Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn
I 2010 viste målinger foretaget af Nationalt Center for Miljø og Energi høje koncentrationer af ultrafine
partikler i Københavns Lufthavn, Kastrup (CPH), især udendørs på forpladsen, hvor flyene holder parkeret
ved gaten. Forskning har vist, at partikelforurening i storbymiljøer medfører en beskeden øget risiko for
hjertekarsygdom, kroniske luftvejslidelser og muligvis flere kræftformer. Den partikelrelaterede
overdødelighed i bybefolkningen rammer især ældre og svækkede. Der foreligger ingen tidligere studier af
helbredsskader ved udendørs arbejde i lufthavne og sådanne efterlyses. Dette skyldes især, at
lufthavnsarbejderes alder, helbred og eksponeringsmønster afviger fra den almindelige bybefolknings.
Projektets overordnede formål var, at undersøge sammenhængen mellem udendørs arbejde i en lufthavn og
hjertekarsygdom (iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde), kroniske luftvejslidelser (KOL og astma),
lungekræft og blærekræft.
Undersøgelsen omfatter nuværende og tidligere mandlige ansatte i CPH og en referencegruppe af mandlige
medlemmer i 3F Kastrup, 3F København, 3F Mølleåen og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening,
i alt 69.175 personer. På basis af GPS-målinger og ekspertvurderinger fik vi et mål for andel af arbejdstid på
forpladsen for de største faggrupper i lufthavnen. For hvert kalenderår udregnede vi, hvor stor en andel af
arbejdstiden hver faggruppe opholdt sig på forpladsen. Dette kunne lægges sammen til et samlet tal, som
er
forplads-år. Personerne i undersøgelsen blev koblet til danske registre med oplysninger om ambulante
hospitalsbesøg, hospitalsindlæggelser, kræftsygdomme og dødsårsager. Vi undersøgte sammenhængen
mellem arbejde i lufthavnen og risikoen for de nævnte sygdomme. Opfølgningen med hensyn til nye
sygdomstilfælde dækkede perioden 1990 til 2012.
Vi fandt at gruppen med udendørs arbejde i CPH og referencegruppen stort set var sammenlignelige i
forhold til de registerbaserede oplysninger, men i spørgeskemadata fandt vi, at en mindre andel af dem med
udendørs arbejde i CPH var rygere (27 %) sammenlignet med dem der ikke har haft udendørs arbejde i CPH
(32 %). I analyserne fandt vi ingen sammenhæng mellem udendørsarbejde i CPH og risikoen for
hjerterkarsygdom, KOL og astma. Det var ikke muligt, at sige noget om sammenhængen mellem udendørs
arbejde i CPH og risikoen for hverken lunge- eller blærekræft, da der var meget få sygdomstilfælde.
Vi kan konkludere, at resultaterne af dette studie ikke peger på, at udendørs arbejde i Københavns Lufthavn
medfører en øget risiko for hjerterkarsygdom, KOL og astma. Som følge af få sygdomstilfælde er det ikke
muligt at sige noget om risikoen for lunge- og blærekræft. Dette er det første studie, som undersøger denne
sammenhæng, hvorfor yderligere undersøgelser i andre lufthavne er nødvendig.
Sigurd Mikkelsen, Charlotte Brauer fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Lau Caspar Thygesen og Karina Lauenborg Møller fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet