FAKTA
02-06-2017
Samråd BK vedr. selvforsørgende - tirsdag den 6. juni 2017
J.nr. 2017 - 3852
I dette notat opgøres udviklingen i antal selvforsørgende. Selvforsørgende kan
defineres på to måder:
Selvforsørgende defineret som borgere uden ydelse eller lønindkomst
Selvforsørgende defineret som borgere uden ydelse eller indkomst
Nedenstående figur 1 viser forskellen mellem de to definitioner af selvforsørgende.
Som det fremgår af figuren er definitionen uden lønindtægt og eller ydelse relativt
bred, hvorfor den indeholder personer, der fx har en anden indtægt end løn
–
fx b-
indtægt (honorarer eller freelance), en privat pension, lønindtægt fra udenlandsk
arbejdsgiver, som ikke beskattes i Danmark, overskud fra selvstændig virksomhed
mv. Med den brede definition var der i 2015 i alt 134.700 selvforsørgende.
Af disse 134.700 borgere, var der i alt 10.970 borgere, som slet ingen indtægt hav-
de i 2015. Definitionen uden indtægt eller ydelse er således smallere og indeholder
ikke borgere, der fx har en indtægt, som ikke er en lønindtægt, hvorfor selvstændi-
ge, borgere der modtagere honorarer eller privat pension fx ikke indgår i denne
smallere definition. Denne opgørelse kan dog stadig fx indeholde borgere med
udenlandske arbejdsgivere, som ikke beskattes i Danmark.
Figur 1: Definition af selvforsørgende som 1) uden lønindtægt eller ydelse eller 2) uden indtægt
eller indkomst, 2015