Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 247
Offentligt
1765464_0001.png
Delanalyse 4
Delanalyse 4
Evaluering af empowermentprojektet
Januar 2017
1
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 4
Indhold
1
1.1
1.2
1.3
Introduktion
Formålet med delanalyse 4
Baggrund og rammer for minvurdering.dk
Datagrundlag og metode
4
4
4
5
2
Anvendelser af minvurdering.dk
6
6
7
2.1
Borgernes vurdering af værktøjets anvendelighed
2.2
Sagsbehandlernes beskrivelse af anvendelsen af
minvurdering.dk
3
3.1
3.2
Minvurdering.dk’s understøttelse af
samtaler og progressionsopfølgning
Sagsbehandlernes vurdering af minvurdering.dk
Borgernes vurdering af minvurdering.dk
10
10
14
4
4.1
Konklusion
Opsamling på resultater
17
17
5
5.1
Bilag
Bilag vedr. datagrundlag og metode
19
19
2
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
1765464_0003.png
Delanalyse 4
En evaluering af
minvurdering.dk som
redskab til dialog og måling
af progression for
kontanthjælpsmodtagere og
personer i ressourceforløb
3
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 4
1 Introduktion
Dette notat indeholder resultatet af delanalyse 4
fra evalueringen af empowermentprojektet.
Delanalyse 4 er en kvalitativ evaluering af
minvurdering.dk som redskab til dialog og
måling af progression for kontanthjælps-
modtagere og personer i ressourceforløb
1.1
Formålet med delanalyse 4
Delanalyse 4 omhandler sagsbehandlernes og borgernes anvendelse og
vurdering af profil- og progressionsværktøjet minvurdering.dk. Analysen
har fokus på sagsbehandler- og borgererfaringerne med værktøjet som
hhv. et dialog-og et progressionsværktøj. På baggrund af projekternes
erfaringer og undersøgelsens konklusioner er der udledt to læringspunkter
vedrørende den videre brug af værktøjet - særligt med fokus på brugen af
værktøjet i dialog med borgerne på sagsbehandlerniveau.
Denne analyse bygger oven på to midtvejsanalyser af brugen af
minvurdering.dk: Dels en undersøgelse af implementering og brug af
værktøjet blandt sagsbehandlere (januar 2016), dels en
borgerundersøgelse (juni 2016), som havde fokus på borgernes brug og
vurdering af værktøjet. De to tidligere midtvejsanalyser var en første
måling af borgerne og sagsbehandlernes modtagelse af minvurdering.dk.
Formålet med denne afsluttende evaluering er at foretage en samlet
opsamling på de erfaringer, der er opstået blandt borgere og
sagsbehandlere i forhold til brugen og vurderingen af minvurdering.dk i
tiden efter den første afprøvningsperiode. Især vil analysen have fokus på,
hvad der er vigtigt for at opnå en nyttig anvendelse af værktøjet.
1.2
Baggrund og rammer for minvurdering.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i samarbejde med
Deloitte og Alldialogue udviklet profil- og progressionsværktøjet
minvurdering.dk. Værktøjet er udviklet specifikt til empowermentprojektet,
hvor det er blevet afprøvet for første gang.
Minvurdering.dk er et borgerorienteret profil- og progressionsværktøj, hvis
formål er at understøtte udsatte borgeres vej mod job og uddannelse.
Formålet med værktøjet er at understøtte, at borgeren selv kan få sat ord
på egne styrker og udfordringer og dermed i samarbejde med
sagsbehandleren få iværksat den rette indsats. Derudover er formålet, at
borgeren skal kunne se sin udvikling hen mod målet om job eller
uddannelse.
Værktøjet er siden juni 2015 blevet implementeret og taget i anvendelse i
de 30 empowermentprojekter. Det har været obligatorisk for de 30
projekter at afprøve samt opfordre borgerne til at anvende værktøjet, men
projekterne har selv tilrettelagt strategien for implementeringen af
værktøjet. Det betyder, at projekterne hver især selv har besluttet, hvordan
borgerne er blevet præsenteret for værktøjet, og hvordan værktøjet
4
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
1765464_0005.png
Delanalyse 4
anvendes i den daglige praksis. Projekterne har desuden udarbejdet en
strategi for implementering af værktøjet.
1.3
Datagrundlag og metode
Datagrundlaget for denne undersøgelse består af data fra besøg i fem
kommuner, hvor der er foretaget seminstrukturerede interviews med
fagpersoner, der har anvendt minvurdering.dk.
De fem kommuner er Brønderslev, Esbjerg, Frederikshavn, Hedensted og
Middelfart. De fem kommuner er enten udvalgt på baggrund af
resultatskabelsen, deres projektdesign eller en kombination af begge. I
bilaget (kapitel 5) ses en oversigt over de fem kommuners målgruppe.
Der er derudover gennemført to spørgeskemaundersøgelser blandt samtlige
30 kommuner i projektet
én blandt sagsbehandlerne og én blandt
borgerne. Begge undersøgelser har haft fokus på at afdække deltagernes
brug af minvurdering.dk og deres vurdering af værktøjet.
Spørgeskemaundersøgelserne er desuden gennemført med henblik på at
opnå sammenlignelige resultater med de to tidligere
spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. sagsbehandlere og borgere om
minvurdering.dk, som blev gennemført af Deloitte og Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering i vinteren og foråret 2016. Yderligere
beskrivelse af dataindsamlingsmetoden fremgår af bilaget i kapitel 5.
Siden juni 2015 har 2.350 borgere brugt værktøjet, og 1.054 borgere har
lavet mindst én fuld udfyldelse af værktøjets 20 parametre, og lidt over
halvdelen af de sagsbehandlere, der har medvirket i
empowermentprojektet, tilkendegiver at have erfaring med brug af
minvurdering.dk (jf. figur 1).
Figur 1. Andelen af sagsbehandlere i spørgeskemaet, der har erfaring med at
gennemføre samtaler med borgere, hvor de inddrager minvurdering.dk
N=159
5
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
1765464_0006.png
Delanalyse 4
2 Anvendelser af
minvurdering.dk
Minvurdering.dk kan anvendes som både dialog-
og progressionsværktøj. I empowerment-
projektet har sagsbehandlere og borgere
primært anvendt det som dialogværktøj.
I første halvår af 2016 blev der gennemført to midtvejsanalyser af brugen
af minvurdering.dk blandt sagsbehandlere og borgere, som havde til formål
at få et første indblik i modtagelsen af værktøjet blandt brugerne.
Resultaterne viste tilfredshed med værktøjets anvendelighed på tværs
funktionalitet, tekster og indhold. 80 procent af borgerne angav således, at
funktioner og tekster i værktøjet var nemme at bruge og forstå, og 61
procent var i høj eller nogen grad enige i, at temaer og tekster i værktøjet
var relevante og gav mening. Der var desuden klar enighed blandt
sagsbehandlerne (ca. 75 procent) om, at både funktionerne og teksterne i
værktøjet syntes at være nemme at bruge og forstå for borgerne.
I det følgende ses nærmere på resultaterne af de nye
spørgeskemaundersøgelser, samt på resultaterne af de kvalitative
interview.
2.1
Borgernes vurdering af værktøjets anvendelighed
Ligesom ved midtvejsanalyserne vurderer borgerne generelt også
minvurdering.dk’s funktionalitet godt
i forbindelse med den afsluttende
evaluering. 68 procent mener således, at værktøjet i nogen eller høj grad er
let at udfylde, mens 52 procent i høj eller i nogen grad mener, at
værktøjets temaer og spørgsmål er relevante og giver mening for dem (jf.
figur 2).
Figur 2. Borgernes vurdering af funktioner og tekster
6
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
1765464_0007.png
Delanalyse 4
N=185
Ser man på fokusgruppernes beskrivelse af værktøjets funktionalitet,
tekster og indhold, hersker der overordnet set tilfredshed blandt
sagsbehandlerne. Sagsbehandlernes vurdering er således i
overensstemmelse med borgernes
nemlig, at der grundlæggende ikke er
barrierer i forhold til brugen af minvurdering.dk hvad angår anvendelighed.
2.2
Sagsbehandlernes beskrivelse af anvendelsen af
minvurdering.dk
I denne analyse ses der på værktøjet dels som et dialogredskab og dels til
måling af progression. Af spørgeskemaundersøgelsens resultater fremgår
det, at sagsbehandlerne i omtrent samme grad betragter minvurdering.dk
som et værktøj til dialog og som et værktøj til måling af progression.
Figur 3. Sagsbehandlernes syn på MinVurdering.dk som hhv. et værktøj til at
måle progression og et værktøj til dialog med borgeren
N=91
Af fokusgruppeinterviewene med sagsbehandlerne fremgår det dog, at
værktøjet i praksis primært er blevet anvendt til dialogen med borgerne.
Dette bekræftes umiddelbart af data fra borgernes besvarelse af
spørgeskemaundersøgelsen. Her siger størstedelen af borgerne (51
procent), at de har udfyldt minvurdering.dk i forbindelse med et møde med
sagsbehandler. Nogle borgere har dog også afprøvet værktøjet sammen
med mentor. 13 procent svarer således, at de har udfyldt værktøjet i
forbindelse med et mentormøde.
Af fokusgruppeinterviewene med sagsbehandlerne fremgår det yderligere,
at dialogen nogle gange tager udgangspunkt i en samlet drøftelse af hele
borgerens udfyldelse af værktøjet, og andre gange er der fokus på dele af
værktøjet. Dette stemmer overens med borgernes oplysninger om brugen
af værktøjet, hvor lidt over halvdelen fortæller, at de har udfyldt hele
minvurdering.dk sidst de anvendte den, mens 25 procent svarer, at de har
udfyldt det meste.
2.2.1
Minvurdering.dk som dialogredskab
Ser man på resultaterne af interview med sagsbehandlerne fremstår især
fire overordnede sammenhænge, hvor sagsbehandlerne beskriver, at
værktøjet er blevet anvendt og har været til nytte i dialogen med borgeren:
a. Forberedelse til samtale:
Værktøjet kan anvendes som
forberedelse for sagsbehandleren til samtalen med borgeren. Her
7
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 4
udfylder borgeren værktøjet umiddelbart inden samtalen med
sagsbehandleren. Det giver sagsbehandleren muligheden for at
orientere sig om borgerens situation inden samtalen, og det giver
borgeren mulighed for at tænke sin situation igennem og gøre
status inden mødet.
b. Temaer i samtalen:
Værktøjet kan benyttes som et dialogredskab
i selve samtalen. Her benyttes værktøjets temaer og parametre
som udgangspunkt for de emner, borger og sagsbehandler taler
igennem. Det giver borger og sagsbehandler en fælles ide om, hvad
samtalerne skal dreje sig om, og sætter en ramme for samtalens
indhold. I denne sammenhæng kan værktøjet både udfyldes af
borgeren inden samtalen eller i fællesskab med sagsbehandleren
under samtalen.
c.
Fokus på borgerens vurdering.
Værktøjet kan fungere som et
redskab til at sætte fokus på borgerens egen vurdering af sin
situation. Både borgerens udfyldelse af de prædefinerede parametre
og borgerens mulighed for at skrive fritekst kan være en adgang til
at opdage borgerens vægtning af problemer og muligheder. I denne
sammenhæng er det vigtigt, at borgeren udfylder værktøjet på
egen hånd.
d. Konkretisering af interesser og mål.
Værktøjet kan være en
hjælp til at konkretisere interesser og mål for nogle borgere.
Særligt med borgere, der har svært ved at formulere og udpege
interesser og mål, kan sagsbehandleren anvende værktøjets
specifikke forslag muligheder til at sætte gang i borgerens tanker.
Fælles for de fire ovenstående punkter er, at de er særligt relevante i
forhold til
afdækning,
dvs. i borgeren og sagsbehandlerens fælles
afdækning af, hvad borgerens udfordringer, styrker, mål og interesser er.
Derudover understøtter værktøjet, jf. pkt. c og d, borgeren i dels at afklare
hvilke barrierer der er væsentlige at arbejde med først og dels i en
konkretisering af egne mål, hvilket den kvalitative caseanalyse (delanalyse
3) er peger på er afgørende ift. at opnå progression.
2.2.2
Minvurdering.dk som progressionsværktøj
Udover anvendelsen som dialogredskab beskriver sagsbehandlerne i de
interviewede fokusgrupper også, at værktøjet i nogen udstrækning, om end
mindre ofte, har været anvendt målrettet som redskab til måling af
progression. Sagsbehandlerne peger særligt på tre funktioner, som
værktøjet indtager i den sammenhæng.
a. Tydeliggørelse af udvikling for borgeren selv.
Sagsbehandlerne
peger på, at værktøjets anvendelse sommetider giver borgerne selv
et mere tydeligt og specifikt billede af egen udvikling. Det sker fordi
borgerne selv ofte kan lave en helhedsvurdering af deres egen
situation, mens værktøjet hjælper med en mere specifik inddeling,
som eksempelvis kan tydeliggøre at visse områder går frem, selvom
borgeren umiddelbart oplever, at den samlede situation ikke har
rykket sig. Dette kræver dog at borgeren regelmæssigt udfylder de
samme dele af værktøjet.
b. Tydeliggørelse af udvikling for sagsbehandleren.
Ligesom at
værktøjet kan tydeliggøre borgerens udvikling for borgeren selv,
kan det gøre det for sagsbehandleren. Her peger sagsbehandlerne
8
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 4
især på, at det kan hjælpe med at se, hvad der er mere
permanente udfordringer, og hvad der er situationsbestemte. Det
kan også bruges til at tydeliggøre, om borgeren rykker sig på de
mål, borger og sagsbehandler har skrevet ind i borgerens plan.
c.
Redskab til målsætning for mentorindsatsen.
En meget
konkret anvendelse af værktøjet i progressionsøjemed er i forhold
til mentorindsatsen. Inddrages værktøjet fra starten kan det
anvendes til at udpege, på hvilke områder mentor skal arbejde for
progression. Er målene for mentorindsatsen først sat vha.
værktøjet, kan borgerens regelmæssige udfyldelse bruges som en
direkte kanal til opfølgning på, om mentorindsatsen har den
ønskede effekt for borgeren. På den måde kan værktøjet dels blive
et måleredskab for indsatsen, dels være et redskab til løbende at
diskutere indsatsens indhold og nytte.
Disse punkter er karakteriseret ved at spille en rolle i forhold til
opfølgning,
hvor punkterne i afsnit 2.2.1 havde fokus på
afdækning.
I
empowermentprojektet har værktøjet i højere grad spillet en rolle i samtale
og afdækning og har i nogen udstrækning været anvendt i forhold til
opfølgning og progression.
9
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 4
3
Minvurdering.dk’s
understøttelse af
samtaler og
progressionsopfølgning
Sagsbehandlere og borgere vurderer generelt
minvurdering.dk som et godt redskab i samtaler
og opfølgning på progression. Dette resultat
ligger i tråd med resultaterne af de tidligere
analyser af minvurdering.dk.
Resultaterne af de to midtvejsanalyser af brugen af minvurdering.dk blandt
sagsbehandlere og borgere viste en generel tilfredshed med værktøjets
nytte i forhold til samtaler og opfølgning på progression. Størstedelen af
borgerne mente således, at værktøjet var særligt anvendeligt ift. at sætte
ord på 1) deres situation, styrker og udfordringer, 2) deres interesser og 3)
hvad de har brug for af hjælp for at nå deres mål. Særligt de
unge/modtagere af uddannelseshjælp viste sig positive over for værktøjet.
Undersøgelsen tydede på, at dette bl.a. kunne hænge sammen med, at
denne gruppe i højere grad oplevede, at deres vurderinger bliver drøftet og
anvendt i samarbejde med sagsbehandleren.
Blandt sagsbehandlerne pegede 73 procent på, at værktøjet var særligt
anvendeligt ift. at få borgerne til at sætte ord på egen situation, styrker og
udfordringer Ca. 60 procent af sagsbehandlerne mente, at værktøjet i høj
eller nogen grad var anvendeligt til at konkretisere borgernes job- eller
uddannelsesmål.
I det følgende ses der på, hvordan borgerne og sagsbehandlerne ved
afslutningen af empowermentprojektet vurderer værktøjet, og på hvilke
fordele og barrierer, der knytter sig til værktøjet i forhold til at kunne
understøtte samtale og opfølgning på progression.
3.1
Sagsbehandlernes vurdering af minvurdering.dk
Generelt ser sagsbehandlerne overvejende positivt på værktøjets nytte i
forhold til at understøtte samtalen med borgeren. Således mener
størstedelen af sagsbehandlerne i høj eller nogen grad, at minvurdering.dk
understøtter samtalen om borgerens udfordringer (67 procent), styrker (31
procent) og udvikling (60 procent), jf. figur 4. Dette resultat er på linje med
de ovenfor nævnte resultater fra midtvejsanalysen blandt sagsbehandlere
af minvurdering.dk.
10
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
1765464_0011.png
Delanalyse 4
Figur 4 Sagsbehandlernes vurdering af MinVurdering.dk
N=91
Lidt over 60 procent af sagsbehandlerne i indeværende undersøgelse mener
desuden i nogen eller høj grad, at minvurdering.dk gør det lettere at følge
med i borgerens udvikling og lære borgerens interesser at kende.
3.1.1
Fordele og barrierer ved brug i samtaler
Af fokusgruppeinterviewene fremgår det, at sagsbehandlerne ser både
fordele og barrierer ved brugen af minvurdering.dk. Ser man på de fire
anvendelsesmuligheder, som fremgik af afsnit 2.2.1 ovenfor om
minvurdering.dk som dialogredskab, fremtræder følgende fordele og
barrierer, som sagsbehandlerne peger på, samt en række
håndteringsmuligheder af de fremhævede barrieren.
a. Forberedelse til samtale
Fordel:
Forberedelsen vha. værktøjet giver sagsbehandler og
borger mulighed for at benytte samtalen mere effektivt, fordi de fra
starten kan sættes fokus på de områder, borgeren med sin
udfyldelse i værktøjet har udpeget som vigtige.
Barriere:
Enkelte sagsbehandlere nævner, at gennemgangen af
borgerens udfyldelse af værktøjet kan opleves som en ekstra
administrativ opgave.
Håndtering:
Nogle sagsbehandlere fremhæver, at gennemgangen
bør have et fagligt og ikke et administrativt formål, og derfor skal
integreres i den faglige forberedelse til samtalen.
b. Temaer i samtalen
Fordel:
Sagsbehandlerne i fokusgrupperne vurderer, at de faste
temaer hjælper med at komme hele vejen rundt om borgerens
situation og dermed også opdage udfordringer og styrker hos
borgeren, som de hidtil ikke har set. Når redskabets temaer
11
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 4
medvirker til at fastlægge samtaleemnerne skaber det desuden
kontinuitet på tværs af samtalerne.
Barriere:
Sagsbehandlerne peger på, at værktøjets omfang kan
gøre det er svært at nå igennem alle temaer på den tid, der er sat
af til den enkelte samtale.
Håndtering:
Nogle sagsbehandlere vælger at prioritere i samtalen
og sætte fokus på bestemte temaer.
c.
Fokus på borgerens vurdering
Fordel:
Sagsbehandlerne i fokusgrupperne vurderer, at borgerens
egen udfyldelse af værktøjet, kan skabe større tydelighed om, hvor
borgeren selv ser sine egne udfordringer og styrker, og at værktøjet
kan medvirke til at opdage forhold, der er vigtige for borgeren, som
sagsbehandleren hidtil ikke har set.
Barriere:
Nogle sagsbehandlere vurderer, at hvis borgeren har et
udpræget negativt selvbillede eller en urealistisk positiv vurdering
af egen situation, kan udfyldelsen af værktøjet virke som en
bekræftelse af dette.
Håndtering:
Denne barriere kan håndteres af sagsbehandleren,
idet udfyldelsen af værktøjet giver en mulighed for at konkretisere,
hvor borgeren kan have glæde af at få talt sin egen vurdering
igennem. Det er i den sammenhæng særligt vigtigt, at
sagsbehandleren forholder sig aktivt til borgerens vurdering.
d. Konkretisering af interesser og mål
Fordel:
Nogle sagsbehandlere fortæller, at værktøjet kan være
nyttigt til at forbinde umiddelbart beskæftigelsesfjerne interesser
med beskæftigelsesrettede mål.
Barriere:
Nogle sagsbehandlere gør opmærksom på, at det er
vigtigt at de beskæftigelsesmål, som værktøjet forslår på baggrund
af angivne interesser, sættes ind i den rette kontekst.
Håndtering:
Borgerens angivelser bør ikke stå alene, men skal
være udgangspunkt for en fælles samtale om interesse og mål.
Blandt fordelene er den stærkeste holdning, at værktøjet er en nyttig hjælp
i forhold til at opdage hidtil usete styrker og udfordringer hos borgeren.
Denne fordel ser sagsbehandlerne som en konsekvens dels af værktøjets
temaer, som hjælper til at komme hele vejen rundt, dels af at det er
borgeren selv, der har angivet svarene. Blandt barriererne er den stærkeste
holdning, at værktøjet er for omfattende i forhold til forberedelse af
samtaler, samt at det kan være svært at nå igennem i løbet af en normal
samtale.
Fordele og barrierer ved brug til opfølgning på
progression
Ser man på minvurdering.dk’s
tre primære anvendelser som
progressionsværktøj (jf. afsnit 2.2.2) fremtræder også en række fordele,
barrierer og håndteringsmuligheder i de kvalitative data.
a. Tydeliggørelse af udvikling for borgeren selv
Fordel:
Værktøjet kan være med til at gøre borgere
opmærksomme på, at de oplever en udvikling. Det er særligt en
fordel blandt de borgere, der har et meget stærkt og måske
entydigt fokus på bestemte udfordringer. Her kan værktøjet vende
3.1.2
12
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 4
borgerens opmærksomhed mod de områder, hvor borgeren oplever
progression, og dermed være med til at sætte fokus på styrker.
Barriere:
Den regelmæssige udfyldelse af minvurdering.dk kan
være en barriere for borgere, der har svært ved at se målet med
det. For de borgere der mister modet i forbindelse med at skulle
vurderes, også selvom det er borgeren selv, der vurderer.
Håndtering:
Sagsbehandleren kan i disse tilfælde med fordel
afgrænse brugen af værktøjet til visse dele, så borgeren ikke skal
igennem alle aspekter hver gang. Derudover bør der være et klart
mål med vurderingen, som borgeren selv har ejerskab til, så
borgeren har et klart billede af, hvad vurderingen handler om
og
hvad den ikke handler om.
b. Tydeliggørelse af udvikling for sagsbehandleren
Fordel:
Sagsbehandlerne peger på, at den dokumenterede
progression i minvurdering.dk kan give et mere systematisk indblik
i borgerens udvikling. Dette kan bruges til at skabe kontinuitet i
samtalen og få et mere klart indblik i, hvilke udfordringer der kan
arbejdes med.
Barriere:
Den største barriere for sagsbehandlernes anvendelse af
minvurdering.dk som progressionsværktøj er en tydelig målsætning
med opfølgningen via værktøjet. Når det er uklart for
sagsbehandlerne, hvad nøjagtigt progressionsresultaterne har af
konsekvenser for deres arbejde med borgerens forløb, falder
motivationen for at anvende redskabet.
Håndtering:
Anvendelsen af minvurdering.dk er bedst understøttet
og giver det største afkast, når opfølgningen har et klart mål, dvs.
når sagsbehandler og borger har snakket sammen om, hvilken
udvikling borgeren ønsker, og hvilke konkrete mål i værktøjet, det
involverer. Indarbejdes disse mål i borgerens plan, er der også en
mere klar mening for sagsbehandler og borger i at følge
udviklingen.
c.
Redskab til målsætning for mentorindsatsen
Fordel:
Anvendelsen af minvurdering.dk til målsætning og
opfølgning for mentorindsatsen kan være med til at give mentors
arbejde den retning og målrettethed, som mentorindsatsen har
brug for. Samtidig gør anvendelsen af værktøjet det tydelig i
samarbejdet mellem sagsbehandler, mentor og ikke mindst borger,
hvad der arbejdes med og hvorfor.
Barriere:
Nogle mentorer og sagsbehandlere udtrykker bekymring
for, at værktøjet kan være for tidskrævende at anvende, hvis
mentor og borger skal udfylde det sammen.
Håndtering:
Her fremhæver enkelte igen, at et begrænset fokus
på enkeltdele i værktøjet kan være en fordel. Det vigtigste punkt er
dog en god introduktion for borgeren, så denne selv kan udfylde
værktøjet.
Den stærkest repræsenterede holdning i forhold til fordele, er at værktøjet
kan give borgerne selv et nyt indblik i deres egen udvikling.
Blandt barriererne er den klart stærkest repræsenterede holdning den, at
sagsbehandlerne ikke har oplevet at der har været eb tydelig målsætning
med brugen af minvurdering.dk. Denne barrierer bekræftes af borgerne
besvarelser af spørgeskemaet, hvor det fremgår at, ca. 20 procent af de
13
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
1765464_0014.png
Delanalyse 4
borgere, der i fritekst har besvaret: Hvad skulle ændres ved
minvurdering.dk, hvis du skulle bruge det mere?,har peget på, at det
savnes, at deres besvarelse af minvurdering.dk bliver drøftet og anvendt
mere i samarbejde med sagsbehandleren.
3.2
Borgernes vurdering af minvurdering.dk
Borgernes vurdering af minvurdering.dk’s
evne til at understøtte samtaler
og opfølgning på progression ligger stabilt sammenlignet med resultaterne
fra undersøgelsen blandt borgere i foråret 2016. Resultaterne af den
indeværende og tidligere spørgeskemaundersøgelse peger overordnet set
på, at borgerne finder det nyttigt både til at følge med i egen udvikling og
til at sætte ord på og konkretisere udfordringer, styrker og muligheder for
beskæftigelse.
I den indeværende undersøgelse mener 44 procent i nogen eller høj grad,
at minvudering.dk er en hjælp til at se, om og hvor den enkelte udvikler
sig. På spørgsmålet om værktøjet er en hjælp til at sætte ord på, hvilken
hjælp man behøver for at nå sine mål, svarer 39 procent, at værktøjet i høj
eller nogen grad yder denne hjælp (jf. figur 5). Dette er på linje med
resultaterne i midtvejsanalysen.
Figur 5.
Borgernes vurdering af minvurdering.dk’s hjælp til at følge udvikling og
understøtte målopfyldelse
N=185
Fordeler man borgernes besvarelser af spørgsmålene i figur 5 på borgernes
forsørgelsesgrundlag, fremgår det, at ressourceforløbsmodtagerne generelt
vurderer værktøjet mindre godt. På figur 6 ses fordelingen af borgernes
vurdering af værktøjets nytte i forhold til at følge egen udvikling og i forhold
til at sætte ord på, hvordan borgerne skal opnå sine mål.
14
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
1765464_0015.png
Delanalyse 4
Figur 6.
Borgernes vurdering af minvurdering.dk’s hjælp til
at følge udvikling og
understøtte målopfyldelse fordelt på forsørgelsesgrundlag
Ser man på tallene for borgernes vurdering af værktøjets nytte i forhold til
at sætte ord på styrker, udfordringer og interesser, samt afklare muligheder
for beskæftigelse, tegner der sig et lignende billede. Mens det
gennemsnitlige resultat (jf. figur 7) er hhv. på 45, 33 og 34 procent for
disse parametre, ligger resultatet blandt ressourceforløbsmodtagere på hhv.
37, 25 og 29 procent for samme spørgsmål.
Figur 7. Borgernes vurdering af værktøjets potentiale i forhold til at støtte
borgeren i at sætte ord på styrker og udfordringer, interesser samt at afklare
muligheder og ønsker til job og uddannelse
15
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 4
N=185
Disse resultater peger på, at der er forskel på målgruppernes vurdering af
værktøjet, og specifikt at den svageste målgruppe har en tendens til at
vurdere værktøjet lavere end resten.
16
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 4
4 Konklusion
I det følgende gennemgås de vigtigste
konklusioner som følge af borgeres og
sagsbehandleres brug og vurdering af
minvurdering.dk.
4.1
Opsamling på resultater
Nedenfor ses de vigtigste resultater af undersøgelserne.
Resultaterne af denne analyse viser, at både borgere og sagsbehandlere
vurderer, at værktøjet har en god funktionalitet og at det generelt er
nyttigt til samtaler og opfølgning på progression. 68 procent af
borgerne mener således, at værktøjet i nogen eller høj grad er let at
udfylde, mens 52 procent i høj eller i nogen grad mener, at værktøjets
temaer og spørgsmål er relevante og giver mening for dem
Borgere og sagsbehandlere vurderer generelt, at værktøjet er nyttigt til
at sætte ord på borgerens styrker, udfordringer, udvikling, interesser og
mål. Således mener størstedelen af sagsbehandlerne i høj eller nogen
grad, at minvurdering.dk understøtter samtalen om borgerens
udfordringer (67 procent), styrker (31 procent) og udvikling (60
procent). Der er dog forskelle mellem borgernes vurdering alt efter
målgruppe, hvor ressourceforløbsmodtagere generelt vurderer
værktøjet lidt lavere.
Analysen af sagsbehandlernes anvendelse af værktøjet viser, at de
generelt opfatter minvurdering.dk som både dialog- og
progressionsværktøj, men at de i praksis har brugt det fortrinsvist som
dialogværktøj.
I relation til brugen af værktøjet som
dialogredskab
fremhæver
sagsbehandlerne fire funktioner, der alle angår
afdækningen
af
borgerens situation.
a. Værktøjet kan bruges til både af sagsbehandler og borger til
forberedelse af en samtale.
b. Værktøjets temaer kan anvendes som emner for samtalen mellem
sagsbehandler og borger og dermed strukturere og rammesætte
samtalen.
c. Brugen af værktøjet kan sætte fokus på borgerens egne
vurderinger og dermed afdække borgernes egen vægtning af
udfordringer og styrker.
d. Værktøjet kan anvendes til at opnå en konkretisering af borgerens
interesser og mål.
I forhold til anvendelsen af værktøjet i afdækningen ser
sagsbehandlerne det som værktøjets største fordel, at det med sine
temaer og fokus på borgerens vurdering kan synliggøre udfordringer og
styrker, som sagsbehandlerne ikke selv ser. Den største barriere, som
sagsbehandlerne peger på, er at værktøjet er omfattende.
17
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 4
I relation til brugen af værktøjet som
progressionsredskab
fremhæver sagsbehandlerne tre funktioner, der alle angår
opfølgningen
på borgerens situation.
a. Værktøjet kan bidrage med at tydeliggøre borgerens progression
for borgeren selv
b. Værktøjet kan anvendes af sagsbehandleren til at følge mere
systematisk med i borgerens egen oplevelse af progression
c. Værktøjet kan anvendes til målsætning for mentorindsatsen og
efterfølgende opfølgning
I forhold til anvendelsen af værktøjet i opfølgningen på progression ser
sagsbehandlerne det som værktøjets største fordel, at det giver
borgerne selv et mere klart indblik i deres egen udvikling. Den største
barriere, som sagsbehandlerne ser, er at fremsætte et klart formål med
brugen af værktøjet. Dette bekræftes af spørgeskemaundersøgelsen
blandt borgerne, hvor det fremhæves, at det er vigtigt for borgerne, at
der er et klart formål med brugen af værktøjet, og at værktøjet
anvendes aktivt i sagsbehandlingen.
18
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
1765464_0019.png
Delanalyse 4
5 Bilag
5.1
Bilag vedr. datagrundlag og metode
Dette bilag indeholder en beskrivelse af datagrundlag og metode tilhørende
afsnit 1.3.
5.1.1
De fem deltagende kommuner
I oversigten nedenfor ses målgruppe, deltageromfang og projektfokus i de
fem kommuner, der har medvirket i analysen.
Kommuner
Brønderslev
Esbjerg
Frederikshavn
Hedensted
Middelfart
Målgruppe
Uddannelseshjælp
Uddannelseshjælp
Kontanthjælp
Kontanthjælp
Ressourceforløb
5.1.2
Semistrukturerede interviews
Der er gennemført besøg i de fem kommuner, hvor der er foretaget
seminstrukturerede interviews med fagpersoner, der har anvendt
minvurdering.dk.
5.1.3
Spørgeskemaundersøgelser
Der er gennemført to spørgeskemaundersøgelser
dels blandt
sagsbehandlerne og dels blandt borgerne. Begge
spørgeskemaundersøgelser er gennemført i perioden fra den 03.11 til den
09.12 i 2016, og der er i løbet af perioden foretaget 3 opfølgninger for at
understøtte deltagelsen.
I alt har 139 sagsbehandlere fra projektet besvaret spørgeskemaet, hvilket
svarer til en svarprocent på 60.
Undersøgelsen blandt borgerne er gennemført ved, at der er fremsendt et
elektronisk link til samtlige sagsbehandlere i projektet. Sagsbehandlerne er
blevet bedt om at videreformidle linket til borgerne, og dette er typisk sket
enten ved at sagsbehandlerne har videresendt linket til borgernes mail eller
e-boks. Samtidig er projektlederne i de 30 kommuner blevet bedt om at
understøtte sagsbehandlerne i videreformidling af linket.
Denne metode er valgt, da det ikke har været muligt at målrettet
undersøgelsen direkte til borgerne i projektet. Metoden vurderes at påvirke
svarprocenten negativt.
I alt har 424 borgere fra 26 kommuner har svaret på spørgeskemaet,
hvilket samlet set udgør en svarprocent på 11. Blandt de borgere, der har
besvaret skemaet, er 8 procent i dag lønmodtagere eller modtagere af SU,
4 procent er modtagere af uddannelseshjælp, 37 procent modtager
kontanthjælp, 44 procent modtager ressourceydelse og 7 procent modtager
anden ydelse.
19
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren
1765464_0020.png
Delanalyse 4
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både
offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største
selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer
kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige
udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os
på Facebook, LinkedIn eller Twitter.
Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar
(”DTTL”), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og
uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes “Deloitte Global”) leverer ikke selv ydelser
til kunderne. Vi henviser til
www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.
© 2016 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
20