Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings digitale
kommunikation og udstedelse af dokumenter uden underskrift eller
med maskinelt gengivet underskrift
I medfør af § 11 i lov nr. 394 af 2. maj 2016 om den selvejende institution Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan anvende digital kommunikation, jf. §§ 2-7 i denne
bekendtgørelse, med fysiske og juridiske personer samt offentlige myndigheder ved
behandlingen af sager, jf. §§ 2-3 i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan udstede dokumenter uden underskrift eller med
maskinelt gengivet underskrift, jf. § 8 i denne bekendtgørelse, ved behandlingen af sager efter §
2 i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Stk. 3.
Bekendtgørelsens §§ 2-7 gælder ikke for:
1) Digital anmeldelse af arbejdsskader, jf. §§ 34 og 35 i arbejdsskadesikringsloven og
kommunikation i forbindelse med anmeldelse af arbejdsskader.
2) Digital kommunikation til og fra Finanstilsynet efter § 76 c i arbejdsskadesikringsloven.
3) Udenlandske arbejdsgivere og myndigheder m.fl., der ikke har et CVR-nummer.
4) Udenlandske statsborgere m.fl., der ikke har et CPR-nummer.
§ 2.
Digital kommunikation anvendes, medmindre der er opnået fritagelse efter § 3, mellem
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og
1) offentlige myndigheder, herunder kommuner og regioner,
2) hospitaler m.v., læger, speciallæger og andre sundhedspersoner,
3) fysiske personer, herunder tilskadekomne og efterladte, der er 15 år eller derover, og
4) juridiske enheder med CVR-nummer, herunder forsikringsselskaber.
Stk. 2.
Digital kommunikation, jf. stk. 1, anvendes også i forhold til partsrepræsentanter, jf.
kapitel 2 i forvaltningsloven.
Stk. 3.
Med juridiske enheder med CVR-nummer, jf. stk. 1, nr. 4, forstås alle juridiske enheder,
der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, herunder følgende: