BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 249
Offentligt

NOTAT

01-06-2017

J.nr. 2017 - 3191

CAIJ

Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 15. juni 2017

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets ændring af direktiv 96/71/EF af

16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser

(”udstationeringsdirektivet”)

- Generel indstilling

side 2

2. Forslag til ændring af forordning 883/04 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger og forordning 987/2009 om de nærmere regler til gennemfø-

relse af forordning 883/04

(”forordning 883”)

- Fremskridtsrapport

side 16

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at

være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener (2. pakke)

- Generel indstilling

side 39

4. Europæisk Semester 2017: Bidrag til Det Europæisk Råd den 22.-23. juni

2017

(a) Udkast til Rådets henstillinger vedrørende de Nationale Reformprogram-

mer 2017 og udkast til forklarende note

(b)

- Vurdering af Rådets landespecifikke henstillinger 2017 og implementeringen

af de landespecifikke henstillinger for 2016

- Godkendelse af udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social

Beskyttelse

integration af flygtninge

- Politisk debat

side 43

5. Rådskonklusioner om at det skal betale sig at arbejde

- Vedtagelse

side 46

6. Rådskonklusioner om Ungegarantien - Den Europæiske Revisionsrets Sær-

beretning

- Vedtagelse

side 48

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

1. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets af direktiv 96/71/EF

af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling

af tjenesteydelser

KOM(2016) 128 endelig (”udstationeringsdirektivet”)

- Generel indstilling

Revideret notat. Ændringer i relation til notatet inden rådsmødet i december 2016

er markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

EU-Kommissionen har den 8. marts 2016 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af

arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. KOM(2016) 128 endelig.

Som opfølgning på ”det gule kort” fra en række medlemslande har

EU-

Kommissionen den 20. juli 2016 meddelt, at den har besluttet at fastholde sit for-

slag til en revision af udstationeringsdirektivet, idet begrundelserne fra de nationa-

le parlamenter ikke har givet Kommissionen grundlag for at ændre dens opfattelse

af, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har heref-

ter været drøftet på en række møder i arbejdsgruppen, hvor senest det maltesiske

formandskab har udarbejdet en række ændringsforslag.

Formålet med forslaget er at sikre lige konkurrencevilkår mellem udstationerende

og lokale virksomheder i værtslandet blandt andet ved at indføre et princip om, at

samme arbejde på samme sted bør aflønnes på samme måde.

Den væsentligste ændring i forhold til de gældende regler er forslaget om at fjerne

henvisningen til ”mindsteløn” og i stedet indsætte en bestemmelse om, at den ud-

stationerede skal sikres ”aflønning”, som omfatter alle lønelementer, som er gjort

obligatoriske i henhold til lov, administrative bestemmelser eller alment gældende

overenskomster. Hvis der ikke findes en ordning til konstatering af, at kollektive

aftaler finder generel anvendelse, kan overenskomster indgået efter art. 3, stk. 8 i

direktivet lægges til grund.

Derudover indeholder forslaget en 24 måneders overgrænse for udstationering, før

værtslandets regler finder anvendelse, samt mulighed for at stille forpligtelser over

for underleverandører i forhold til hvilket niveau af forpligtelser, de kan blive un-

derlagt for at sikre deres ansatte. Endelig indeholder forslaget et krav om, at nati-

onale bestemmelser om vikararbejde finder anvendelse, når udenlandske vikarbu-

reauer udstationerer vikarer, samt en forpligtelse til at offentliggøre obligatoriske

lønelementer på det nationale websted, som medlemsstaterne allerede er forpligtet

til at oprette i medfør af håndhævelsesdirektivet.

Formandskabet har foreslået en forenklet bestemmelse vedrørende langvarig ud-

stationering, at slette underleverandørbestemmelsen, samt at udvide den ”hårde

kerne” af vilkår for alle udstationerede ti

l også at omfatte vilkår for indkvartering,

såfremt sådanne er generelt gældende i værtslandet via lovgivning eller generelt

gældende overenskomster.

Punktet er på rådsmødet den 15. juni 2017 med henblik på generel indstilling.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

2. Baggrund

EU-Kommissionen har ved KOM(2016) 128 endelig af 8. marts 2016 fremsat for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets ændring af direktiv 96/71/EF af 16. decem-

ber 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydel-

ser.

Det fremgår af Kommissionens arbejdsprogram for 2016, at Kommissionen vil

foreslå en ”målrettet” revision af udstationeringsdirektivet. Kommissionen ønsker

med revisionen at modvirke social dumping og ”brain drain” ved, at det slås fast i

direktivet, at udstationerede lønmodtagere

skal sikres ”lige løn for samme arbejde

på samme arbejdsplads”.

Udstationering af arbejdstagere forekommer, når tjenesteydelser udbydes på tværs

af grænserne i det indre marked. En udstationeret arbejdstager er ansat i én EU-

medlemsstat, men sendes af sin arbejdsgiver midlertidigt ud for at arbejde i en an-

den medlemsstat.

Udstationering af arbejdstagere anvendes især i bygge- og anlægssektoren, i frem-

stillingsindustrien og i servicesektoren i forbindelse med personlige tjenesteydelser

(uddannelse, sundhed og sociale foranstaltninger) og forretningsservice (admini-

strative, liberale og finansielle tjenesteydelser).

Ifølge Kommissionen steg antallet af udstationeringer med næsten 45 pct. mellem

2010 og 2014. I 2014 var der ca. 1,9 mio. udstationerede arbejdstagere i andre EU-

lande.

I EU-retten er der fastsat en række obligatoriske regler vedrørende arbejds- og an-

sættelsesvilkår, der skal anvendes på udstationerede arbejdstagere. Disse regler er

fastsat ved direktiv 96/71/EF, der blev vedtaget i 1996, og udgør rammen for den

frie udveksling af tjenesteydelser og beskyttelse af udstationerede arbejdstagere og

dermed at sikre lige konkurrencevilkår mellem udenlandske og lokale virksomhe-

der.

Ved direktivet fra 1996 er det fastsat, at selv om arbejdstagere, der er udstationeret

i en anden medlemsstat, stadig er ansat af den udsendende virksomhed og derfor

omfattet af den pågældende medlemsstats lovgivning (Rom-konventionen), har

arbejdstagerne en lovfæstet ret til et sæt af minimumsrettigheder i den medlemsstat,

hvor opgaven udføres.

De beskyttede minimumsrettigheder omfatter:



mindsteløn, herunder overtidsbetaling,



maksimal arbejdstid og minimal hviletid,



mindste antal betalte feriedage pr. år,



betingelser for at stille arbejdstagere til rådighed, herunder via vikarbu-

reauer,



sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen,



beskyttelsesforanstaltninger for gravide og børn og unge, samt

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren



ligebehandling samt andre regler om ikke-forskelsbehandling.

Direktivet omfatter ikke regler om social sikring. Bestemmelserne om social sik-

ring findes i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikrings-

ordninger.

I 2014 blev direktiv 2014/67/EU (det såkaldte håndhævelsesdirektiv) vedtaget.

Formålet med direktivet er at styrke den praktiske anvendelse af bestemmelserne

om udstationering af arbejdstagere ved at behandle problemer i forbindelse med

svig og omgåelse af regler samt forbedre udvekslingen af oplysninger mellem med-

lemsstaterne. Således supplerer de to direktiver hinanden.

Håndhævelsesdirektivet giver ikke nye rettigheder for udstationerede, men giver de

nationale myndigheder værktøjer til at sondre mellem reel udstationering og mis-

brug og omgåelse.

Myndighederne i en modtagende medlemsstat kan f.eks. anmode myndighederne i

den udsendende medlemsstat om at kontrollere, om den udstationerende virksom-

hed reelt udøver væsentlige aktiviteter ud over udelukkende administrative aktivi-

teter i det pågældende land. Om udstationerede arbejdstagere er ansat i det pågæl-

dende land, er et af de relevante kriterier, som kan indgå i myndighedernes vurde-

ring af, om en virksomhed er reelt etableret.

Medlemsstaterne skal have gennemført håndhævelsesdirektivet inden den 18. juni

2016.

Håndhævelsesdirektivet er gennemført i dansk ret med en ændring af udstatione-

ringsloven og en ny lov om oprettelse af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationere-

de.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1) og artikel 62 og omfattet

af den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Kommissionen har blandt andet begrundet forslaget med, at arbejdsmarkedssituati-

onen i EU i høj grad har ændret sig siden 1996. Dels er det indre marked vokset de

sidste to årtier, dels er lønforskellene blevet større, hvilket giver incitamenter til at

bruge udstationering til at udnytte disse forskelle.

Ifølge Kommissionen er de lovrammer, der blev indført med direktivet fra 1996,

ikke længere egnede til de nye realiteter. Eftersom udsendende virksomheder kun

skal leve op til mindsteløns-niveauet i værtslandet, giver dette ifølge Kommissio-

nen ofte markante lønforskelle mellem udstationerede og lokale arbejdstagere, især

i medlemsstater med relativt høje lønninger. Udstationerede arbejdstagere tjener op

til 50 % mindre end lokale arbejdstagere i nogle sektorer og medlemsstater.

Kommissionen har endvidere begrundet forslaget med, at store lønforskelle giver-

ulige konkurrencevilkår for virksomhederne og på den måde underminerer det

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

indre marked. Det er derfor nødvendigt at opdatere reglerne om udstationering af

arbejdstagere, så de svarer til de aktuelle økonomiske og sociale forhold.

Revisionen vil desuden give mulighed for at skabe bedre sammenhæng med anden

EU-lovgivning, der er vedtaget efter direktivet fra 1996. Der er et vist misforhold

mellem det eksisterende direktiv og andre EU-retsakter såsom forordning (EF) nr.

883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og direktivet om vikar-

arbejde. Hvis relevante bestemmelser tilpasses hinanden, bliver reglerne meget

klarere for virksomhederne, håndhævelsesorganerne og arbejdstagerne.

Med initiativet ønsker Kommissionen at skabe en stærkere ramme for udstatione-

ring i EU og på den måde fremme et mere fair og dybere indre marked.

Formandskabets forslag indeholder følgende elementer:

Udvidet anvendelsesområde

Forslaget indeholder en bestemmelse om at udvide direktivets minimumsrettighe-

der vedrørende arbejdsvilkår, der følger af overenskomster, til at omfatte alle øko-

nomiske sektorer udover de aktiviteter, som er angivet i bilaget til direktivet og,

som i dag alene omfatter bygge- og anlægssektoren.

Udstationering udover 24 måneder

Forslaget indeholder en ny bestemmelse om, at udstationeringer, som forventes

eller faktisk varer udover 24 måneder, bliver omfattet af værtslandets regler. Vært-

landets regler kommer som udgangspunkt til at gælde, medmindre der er foretaget

et andet lovvalg af arbejdsgiver og arbejdstager. Dog kan et lovvalg ikke medføre,

at værtslandets beskyttelsesregler fraviges til ugunst for arbejdstageren.

Aflønning af udstationerede arbejdstagere

Forslaget indeholder en ændret bestemmelse om sikring af ”mindsteløn” til den

udstationerede. Det foreslås i stedet, at udstationerede arbejdstagere skal have ret

til en ”aflønning”, som omfatter alle de bestanddele af aflønning,

som er gjort obli-

gatoriske i henhold til national lov eller administrative bestemmelser, kollektive

aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse. Hvis der ikke findes

en ordning til konstatering af, at kollektive aftaler eller voldgiftskendelser finder

generel anvendelse, kan overenskomster indgået efter artikel 3, stk. 8, i det gæl-

dende direktiv lægges til grund.

Således vil aflønningen ikke kun omfatte mindstelønnen, men også andre lønele-

menter, som er gjort obligatoriske.

Medlemsstaterne forpligtes til at offentliggøre obligatoriske lønelementer på det

nationale websted, som medlemsstaterne allerede er forpligtet til at oprette i medfør

af håndhævelsesdirektivet.

Den gældende bestemmelse i direktivets artikel 3, stk. 1, sidste sætning, hvoraf det

fremgår, at løn defineres i overensstemmelse med national praksis i den medlems-

stat på hvis område arbejdstageren er udstationeret, er ikke bibeholdt i forslaget,

men er i stedet erstattet med en betragtning om, at det henhører under medlemssta-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

tens kompetence at fastsætte bestemmelser om aflønning i overensstemmelse med

national lovgivning og praksis. Det fremgår dog samtidig af betragtningen,

at ”imidlertid skal nationale bestemmelser om aflønning af udstationerede arbejds-

tagere være begrundet i behovet for at beskytte udstationerede arbejdstagere, og de

må ikke uforholdsmæssigt begrænse den grænseoverskridende levering af tjeneste-

ydelser”.

Forslaget indeholder ikke ændringer i bestemmelsen i udstationeringsdirektivet

(artikel 3 (8)), som giver lande uden erga omnes eller lovfastsat mindsteløn mulig-

hed for at bruge en anden mekanisme for fastsættelse af løn.

Underleverandører

Forslaget giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, at en virksomhed (ho-

vedkontrahenten) kun kan indgå aftale med en underleverandør, der garanterer sine

ansatte den samme løn, som hovedentreprenøren giver sine ansatte.

En medlemsstat kan kun indføre et sådant krav, hvis det gøres på en ikke-

diskriminerende måde, dvs. den samme regel skal gælde for både indenlandske og

grænseoverskridende underkontrahenter.

En medlemsstat vil kunne vælge at anvende de samme bestemmelser om aflønning,

som gælder for hovedkontrahenten i forhold til udstationerede arbejdstagere, også

selv om bestemmelserne stammer fra kollektive overenskomster, der ikke finder

generel anvendelse.

Forslaget betyder, at lokale overenskomster (fx virksomhedsoverenskomster) som

ikke er omfattet af det gældende udstationeringsdirektiv, vil kunne danne grundlag

for de lønkrav, som en underleverandør skal overholde. Medlemsstaterne er ikke

forpligtet til at offentliggøre lokale overenskomster på det nationale websted, jf.

håndhævelsesdirektivet.

Vikarer

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at udstationerede vikarer skal sikres de

samme rettigheder, som gælder værtsstatens vikarer i henhold til artikel 5 i vikardi-

rektivet. Som en konsekvens foreslås det samtidig, at art. 3, stk. 9, i udstatione-

ringsdirektivet ophæves, hvorefter en medlemsstat kan fastsætte bestemmelser,

som skal sikre, at udstationerede vikarer får de samme vilkår, som nationale vika-

rer.

Transportområdet

I forslagets betragtning 10 har EU-Kommissionen tilkendegivet, at det vil være

mest hensigtsmæssigt at håndtere de specifikke udfordringer i transportsektoren via

en sektorspecifik lovgivning. Forslaget indeholder ikke yderligere oplysninger

herom, men udspillet fra EU-Kommissionen om en vejtransportpakke, som adres-

serer dette ventes fremsat ultimo maj.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Europa-Parlamentet (EP) skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Arbejdet med

forslaget begyndte i Parlamentets beskæftigelsesudvalg den 8. november 2016. Der

var en præsentation af udvalgets rapport den 29. november 2016 og frist for æn-

dringsforslag i januar 2017. Der er kommet ca. 500 ændringsforslag.

Der er i EP’s beskæftigelsesudvalg generel enighed om, at reglerne skal være klare

og til at håndtere i praksis, da man ikke vil pålægge flere byrder for virksomheder-

ne.

Der er endvidere generel enighed om, at løn er et nationalt anliggende. Flertallet i

udvalget går ind for en sektorspecifik tilgang til udstationeringsreglerne og ønsker

derfor transportsektoren undtaget for anvendelsesområdet.

I forhold

til forslaget om ”langtidsudstationering” er holdningerne delte, idet nogle

ønsker forslaget slettet og andre perioden kortere eller længere. Det forventes pt., at

EP’s beskæftigelsesudvalg vil stemme om forslaget i juli 2017.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at en ændring af det eksisterende direktiv kun kan ske gen-

nem vedtagelsen af et nyt direktiv. Regeringen er enig heri.

Imidlertid vurderer et flertal i Folketinget (S, DF, EL, ALT og SF), at dele af forslaget

ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Et flertal har således sendt en

begrundet udtalelse til EU-Kommissionen

med henblik på at give et ”gult kort” og

anmode EU-Kommissionen om at genoverveje forslaget.

Kommissionen har den 20. juli 2016 besluttet at fastholde forslaget til udstatione-

ringsdirektiv, idet det gule kort afgivet på baggrund af indsigelse fra elleve medlems-

staters parlamenter ikke har givet Kommissionen grundlag for at ændre dens opfattel-

se af, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen finder, at der er behov for at få afklaret, hvorvidt medlemsstaternes kom-

petence til at definere aflønning og vilkår for vikarer berøres eller begrænses af for-

slaget. Det er derfor afgørende at få bibeholdt en eksplicit passus i direktivet om, at

løn defineres i overensstemmelse med national praksis, således at det nationale råde-

rum ikke begrænses.

EU-Kommissionen har tilkendegivet, at forslaget ikke berører medlemslandenes

kompetence til at definere aflønning.

Desuden fremgår det af selve direktivteksten i formandskabets seneste kompromisfor-

slag at national kompetence vedrørende aflønning, og det nationale råderum i forhold

til udstationerede vikarer ikke begrænses.

6. Gældende dansk ret

Udstationeringsdirektivet (direktiv 96/71/EF af 16. december 1996) er implementeret

ved lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 3.

april 2014 med senere ændring.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Bortset fra tilrådighedsstillelse af arbejdstagere og løn er de øvrige kerneområder, der

er opregnet i direktivet, reguleret i arbejdsmiljølovgivningen, lov om gennemførelse

af dele af arbejdstidsdirektivet, ferieloven, ligebehandlingsloven, ligelønsloven, for-

skelsbehandlingsloven og funktionærloven.

Derimod er løn i Danmark reguleret via de kollektive overenskomster. I Danmark

gælder overenskomsterne kun for de parter, som har indgået dem, eller som har til-

trådt dem.

I forhold til løn og arbejdsvilkår i forbindelse med udstationeret arbejdskraft er udsta-

tioneringsdirektivets mindstelønsbestemmelse ikke udnyttet i forbindelse med imple-

menteringen af udstationeringsdirektivet. Udstationeringslovens § 6 a fastsætter ram-

merne for anvendelse af kollektive kampskridt til støtte for indgåelse af kollektive

overenskomster med udenlandske tjenesteydere, der udstationerer lønmodtagere til

Danmark. Det er dermed overladt til arbejdsmarkedets parter at regulere lønvilkår via

kollektiv overenskomst også for udstationerede lønmodtagere.

Der er som udgangspunkt ikke nogen fast øvre grænser for, hvor længe en virksom-

hed kan udstationere en lønmodtager, og dermed hvor længe lønmodtageren alene er

omfattet af minimumsrettigheder i værtslandet, som der er henvist til i udstatione-

ringsdirektivet.

7. Konsekvenser

Der kan blive behov for at foretage visse ændringer i lov om udstationering af løn-

modtagere mv.

På det foreliggende grundlag, vurderes foreløbigt at forslaget medfører administrative

konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. Konsekvenserne kan ikke kvalificeres yderligere

på nuværende tidspunkt.

Forslaget vil eventuelt kunne få betydning for danske virksomheder, som udstatione-

rer ansatte til øvrige EU-lande, idet forslaget blandt andet kan medføre, at virksomhe-

der får yderligere forpligtelser, herunder lønelementer, som er gjort obligatoriske i

andre medlemslande.

Forslaget vil afhængigt af det endelige resultat kunne medføre krav om myndigheds-

kontrol i forhold til varigheden af udstationeringsperioden, hvilket ikke finder sted i

dag.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Arbejdsmarkedet

og Sociale Forhold med frist den 18. marts 2016. Der er modtaget svar fra Dansk

Arbejdsgiverforening (DA), et fællesbrev fra Landsorganisationen i Danmark (LO),

FTF og Akademikerne, samt svar fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og

KL.

Der er efterfølgende kommet supplerende høringssvar fra DA og LO, FTF og AC.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

DA finder generelt, at forslaget giver EU-medlemslandene muligheder for at fastsæt-

ter regler, der vil kunne begrænse virksomhedernes muligheder for at udstationere

ansatte til andre EU-lande, og at forslaget derfor kan medvirke til at begrænse mobili-

teten i Europa til skade for EU’s konkurrenceevne.

DA finder derudover, at der er behov for at sikre, at forslaget ikke kommer til at be-

grænse medlemsstaternes kompetence til at fastlægge aflønning, og DA stiller dermed

spørgsmål ved, om forslaget overholder nærhedsprincippet. DA henviser til, at forsla-

get ikke indeholder formuleringen fra det gældende direktiv om, at ”I forbindelse med

dette direktiv defineres begrebet mindsteløn, jf. stk. 1, litra c), i overensstemmelse

med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdsta-

geren er udstationeret”. Formuleringen af erstattet af en mere uklar bestemmelse om

forståelsen af ”aflønning”.

DA henviser til, at formuleringen i det gældende direktiv ligger til grund for be-

stemmelsen i udstationeringslovens § 6 a, som blev udarbejdet efter drøftelser med

arbejdsmarkedets parter som opfølgning på EU-Domstolens afgørelse i Laval-

sagen. Bestemmelsen fastlægger, hvilke lønkrav en organisation kan stille på

grundlag af en overenskomst, som klart specificerer, hvad en udenlandsk tjeneste-

yder skal betale, og fastslår desuden, hvilket lønkrav en fagforening kan konflikte

for. Bestemmelsen i § 6 a, berører grundlæggende elementer i den danske aftale-

model, nemlig den aftalebaserede løndannelse og rammerne for at udøve konflikt-

retten til støtte for overenskomstkrav. Det er derfor afgørende for DA, at det sikres,

at forslaget ikke berører medlemsstaternes kompetence til at fastsætte indholdet af

lønbegrebet og ikke medfører ændringer i udstationeringslovens § 6 a.

DA opfordrer derfor til, at den hidtidige bestemmelse om medlemsstaternes kom-

petence i forhold til definition af lønbegrebet opretholdes. Hvis ikke bestemmelsen

opretholdes, mener DA ikke at nærhedsprincippet er overholdt. Hvis ikke det er

muligt at få bindende tilsagn fra Kommissionen om at opretholde den gældende

formulering om national kompetence i forhold til definition af løn, opfordrer DA

regeringen til at samle et tilstrækkeligt antal medlemsstater til at gøre indsigelse

overfor Kommissionen efter proceduren i protokollen om nærheds- og proportiona-

litetsprincippet.

DA har efterfølgende i et supplerende høringssvar yderligere anført, at øvrige dele

af forslaget giver anledning til betydelige administrative byrder og begrænsninger

ved udstationering af lønmodtagere. En vedtagelse af direktivet vil give mulighed

for, at nogle medlemslande vil opstille yderligere barrierer for udstationeringer

både med hensyn til krav om løn og betingelser for entrepriseforhold. Dertil kom-

mer, at ændring af regler og nye begreber fx med hensyn til begrebet ”aflønning”

vil medføre uklarhed og dermed også få betydning for retspraksis ved nationale

retter og ved EU-domstolen.

DA finder, at forslagets lovvalgsbestemmelse vedrørende længerevarende udstatio-

neringer bør udgå, idet der hermed vil blive stillet betydelige krav til virksomhe-

ders kendskab til andre EU-medlemslandes ansættelsesretlige lovgivninger. En

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

lovvalgsbestemmelse vil få indgribende betydning i det enkelte ansættelsesforhold

i forhold til ændringer af fx rettigheder, der skal optjenes og opsigelsesvarsel. End-

videre vil en lovvalgsbestemmelse vanskeliggøre koncerninterne udstationeringer.

I forhold til forslagets bestemmelse om løn, er det afgørende for DA nærmere at få

afklaret, om forslaget alene kodificerer retspraksis herom eller der er tale om flere

løndele end i dag.

Endelig finder DA forslagets bestemmelse om underleverandører meget problema-

tisk, og at der er tale om en restriktion

for den fri bevægelighed. Efter DA’s vurde-

ring er det uklart, hvilke krav der skal være opfyldt for at anvende bestemmelsen

nationalt, samt hvilke nye krav der skal stilles overfor udenlandske tjenesteydere.

En eventuel dansk anvendelse af bestemmelsen vil have konsekvenser for overens-

komstsystemet, og den vil kunne undergrave den danske arbejdsmarkedsmodel ved

at udbrede ansættelsesvilkår igennem en leverandørkæde ved lov i stedet for ved

frivillig overenskomstdækning.

LO, FTF og Akademikerne

LO, FTF og Akademikerne har i et fælles brev overordnet anført, at når EU-

Kommissionen vælger at åbne direktivet, havde organisationerne gerne set, at

Kommissionens forslag fuldt ud ville gennemføre princippet om ”lige løn for lige

arbejde på det samme sted”. Organisationerne

henviser til, at princippet fremgik af

DA og LO’s aftale om udstationering fra 1992, der havde følgende formål at: ”ud-

stationerede arbejdstagere, hvad angår løn- og arbejdsforhold, kan få samme ret-

tigheder som danske kolleger beskæftiget med tilsvarende

arbejde.”

Organisationerne ser Kommissionens udspil som et kompromis i forhold til den

europæiske diskussion om udstationeredes rettigheder, som er opstået i kølvandet

på en række afgørelser fra EU-Domstolen, blandt andet Laval-afgørelsen. Som

opfølgning på Laval-afgørelsen foretog man i Danmark - på baggrund af et udred-

ningsarbejde med deltagelse af arbejdsmarkedets parter - en tilpasning af udstatio-

neringsloven med hensyn til konfliktgrundlaget overfor udenlandske tjenesteydere.

Organisationerne støtter fortsat denne løsning, og det er derfor afgørende, at ad-

gangen til at definere lønbegrebet i overensstemmelse med national lovgivning og

praksis opretholdes.

Organisationerne finder, at forslaget på enkelte punkter er i strid med nærheds- og

proportionalitetsprincippet. Det gælder i forhold til medlemsstaternes adgang til at

definere, hvad der nationalt forstås ved ”aflønning”, og adgangen til at fastsætte, at

udstationerede vikarer skal sikres de samme vilkår, der gælder for vikarer i værts-

landet, (jf. bestemmelsen i art. 3, stk. 9, som Kommissionen foreslår afskaffet).

Organisationerne finder det problematisk, at forslaget ikke opretholder den nuvæ-

rende formulering i direktivet om, at løn defineres i overensstemmelse med natio-

nal lovgivning og/eller praksis. Udeladelsen af denne formulering kan indikere, at

der introduceres et nyt EU-retligt lønbegreb, hvis nærmere indhold vil skulle fast-

lægges af EU-domstolen, hvis der opstår tvivl om fortolkningen. Organisationerne

hæfter sig blandt andet ved, at der i betragtning 12 i forslaget er henvist til, at nati-

onale bestemmelser om aflønning af udstationerede arbejdstagere skal være be-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

grundet i behovet for at beskytte disse, og at de ikke uforholdsmæssigt må begræn-

se grænseoverskridende levering af tjenesteydelser. Samlet set bevirker det, at der

sker en forskydning af kompetence fra medlemsstaterne over til EU-Domstolen i

relation til at fastlægge betydning af direktivets ”lønbegreb”. Organisationerne

finder, at en sådan forskydning af kompetence ikke er nødvendig for at opnå for-

målet med forslaget, samt at lønforhold er national kompetence, jf. TEUF art. 153,

stk. 5. Organisationerne finder det afgørende, at forslaget kommer til at indeholde

den gældende formulering om at: ”I

forbindelse med dette direktiv defineres begre-

bet mindsteløn, jf. stk. 1, litra c), i overensstemmelse med national lovgivning og/eller

praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret”.

Det er ligeledes afgørende at få afklaret, om der er forskel på det lønbegreb, der

følger af § 6 a, i den danske udstationeringslov, og forslagets bestemmelse om

aflønning.

Organisationerne finder det positivt, at udstationerende vikarer efter forslaget

fremover skal sikres de samme rettigheder, som gælder værtsstatens vikarer i hen-

hold til art. 5 i vikardirektivet. Men organisationerne finder det problematisk, hvis

art. 3, stk. 9, i udstationeringsdirektivet ophæves, hvis det betyder, at medlemssta-

terne ikke længere har mulighed for at ligestille udstationerede vikarer med natio-

nale vikarer for så vidt angår afskedigelsesregler, løn i opsigelsesperioden, regler

om akkumulering af anciennitet, samt regler om information og høring, informati-

on om ledige stillinger og adgang til kollektive faciliteter. Det skal nærmere afkla-

res, hvilke konsekvenser en ophævelse af art. 3, stk. 9, har i forhold til overens-

komsternes vikarbestemmelser.

Organisationerne ønsker at sikre en fuldstændig ligestilling mellem nationale og

udstationerede vikarer og vil derfor bevare art. 3, stk. 9 i direktivet.

Organisationerne finder ikke, at forslaget om en udstationerings tidsmæssige ud-

strækning er tilstrækkelig og giver fortsat ikke svar på, hvor længe man kan være

udstationeret, og hvad der ligger i begrebet ”udstationering”. Der er tale om en

lovvalgsbestemmelse, som kun vil få begrænset omfang i forhold til at kunne sikre

ufravigelige danske ansættelsesretlige regler.

I forhold til forslagets bestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed for at

kræve, at en virksomhed kun indgår aftaler med underleverandører, der garanterer

overholdelse af de samme lønvilkår, som førstnævnte virksomhed skal overholde,

bemærker organisationerne, at bestemmelsen synes at være en blåstempling af

brugen af arbejdsklausuler i offentlige udbudskontrakter.

LO, FTF og Akademikerne har i et supplerende høringssvar yderligere anført, at de

er positive over for forslaget, der kan bidrage til at bekæmpe social dumping, fx

bestemmelsen om underleverandører.

Organisationerne ønsker at udvide hjemmelsgrundlaget med traktatens art. 151 og

art. 153 for dermed at understrege, at direktivet har hjemmel i traktatens afsnit X

om social- og arbejdsmarkedspolitikken, hvor også arbejdsmarkedets parters cen-

trale rolle fremgår.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

På baggrund af EU-Domstolens afgørelse i Laval-sagen, hvor direktivet blev udlagt

som et maksimumsdirektiv, ønsker organisationerne, at det i direktivet skal under-

streges, at der er tale om en minimumsdirektiv ved at indsætte følgende: ”Dette

direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at anvende eller indføre love

eller administrative bestemmelser, som er gunstigere for arbejdstagerne eller at

tillade eller fremme anvendelsen af overenskomstmæssige bestemmelser, der er

mere gunstige for arbejdstagerne”.

For så vidt angår udstationeringens midlertidige karakter og lovvalgsregler finder

organisationerne, at det afgørende er, hvilke lands arbejdsretlige regler der gælder

for de udstationerede arbejdstagere. Det foreslås derfor, at Kommissionens forslag

om en 24 måneders regel ændres til en 6 måneders regel. Organisationerne henvi-

ser i den forbindelse til, at de 6 måneder harmonerer med, at en udstationeret løn-

modtager bliver skattepligtig i værtslandet efter 6 måneder.

For så vidt angår overholdelse af direktivet ønsker organisationerne, at arbejdstage-

re eller virksomheder, der reelt ikke er udstationeret, skal være omfattet af ligebe-

handlingskravet i EU-Traktaten om vandrende arbejdstagere. Organisationerne

foreslår følgende tekst: ”Såfremt en udstationeret arbejdstager eller udstationerende

virksomhed ikke opfylder betingelserne for at være udstationeret arbejdstager eller

udstationerende virksomhed finder art. 45 i TEUF anvendelse på arbejdstagernes

løn-

og arbejdsvilkår.”

Efter direktivets art. 3, stk. 2, kan værtslandets regler om ferie og mindstebetaling

fraviges ved første montering og/eller første installation, hvis udstationeringen

højest varer 8 dage (montørreglen). Dette gælder dog ikke for byggeaktiviteter.

Organisationerne foreslår, at it-projekter sidestilles med bygge- og anlægsprojekter,

således at montørreglen ikke kan anvendelse indenfor it-branchen. Organisationer-

ne foreslår, at art. 3, stk. 2, udformes således: ”Denne bestemmelse finder ikke

anvendelse på de i bilaget omhandlede byggeaktiviteter eller lignende aktiviteter

indenfor blandt andet it-branchen, der er sammenlignelige hermed i forhold til in-

stallation, afprøvning, tilpasning, ibrugtagning og vedligehold.”

KL har som generel bemærkning, at direktivet rejser en række spørgsmål som er

centrale i forhold til den danske arbejdsmarkedsregulering, forhold som i sidste

ende påvirker prisen på de tjenesteydelser, som kommunerne køber af udenlandske

tjenesteydere. KL mener, at elementer i forslaget skal afklares nærmere. Det gælder

blandt andet de økonomiske konsekvenser af forslaget, når det foreslås udbredt til

alle sektorer og ikke kun bygge- og anlæg. KL har en række spørgsmålet til forstå-

else af EU-Kommissionens forslag om aflønningsbegreb med hensyn til, hvilke

elementer, som omfattes, og hvordan de skal være gjort obligatoriske.

Det er KL’s vurdering, at hvis forslaget skal forstås sådan, at udstationerede skal

kunne påberåbe sig danske overenskomster, uanset at disse ikke er almengjorte, vil

det udgøre en særlig udfordring for Danmark og for mobiliteten i EU.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

KL er bekymret for, om forslaget får betydning for EU-Domstolens kompetence i

forhold til at regulere løn og KL henviser til, at EU-traktaten ikke giver domstolen

kompetence hertil. KL stiller desuden spørgsmål ved, om der med implementerin-

gen af håndhævelsesdirektivet i dansk ret vil opfylde den del af forslaget, som for-

pligter medlemslandene til at offentliggøre bestanddele af aflønningen.

Endelig bemærker KL, at KL er imod lovgivning om kædeansvar og henviser til, at

kommuner frit skal kunne vælge, i hvilket omfang, der fastsættes kædeansvar i

kontraktsforhold.

FA er generelt betænkelig ved forslaget og anbefaler, at forslaget afventer imple-

menteringen og evalueringen af håndhævelsesdirektivet, samt at der foretages en

grundig analyse af forslagets konsekvenser i forhold almengørelse af overenskom-

ster og hjemmelsgrundlaget i traktaten.

FA finder, at rækkevidden af forslaget

–

og særligt bestemmelsen om løn

–

uklar, fx med hensyn til, om forslaget forpligter til at almengøre overenskomster. I

givet fald vil det gribe ind i den danske model. FA finder, at forslaget begrænser

den frie bevægelighed og stiller spørgsmål ved, om forslaget er afbalanceret og

proportionalt.

FA tilslutter sig det supplerende høringssvar fra DA.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er stor uenighed mellem medlemslandene om behovet og hensigtsmæssighe-

den i en genåbning af direktivet og formålet hermed. På den ene side er der en

række lande, som støtter EU-Kommissionens forslag til en revision af udstatione-

ringsdirektivet, og som ønsker at få fremmet princippet om, at samme arbejde på

samme sted skal aflønnes på samme måde. På den anden side er der en gruppe

lande bl.a. Polen, Rumænien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland og

Litauen som er imod primært fordi, det begrænser landenes mulighed for lønkon-

kurrence og kan medføre øget protektionisme.

Parlamenter fra følgende lande har sendt en begrundet udtalelse til Kommissionen:

Danmark, Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Kroatien, Ungarn, Litauen, Letland, Polen,

Rumænien og Slovakiet. EU-kommissionen har som konsekvens heraf således

genovervejet forslaget, jf. bestemmelserne i protokollen om anvendelse af nærheds-

princippet og proportionalitetsprincippet.

Efter EU-Kommissionens beslutning om at fastholde sit forslag, har de to EU-

formandskaber afholdt en række møder i arbejdsgruppen på baggrund af en række

konkrete ændringsforslag. Det nuværende maltesiske formandskab har fremsat et

kompromisforslag, som er sat på dagsordenen på Rådsmødet den 15. juni 2017

med henblik på generel indstilling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vurderer, at der med forslagets centrale bestemmelse om vilkår under

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

udstationeringen, fortsat tages højde for, at ikke alle medlemslande har lovregulering

af løn eller almengjorte overenskomster.

Regeringen finder det afgørende, at det nationale råderum for regulering af vilkår,

herunder lønvilkår, ikke begrænses, og at der ikke sker en forskydning af kompe-

tence fra medlemsstaterne til EU-domstolen. Det gælder blandt andet i forhold til at

definere løn.

Regeringen hilser velkommen, at formandskabets forslag om, at det

–

i lighed med

det gældende direktiv

–

fremgår af selve direktivteksten, at løn afgøres i overens-

stemmelse med national praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren

er udstationeret.

Regeringen har bl.a. med arbejdsmarkedets parter løbende drøftet bestemmelsen om

anvendelse af værtslandets regler ved udstationering udover 24 måneder og sammen-

hængen med reglerne i forordning 883 om social sikring, samt betydningen af at op-

hæve udstationeringsdirektivets art. 3, stk. 9, om at fastsætte nationale regler som

ligestiller udstationerede vikarer med nationale vikarer.

Formandskabet har fremlagt en kompromistekst med en forenklet bestemmelse om

langtidsudstationering, hvorefter værtslandets arbejdsretlige regler finder anvendelse

vedrørende udstationeringer, som de facto er længere end 24 måneder. Det er ikke en

bestemmelse, som Danmark har efterspurgt eller ser behov for, men i lyset af de hidti-

dige forhandlinger vurderes forslaget at være et acceptabelt kompromis.

I forhold til forslagets nye lønbestemmelse (aflønning) er det tale om en udvidelse i

forhold til eksisterende retspraksis. Regeringen vurderer, at bestemmelsen er i

overensstemmelse med den danske praksis.

Regeringen hilser velkommen, at formandskabets forslag tager højde for det dan-

ske ændringsforslag om at opretholde medlemsstaternes kompetence vedrørende

ligestilling af udstationerede vikarer med nationale vikarer.

I forhold til forslagets bestemmelse om underleverandører noterer regeringen sig, at

det overlades medlemslandene at tage stilling til, om man vil anvende bestemmelsen.

I regeringens overvejelser omkring direktivforslaget indgår også, at et flertal i Folke-

tinget har vurderet, at dele af direktivforslaget ikke er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Endelig er det vigtigt for regeringen, at forslaget ikke medfører øgede

barrierer i EU’s

indre marked eller decideret protektionisme, der kan bremse vækst og beskæftigelse i

EU, herunder i forhold til danske virksomheders levering af tjenesteydelser på tværs

af grænserne i det indre marked.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udvalget blev orienteret om forslaget den 20. maj 2016, forud for konkurrence-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

evnerådsmødet den 25. maj, hvor sagen var på dagsordenen til orientering fra for-

mandskabet (”state of play”), den

10. juni 2016 forud for EPSCO-rådsmødet den

16. juni og den 2. december 2016 forud for EPSCO-mødet den 8. december (frem-

skridtsrapport). Forslaget forhandles i rådet for beskæftigelse og socialpolitik

(EPSCO).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

2. Forslag til ændring af forordning 883/04 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger og forordning 987/2009 om de nærmere regler til gennemfø-

relse af forordning 883/04

KOM(2016) 815 endelig

(”forordning 883”)

- Fremskridtsrapport

Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotatet fra EPSCO-rådsmødet den 3.

marts 2017 er markeret med en streg i venstre margin.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 13. december 2016 vedtaget sit forslag til revision

af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og for-

ordning nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning nr.

883/04.

Kommissionen angiver, at forslaget har til hensigt at tilpasse det eksisterende re-

gelsæt for social sikring, så reglerne bliver bedre i tråd med den sociale og øko-

nomiske virkelighed i medlemslandene. Forslaget skal bidrage til en styrkelse af

vandrende arbejdstageres ret til fri bevægelighed samtidig med, at det skal sikre

større retssikkerhed og en ligelig og retfærdig fordeling af finansielle byrder mel-

lem medlemslandene.

Forslaget fokuserer på fire overordnede dele:

1) ikke-erhvervsaktive EU-borgeres adgang til sociale sikringsydelser,

2) ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed,

3) arbejdsløshedsydelser, og

4) familieydelser.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at kunne medføre statsfinansielle kon-

sekvenser i form af ekstraudgifter i størrelsesordenen 100 mio. kr. om året til ar-

bejdsløshedsdagpenge, hvortil kommer evt. afledte udgifter.

Regeringen støtter dele af forslaget, der imødekommer danske ønsker og lægger op

til at konsolidere dansk praksis på nogle områder, mens regeringen ikke støtter

forslag om forlængelse af eksportperioden for dagpenge, eller at seneste arbejds-

land skal betale arbejdsløshedsdagpenge til grænsegængere.

Samtidig vil regeringen i forhandlingerne arbejde for, at det bliver muligt at indek-

sere børnecheck til børn bosat i andre EU-lande.

Under det maltesiske formandskab i første halvår 2017 er bestemmelserne om ikke-

erhvervsaktive EU-borgeres ret til sociale sikringsydelser, bestemmelserne om,

hvor en person er socialt sikret (lovvalg) og diverse tekniske ændringer behandlet.

Regeringens særligt prioriterede områder, såsom arbejdsløshedsydelser og fami-

lieydelser, har endnu ikke været behandlet i arbejdsgruppen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2016) 815 den 13. december 2016 fremsat

forslag til ændring af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikrings-

ordninger og forordning 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af for-

ordning nr. 883/04. Dansk sprogversion af forslaget er modtaget den 11. januar.

Forslaget omfatter en generel ajourføring af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF)

nr. 987/2009, som er det regelsæt, der har været gældende siden 1. maj 2010.

Hensigten med forordningen er generelt at sikre en sammenhængende koordinering

på EU-plan af de nationale ordninger for social sikring,

Forslagets retsgrundlag er artikel 48 TEUF vedrørende social tryghed for vandren-

de arbejdstagere, selvstændige og deres pårørende. Forordning 883/2004 er en cen-

tral forordning i EU-samarbejdet, som udmønter traktatens bestemmelser om fri

bevægelighed for arbejdskraft.

Forordningen koordinerer social sikring for personer, der er omfattet af lovgivnin-

gen om social sikring i et medlemsland, for både erhvervsaktive og ikke erhvervs-

aktive. Forordningen sikrer, at borgere i EU/EØS-landene har reelle muligheder for

at bevæge sig mellem medlemslandene uden derved at risikere at miste retten til

social sikring.

Det fremgår af forordningen, at formålet er koordination af medlemslandenes soci-

ale sikringsordninger og altså ikke harmonisering af medlemslandenes velfærdssy-

stemer.

Efter forordning 883/04 kan vandrende arbejdstagere og andre unionsborgere, der

gør brug af EU's regler om fri bevægelighed, medregne anciennitet fra hjemlandet

til opfyldelse af arbejdslandets eventuelle karensregler vedrørende bopæls-, forsik-

rings-, eller beskæftigelsesperioder. Forordningen giver endvidere adgang til at

eksportere kontante sociale sikringsydelser.

EF-forordningen koordinerer følgende sociale sikringsydelser:

Ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sundhedsydelser, syge- og

barselsdagpenge samt visse ydelser efter lov om social service),

ydelser ved invaliditet (pension),

ydelser ved alderdom (pension),

ydelser til efterladte (pension),

ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp),

ydelser ved arbejdsløshed,

efterløn,

familieydelser.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 48 og er omfattet af den

almindelige lovgivningsprocedure.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

3. Formål og indhold

Ifølge Kommissionen er formålet med forslaget at ajourføre forordning (EF) nr.

883/2004 og (EF) nr. 987/2009 om koordinering af de sociale sikringsordninger, så

reglerne bl.a. tilpasses retspraksis fra EU-Domstolen og bedre afspejler den sociale,

økonomiske og retslige virkelighed i medlemslandene.

Forslaget har til hensigt at bidrage til en styrkelse af vandrende arbejdstageres ret

til fri bevægelighed samtidig med, at det skal sikre større retssikkerhed og en lige-

lig og retfærdig fordeling af finansielle byrder mellem medlemslandene. Opdate-

ringen af det gældende regelsæt skal nedbringe administrative byrder og sikre en

bedre og mere ensartet håndhævelse af reglerne.

I det følgende gennemgås de væsentligste ændringer i Kommissionens forslag til

ændring af forordning 883/04:

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed

Nyt kapitel

Der indsættes et nyt kapitel i artikel 35a-35c, som fastlægger de generelle bestem-

melser vedrørende koordineringen af ydelser ved plejebehov af ubegrænset varig-

hed i overensstemmelse med reglerne for ydelser ved sygdom. Den tidligere artikel

34 udgår derfor, da den er dækket af forslaget.

Kategoriseringen af ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed og medlems-

landenes optegnelser af lovgivning på området vil blive foretaget i regi af den Ad-

ministrative Kommission (embedsmandskomité der behandler administrative

spørgsmål om fortolkning af forordningerne om koordinering af social sikring).

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

Ny definition

Der indsættes en definition af

”ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed” i

artikel 1, som afspejler en række afgørelser fra EU-domstolen. Denne type ydelser

har tidligere været omfattet af den gældende forordning som ydelser ved sygdom i

artikel 34.

Udgifter og refusionsregler

Den foreslåede fordeling af udgifter til ydelser mellem medlemslandene ved pleje-

behov af ubegrænset varighed er identisk med den i dag gældende ordning for

ydelser ved sygdom, som også af flere medlemslande allerede anvendes for pleje-

ydelser.

Forslaget til refusionsreglerne svarer til den måde, som medlemslandene allerede

anvender reglerne om ydelser ved sygdom.

Arbejdsløshedsydelser

Indførsel af karensperiode på tre måneder

Forslaget indfører i artikel 61 et nyt krav til varigheden af arbejde i det land, hvor

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

der søges om arbejdsløshedsydelser som betingelse for sammenlægning af forsik-

rings- og beskæftigelsesperioder.

Efter forslaget vil der fremover blive stillet krav om mindst 3 måneders arbejde for

at kunne sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder.

Forlængelse af minimumsperiode for eksport af arbejdsløshedsydelser

Minimumsperioden for eksport af arbejdsløshedsydelser til et andet EU/EØS-land,

som fremgår af artikel 64, forlænges fra 3 til 6 måneder.

Efter gældende regler er minimumsperioden for eksport af arbejdsløshedsydelser

fastsat til 3 måneder med mulighed for at forlænge perioden op til et maksimum på

6 måneder, hvis de nationale regler giver mulighed for forlængelse.

Efter forslaget fastsættes minimumsperioden til 6 måneder med mulighed for at

forlænge perioden til den resterende ydelsesperiode, hvis de nationale regler giver

mulighed for forlængelse udover minimumsperioden.

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

Arbejdsløshedsydelser for personer, der ikke opfylder betingelserne for at kunne

sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder

Der indsættes en ny artikel 64a vedrørende ret til arbejdsløshedsydelser for perso-

ner, der ikke opfylder betingelserne for at kunne sammenlægge forsikrings- og

beskæftigelsesperioder.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det nye krav om beskæftigelse af 3 måne-

ders varighed for at kunne sammenlægge perioder.

Efter forslaget vil en person, der flytter til et andet medlemsland og bliver ledig

efter mindre end 3 måneders beskæftigelse

–

og som dermed ikke har mulighed for

at sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder, jf. forslaget i art. 61

–

kunne anmode om eksport af pågældendes arbejdsløshedsydelse fra det tidligere

beskæftigelsesland, hvis personen stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet i det

seneste beskæftigelsesland.

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

Arbejdsløshedsydelser for grænsearbejdere

Der foretages i artikel 65 ændringer vedrørende reglerne for ret til arbejdsløsheds-

ydelser for grænsearbejdere. Efter gældende regler skal bopælslandet udbetale ar-

bejdsløshedsydelser til grænsearbejdere ved fuld ledighed og beskæftigelseslandet

skal udbetale ved delvis ledighed.

Forslaget betyder, at fuldt ledige grænsearbejdere behandles på samme måde som,

hvis de havde haft bopæl i beskæftigelseslandet. Dagpengene skal dermed udbeta-

les af beskæftigelseslandet, og personen skal stille sig til rådighed for arbejdsmar-

kedet i beskæftigelseslandet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Hvis personen har arbejdet i mindre end de sidste 12 måneder i seneste beskæfti-

gelsesland, skal arbejdsløshedsydelsen udbetales fra bopælslandet. Dog kan en

person, som har ret til dagpenge efter de nationale regler uden at gøre brug af

sammenlægning af perioder, vælge at stille sig til rådighed og modtage dagpenge

fra beskæftigelseslandet.

Hvis en fuldt ledig grænsearbejder

–

i modsætning til en midlertidig ledig - ikke

længere ønsker at stå til rådighed i beskæftigelseslandet, efter vedkommende er

registreret hos jobcenteret i beskæftigelseslandet, vil pågældende umiddelbart kun-

ne eksportere sin ret til dagpenge i bopælslandet i minimum 6 måneder.

Den kompetente institution kan forlænge perioden i den resterende dagpengeperio-

de, hvis de nationale regler giver mulighed for forlængelse udover minimumsperi-

oden. Det almindelige krav om 4 ugers forudgående ledighed vil med forslaget

ikke gælde i en sådan situation.

Forslaget betyder, at artikel 70 om mellemstatslig refusion af arbejdsløshedsydelser

for tidligere grænsearbejdere, udgår.

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

Familieydelser der ydes som indtægtserstatning under børnepasningsperioder

Individuel og personlig ret for forældre

Der foreslås en ny artikel 68b om koordinering af familieydelser, der ydes som

indtægtserstatning under børnepasningsperioder. Artiklen præciserer, at sådanne

ydelser skal behandles som en individuel og personlig ret for de forældre, der er

omfattet af loven i den kompetente stat, frem for en ydelse for familien som helhed.

De pågældende ydelser skal fremgå af et nyt bilag.

Samtidig ret til familieydelser fra flere medlemslande

Den nye artikel 68b indeholder en fravigelse fra forordningens almindelige koordi-

nationsregler i de tilfælde, hvor der er samtidig ret til familieydelser fra flere med-

lemslande. De medlemslande, som har sådanne ydelser, skal anføre ydelserne i et

bilag til forordningen, hvis disse ydelser ikke skal indgå i beregningen baseret på

de almindelige koordinationsregler for familieydelser.

Horisontale spørgsmål

Ikke erhvervsaktive EU-borgeres adgang til sociale sikringsydelser

I artikel 4 ændres den nugældende bestemmelse om ligebehandling. Forslaget tyde-

liggør, at medlemslandene kan gøre adgangen til sociale sikringsydelser betinget

af, at

ikke-erhvervsaktive mobile EU-borgere

har lovligt ophold i det kompetente

medlemsland i overensstemmelse med reglerne i opholdsdirektivet (Direktiv

204/38/EC).

Forslaget svarer til EU-retten som fortolket af EU-Domstolen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Definition af hjemmebase

I artikel 11 ændres henvisningen til hjemlen for definition af hjemmebase for afgø-

relse af lovvalg for fly- og kabinepersonale. Aktuelt er denne personkreds socialt

sikret i det medlemsland, hvor hjemmebasen er beliggende.

Det betyder, at operatøren fremover skal tildele (eng.: ”assign”) hjemmebasen mod

den tidligere formulering, hvor operatøren nominerede (eng.: ”nominate”) hjem-

mebasen.

Definition af udstationeret arbejdstager

Der indsættes i artikel 12 en henvisning til udstationeringsdirektivet (Direktiv

96/71/EC)

og direktivets definition af begrebet ”udstationeret arbejdstager”. End-

videre foreslås afløsningsreglen udvidet til at omfatte selvstændige

Lovvalg

Der indføres en ny bestemmelse i artikel 13, som entydigt fastlægger lovvalget til

det medlemsland, hvorfra en person modtager arbejdsløshedsydelser, hvis personen

samtidig udøver beskæftigelse i et andet medlemsland.

Efter gældende regler er lovvalget afhængigt af fordelingen af indtægten fra hen-

holdsvis arbejdsløshedsydelsen og det lønnede arbejde.

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

Forpligtelse til informationsudveksling og samarbejde

Der indføres en ny artikel 75a, som tydeliggør en allerede gældende forpligtelse for

kompetente myndigheder til at sikre informationsudveksling og samarbejde mellem

relevante myndigheder og institutioner internt i medlemslandene.

Delegerede retsakter

Kommissionen gives i artikel 88 og 88a beføjelser til, at der vedtages delegerede

retsakter for at sikre en rettidig tilpasning af udvalgte bilag til forordningen, der

indeholder landespecifikke oplysninger af primært teknisk karakter. Dermed kan

bilagene løbende tilpasses uden at skulle genåbne forordningen.

I tillæg til ændringer, der afspejler revision af forordning 883/2004, indgår bl.a.

følgende ændringer til gennemførelsesforordning 987/2009:

Svig og fejl

Der indsættes i artikel 1 en definition af ”svig”, som vedrører misbrug af det eksi-

sterende regelsæt for at modtage sociale sikringsydelser eller undgå at betale socia-

le sikringsbidrag.

Tilsvarende tilpasninger indarbejdes i betragtningerne til forslaget, hvor det bl.a.

præciseres, at institutioner og forbindelsesorganer kan indhente og videregive nød-

vendige oplysninger med henblik på at forebygge svig og fejl.

Regler for udveksling af oplysninger

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

I overensstemmelse med EU-domstolens retspraksis tydeliggøres det i artikel 19, at

den kompetente institution har en forpligtigelse til at bekræfte den relevante infor-

mation knyttet til en ansøgning i forbindelse med afgørelse af, i hvilket medlems-

land en person er socialt sikret.

Reglen i artikel 19 angiver også, at sociale sikringsinstitutioner og arbejdstilsyn,

samt skatte- og immigrationsmyndighederne både nationalt og på EU-plan har ret

til direkte at udveksle oplysninger vedrørende en persons status for så vidt angår

social sikring.

Ændringerne til artiklen skal ses i sammenhæng med artikel 75a i forordning

883/04.

Månedlig afrapportering til hjemlandet i forbindelse med eksport af arbejdsløs-

hedsydelser

Kommissionens foreslår i artikel 55 at gøre månedlige afrapporteringer til hjem-

landet obligatorisk for de kompetente myndigheder i det medlemsland, som den

arbejdsløse rejser til for at søge arbejde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal i henhold til TEUF artikel 294 vedtages både af Europa-Parlamentet

og Rådet i den almindelige lovgivningsprocedure. Der foreligger endnu ikke en

udtalelse, og tidsplanen for Europa-Parlamentets behandling kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører følgende i forslaget:

”Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under Unionens

enekompetence.

Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på

nationalt, regionalt eller lokalt plan og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan af

følgende årsager:

Koordineringen af de sociale sikringsordninger omfatter tværnationale situationer,

hvor den enkelte medlemsstat ikke kan handle på egen hånd. I henhold til artikel 48

i TEUF kræves der koordinerende foranstaltninger på EU-plan, som er nødvendige

for at kunne udøve retten til fri bevægelighed. Uden en sådan koordinering kan der

lægges hindringer for den frie bevægelighed: Borgerne ville være mindre tilbøjeli-

ge til at flytte, hvis det medførte, at de mistede de rettigheder til social sikring, som

de har erhvervet i en anden medlemsstat.

Etableringen af en EU-ramme på dette område sikrer en ensartet fortolkning og

beskyttelse af de rettigheder, som mobile EU-borgere og deres familiemedlemmer

har, hvilket ikke ville kunne opnås af medlemsstaterne alene på nationalt plan.

Det forenkler ikke blot koordineringen af de sociale sikringsordninger for med-

lemsstaterne, men sikrer ligeledes ligebehandling af de EU-borgere, som er forsik-

ret i henhold til de nationale lovgivninger om social sikring.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Med forslaget opdateres de gældende koordineringsregler med henblik på at gen-

nemføre de ændringer, der er blevet nødvendige som følge af ændringer i den soci-

ale virkelighed, og for at afspejle de retlige ændringer, der er blevet gennemført på

nationalt plan.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.”

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet, da der

er tale om en revision af en gældende forordning.

6. Gældende dansk ret

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed

Det vurderes, at den foreslåede definition af ydelser ved plejebehov af ubegrænset

varighed omfatter ydelser, som tidligere har været omfattet af forordningen som

ydelser ved sygdom.

Grundforordningens regler om koordinering af ydelser ved sygdom og moderskab

omfatter følgende danske ydelser, som beskrevet i vejledning nr. 10329 af 12. de-

cember 2016 om koordinering af visse sociale sikringsydelser for borgere, der rej-

ser mellem EU/EØS-landene og Schweiz, og vejledning nr. 9341 af 8. maj 2015

om hjælp og støtte efter serviceloven (vejledning nr. 2 til serviceloven):

Alle ydelser i sundhedsloven, fx sygehusbehandling, ydelser i praksissek-

toren, herunder læge- og tandlægehjælp, fysioterapi, medicintilskud, til-

skud til høreapparater, de kommunale sundhedsydelser, herunder børne- og

ungdomspleje og vederlagsfri genoptræning uden for sygehusregi.

Visse ydelser efter lov om social service (serviceloven) som har karakterer

af naturalydelser ved sygdom, fx merudgiftsydelsen efter § 41, personlig

hjælp, pleje og ledsagelse efter § 44-45, personlig hjælp, omsorg og pleje

efter §§ 83-87, ledsagelse og kontaktperson efter §§ 97-99, tilskud til pleje

efter §§ 95-96, nødvendige merudgifter efter § 100, behandling af stofmis-

brugere efter §§ 101-102, hjælpemidler efter § 112, hjælp til forbrugsgo-

der, hjælp til boligindretning efter § 116, pasning af nærtstående med han-

dicap efter § 118, plejevederlag efter § 119 samt hjælp til sygeplejeartikler

efter § 122.

Endvidere omfattes efter pensionslovgivningen, helbredstillæg, jf. § 14 a i

lov om social pension og § 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-

delig og almindelig førtidspension.

Efter servicelovens § 2 har enhver, der opholder sig lovligt her i landet, ret til hjælp

efter serviceloven. Uanset forordningen og de foreslåede ændringer vedrørende

ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed i grundforordningen har borgere fra

andre medlemslande ret til både naturalydelser og kontantydelser efter servicelo-

ven, hvis de har lovligt ophold i Danmark. Det er alene kontantydelser, som kan

eksporteres ud af Danmark, og hvor der vil kunne være pligt til at udbetale ydelser

efter forordningen, udover hvad der i øvrigt følger af serviceloven.

Arbejdsløshedsydelser

Reglerne om udbetaling af arbejdsløshedsydelser, herunder de regler der er regule-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

ret i forordning 883/04, er reguleret i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med

tilhørende bekendtgørelser.

Efter danske regler stilles der krav om beskæftigelse af mindst 296 timers varighed

inden for 3 måneder for at få ret til at sammenlægge forsikrings- og beskæftigel-

sesperioder.

Efter danske regler eksporteres arbejdsløshedsydelser kun for 3 måneder uden mu-

lighed for at forlænge perioden.

Familieydelser der ydes som indtægtserstatning under børnepasningsperioder

Reglerne om barselsdagpenge er reguleret i barselsloven med tilhørende bekendt-

gørelser og lov om dagpenge ved barsel og adoption.

Barselsdagpenge under forældreorlov betragtes som en ydelse ved moder-

skab/faderskab, som alene bliver tildelt den/de personer, der opfylder betingelserne

for retten til ydelsen. Der er dermed ikke afledte rettigheder til barselsdagpenge.

Horisontale spørgsmål

Ikke-erhvervsaktive mobile EU-borgeres adgang til sociale sikringsydelser

Den foreslåede ændring gælder allerede i Danmark, da der i bopælskrav i love gæl-

der en implicit forudsætning om lovligt ophold. EU-borgere, der ikke har ret til

ophold efter EU-retten, har ikke lovligt ophold i Danmark.

Regler for udveksling af oplysninger

I Danmark indgives en ansøgning under tro og love. Dansk praksis er dog, at de af

ansøger indsendte oplysninger så vidt muligt bekræftes ved kontrol blandt andet

hos SKAT og CPR.

Den kompetente myndighed er forpligtet til at give specifikke og tilstrækkelige

oplysninger til registrerede om de formål, hvortil personoplysningerne behandles.

Den kompetente institution i Danmark, International Social Sikring under Udbeta-

ling Danmark, udveksler allerede oplysninger med andre myndigheder i Danmark

og i andre medlemslande om de afgørelser, der er truffet af International Social

Sikring.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed

Gennemførelse af forslaget kræver ikke ændring i gældende regler. I Danmark har

der ikke været tvivl om, at plejeydelser omfattes af koordineringsydelser i lighed

med sygehjælpsydelser i øvrigt.

Det er den umiddelbare vurdering, at de foreslåede ændringer af forordningen ikke

udvider, hvilke ydelser der efter dansk lovgivning omfattes af forordningen

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Det bør dog nærmere afklares, om den foreslåede definition af ydelser ved ube-

grænset plejebehov er bredere, dvs. omfatter flere ydelsestyper, end den danske

fortolkning af den gældende forordnings anvendelsesområde.

I relation til den liste, den Administrative Kommission skal udarbejde jf. den fore-

slåede artikel 35, skal der fra dansk side tages stilling til, hvilke danske plejeydel-

ser der er omfattet af ydelser ved ubegrænset plejebehov.

Det skal afklares, om ændringerne i artikel 35b kan give anledning til en udvidelse

af modregningsmulighederne, og hvad det i så fald vil betyde for dansk lovgivning.

Arbejdsløshedsydelser

Forslagene har konsekvenser for dansk ret ved udbetaling af arbejdsløshedsydelser.

Eventuelle ændringer vil ikke kræve ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., men vil kunne gennemføres i de administrativt fastsatte regler.

Der stilles allerede i dag efter danske regler krav om beskæftigelse af mindst 296

timers varighed inden for 3 måneder for at få ret til at sammenlægge forsikrings- og

beskæftigelsesperioder. Det vurderes, at de eksisterende regler om forudgående

beskæftigelse umiddelbart vil kunne videreføres med forslaget.

Efter danske regler eksporteres arbejdsløshedsydelser kun for 3 måneder uden mu-

lighed for at forlænge perioden. De gældende regler skal derfor tilpasses ved en

forlængelse af minimumsperioden til 6 måneder.

Indførsel af månedlige afrapporteringer til hjemlandet i forbindelse med eksport af

arbejdsløshedsydelser har ikke administrative konsekvenser, da Danmark allerede

benytter denne praksis.

Der skal fastsættes regler om udbetaling af dagpenge til en grænsearbejder med

bopæl i Danmark, som har arbejdet mindre end 12 måneder i et andet land. I disse

situationer er Danmark kompetent til at udbetale dagpenge i en periode på mini-

mum seks måneder, og eventuel fuld dagpengeperiode, samtidig med at personen

stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet i seneste arbejdsland.

Der skal fastsættes regler om udbetaling af dagpenge for personer, der har været

beskæftiget i over 12 måneder i Danmark, men som bor i et andet medlemsland.

Familieydelser der ydes som indtægtserstatning under børnepasningsperioder

Forslaget svarer til dansk praksis, så det vil ikke umiddelbart indebære ændringer

af dansk ret. Ved at opliste de danske regler om barselsdagpenge i bilaget til for-

ordningen betragtes ydelser efter denne lovgivning, som en familieydelse med en

individuel og personlig ret. Det vil betyde, at retstilstanden i Danmark kan opret-

holdes.

Det skal vurderes nærmere, om det vil være hensigtsmæssigt, at barselsdagpenge

under forældreorlov efter barselslovens § 21, stk. 1, også bliver optaget på bilaget

til forordningen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Ikke-erhvervsaktive mobile EU-borgeres adgang til sociale sikringsydelser

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da det svarer til dansk

praksis.

Definitionen af hjemmebase

Det vil skulle nærmere afklares, hvilke konsekvenser ændringen af hjemmebasede-

finitionen har for fly- og kabinepersonale, således at socialsikringsstedet er under-

lagt stabilitet og ikke vil være genstand for hyppige ændringer.

Definition af udstationeret arbejdstager

Betydningen af henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af

16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser skal nærmere afklares.

De nærmere administrative konsekvenser af forslaget om, at afløsningsreglen udvi-

des til at omfatte selvstændige, skal nærmere afklares.

Økonomiske konsekvenser

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed

Det forventes, at de økonomiske konsekvenser ved de foreslåede ændringer vil

være begrænsede, da de svarer til gældende dansk praksis. Det vil dog skulle nær-

mere afklares.

En præcis vurdering af de økonomiske konsekvenser ved ændringerne er ikke mu-

lig på nuværende tidspunkt. Blandt andet vil det skulle afklares, om den nye defini-

tion af ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed kan medføre, at nogle med-

lemslande vil udvide deres hidtidige opfattelse af begrebet.

Dette kan muligvis resultere i en øget brug af refusionsordningen, idet flere ydelser

omfattes af mellemstatslig afregning. Dette vil potentielt både kunne medføre, at

Danmark i flere tilfælde kan opkræves betaling, og at Danmark i flere tilfælde vil

kunne opkræve betaling fra andre medlemslande.

Arbejdsløshedsydelser

De økonomiske konsekvenser i forbindelse med forslaget til ændringer på arbejds-

løshedsydelser er søgt foreløbig vurderet. Løbende konsolidering vil ske i takt med,

at de enkelte del-forslag afklares yderligere.

På det foreliggende grundlag vurderes meget foreløbigt, at forslaget samlet set

medfører merudgifter i størrelsesordenen 100 mio. kr. om året efter skat og tilbage-

løb, heraf den største post på 67 mio. som følge af nye grænsegængerregler. Hertil

kommer afledte konsekvenser i forbindelse med grænsearbejderes adgang til pen-

sion, sygesikring mv. Omfanget heraf vil skulle vurderes nærmere.

Derudover vurderes det, at der i forbindelse med forslaget kan være visse øgede

administrative omkostninger forbundet med ændringerne i gennemførelsesforord-

ningen. Det vil tilsvarende skulle vurderes nærmere.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget vedrørende Arbejdsmarkedet

og Sociale Forhold, herunder arbejdsmarkedets parter med frist den 12. januar 2017.

Der er modtaget et samlet svar fra Landsorganisationen i Danmark (LO) og FTF.

Derudover er der modtaget svar fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Kommunernes

Landsforening (KL), Akademikerne (AC) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening

(FA).

LO og FTF:

LO og FTF har afgivet fælles høringssvar, der også henviser til en fælles skrivelse

fra 9. juni 2016, som udover ændringsforslag til forordning 883 også indeholder

betragtninger om - og ønsker til ændringer af arbejdstagerbegrebet i EU-

lovgivningen.

Baggrunden for LO’s og FTF’s forslag var iflg. organisationerne dels at sikre, at de

danske velfærdsordninger er robuste i forhold til træk på disse af vandrende ar-

bejdstagere, således at ydelsesniveauerne kan opretholdes. Dels var formålet at

sikre, at de danske sociale ydelser ikke bruges til social dumping, således som det

desværre er set i et ikke ubetydeligt omfang i forhold til SU og børnepenge.

Nedenfor gengives alene den del af høringssvaret, der vedrører bestemmelser i

forslaget til revision af forordningen. Høringssvaret i sin helhed er fremsendt paral-

lelt med grund-

og nærhedsnotatet. ”Vi/vores” nedenfor er lig ”LO og FTF”.

LO og FTF mener generelt, at Kommissionens forslag er skuffende. Alene vores

ønske om at bevare den danske regel med krav om beskæftigelse i mindst 296 ti-

mer i løbet af 12 uger for at kunne opnå danske arbejdsløshedsdagpenge er imøde-

kommet. Dette er naturligvis meget positivt.

Det var bebudet, at Kommissionen ville forlænge den periode, hvori man kan med-

tage dagpenge til et andet EU-land. Det har vi i skrivelsen til regeringen udtalt os

imod. Desværre indeholder forslaget en forlængelse af perioden fra tre til seks må-

neder. Dette forslag må vi udtale os meget stærkt imod.

De danske dagpenge vil i flere østeuropæiske lande udgøre flere gange den arbejds-

løn, som vil kunne opnås ved et normalt arbejde i disse lande. Der vil derfor ikke

være nogen tilskyndelse til at søge arbejde. Hertil kommer, at der i realiteten ikke

vil være kontrolmuligheder i forhold til rådighedsforpligtelsen, når denne kontrol

skal ske i et andet land.

Regeringen har udtrykt ønske om, at ufaglærte østarbejdere i Danmark erstattes i

videst muligt omfang med danske arbejdsløse. Denne intention deler vi naturligvis.

Når imidlertid henses til antallet vil forslagets omkostninger sammen med regerin-

gens ønsker være ganske betydelige. Vi ser gerne en beregning herpå.

En tredje ændring i forhold til dagpenge er et forslag om grænsearbejdere. Her er

det i dag bopælslandet, der skal betale dagpenge. Kommissionen foreslår nu, at det

er arbejdsstedets land, der efter 12 måneders arbejde skal betale dagpengene. Det er

vi imod. Forslaget er både bureaukratisk og uigennemsigtigt for lønmodtagerne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Hertil kommer, at det formentligt vil koste Danmark penge. Vi ser gerne en bereg-

ning herpå.

Når det drejer sig om børnepenge, har vi ønsket en indeksering i forhold til leve-

omkostningerne i det hjemland, hvor børnene har ophold. Et sådant forslag er ikke

medtaget. Vores udtrykte ønske om en indeksering af børnepenge (og af SU) er

som nævnt båret af hensynet til at undgå social dumping. EU-kommissær Thyssen

har forsøgt at bagatellisere betydningen af et sådant forslag. Der er herved imidler-

tid alene henvist til den procentvise andel af de samlede udgifter til sociale udgif-

ter.

Dette er helt utilstrækkeligt. Foruden hensynet til at modvirke social dumping er

der et afgørende hensyn til befolkningerne forståelse for EU-ordningernes indret-

ning. Her er der ingen som helst forståelse for, at der kan opnås børnepenge med en

købekraftværdi til mere end 8 gange i opholdslandet i forhold til forholdene i det

medlemsland, der afholder udgiften.

Forslaget indeholder en positiv præcisering af ydelser til EU-borgere, der ikke er

erhvervsaktive. Her kan Danmark selv beslutte ikke at tilkende disse sociale ydel-

ser. Forslaget bygger dog på EU-Domstolens praksis, og giver derfor ikke nye mu-

ligheder for medlemsstaterne.

LO/FTF finder opsummerende, at Kommissionens udspil er skuffende for LO og

FTF og vi frygter et øges pres på de danske velfærdsydelser og især dagpengesy-

stemet. LO og FTF opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for indekse-

ring af velfærdsydelser/børnepenge og imod forslaget om at forlænge perioden,

hvor man kan medtage danske dagpenge til et andet EU-land

DA:

Det overordnede formål med Europa-Kommissionens forslag er at lette arbejds-

kraftens fri bevægelighed, beskytte vandrende arbejdstageres rettigheder og give

nationale myndigheder redskaber til at bekæmpe misbrug eller svig. Sidstnævnte

handler i høj grad om at øge befolkningens accept af arbejdskraftens fri bevægelig-

hed.

Arbejdskraftens fri bevægelighed er en integreret del af det indre marked, som der

efter DA’s opfattelse skal værnes om, og som skal understøttes mest muligt.

Vandrende arbejdstagere skal ikke miste de rettigheder, der bidrager til at fremme

arbejdskraftens fri bevægelighed.

Samtidig er det afgørende, at befolkningerne i EU oplever, at tildelingen af vel-

færdsydelser på tværs af grænser er fair og rimelig. I befolkningerne er der en op-

levelse af, at der er en øget tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft og som en følge

heraf en bekymring over, at folk udefra tager jobs og trækker for meget på vel-

færdsydelser. Denne bekymring er med til at udfordre befolkningens accept af ar-

bejdskraftens fri bevægelighed.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

For at imødekomme bekymringen mener DA, at der er behov for mere synlig kon-

trol, styrket myndighedssamarbejde og et nationalt råderum til at fastsætte regler,

der kan sikre imod uhensigtsmæssig brug.

DA mener, at Europa-Kommissionen bevæger sig i den rigtige retning med sit

forslag. Det er bl.a. positivt, at Europa-Kommissionen blåstempler det danske op-

tjeningsprincip for arbejdsløshedsdagpenge (296-timersreglen), og endda udvider

det til resten af EU.

DA havde imidlertid gerne set, at Europa-Kommissionen havde været endnu mere

ambitiøs, f.eks. ved at foreslå en indeksering af ydelser, herunder i forhold til bør-

necheck, arbejdsløshedsdagpenge og førtidspension. En sådan indeksering vil skul-

le afspejle omkostningsniveauet i det land, hvortil ydelsen eksporteres, men om-

vendt må ydelsen ikke overstige niveauet i det land, som udbetaler ydelsen.

Endelig finder DA, at det er uhensigtsmæssigt, at det foreslås, at perioden, hvor en

EU-borger kan tage dagpenge med til et andet EU-land, bliver forlænget fra tre til

seks måneder.

Givet materialets omfang og uklarheder omkring rækkevidden af dele af forslaget,

forbeholder DA sig retten til at vende tilbage med supplerende bemærkninger.

Europa-Kommissionen foreslår at ændre ligebehandlingsprincippet i artikel 4 i

forordning 883/2004 således, at EU-Domstolens afgørelser om, at økonomisk inak-

tive EU-borgere ikke automatisk har adgang til sociale ydelser, bliver indarbejdet i

forordningen. Forslaget søger at skabe klarhed i forhold til opholdsdirektivets reg-

ler.

Den retning, som Europa-Kommissionen bevæger sig med forslaget, er den rette.

Det er dog efter DA’s opfattelse uklart, hvorvidt forslaget alene forholder sig til

rækkevidden af ligebehandlingsprincippet for økonomisk inaktive. I hvilket om-

fang Europa-Kommissionen med forslaget også søger at tage højde for, hvad der

gælder for arbejdssøgende, der efter opholdsdirektivet mister deres arbejdstagersta-

tus, vil efter DA’s opfattelse skulle afklares nærmere.

DA forstår umiddelbart forslaget sådan, at alle sociale sikringsydelser kan undtages

fra ligebehandlingsprincippet, uanset om der er tale om sociale sikringsydelser, der

betegnes som grundsikringsydelser (ikke bidragspligtige sociale sikringsydelser)

eller ydelser, der skal lette overgangen

til anden beskæftigelse. Der er efter DA’s

opfattelse behov for at sikre, at alle sociale ydelser kan undtages.

DA finder, at forslaget, ud over at tage højde for afgørelserne i henholdsvis Brey

(C-140/12) og Dano (C-333/13) sagerne, bør udmønte EU-Domstolens afgørelse i

Alimanovic-sagen (C-67/14).

Denne sag fastslår, at en arbejdstager, der mister sin arbejdstagerstatus efter at have

været i beskæftigelse, ikke har ret til ligebehandling mht. ikke bidragspligtige soci-

ale sikringsydelser i henhold til opholdsdirektivets regler.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget bør således også præcisere, at medlemsstaterne kan undlade at tildele

jobsøgende EU-borgere, der er omfattet af artikel 14, stk. 4 i opholdsdirektivet,

sociale ydelser, og at undtagelsen fra forordningens ligebehandlingsprincip derfor

bør gælde både for økonomisk inaktive og for de arbejdssøgende, der mister deres

arbejdstagerstatus.

DA bemærker i øvrigt, at konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 18.-

19. februar 2016 om en ny aftale for Storbritannien med EU tog højde herfor. Man

erkendte således på EU-niveau på daværende tidspunkt, at der er tale om en rele-

vant problemstilling i forhold til vandrende arbejdstagere og deres adgang til socia-

le ydelser.

Endelig finder DA, at der er behov for grundlæggende at analysere navnlig sam-

spillet med opholdsdirektivet til bunds, idet der er tale om parallelle regelsæt, der

allerede har givet anledning til fortolkning i rækken af afgørelser fra EU-

Domstolen, og som ikke afklares af Europa-Kommissionens forslag.

Udspillet fra Europa-Kommissionen indeholder en koordinering og præcisering af,

hvilke ydelser der er tilgængelige ved plejebehov af ubegrænset varighed, og hvor

mobile borgere kan gøre krav på disse ydelser. Europa-Kommissionen mener, at

forslaget vil skabe større retssikkerhed til den voksende gruppe af borgere, der er

afhængige af langtidspleje.

Det lader til, at Europa-Kommissionen lægger op til en udvidelse af forordningens

dækningsområde. DA finder derfor, at der er behov for en nærmere afklaring af

forslagets rækkevidde, herunder hvilke ydelser det konkret drejer sig om i en dansk

kontekst.

Europa-Kommissionens forslag åbner op for, at jobsøgende kan eksportere arbejds-

løshedsydelser i mindst seks måneder i modsætning til den nuværende minimums-

periode på tre måneder. Europa-Kommissionen mener, at dette vil give bedre mu-

lighed for at finde arbejde for vandrende arbejdstagere fra især Sydeuropa, hvor

arbejdsløsheden er høj.

DA er ikke enig i, at dette forslag er en god idé. Perioden på seks måneder, hvor

man kan tage sine dagpenge med til et andet EU-land for at søge job, er for lang,

idet det er vanskeligt for den betalende medlemsstat at sikre, at den vandrende ar-

bejdstager reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Som noget nyt foreslår Europa-Kommissionen dog, at værtslandet skal sende en

månedlig afrapportering til hjemlandet om den vandrende arbejdstagers bestræbel-

ser for at få et job. DA mener, at der her er tale om en forbedring i forhold til de

nuværende regler, hvor hjemlandets jobcentre kan efterspørge en rapport om den

vandrende arbejdstagers aktiviteter i forhold til at opnå beskæftigelse.

Derudover foreslås det, at medlemslande kan kræve, at en person skal arbejde i

mindst tre måneder i medlemslandet, før det er muligt at kræve arbejdsløshedsydel-

ser i medlemslandet. Det vil betyde, at Danmark uden problemer kan beholde den

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

omdiskuterede 296-timersregel, som dermed ikke er i strid med EU-retten og såle-

des bliver blåstemplet.

Europa-Kommissionen foreslår også, at grænsearbejdere, det vil sige arbejdstagere,

der bor i et land og arbejder i et andet, skal have arbejdsløshedsydelser i det land,

hvor personen har arbejdet de seneste 12 måneder. Hvis seneste ansættelse varer

under 12 måneder, vil det være bopælslandet, der skal udbetale arbejdsløshedsydel-

ser.

I forhold til arbejdsløshedsydelser til grænsearbejdere bør det afklares, hvordan

artikel 65, stk. 4 skal fortolkes. Det fremstår som om, man kan vælge, hvor man vil

stå til rådighed, uanset hvorfra man modtager ydelserne.

Det er væsentligt, at modtagerne af arbejdsløshedsdagpenge står til rådighed for det

land, som betaler ydelsen. Samtidig skal pligten til at stå til rådighed være reel. Det

er således en forudsætning for at kunne stå til rådighed for det danske arbejdsmar-

ked, at ledige kan ovetage arbejde med dags varsel, selv er aktivt arbejdssøgende i

Danmark m.m.

Europa-Kommissionen foreslår at ændre reglerne om forældreorlovsydelser, der

ydes til en forælder som kompensation for tabt indtægt og løn i forbindelse med

udnyttelse af forældreorlovsret i den kompetente medlemsstat.

Med forslaget til ny artikel 68 b, stk. 1 præciseres det, at forældreorlovsydelsen

alene vil skulle tildeles den enkelte forælder, som er omfattet af den kompetente

medlemsstats lovgivning om forældreorlov.

Der er således ikke tale om, at andre familiemedlemmer kan aflede en ret til foræl-

dreorlovsydelser. Dermed indebærer forslaget en klar undtagelse fra reglen om, at

der kan ske udbetaling af en ydelse til en forælder, som faktisk forsørger barnet, og

som er bosat i en anden medlemsstat efter reglen i artikel 68 a.

DA kan støtte forslaget til præcisering af reglerne, herunder også at det i forhold til

nationale myndigheders sagsbehandling efter gennemførelsesforordningen bliver

fastslået, at der ikke er pligt til at tage en ansøgning om forældreorlovsydelse fra

den anden forælder i betragtning.

DA har ingen bemærkninger til forslaget til artikel 68 b, stk. 2, om muligheden for

at tildele en forældreorlovsydelse i fuldt omfang til en berettiget i tilfælde af over-

lappende regler og konfliktende lovgivninger mellem medlemsstater.

Europa-Kommissionen har valgt ikke at foreslå en ændring af reglerne for eksport

af børnetilskud, og foreslår derfor ikke en indeksering. Indeksering af børnetil-

skuddet har ellers været et dansk ønske. Europa-Kommissionen forklarer, at en

sådan ændring vil være for bureaukratisk og kompliceret i forhold til det begrænse-

de omfang af eksport af børnetilskud.

I aftalen mellem Storbritannien og EU indgik en indeksering af børnetilskuddet.

Set i lyset af denne aftale og den politiske debat i øvrigt er det en forkert priorite-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

ring af Europa-Kommissionen ikke at arbejde videre med indekseringen, idet det er

væsentligt, at EU-borgerne oplever reglerne som fair og rimelige.

Europa-Kommissionen foreslår at ændre artikel 12 i forordningen, som vedrører

spørgsmålet om, hvor udsendte eller udstationerede medarbejdere er social sikrede,

således at definitionen af udstationeringsbegrebet i forordningen også kobles op på

udstationeringsdirektivets definition af udstationering.

DA finder som udgangspunkt, at det er positivt, at det forsøges at skabe sammen-

hæng mellem socialsikringsreglerne og udstationeringsreglerne.

Europa-Kommissionens foreslår også, at bestemmelsen justeres i forhold til, hvor-

når der er tale om udskiftning af medarbejdere med den konsekvens, at social sik-

ring i hjemlandet ikke kan opretholdes. Dette vil også gælde i relation til selvstæn-

dige.

DA finder, at der er behov for klarhed i forhold til, hvornår der er tale om afløsning

af medarbejdere, i særdeleshed fordi afløsningsreglen foreslås udvidet til at omfatte

selvstændige. DA bekendt er der allerede i dag sager om forståelsen af den nuvæ-

rende afløsningsregel.

DA er endvidere ikke enig i, at afløsningsreglen udvides til at omfatte selvstændi-

ge, idet der efter DA’s opfattelse vil kunne opstå juridisk uklarhed i forhold til

fortolkningen af, hvornår der er tale om afløsning. Hertil kommer spørgsmålet om,

hvorledes myndighederne skal kontrollere, om der er tale om afløsning i særdeles-

hed, når der er tale om selvstændige.

DA henviser i den forbindelse til, at udstationeringsbegrebet i udstationeringsdirek-

tivet og spørgsmålet om, hvorvidt en person er omfattet af dette udstationeringsbe-

greb, kan underkastes en vurdering efter håndhævelsesdirektivets artikel 4 (direktiv

2014/67/EU).

Sammenhængen mellem forslaget om ændring af artikel 12 og de muligheder, der

følger af håndhævelsesdirektivet, herunder navnlig spørgsmålet om, hvilken myn-

dighed, der skal stå for kontrollen af dette, er meget uklar.

For at give nationale myndigheder de rette redskaber til at kontrollere arbejdstage-

res sociale sikring foreslås en styrkelse af en række administrative regler. Derud-

over fastlægges klarere procedurer for samarbejdet mellem nationale myndigheder

omkring udstationering for bedre at håndtere potentiel urimelig praksis eller mis-

brug.

DA finder, at forslaget til ændring af artikel 5, stk. 1 og 2, i gennemførselsfor-

ordning 987/2009 vedrørende myndighedernes administrative samarbejde på den

ene side kan sikre en hurtigere sagsbehandling i de situationer, hvor der er tvivl om

validiteten af en A1-blanket.

DA finder, at en arbejdsgiver bør kunne søge at få dækket merudgifter hos myn-

dighederne, hvis der er sket fejl fra hjemlandets kompetente myndigheds side i

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

forbindelse med sagsbehandlingen og udstedelse af en A1, og hvor konsekvensen

af myndighedens fejl er, at A1-blanketten trækkes tilbage.

KL:

KL har ingen bemærkninger til EU-Kommissionens overordnede formål med revi-

sionen af forordningen, som er at styrke vandrende arbejdstagers ret til fri bevæge-

lighed, samt sikre større retssikkerhed og en lige og retfærdig fordeling af finan-

sielle byrder mellem medlemslandene.

KL ønsker dog at komme med nogle generelle bemærkninger i forhold til nogle af

de foreslåede ændringer.

Det fremgår af revisionen, at der er to større ændringer vedrørende udbetaling af

arbejdsløshedsydelser:

1) at en jobsøgende kan eksportere sin arbejdsløshedsydelse i mindst seks måneder,

2) at en grænsearbejder skal have arbejdsløshedsydelser i det land, hvor personen

har arbejdet de seneste 12 måneder. Hvis seneste ansættelse varer under 12 måne-

der, vil det være bopælslandet, der skal udbetale arbejdsløshedsydelser.

I den anledning er der bl.a. i de nye art. 55 stk. 4, art. 55.A, art. 64A og art. 65

kommet en del nye forpligtigelser for arbejdsformidlinger

–

i Danmark jobcentre-

ne.

KL tager forbehold for de eventuelle økonomiske konsekvenser, som revision af

forordning 883/2004 vil medføre for kommunerne, herunder til medfinansiering af

arbejdsløshedsdagpenge og som følge af den øgede administrative belastning for

jobcentre.

EU-Kommissionen foreslår ændring af artikel 12, således at definitionen af udsta-

tioneringsbegrebet i forordningen kobles op på udstationeringsdirektivets definition

af udstationering.

KL bemærker i den forbindelse, at 24 måneders reglen i både denne forordning og i

revision af direktivet om udstationerede arbejdstagere er problematisk. Det vil læg-

ge en hindring for arbejdsgiverens mulighed for arbejdstilrettelæggelse, samt at

bruge udstationering som et personalepolitiks redskab. Herudover finder KL, at en

sådan ordning vil være administrativ tung at håndhæve.

KL gør opmærksom på, at det er vigtigt, at standardprocedurer for format og ind-

hold af dokumenter, der skal bruges til koordinering mellem de nationale myndig-

heder, er af et sådan format, at de kan indgå i de eksisterende systemer der bruges

til dokumenthåndtering.

AC:

AC støtter op om Kommissionens forslag om at forlænge minimumsperioden af

eksport af arbejdsløshedsydelsen fra tre til seks måneder med mulighed for forlæn-

gelse til hele det tidsrum, hvor den arbejdsløse har ret til ydelsen. Det skal dog

være op til den kompetente nationale institution at tage stilling til en evt. forlængel-

se af søgeperioden.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Eksport af arbejdsløshedsydelsen i seks måneder med mulighed for forlængelse af

perioden vil give den jobsøgende en realistisk mulighed for at finde et arbejde og få

fodfæste på arbejdsmarkedet. Desuden vil det øge sandsynligheden for at skabe et

bedre match mellem den udbudte og efterspurgte arbejdskraft i EU på tværs af

landegrænser.

Kommissionen præciserer i ændring til forordning, at den nuværende refusionspro-

cedure afskaffes og erstattes med en enklere ordning, hvor den medlemsstat, hvor

den seneste beskæftigelse har fundet sted, er ansvarlig for udbetalingen af arbejds-

løshedsydelsen under forudsætning af, at den ledige har haft arbejde i minimum 12

måneder i denne medlemsstat. AC støtter dette forenklingsforslag.

Endelig foreslår Kommissionen i tværnationale sager en sammenlægning af tidlige-

re forsikringsperioder, beskæftigelsesperioder og perioder med selvstændig virk-

somhed på min. tre måneder i den medlemsstat, hvor den seneste beskæftigelse

fandt sted som forudsætning for at opnå eller bevare ret til arbejdsløshedsydelse.

AC bakker op forslag om sammenlægning af forsikringsperioder.

FA:

FA er enig i, at det er vigtigt, at reglerne om koordination af social sikring er tids-

svarende, så reglerne er i bedre tråd med den sociale og økonomiske virkelighed i

EØS-landene.

På den baggrund bekymrer det FA, at EU-Kommissionen i vid udstrækning gen-

fremsætter forslag, der ikke tidligere har været tilstrækkelig tilslutning til i Rådet.

Desuden synes forslaget ikke at tage højde for den teknologiske udvikling, der er

sket siden sidste revision af forordningen.

Særligt i forhold til arbejdsløshedsydelser skal det bemærkes, at EU-

Kommissionen i forslaget ikke har belyst, hvorfor en udvidelse af jobsøgningsperi-

oden fra tre til seks måneder er nødvendig.

En dansk undersøgelse foretaget forud for sidste revision af forordningen viste, at

de danske jobsøgende, der fandt arbejde i et andet EU-land, i overvejende grad

fandt det i løbet af den første måned. Undersøgelsen viste ligeledes, at jobsøgende

kun i mindre grad fandt job i anden måned, og stort set ikke i den tredje måned.

FA finder på den baggrund ikke, at behovet for en udvidelse af jobsøgningsperio-

den er tilstrækkeligt belyst. Udvidelse af perioden ligger desuden heller ikke i tråd

med anbefalingerne fra Dagpengekommissionen.

Retten til arbejdsløshedsydelser og pligten til at stå til rådighed for arbejde hænger

tæt sammen, hvilket også må gælde ledige der som grænsearbejdere har optjent

deres ret til ydelser i et andet land, end hvor de rejser krav om ydelserne.

FA finder, at det er uklart om EU-Kommissionens forslag i tilstrækkelig grad sikrer

dette, eller om forslaget giver mulighed for omgåelse af den udbetalende stats rå-

dighedsregler. FA ser derfor gerne dette præciseret af EU-kommissionen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

EU-Kommissionens forslag om at indføre adgang til i højere grad at kunne udstede

delegerede retsakter er særligt bekymrende. I de nuværende regler om koordination

af sociale sikringsordninger tages der hensyn til nationale særordninger, hvor vi for

eksempel i Danmark har frivillig arbejdsløshedsforsikring og en efterlønsordning.

Får EU-Kommissionen bedre muligheder for at udstede delegerede retsakter, vil

der være en risiko for, at Danmark i højere grad bliver forpligtet til koordinations-

regler, der ikke tilgodeser de særlige danske ordninger. Det er særligt problematisk,

fordi disse retsakter ikke har været forhandlet i Rådet, og umiddelbart finder an-

vendelse uden mulighed for dansk særimplementering.

Det skal yderligere bemærkes, at forslagets lovvalgsbestemmelse synes at indføre

en retstilstand, der allerede er lagt til grund i EU-Kommissionens argumentation

for at begrænse udstationeringsperioder i forslaget til udstationeringsdirektivet

fremsat den 8. marts 2016.

FA har ikke bemærkninger til de øvrige ydelsesområder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En større gruppe medlemslande forventes generelt at være afvisende over for de

ændringer af EU-reglerne, som de anser som indskrænkning af rettigheder, fx for-

slaget om arbejde i 3 måneder, før der kan åbnes ret til arbejdsløshedsdagpenge,

ligesom disse lande forventes at ville gå imod forslag om indeksering af børnepen-

ge, mens de omvendt forventes at ville støtte de forslag, der ses som udvidelse af

rettigheder, særligt forlængelse af eksportperiode for arbejdsløshedsdagpenge.

Samtidig forventes det, at en række medlemslande, på linje med Danmark, vil ind-

tage de modsatte synspunkter på ovennævnte punkter.

Der har under det maltesiske formandskab været afholdt møder i arbejdsgruppen

vedrørende udvalgte dele af forslaget. Regeringens særligt prioriterede områder,

som arbejdsløshedsydelser og familieydelser har endnu ikke været behandlet.

Det blev på EPSCO-rådsmødet den 3. marts 2017 bekræftet, at der er en principiel

uenighed mellem medlemslandene, hvad angår spørgsmålet om indeksering af

børne- og ungeydelsen. Danmark udtrykte sammen med Irland, Østrig og Tyskland

opbakning til indeksering, mens en række lande udtalte sig imod.

Under det maltesiske formandskab i første halvår 2017 er bestemmelserne om ik-

ke-erhvervsaktive EU-borgeres ret til sociale sikringsydelser, bestemmelserne om,

hvor en person er socialt sikret (lovvalg) og diverse tekniske ændringer behandlet.

Under behandlingen af forslaget om ikke-erhvervsaktives ret til sociale ydelser har

flere lande støttet Kommissionen i at inkorporere EU-domspraksis i forordningen.

Enkelte lande har tilkendegivet, at forslaget går for vidt i forhold til domspraksis.

Ved behandlingen af de tekniske ændringer af lovvalgsbestemmelserne har et stort

flertal af medlemslandene afvist forslaget om indsættelse af henvisning til udstatio-

neringsdirektivet (direktiv 96/71/EC).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

10. Regeringens generelle holdning

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er regeringens holdning i spørgsmålet om

velfærdsydelser i Europa meget klar.

EU skal ikke udvikle sig i retning af en social union.

Reglerne skal være baseret på sund fornuft og rimelighed.

Regeringen ønsker et EU, hvor folk kan søge derhen, hvor der er ledige job og

ikke, hvor der er sociale ydelser at få.

Velfærdsydelser skal så vidt muligt forblive i Danmark og gå til dem, som arbej-

der, bor og bidrager til Danmark i en længere periode.

Regeringen er i forvejen kritisk over for flere af de eksisterende bestemmelser i den

gældende forordning.

Forordningen må tilpasses et EU med større forskelle mellem arbejdsmarkederne.

Derfor er regeringen også stærkt utilfreds med forslagene om at forlænge eksport-

perioden for arbejdsløshedsdagpenge og om at gøre seneste arbejdsland ansvarlig

for at udbetale arbejdsløshedsdagpenge til grænsegængere, og regeringen er imod

disse forslag.

Regeringen noterer til gengæld med tilfredshed, at vigtige danske ønsker om fx en

karensperiode på tre måneder for ret til arbejdsløshedsydelser er imødekommet, og

at der ikke længere gives mulighed for afledt ret til familieydelser, der skal erstatte

indtægt i en børnepasningsperiode.

Det er derimod skuffende, at EU-Kommissionen med sit forslag ikke retter op på

skævheder i det eksisterende regelsæt som fx at give medlemsstaterne mulighed for

at indeksere børnepenge ved eksport.

Som bekendt var indeksering, bl.a. efter dansk indsats, en del af afgørelse truffet af

Det Europæiske Råd den 19. februar 2016 om en ny ordning for Det Forenede

Kongerige (Storbritannien) i Den Europæiske Union, men EU-Kommissionen har

med det britiske nej desværre ikke fastholdt forslag om at indeksere. Den danske

regering finder det særdeles ærgerligt, at indekseringsforslaget ikke indgår.

Regeringen går ind for den frie bevægelighed for arbejdskraft i EU, der både er en

vigtig individuel ret og en fordel for arbejdsmarkederne og økonomien. Det er

imidlertid afgørende, at reglerne forebygger uhensigtsmæssig brug, så der ikke

opstår ubalance mellem medlemslandene og unødigt pres på den sociale sikring i

nogle medlemslande

Det er en forudsætning for fortsat folkelig opbakning til den fri bevægelighed og

det indre marked, at reglerne opleves som rimelige og fair.

Principper om fri bevægelighed og ligebehandling bør ikke lægge unødige hindrin-

ger i vejen for national beskæftigelsespolitik og prioriteter.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Regeringen finder, at reglerne i højere grad burde tage højde for de forandringer,

der er sket i Europa. Den Europæiske Union er blevet større og har i dag større

forskelle mellem velfærdsniveauer og -modeller end tidligere, ligesom arbejdskraf-

tens mobilitet i dag er væsentligt anderledes, end da den oprindelige forordning

blev vedtaget.

Derfor har regeringen arbejdet for, at der skulle ske en revision og modernisering

af reglerne, så de bedre flugter med regeringens ønsker.

Udover de principielle elementer nævnt ovenfor er der, som også påpeget i hø-

ringssvarene, en række elementer i forslaget, der skal skabes mere klarhed over.

Dette vil regeringen arbejde for i de videre forhandlinger, og først når der er mere

klarhed, kan regeringen tage stilling til disse elementer og fastlægge en endelig

samlet holdning.

Samlet set er regeringens foreløbige holdning til forslaget følgende:

Regeringen støtter, at forslaget indfører en karensperiode på tre måneder for ret

til arbejdsløshedsydelser.

Regeringen støtter, at forslaget ikke giver mulighed for afledt ret til familie-

ydelser, der skal erstatte indtægt i en børnepasningsperiode.

Regeringen er stærkt utilfreds med, at forslaget ikke indeholder mulighed for

indeksering, og regeringen vil arbejde målrettet for, at det bliver muligt at in-

deksere familieydelser, så de tilpasses leveomkostningerne i det medlemsland,

hvor barnet har bopæl.

Regeringen er imod og støtter ikke, at minimumsgrænsen for eksport af dag-

penge øges fra tre til seks måneder. Brug af så lang en periode kan gøre det

svært for hjemlandet at sikre, at den vandrende arbejdstager reelt står til rådig-

hed for arbejdsmarkedet.

Regeringen er stærkt utilfreds med og imod forslaget til nye regler for koordi-

nation af arbejdsløshedsydelser for grænsegængere, som indebærer, at arbejds-

løshedsydelsen skal udbetales af beskæftigelseslandet, hvis beskæftigelsen har

varet over 12 måneder.

Derudover er der en række aspekter i forslaget, som skal afklares yderligere

forud for endelig stillingtagen. Det vedrører blandt andet konsekvenserne af de

nye ændringer for ydelser ved ubegrænset plejebehov, relationen til udstatione-

ringsdirektivets definitioner, samt en række administrative bestemmelser i gen-

nemførelsesforordningen.

Den danske regering vil under forhandlingerne arbejde hårdt for, at EU-

Kommissionens forslag i endnu højere grad kommer til at flugte med den danske

regerings holdning ovenfor.

Forhandlingsresultatet vil også bero på, hvordan andre medlemsstater og Europa-

Parlamentet stiller sig ift. de enkelte dele af forslaget. Regeringen er allerede i fuld

gang med at danne alliancer med andre lande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 24. fe-

bruar 2017 forud for EPSCO-rådsmødet den 3. marts 2017. Der blev oversendt

samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 16. februar 2017.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 1.

februar 2017.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at

være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener (2. pakke)

- Generel indstilling

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionens forslag vedrører anden runde af ændringer af direktiv 2004/37/EC

om beskyttelse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer.

Ændringen indebærer en udvidelse af listen om grænseværdier med yderligere fem

kræftfremkaldende stoffer, en tilføjelse af et stof til bilaget med arbejdsprocesser,

som omfattes af direktivet, samt tilføjelse af anmærkning om hudeksponering for

syv kræftfremkaldende stoffer ud fra tilgængelige videnskabelige og tekniske data.

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod er-

hvervssygdomme i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, som

skal forøge effektiviteten af EU-lovgivningen på dette område og skabe større klar-

hed og ensartede konkurrenceforhold for virksomhederne.

Forslaget vil give anledning til ganske få ændringer i gældende dansk lovgivning.

Regeringen finder, at der med forslaget er taget endnu et vigtigt skridt i retning af

et højere beskyttelsesniveau i EU, som er til gavn for arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed, ligesom forslaget vil mindske konkurrenceforskellene i EU.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte ved KOM (2017)11, den 10. januar 2017 forslag til Euro-

pa-Parlamentet og Rådets direktiv om anden ændring af direktiv 2004/37/EC om

beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræft-

fremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv

89/391/EØF), som følger efter første ændring af direktivet fra maj 2016.

I forslaget fremgår blandt andet, at:



forbedring af arbejdstagernes beskyttelse mod kræftfremkaldende stoffer og

materialer er prioriteret i Kommissionens arbejdsprogram for 2016,



udsættelse af arbejdstagerne for kræftfremkaldende stoffer i øjeblikket og i

fremtiden vil udgøre en væsentlig byrde i form af udgifter til behandling af

erhvervssygdomme, og at 53 % af de arbejdsbetingede dødsfald skyldes

kræft,



forslaget, som reviderer grænseværdier for kræftfremkaldende stoffer og

fastsætter nye værdier, er estimeret til at ville hindre 100.000 dødsfald som

følge af kræft, og



det seneste kræftdirektiv fra 2004 indeholder en række minimumskrav og en

bestemmelse om, at Rådet skal fastsætte grænseværdier på basis af den til-

gængelige videnskabelige dokumentation i det omfang, det er muligt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kommissionen har fremlagt dokumentation i forbindelse med fremsættelsen af

forslaget. Af dokumentationen fremgår det, at der er stor variation i medlemssta-

ternes grænseværdier.

Forslaget vil således have den konsekvens, at der - for de i forslaget medtagne stof-

fer og materialer - sker en højere grad af tilnærmelse mellem niveauerne på natio-

nalt plan i medlemslandene. Kommissionen har endvidere meldt ud, at det er pla-

nen, at forslaget vil blive suppleret med en tredje ændring i starten af 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 153(2)(b), som har til formål at

forbedre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet og Rådet ved den fælles beslutningsprocedure med hjemmel i artikel

46.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod erhvervs-

sygdomme i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, at forøge

effektiviteten af EU-lovgivningen på dette område og at skabe større klarhed og

mere ensartede konkurrenceforhold for virksomhederne.

Forslaget henviser til, at der i direktiv 2004/37/EC om beskyttelse af arbejdstagerne

mod risiko for udsættelse af kræftfremkaldende stoffer fastsættes minimumsregler

for at opnå denne beskyttelse, herunder ved fastsættelse af grænseværdier, og at

disse grænseværdier skal revideres, når der er videnskabelig basis herfor.

Kommissionen foreslår at revidere bindende grænseværdier og introducere nye

grænseværdier for fem kemiske agenser i direktiv 2004/37/EC, at medtage en ny

arbejdsproces som eksponerer arbejdstagerne og at anmærkning om hudekspone-

ring tilføjes direktivet for de fem stoffer og yderligere for to stoffer. Det sker på

følgende måde:



Der fastsættes grænseværdier for fem nye kræftfremkaldende stoffer i bilag

III.



Udsættelse for køle- og smøremiddel, som tidligere har været anvendt med-

tages i bilag I, som omfatter arbejdsprocesser. Samtidig fastsættes en an-

mærkning om hudnotation for stofferne i bilag III.



Stoffet benzen, som blev tilføjet direktivet ved første ændring, får tilføjet

markering af hudeksponering i bilag III.

Generelt henvises der til de videnskabelige og tekniske data samt til anbefalingerne

fra den videnskabelige komité, og at det på baggrund heraf faktisk er muligt at

fastsætte en grænseværdi for de kræftfremkaldende stoffer, der er medtaget i for-

slaget.

I forslaget henvises der til, at tilføjelserne til direktivet er med til at styrke beskyt-

telsen af arbejdstagerne på arbejdspladsen, og at grænseværdierne vil blive overvå-

get i forhold til de informationer, der skal følge med de kemiske produkter i medfør

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

af REACH-forordningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages af Europa- Parlamentet og Rådet ved den fælles beslut-

ningsprocedure med hjemmel i artikel 46. Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig

om forslaget endnu.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen argumenterer i forhold til nærhedsprincippets overholdelse med, at

formålet med direktivet er at forbedre leve- og arbejdsforholdene generelt, at be-

skytte arbejdstagerne mod den specielle risiko, der følger af udsættelse for kræft-

fremkaldende stoffer, samt at store forskelle i beskyttelsesniveauerne kan have

indvirkning på konkurrenceevnen landene imellem.

Kommissionen henviser til, at medlemsstaterne ikke alene kan sikre en ensartet

beskyttelse, hvorfor dette bør ske på EU-niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

I den danske arbejdsmiljølovgivning har der siden 1975 været regulering om fore-

byggelse af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer. Lovgivningen er over årene

blevet udbygget, herunder ved implementering af det oprindelige EU-kræftdirektiv

fra 1990, og ved fastsættelse af grænseværdier for en lang række stoffer og mate-

rialer.

I forhold til Kommissionens forslag til fem nye grænseværdier vil fire af de fore-

slåede grænseværdier være på niveau med de danske.

For et enkelt stofs vedkommende - ethylen dichlorid, der er et opløsningsmiddel,

som i Danmark kun anvendes i meget begrænset omfang - er den danske grænse-

værdi lavere end den foreslåede værdi, hvilket medfører en højere grad af beskyt-

telse. Vedrørende anmærkning om hudeksponering er to ud af de syv stoffer ikke

anmærket i den danske lovgivning.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser:

Der skal ske enkelte ændringer i arbejdsmiljølovgivningen mere specifikt i be-

kendtgørelse nr. 507 af 17. maj 2011 med senere ændringer om grænseværdier for

stoffer og materialer vedrørende anmærkning om hudeksponering.

Forslaget vurderes i øvrigt ikke at medføre statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, ligesom administrative konsekvenser for erhvervslivet og kon-

sekvenser for beskyttelsesniveauet i lyset af omfang og eksisterende danske græn-

seværdier vil være begrænset, da de fleste ændringer er på niveau med de danske

regler.

(Forordning om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier

(REACH).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale for-

hold. Der er kommet høringssvar fra LO/FTF/AC, DA og Finanssektorens arbejds-

givere.

Af høringssvaret fra LO/FTF/AC fremgår bl.a., at regeringen bør arbejde aktivt for,

at Kommissionen fremlægger yderligere forslag om grænseværdier for yderligere

stoffer og materialer, at direktivet medtager nanopartikler og nanokulstofrør. Desu-

den foreslås det, at direktivforslaget ændres således, at det også omfatter hormon-

forstyrrende og reprotoksiske stoffer. Konkret opfordres til, at EU også fastsætter

en grænseværdi for de såkaldte PAH stoffer, som omfattes af bilag III.

DA henviser til, at tilføjelsen af arbejdsprocessen til bilag I alene omtaler olier,

mens der i notaterne, der ligger til grund omtales ”minerals oils” og finder, at det

bør fremgå klart af teksten, at det er mineralolier, der tænkes på.

Finanssektorens arbejdsgivere, FA har ingen bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under forhandlingerne er der foreslået tilføjet de ændringer i præamblen, som blev

foreslået til første ændring af direktivet, samt enkelte yderligere forklarende be-

tragtninger.

Et flertal af medlemsstaterne støtter forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget.

Regeringen finder, at der med forslaget er taget endnu et vigtigt skridt i retning af

et højere beskyttelsesniveau i EU, som er til gavn for arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed, ligesom forslaget vil bidrage til at mindske barriererne for lige konkur-

rence i EU.

Beskyttelsesniveauet i EU bør derfor tilnærmelsesvist mindst ligge på niveau med

de medlemsstater, som har det højeste beskyttelsesniveau af arbejdstagerne, som fx

Danmark.

Forslaget vil fremme arbejdstagernes sundhed gennem hele arbejdslivet, og det vil

samtidig have en positiv betydning for virksomhedernes produktivitet og konkur-

renceevne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til anden runde ændringer af direktivet har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg.

Den første runde ændringer af direktivet i 2016 blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 10. juni 2016.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

4. Europæisk Semester 2017: Bidrag til Det Europæisk Råd den 22.-23. juni

2017

(a) Udkast til Rådets henstillinger vedrørende de Nationale Reformpro-

grammer 2017 og udkast til forklarende note

(b)

- Vurdering af Rådets landespecifikke henstillinger 2017 og implemen-

teringen af de landespecifikke henstillinger for 2016

- Godkendelse af udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for

Social Beskyttelse

markedsintegration af flygtninge

- Politisk debat

Nyt notat.

1. Resumé

EPSCO-rådsmødet skal drøfte de landespecifikke henstillinger, der vedrører ar-

bejdsmarkedet. Ligesom i 2016 er der ingen landespecifik henstilling på beskæfti-

gelses- eller socialområdet til Danmark.

Under dagsordenspunktet skal EPSCO også godkende Beskæftigelseskomitéens

udtalelse om arbejdsmarkedsintegration af flygtninge.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

Regeringen er tilfreds med Kommissionens vurdering af, at der ikke er grundlag

for en henstilling til Danmark vedrørende beskæftigelse eller sociale forhold. Og

regeringen støtter Beskæftigelseskomitéens udtalelse.

2. Baggrund

Som altid er der på EPSCO-rådsmødet i juni en drøftelse af de landespecifikke

henstillinger, som bidrag til DER-mødet den 22.-23. juni 2017. Den politiske drøf-

telse på mødet forventes at tage udgangspunkt i oplæg fra formandskabet. Der er

endnu ikke modtaget oplysninger herom.

Hovedemnet under dagsordenspunktet vil være Rådets indstilling vedrørende de

landespecifikke henstillinger.

Rådet kan i henhold til art. 148 på forslag af Kommissionen give landespecifikke

henstillinger til medlemslandene, der udarbejdes på baggrund af blandt an-

det medlemsstaternes nationale reformprogrammer, der er afleveret i april 2017.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

På basis af Kommissionens udkast skal EPSCO udtrykke enighed om de landespe-

cifikke henstillinger, der vedrører arbejdsmarkedet.

Under dagsordenspunktet godkendes desuden udtalelser fra Beskæftigelseskomité-

en og Komitéen for Social Beskyttelse om udkastet til nye landespecifikke henstil-

linger og om implementeringen af de landespecifikke henstillinger fra 2016.

Endelig skal der godkendes en udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen om arbejds-

markedsintegration af flygtninge.

3. Formål og indhold

Formålet med forslagene til landespecifikke henstillinger efter art. 148 er at identi-

ficere de primære udfordringer, som det enkelte medlemsland står over for, og hvis

løsning - gennem nationale reformer - vil gøre en positiv forskel med hensyn til

udviklingen på landets arbejdsmarked mv.

Kommissionen har i starten af året udarbejdet en landerapport for hver medlems-

stat, hvori Kommissionens vurdering af tiltag, udfordringer, yderligere reformbe-

hov mv. er fremlagt.

Kommissionen har herefter den 22. maj 2017 fremlagt en pakke med udkast til

hhv. nye landespecifikke henstillinger samt Rådets udtalelser om landenes stabili-

tets- og konvergensprogrammer for henholdsvis euro-lande og ikke-euro-lande.

Kommissionen har som i de forgangne år valgt en tilgang med færre henstillinger

til de enkelte lande, for at henstillingerne bedre afspejler Kommissionens vurdering

af landenes

væsentligste

udfordringer. Som i 2016 er der ingen landespecifik hen-

stilling på beskæftigelses- eller socialområdet til Danmark.

Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse forventes at fremlæg-

ge overordnede konklusioner vedrørende den multilaterale/tematiske overvågning

af medlemslandenes politikker og implementering af de landespecifikke henstillin-

ger fra 2016 samt om Kommissionens forslag til nye landespecifikke henstillinger

til medlemslandene.

Beskæftigelseskomitéens udtalelse om arbejdsmarkedsintegration af flygtninge

omhandler, hvilke værktøjer EU-landene kan tage i brug for at fremme arbejds-

markedsdeltagelsen af flygtninge. Det foreslås blandt andet, at:

den jobrettede indsats begynder hurtigst muligt,

der søges arbejdsmarkedsdeltagelse for både kvindelige og mandlige flygt-

ninge,

den enkelte har incitament til selv at bidrage til integration, uddannelse og

arbejde,

den enkelte modtager en målrettet indsats.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen medfører ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekven-

ser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens udkast til landespecifikke henstillinger sendes

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til orientering.

til

EU-

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemslandene forventes at tage konstruktivt imod Kommissionens forslag til

henstillingerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for brug af henstillinger efter art. 148 som led i

EU2020-strategiens gennemførelse.

Regeringen er tilfreds med Kommissionens vurdering af, at der ikke er grundlag

for en henstilling til Danmark vedrørende beskæftigelse eller sociale forhold, da

Danmark løbende har gennemført omfattende reformer og løbende har fokus på

implementeringen og effekterne heraf.

Regeringen støtter udtalelsen fra Beskæftigelseskomitéen om arbejdsmarkedsinte-

gration af flygtninge. Det er vigtigt, at flest muligt deltager på arbejdsmarkedet for

dermed at kunne forsørge sig selv og være en del af fælleskabet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

5. Rådskonklusioner om at det skal betale sig at arbejde

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Baggrund

Det maltesiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om, at det

skal kunne betale sig at arbejde.

Trods økonomisk fremgang og stigende beskæftigelse i EU er der fortsat udfor-

dringer med arbejdsmarkedsdeltagelsen for særligt unge og langtidsledige samt en

underrepræsentation af kvinder i arbejdsstyrken.

Formandskabet har med rådskonklusionerne ønsket at sætte fokus på at fjerne bar-

rierer for arbejdsmarkeds-deltagelse, takle segmentering af arbejdsmarkederne,

samt sikre at sociale sikkerhedssystemer udgør en tilstrækkelig indkomststøtte i

forbindelse med arbejdsløshed, og at der er adgang til hjælp, som kan lette over-

gangen til arbejde.

Kombinationen af sådanne instrumenter skal i højere grad tilskynde den enkelte til

at arbejde ved at sikre, at det kan betale sig at arbejde.

2. Formål og indhold

I udkastet til rådskonklusioner pointeres det, at det, at det kan betale sig at arbejde,

(”making

work pay”)

kan bidrage til et mere robust EU, både socialt og økono-

misk. Det indgår heri, at jobskabelse, en inkluderende aktiv arbejdsmarkedspolitik,

balance mellem fleksibilitet og social sikkerhed samt fokus på incitamenter fortsat

skal være højt på dagsordenen.

Rådskonklusionerne understreger bl.a. vigtigheden af fortsat at sikre investering i

kompetencer og færdigheder ift. arbejdsmarkedets behov, samt at der fortsat skal

investeres i strukturer og tilbud, som kan lette balanceringen mellem familie- og

arbejdsliv.

Der bør særligt fokuseres på, hvordan kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse kan styr-

kes.

Rådskonklusionerne understreger, at fastlæggelse af fremtidige indsatser og refor-

mer skal ske med respekt for national kompetence, og at arbejdsmarkedets parter

har en afgørende rolle i indretningen af landenes strategier for, at det skal betale sig

at arbejde.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

6. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfunds-

økonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold er orienteret om rådskon-

klusionerne på møde i udvalget den 29. maj 2017.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Det ventes, at landene generelt vil støtte udkastet til rådskonklusioner.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for initiativer, der kan medvirke til at styrke

den nationale reformindsats, understøtte højere beskæftigelse og fremme en mere

aktiv arbejdsmarkedspolitik med fokus på at styrke incitamenterne til at arbejde.

Rådskonklusionerne er i tråd med regeringens linje, og regeringen kan støtte råds-

konklusionerne.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

6. Rådskonklusioner om Ungegarantien - Den Europæiske Revisionsrets Sær-

beretning

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Baggrund

EU følger løbende op på medlemsstaternes implementering af Ungegarantien, der

blev vedtaget i februar 2013.

Ungegarantien har til formål at sikre, at alle unge under 25 år modtager et tilbud af

god kvalitet om beskæftigelse, fortsat uddannelse, en læreplads eller en praktik-

plads inden for fire måneder efter at være blevet ledig eller at have forladt en for-

mel uddannelse.

Ligeledes følges der løbende op på ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som er mål-

rettet regioner med en ungdomsarbejdsløshed på over 25 pct. De områder udgøres

primært af regioner i Sydeuropa og Østeuropa samt regioner i Frankrig, Irland og

Sverige.

Den Europæiske Revisionsret bidrager løbende til opfølgningen, og har senest i

april 2017 præsenteret en revision af syv medlemsstaters implementering af unge-

garantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i rapporten

”Ungdomsarbejdsløshed

– Har EU’s politikker gjort en forskel?”.

2. Formål og indhold

Rådskonklusionerne omhandler opfølgning på Den Europæiske Revisionsrets rap-

port og adresserer status for implementeringen af Ungegarantien og det fortsatte

arbejde hermed.

Rådskonklusionerne hilser rapporten velkommen og noterer sig fremgang for mål-

grupperne i de fleste medlemsstater og anerkendelse af medlemsstaternes indsats.

Konklusionerne fremhæver vigtigheden af at fastholde bekæmpelse af ungdomsar-

bejdsløshed som en politisk prioritet og anerkender flere nationale initiativer.

Rådskonklusionerne udtrykker tilfredshed med Kommissionens understøttende

foranstaltninger og opfordrer til endnu tættere samarbejde med medlemsstaterne.

Endelig noteres Revisionsrettens anbefalinger til både medlemslandenes og Kom-

missionens fortsatte indsats, herunder udvikling af standarder og kvalitetskriterier

for de tilbud, der gives, styrket overvågning af den nationale indsats, samt fastsæt-

telse af realistiske målsætninger og mål.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 249: Samlenotat vedrørende rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender (EPSCO) den 15. juni 2017, fra beskæftigelsesministeren

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfunds-

økonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold er orienteret om rådskon-

klusionerne på møde i udvalget den 29. maj 2017.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det ventes, at landene generelt vil støtte udkastet til rådskonklusioner.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for EU-ungegarantien, som understøtter med-

lemsstaternes fokus på og indsats for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden samt

styrker indsatser i regioner og lande med særlige problemstillinger. Regeringen er i

forlængelse heraf positiv over for den løbende opfølgning, som tilser, om EU’s

midler anvendes effektivt.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.