
sikkerheds-
og sundhedsmæssige forhold” anvendes en risikobaseret
terminologi i overensstemmelse med lovens risikobaserede tilgang. Desuden indebærer
ændringerne, at bestemmelsen foreslås tilføjet formuleringen ”og risici for større miljøhændelser”
for at understrege gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivets integration mellem sikkerhed og
miljø i forbindelse med forebyggelse af større ulykker, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
1.
Til nr. 19
Af offshoresikkerhedslovens § 18, stk. 5 fremgår det, at den, der udbyder en tjenesteydelse, ved
udarbejdelsen af sit udbudsmateriale, skal påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden
ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sikre, at udbudsmaterialet indeholder relevante
oplysninger om særlige, væsentlige sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, der er forbundet med
opgavens udførelse, med henblik på at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil.
Af offshoresikkerhedslovens § 18, stk. 6, fremgår det, at udbyder i øvrigt skal medvirke til, at den
udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver,
der har fået opgaven tildelt.
Den foreslåede ændring af
§ 18, stk. 5, 2. pkt.,
indebærer, at den, der udbyder en tjenesteydelse,
også skal sikre, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige og væsentlige
risici for større miljøhændelser, der er knyttet til definitionen af ”større ulykke”, jf. § 3, stk. 1, nr.
28, litra d, for at understrege gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivets integration mellem
sikkerhed og miljø i forbindelse med forebyggelse af større ulykker.
Den foreslåede ændring af
§ 18, stk. 6,
indfører offshoresikkerhedslovens princip om, at sikkerheds-
og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser skal nedbringes så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt, det såkaldte ALARP-princip. Dette princip anvendes i stedet for
arbejdsmiljølovens begreb ”fuldt forsvarligt” eller ”forsvarligt”. For en nærmere forklaring af
ALARP-princippet henvises til de almindelige bemærkninger til forslag nr. 45 fremsat den 2.
november 2005 til lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og
transport af kulbrinter.
Til nr. 20
Forslaget til en ny
§ 18 a
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 6, stk. 7, hvorefter
medlemsstaterne skal sikre, at der etableres en sikkerhedszone omkring et anlæg, og at fartøjer
forbydes indsejling eller ophold i denne sikkerhedszone, medmindre indsejlingen eller opholdet kan
begrundes med en eller flere af de i direktivet angivne undtagelser. Et anlægs sikkerhedszone vil
sige et område inden for en afstand af 500 meter fra enhver del af anlægget, jf.
offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 26. Denne definition foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1,
nr. 7, og bemærkningerne hertil, således at sikkerhedszoner også vil komme til at være et område
inden for en afstand af 500 meter fra tilsluttet infrastruktur. Formålet med bestemmelserne er at
reducere risici for kollision mellem fartøjer og anlæg samt skade fra fangstredskaber på undersøiske
36
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
indretninger. Derved beskyttes de ansatte, der arbejder på eller i umiddelbar nærhed af anlæg.
Direktivets bestemmelser er i dag implementeret i bekendtgørelse nr. 657 af 30. december 1985 om
sikkerhedszoner og zoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare
(sikkerhedszonebekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af bl.a. kontinentalsokkelloven.
Administrationen af kontinentalsokkelloven og dermed reglerne om sikkerhedszoner forblev hos
energi-, forsynings- og klimaministeren i forbindelse med overførslen af ressortansvaret for
offshoresikkerhedsloven og opgaver i tilknytning hertil til beskæftigelsesministeren pr. 1. januar
2015. Da sikkerhedszonereglerne har et sikkerhedsmæssigt formål, findes det hensigtsmæssigt at
implementere offshoresikkerhedsdirektivets artikel 6, stk. 7, i offshoresikkerhedsloven, som i øvrigt
regulerer sikkerhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., og dermed overflytte
administrationen af reglerne om sikkerhedszoner til samme myndighed som resten af
offshoresikkerhedsloven.
Med den foreslåede
§ 18 a, stk. 1,
bestemmes, at der er en sikkerhedszone inden for en afstand af
500 meter fra enhver del af anlægget og eventuel tilsluttet infrastruktur, jf. den foreslåede definition
i forslagets § 1, nr. 7, til ændring af § 3, stk. 1, nr. 26. Forslaget til ny § 18 a, stk. 1, svarer
indholdsmæssigt til § 1 i sikkerhedszonebekendtgørelsen for så angår bekendtgørelsens anvendelse
på efterforskning og indvinding af kulbrinter i undergrunden under havbunden.
Det foreslåede
§ 18 a, stk. 2, 1. pkt.,
svarer til, hvad der i dag følger af § 4, stk. 1, i
sikkerhedszonebekendtgørelsen. Efter sikkerhedszonebekendtgørelsens § 4, stk. 1, 2. pkt., gælder
forbuddet efter 1. pkt. i dag tillige for fangstredskaber og lignende. Denne retstilstand søges
videreført af hensyn til beskyttelse af undersøiske indretninger.
Det foreslåede
§ 18 a, stk. 2, 2. pkt.
fastlægger eksplicit, dels at pligten til overholdelse af forbuddet
påhviler den person, som navigerer fartøjet ind i sikkerhedszonen, dels at fartøjets fører og dets
reder skal sikre, at fartøjet ikke uberettiget sejler ind i sikkerhedszonen. Såfremt den, som forestår
fartøjets sikkerhedsledelse i henhold til de maritime regler herom, er en anden end rederen, påhviler
det også denne at sikre, at et fartøj og dets fangstredskaber ikke bevæger sig ind i eller opholder sig
i den i stk. 1 nævnte sikkerhedszone.
Til nr. 21
Kapiteloverskriften i kapitel 3 i offshoresikkerhedsloven
lyder: ”Styring
af sikkerhed og sundhed”.
I
kapiteloverskriften
i
kapitel 3
foreslås tilføjet ”og risici for større miljøhændelser” for at
understrege gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivets integration mellem sikkerhed og miljø
i forbindelse med forebyggelse af større ulykker.
Til nr. 22
Overskriften før § 19 i offshoresikkerhedsloven
lyder: ”Ledelsessystem
for sikkerhed og sundhed”.
37
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget til ændring af
overskriften
før § 19 indebærer alene en simplificering af overskriften, idet
det i forvejen fremgår af kapiteloverskriften, at kapitlet omfatter styring af sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og dermed også, hvad ledelsessystemet omfatter.
Til nr. 23
§ 19, stk. 1, og § 19 a, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven indeholder krav til henholdsvis et
ledelsessystem og en selskabspolitik for sikkerhed og sundhed og forebyggelse af større
miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
Den foreslåede ændring af
§ 19, stk. 1,
og
§ 19 a, stk. 1,
indebærer alene en sproglig justering
således, at der i stedet for formuleringen ”for sikkerhed og sundhed og forebyggelse af større
miljøhændelser” anvendes en terminologi i overensstemmelse med lovens risikobaserede tilgang.
Til nr. 24
Offshoresikkerhedslovens § 19 a, stk. 1, fastslår, at henholdsvis operatøren og ejeren skal udforme
en selskabspolitik for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser i forbindelse
med olie- og gasaktiviteter.
Den foreslåede ændring af
§ 19 a, stk. 1,
indebærer en sproglig justering som følge af definitionen
af offshore olie- og gasaktiviteter i § 3, stk. 1, nr. 16, hvorved olie- og gasaktiviteternes geografiske
anvendelsesområde tilføjes i form af ”offshore”, jf. § 3, stk. 1, nr. 15.
Til nr. 25
§ 23, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om udarbejdelse af en sikkerheds- og
sundhedsredegørelse for anlæg m.v.
Den foreslåede ændring af
§ 23, stk. 1, 1. pkt.,
indebærer en sproglig præcisering af, at kravet om
udarbejdelse af en sikkerheds- og sundhedsredegørelse gælder for anlæg
med
eventuel tilsluttet
infrastruktur og rørledninger. Derved tydeliggøres, at der ikke skal udarbejdes en selvstændig
sikkerheds- og sundhedsredegørelse for den tilsluttede infrastruktur, men at forhold vedrørende et
anlæg og infrastrukturen tilsluttet anlægget bliver behandlet i samme redegørelse.
Til nr. 26
§ 23, stk. 1, nr. 4, i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen for anlæg m.v. skal indeholde en påvisning af, at ledelsessystemet, jf. § 19,
sikrer og dokumenterer, at krav i loven og i regler udstedt i medfør af loven overholdes.
§ 32 c, stk. 3, i offshoresikkerhedsloven fastsætter, at tilsynsmyndigheden skal tilbagekalde en
godkendelse eller tilladelse efter §§ 28-29 a og 31 og et forhåndstilsagn efter § 32, såfremt
henholdsvis operatøren og ejeren vurderes ikke at have kapacitet til at opfylde relevante krav i
henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf.
38
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Den foreslåede ændring af
§ 23, stk. 1, nr. 4,
og
§ 32 c, stk. 3,
indebærer en sproglig præcisering,
således at henvisningen til regler i medfør af loven er konsistent i forhold til henvisningerne hertil i
andre bestemmelser i loven, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 27
§ 23, stk. 4, i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at repræsentanterne for de ansatte på
anlægget skal have mulighed for at blive inddraget i udarbejdelsen af sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen eller ændringer af denne.
Den foreslåede ændring i
§ 23, stk. 4,
indebærer alene en sproglig præcisering, idet det med
forslaget tydeliggøres, at bestemmelsen omfatter alle anlæg. Det vil således være operatøren, for så
vidt angår produktionsanlæg, og ejeren, for så vidt angår ikkeproduktionsanlæg, der vil skulle sikre,
at repræsentanterne for de ansatte på anlægget bliver inddraget i udarbejdelsen af sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen og ændringer af denne. Det fremgår af sammenhængen, at ejere af
rørledninger ikke er omfattet af kravet, idet der refereres til anlæg.
Til nr. 28
§ 23, stk. 7, i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at sikkerheds- og sundhedsredegørelsen
ved planlagt drift efter udløbet af et fast anlægs, tilsluttet infrastrukturs eller en rørlednings levetid
skal opdateres, og at det i denne skal godtgøres, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
hidrørende fra anlæggets eller rørledningens fortsatte drift er identificeret, vurderet og nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
De foreslåede ændringer af
§ 23, stk. 7,
indebærer en sproglig præcisering af, at kravet i
bestemmelsen gælder for anlæg med tilsluttet infrastruktur og rørledninger. Derved tydeliggøres, at
der ikke skal ske ajourføring af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen alene for den tilsluttede
infrastruktur, men at forhold vedrørende et anlæg og infrastrukturen tilsluttet anlægget bliver
behandlet i samme opdaterede redegørelse, jf. bemærkningerne til § 23, stk. 1.
Til nr. 29
§ 23, stk. 9, i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at henholdsvis operatøren og ejeren skal
gennemføre foranstaltninger af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og foranstaltninger af
betydning for forebyggelse af større miljøhændelser, som er fastlagt i sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen.
Den foreslåede affattelse af
§ 23, stk. 9,
indebærer ingen ændring af gældende ret, men alene en
sproglig justering. Det foreslås, at der
i stedet for formuleringen ”foranstaltninger af sikkerheds-
og
sundhedsmæssig betydning og foranstaltninger af betydning for forebyggelse af større
miljøhændelser” anvendes en terminologi, der indeholder begrebet ”risici”
i overensstemmelse med
offshoresikkerhedslovens princip om, at risici skal nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 19. Endvidere foreslås det præciseret, at det er alle
39
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
foranstaltninger til reduktion af risici, der er nævnt i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, der skal
gennemføres.
Til nr. 30
§ 27, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven stiller krav om, at henholdsvis operatøren og ejeren skal
indsende en anmeldelse af planlagt design til tilsynsmyndigheden i forbindelse med
1) etablering af nyt produktionsanlæg og fast ikkeproduktionsanlæg med tilsluttet infrastruktur,
2) større ombygninger af eksisterende produktionsanlæg og fast ikkeproduktionsanlæg med
tilsluttet infrastruktur, eller
3) etablering af ny rørledning.
Bestemmelsen gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra c, for så vidt angår
etablering af et nyt produktionsanlæg.
§ 27, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven stiller krav om, at operatøren skal indsende en
flytningsanmeldelse til tilsynsmyndigheden i forbindelse med planlagt flytning af et eksisterende
produktionsanlæg til en ny position.
Bestemmelsen gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra j.
§ 27, stk. 3, i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at anmeldelsen, der er nævnt i § 27, stk.
1, skal indsendes så tidligt som muligt i projekteringsfasen til tilsynsmyndigheden med henblik på,
at tilsynsmyndighedens eventuelle bemærkninger til designet kan indgå i færdiggørelsen heraf og
den efterfølgende sikkerheds- og sundhedsredegørelse. Bestemmelsen gennemfører
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 11, stk. 3.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 27, stk. 3,
viderefører gældende ret for så vidt angår tidspunktet for
indsendelse af designanmeldelsen efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 1. Dog erstattes
”projekteringsfasen” med ”designfasen” for at understrege, at det er anlæggets udformning (design),
anmeldelsen vedrører, og at tilsynsmyndigheden inddrages tidligt i forbindelse med anlæggets
planlagte design. Designfasen skal opfattes som det tidsrum, der går fra designet fastlægges, indtil
anlægget sættes i drift.
Som noget nyt foreslås, at det i bestemmelsen præciseres, at flytningsanmeldelsen efter
offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 2, skal indsendes på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt i den
foreslåede tidsplan for flytningen. Tilføjelsen vil også præcisere offshoresikkerhedsdirektivets
artikel 11, stk. 5, i loven.
Endelig indebærer nyaffattelsen en sproglig justering, således at der i stedet for formuleringen
”vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold og forebyggelse af større miljøhændelser”
anvendes
”sikkerheds-
og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i
overensstemmelse med den terminologi, der i øvrigt anvendes i offshoresikkerhedsloven.
40
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Frister for indsendelse af design- eller flytningsanmeldelse vil blive fastsat i en bekendtgørelse med
hjemmel i forslaget til nyaffattelse af offshoresikkerhedslovens § 32 a, jf. bemærkningerne til
forslagets § 1, nr. 37.
§ 27, stk. 4, i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at tilsynsmyndigheden skal underrettes
hurtigst muligt om eventuelle ændringer i designet som følge af tilsynsmyndighedens
bemærkninger efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 3.
Den forslåede nyaffattelse af
§ 27, stk. 4,
bibeholder kravet om, at tilsynsmyndigheden skal
underrettes hurtigst muligt om eventuelle ændringer i designet som følge af tilsynsmyndighedens
bemærkninger, og præciserer, at tilsynsmyndigheden også skal underrettes hurtigst muligt om
væsentlige ændringer af designet eller den foreslåede tidsplan for flytningen foretaget af operatøren
eller ejeren af egen drift, der får virkning for design- eller flytningsanmeldelsen. I
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 11, stk. 6, omtales generelt en væsentlig ændring af betydning
for både design- eller flytningsanmeldelsen uden angivelse af årsagen til ændringen. Direktivet
gennemføres derfor fuldt ud i forslaget til nyaffattelsen af § 27, stk. 4.
Endvidere er der i forslaget til nyaffattelse af § 27, stk. 4, sidste led, foretaget en
konsekvensændring af ændringen af § 27, stk. 3, idet der henvises til § 27, stk. 1 og 2, i stedet for til
§ 27, stk. 3.
Til nr. 31
§ 28 a, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at operatøren skal sikre, at
tilsynsmyndighedens godkendelse af brøndaktiviteter, som medfører risiko for utilsigtet udslip af
stoffer og materialer, der kan føre til en større ulykke, og efterfølgende væsentlige ændringer af
brøndaktiviteterne, indhentes inden påbegyndelse af aktiviteterne.
§ 28 a, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven indeholder bestemmelse om, at ansøgningen efter stk. 1
skal indsendes inden en frist, der fastsættes af tilsynsmyndigheden. Endvidere er der krav til, at
indholdet af ansøgningen efter stk. 1 som minimum skal omfatte nærmere oplysninger om brøndens
udformning og de foreslåede brøndaktiviteter, en udførlig beskrivelse af ledelsessystemet, som
operatøren har etableret efter offshoresikkerhedslovens § 19, den uafhængige verifikators resultater
og bemærkninger og en beskrivelse af operatørens foranstaltninger på baggrund af disse resultater
og bemærkninger, en udførlig beskrivelse af eventuelle ændringer af den interne beredskabsplan, jf.
offshoresikkerhedslovens § 45, og en analyse af beredskabseffektiviteten ved olieudslip.
Af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 28, stk. 3, fremgår det, at den interne beredskabsplan skal
ajourføres, dels som følge af enhver væsentlig ændring af rapporten om større farer, dels som følge
af anmeldelserne som er indgivet i henhold til offshoresikkerhedsdirektivets artikel 11. Det fremgår
endvidere, at ajourføringerne skal forelægges den kompetente myndighed. Pligten til opdatering af
planen og underretning af den kompetente myndighed påhviler henholdsvis operatøren af et
produktionsanlæg eller ejeren af et ikkeproduktionsanlæg. I tilfælde af, at et mobilt
ikkeproduktionsanlæg anvendes til brøndaktiviteten, påhviler det dog brøndoperatøren at informere
41
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
den kompetente myndighed om eventuelle ændringer, der skyldes særlige forhold ved brønden eller
placeringen af denne, jf. offshoresikkerhedsdirektivets artikel 14, stk. 2.
Således er der i henhold til offshoresikkerhedsdirektivet begrænsninger i brøndoperatørens pligt til
at informere om ændringer af beredskabsplanen, hvilket ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af den
gældende bestemmelse.
I forslaget til nyaffattelse af
§ 28 a, stk. 2,
videreføres gældende ret for så vidt angår forslagets nr.
1-3. Forslagets nr. 4 præciserer kravet om en udførlig beskrivelse af eventuelle ændringer af den
interne beredskabsplan, så bestemmelsen bliver i overensstemmelse med begrænsningen i
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 14, stk. 2, som nævnt ovenfor.
Af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 15, stk. 1, fremgår det, at anmeldelsen af brøndaktiviteter
skal omfatte en analyse af beredskabseffektiviteten ved olieudslip.
Af bemærkningerne til forslaget til § 3 i den i 2014 vedtagne ændring af offshoresikkerhedsloven
(LF 45, 2014-15), fremgår det, vedrørende direktivets definition af beredskabseffektiviteten ved
olieudslip, jf. direktivets artikel 2, nr. 32, at beredskabseffektiviteten ved olieudslip foreslås
reguleret i havmiljøloven. Dette er efterfølgende sket i bekendtgørelse nr. 909 af 10. juli 2015 om
beredskab ved forurening af havet fra olie og gasanlæg, rørledninger og andre platforme.
I konsekvens heraf foreslås det at lade kravet om analyse af beredskabseffektiviteten ved
oliespildsberedskab udgå i nyaffattelsen af § 27, stk. 4.
Til nr. 32
§ 29, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at henholdsvis operatøren og ejeren skal
indhente tilsynsmyndighedens tilladelse, inden der foretages væsentlige ændringer af et anlæg, en
rørledning eller et anlægs eller en rørlednings operationelle forhold, der har betydning for risikoen
for større ulykker. Ved væsentlig ændring forstås, i forhold til storulykkesrisici, en ændring af det
grundlag, på hvilket den oprindelige tilladelse blev givet, herunder bl.a. fysiske og operationelle
ændringer, jf. artikel 2, nr. 30, i offshoresikkerhedsdirektivet.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 29, stk. 1,
viderefører gældende ret med den tilføjelse, at tilsluttet
infrastruktur også bliver omfattet af bestemmelsen. Væsentlige ændringer af et anlægs tilsluttede
infrastruktur kan også have betydning for risikoen for større ulykker.
Til nr. 33
§ 29 a, stk. 2 og 3, i offshoresikkerhedsloven, der gennemfører artikel 16, stk. 1, og artikel 21, stk.
1, i offshoresikkerhedsdirektivet, fastlægger, at henholdsvis operatøren og ejeren, som skal deltage i
kombineret drift, i fællesskab skal udarbejde ansøgning om tilladelse efter stk. 1 og skal sikre, at de
foranstaltninger, der danner grundlag for tilladelsen, gennemføres.
Den foreslåede ændring i
§ 29 a, stk. 2,
har alene redaktionel karakter.
42
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 34
§ 29 a, stk. 2 og 3, i offshoresikkerhedsloven, der gennemfører artikel 16, stk. 1, og artikel 21, stk.
1, fastlægger, at henholdsvis operatøren og ejeren, som skal deltage i kombineret drift, i fællesskab
skal udarbejde ansøgning om tilladelse efter stk. 1 og skal sikre, at de foranstaltninger, der danner
grundlag for tilladelsen, gennemføres.
Den foreslåede ændring i
§ 29 a, stk. 3,
har alene redaktionel karakter.
Til nr. 35
§ 30 i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at inden en flytning af et anlæg fra en position
til en anden påbegyndes, skal anlæggets henholdsvis operatør og ejer informere tilsynsmyndigheden
om den nye position. Dog er separat information om flytning af et anlæg ikke nødvendig, hvis
flytningen indebærer en væsentlig ændring af storulykkesrisici og dermed forudsætter
tilsynsmyndighedens tilladelse efter offshoresikkerhedslovens § 29.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 30
indebærer et formkrav om, at informationen eller, som det
foreslås i nyaffattelsen, underretningen skal være skriftlig. Endvidere foreslås betingelserne for,
hvornår separat underretning ikke er nødvendig udvidet til også at omfatte flytningsanmeldelse af et
produktionsanlæg efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 2, og en driftstilladelse efter
offshoresikkerhedslovens § 28. Derved tydeliggøres kravet i offshoresikkerhedsdirektivets artikel
11, stk. 4, om, at operatøren skal underrette tilsynsmyndigheden skriftligt inden den dato, hvor et
eksisterende produktionsanlæg planlægges ført ind i eller ud af en medlemsstats offshore farvand.
Til nr. 36
§ 31 i offshoresikkerhedsloven omhandler krav om ansøgning om tilladelse, inden et fast anlæg
eller en rørledning demonteres.
De foreslåede ændringer i
§ 31, 1. pkt.,
indebærer, at tilsluttet infrastruktur foreslås omfattet af
bestemmelsen, idet de samme sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, som demontering af et anlæg
kan medføre, også kan være til stede ved demontering af tilsluttet infrastruktur.
Til nr. 37
§ 32 a i offshoresikkerhedsloven bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om,
i hvilke tilfælde der skal indsendes en anmeldelse efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk.
1, nr. 2,
i hvilke tilfælde der skal søges om godkendelse efter offshoresikkerhedslovens § 28 a,
tilladelse efter offshoresikkerhedslovens §§ 28, 29, 29 a og 31 eller forhåndstilsagn efter
offshoresikkerhedslovens § 32,
indhold og frister i forbindelse med anmeldelse efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 1,
nr. 2, godkendelse efter offshoresikkerhedslovens § 28 a, tilladelse efter
43
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
offshoresikkerhedslovens §§ 28, 29, 29 a og 31 eller forhåndstilsagn efter
offshoresikkerhedslovens § 32,
frister for tilsynsmyndighedens bemærkninger efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 3,
indhold af rapporter efter offshoresikkerhedslovens § 28 a, stk. 3, og intervaller for
fremsendelse af rapporterne til tilsynsmyndigheden, samt
indhold og tidspunkt for underretning af tilsynsmyndigheden efter offshoresikkerhedslovens
§ 27, stk. 4 og § 28 a, stk. 2.
Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1198 af 23. oktober 2015 om styring af sikkerhed
og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
Efter den foreslåede nyaffattelse af
§ 32 a
videreføres gældende ret med tilføjelse af, som noget nyt,
at beskæftigelsesministeren efter forhandling med miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om,
i hvilke tilfælde der skal ske underretning efter offshoresikkerhedslovens §§ 28 b og 30,
indhold af anmeldelse efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 1, nr. 1 og 3, og § 27, stk. 2,
indhold af underretning efter offshoresikkerhedslovens §§ 28 b og 30,
frister for indsendelse af anmeldelse efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 1, nr. 1 og 3,
og § 27, stk. 2, samt
frister for underretning efter offshoresikkerhedslovens §§ 28 b og 30.
Hensigten med tilføjelserne er at præcisere de fornødne hjemler for at tydeliggøre pligten efter
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 11, stk. 4, der er gennemført i offshoresikkerhedslovens § 30,
om operatørens skriftlige underretning af den kompetente myndighed, såfremt et eksisterende
produktionsanlæg skal bringes ind i eller ud af en medlemsstats offshore farvand. Dette indebærer
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indhold og frister for underretningen, men også i
hvilke tilfælde der skal ske underretning.
Hensigten med tilføjelserne er endvidere at præcisere de fornødne hjemler for at gennemføre
direktivets bilag I, del 1, for så vidt angår oplysninger, der skal indgå i en flytningsanmeldelse efter
§ 27, stk. 2. Endvidere præciseres de fornødne hjemler for at tydeliggøre pligten efter direktivets
artikel 11, stk. 3 og 5, der er gennemført i offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 3, idet
beskæftigelsesministeren efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om de
frister for indsendelse af anmeldelse, der er nævnt i offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 1, nr. 1 og
3, og § 27, stk. 2.
Ovenstående hjemler findes i gældende ret i offshoresikkerhedslovens § 4 a.
Det fremgår af forarbejderne til den gældende offshoresikkerhedslovs § 32 a, jf. lovforslag nr. 49 af
30. oktober 2014, bemærkningerne til § 1, nr. 41 (til § 32 a), at bemyndigelsen til at fastsætte
nærmere regler om, i hvilke tilfælde, der skal søges om godkendelse efter § 28 a, også er tiltænkt
anvendt til at fastsætte hvilke brøndaktiviteter, der alene kræver en underretning efter § 28 b.
44
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget i § 32 a, nr. 2,
–
for så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om, i
hvilke tilfælde der skal ske underretning efter § 28 b
–
præciserer således gældende ret.
I forbindelse med nyaffattelsen er der foretaget en sammenskrivning af offshoresikkerhedslovens §
32 a, nr. 1-7 med de nye tilføjelser til nr. 1-4.
Til nr. 38
Offshoresikkerhedslovens § 32 c, stk. 1, fastslår, at tilsynsmyndigheden
kan
tilbagekalde en
godkendelse eller tilladelse efter offshoresikkerhedslovens §§ 28-29 a og 31 og et forhåndstilsagn
efter offshoresikkerhedslovens § 32 på nærmere angivne betingelser.
Offshoresikkerhedslovens § 32 c, stk. 3, fastslår, at tilsynsmyndigheden
skal
tilbagekalde en
godkendelse eller tilladelse efter §§ 28-29 a og 31 og et forhåndstilsagn efter § 32, såfremt
henholdsvis operatøren og ejeren vurderes ikke at have kapacitet til at opfylde relevante krav i
henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Offshoresikkerhedsdirektivets artikel 18, litra d, indeholder krav om, at den kompetente myndighed
skal træffe tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre aktiviteternes vedvarende sikkerhed, såfremt
den kompetente myndighed beslutter, at operatøren ikke længere har kapacitet til at opfylde de
relevante krav i henhold til offshoresikkerhedsdirektivet. Denne bestemmelse er implementeret
gennem kravet i offshoresikkerhedslovens § 5, stk. 1, hvoraf det fremgår, at rettighedshaveren skal
sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter er
identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Det foreslås, at direktivets artikel 18, litra d, implementeres mere direkte ved en ny bestemmelse i §
32 c,
Forslaget til nyt
§ 32 c, stk. 5,
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 18, litra d, mere
direkte på den måde, at rettighedshaveren forpligtes til at kontrollere de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici m.v., hvis operatøren får frataget sin tilladelse, og operatøren forpligtes på
samme måde, hvis det er en ejer, som får frataget sin tilladelse. Endvidere foreslås det, at der gives
ministeren en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom.
Således er der fortsat et ansvar for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser i forbindelse med den aktivitet, som den tilbagekaldte godkendelse eller tilladelse
vedrører, er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Forslaget til nyt
§ 32 c, stk. 6,
indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere
regler om de foranstaltninger, som rettighedshaveren eller operatøren skal træffe, jf. det foreslåede
nye § 32 c, stk. 5, for at sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser fortsat er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Eksempler herpå
er sikring af en brøndaktivitet mod utilsigtet udslip, tømning af et anlæg i produktion for kulbrinter
og lukning af produktionsbrøndene på anlægget.
45
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
En eventuel udnyttelse af bemyndigelsen vil ske ved at fastsætte regler om de pligter,
rettighedshaver eller operatør, i tilfælde af tilbagekaldelse af godkendelser, tilladelser m.v., har til at
sikre, at sikkerhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Bestemmelserne vil blive funktionskrav, således at der ikke fassættes nærmere regler for, hvordan
pligten opfyldes. Der vil kunne blive krav om, at henholdsvis rettighedshaveren og operatøren skal
dokumentere, at de risikoreducerende foranstaltninger medfører, at risici er nedbragt så meget, som
det er rimeligt praktisk muligt.
Til nr. 39
Kapiteloverskriften til offshoresikkerhedslovens kapitel 4 lyder:
”Konstruktion, indretning, udstyr,
drift og demontering”.
Forslaget til ændring af kapiteloverskriften,
hvor der indsættes ”Design”,
præciserer, at kapitel 4
omfatter alle faser af et anlægs livscyklus fra design, over konstruktion, indretning, udstyr, drift, til
demontering.
Til nr. 40
§ 33 i offshoresikkerhedsloven stiller krav om, at henholdsvis operatøren og ejeren skal foretage en
vurdering og nedbringelse af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser i forbindelse med projektering, konstruktion, indretning og udstyr af et nyt fast
anlæg, tilsluttet infrastruktur, en ny rørledning eller ved ændringer af et fast eller et mobilt anlæg,
tilsluttet infrastruktur eller en rørledning.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 33
viderefører gældende ret og indeholder alene sproglige
ændringer, idet
de upræcise udtryk ”projektering” og ”projekteringen” udgår i henholdsvis 1. pkt.
og 2. pkt. og i 1. pkt. erstattes
med ”etablering”. I 2. pkt. erstattes ”projekteringen” med ”design”,
som er et begreb, der er anvendt andre steder i offshoresikkerhedsloven, herunder i § 27, og i
overensstemmelse med terminologien anvendt i offshoresikkerhedsdirektivet. Endvidere er det
præciseret, at bestemmelsens 2. pkt. også gælder for det nye faste anlægs tilsluttede infrastruktur.
Til nr. 41
§ 34 i offshoresikkerhedsloven omhandler forpligtelsen til at foretage en vurdering af de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser ved driften af anlægget,
tilsluttet infrastruktur eller rørledningen og nedbringe disse så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt.
§ 37 i offshoresikkerhedsloven bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler
om risikovurdering, risikoreduktion og om løbende forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet.
Bemyndigelsen er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 463 af 25. maj 2016 om beskyttelse mod risici ved eksponering for
elektromagnetiske felter i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
46
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
bekendtgørelse nr. 1342 af 27. november 2015 om beskyttelse mod udsættelse for
biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 1341 af 27. november 2015 om beskyttelse mod risici ved udsættelse for
kunstig optisk stråling i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., samt
bekendtgørelse nr. 1198 af 23. oktober 2015 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
I
§ 34, stk. 2
og
§ 37,
foreslås tilføjet ”samt niveauet for forebyggelse af større miljøhændelser” for
at understrege gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivets integration mellem sikkerhed og
miljø i forhold til operatørens eller ejerens pligter i forbindelse med forebyggelse af større ulykker.
I de nævnte bekendtgørelser vil tilføjelsen alene få betydning for bekendtgørelse nr. 1198 af 23.
oktober 2015 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter m.v., som vil blive ændret på dette punkt, samtidig med andre ændringer som følge af
lovforslaget. Ændringerne vil træde i kraft samtidig med lovforslaget.
Til nr. 42
§ 38, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at et nyt, permanent bemandet, fast
produktionsanlæg i forbindelse med design skal opdeles i hovedområder baseret på vurderingen af
risiciene for større ulykker hidrørende fra aktiviteterne i hvert af disse områder.
Den foreslåede ændring i
§ 38, stk. 1,
indebærer en præcisering af, at der ved opdelingen i
hovedområder også skal tages højde for infrastrukturen, der er tilsluttet det nye, permanent
bemandede, faste produktionsanlæg.
Til nr. 43
§ 38, stk. 2, 1. pkt., i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at anlæg, med hensyn til brand
og eksplosionsfare, skal inddeles i områder efter faregraden. Bestemmelsen gælder for alle anlæg
og derved også de anlæg, der er omfattet af offshoresikkerhedslovens § 38, stk. 1, dvs. nye,
permanent bemandede, faste produktionsanlæg. Den faregrad, der henvises til i bestemmelsen, er
f.eks. knyttet til risici for eksplosion og brand. Inddelingen skal medvirke til at reducere risikoen for
større ulykker. De samme krav indgår i offshoresikkerhedslovens § 38, stk. 1, og der er dermed helt
eller delvist sammenfald mellem § 38, stk. 1 og stk. 2, for så vidt angår de anlæg der er omfattet af
§ 38, stk. 1, dvs. nye, permanent bemandede, faste produktionsanlæg.
Det foreslås, at
§ 38, stk. 2,
alene kommer til at omfatte anlæg, der ikke er omfattet af
offshoresikkerhedslovens § 38, stk. 1, dvs. nye, permanent bemandede, faste produktionsanlæg,
hvorved dobbeltregulering undgås.
Det foreslås endvidere, at der i lighed med lovforslagets § 1, nr. 42 (ændring af
offshoresikkerhedslovens § 38, stk. 1),
tilføjes ”tilsluttet infrastruktur”.
47
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
§ 38, stk. 2, 2. pkt., i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at anlægget skal indrettes og
anvendes i overensstemmelse med den områdeinddeling, der er foretaget efter § 38, stk. 2, 1. pkt. og
omfatter alle anlæg.
Da dette fortsat bør være tilfældet foreslås det, at bestemmelsen videreføres som et nyt
§ 38, stk. 3,
og at der også her tilføjes ”tilsluttet infrastruktur”.
§ 38, stk. 3, i offshoresikkerhedsloven fastlægger, at indkvarteringsforhold
–
i forbindelse med
arbejde og ophold på anlæg
–
skal være tilpasset det antal personer, som forventes at opholde sig på
anlægget, og være indrettet således, at de ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og restitution
med henblik på, at de kan varetage deres arbejdsopgaver på fuldt forsvarlig vis.
Det foreslås, at § 38, stk. 3, videreføres som et nyt
§ 38, stk. 4,
således at ”de kan varetage deres
arbejdsopgaver på fuldt forsvarlig vis” ændres til, at ”de kan varetage deres arbejdsopgaver på en
sådan måde, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er
nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt”. Derved
bliver terminologien i
overensstemmelse med den terminologi, der anvendes andre steder i offshoresikkerhedsloven. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til
forslagets § 1, nr. 19, vedrørende begrebet ”fuldt
forsvarligt”.
Til nr. 44
Til § 40
§ 40, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at anlæg og rørledninger skal være
forsynet med udstyr, som er nødvendigt for opfyldelse af anlæggets formål. Udstyret skal være
placeret, indrettet og kunne anvendes således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici efter
identifikation og vurdering er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 40, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven stiller krav om, at udstyret på anlæg skal konstrueres og
anvendes i overensstemmelse med den områdeinddeling, der er krævet i offshoresikkerhedslovens §
38, stk. 2, dvs. med hensyn til brand- og eksplosionsfare skal anlæg inddeles i områder efter
faregraden.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 40, stk. 1,
viderefører gældende ret med den tilføjelse at tilsluttet
infrastruktur også omfattes af kravet om, at være forsynet med udstyr, som er nødvendigt for den
tilsluttede infrastrukturs formål.
Endvidere foreslås formuleringen ”og risici for større
miljøhændelser” tilføjet for at understrege gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivets
integration mellem sikkerhed og miljø i forbindelse med forebyggelse af større ulykker.
Den foreslåede ændring i
stk. 2
er en konsekvensændring på baggrund af ændringerne i
lovforslagets § 1, nr. 42 og 43 (ændringer af offshoresikkerhedslovens § 38).
Til § 41
48
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
§ 41 i offshoresikkerhedsloven stiller krav om, at løbende vedligeholdelse af anlæg og rørledninger
skal ske således, at anlægget, rørledningen og det nødvendige udstyr hertil, som er nævnt i
offshoresikkerhedslovens § 40, stk. 1, opfylder sikkerheds- og sundhedsmæssige krav fastsat i loven
eller i regler udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 41
viderefører gældende ret med den tilføjelse, at bestemmelsen
også gælder for tilsluttet infrastruktur. Endvidere indebærer de foreslåede ændringer en sproglig
justering vedrørende krav om opfyldelse af lovgivningen, således at formuleringen svarer til
formuleringen de øvrige steder i loven, jf. bemærkningerne til ændringen af § 5, stk. 2.
Til § 42
§ 42, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at anerkendte normer og standarder,
som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning skal følges i forbindelse med anlægs, brøndes
og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr.
§ 42, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven fastlægger, at normer og standarder efter stk. 1 kan fraviges i
tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som
følge af den tekniske udvikling.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 42, stk. 1,
viderefører gældende ret, idet der dog foreslås
tilføjet ”og
risici for større miljøhændelser” for at understrege gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivets
integration mellem sikkerhed og miljø i forbindelse med forebyggelse af større ulykker. Endvidere
foreslås tilsluttet infrastruktur også at være omfattet af kravet. Som en sproglig konsekvens af denne
ændring foreslås
at ”brønde”, der omfatter alle typer brønde, ændres til ”øvrige brønde”, idet
produktionsbrønde betragtes som tilsluttet infrastruktur. Herved vil alle typer brønde fortsat være
omfattet.
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 42, stk. 2,
viderefører gældende ret med tilføjelse af
”eller et højere
niveau for forebyggelse af større miljøhændelser” samt ”og risici for større miljøhændelser” for at
understrege gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivets integration mellem sikkerhed og miljø
i forbindelse med forebyggelse af større ulykker.
Til § 43
§ 43 i offshoresikkerhedsloven indeholder bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om anlægs,
tilsluttet infrastrukturs, brøndes og rørledningers design, konstruktion, indretning og udstyr, jf. §§
38-42. Bemyndigelsen er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 463 af 25. maj 2016 om beskyttelse mod risici ved eksponering for
elektromagnetiske felter i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 1342 af 27. november 2015 om beskyttelse mod udsættelse for
biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 1341 af 27. november 2015 om beskyttelse mod risici ved udsættelse for
kunstig optisk stråling i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
49
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
bekendtgørelse nr. 1338 af 26. november 2015 om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og
rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 1203 af 23. oktober 2015 om sikkerhedsskiltning og anden form for
signalgivning i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 1202 af 23. oktober 2015 om anvendelse af stoffer og materialer i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 1197 af 23. oktober 2015 om beredskab m.v. i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 1195 af 9. oktober 2015 om produktionsanlægs, faste
ikkeproduktionsanlægs, tilsluttet infrastrukturs og rørledningers konstruktion, indretning og
udstyr i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 1190 af 9. oktober 2015 om mobile ikkeproduktionsanlæg, der anvendes
i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 846 af 29. juni 2015 om manuel håndtering af byrde i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 845 af 29. juni 2015 om arbejde ved skærmterminaler i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v. samt
bekendtgørelse nr. 842 af 29. juni 2015 om beskyttelse mod støjbelastning m.v. i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
Forslaget til nyaffattelsen af
§ 43
indebærer alene sproglige justeringer, da det med de foreslåede
ændringer præciseres, at de i bestemmelsen anførte brønde alene omfatter de brønde, som ikke er
omfattet af et anlægs tilsluttede infrastruktur, som ministeren allerede efter den gældende
bestemmelse kan fastsætte regler om.
Til nr. 45
§ 43 a, stk.1, i offshoresikkerhedsloven bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at nærmere
angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder,
anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af
offshoresikkerhedsloven, ikke indføres i Lovtidende. Bemyndigelsen er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1341 af 27. november 2015 om beskyttelse mod risici ved udsættelse for
kunstig optisk stråling i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 1203 af 23. oktober 2015 om sikkerhedsskiltning og anden form for
signalgivning i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter,
bekendtgørelse nr. 1198 af 23. oktober 2015 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 1197 af 23. oktober 2015 om beredskab m.v. i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 1190 af 9. oktober 2015 om mobile ikkeproduktionsanlæg, der anvendes
i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter samt
50
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
bekendtgørelse nr. 842 af 29. juni 2015 om beskyttelse mod støjbelastning m.v. i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
Den foreslåede ændring i
§ 43 a, stk. 1,
indebærer en præcisering af bemyndigelsen til at kunne
undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer fra kravet om
indførelse i Lovtidende. Præciseringen indebærer, at bemyndigelsen, udover krav til virksomheder,
omfatter de samme krav til anlæg m.v., der er angivet i forslaget til nyaffattelsen af § 43, jf.
lovforslagets § 1, nr. 44. Der skabes derved ensartethed mellem, hvad bemyndigelsen i § 43 a og
bemyndigelsen i § 43 omfatter.
Til nr. 46
§ 44 i offshoresikkerhedsloven giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om, at internationale vedtagelser inden for lovens område og forskrifter fastsat af
anerkendte klassifikationsselskaber m.v. skal være gældende, uanset om de foreligger på dansk.
Bemyndigelsen er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1198 af 23. oktober 2015 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 1197 af 23. oktober 2015 om beredskab m.v. i forbindeles med offshore
olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 1190 af 9. oktober 2015 om mobile ikkeproduktionsanlæg, der anvendes
i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, samt
bekendtgørelse nr. 842 af 29. juni 2015 om beskyttelse mod støjbelastning m.v. i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 45 af 2. november 2005, bemærkningerne til §
44, fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter, normer, standarder m.v. inden for
lovens område skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk. Dette vil i konkrete
tilfælde ske gennem udstedelse af en bekendtgørelse, hvor den pågældende forskrift, norm, standard
m.v. vil indgå som bilag. Virksomheder og borgere vil således blive informeret om sådanne
forskrifters gyldighed gennem bekendtgørelser.
I offshorebranchen er engelsk det internationale sprog, og American Petroleum Institute er
normsættende på en lang række områder vedrørende konstruktion og drift af anlæg. Eventuelle
regler fra andre lande eller institutioner uden for det angelsaksiske område vil på grund af
branchens internationale orientering foreligge på engelsk. Der er tale om regler af teknisk karakter,
som retter sig mod en mindre kreds af professionelle brugere, der vil være bekendt med engelsk.
Der findes således allerede en række standarder om tekniske krav til udstyr affattet på engelsk i
anvendelse i den danske offshorebranche. En lignende bestemmelse findes i øvrigt i
søfartslovgivningen. Bestemmelsen omfatter også normer og standarder, der indeholder krav til
arbejdets udførelse, f.eks. i forbindelse med olie- og gasbehandlingsprocesser, bore- og
brøndoperationer. Der vil udelukkende være tale om forskrifter, som retter sig mod professionelle,
såsom internationalt anerkendte normer og standarder, som nævnt i offshoresikkerhedslovens §§ 42
51
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
og 54. En oversættelse af sådanne normer og standarder til dansk vil kunne indebære en risiko for
ensartethed og vil dermed bl.a. kunne have sikkerhedsmæssig betydning. Manglende overholdelse
af bestemmelser i forskrifter, der sætter sådanne engelsksprogede normer eller standarder i kraft, vil
ikke blive strafbelagt, jf. offshoresikkerhedslovens § 72, stk. 1.
Ud fra ovenstående bemærkninger fremgår det, at der med bestemmelsen er tænkt på de samme
internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som er omfattet af offshoresikkerhedslovens
§ 43 a, hvorfor det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes således, at den omfatter de samme forhold
som offshoresikkerhedslovens § 43 a med de foreslåede ændringer heraf, der er nævnt i forslagets §
1, nr. 45.
Til nr. 47
Offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 1, indeholder krav om, at operatøren henholdsvis ejeren skal
udarbejde en intern beredskabsplan for imødegåelse af konsekvenser af ulykker og faresituationer
på et anlæg og tilsluttet infrastruktur. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelser
udstedt i medfør af lovens § 45 b.
Forslaget til ændring af
§ 45, stk. 1,
er en korrektion af paragrafhenvisningen fra § 45 b til § 45 a,
idet hjemmelsbestemmelsen til at fastsætte regler for den interne beredskabsplan fremgår af § 45 a,
ikke af § 45 b.
Til nr. 48
§ 45 b, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven indeholder krav om, at beskæftigelsesministeren, efter
forhandling med miljøministeren og vedkommende minister og i samarbejde med henholdsvis
operatøren og ejeren, skal udarbejde en ekstern beredskabsplan, der dækker alle offshore olie- og
gasaktiviteter, for så vidt angår evakuering og redning af personer, hvorved dele af
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 29, stk. 1, gennemføres. Forhandlingen med relevante
ressortministre, som bl.a. omfatter miljø- og fødevareministeren, er for at sikre, at der ikke er
konflikt eller overlap med beredskabsplanen udarbejdet af de øvrige ministre, idet f.eks. de dele af
den eksterne beredskabsplan, der vedrører bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet,
reguleres af havmiljøloven og dermed er under miljø- og fødevareministerens ressort.
Vedkommende minister kan f.eks. forsvarsministeren.
Planen, der skal udarbejdes, skal ifølge offshoresikkerhedsdirektivets artikel 29, stk. 1, præcisere
koncessionshavernes og operatørernes rolle og finansielle forpligtelser. Således er myndighedernes
indsats begrænset til at yde støtte, hvor operatørens eller ejerens egen indsats ikke rækker.
De foreslåede ændringer i
§ 45 b, stk. 1,
indebærer dels en præcisering af, at det kun er de relevante
operatører og ejere, som beskæftigelsesministeren skal samarbejde med, dels en udvidelse af de
offshore olie- og gasaktiviteter, der er omfattet af bestemmelsen. Dette har baggrund i, at den del af
beredskabsplanen, der udarbejdes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med relevante
ressortministre, og som alene dækker offshore olie- og gasaktiviteter, for så vidt angår evakuering
og redning af personer, ikke nødvendigvis er tilstrækkelig. Der kan f.eks. også være tale om
52
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
slukningsindsats fra fartøjer i forbindelse med brand på anlæg, hvor operatørens eller ejerens egne
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige. Derved opnås også en mere tekstnær implementering af
offshoresikkerhedsdirektivets artikel 29, stk. 1, idet det heri fremgår, at planen skal dække alle
anlæg eller tilsluttet infrastruktur og alle områder under medlemsstatens jurisdiktion.
Til nr. 49
Offshoresikkerhedslovens § 45 b stiller krav om, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
miljøministeren og vedkommende minister og i samarbejde med henholdsvis operatøren og ejeren
skal udarbejde en ekstern beredskabsplan, der dækker alle offshore olie- og gasaktiviteter, for så
vidt angår evakuering og redning af personer. Bestemmelsen er uddybet i bemærkningerne til
forslagets § 1, nr. 48.
Forslaget til nyt
§ 45 b, stk. 2,
gennemfører offshoresikkerhedsdirektivets artikel 30, stk. 3, der
kræver, at medlemsstaterne indsamler oplysninger i løbet af beredskabsindsatsen for at kunne
foretage en grundig undersøgelse af større uheld efter direktivets artikel 26. Idet det er
myndighederne i Myndighedernes Beredskabskomité, jf. offshoresikkerhedslovens § 59, der står for
indsatsen efter den eksterne beredskabsplan, foreslås det, at det er tilsynsmyndigheden, der skal
sikre, at der i løbet af beredskabsindsatsen indsamles de nødvendige oplysninger, for at der
efterfølgende kan foretages en grundig undersøgelse af større ulykker m.v. af Havarikommissionen.
Til nr. 50
Af offshoresikkerhedslovens § 46, stk. 2, fremgår, at de ansatte eller repræsentanter for disse skal
inddrages i planlægning af arbejdets udførelse, planlægning af indretning af arbejdspladser og
planlægning af ændringer af anlægget, for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.
Der er med den foreslåede ændring i
§ 46, stk. 2,
alene tale om en sproglig præcisering af, at
”sikkerheds-
og sundhedsmæssige
forhold” ændres til ”sikkerheds-
og sundhedsmæssige
risici”, en
terminologi, der anvendes andre steder i offshoresikkerhedsloven i overensstemmelse med
offshoresikkerhedslovens princip om, at risici skal nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt (risikostyring).
.
§ 50, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven omhandler arbejdsgiverens pligt til at sikre, at de ansatte er
tilstrækkeligt instruerede, og at de besidder den kompetence, der sikrer, at deres arbejdsfunktioner
på anlægget kan varetages sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Den foreslåede ændring i
§ 50, stk. 2,
indebærer sproglige justeringer. Udtrykket
”den kompetence”
foreslås ændret til ”de kompetencer”, idet der som udgangspunkt altid vil kræves flere kompetencer
for at kunne varetage et bestemt job. Det foreslås
i stedet for begrebet ”fuldt forsvarligt” at
indføre
offshoresikkerhedslovens princip om, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser skal nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, det såkaldte ALARP-
princip.
Dette princip anvendes i stedet for arbejdsmiljølovens begreb ”fuldt forsvarligt” eller
53
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
”forsvarligt”. For en nærmere forklaring af ALARP-princippet
henvises til de almindelige
bemærkninger til forslag nr. 45 fremsat den 2. november 2005 til lov om sikkerhed m.v. for
offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter. Endvidere foreslås
formuleringen ”og risici for større miljøhændelser” tilføjet for at understrege gennemførelsen af
offshoresikkerhedsdirektivets integration mellem sikkerhed og miljø i forbindelse med forebyggelse
af større ulykker.
Til nr. 52
§ 52, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler
om registrering og anmeldelse af ulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold
af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning. Bemyndigelsen er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1342 af 27. november 2015 om beskyttelse mod udsættelse for
biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
bekendtgørelse nr. 1341 af 27. november 2015 om beskyttelse mod risici ved udsættelse for
kunstig optisk stråling i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. samt
bekendtgørelse nr. 1196 af 9. oktober 2015 om registrering og anmeldelse af ulykker m.v. i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
I
§ 52, stk. 1,
foreslås tilføjet
”og af betydning for forebyggelse af større miljøhændelser” for at
understrege gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivets integration mellem sikkerhed og miljø
i forbindelse med forebyggelse af større ulykker.
Ændringen vil ikke få betydning for de nævnte bekendtgørelser. Bekendtgørelse nr. 1196 af 9.
oktober 2015 om registrering og anmeldelse af ulykker m.v. i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter m.v. indeholder allerede krav om anmeldelse af hændelser af betydning for
forebyggelse af større miljøhændelser, idet der i bekendtgørelsen henvises til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1112/2014 af 13. oktober 2014 om fastlæggelse af et fælles
format for udveksling af oplysninger om indikatorer for større farer gennem operatører og ejere af
offshore olie- og gasanlæg og et fælles format for medlemsstaternes offentliggørelse af oplysninger
om indikatorer for større farer, hvori kravet er fastlagt.
Til nr. 53
§ 52, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven bemyndiger beskæftigelsesministeren til, efter forhandling
med miljøministeren, at fastsætte regler om offentliggørelse og videregivelse til Europa-
Kommissionen af oplysninger om større ulykker.
Forslaget til tilføjelsen i
§ 52, stk. 2,
udvider bemyndigelsen til også at omfatte regler om
offentliggørelse og videregivelse til Europa-Kommissionen af andre oplysninger af betydning for
risici for større ulykker. Derved præciseres gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivets bilag
IX.
Til nr. 54
54
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
§ 54, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven fastlægger, at anerkendte normer og standarder, som har
sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning for arbejdets udførelse, skal følges.
I forslaget til ændring af
§ 54, stk. 1,
understreges gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivets
integration mellem sikkerhed og miljø i forbindelse med forebyggelse af større ulykker.
Til nr. 55
§ 54, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven fastlægger, at normer og standarder efter stk. 1 kan fraviges i
tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som
følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
I
§ 54, stk. 2,
foreslås tilføjet formuleringerne ”og et højere niveau for forebyggelse af større
miljøhændelser” for at understrege gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivets integration
mellem sikkerhed og miljø i forbindelse med forebyggelse af større ulykker. Jf. i øvrigt den
foreslåede ændring af § 54, stk. 2, i forslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 56
Overskriften efter § 55 i offshoresikkerhedsloven lyder:
”Demontering af faste anlæg”.
Forslaget til ændring af
overskriften
efter § 55
i form af indsættelse af ” m.v.”
er en konsekvens af
forslaget til ændringerne af §§ 56 og 57, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 57.
Til nr. 57.
§ 56 i offshoresikkerhedsloven stiller krav om, at demontering af et fast anlæg eller en rørledning
skal planlægges og udføres på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdet
identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 57 i offshoresikkerhedsloven giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
demontering af faste anlæg eller en rørledning. Hjemlen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1338 af 26.
november 2015 om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter m.v.
Den foreslåede
tilføjelse af ”tilsluttet infrastruktur”
i
§ 56
indebærer, at demontering af et fast
anlægs tilsluttede infrastruktur også er omfattet af bestemmelsen.
Den foreslåede ændring i
§ 57
er en direkte konsekvens af den foreslåede ændring i § 56.
Til nr. 58
§ 60, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven fastslår, at beskæftigelsesministeren nedsætter en
havarikommission, der skal undersøge større ulykker.
§ 60, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven bemyndiger beskæftigelsesministeren til at pålægge
Havarikommissionen at foretage undersøgelser af hændelser, som ikke er omfattet af
55
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
offshoresikkerhedslovens § 60, stk. 1, og som må antages at have sikkerheds- eller sundhedsmæssig
interesse i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Bemyndigelsen er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1194 af 9. oktober 2015 om Havarikommissionen for større ulykker i forbindelse
med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
I
§ 60, stk. 2,
foreslås tilføjet formuleringen ”eller
af interesse for forebyggelse af større
miljøhændelser” for at understrege gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivets integration
mellem sikkerhed og miljø i forbindelse med forebyggelse af større ulykker.
Til nr. 59
Efter offshoresikkerhedslovens § 65, stk. 1, skal rettighedshaveren, operatøren, ejeren og andre
virksomheder betale myndighedernes udgifter ved myndighedernes opgaver efter loven. Ved
”udgifter” forstås
dels de direkte omkostninger, som tilsynsmyndigheden har haft i forbindelse med
opgaven, dels betaling for det antal timer, tilsynsmyndigheden har anvendt til opgaven ud fra en
fastsat timesats.
Ved ”opgaver”
forstås udarbejdelse af forvaltningsretlige afgørelser i forbindelse
med tilsyn og på baggrund af ansøgninger om godkendelser eller tilladelser. Vejledning fra
myndighedens side i f.eks. fortolkning af lovgivningen, er ikke omfattet.
Eksempel på direkte omkostninger ved tilsyn offshore vil være transport til og fra anlæg samt kost
og logi på anlægget. I praksis dækker operatører og ejere disse omkostninger ved at stille transport
til og fra anlæg, samt kost og logi til rådighed. Men tilsynsmyndigheden kunne godt vælge at
transportere sig til og fra anlægget med et andet transportmiddel efter eget valg, og så skal operatør
eller ejer betale omkostningerne herved.
Offshoresikkerhedsdirektivets artikel 21, stk. 2, fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at operatører
og ejere stiller transport til rådighed for den kompetente myndighed eller enhver person, der handler
under ledelse af den kompetente myndighed til eller fra anlæg eller fartøj, der er forbundet med
olie- og gasaktiviteter, samt kost og logi og andre fornødenheder ved besøg på anlæggene.
Denne bestemmelser er ikke direkte implementeret i offshoresikkerhedsloven, men de facto
implementeret ved den praksis, der er nævnt ovenfor.
Forslaget til nyt
§ 65, stk. 2,
implementerer offshoresikkerhedsdirektivets artikel 21, stk. 2, direkte i
loven. Derved præciseres den gældende praksis.
Til nr. 60
Offshoresikkerhedslovens § 65, stk. 2, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om betaling af
myndighedernes udgifter i henhold til lovens § 65, stk. 1. Denne bemyndigelse er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1032 af 23. august 2007 om refusion af udgifter ved myndighedernes
sagsbehandling i forbindelse med kulbrinteaktiviteter m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 920
af 14. juli 2010.
Den foreslåede ændring af
§ 65,
stk. 2, som bliver
stk. 3,
er en konsekvens af indførelsen af det nye
stk. 2. Således foreslås det, at ministeren
–
foruden at kunne fastsætte regler om betaling af
56
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
myndighedernes udgifter
–
også bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de pligter, der i
henhold til forslagets stk. 2 påhviler henholdsvis operatøren og ejeren.
Til nr. 61
§ 70, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven hjemler straf for de nævnte pligtsubjekter, såfremt de ikke
sørger for at identificere og vurdere risici, føre tilsyn samt give instruktion og nødvendig oplæring i
henhold til de nævnte bestemmelser i loven.
Nyaffattelsen af
§ 70, stk. 1,
indebærer, at begrebet ”sørger for” erstattes med begrebet ”sikrer”, idet
”sikrer” bliver anvendt i offshoresikkerhedsdirektivet, jf.
lovforslag nr. 49 af 30. oktober 2014,
bemærkningerne til § 1, nr. 90. Som følge heraf foreslås grammatiske ændringer af § 70, stk. nr. 1-
3.
Til nr. 62
Offshoresikkerhedslovens § 70 indeholder straffebestemmelser, hvoraf det fremgår, at medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den
rettighedshaver, operatør, ejer, entreprenør, arbejdsgiver, virksomhedsleder og anlægschef, der ikke
sørger for at
1) identificere og vurdere risici efter § 5, stk. 1, § 8, stk. 3 og 5, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, 1. pkt., §
33, § 34, stk. 1, eller §§ 35, 36 eller 53,
2) føre tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3,
2. pkt., eller
3) give instruktion eller oplæring efter § 7, 1. pkt., § 9, 1. pkt., eller § 10, stk. 3, 2. pkt.
Endvidere straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den arbejdsleder eller ansatte, der ikke
medvirker til, at de sikkerheds og sundhedsmæssige risici identificeres og vurderes efter §§ 12 eller
13.
Endvidere straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der
1) overtræder § 5, stk. 2, § 8, stk. 1, 2 og 4, § 10, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 12,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 13, stk. 1 og 2, § 16 og § 16 a, § 18, stk. 1-6, § 19 og § 19 a, § 21,
stk. 1 og 3-5, §§ 23 og 27-31, § 34, stk. 3 og 4, § 45, stk. 1-5, § 46, stk. 1 og 3, § 48 a, § 50, stk. 1,
eller § 52 a eller EU-forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov,
2) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1-3, eller leder eller fører tilsyn med
sådant arbejde eller
3) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 6, eller påbud eller forbud efter § 64.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig
personskade eller døden til følge.
57
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Ved straffens udmåling efter stk. 3, nr. 1, skal det, i det omfang arbejdsgiveren og henholdsvis
operatøren og ejeren har opfyldt deres pligter efter kapitel 2 og 4, betragtes som en skærpende
omstændighed for ansatte, hvis disse forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens krav
om
1) anvendelse af personlige værnemidler,
2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
5) certifikater til kran og gaffeltruck.
Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, skal det ved straffens udmåling efter stk. 1-4 betragtes
som en skærpende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at
forholdet er omfattet af stk. 4,
2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 64 eller truffet andre afgørelser af tilsynsmyndigheden om
overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold,
3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende
selv eller andre, eller
4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for personer under 18 år er sket
skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 6, nr. 1.
Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelse, skal der ved udmåling af
bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk
fordel.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved overtrædelse af § 18, stk. 1-6, og regler udstedt i
henhold til § 18, stk. 7. for ge risici identificeres og vurderes efter §§ 12 eller 13, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år.
Forslaget til ny
§ 70, stk. 2,
indebærer, at den, der tilsidesætter oplysningspligten efter § 62, stk. 1,
det vil sige ikke efter anmodning giver tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og
Havarikommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af deres virksomhed, vil
kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Dette gælder også personer, som handler på vegne
af dem, som er pålagt pligter efter loven. § 62, stk. 1, svarer til arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1, der
på tilsvarende måde er strafbelagt efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1. Endvidere indebærer
forslaget, at enhver, der er pålagt pligter efter loven, samt enhver, der handler på disses vegne, som
58
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
ikke yder tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommissionen den fornødne bistand
i forbindelse med deres undersøgelser efter § 62, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Med tilføjelsen af det nye § 70, stk. 2, opnås samme retstilstand som efter arbejdsmiljøloven.
Til nr. 63
Offshoresikkerhedslovens § 70, stk. 3, nr. 1, fastsætter, at den der overtræder de nærmere angivne
bestemmelser eller EU-forordninger vedrørende forhold inden for lovens område, kan straffes med
bøde eller fængsel op til 1 år.
Den foreslåede ændring af § 70, stk. 3, nr. 1, som bliver
§ 70, stk. 4, nr. 1,
indebærer, at en
overtrædelse af pligten i § 18 a, stk. 2, strafbelægges således, at den, som sejler et fartøj ind i
sikkerhedszonen (skibsfører eller styrmand) vil kunne straffes. Tilsvarende vil skibsføreren, hvis det
var styrmanden som sejlede fartøjet ind i sikkerhedszonen, og fartøjets reder kunne straffes, såfremt
den pågældende har tilsidesat sin pligt til at sikre, at fartøjet ikke sejler ind i sikkerhedszonen. Hvis
en anden end rederen forestår fartøjets sikkerhedsledelse i henhold til de maritime regler herom,
ifalder den pågældende også straf, såfremt denne har tilsidesat pligten. Strafferammen er bøde eller
fængsel indtil 1 år. Forslaget indebærer endvidere, at skærpelsen i § 70, stk. 4, som bliver § 70, stk.
5, til dobbelt straf også foreslås at gælde henholdsvis for skibsføreren, styrmanden, rederen samt
den, hvortil der er udstedt overensstemmelsescertifikat, hvis denne ikke er rederen.
Til nr. 64
§ 71, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven fastslår det objektive ansvar for arbejdsgiveren ved, at der,
med visse undtagelser, som er nævnt i offshoresikkerhedslovens § 71, stk. 3, kan pålægges den
enkelte arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller
uagtsom, hvis arbejdsgiveren
1) ikke sørger for at identificere og vurdere risici efter § 10, stk. 1, eller § 35,
2) ikke sørger for at føre tilsyn efter § 10, stk. 2,
3) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1, eller
4) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 6, eller § 64.
De foreslåede ændringer i
§ 71, stk. 1, nr. 1 og 2,
indebærer, at begrebet ”sørger for” erstattes
med
begrebet ”sikrer”, idet dette ord bliver anvendt i offshoresikkerhedsdirektivet, jf.
lovforslag nr. 45 af
2. november 2005, bemærkningerne til § 71, lovforslag nr. 76 af 15. november 2006,
bemærkningerne til § 1, nr. 14, og lovforslag nr. 49 af 30. oktober 2014, bemærkningerne til § 1, nr.
93. Ændringen medfører en række grammatiske justeringer i § 71, stk. 1, nr. 1-4.
Til nr. 65
Offshoresikkerhedslovens § 73 fastsætter, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
59
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
Pålæggelse af strafansvar efter straffelovens 5. kapitel forudsætter, at der inden for den juridiske
persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske
person knyttede personer eller den juridiske person som sådan, jf. straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 73, stk. 2, 1. pkt.,
sikrer, at i tilfælde af en overtrædelse af forbuddet
om indsejling i sikkerhedszoner efter forslagets § 1, nr. 20, vil skibsføreren og styrmanden altid
anses for knyttet til rederiet.
Det foreslåede
2. pkt.
sikrer, at skibsføreren og styrmanden tillige anses for knyttet til det selskab,
som forestår fartøjets sikkerhedsledelse, hvis dette selskab ikke bliver anset for at være reder.
Det foreslåede
3. pkt.
sikrer, at skibsføreren og styrmanden tillige anses for knyttet til anlæggets ejer
i de tilfælde, hvor fartøjet anses som et anlæg, jf. definitionen i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1,
nr. 1 og 6. Det vil ofte være rederen, men kan også være en anden juridisk person. Den foreslåede
ændring af offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. forslagets § 1, nr. 2, har ingen betydning i
den henseende.
Til § 2
Til nr. 1
I kontinentalsokkellovens § 4 g bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om oprettelse af
sikkerhedszoner omkring anlæg, som anvendes til udforskning eller udnyttelse af naturforekomster
på kontinentalsoklen. Zonerne kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de pågældende
anlæg målt fra ethvert punkt på disses ydre kant. Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte
forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.
Denne hjemmel er udnyttet i bekendtgørelse nr. 657 af 30. december 1985 om sikkerhedszoner og
zoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare, som også har hjemmel i lov om skibsfartens
betryggelse.
I forslaget til indsættelse af nyt
§ 4 g, stk. 2,
undtages anlæg, der er omfattet af
offshoresikkerhedsloven, fra bestemmelsen i kontinentalsokkellovens § 4 g, stk. 1. Dette betyder
også, at hjemlen til at forbyde skibe at sejle ind i sikkerhedszoner omkring disse anlæg er undtaget
fra bestemmelsen i § 4 g, stk. 1. Etablering af sikkerhedszoner omkring disse anlæg og regulering af
sejlads i disse sikkerhedszoner vil i stedet blive omfattet af offshoresikkerhedsloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 20, og bemærkningerne hertil, samt de almindelige bemærkninger, pkt. 1.2.2.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2018 ud fra en forventning om lovforslagets endelige
vedtagelse i løbet af efteråret 2017. Med dette tidspunkt overholdes samtidig regeringens beslutning
om ikrafttrædelse af erhvervsrettet regulering på to faste årlige terminer, nemlig 1. januar og 1. juli.
60
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
61
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0062.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 831 af 1. juli 2015, som ændret ved § 40 i
lov nr. 426 af 18. maj 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 2.
(…)
I
§ 2, stk. 2, § 3, stk. 1, nr. 13, § 5, stk. 1, §
Stk. 2.
§§ 5-37, § 38, stk. 2 og 3, og §§ 39-74 og
7, § 8, stk. 5, § 9, § 10, stk. 1 og 3, § 11, stk.
77 finder tillige anvendelse på aktiviteter i
2, § 12, stk. 1, 1. pkt., § 19 a, stk. 3, § 23,
forbindelse med et anlæg eller tilsluttet
stk. 7, § 34, stk. 3, § 35, § 36, § 51, stk. 3, §
infrastruktur, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 29, hvis
53, § 54, stk. 2, § 56
og
§ 70, stk. 2,
aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af
indsættes efter »sundhedsmæssige risici«:
Danmarks undergrund og disse medfører
»og risici for større miljøhændelser«.
sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.
§ 3.
I denne lov forstås ved:
1) Anlæg: En fast eller mobil indretning, som
bruges til offshore olie- og gasaktiviteter eller i
forbindelse med sådanne aktiviteter eller en
kombination af sådanne indretninger, som
permanent er indbyrdes forbundet ved hjælp af
broer eller andre strukturer. Anlæg omfatter
ikke mobile indretninger, når de er under
forsejling eller bugsering.
2) Anlægschef: Den arbejdsleder, der på
henholdsvis operatørens og ejerens vegne
forestår den daglige drift af et anlæg.
3) …
4) …
5) Efterforskning: Boring i et prospekt og
tilknyttede offshore olie- og gasaktiviteter, der
er nødvendige forud for produktionsrelaterede
aktiviteter.
6) …
7) …
8) …
9) …
10) …
11) …
12) …
13) …
14) …
15) …
16) Offshore olie- og gasaktiviteter: Alle
1.
§ 3, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
»1) Anlæg: En fast eller mobil indretning,
som bruges til offshore olie- og
gasaktiviteter, herunder
indkvarteringsfaciliteter på tilknyttede
fartøjer, som den ansatte efter
omstændighederne har adgang til i
forbindelse med arbejdet på den faste eller
mobile indretning, eller en kombination af
sådanne indretninger, som permanent er
indbyrdes forbundet ved hjælp af broer eller
andre strukturer. Fartøjer anses ikke for
anlæg, bortset fra boreskibe, flydende
produktions-, lager- og afskibningsenheder,
samt fartøjer, hvorfra der udføres offshore
olie- og gasaktiviteter, der indebærer risici
for større ulykker, og hvor offshore olie- og
gasaktiviteterne udføres uden tilknytning til
et anlæg.«
2.
I
§ 3, stk. 1, nr. 2,
ændres »henholdsvis
operatørens og ejerens« til: »operatørens
eller ejerens«.
3.
§ 3, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
»5) Efterforskning: Boring af brønde i et
prospekt og alle tilknyttede offshore olie- og
gasaktiviteter, der er nødvendige forud for
produktionsrelaterede aktiviteter, frem til
permanent lukning af sådanne brønde.«
4.
§ 3, stk. 1, nr. 16,
affattes således:
62
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0063.png
aktiviteter i forbindelse med et anlæg, tilsluttet
»16) Offshore olie- og gasaktiviteter: Alle
infrastruktur eller rørledninger, herunder design,
aktiviteter i forbindelse med efterforskning,
planlægning, bygning, installation offshore,
produktion og rørbunden transport af olie og
drift, ændringer og demontering heraf, i
gas og andre stoffer og materialer mellem
forbindelse med efterforskning, produktion og
anlæg offshore og anlæg på land eller
rørbunden transport af olie og gas og andre
mellem flere anlæg offshore, herunder
stoffer og materialer mellem anlæg offshore og
design, planlægning, bygning, installation
anlæg på land eller mellem flere anlæg offshore.
offshore, drift, ændringer og demontering af
17) …
anlæg, tilsluttet infrastruktur og
18) …
rørledninger.«
19) …
20) …
21) …
22) …
23) …
24) …
25) Sikkerheds- og miljøkritiske elementer:
5.
I
§ 3, stk. 1, nr. 25,
ændres »Anlægsdele,
Anlægsdele, udstyr eller komponenter, herunder
udstyr eller komponenter« til: »Elementer«.
computerprogrammer, hvis formål er at
forebygge eller begrænse følgerne af en større
ulykke, og som, hvis de svigter, kan forårsage
eller bidrage væsentligt til en større ulykke.
26) Sikkerhedszone: Et område inden for en
6.
§ 3, stk. 1, nr. 26,
affattes således:
afstand af 500 m fra enhver del af anlægget.
»26) Sikkerhedszone: Et område inden for
27) …
en afstand af 500 m fra enhver del af et
28) …
anlæg, eller fra enhver del af et anlægs
29) Tilsluttet infrastruktur: Inden for
tilsluttede infrastruktur. Dette gælder dog
sikkerhedszonen
ikke tilsluttet infrastruktur omfattet af nr. 29,
a) enhver brønd og dermed forbundne
litra b og c.«
strukturer, supplerende enheder og anordninger
7.
§ 3, stk. 1, nr. 29,
affattes således:
tilsluttet anlægget,
»29) Tilsluttet infrastruktur:
b) ethvert apparatur eller enhver anordning på
a) Inden for et anlægs sikkerhedszone, jf. nr.
eller fastgjort til hovedstrukturen i anlægget,
26, eller inden for en nærliggende zone på
c) ethvert tilsluttet rørledningssystem eller
længere afstand fra anlægget: enhver brønd
d) enhver anden tilsluttet konstruktion, der
og dermed forbundne strukturer,
anvendes til lagring og lastning af olie og gas
supplerende enheder og anordninger
produceret af et produktionsanlæg, og som er
tilsluttet anlægget,
permanent knyttet til et sådant anlæg.
b) Inden for et anlægs sikkerhedszone, jf. nr.
30) …
26: ethvert apparatur eller enhver anordning
31) …
på eller fastgjort til hovedstrukturen i
32) …
anlægget,
c) Inden for et anlægs sikkerhedszone, jf. nr.
26: ethvert tilsluttet rørledningssystem, eller
d) Inden for et anlægs sikkerhedszone, jf. nr.
26, eller inden for en nærliggende zone på
længere afstand fra anlægget: enhver anden
tilsluttet konstruktion, der anvendes til
lagring og lastning af olie og gas produceret
63
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0064.png
af et produktionsanlæg, og som er
permanent knyttet til et sådant anlæg.«
§ 3.…
9.
§ 3, stk. 3,
ophæves.
Stk. 2….
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler for, hvad der forstås ved alvorlig
personskade.
§ 5.…
Stk. 2.
Rettighedshaveren skal sikre, at
operatøren har mulighed for at opfylde de
sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser,
der påhviler denne.
Stk. 3.
For offshoreanlæg, hvor der er flere
rettighedshavere, påhviler forpligtelserne efter
stk. 1 og 2 rettighedshaverne i fællesskab.
10.
I
§ 5, stk. 2,
ændres »de sikkerheds- og
sundhedsmæssige forpligtelser« til: »de
forpligtelser«, og efter »denne« indsættes: »
i overensstemmelse med denne lov og regler
udstedt i medfør af loven«.
11.
I
§ 5, stk. 3,
ændres »offshoreanlæg« til:
»anlæg«.
§ 7.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal
12.
I
§§ 7
og
9
indsættes efter »sikkerheds- og
sikre, at der gives de fornødne instruktioner af
sundhedsmæssig betydning«: »og af
sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til
betydning for forebyggelse af større
entreprenører, der udfører arbejde for denne.
miljøhændelser«.
Endvidere skal henholdsvis operatøren og ejeren
sikre, at der føres tilsyn med, at entreprenører
planlægger og udfører arbejdet således, at krav
fastsat i lovgivningen er overholdt, herunder at
relevante dele af det i § 19 nævnte
ledelsessystem følges, og at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet
og nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
§ 9.
Entreprenøren skal sikre, at der gives de
13.
I
§ 9
ændres »overensstemmelse med krav
fornødne instruktioner af sikkerheds- og
fastsat i lovgivningen« til:
sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der
»overensstemmelse med denne lov og regler
udfører arbejde for denne. Endvidere skal den
udstedt i medfør af loven«.
pågældende entreprenør sikre, at der føres tilsyn
med, at entreprenører, der udfører arbejde for
denne, planlægger og udfører arbejdet i
overensstemmelse med krav fastsat i
lovgivningen, herunder at relevante dele af det
ledelsessystem, der er nævnt i § 19, følges, og at
de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er
identificeret, vurderet og nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 11.
Anlægschefen har det øverste sikkerheds-
14.
I
§ 11, stk. 1,
ændres »med gældende
og sundhedsmæssige ansvar på anlægget og skal
lovgivning« til: denne lov og regler udstedt i
64
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0065.png
sikre, at anlægget drives i overensstemmelse
med gældende lovgivning.
Stk. 2….
Stk. 3….
Stk. 4….
§ 12.
Øvrige arbejdsledere skal hver især
medvirke til, at sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici i forbindelse med
arbejdet identificeres, vurderes og nedbringes så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt inden
for det arbejdsområde, som vedkommende
leder. Arbejdslederen skal sikre, at de
foranstaltninger, der træffes for at reducere
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, virker
efter deres hensigt.
Stk. 2….
Stk. 3….
§ 13.
De ansatte skal deltage i samarbejdet om
sikkerhed og sundhed, jf. § 46. Endvidere skal
de ansatte medvirke til, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici identificeres, vurderes
og nedbringes så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt inden for deres arbejdsområde,
herunder at de foranstaltninger, der træffes for
at reducere sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici, virker efter deres hensigt.
Stk. 2….
Stk. 3….
Stk. 4….
Stk. 5….
§ 14.
Arbejdsgiveren skal sikre, at en ansat
under hensyntagen til sin viden og adgang til
arbejdsudstyr selv har mulighed for at træffe
hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik
på at undgå følger af en alvorlig og umiddelbar
fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det
ikke er muligt at kontakte arbejdslederen eller
anlægschefen.
Stk. 2….
Stk. 3….
medfør af loven«.
15.
I § 12, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici« til: »risiciene«.
16.
I § 13, stk. 1,
indsættes efter »de sikkerheds-
og sundhedsmæssige risici«: »og risici for
større miljøhændelser« og »reducere
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici«
ændres til: »reducere risiciene«.
17.
I
§ 14, stk. 1,
ændres »arbejdsudstyr« til:
»udstyr«.
§ 16.
Alle ombordværende på et anlæg skal rette
18.
I
§ 16
ændres »vedrørende sikkerheds- og
sig efter de procedurer, som er fastsat for
sundhedsmæssige forhold« til: »for at
arbejde og ophold på anlægget, og skal
nedbringe sikkerheds- og sundhedsmæssige
respektere de foranstaltninger, som er truffet
risici og risici for større miljøhændelser«.
65
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0066.png
vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold.
§ 18.…
Stk. 2….
Stk. 3….
Stk. 4….
Stk. 5.
Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal
ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i
forbindelse med udbuddet påse, at der er taget
hensyn til sikkerheden og sundheden ved
opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere
sikre, at udbudsmaterialet indeholder relevante
oplysninger om særlige, væsentlige sikkerheds-
og sundhedsmæssige forhold, der er forbundet
med opgavens udførelse, med henblik på at den,
der udfører opgaven, får kendskab hertil.
Stk. 6.
Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den
udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den
arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.
Stk. 7….
19.
I
§ 18, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »forhold« til:
»risici og risici for større miljøhændelser«,
og
i
§ 18, stk. 6,
ændres »sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt« til:
»således, at de sikkerheds- og sundmæssige
risici og risici for større miljøhændelser
nedbringes så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt«.
20.
Efter § 18 indsættes i kapitel 3 før
overskriften før § 19:
»Sikkerhedszoner
§ 18 a.
Anlæg og tilsluttet infrastruktur, der
er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 29, litra a og d,
er omgivet af en sikkerhedszone, jf. § 3, stk.
1, nr. 26.
Stk. 2.
Det er forbudt at fartøjer, herunder
fangstredskaber eller lignende, bringes ind i
eller opholder sig i sikkerhedszonerne efter
stk. 1. Overholdelse heraf påhviler den, der
navigerer fartøjet. Skibsføreren, hvis denne
ikke selv navigerer fartøjet, fartøjets reder
samt den, som forestår fartøjets
sikkerhedsledelse, hvis dette er en anden end
rederen, skal sikre, at overholdelse af
forbuddet opfyldes.
Stk. 3.
Stk. 2 gælder dog ikke for et fartøj,
der sejler ind i eller opholder sig i
sikkerhedszonen
1) i forbindelse med nedlægning,
inspektion, test, reparation,
vedligeholdelse, ændring, fornyelse
eller fjernelse af et undersøisk kabel
66
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0067.png
eller en undersøisk rørledning i eller
nær sikkerhedszonen,
2) for at levere tjenesteydelser til eller
transportere personer eller varer til eller
fra anlægget,
3) for at inspicere anlægget eller tilsluttet
infrastruktur i den pågældende
sikkerhedszone i henhold til
tilsynsmyndighedens tilladelse,
4) i forbindelse med redning af eller forsøg
på at redde liv eller ejendom,
5) på grund af uvejr,
6) fordi det er i havsnød, eller
7) hvis anlæggets operatør, anlæggets ejer
eller tilsynsmyndigheden har givet sit
samtykke.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om undtagelserne i
stk. 3.«
Kapitel 3
Styring af sikkerhed og sundhed
21.
I
kapitel 3
affattes
kapiteloverskriften
således:
»Kapitel 3
Styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici og risici for større miljøhændelser«
22.
Overskriften
før § 19 affattes således:
»Ledelsessystem«
Ledelsessystem for sikkerhed og sundhed
§ 19.…
Stk. 2….
§ 19.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal
23.
I
§ 19 a, stk. 1,
indsættes efter »i forbindelse
etablere og vedligeholde et ledelsessystem for
med«: »offshore«.
sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større
miljøhændelser i forbindelse med offshore olie-
og gasaktiviteter. Ledelsessystemet skal sikre og
dokumentere, at bestemmelserne fastsat i loven
eller i regler udstedt i medfør af loven
overholdes.
Stk. 2….
§ 19 a.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal
udforme en selskabspolitik for sikkerhed,
sundhed og forebyggelse af større
miljøhændelser i forbindelse med olie- og
gasaktiviteter.
Stk. 2….
Stk. 3….
Stk. 4….
24.
I
§ 19 a, stk. 1,
indsættes efter »i forbindelse
med«: »offshore«.
67
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0068.png
Stk. 5….
§ 23.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal
udarbejde en sikkerheds- og
sundhedsredegørelse for anlæg tilsluttet
infrastruktur og rørledninger. Redegørelsen skal
som minimum indeholde følgende elementer:
1) Identifikation af de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser, jf. §§ 34 og 36, der er forbundet
med offshore olie- og gasaktiviteter i
forbindelse med anlægget, tilsluttet infrastruktur
og rørledningen.
2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1.
3) Påvisning af, at de risici, der er nævnt i nr. 1,
er identificeret, vurderet og nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at
den maksimale og minimale bemanding til drift
af anlægget og tilsluttet infrastruktur er fastsat,
og at en effektiv og kontrolleret flugt,
evakuering og redning til et sikkert sted af de
ombordværende på anlægget kan finde sted i
kritiske situationer.
4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. § 19,
sikrer og dokumenterer, at kravene i denne lov
og i regler udstedt i medfør heraf overholdes.
5) Beskrivelse af ordningen for uafhængig
verifikation, jf. § 21.
6) Den interne beredskabsplan, som er
udarbejdet efter § 45 og regler udstedt i medfør
af § 45 b, stk. 2, i denne lov og § 34 a, stk. 3, i
havmiljøloven, eller en fyldestgørende
beskrivelse af planen.
Stk. 2….
Stk. 3….
Stk. 4.
Henholdsvis operatøren og ejeren af et
ikkeproduktionsanlæg skal sikre, at
repræsentanterne for de ansatte på anlægget,
hvor sådanne findes, inddrages i udarbejdelsen
af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen eller
ændringer heraf, jf. stk. 1, 3 og 5, og at dette
dokumenteres i form af en sammenfatning af,
hvordan inddragelsen har fundet sted.
Stk. 5….
Stk. 6….
Stk. 7.
Såfremt drift af et fast anlæg, tilsluttet
infrastruktur eller en rørledning planlægges
videreført efter udløbet af disses designlevetid,
25.
I
§ 23, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »anlæg tilsluttet
infrastruktur« til: »anlæg med eventuel
tilsluttet infrastruktur«.
26.
I
§ 23, stk. 1, nr. 4,
og
§ 32 c, stk. 3,
ændres
»heraf« til: »af loven«.
27.
I
§ 23, stk. 4,
ændres »ejeren af et
ikkeproduktionsanlæg« til: »ejeren«.
28.
I
§ 23, stk. 7,
ændres »anlæg, tilsluttet
infrastruktur« til: »anlæg med eventuel
tilsluttet infrastruktur«.
68
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0069.png
skal sikkerheds- og sundhedsredegørelsen
ajourføres, og det skal heri godtgøres, at
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
hidrørende fra anlæggets eller rørledningens
fortsatte drift er identificeret, vurderet og
nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt. Den planlagte driftsperiodes forventede
længde skal fremgå af sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen.
Stk. 8….
Stk. 9.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal
gennemføre foranstaltninger af sikkerheds- og
sundhedsmæssig betydning og foranstaltninger
af betydning for forebyggelse af større
miljøhændelser, som er fastlagt i sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen.
29.
§ 23, stk. 9,
affattes således:
»Stk.
9.
Henholdsvis operatøren og ejeren
skal gennemføre de foranstaltninger til
reduktion af de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser, som er fastlagt i sikkerheds-
og sundhedsredegørelsen.«
30.
§ 27, stk. 3 og 4,
affattes således:
»Stk. 3.
Anmeldelse efter stk. 1 og 2 skal
indsendes til tilsynsmyndigheden så tidligt
som muligt i henholdsvis designfasen og på
et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt i den
foreslåede tidsplan for flytningen, således at
tilsynsmyndighedens bemærkninger
vedrørende sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser kan indgå i færdiggørelsen
af designet og i den efterfølgende
sikkerheds- og sundhedsredegørelse efter §
23, stk. 1.
Stk. 4.
Tilsynsmyndigheden skal hurtigst
muligt underrettes om væsentlige ændringer
af henholdsvis designet og den foreslåede
tidsplan for flytningen, der får virkning for
design- eller flytningsanmeldelsen efter stk.
1 og 2.«
31.
§ 28 a, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Ansøgningen om godkendelse efter
stk. 1 skal indsendes til tilsynsmyndigheden
inden for en af tilsynsmyndigheden nærmere
fastsat frist. Ansøgningen skal som
minimum indeholde:
1) nærmere oplysninger om brøndens
udformning og de foreslåede
brøndaktiviteter,
§ 27.…
Stk. 2….
Stk. 3.
Anmeldelse efter stk. 1, nr. 1-3, skal
indsendes til tilsynsmyndigheden så tidligt som
muligt i projekteringsfasen, således at
tilsynsmyndighedens eventuelle bemærkninger
vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold og forebyggelse af større
miljøhændelser kan indgå i færdiggørelsen af
designet og i den efterfølgende sikkerheds- og
sundhedsredegørelse efter § 23, stk. 1.
Stk. 4.
Tilsynsmyndigheden skal hurtigst muligt
underrettes om eventuelle ændringer i designet
som følge af tilsynsmyndighedens
bemærkninger efter stk. 3.
§ 28 a.…
Stk. 2.
Ansøgningen om godkendelse efter stk. 1
skal indsendes til tilsynsmyndigheden inden for
en af tilsynsmyndigheden nærmere fastsat frist
og skal som minimum indeholde nærmere
oplysninger om brøndens udformning og de
foreslåede brøndaktiviteter, en udførlig
beskrivelse af ledelsessystemet efter § 19, den
uafhængige verifikators resultater og
69
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0070.png
bemærkninger i henhold til § 21, stk. 1, nr. 2, og
en beskrivelse af operatørens foranstaltninger på
baggrund af disse resultater og bemærkninger,
en udførlig beskrivelse af eventuelle ændringer
af den interne beredskabsplan, jf. § 45, og en
analyse af beredskabseffektiviteten ved
olieudslip.
Stk. 3....
Stk. 4....
2) en udførlig beskrivelse af
ledelsessystemet efter § 19,
3) den uafhængige verifikators resultater og
bemærkninger i henhold til § 21, stk. 1, nr.
2, og en beskrivelse af operatørens
foranstaltninger på baggrund af disse
resultater og bemærkninger samt
4) en udførlig beskrivelse af eventuelle
ændringer af den interne beredskabsplan
efter § 45 som følge af særlige forhold ved
brønden eller placeringen af denne.«
32.
§ 29, stk. 1,
affattes således:
»Henholdsvis operatøren og ejeren skal
indhente tilsynsmyndighedens tilladelse,
inden der foretages væsentlige ændringer af
et anlæg, tilsluttet infrastruktur, en
rørledning, eller af de operationelle forhold
for et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en
rørledning, der har betydning for risikoen
for større ulykker.«
§ 29.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal
indhente tilsynsmyndighedens tilladelse, inden
der foretages væsentlige ændringer af et anlæg,
en rørledning eller et anlægs eller rørlednings
operationelle forhold, der har betydning for
risikoen for større ulykker.
Stk. 2….
§ 29 a.…
Stk. 2.
Henholdsvis operatøren og ejeren, som
33.
I
§ 29 a, stk. 2,
ændres »Henholdsvis
skal deltage i kombineret drift, skal i fællesskab
operatøren og ejeren« til: »De operatører og
udarbejde ansøgningen om tilladelse efter stk. 1.
ejere«.
Stk. 3.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal
sikre, at de foranstaltninger, der danner
34.
I
§ 29 a, stk. 3,
ændres »Henholdsvis
grundlag for tilladelsen, gennemføres.
operatøren og ejeren« til: »Operatørerne og
ejerne efter stk. 2«.
§ 30.
Inden en flytning af et anlæg fra en
35.
§ 30
affattes således:
position til én anden påbegyndes, skal anlæggets
Ȥ 30.
Inden en flytning af et anlæg fra en
henholdsvis operatør og ejer informere
position til en anden påbegyndes, skal
tilsynsmyndigheden om den nye position,
anlæggets henholdsvis operatør og ejer
medmindre der i den forbindelse skal indhentes
skriftligt underrette tilsynsmyndigheden om
en tilladelse efter § 29.
den nye position, medmindre der i den
forbindelse skal indsendes en
flytningsanmeldelse efter § 27, stk. 2, eller
indhentes en tilladelse efter §§ 28 eller 29.«
§ 31.
Forinden et fast anlæg eller en rørledning
demonteres, skal henholdsvis operatøren og
ejeren sikre, at tilsynsmyndighedens tilladelse
indhentes. Ansøgningen om tilladelse skal
ledsages af en ajourført sikkerheds- og
36.
I
§ 31
indsættes efter »anlæg«: »med
eventuel tilsluttet infrastruktur«.
70
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0071.png
sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 3.
§ 32 a.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med miljøministeren fastsætte
nærmere regler om,
1) i hvilke tilfælde der skal indsendes en
anmeldelse efter § 27, stk. 1, nr. 2,
2) i hvilke tilfælde der skal søges om
godkendelse efter § 28 a og tilladelse efter §§
28, 29, 29 a og 31, og i hvilke tilfælde der kan
søges om forhåndstilsagn efter § 32,
3) indhold af anmeldelsen, jf. nr. 1, og
ansøgning om godkendelse, tilladelse eller
forhåndstilsagn, jf. nr. 2,
4) frister for indsendelse af anmeldelsen, jf. nr.
1, og ansøgning om godkendelse, tilladelse eller
forhåndstilsagn, jf. nr. 2,
5) frister for tilsynsmyndighedens
bemærkninger efter § 27, stk. 3,
6) indhold af rapporter efter § 28 a, stk. 3, og
intervaller for fremsendelse af rapporterne til
tilsynsmyndigheden og
7) indhold og tidspunktet for underretningen af
tilsynsmyndigheden efter § 27, stk. 4, og § 28 a,
stk. 2.
37.
§ 32 a
affattes således:
Ȥ 32 a.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med miljøministeren fastsætte
nærmere regler om,
1) i hvilke tilfælde der skal indsendes en
anmeldelse efter § 27, stk. 1, nr. 2,
søges om godkendelse efter § 28 a,
tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og 31,
forhåndstilsagn efter § 32, og i hvilke
tilfælde der skal ske underretning efter
§§ 28 b og 30,
2) indhold af anmeldelse efter § 27, stk. 1
og 2, ansøgning om godkendelse efter §
28 a, tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og
31, forhåndstilsagn efter § 32 og
underretning efter § 27, stk. 4, og §§ 28
b og 30,
3) frister for indsendelse af anmeldelse
efter § 27, stk. 1 og 2, ansøgning om
godkendelse efter § 28 a, tilladelse efter
§§ 28, 29, 29 a og 31, forhåndstilsagn
efter § 32, underretning efter § 27, stk.
4, og §§ 28 b og 30, og frister for
tilsynsmyndighedens bemærkninger
efter § 27, stk. 3 og 4, og
4) indhold af rapporter efter § 28 a, stk. 3,
og intervaller for fremsendelse af
rapporterne til tilsynsmyndigheden.«
38.
I
§ 32 c
indsættes som
stk. 5 og 6:
»Stk. 5.
I tilfælde af tilbagekaldelse af en
godkendelse, tilladelse eller et
forhåndstilsagn efter stk. 1 eller 3, som er
givet til en operatør, skal rettighedshaveren
træffe tilstrækkelige foranstaltninger til at
sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici og risici for større miljøhændelser
fortsat er nedbragt så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt. I tilfælde af
tilbagekaldelse af en godkendelse, tilladelse
eller et forhåndstilsagn efter stk. 1 eller 3,
som er givet til en ejer, skal operatøren, for
hvem ejeren er entreprenør, træffe
tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre, at
de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og
risici for større miljøhændelser fortsat er
§ 32 c....
Stk. 2….
Stk. 3….
Stk. 4….
71
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0072.png
nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om de
foranstaltninger, der er nævnt i stk. 5.«
Kapitel 4
39.
I
kapiteloverskriften
til
kapitel 4
ændres
Konstruktion, indretning, udstyr, drift og
»Konstruktion« til: »Design, konstruktion«.
demontering
§ 33.
Ved projektering af et nyt fast anlæg,
40.
§ 33
affattes således:
tilsluttet infrastruktur eller en ny rørledning eller
Ȥ 33.
I forbindelse med etablering af et nyt
ved ændringer af et fast eller et mobilt anlæg,
fast anlæg med tilsluttet infrastruktur eller
tilsluttet infrastruktur eller en rørledning skal
en ny rørledning eller ved ændringer af et
henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at
eksisterende fast eller et mobilt anlæg,
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici
tilsluttet infrastruktur eller en rørledning
for større miljøhændelser, der er forbundet med
skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre,
anlæggets, den tilsluttede infrastrukturs eller
at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og
rørledningens design, konstruktion, indretning
risici for større miljøhændelser, der er
og udstyr, er identificeret, vurderet og nedbragt
forbundet med anlæggets, den tilsluttede
så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
infrastrukturs eller rørledningens design,
Der skal ved projekteringen af et nyt fast anlæg
konstruktion, indretning og udstyr, er
eller en ny rørledning tages rimeligt hensyn til
identificeret, vurderet og nedbragt så meget,
fremtidige behov for udvidelser af anlæggets
som det er rimeligt praktisk muligt. Der skal
eller rørledningens kapacitet og funktion.
ved design af et nyt fast anlæg med tilsluttet
infrastruktur eller en ny rørledning tages
rimeligt hensyn til fremtidige behov for
udvidelser af anlægget eller dets tilsluttede
infrastrukturs eller rørledningens kapacitet
og funktion.«
§ 34....
Stk. 2.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal
løbende sikre forbedring af sikkerheds- og
sundhedsniveauet gennem fortsat reduktion af
de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og
risici for større miljøhændelser, der er nævnt i
stk. 1.
Stk. 3….
Stk. 4….
41.
I
§ 34, stk. 2,
og
§ 37
indsættes efter
»sundhedsniveauet«: »samt niveauet for
forebyggelse af større miljøhændelser«.
§ 38.
Ved design af et nyt permanent bemandet,
42.
I
§ 38, stk. 1,
indsættes efter
fast produktionsanlæg, jf. § 33, stk. 1, og § 42,
»produktionsanlæg«: »med tilsluttet
stk. 1, skal anlægget opdeles i hovedområder
infrastruktur«.
baseret på vurderingen af risikoen for større
ulykker hidrørende fra aktiviteterne i hvert af
disse områder. Hovedområderne skal fysisk
adskilles fra hinanden på en sådan måde, at
eskalering af en hændelse i ét hovedområde ikke
72
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0073.png
påvirker et andet hovedområde.
Stk. 2.
Anlæg skal med hensyn til brand- og
43.
§ 38, stk. 2 og 3,
ophæves, og i stedet
eksplosionsfare inddeles i områder efter
indsættes som
stk. 2-4:
faregraden. Anlægget skal indrettes og anvendes
»Stk. 2.
Anlæg med tilsluttet infrastruktur,
i overensstemmelse med den foretagne
der ikke er omfattet af stk. 1, skal med
områdeinddeling.
hensyn til brand- og eksplosionsfare
Stk. 3.
I forbindelse med arbejde og ophold på
inddeles i områder efter faregraden.
anlæg skal de tilhørende indkvarteringsforhold
Stk. 3.
Anlæg med tilsluttet infrastruktur
være tilpasset det antal personer, som forventes
skal indrettes og anvendes i
at opholde sig på anlægget, og skal være
overensstemmelse med den foretagne
indrettet således, at de ansatte har mulighed for
områdeinddeling i stk. 1 eller 2.
uforstyrret hvile og restitution, med henblik på
Stk. 4.
I forbindelse med arbejde og ophold
at de kan varetage deres arbejdsopgaver på fuldt
på anlæg skal de tilhørende
forsvarlig vis.
indkvarteringsforhold være tilpasset det
antal personer, som forventes at opholde sig
på anlægget, og være indrettet således, at de
ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og
restitution, med henblik på at de kan
varetage deres arbejdsopgaver på en sådan
måde, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser er nedbragt så meget, som
det er rimeligt praktisk muligt.«
§ 40.
Et anlæg eller en rørledning skal være
44.
§§ 40-43
affattes således:
forsynet med udstyr, som er nødvendigt for
Ȥ 40.
Et anlæg med tilsluttet infrastruktur
opfyldelse af anlæggets formål. Udstyret skal
eller en rørledning skal være forsynet med
være placeret, indrettet og kunne anvendes
udstyr, som er nødvendigt for opfyldelse af
således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige
formålet med anlægget og den tilsluttede
risici efter identifikation og vurdering er
infrastruktur. Udstyret skal være placeret,
nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk
indrettet og kunne anvendes således, at
muligt.
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og
Stk. 2.
Udstyret på anlæg skal konstrueres og
risici for større miljøhændelser efter
anvendes i overensstemmelse med
identifikation og vurdering er nedbragt så
områdeinddelingen, jf. § 38, stk. 2.
meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 41.
Løbende vedligeholdelse af anlæg og
Stk. 2.
Udstyret på anlæg skal konstrueres og
rørledninger skal ske således, at anlægget,
anvendes i overensstemmelse med
rørledningen og det nødvendige udstyr hertil, jf.
områdeinddelingen, jf. § 38, stk. 1-3.
§ 40, stk. 1,opfylder sikkerheds- og
§ 41.
Løbende vedligeholdelse af anlæg,
sundhedsmæssige krav fastsat i loven eller i
tilsluttet infrastruktur og rørledninger skal
regler udstedt i medfør heraf.
ske således, at anlægget, den tilsluttede
§ 42.
Anerkendte normer og standarder, som har
infrastruktur, rørledningen og det
sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, skal
nødvendige udstyr hertil, jf. § 40, stk. 1,
følges i forbindelse med anlægs, brøndes og
opfylder krav fastsat i loven eller i regler
rørledningers konstruktion, indretning og
udstedt i medfør af loven.
udstyr.
§ 42.
Anerkendte normer og standarder, som
Stk. 2.
Normer og standarder efter stk. 1 kan dog
har sikkerheds- og sundhedsmæssig
fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt
betydning og betydning for forebyggelse af
73
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0074.png
for at opnå et højere sikkerheds- og
sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske
udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
nedbringes så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
§ 43.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om anlægs, tilsluttet
infratrukturs, brøndes og rørledningers design,
konstruktion, indretning og udstyr, jf. §§ 38-42.
større miljøhændelser, skal følges i
forbindelse med anlægs, tilsluttet
infrastrukturs, rørledningers og øvrige
brøndes konstruktion, indretning og udstyr.
Stk. 2.
Normer og standarder efter stk. 1 kan
dog fraviges i tilfælde, hvor det er
hensigtsmæssigt for at opnå et højere
sikkerheds- og sundhedsniveau eller et
højere niveau for forebyggelse af større
miljøhændelser, eller som følge af den
tekniske udvikling. Det forudsættes ved
fravigelsen, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser nedbringes så meget, som
det er rimeligt praktisk muligt.
§ 43.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om design, konstruktion og
indretning af anlæg, tilsluttet infrastruktur,
rørledninger, øvrige brønde samt udstyr i
forbindelse hermed, jf. §§ 38-42.«
45.
I
§ 43 a, stk. 1,
ændres »indretninger,
produkter m.v.« til: »tilsluttet infrastruktur,
rørledninger, øvrige brønde samt udstyr i
forbindelse hermed«.
§ 43 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at nærmere angivne internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer
vedrørende krav til virksomheder, anlæg,
indretninger, produkter m.v., som der henvises
til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke
indføres i Lovtidende.
Stk. 2….
§ 44.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
46.
§ 44
affattes således:
nærmere regler om, at internationale vedtagelser
Ȥ 44.
Beskæftigelsesministeren kan
inden for lovens område og forskrifter fastsat af
fastsætte nærmere regler om, at
anerkendte klassifikationsselskaber m.v. skal
internationale vedtagelser og tekniske
være gældende, uanset om de foreligger på
specifikationer vedrørende krav til
dansk.
virksomheder, anlæg, tilsluttet infrastruktur,
rørledninger, øvrige brønde samt udstyr i
forbindelse hermed, skal være gældende,
uanset om de foreligger på dansk.«
§ 45.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal
udarbejde en intern beredskabsplan for
imødegåelse af konsekvenser af ulykker og
faresituationer på et anlæg og tilsluttet
infrastruktur. Planen udarbejdes i
overensstemmelse med bestemmelser udstedt i
medfør af denne lov, jf. § 45 b, og under
hensyntagen til den vurdering af de sikkerheds-
47.
I
§ 45, stk. 1,
ændres »§ 45 b« til: »§ 45 a«.
74
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0075.png
og sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser, der er gennemført i henhold til
§§ 33-36, og som indgår i sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen efter § 23.
Stk. 2….
Stk. 3….
Stk. 4….
Stk. 5….
Stk. 6….
§ 45 b.
Beskæftigelsesministeren skal efter
forhandling med miljøministeren og
vedkommende minister og i samarbejde med
henholdsvis operatøren og ejeren udarbejde en
ekstern beredskabsplan, der dækker alle
offshore olie- og gasaktiviteter, for så vidt angår
evakuering og redning af personer.
Stk. 2….
Stk. 3….
48.
I
§ 45 b, stk. 1,
ændres »henholdsvis
operatøren og ejeren« til: »de relevante
operatører og ejere« og », for så vidt angår
evakuering og redning af personer« ændres
til: »omfattet af denne lov og regler udstedt i
medfør af loven«.
49.
I
§ 45 b
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden skal sikre, at
der i løbet af indsatsen efter den eksterne
beredskabsplan indsamles de nødvendige
oplysninger, så der efterfølgende kan
foretages en grundig undersøgelse af større
ulykker m.v. af Havarikommissionen, jf. §
60.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
50.
I
§ 46, stk. 2,
ændres »forhold« til: »risici«.
§ 46....
Stk. 2.
De ansatte eller repræsentanter for disse
skal inddrages i planlægning af arbejdets
udførelse, planlægning af indretning af
arbejdspladser og planlægning af ændringer af
anlægget, for så vidt angår sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold.
Stk. 3….
§ 50....
51.
I
§ 50, stk. 2,
ændres »den kompetence« til:
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte er
»de kompetencer«, og »sikkerheds- og
tilstrækkeligt instruerede, og at de besidder den
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt« til: »på
kompetence, der sikrer, at deres
en sådan måde, at de sikkerheds- og
arbejdsfunktioner på anlægget kan varetages
sundhedsmæssige risici og risici for større
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
miljøhændelser nedbringes så meget, som
forsvarligt, herunder at der foreligger
det er rimeligt praktisk muligt«.
dokumentation for denne kompetence.
Stk. 3….
Stk. 4….
§ 52.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
52.
I
§ 52, stk. 1,
indsættes efter »betydning«:
75
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0076.png
om operatørers, ejeres, arbejdsgiveres, lægers
og tandlægers pligt til registrering og
anmeldelse af ulykker, forgiftningstilfælde,
erhvervssygdomme og andre forhold af
sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til
tilsynsmyndigheden og om henholdsvis
operatørens og ejerens anmeldelse af større
ulykker til Havarikommissionen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med miljøministeren fastsætte
regler om offentliggørelse og videregivelse til
Europa-Kommissionen af oplysninger om større
ulykker.
»og af betydning for forebyggelse af større
miljøhændelser«.
53.
I
§ 52, stk. 2,
indsættes efter »ulykker«: »,
oplysninger om anlæg m.v., ændring i
lovgivningen vedrørende forebyggelse af
større ulykker, samt andre forhold af
betydning for risici for større ulykker«.
§ 54.
Anerkendte normer og standarder, som har
54.
I
§ 54, stk. 1,
ændres »sikkerheds- og
sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning for
sundhedsmæssig betydning for« til:
arbejdets udførelse, skal følges.
»betydning for sikkerhed, sundhed og
Stk. 2.
Normer og standarder efter stk. 1 kan dog
forebyggelse af større miljøhændelser i
fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt
forbindelse med«.
for at opnå et højere sikkerheds- og
55.
I
§ 54, stk. 2,
indsættes efter
sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske
»sundhedsniveau«: »og et højere niveau for
udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de
forebyggelse af større miljøhændelser«.
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
nedbringes så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
§ 55.…
Stk. 2….
Stk. 3….
Stk. 4….
Demontering af faste anlæg
§ 56.
Demontering af et fast anlæg eller en
rørledning skal planlægges og udføres på en
måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici ved arbejdet identificeres, vurderes og
nedbringes så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
§ 57.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om demontering af faste anlæg
eller en rørledning.
§ 60.…
Stk. 2.
I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte
kan beskæftigelsesministeren pålægge
Havarikommissionen at foretage undersøgelser
af hændelser, som må antages at have
sikkerheds- eller sundhedsmæssig interesse i
57.
I
§§ 56
og
57
indsættes efter »anlæg«: »,
tilsluttet infrastruktur«.
56.
I
overskriften
efter § 55 indsættes efter
»Demontering
af faste anlæg«: » m.v.«.
58.
I
§ 60, stk. 2,
indsættes efter »interesse«:
»eller af interesse for forebyggelse af større
miljøhændelser«.
76
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0077.png
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
Stk. 3….
Stk. 4….
Stk. 5….
§ 65.
...
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om betaling af myndighedernes udgifter i
henhold til stk. 1.
59.
I
§ 65
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Henholdsvis operatøren og ejeren
skal stille transport til rådighed for
tilsynsmyndigheden eller private, jf. § 61,
stk. 4, til eller fra et anlæg eller fartøj, der er
forbundet med offshore olie- og
gasaktiviteter, inklusive overførsel af udstyr,
inden for en rimelig frist, samt kost og logi
og andre fornødenheder ved besøg på
anlæggene.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
60.
§ 65, stk. 2,
der bliver stk. 3, affattes
således:
»Stk.
3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om pligterne i stk. 1 og 2.«
§ 70.
Medmindre højere straf er forskyldt efter
61.
§ 70, stk. 1,affattes
således:
anden lovgivning, straffes med bøde eller
Ȥ 70.
Medmindre højere straf er forskyldt
fængsel indtil 1 år den rettighedshaver, operatør,
efter anden lovgivning, straffes med bøde
ejer, entreprenør, arbejdsgiver,
eller fængsel indtil 1 år den rettighedshaver,
virksomhedsleder og anlægschef, der ikke
operatør, ejer, entreprenør, arbejdsgiver,
sørger for at
virksomhedsleder og anlægschef, der ikke
1) identificere og vurdere risici efter § 5, stk. 1,
sikrer at
§ 8, stk. 3 og 5, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, 1. pkt.,
1) risici identificeres og vurderes efter § 5,
§ 33, § 34, stk. 1, eller §§ 35, 36 eller 53,
stk. 1, § 8, stk. 3 og 5, § 10, stk. 1, § 11,
2) føre tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, 2. pkt., § 9, 2.
stk. 2, 1. pkt., § 33, § 34, stk. 1, eller §§
pkt., § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 2, 2. pkt., og
35, 36 eller 53,
stk. 3, 2. pkt., eller
2) der føres tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, 2.
3) give instruktion eller oplæring efter § 7, 1.
pkt., § 9, 2. pkt., § 10, stk. 2, eller § 11,
pkt., § 9, 1. pkt., eller § 10, stk. 3, 2. pkt.
stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., eller
Stk. 2….
3) der gives instruktion eller oplæring efter
Stk. 3.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes
§ 7, 1. pkt., § 9, 1. pkt., eller § 10, stk.
den, der
3, 2. pkt.«
1) overtræder § 5, stk. 2, § 8, stk. 1, 2 og 4, §
62.
I
§ 70
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
10, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 3 og 4,
»Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt
§ 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 13, stk. 1
efter anden lovgivning, straffes med bøde
og 2, § 16 og § 16 a, § 18, stk. 1-6, § 19 og § 19
eller fængsel indtil 1 år den, der
a, § 21, stk. 1 og 3-5, §§ 23 og 27-31, § 34, stk.
1) undlader efter anmodning at give
3 og 4, § 45, stk. 1-5, § 46, stk. 1 og 3, § 48 a, §
oplysninger efter § 62, stk. 1, eller
50, stk. 1, eller § 52 a eller EU-forordninger
2) ikke yder fornøden bistand efter § 62,
vedrørende forhold omfattet af denne lov,
stk. 2.«
2) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3,
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
eller § 51, stk. 1-3, eller leder eller fører tilsyn
63.
I
§ 70, stk. 3, nr. 1,
der bliver stk. 4, nr. 1,
77
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0078.png
med sådant arbejde eller
3) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 6,
eller påbud eller forbud efter § 64.
Stk. 4….
Stk. 5….
Stk. 6….
Stk. 7….
Stk. 8….
Stk. 9….
§ 71.
Der kan pålægges den enkelte arbejdsgiver
bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom, jf.
dog stk. 3, hvis arbejdsgiveren
1) ikke sørger for at identificere og vurdere
risici efter § 10, stk. 1, eller § 35,
2) ikke sørger for at føre tilsyn efter § 10, stk. 2,
3) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3,
eller § 51, stk. 1, eller
4) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 6,
eller § 64.
Stk. 2….
Stk. 3….
indsættes efter »§ 18, stk. 1-6,«: »§ 18 a, stk.
2,«.
64.
§ 71, stk. 1,
affattes således:
Ȥ 71.
Der kan pålægges den enkelte
arbejdsgiver bødeansvar, selv om
overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som
forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk. 3, hvis
arbejdsgiveren
1) ikke sikrer, at risici identificeres og
vurderes efter § 10, stk. 1, eller § 35,
2) ikke sikrer, at der føres tilsyn efter § 10,
stk. 2,
3) lader arbejde udføre i strid med § 50,
stk. 3, eller § 51, stk. 1, eller
4) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk.
6, eller § 64.«
65.
I
§ 73
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Ved pålæggelse af strafansvar efter
stk. 1 i forbindelse med overtrædelse af § 18
a anses skibsføreren og styrmanden altid for
at være knyttet til rederen. Er der udstedt
overensstemmelsesdokument i henhold til
koden om sikker skibsdrift til en anden
organisation eller person, anses skibsføreren
og styrmanden tillige for at være knyttet til
den, som dokumentet er udstedt til. Er
fartøjet omfattet af definitionen på et anlæg,
jf. § 3, stk.1, nr. 1, anses skibsføreren og
styrmanden altid for at være tilknyttet dette
anlægs ejer, jf. § 3, stk.1, nr. 6.«
§2
I lov om kontinentalsoklen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november
2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 548 af 6. juni
2007, § 3 i lov nr. 1400 af 27. december 2008
og § 6 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 4 g
indsættes som
stk. 2:
§ 73.…
78
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Udkast til lovforslag om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om konti-nentalsoklen, fra beskæftigelsesministeren
1769591_0079.png
»Stk.
2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder
ikke for anlæg omfattet af
offshoresikkerhedsloven.«
§3
Loven træder i kraft 1. januar 2018.
79