BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 247
Offentligt

Delanalyse 3

Kvalitativ analyse: Delanalyse 3

Evaluering af empowermentprojektet

Marts 2017

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Indhold

1.1

1.2

Introduktion

Formålet med delanalyse 3

Datagrundlag og metode

2.1

2.2

Overblik: fem hypoteser om progression

De fem hypoteser om progression

Forandringsteori centreret om tre indsatsspor

Tillid og progression

3.1

Analyse af tillid og progression

3.2

Analyse af borgernes oplevelse af tilgængelighed,

sagsbehandlerkontinuitet, responstid og koordinering

3.3

Konklusion: hypotese 1

4.1

4.2

4.3

Egne mål og progression

Analyse af mål og progression

Analyse af cases, hvor borgerne har manglet klare mål

Konklusion: hypotese 2

5.1

5.2

Barrierer og progression

Analyse af barrierer og progression

Konklusion: hypotese 3

6.1

6.2

6.3

Virksomhedspraktik og progression

Analyse af virksomhedspraktik og progression

Analyse af ansvar i praktik

Konklusion: hypotese 4

Selvvurderet helbred og progression

7.1

Analyse af selvvurderet helbred og tro på egne evner

7.2

Analyse af erfaring med egne arbejdsevner og selvvurderet

helbred

–

det vil sige selverfaret helbred

7.3

Konklusion: hypotese 5

8.1

Bilag

Bilag vedrørende datagrundlag og metode

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Kvalitativ analyse af 30

borgerforløb med suc-

ces i empowerment-

projektet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

1 Introduktion

Dette dokument indeholder resultatet af delana-

lyse 3 fra evalueringen af empowermentprojek-

tet. Delanalyse 3 er en kvalitativ caseanalyse af

30 borgerforløb, hvor der er opnået et succes-

fuldt resultat. Analysens fokus er at identificere

fællestræk på tværs af forløbene og afdække,

hvad der har været afgørende for det succes-

fulde resultat. På baggrund af analysen er der

udledt fem hypoteser om, hvordan der med en

empowermentorienteret tilgang på beskæftigel-

sesområdet kan skabes progression.

1.1

Formålet med delanalyse 3

Delanalyse 3 er en kvalitativ caseanalyse af 30 udvalgte borgerforløb fra

empowermentprojektet, hvor der er opnået succes.

Analysens fokus er at identificere fællestræk på tværs af forløbene og af-

dække, hvad der har været afgørende for det succesfulde resultat.

Formålet med analysen er at opnå indsigt i, hvordan den empowermentori-

enterede tilgang helt konkret har ført til en positiv udvikling i borgerforlø-

bene. På baggrund af analysens resultater er der opstillet fem hypoteser om

progression.

1.2

Datagrundlag og metode

Datagrundlaget for den kvalitative analyse og udledning af hypoteserne be-

står som nævnt af interview om 30 borgerforløb fra fem kommuner, hvor

der har fundet en positiv udvikling sted, mens borgerne har været omfattet

af empowermentprojektet. Datagrundlaget er suppleret med data fra spør-

geskemaundersøgelser gennemført blandt de deltagende sagsbehandlere og

borgere i projektet på tværs af de 30 kommuner. Data fra spørgeskemaun-

dersøgelserne bruges til at perspektivere de kvalitative analyseresultater.

1.2.1

30 udvalgte borgerforløb fra fem kommuner

Der er foretaget en strategisk udvælgelse af 30 borgerforløb, hvor der i pro-

jektperioden har fundet en positiv udvikling sted. En positiv udvikling er ka-

rakteriseret ved, at borgerne er overgået til job, uddannelse eller har delta-

get i en virksomhedsrettet indsats efter at have været passive eller eventu-

elt modtaget vejledning og opkvalificeringstilbud i de seneste to år.

I oversigten nedenfor ses en nærmere beskrivelse af kriterierne for de 30

forløb.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Beskrivelse

Borgere, der er overgået til job eller ud-

dannelse og har haft et indsatsomfang på

minimum gennemsnitsniveau i projektpe-

rioden.

Borgere, der har haft en virksomhedsret-

tet indsats i projektet på minimum fire

uger og har haft et samlet indsatsomfang

på minimum gennemsnitsniveau i projekt-

perioden. Ingen af borgerne har haft virk-

somhedsrettet indsats i to år op til start i

projektet.

I alt

I en del af sagerne har borgerne haft en kontant-

hjælpshistorik, der har været gennemsnitlig for

målgruppen.

I en del af sagerne har borgerne haft en kontant-

hjælpshistorik, der har været længere end gen-

nemsnittet for målgruppen.

I en del af sagerne har borgerne været passive i

to år op til, de starter i projektet.

I en del af sagerne har borgerne enten været

passive i to år, op til de starter i projektet, eller

de har modtaget vejledning og opkvalificering.

Antal sager

7 sager

9 sager

8 sager

6 sager

30 sager

De 30 borgerforløb er udvalgt blandt fem kommuner. De fem kommuner er

Brønderslev, Esbjerg, Frederikshavn, Hedensted og Middelfart. De fem kom-

muner er enten udvalgt på baggrund af deres resultatskabelse, projektde-

sign eller en kombination af begge. I bilag (kapitel 8) ses en oversigt over

de fem kommuners målgrupper og primære projektfokus.

1.2.2

Dataindsamlingsmetode: semistrukturerede interview og

spørgeskemaundersøgelser

Der er gennemført besøg i de fem kommuner, hvor der er foretaget semin-

strukturerede interview med borgere og fagpersoner (koordinerende sags-

behandlere, mentorer, virksomhedskonsulenter mv.) om hvert enkelt af de

30 udvalgte borgerforløb. Endelig er der gennemført interview med ledelsen

i de pågældende kommuner.

Der er gennemført to spørgeskemaundersøgelser blandt samtlige 30 delta-

gende kommuner

–

én blandt sagsbehandlerne og én blandt borgerne.

Begge undersøgelser har haft fokus på at afdække indsatserne i projektet

og deltagernes vurdering af projektets betydning.

Svarprocenter og yderligere beskrivelse af dataindsamlingsmetoden frem-

går af bilaget i kapitel 8.

1.2.3

Analysemetode: udledning af de fem hypoteser om pro-

gression

Analysen er baseret på interview om de 30 borgerforløb. Hvert af de ud-

valgte borgerforløb er kortlagt systematisk fra borgerens opstart i projektet

til det tidspunkt, hvor borgeren afsluttes i projektet, for eksempel på grund

af job eller uddannelse.

Der er to perspektiver på hver sag, der sammenfattes i kortlægningen. Det

ene er et systemperspektiv, der repræsenteres af den koordinerende sags-

behandler og andre fagpersoner, der har spillet en aktiv rolle i borgerens

forløb, for eksempel mentorer eller virksomhedskonsulenter. Det andet per-

spektiv er borgerens eget perspektiv.

På baggrund af den komplette kortlægning af alle forløb er der gennemført

en analyse af tendenser på tværs af forløbene. Dette er gjort ved at mar-

I 6 af de 30 sager har borgerne efter initialt tilsagn valgt alligevel ikke at deltage i

et interview om sagen. Alle 30 sager er kortlagt og indgår i analysen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

kere veldefinerede hændelser, handlinger og udsagn i alle forløb, for ek-

sempel et vendepunkt i sagen, inddragelse af borgerens netværk, løsningen

af specifikke barrierer mv. Derefter er det opgjort på tværs af sagerne,

hvilke hændelser, handlinger og udsagn der typisk forekommer i kombina-

tion med hinanden. På den måde kobles det, der er forekommet i projektet,

med den udvikling, borgeren har oplevet i forløbet. Hypoteserne er således

baseret på en kombination af de fagprofessionelles og borgernes perspektiv

på, hvad der har været afgørende for den positive udvikling.

Der er to punkter, der i særlig grad kendetegner datamaterialet, og som er

væsentlige for forståelsen af konklusionerne.

For det første beskriver borgerne deres forløb i projektet ud fra en sam-

menligning med tidligere erfaringer med jobcentret. Når en borger for ek-

sempel fremhæver, at han eller hun er blevet lyttet til, eller at planen tog

afsæt i egne mål, så fremhæves dette typisk i kontrast til tidligere erfarin-

ger, hvor dette ikke gjorde sig gældende. At udsagnene sættes i kontrast til

tidligere erfaringer understreger deres substans i forhold til betydningen af

projektet, og at der ikke er tale om selvfølgeligheder, som alle borgere ville

svare ens på.

For det andet er udsagnene fra de interviewede borgere og fagpersoner gi-

vet på baggrund af åbne spørgsmål. Det betyder, at interviewpersonerne

ikke er blevet spurgt direkte ind til vigtigheden af bestemte forhold, for ek-

sempel at deres plan blev baseret på egne mål, men at de på egen hånd

har fremhævet det, når de er blevet spurgt åbent til, hvad der er sket i de-

res forløb, og hvilken betydning de tillægger det, de har oplevet. Dette un-

derstreger også udsagnenes substans, fordi det fjerner den bias, som af-

grænsede spørgsmål indebærer, fordi de lægger op til bestemte svar.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

2 Overblik: fem hypo-

teser om progres-

sion

Den kvalitative analyse af de 30 succesfulde

borgerforløb giver anledning til at udlede fem

hypoteser om, hvordan der med en empower-

mentorienteret tilgang på beskæftigelsesområ-

det kan skabes progression for aktivitetsparate

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

og borgere i ressourceforløb. Dette fokus er inte-

ressant, fordi det giver konkret indsigt i, hvor-

dan beskæftigelsessystemet bedre kan hjælpe

borgere, der ellers har lang vej tilbage mod job

eller uddannelse. De fem hypoteser samles i en

skitseret forandringsteori centreret om tre ind-

satsspor.

I dette kapitel gives et overblik over de fem hypoteser (afsnit 2.1), og der-

efter præsenteres et udkast til en forandringsteori om progression for en

empowermentorienteret tilgang til aktivitetsparate borgere med mere end

to års sammenhængende ledighed og borgere i ressourceforløb (afsnit 2.2).

2.1

De fem hypoteser om progression

Alle fem hypoteser bygger på stærke tendenser i data fra interview med

fagpersoner og borgere om de 30 analyserede borgerforløb. En tendens

identificeres, når en specifik kombination af udsagn om oplevelser, handlin-

ger og hændelser går igen i en vis andel af de 30 borgerforløb.

Tendenserne bygger kort sagt på, at flere interviewpersoner på tværs af

borgerforløbene fremhæver det samme om sammenhænge mellem hændel-

ser og årsager.

Med dette afsæt er de fem hypoteser om progression udledt. De fem hypo-

teser er beskrevet i oversigten nedenfor.

Betegnelsen

en tendens

anvendes, når mellem en tredjedel og halvdelen af respon-

denterne har givet samme udsagn,

en stærk tendens

anvendes, når mellem halvde-

len og to tredjedele af respondentgruppen har givet samme udsagn, og

en meget

stærk tendens

anvendes, når mindst to tredjedele af respondentgruppen har givet

samme udsagn.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Nr.

Hypotese

Når borgeren har

til-

lid til sagsbehand-

leren,

øges chan-

cerne for, at borgeren

opnår progression.

Beskrivelse

Borgerens tillid til sagsbehandleren styrker in-

formationsflowet fra borgeren til sagsbehandle-

ren, og dermed styrkes informationsgrundlaget

i sagen. Et styrket informationsflow betyder

både, at borgeren afgiver relevante oplysnin-

ger, som pågældende ellers ikke ville have afgi-

vet, og at oplysningerne afgives på et tidligere

tidspunkt i forløbet. Et styrket informations-

grundlag øger sagsbehandlerens mulighed for

at yde den rette indsats og støtte på det rette

tidspunkt. Det er derfor fremmende for pro-

gression, når der etableres en relation, hvor

borgeren har tillid til sagsbehandleren.

Konkretisering og målepunkter

Analysen viser, at følgende fire punkter er cen-

trale for, at borgeren oplever, at der er etableret

en tillidsfuld relation:

1. Sagsbehandlerkontinuitet: At borgeren har

samme sagsbehandler over længere tid.

2. Tilgængelighed: At borgeren oplever, at

sagsbehandleren er tilgængelig for modta-

gelse af borgerens information.

3. Tilpasset responstid: At borgeren oplever, at

sagsbehandleren reagerer indenfor en pas-

sende tid på den information, som borgeren

afgiver. Det kan for eksempel være, når bor-

geren selv har fundet en praktik eller er i ri-

siko for at forlade praktik.

4. Koordinering og inddragelse: At borgeren

oplever, at sagsbehandleren reagerer koor-

dinerende og inddragende, for eksempel i

forhold til behandlere og netværk.

Analysen viser således, at det er væsentligt for

progression, at borgeren har en plan med egne

mål. Analysen viser, at for at støtte de borgere,

der ikke selv på forhånd har klare mål, anvender

sagsbehandlerne to veje til konkretisering af

mål:

1. I konkretiseringsprocessen tages der afsæt i

borgerens tidligere arbejdserfaring.

2. I konkretiseringsprocessen tages der afsæt i

brede ønsker og mål uden direkte relation til

beskæftigelse, og herigennem formes en

konkret ide til et beskæftigelsesrettet mål.

Der skelnes mellem to typer barrierer:



grundlæggende barrierer



afledte barrierer

Ofte er det ikke borgerens grundlæggende ud-

fordringer, for eksempel fysisk eller psykisk syg-

dom, som borgeren peger på står i vejen for ar-

bejde. I stedet er det barrierer, der er afledt af

de primære udfordringer, for eksempel mobilitet,

økonomi, bolig og hjem og tro på egne evner.

Analysen viser således, at der især er to forhold,

der er væsentlige i forhold til progression i for-

bindelse med praktik:

1. At borgeren i løbet af praktikken tildeles et

øget ansvar for de arbejdsopgaver, borgeren

løser.

2. At praktikken er afstemt med borgerens

plan, herunder borgerens mål angående for-

mål, branche, timetal og arbejdskultur.

Skal man fremme borgerens tro på egne ar-

bejdsevner og løfte borgerens

selverfarede hel-

bred,

er særligt to punkter vigtige:

1. At sikre, at borgeren opnår erfaring med ar-

bejdsevnen gennem praktik.

2. At der anvendes en mentor til at under-

støtte, at borgeren gennemfører og opnår

erfaring fra praktikken.

Når borgeren har

plan baseret på

egne mål, aktiverer

borgeren egne res-

sourcer

for at nå pla-

nens mål, og dermed

øges chancerne for

progression.

En borger med en plan, der er baseret på bor-

gerens egne mål, vil typisk selv tage initiativ til

at aktivere sine ressourcer for at igangsætte

aktiviteter i planen. Analysen viser, at det ty-

pisk kommer til udtryk på to måder:

1. Borgeren finder selv en praktikplads.

2. Borgeren aktiverer sit netværk for eksem-

pelvis at overkomme barrierer eller finde en

praktikplads.

Når borgeren aktiverer egne ressourcer, øges

chancerne for progression

Borgeren har ofte selv en klar ide om, hvilke

barrierer der står i vejen for beskæftigelse. Bor-

gerens vurdering af, hvilke barrierer der skal

arbejdes med, er ikke altid barrierer, som sags-

behandleren bedømmer som de rette at arbejde

med først.

Når sagsbehandleren eller mentoren medvirker

til at overkomme de barrierer, borgeren peger

på, øges chancerne for progression.

Analysen viser, at borgerne gennemgående op-

lever, at vendepunktet i deres forløb knytter sig

til, at de i løbet af en virksomhedspraktik har

fået tildelt et ansvar i forbindelse med nye ar-

bejdsopgaver (for eksempel stå ved kassen el-

ler sikre varer på hylder) ved at påtage sig nye

roller i praktikken.

Ved at tildele borgeren øget ansvar i en praktik

øges chancerne for progression.

Borgere med dårligt selvvurderet helbred be-

skriver typisk deres helbredssituation ud fra,

hvor meget de har erfaret, at helbredet påvir-

ker deres arbejdsevne. På den måde ser bor-

gerne deres arbejdsevne som en indikator på

deres helbred. En borgers selvvurderede hel-

bred er handler snarere om selverfaret helbred.

Af den grund fremmes det selvvurderede hel-

bred ved at fremme borgerens tro på egen ar-

bejdsevne.

Når der arbejdes med

barrierer, borge-

ren selv peger på,

øges chancerne for

progression.

Vendepunktet i en sag

opstår, når borgeren

får

ansvar i en virk-

somhedspraktik,

der er afstemt med

borgerens egne mål i

planen.

Selvvurderet hel-

bred og troen på

egne arbejdsevner

hænger tæt sammen.

En indsats, der frem-

mer tro på egne ev-

ner, medvirker til, at

borgeren vurderer sit

eget helbred mere po-

sitivt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

2.2

Forandringsteori centreret om tre indsatsspor

Med afsæt i de fem hypoteser er der udarbejdet et første udkast til en for-

andringsteori om progression for en empowermentorienteret tilgang til akti-

vitetsparate borgere og borgere i ressourceforløb.

Forandringsteorien er centreret om tre indsatsspor, jf. figuren nedenfor. De

tre indsatsspor vedrører følgende:

1. Det første indsatsspor handler om en styrkelse af borger- og sagsbe-

handlersamarbejdet gennem etablering af en tillidsfuld relation.

2. Det andet indsatsspor drejer sig om, at sagsbehandleren skal sikre, at

borgerens plan reelt er borgerens egen plan, som borgeren derfor kan

genfinde sig selv i.

3. Det tredje indsatsspor drejer sig om, at den virksomhedsrettede indsats

har rette kvalitet og potentiale, så rammerne for, at borgeren kan opnå

progression, er til stede.

Den skitserede forandringsteori fremgår af figuren nedenfor.

Figur 1. Skitsering af forandringsteori om progression for en empowermentorienteret tilgang til udsatte i

beskæftigelsessystemet centreret om tre indsatsspor baseret på de fem hypoteser om progression

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

3 Tillid og progression

Hypotese 1: Når borgeren har en tillidsfuld rela-

tion til sagsbehandleren, øges chancerne for, at

borgeren opnår progression.

3.1

Analyse af tillid og progression

Ser man helt overordnet på sagsbehandlernes vurdering af forholdet mel-

lem tillid og progression, tegner der sig en klar sammenhæng. Spørgeske-

maundersøgelsen blandt sagsbehandlerne viser, at de sagsbehandlere, der i

projektet har formået at vinde borgernes tillid, også vurderer, at borgerne i

projektet er kommet tættere på job eller uddannelse, jf. figur 2.

Figur 2. Sagsbehandlernes vurdering af, i hvilket omfang borgerne har fået tillid til

sagsbehandlerne i projektet fordelt på, om projektet har medvirket til at rykke den en-

kelte borgere tættere på job eller uddannelse

N = 139. Kilde: spørgeskemaundersøgelse bland sagsbehandlere.

Dette overordnede billede er i tråd med analysen af de 30 cases med pro-

gression. Her peger 16 ud af de 24 interviewede borgere på, uden at de er

blevet spurgt direkte til det, at de er blevet lyttet til i projektet.

Borgernes beskrivelse af, at blive lyttet til, sker som regel i kontrast til tidli-

gere oplevelser. Eksempler er: ”jeg

har følt, at sagsbehandleren har lyttet

og ikke bare siddet og ventet på, at den næste skulle komme” eller ”det

med at blive lyttet til er noget, jeg har savnet

meget”. Denne kontrastbe-

skrivelse understreger, at udsagnet knytter sig substantielt til projektet.

Analysen af data viser, at borgerne beskriver det at blive lyttet til ved hjælp

af fire forskellige karakteristika:

Sagsbehandlerkontinuitet

Sagsbehandlerens tilgængelighed

Sagsbehandlerens responstid

Sagsbehandlerens koordinering.

Tabel 1 nedenfor viser den nøjagtige opgørelse af og kombination mellem

oplevelsen af at blive lyttet til og borgernes beskrivelse af, hvordan de blev

lyttet til, det vil sige de fire karakteristika.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Tabel 1. Data om borgenes oplevelse af at blive lyttet til

Note: Mørkegrønne bokse står for udsagn fra borgere, sort boks står for en hæn-

delse. Tallet i fanen under en boks viser, i hvor mange sager udsagnet eller hændel-

sen forekommer. Kæden illustrerer en kombination af udsagn, hvor den lysegrønne

boks markerer, hvor mange der i alt har oplevet den givne kombination. En knækket

pil markerer et

både-og

mellem to udsagn, mens en ret pil markerer

og/eller.

Tabellen viser

Ud af 24 interviewede

borgere, der har oplevet

progression, fortæller

16, at de blev lyttet til.

Herudaf beskriver 15

denne oplevelse med en

eller flere af de fire ka-

tegorier: tilgængelighed,

kontinuitet, responstid

og koordinering.

Ser man på spørgeskemaundersøgelsen blandt borgerne, ses samme ten-

dens i data med hensyn til, hvad det vil sige at blive lyttet til. Undersøgel-

sen viser således, at de borgere, der har fået mere tillid til deres sagsbe-

handler i projektperioden, også i højere grad har oplevet en øget

tilgænge-

lighed

af og øget

kontakt

med sagsbehandleren i projektperioden, jf. figu-

ren nedenfor.

Figur 3. Borgernes vurdering af, om de har fået mere tillid til deres sagsbehand-

ler som led i projektet fordelt på, om de har oplevet et øget omfang af kontakt

med og forbedret tilgængelighed til deres sagsbehandler

N = 219. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt borgere.

3.2

Analyse af borgernes oplevelse af tilgængelighed, sagsbe-

handlerkontinuitet, responstid og koordinering

Analysen af casedata indeholder desuden en central indsigt i, hvorfor bor-

gerne betragter tilgængelighed, sagsbehandlerkontinuitet, responstid og ko-

ordinering som afgørende for tillid og oplevelsen af at blive lyttet til.

Analysen viser, at i samtlige 15 cases opført i tabel 1 ovenfor er borgernes

beskrivelse af de fire karakteristika grundlæggende kædet sammen med, at

sagsbehandleren

modtager og aktivt reagerer på de informationer, borge-

ren afgiver.

For hver af de fire karakteristika viser denne sammenkædning sig på føl-

gende måde:

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Sagsbehandlerkontinuitet

Analysen viser, at når borgerne beskriver, hvorfor sagsbehandlerskift er ge-

nerende, henvises der direkte til de informationsproblemer, det skaber.

Især to problemer beskrives.

1. Et konkret informationstab i sagen, fordi en ny sagsbehandler hverken

kender borgeren eller borgerens forløb.

2. Et konkret tab af adgang til at afgive information til myndigheden og

indsatsplanlægningen (dette kaldes her tab af informationskanal). En ny

sagsbehandler betyder genopbygning af informationskanalen.

Tilgængelighed

Analysen viser, at når borgerne beskriver tilgængelighed som vigtigt, henvi-

ses der til, at det er muligt for borgerne at afgive relevant information lø-

bende, og når den er aktuel.

Tilpasset responstid

Analysen viser, at når borgerne beskriver

tilpasset responstid,

så handler

det ikke om, at sagsbehandleren skal reagere med det samme, men om at

sagsbehandleren skal reagere med en responstid, der er passende for en gi-

ven hændelse.

Koordinering og inddragelse

Analysen viser endvidere, at når borgerne beskriver, at sagsbehandleren

reagerer koordinerende og inddragende mellem indsatser, behandling, fag-

grupper og borgerens netværk, så opfatter borgeren det sådan, at sagsbe-

handleren viser, at vedkommende har

modtaget og handler på

relevant in-

formation vedrørende borgerens situation. Informationen kan både komme

fra andre fagpersoner, borgeren selv eller netværket, og sagsbehandlerens

reaktion kan for eksempel omfatte inddragelse af behandlere og netværk i

problemløsning eller at bringe relevante informationer videre til andre fag-

personer.

Case

Den case, der er beskrevet i

boksen til højre, er hentet fra

evalueringens datamateriale og

illustrerer, hvad en tillidsfuld re-

lation kan betyde for progres-

sion.

Denne case viser på forskellige

punkter, hvordan sagsbehand-

leren lytter til borgerens mål og

ideer ved praktisk at reagere på

dem, hvilket skaber tillid mel-

lem sagsbehandler og borger.

I det første citat forklarer bor-

geren, hvordan sagsbehandle-

rens tilgængelighed (”jeg kan

skrive, når jeg har brug for

det”) og responstid (”hun skal

nok svare”) er med til at give

ham en oplevelse af, at der er

tid og plads til ham, det vil sige,

at han har tillid til hende.

Konkrete situationer, hvor tilgæn-

gelighed er afgørende for pro-

gression:

1. Når borgeren oplever uven-

tede barrierer i en praktik.

2. Når borgeren oplever, at en

eksisterende barriere uventet

bliver en hindring under prak-

tikken.

Konkrete situationer, hvor tilpas-

set responstid er afgørende for

progression. Når borgeren:

1. Har udtrykt et konkret mål for

sit forløb.

2. Har givet en konkret ide til en

praktik.

3. Har fundet en specifik prak-

tikplads.

4. Er i risiko for at forlade sin

praktik.

5. Har afbrudt sin praktik.

Case 1. Hun skal nok svare

Morten er en ung mand, der efter en 9. klasses eksamen er endt i ledighed i en

periode på flere år. Morten kommer fra en svær familiebaggrund og går i be-

handling i psykiatrien. Da han kommer ind i projektet, arbejder han og sagsbe-

handleren sammen om at få gang i aktiviteter, der passer til Mortens ønske om

at arbejde med børn. De to udvikler en god, tillidsfuld relation.

Morten:

”Jeg vidste, at hvis jeg havde brug for det, kunne jeg

skrive en sms til

Lone, og så skulle hun nok svare, når hun havde tid. Jeg vidste, at jeg kunne gå

til hende, når jeg havde brug for det, og at det ikke ville være det der med, at

jeg ringer i dag, og så får jeg besked om tre dage. Jeg følte, der var tid og plads

til mig.”

Sagsbehandleren hjælper Morten med at få gang i en praktik i en forretning, der

sælger legetøj. Morten har selv foreslået legetøjsforretningen som praktiksted.

Morten:

”Min sagsbehandler vidste ikke, om det kunne lade sig gøre med lege-

tøjsforretningen, men hun ville undersøge det. Bare det, at man er blevet hørt,

og at det er blevet undersøgt, har været guld værd.”

I praktikken oplever Morten et vendepunkt, idet han får helt nye ansvarsopgaver,

der får hans tro på egne evner til at vokse. Praktikken giver ham mod på at fort-

sætte sin uddannelsesvej, og sagsbehandleren hjælper ham med at begynde i

10. klasse.

Efter otte måneder på uddannelsen kommer Morten i problemer på grund af fra-

vær, og han ryger ud af uddannelsen. Samme dag, som han får besked om, at

han er blevet smidt ud, ringer han til sagsbehandleren. Sagsbehandleren hjælper

ham med at komme ind på basisfag på VUC. Morten når kun at have en uges

pause. Sidenhen fortsætter han sine manglende fag på VUC.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

I det efterfølgende citat bruger han vendingen ”at blive hørt” i sin beskri-

velse af, hvad det betyder, at sagsbehandleren aktivt reagerer på hans in-

put og ideer, idet hun undersøger muligheden for en praktikplads.

Særligt casens afsluttende forløb viser, hvordan tilliden mellem sagsbe-

handler og borger er en selvforstærkende mekanisme. Fordi borgeren tidli-

gere har oplevet, at sagsbehandleren aktivt modtager og reagerer på de in-

formationer, han afgiver, kommer han i en akut situation (hvor han endda

er ude af kommunens system) til sagsbehandleren med den information,

der netop skal til for at fastholde hans progression.

3.3

Konklusion: hypotese 1

På baggrund af ovenstående analyse af tillid og progression er følgende hy-

potese udledt: Når borgeren har en tillidsfuld relation til sagsbehandleren,

øges chancerne for, at borgeren opnår progression.

Borgerens tillid til sagsbehandleren styrker informationsflowet fra borgeren

til sagsbehandleren, og dermed styrkes informationsgrundlaget. Der vil

både være tale om, at borgeren afgiver relevante oplysninger, som pågæl-

dende ellers ikke ville have afgivet, og om, at borgeren afgiver oplysnin-

gerne på et tidligere tidspunkt i forløbet. Et styrket informationsgrundlag

øger sagsbehandlerens mulighed for at yde den rette indsats og støtte på

det rette tidspunkt. Det er derfor fremmende for progression, når der etab-

leres en relation, hvor borgeren har tillid til sagsbehandleren.

Figur 4. Sammenhængen mellem tillid og progression

Eksempler på relevant informa-

tion fra borgeren:

1. Information om akutte æn-

dringer i borgerens situation,

for eksempel sygdom.

2. Information om afbrydelse af

forløb.

3. Information om relevante

kontakter i netværk.

4. Information om tidligere erfa-

ring.

5. Information om ønsker, ideer

og evner.

Når borgerne refererer til den tillidsfulde relation, beskrives dette som det

at blive lyttet til. For borgerne har dette en konkret og specifik betydning:

At blive lyttet til betyder, at sagsbehandleren

modtager og aktivt reagerer

på de informationer, borgeren afgiver.

Helt konkret viser analysen, at følgende fire karakteristika er centrale for,

at borgeren oplever, at der er etableret en tillidsbaseret relation.

Figur 5. De fire punkter, som borgerne lægger vægt på i forhold til tillid

Borgeren har samme sagsbehandler over længere tid.

Borgeren oplever, at sagsbehandleren er tilgængelig

til at modtage information.

Borgeren oplever, at sagsbehandleren reagerer in-

denfor en passende tid på afgiven information.

Borgeren oplever, at sagsbehandleren reagerer koor-

dinerende og inddragende.

Sagsbehandlerkontinuitet.

At borgeren har samme sagsbehandler

over længere tid. Brydes sagsbehandlerkontinuiteten, svækkes

modta-

gelsen

af information, hvilket kan påvirke borgerens tillid til sagsbehand-

leren og dermed borgerens progression negativt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Tilgængelighed.

At borgeren oplever, at den information, som borge-

ren afgiver, modtages af sagsbehandleren. Er sagsbehandleren ikke til-

gængelig, svækkes modtagelsen af borgerens information, hvilket kan

påvirke borgerens tillid til sagsbehandleren og dermed borgerens pro-

gression, negativt.

Tilpasset responstid.

At borgeren oplever, at sagsbehandleren reage-

rer indenfor en passende tid på den information, som borgeren afgiver.

Er sagsbehandlerens responstid uforholdsmæssig lang, svækkes reaktio-

nen på borgerens information, hvilket kan påvirke borgerens tillid til

sagsbehandleren og dermed progression negativt.

Koordinering og inddragelse.

At borgeren oplever, at sagsbehandle-

ren reagerer koordinerende og inddragende. Reagerer sagsbehandleren

ikke koordinerende, oplever borgeren ikke, at der handles på borgerens

information, hvilket kan påvirke borgerens tillid til sagsbehandleren og

dermed progression negativt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

4 Egne mål og

progression

Hypotese 2: Når borgeren har en plan baseret

på egne mål, aktiverer borgeren i højere grad

egne ressourcer, og samtidig øges chancerne for

progression.

4.1

Analyse af mål og progression

Analysen af casedata viser, at en stor andel af sagerne med progression er

karakteriseret ved, at borgerne aktiverer deres egne ressourcer. Det kan

ske ved, at de selv finder en praktikplads, eller ved at de aktivt inddrager

deres netværk til at overvinde centrale barrierer eller finde en praktikplads.

Ud af de 24 cases med progression, hvor borgerne ønskede at gennemføre

interviewet, gør en af eller begge disse forhold sig gældende i 14 tilfælde.

Tabel 2. Data om aktivering af egne ressourcer

Tabellen viser

14 ud af 24 interviewede

borgere med progression

har aktiveret deres net-

værk til at overvinde en

central barriere og/eller

har selv fundet en prak-

tikplads.

Note: Sorte bokse står for hændelser i en sag. Tallet i fanen under en boks viser, i

hvor mange sager udsagnet eller hændelsen forekommer. Kæden illustrerer en kom-

bination af hændelser, hvor den lysegrønne boks markerer, hvor mange der i alt har

oplevet den givne kombination. En knækket pil markerer et

både-og

mellem to hæn-

delse, mens en ret pil markerer

og/eller.

I de sager, hvor borgerne har aktiveret deres ressourcer i forhold til net-

værk eller ved selv at have fundet en praktikplads, fremhæver tre fjerde-

dele af borgerne, at de er blevet lyttet til. Der er således tale om en stærk

tendens i data, jf. tabel 3.

Tabel 3. Data om aktivering af egne ressourcer

Tabellen viser

Ud af 14 borgere, der har

aktiveret deres netværk

og/eller selv har fundet

en praktikplads, oplever

11, at de blev lyttet til.

Note: Mørkegrønne bokse står for udsagn fra borgere, sorte bokse står for hændel-

ser. Se note til tabel 2 for yderligere figurforklaring.

Mere præcist viser analysen af data, at størstedelen peger på, at de er ble-

vet lyttet til specifikt på den måde, at deres plan tager udgangspunkt i de-

res egne mål.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Tabel 4. Data om aktivering af egne ressourcer

Tabellen viser

9 ud 14 borgere i den

specificerede gruppe op-

lever, at de er blevet lyt-

tet til specifikt i forhold til

deres egne mål.

Note: Mørkegrønne bokse står for udsagn fra borgere, sorte bokse står for hændel-

ser. Se note til tabel 2 for figurforklaring.

Resultatet af caseanalysen viser derfor, at der er en stærk sammenhæng

mellem borgernes progression, at borgerne tager initiativ til at aktivere de-

res ressourcer, og at borgerne oplever, at deres plan er baseret på egne

mål.

En del borgere beskriver således det at finde deres egen praktikplads i di-

rekte sammenhæng med, at praktikpladsen passer til deres egne mål i pla-

nen. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de omtaler deres praktik

og deres egne mål i direkte forlængelse af hinanden som i nedenstående

eksempler.

Eksempel 1

Interviewperson:

Jeg vid-

ste, at jeg gerne ville være

pædagog eller arbejde med

salg, så længe det havde med

børn at gøre. Det var planen.

Derfor var Butik X oplagt.

Eksempel 2

Interviewperson:

[…] Den sidste praktik valgte

jeg selv. Inden projektet er jeg altid blevet sendt

i praktikker, der ikke passer til mit helbred. Her

sagde jeg, at jeg gerne ville i praktik som X, og

det skrev vi ind i planen. Det er ikke et fysisk ar-

bejde. Det var rigtig godt. I dag er jeg ansat der.

I begge eksempler kædes udsagnet om praktikken tæt sammen med be-

skrivelsen af, hvordan praktikken stemte overens med, at planen var base-

ret på egne mål.

I casene er der desuden eksempler på, at borgerens egne mål ikke altid er

de mål, som sagsbehandleren til en start bedømmer som de rette mål. Det

gælder for eksempel, når borgeren ønsker en praktik, sagsbehandleren ikke

ser som fordelagtig, når borgeren er ung og ønsker beskæftigelse som

ufaglært fremfor uddannelse, eller når borgeren er i ressourceforløb og øn-

sker arbejdsprøvning med henblik på fleksjob.

Resultaterne fra casedata om forbindelsen mellem en plan baseret på egne

mål, aktiveringen af ressourcer og progression er i tråd med resultaterne af

spørgeskemaundersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem borgernes svar på,

om de har haft indflydelse på mål og delmål for deres plan, og om de har

oplevet en positiv udvikling i projektet. Dem, der har oplevet at få indfly-

delse på mål og delmål i planen, vurderer således i markant højere grad, at

de i projektet har oplevet øget motivation til at søge job og uddannelse,

øget tro på egne evner og større tillid til sagsbehandleren, jf. figur 6.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Figur 6. Borgernes vurdering af, om de i projektforløbet har haft

indflydelse på

mål og delmål i deres plan

fordelt på, om de 1) føler sig mere motiverede til

at komme i job eller uddannelse, 2) tror mere på deres egne evner til at komme

i job eller uddannelse, 3) har fået mere tillid til deres sagsbehandler i løbet af

empowermentprojektet

Mere motivation

Ej indflydelse

N=31

Indflydelse

N=207

14%

58%

16%

13%

31%

30%

18%

10%

20%

I lav grad

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Slet ikke

Større tro på egne

evner

Ej indflydelse

N=30

Indflydelse

N=203

I nogen grad

63%

I høj grad

I meget høj grad

20%

19%

10%

20%

I lav grad

30%

40%

34%

50%

60%

21%

70%

80%

16%

90%

100%

Slet ikke

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Større tillid til

sagsbehandler

Ej indflydelse

N=31

Indflydelse

N=192

11%

20%

I lav grad

61%

10%

13%

10%

20%

30%

40%

31%

50%

60%

70%

32%

80%

90%

100%

10%

Slet ikke

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

N = 238. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt borgere.

Analyseresultaterne viser, at billedet er det samme, hvis man ser på bor-

gernes oplevelse af, om de har haft indflydelse på andre forhold som ind-

holdet i deres plan, hvilke tilbud de skulle deltage i, og hvor de skulle i

praktik. De borgere, der svarer ja til, at de har haft indflydelse på de for-

hold, ligger også højere på øget motivation til job og uddannelse, tro på

egne evner og tillid.

4.2

Analyse af cases, hvor borgerne har manglet klare mål

For at kunne basere planen på borgerens egne mål er det nødvendigt, at

borgeren

har

konkrete mål. Det er imidlertid ikke alle borgere, der har et

klart billede af, hvad deres mål er.

Caseanalysen viser, at blandt de 30 cases optræder der i alt 10 situationer,

hvor borgeren eller faggruppen fremhæver, at de har arbejdet med at kon-

kretisere borgerens mål. Ser man på de 10 cases, beskriver faggruppen el-

ler borgerne gennemgående to veje til at konkretisere mål, jf. tabel 5.

1. Den ene vej til konkretisering er, at der tages afsæt i borgerens tidligere

arbejdserfaring, også selvom erfaringen ligger langt tilbage i tid.

2. Den anden vej til konkretisering er, at der tages afsæt i brede ønsker og

mål uden direkte relation til beskæftigelse for at opnå en konkret ide til

et beskæftigelsesrettet mål. Dette sker typisk i situationer, hvor borge-

ren ikke har et fremtidsbillede (på grund af for eksempel manglende tro

på fremtiden).

Konkretisering er afgørende for

progression, når:

1. Borgeren har besvær med at

formulere ønsker og mål.

2. Borgerens mål er abstrakte

eller fjerntliggende.

3. Borgeren på grund af tidli-

gere erfaringer i livet er

holdt op med at gøre sig fo-

restillinger om fremtiden.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Tabel 5. Data om konkretisering af mål til brug for planen

Note: Se note til tabel 2 for figurforklaring.

Case

For at få et mere konkret billede af forholdet mellem egne mål og progres-

sion fremstilles en faktisk case fra evalueringens datamateriale.

Den er et

eksempel på, hvordan det at sætte borgerens mål i centrum kan skabe pro-

gression i en sag, der ellers er gået i stå, også selvom målene ikke umiddel-

bart passer ind i kommunens sædvanlige praksis.

Tabellen viser

Der var 10 sager, hvor bor-

ger eller faggruppe fortæller

om et behov for konkretise-

ring af mål. Den viser også,

at interviewpersonerne be-

skriver arbejdet med kon-

kretisering dækkende ved

hjælp af to typer udsagn,

nemlig inddragelse af tidli-

gere erfaring eller proces fra

bredt ønske til konkret ide.

Case 2. Et job som bartender

Carsten på 29 år har mange års ledighed bag sig og ingen 9. klasses eksamen. Carsten, der har været

i systemet i mange år, har en ide om, at han gerne vil i praktik som bartender på en bodega. Hidtil har

det ikke kunnet lade sig gøre, fordi kommunen ikke vil understøtte praktikker i beværtninger. Desuden

er Carsten under 30 år, og kommunen har derfor fokus på uddannelse, selvom Carsten selv ikke kan

se det for sig.

Sagsbehandleren, der har friere rammer i projektet, beslutter at lade borgerens mål styre planen. De

aftaler, at de skal finde en bartenderpraktik.

Carsten:

”Før

projektet følte jeg ikke, at de tog de ideer, jeg kom med, alvorligt. De har fejet dem

væk og sagt ”det kan vi ikke hjælpe dig med” eller ”det har vi ikke kompetencer til at hjælpe dig

med”. Jeg er kommet med mange ideer til praktiksteder, hvor de har sagt, at det er udenfor deres re-

gister.”

Da sagsbehandleren går ind på planen, fortæller Carsten, at han har en ven, der ejer en beværtning.

Vennen inddrages og vil gerne give Carsten en praktikplads.

I løbet af praktikken kommer Carsten op på fuld tid, hvilket ikke er sket før. Han er glad for praktik-

ken, blandt andet fordi han sammen med arbejdsgiver kan indrette sig, så der tages hensyn til de be-

hov, der følger af hans psykiske lidelse. Da praktikken slutter, føler han sig klar til en ny praktik i en

forretning.

Under den nye praktik kommer Carsten ud for et uheld på praktikstedet. Ingen kommer til skade, men

hændelsen er en forskrækkelse. Carsten kontakter straks sagsbehandleren, der støtter ham i at undgå

en sygemelding til gengæld for at starte roligt op igen. Kort tid efter får Carsten job i en beværtning.

Citatet fra borgeren fremhæver vigtigheden af, at borgerens egne mål blev

lagt til grund for planen. Samtidig viser det, at borgeren oplever det som en

ændring fra tidligere praksis, at der bliver lyttet til de mål og ønsker, han

selv kommer med.

4.3

Konklusion: hypotese 2

På baggrund af ovenstående analyse af egne mål og progression er føl-

gende hypotese udledt: En borger med en plan, der er baseret på borge-

rens egne mål, vil typisk selv pege på, hvordan han eller hun kan bruge

sine ressourcer til at opnå målene i planen. Konkret vil det ske ved, at bor-

geren selv tager initiativ til at aktivere sine ressourcer for at igangsætte ak-

tiviteter i planen. Dette finder sted på to måder:

Casen er anonymiseret ved ændring af navne og detaljer. Centrale sammenhænge

er bevaret.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Borgeren finder selv praktikplads.

Borgere, der har en plan baseret på egne mål, vil oftere selv finde en

praktikplads, skabe kontakt til praktikpladsen og sikre, at den etableres.

Borgeren inddrager selv sit netværk.

Borgere, der har en plan baseret på egne mål, vil ofte selv pege på,

hvordan de kan inddrage deres netværk til at igangsætte aktiviteter,

overkomme barrierer eller opnå bestemte mål, for eksempel finde en

praktikplads.

Når borgeren aktiverer egne ressourcer, øges chancerne for progression.

Figur 7. Sammenhængen mellem en plan med egne mål og progression

En plan baseret på borgerens egne mål kræver, at borgeren

har

et klart bil-

lede af sine mål. For borgere, der ikke har et klart billede af egne mål, kan

et konkret målbillede opnås ad to veje.

1. Den ene vej til konkretisering er, at der tages afsæt i borgerens tidligere

arbejdserfaring.

2. Den anden vej til konkretisering er, at der tages afsæt i brede ønsker og

mål uden direkte relation til beskæftigelse for at opnå en konkret ide til

et beskæftigelsesrettet mål.

Figur 8. To veje til konkretisering af mål

Tidlige arbejdserfaring kan ligge mange år tilbage.

Afsættet i brede ønsker kan i starten være ikkebeskæfti-

gelsesrettet, for eksempel

være noget for sine børn.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

5 Barrierer og

progression

Hypotese 3: Når der arbejdes med de barrierer,

borgerne selv peger på, øges chancerne for, at

borgerne opnår progression.

5.1

Analyse af barrierer og progression

På tværs af de analyserede cases giver fagpersonernes beskrivelser af de

udfordringer, som borgerne har i forhold til job og uddannelse, anledning til

at opdele udfordringerne i to typer af barrierer:



grundlæggende barrierer og

afledte barrierer.

De grundlæggende barrierer er udfordringer, som fagpersonerne beskriver

som kernen i eller roden til borgernes problematikker. Det dækker over fy-

siske eller psykiske diagnoser eller svære sociale problemer, for eksempel

anbringelse af børn, familiebehandling eller misrøgt i barndommen. Blandt

de analyserede cases med progression fremhæver fagpersonerne i alle ca-

ses, at der er grundlæggende barrierer til stede, og i 16 cases nævnes det

specifikt, at borgerne er i gang med en medicinsk, psykisk eller social be-

handlingsform.

Udover de grundlæggende barrierer er der afledte barrierer. Det er barrie-

rer, der beskrives som konsekvenser af de grundlæggende barrierer. Det

dækker for eksempel over mobilitet og transport, bolig, økonomi, tro på

egne evner, personlig hygiejne eller selvvurderet helbred. Således kan en

psykisk sygdom føre til problemer med transport, eller svære sociale fami-

lieproblemer kan føre til gæld.

Analysen viser, at i mere end to tredjedele af de analyserede cases frem-

hæver fagpersonerne, at der er arbejdet med afledte barrierer i forløbet.

Tabel 6. Data om barrierer

Tabellen viser

Faggruppen i alle 28 analyse-

rede sager med progression for-

tæller om primære barrierer, og

i 22 af disse sager fortæller de

yderligere om afledte barrierer.

Note: Sorte bokse står for hændelser i en sag, og blå bokse for sagsbehandleres ud-

sagn. Tallet i fanen under hver boks viser, i hvor mange sager udsagnet eller hæn-

delsen forekommer. Kæden illustrerer en kombination af udsagn og hændelser, hvor

den lysegrønne boks markerer, hvor mange der i alt har oplevet den givne kombina-

tion. En knækket pil markerer et

både-og

mellem to udsagn.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Samtidig kæder fagpersonerne håndteringen af en afledt barriere sammen

med opnåelse af progression i stort set alle de sager, hvor der er arbejdet

med at håndtere de afledte barrierer.

Tabel 7. Data om arbejdet med barrierer

Tabellen viser

Faggruppen i 18 ud af 28 sager

med progression fortæller, at

arbejdet med afledte barrierer

var vigtigt for progression.

Note: Se note til tabel 6 for figurforklaring.

Analysen viser yderligere, at der er en meget stærk tendens til, at det i de

sager, hvor der er arbejdet med afledte barrierer, er borgeren selv, der har

peget på de barrierer, der var relevante at arbejde med. Dette nævnes af

borgerne i to tredjedele af de cases, hvor der er arbejdet med de afledte

barrierer som led i forløbet.

Tabel 8. Data om aktivering af egne ressourcer

Tabellen viser

Ud af de 18 sager, hvor fagper-

sonerne fortæller om arbejde

med afledte barrierer, er det i

12 tilfælde borgerne, der har

udpeget, hvilke barrierer der

skulle arbejdes med.

Note: Mørkegrønne bokse står for borgeres udsagn, blå bokse for sagsbehandleres

udsagn og sorte bokse for hændelser i en sag. Se note til tabel 6 for yderligere figur-

forklaring.

Analysen af casedata peger således på, at arbejdet med afledte barrierer,

som borgerne selv har udpeget som de væsentligste, medvirker til at opnå

progression.

Nedenfor ses et eksempel på, at fagpersonerne skifter vinkel i en sag på

baggrund af, at borgeren peger på en anden barriere, end den fagperso-

nerne har haft fokus på. I eksemplet ændres mentors fokus fra familielivet

til at hjælpe borgeren med et tandproblem og en praktikplads.

Eksempel 1

Interviewperson:

Mentor har været på i et lille års tid med fokus på hverdagen

derhjemme. Så kommer familieafdelingen ind i billedet, fordi vi foretager en un-

derretning. […] Der begynder vi så med at hjælpe ham med at løse hans tand-

problem. Det er det, han selv vil. Efter det går han med til at starte i en praktik.

Nu er han oppe på 25 timer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Case

For at få et mere konkret bil-

lede af forholdet mellem barri-

erer og progression fremstilles

en faktisk case fra evaluerin-

gens datamateriale.

Casen er

et eksempel på, at borgeren

selv peger på den centrale bar-

riere, og at håndtering åbner

op for betydelig progression.

Casen er også et eksempel på,

at overvindelse af en afledt

barriere bliver vejen til pro-

gression. En specialklasse viste

sig ikke at være nødvendig for

borgeren, det var nok at hånd-

tere den afledte barriere ved-

rørende transport og mobilitet.

Case 3. Hjælp til transport

Peter er midt i 20’erne. Han har en autismespektrumforstyrrelse og har

været ledig, siden han fyldte 18 år. Da Peter starter i projektet, fortæller

han, at han gerne vil starte på HF. For at imødekomme Peters ønske og

samtidig tage højde for hans autisme tager sagsbehandleren Peter med til

en samtale på en skole, der tilbyder en HF-klasse for folk med netop Peters

form for autisme.

Peter søger ind i specialklassen, men bliver ikke optaget på grund af et højt

ansøgerantal. Der skal altså lægges en ny plan. Sagsbehandleren taler med

Peter om, hvad han selv ser som de vigtigste barrierer i forhold til at starte

på et normalt VUC-forløb. Det viser sig, at Peter især har det svært med

offentlig transport og mindre med de forhold, der knytter sig til at gå i

skole og være i en klasse. For ham er transporten den vigtigste barriere.

På baggrund af Peters oplysninger foreslår sagsbehandleren, at Peter star-

ter på et normalt VUC-forløb med få timer til at starte med, og at han får

en mentor, der kan hjælpe ham med transporten. Peter siger ja.

I perioden op til skolestart og i en periode efter start på uddannelsen gen-

nemfører mentoren transporttræning med Peter og følger ham til og fra

stationen. Efter en tid føler han sig klar til selv at foretage transporten og

går kort efter op i timer på VUC til det SU-berettigende niveau.

5.2

Konklusion: hypotese 3

På baggrund af ovenstående analyse af barrierer og progression er følgende

hypotese udledt: Når sagsbehandler eller mentor medvirker til at over-

komme de barrierer, som borgeren selv peger på, øges chancerne for pro-

gression. Borgerens vurdering af, hvilke barrierer der skal arbejdes med, er

ikke altid barrierer, som sagsbehandleren bedømmer som de rette at ar-

bejde med først.

Figur 9. Sammenhængen mellem arbejde med barrierer og progression

Borgerne har typisk selv en klar ide om, hvilke barrierer der står i vejen for

arbejde. Ofte er det ikke borgernes grundlæggende udfordringer, for ek-

sempel fysisk eller psykisk sygdom, borgerne peger på, der er brug for at

løse. I stedet er det barrierer, der er afledt af de grundlæggende udfordrin-

ger. Det kan for eksempel være mobilitet, økonomi, bolig og hjem og tro på

egne evner.

Figur 10. Borgernes syn på barrierer

Afledte barrierer er for eksempel:

- Økonomi

- Transport

- Tænder

- Familierelationer

- Bolig

Casen er anonymiseret ved ændring af navne og detaljer. Centrale sammenhænge

er bevaret.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

6 Virksomhedspraktik

og progression

Hypotese 4: Vendepunktet i borgerens forløb op-

står, når borgeren får ansvar i en virksomheds-

praktik, der er afstemt med borgerens egne mål

i borgerens plan.

6.1

Analyse af virksomhedspraktik og progression

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at en lidt større andel af

de borgere, der har været i virksomhedspraktik, har oplevet øget motiva-

tion til at komme i job og uddannelse i projektet sammenlignet med de bor-

gere, der ikke har været i virksomhedspraktik, jf. figur 11.

Figur 11. Borgernes vurdering af, om de føler sig mere motiverede til at arbejde

på at komme i job eller uddannelse i kraft af empowermentprojektet fordelt på,

om de har været i virksomhedspraktik i projektet eller ej

Ej virksomhedspraktik

N=65

29%

23%

25%

17%

Virksomhedspraktik

N=183

Slet ikke

16%

31%

27%

17%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Føler sig mere motiverede

N = 248. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt borgere.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser yderligere, at de borgere,

der selv har fundet deres praktiksted, i højere grad har haft en oplevelse af,

at deres motivation steg over projektperioden. Det samme gælder borgere,

der har svaret, at de har haft indflydelse på deres praktiksted, jf.

figur 12

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Figur 12. Borgernes vurdering af, om de føler sig mere motiverede til at arbejde

på at komme i job eller uddannelse i kraft af empowermentprojektet fordelt på,

om de selv har fundet praktiksted, og om de har haft indflydelse på, hvor de

skulle i praktik

Selv fundet praktiksted

Nej

N=122

20%

10%

27%

29%

15%

N=57

35%

23%

25%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Slet ikke

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

25%

I meget høj grad

18%

14%

Indflydelse på praktiksted

Nej

N=44

36%

N=175

13%

31%

28%

20%

10%

20%

30%

I lav grad

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Slet ikke

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Føler sig mere motiverede

N = 219. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt borgere.

Disse resultater nuanceres af caseanalysen. Af denne fremgår det blandt

andet, at blandt de borgere, der har været i praktik, peger knap halvdelen

(11) på, at de er blevet lyttet til i forhold til målene i deres plan eller mål

med praktikken. Mål i forhold til praktik kan for eksempel være branche,

timetal og arbejdskultur.

Dernæst fremgår det af interviewene med de borgere, der har været i prak-

tik, at de har oplevet et øget ansvar i løbet af virksomhedspraktikken. Dette

ansvar knytter sig til arbejdsopgavernes indhold eller den rolle, borgeren

varetager i praktikken.

Kombinerer man borgernes udsagn om, at de har fået et øget ansvar i

praktikken med udsagnene om, om de er blevet lyttet til i forhold til mål for

plan og praktik, får man en meget stærk tendens, jf. tabel 9.

Tabel 9. Data om en meningsfuld praktik med ansvar

Tabellen viser

Ud af 24 interviewede bor-

gere med progression har

23 været i praktik. Af de 23

fortæller 11, at de har ople-

vet at blive lyttet til i for-

hold til mål for deres plan

og/eller deres praktik. I alt

fortæller 16, at de har ople-

vet at blive lyttet til i for-

hold til mål for deres plan,

mål for deres praktik og/el-

ler at få ansvar i deres

praktik.

Note: Mørkegrønne bokse står for udsagn fra borgere, sorte bokse står for hændelser

i sagen. Tallet i fanen under en boks viser, i hvor mange sager observationen i bok-

sen forekommer. Kæden illustrerer en kombination af observationer, hvor den lyse-

grønne boks markerer, hvor mange der i alt har oplevet den givne kombination. En

knækket pil markerer et

både-og

mellem to udsagn, mens en ret pil markerer

og/el-

ler.

Analysen viser således, at i sagerne med progression har næsten alle været

i praktik, og at der er en meget stærk tendens blandt disse sager til, at bor-

gerne har oplevet at få et øget ansvar i praktikken og/eller er blevet lyttet

til i forhold til målene for planen eller praktikken.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

6.2

Analyse af ansvar i praktik

I forhold til at få ansvar i en praktik, viser caseanalysen, at der er to ten-

denser, der knytter sig hertil:

For første gælder det for alle borgere, der har opnået øget ansvar i praktik-

ken, at det afgørende vendepunkt i deres forløb er forekommet under prak-

tikken. Der med knyttes praktik og progression sammen. Derudover frem-

går det, at stort set alle, der har opnået øget ansvar som led i praktikken,

at de i praktikken også oplevede en øget tro på egne evner.

Tabel 10. Data om vendepunktet i praktik

Tabellen viser

Ud af 9 sager, hvor borgerne

oplever at få ansvar i en

praktik, forekommer der for

alle et vendepunkt i praktik-

ken, og næsten alle oplever,

at deres tro på egne evner

vokser under praktikken.

Definition af vendepunkt

Et vendepunkt er defineret

ved følgende kriterier: 1)

Sagsbehandler eller mentor

identificerer eksplicit et ven-

depunkt i sagen, eller 2)

borger eller sagsbehandler

har a) vurderet tro på egne

evner som en central barri-

ere og b) fortalt, at praktik-

ken var central for overvin-

delse af denne barriere.

Note: Se note til tabel 9 for figurforklaring.

Oplevelsen af at få ansvar i en praktik er altså tæt forbundet med vende-

punktet i forløbet og oplevelsen af øget tro på egne evner.

Nedenfor ses to eksempler på udsagn fra borgerne, der viser, hvordan disse

sammenhænge kommer til udtryk. I begge tilfælde er der tale om borge-

rens umiddelbare svar

–

det vil sige, det første de nævner

–

på et åbent

spørgsmål om, hvad de har oplevet i deres praktik.

Eksempel 1

Interviewperson:

Selvtillid.

Min selvtillid voksede meget

hurtigt. Det var blandt andet

fordi, jeg [...] fik lov til at stå

i kassen.

Eksempel 2

Interviewperson:

Jeg fik lov til at udvikle mig.

Jeg fik afprøvet forskellige opgaver. Det sidste

sted lavede de mad til 150 gæster, og jeg var

med i det hele. Det gav mig noget godt.

Adspurgt om deres oplevelse i praktik fremhæver borgerne altså i begge

eksempler som det første, at de har oplevet udvikling gennem ansvarsop-

gaver i praktikken, konkret at stå i kassen, henholdsvis være med i hele ud-

førelsen af en omfattende og for praktikpladsen vigtig opgave. De er såle-

des eksempler på, hvilken betydning borgerne tillægger opgaver med an-

svar i forhold til progression.

Case

For at få et mere konkret billede af forholdet mellem ansvar i praktik og

progression fremstilles en faktisk case fra evalueringens datamateriale.

Ca-

sen er et eksempel på, hvordan den rette praktikplads med de rigtige opga-

ver kan give en borger troen på arbejdsevnen tilbage. Casen er også et ek-

Casen er anonymiseret ved ændring af navne og detaljer. Centrale sammenhænge

er bevaret.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

sempel på, at der bliver lyttet til borgerens mål, især i forhold til praktik-

pladstype, hvilket er med til at etablere tillid og aktivere borgerens ressour-

cer i sagen.

Case 4. Den rigtige praktikplads

Denne case handler om Fahad, der er sidst i 40’erne, og som har mange års ledighed bag sig.

Kort inden projektstart er han blevet visiteret til et ressourceforløb. Han lider af svære rygproble-

mer og betegnes af fagpersonerne som psykisk sårbar. Selv ønsker han en førtidspension og tror

ikke på, at han kan arbejde.

Da Fahad kommer ind i projektet, er det hans erfaring, at praktikker ikke nytter noget. Han har

været på praktikpladser, hvor han fysisk ikke kunne udføre sit arbejde, og han har ikke lyst til at

prøve flere praktikker.

I projektet taler Fahad med sagsbehandleren om, at han til gengæld har et ønske om at komme

mere ud af hjemmet og deltage mere i børnenes liv fremfor at sidde hjemme. Det ønske har han,

selvom han ikke tror, han kommer til at arbejde igen. Sagsbehandleren og Fahad aftaler, at en

mentor skal støtte Fahad i at komme mere ud og konkretisere, hvordan han kan få et mere ak-

tivt liv.

For at komme mere ud begynder Fahad at køre med sin bror, der har et arbejde, hvor han skal

ud til kunder. Køreturene med broren får Fahad til at undersøge mulighederne for at komme i

praktik på brorens kontor.

Fahad:

”Det

var en rigtig god sagsbehandler, jeg havde. Hun var en af dem, man kunne samar-

bejde med. Hun kunne godt forstå, at jeg var syg og ikke kunne klare så meget. Den måde, hun

talte med mig på, gjorde mig stærkere.”

Kommunen benytter som regel kun virksomheder til praktik, som de allerede har aftaler med,

hvilket ikke inkluderer brorens arbejdsplads, der også ligger i en nabokommune. Men Fahad ta-

ger selv initiativ og får etableret praktikpladsen. Praktikforløbet bliver et vendepunkt for ham.

Den er afstemt med hans egne ønsker om timetal og arbejdsopgaver. Samtidig får han en vigtig

rolle i praktikken. Han får ansvar for opgaver, der giver ham troen på egne evner til at varetage

et job i begrænset timetal tilbage. Sidenhen ansættes han på samme arbejdsplads i et fleksjob.

I citatet, hvor borgeren taler om sin sagsbehandler, kobler han to umiddel-

bart modsatrettede ting sammen, nemlig at sagsbehandleren forstår hans

begrænsning, og at hun gør ham stærkere. Denne formulering bliver hans

måde at beskrive, at han får mulighed for at aktivere sine ressourcer, idet

planen er baseret på hans egne mål.

6.3

Konklusion: hypotese 4

På baggrund af ovenstående analyse af virksomhedspraktik og progression

er følgende hypotese udledt: Vendepunktet i en sag opstår, når borgeren

får ansvar i en virksomhedspraktik, der er afstemt med borgerens egne mål

i planen.

Analysen viser, at borgerne gennemgående oplever, at vendepunktet i de-

res forløb knytter sig til, at de i løbet af en virksomhedspraktik har fået til-

delt et ansvar i forbindelse med nye arbejdsopgaver (fx stå ved kassen eller

sikre varer på hylder) ved at påtage sig nye roller i praktikken. Ved at til-

dele borgeren øget ansvar i en praktik, øges chancerne for progression.

Figur 13. Sammenhængen mellem praktik og progression

Analysen viser således, at der især er to forhold, der knytter sig til progres-

sion i virksomhedspraktikken:

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

1. Opgaver med ansvar

Analysen viser, at det er fremmende for borgerens progression i forbin-

delse med en virksomhedspraktik, at borgeren i løbet af praktikken ople-

ver at få arbejdsopgaver, der giver borgeren et særligt ansvar.

2. Afstemt med borgerens mål og plan

Analysen viser yderligere, at det er fremmende for borgerens progres-

sion i forbindelse med en virksomhedspraktik, at praktikken er afstemt

med borgerens plan, herunder borgerens mål angående formål, branche,

timetal og arbejdskultur.

Figur 14. Borgerens erfaring med vendepunkt i en praktik

Borgeren oplever i løbet af praktikken at få opgaver med

øget ansvar, for eksempel nye opgaver eller ny rolle.

Praktikken er i overensstemmelse med borgerens plan

herunder formål, branche, timetal og arbejdskultur.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

7 Selvvurderet hel-

bred og progression

Hypotese 5: Selvvurderet helbred og troen på

egne arbejdsevner hænger tæt sammen. En ind-

sats, der fremmer borgerens tro på egne evner,

medvirker til, at borgeren vurderer eget helbred

mere positivt.

7.1

Analyse af selvvurderet helbred og tro på egne evner

Generelt er selvvurderet helbred et begreb, der udelukkende anvendes af

faggruppen. Blandt de 30 cases vurderer faggruppen selvvurderet helbred

som en barriere i en tredjedel af tilfældene (i 10 cases).

Analysen viser yderligere, at i 6 ud af de 10 sager, hvor fagpersonerne vur-

derer selvvurderet helbred som en barriere, mener fagpersonerne og/eller

borgeren selv desuden, at tro på egne evner er en barriere, jf.

tabel 12.

Tabel 11. Data om selvvurderet helbred og tro på egne evner

Tabellen viser

Ud af 10 sager, hvor fag-

gruppen ser selvvurderet

helbred som en barriere,

beskrives i 6 sager tro på

egne evner også som en

barriere af faggruppen

og/eller borgeren selv.

Note: Blå bokse står for udsagn fra faggruppen og mørkegrønne for udsagn fra bor-

gerne. Tallet i fanen under en boks viser, i hvor mange sager observationen i boksen

forekommer. Kæden illustrerer en kombination af observationer, hvor den lysegrønne

boks markerer, hvor mange der i alt har oplevet den givne kombination. En knækket

pil markerer et

både-og

mellem to udsagn, mens en ret pil markerer

og/eller.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Denne kombination af udsagn giver ikke en stærk tendens i data i sig selv,

men kombineres den med, at borgeren har oplevet et vendepunkt i sin

praktik, ses en meget stærk tendens, jf.

tabel 12.

Tabel 12. Data om selvvurderet helbred og tro på egne evner

Tabellen viser

Ud af 10 sager, hvor faggrup-

pen ser selvvurderet helbred

som en barriere, oplever 8 bor-

gere et vendepunkt eller en ud-

vikling i tro på egne evner i en

praktik.

Definition af vendepunkt

Et vendepunkt er defineret ved

følgende kriterier: 1) Sagsbe-

handler eller mentor identifice-

rer eksplicit et vendepunkt i sa-

gen, eller 2) borger eller sags-

behandler har a) vurderet tro

på egne evner som en central

barrierer og b) fortalt, at prak-

tikken var central for overvin-

delse af denne barriere.

Note: Blå bokse står for udsagn fra faggruppen, mørkegrønne for udsagn fra bor-

gerne og sorte for hændelser i sagen. Se note i tabel 11 for yderligere figurforklaring

Resultatet viser et stærkt overlap mellem på den ene side selvvurderet hel-

bred som barriere i faggruppens øjne og på den anden side tro på egne ev-

ner som barriere og/eller forekomsten af et vendepunkt i en praktik. Det er

kort sagt i netop de sager, hvor selvvurderet helbred er en barriere, at tro

på egne evner og progression via praktik spiller en central rolle. Som det

fremgår af tabel 10 i afsnit 6.2, er der desuden en stærk overensstemmelse

mellem forekomsten af et vendepunkt i en praktik og borgerens oplevelse

af en øget tro på egne evner under praktikken.

Samlet peger disse tendenser i data således på, at:

a. Tro på egne evner ofte er en barriere i de sager, hvor fagpersonerne ser

selvvurderet helbred som barriere.

b. Borgernes tro på egne evner øges gennem praktik i sager, hvor fagper-

soner peger på, at selverfaret helbred udgør en barriere.

Analyse af erfaring med egne arbejdsevner og selvvurderet

helbred

–

det vil sige selverfaret helbred

Det resultat, der er beskrevet ovenfor, tyder dels på, at selvvurderet hel-

bred og tro på egne evner hænger tæt sammen. Men det tyder også på, at

hvis man vil ændre på det selvvurderede helbred, så kan det ske ved at op-

bygge borgerens erfaring med egne arbejdsevner.

Nedenstående eksempler fra borgerinterview viser tydeligt denne kobling.

Her drager borgerne en direkte forbindelse mellem deres eget helbred og

arbejdserfaring via praktik.

Eksempel 1

Interviewperson:

Projektet hjalp mig med at finde ud af, hvad jeg kan. Det

eneste, jeg tænkte på i starten, var, at jeg havde det dårligt, og at jeg prøvede

at blive rask. Jeg prøvede at få alt til at gå væk, fordi jeg ikke kunne holde til

det.

7.2

Eksemplet viser, hvordan borgeren i samme sætning kobler sin oplevelse af

egne evner med en tidligere oplevelse af et dårligt helbred. For denne bor-

ger handler de to ting tydeligvis om det samme.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

I det næste eksempel beskriver en anden borger meget klart, hvordan selv-

vurderet helbred er et spørgsmål om erfaring og ikke om indre overbevis-

ning.

Eksempel 2

Interviewperson:

Jeg ved godt nu, at psyken er vigtig, men måden, kommu-

nen fik det koblet sammen på, var meget forkert i mine øjne, for de sagde

egentlig: Hvis jeg fik det bedre psykisk, så ville jeg også få det bedre fysisk. Og

selvfølgelig vil man det, fordi man bliver gladere, men det ændrer jo ikke på ens

fysiske situation.

[…]

Det var rigtig hårdt at starte i praktik, og det er det stadig. Men det gjorde også,

at jeg igen fik lidt mere overskud og blev lidt mere ... okay, det kan måske lade

sig gøre det her, der er måske muligheder.

Eksemplet viser, hvordan borgeren ser spørgsmålet om det, hun kalder

psyke,

som et spørgsmål om erfaring med og øget tro på egne arbejdsev-

ner (”det

kan måske lade sig

gøre”). Begge eksempler

indikerer, at for bor-

gerne er det selvvurderede helbred snarere et

selverfaret helbred

opgjort i

forhold til erfaringen med, hvad de

kan.

Caseanalysen peger også på, at det er i forbindelse med en aktiv indsats

med mentor, at borgeren gør sig erfaringer med egne evner. Dette indike-

rer, at mentorindsatsen medvirker til at øge troen på egne evner, når den

er koblet sammen med en virksomhedsrettet indsats.

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen peger i samme retning som ca-

seanalysen. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at de borgere, der

har modtaget både mentorstøtte og praktik og/eller en sundhedsindsats, i

højere grad vurderer, at de fået større tro på egne evner i projektperioden

end de borgere, der blot har fået mentorstøtte.

Figur 15. Borgernes vurdering af, om de har fået større tro på egne evner til at

komme i beskæftigelse i løbet af projektet fordelt på kombination af forskellige

typer tilbud

Sundhedstilbud

+praktik

+mentor

N=30

Praktik+mentor

N=41

Sundheds-

tilbud+mentor

N=11

Mentor

N=14

10%

13%

33%

20%

23%

20%

12%

32%

20%

17%

27%

36%

50%

20%

30%

40%

50%

21%

60%

70%

80%

29%

90%

100%

Slet ikke

I lav grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Større tro på egne evner

N = 96. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt borgere.

Det samme mønster viser sig, når man analyserer borgernes opfattelse af,

om deres motivation til job og uddannelse har været påvirket i projektperi-

oden. Blandt de borgere, der har modtaget en kombination af tilbud og

mentorstøtte, er der i højere grad en øget motivation til job og uddannelse

end blandt de borgere, der kun har modtaget mentorstøtte.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Figur 16. Borgernes vurdering af, om de føler sig mere motiverede til at arbejde

på at komme i job eller uddannelse i kraft af empowermentprojektet fordelt på

kombination af forskellige typer tilbud

Sundhedstilbud

+praktik

+mentor

N=32

9% 3%

22%

31%

34%

Praktik+mentor

N=40

Sundheds-

tilbud+mentor

N=11

Mentor

N=15

13%

10%

28%

30%

20%

27%

55%

33%

40%

13%

10%

20%

I lav grad

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Slet ikke

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Føler sig mere motiverede

N = 98. Kilde: spørgeskemaundersøgelse blandt borgere.

Case

For at få et mere konkret billede af forholdet mellem selvvurderet helbred

og progression fremstilles en faktisk case fra evalueringens datamateriale.

Casen er et eksempel på, at spørgsmålet om det selvvurderede helbred bli-

ver afklaret gennem borgerens faktiske erfaring med, hvad vedkommende

kan.

I borgerens egen beskrivelse af vedkommendes progression sker forandrin-

gen, i takt med 1) at der kommer ro omkring sagen og fokus på at skabe et

meningsfuldt forløb baseret på egne mål, og 2) borgeren kommer i en prak-

tik, hvor han får mulighed for at gøre sig en række nye erfaringer med egen

arbejdsevne og dermed helbred. Det er i praktikken, borgeren udvikler sit

syn på, hvad han kan.

Citatet fra borgeren illustrerer, at det for borgeren er erfaringen med, hvad

han kan i en arbejdskontekst (”at finde ud af, hvad du kan”),

der i sidste

ende påvirker hans tro på fremtiden på arbejdsmarkedet.

7.3

Konklusion: hypotese 5

På baggrund af ovenstående analyse af selvvurderet helbred og troen på

egne evner er følgende hypotese udledt: Selvvurderet helbred og troen på

egne arbejdsevner hænger tæt sammen. En indsats, der fremmer borge-

rens tro på egne evner, medvirker til, at borgeren vurderer eget helbred

mere positivt.

Casen er anonymiseret ved ændring af navne og detaljer. Centrale sammenhænge

er bevaret.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Evalueringen viser, at borgere med dårligt selvvurderet helbred typisk be-

skriver deres helbredssituation ud fra, hvor meget helbredet påvirker deres

arbejdsevne i specifikke arbejdssituationer. På den måde ser borgerne de-

res arbejdsevne som en indikator på deres helbred. En borgers selvvurde-

rede helbred er derfor i vid udstrækning et udtryk for borgerens tidligere

oplevelser og erfaringer med, hvor meget helbredet har påvirket der evne

til at varetage og løse konkrete arbejdsopgaver.

Selvvurderet helbred er således for borgeren snarere spørgsmål om selver-

faret helbred, fordi det er gennem egentlig og faktisk erfaring med, hvad

borgeren kan med sit helbred, at borgeren vurderer sit helbred.

De gennemgåede sager har vist, at udvikling i borgeres selvvurderede hel-

bred, sker når borgeren har fået helt konkret og specifik erfaring med, hvad

han eller hun kan med sit helbred. Denne erfaring giver borgeren en tro på

sig egen sin tro på egen arbejdsevne, og dette øger chancerne for progres-

sion.

Figur 17. Sammenhængen mellem selvvurderet helbred og progression

Skal man fremme borgerens tro på

egne evner er særligt to punkter vig-

tige:

1. Erfaring med arbejdsevne gennem

praktik

Hvis en borger skal udvikle sin tro på

egen arbejdsevne, skal det finde

sted via erfaring. Det betyder, at

borgeren konkret skal erfare sin ar-

bejdsevne og dens reelle niveau.

Selvvurderet helbred og tro på egne

evner fremmes derfor bedst i en me-

ningsfuld praktik, fordi den giver

mulighed for konkret erfaring. Når

sagsbehandleren vurderer, at selv-

vurderet helbred er en barriere for

borgeren, så er det altså sjældent

vejen frem at se det som en ren psy-

kologisk barriere. I stedet kan fokus

med fordel ligge på at støtte borge-

ren i at opnå konkrete erfaringer,

der kan give vedkommende et virke-

lighedsnært billede af arbejdsevnen.

Ændrer borgerens billede af egen ar-

bejdsevne sig, vil det

selverfarede

helbred følge med.

Case. Genvinde troen på egne evner

I denne case møder vi en ung mand, Mads, der har en svær nerveskade

og lang tids ledighed og behandling bag sig. Da Mads kommer ind i pro-

jektet, har han ingen forestillinger om fremtiden, og han tror ikke på, at

han vil kunne arbejde. Mentor og sagsbehandler vurderer, at selvvurde-

ret helbred er en barriere for Mads. Selv har Mads en oplevelse af, at det

er svært at formidle en sygdom, der ikke kan ses fysisk. Uoverensstem-

melsen mellem Mads’ og sagsbehandlerens synspunkt er delvist konflikt-

ladet, og Mads har en generel opfattelse af, at jobcentret har været på

nakken af ham.

Da han kommer ind i projektet, ønsker han derfor ro fra eksempelvis

tvungne møder i jobcentret. Men han vil også gerne afklares til et even-

tuelt fleksjob. Sagsbehandleren, der har friere rammer i projektet, væl-

ger at efterkomme de to ønsker om en mere skræddersyet mødeplan og

en plan for afklaring.

For at få gang i afklaringen vælger Mads og sagsbehandleren at plan-

lægge en praktik. Mads anvender sit netværk til at finde praktikpladser.

I løbet af en række praktikker får han en afgørende ny oplevelse af at

kunne spille en rolle i en virksomhed. Selvom timetallet er lavt, og han

har en del skånebehov, genvinder han troen på sig selv og en fremtid på

arbejdsmarkedet.

Mads:

”Dine

begrænsninger er selvfølgelig træls, men det er godt at

kende dem. At finde ud af, hvad du kan, og hvad du ikke kan, gør også

rigtig meget for billedet af, hvor du står henne fremtidsmæssigt.”

2. Mentor som understøtter af praktik

Når mentorstøtten står alene, vil det være svært at udvikle borgerens

selvvurderede helbred eller tro på egne arbejdsevner. Borgeren har brug

for at erfare egne evner. Mentoren spiller derfor snarere en afgørende

rolle i forhold til at understøtte borgerens mod til at begive sig ud i en

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

sådan erfaring, det vil sige i forhold til at begynde i en praktik, hvor ar-

bejdsevnen afprøves. Samtidig kan mentor være afgørende i at forbe-

rede og fastholde borgerens praktik ved at afhjælpe barrierer op til og

undervejs i praktikken.

Figur 18. Borgernes erfaring med eget helbred gennem praktik og mentor

Når borgeren erfarer egen arbejdsevne i praksis, løftes

borgerens vurdering af tro på egne evner.

I forhold til tro på egne evner er mentors rolle vigtigst i

forhold til at understøtte borgeren i praktikken og der-

med understøtte, at borgeren opnår erfaring med ar-

bejdsevnen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

8 Bilag

8.1

Bilag vedrørende datagrundlag og metode

Dette bilag indeholder en beskrivelse af datagrundlag og metode tilhørende

afsnit 1.2.

8.1.1

De fem deltagende kommuner

I oversigten nedenfor ses målgruppe og projektfokus i de fem kommuner,

der har medvirket i analysen.

Primært projektfokus

Borger-

indflydelse

Borger-

kontakt

Virksomheds-

rettet indsats

Tværfaglig

indsats og

samarbejde

Kultur og

forandring

Kommuner

Brønderslev

Esbjerg

Frederikshavn

Hedensted

Middelfart

Målgruppe

Uddannelseshjælp

Kontanthjælp

Ressourceforløb

8.1.2

Semistrukturerede interview

Der er gennemført besøg i de fem kommuner, hvor der er foretaget semin-

strukturerede interview med borgere og fagpersoner om hvert enkelt af de

udvalgte borgerforløb. Fagpersoner omfatter den koordinerende sagsbe-

handler og eventuelt mentorer eller virksomhedskonsulenter. Endelig er der

gennemført interview med ledelsen i de pågældende kommuner.

Der er foretaget 5 interview med ledelsen i jobcentrene, 29 interview med

fagpersoner og 24 interview med borgere. 6 ud af de i alt 30 borgere, som

har indvilliget i et interview, har efterfølgende ikke ønsket at medvirke i in-

terviewet.

Interview med fagpersoner og borgere er gennemført som lavt strukture-

rede interview. Det vil sige, at der er anvendt åbne spørgsmål, og at inter-

viewpersonerne er blevet bedt om at beskrive det enkelte sagsforløb fra

start til slut i projektet og herefter reflektere over virkning, vendepunkt og

andre centrale forhold, der har karakteriseret det enkelte forløb i projektpe-

rioden.

Der er således valgt en eksplorativ analysetilgang med henblik på at opstille

hypoteser, der i mindst mulig grad er baseret på forudgående forestillinger

om analyseresultatet og i højest mulig grad er baseret på interviewperso-

nernes beskrivelser og vurderinger af årsager og sammenhænge mellem

indsats og virkning.

8.1.3

Spørgeskemaundersøgelser

Endelig er der gennemført to spørgeskemaundersøgelser, dels blandt sags-

behandlerne, dels blandt borgerne. Begge undersøgelser har haft fokus på

at afdække aktiviteter i projektet og deltagernes vurdering af betydningen

af projektet. Spørgeskemaresultaterne er anvendt til at supplere og per-

spektivere de opstillede hypoteser.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Begge spørgeskemaundersøgelser er gennemført i perioden fra 3. novem-

ber 2016 til 9. december 2016, og der er i løbet af perioden foretaget tre

opfølgninger for at understøtte deltagelsen.

I alt har 139 sagsbehandlere fra projektet besvaret spørgeskemaet, hvilket

svarer til en svarprocent på 60.

Undersøgelsen blandt borgerne er gennemført ved, at der er fremsendt et

elektronisk link til samtlige sagsbehandlere i projektet. Sagsbehandlerne er

blevet bedt om at videreformidle linket til borgerne, og dette er typisk sket

ved, at sagsbehandlerne har videresendt linket til borgernes e-mail eller e-

Boks. Samtidig er projektlederne i de 30 kommuner blevet bedt om at un-

derstøtte sagsbehandlerne i videreformidlingen af linket.

Denne metode er valgt, da det ikke har været muligt at målrettet undersø-

gelsen direkte til borgerne i projektet. Metoden vurderes at påvirke svar-

procenten negativt.

I alt har 424 borgere fra 26 kommuner svaret på spørgeskemaet, hvilket

samlet set udgør en svarprocent på 11. Blandt de borgere, der har besvaret

skemaet, er 8 procent i dag lønmodtagere eller modtagere af SU, 4 procent

er modtagere af uddannelseshjælp, 37 procent modtager kontanthjælp, 44

procent modtager ressourceydelse, og 7 procent modtager anden ydelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offent-

lige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største sel-

skaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer

og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil

du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os på Facebook,

LinkedIn eller Twitter.

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar (DTTL), dets net-

værk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængige juri-

diske enheder. DTTL (der også betegnes Deloitte Global) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til www.delo-

itte.com/about for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.