BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 247
Offentligt

Delanalyse 1 og 2

Kvantitativ analyse: Delanalyse 1

og 2

Evaluering af empowermentprojektet

Marts 2017

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Indhold

1.1

1.2

Introduktion

Formålet med de kvantitative analyser

Datagrundlag

Delanalyse 1. Deskriptiv analyse

2.1

Borgerne i empowermentprojektet

2.2

Borgernes varighed i projektet

2.3

Afgangsmønstre blandt borgerne

2.4

Aktiviteter og indsatser i projektet

2.5

Borgere, der har forladt projektet til beskæftigelse, uddannelse

og fleksjob

3.2

3.3

Delanalyse 2. Analyse af borgernes

selvvurdering

Resultaterne om sammenhænge mellem de 20 parametre

Resultaterne fra klyngeanalysen

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Bilag

Sagsbehandlernes projektforløb

Tiltag i de kommunale projekter

Resultater fra korrelationsanalysen

Metode og resultater fra faktoranalysen

Resultater fra klyngeanalysen

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1

1 og 2

Delanalyse

og 2

Deskriptiv analyse og

statistik analyse af

borgernes selvvurde-

ringer i empowerment-

projektet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

1 Introduktion

Dette dokument indeholder resultatet af delana-

lyse 1 og 2 fra evalueringen af empowerment-

projektet. Delanalyse 1 er en deskriptiv analyse

af målgruppe, aktiviteter og afgangsmønstre i

projektet baseret på data på individniveau. Del-

analyse 2 er en statistisk analyse af borgernes

selvvurderinger på baggrund af data fra progres-

sions-værktøjet minvurdering.dk.

1.1

Formålet med de kvantitative analyser

Formålet med delanalyse 1 er

–

ud fra kvantitative data

–

at give en beskri-

velse af de borgere, der har deltaget i empowermentprojektet, og den ind-

sats de har været i i projektperioden. Der ses også på afgangsmønstre for

borgerne i projektet.

Formålet med delanalyse 2 er at belyse empowermentborgerne igennem

deres egen vurderinger af deres situation og evner. Der ses også på sam-

menhængen mellem empowermentborgernes selvvurderinger og deres til-

knytning til arbejdsmarkedet.

1.2

Datagrundlag

Datagrundlaget for de to delanalyser udgøres af følgende:



Data fra DREAM-registreret

Data fra projektregistreringsværktøjet. Her har sagsbehandlerne i

projektet løbende foretaget registreringer om borgerprofiler, de an-

vendte indsatser og aktiviteter samt afgangsårsager. Registrerin-

gerne er foretaget på borgerniveau.

Data fra progressionsværktøjet minvurdering.dk. Minvurdering.dk

er et webbaseret dialog og progressionsværktøj, som er udviklet til

og har været afprøvet i empowermentprojektet. I dette værktøj har

borgerne foretaget registreringer om, hvordan de vurderer deres

egen situation.



BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

2 Delanalyse 1.

Deskriptiv analyse

Dette kapitel indeholder resultaterne fra den de-

skriptive analyse.

Afsnittet indeholder beskrivelse af



borgerne i empowermentprojektet

aktiviteterne i de 30 kommuner

samt afgangsmønstre for borgerne i projektet.

Hovedresultaterne fra den deskriptive analyse



Borgerne i projektet omfatter både unge på uddannelseshjælp (20

procent), kontanthjælpsmodtagere (35 procent) og ressourcefor-

løbsmodtagere (45 procent).

Borgerne er kendetegnet ved at have en langvarig forbindelse til det

offentlige forsørgelsessystem og den kommunale indsats (offentlig

forsørgelse i cirka 80-90 procent af tiden i de seneste fem år op

mod start i projektet).

Størstedelen af borgerne har én eller flere væsentlige psykiske, fysi-

ske og/eller sociale udfordringer.

Borgerne har i gennemsnit været i projektet i cirka 13 måneder,

men dette dækker over en væsentlig spredning på tværs af de kom-

munale projekter (38-70 uger).

12 procent af borgerne har forladt projektet til fordel for enten ud-

dannelse, ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Samlet dækker dette

over, at:

21 procent af uddannelsesmodtagerne har forladt projektet til

enten uddannelse, ordinær beskæftigelse eller fleksjob (største-

delen til uddannelse).

14 procent af kontanthjælpsmodtagerne har forladt projektet til

enten uddannelse, ordinær beskæftigelse eller fleksjob (største-

delen til beskæftigelse).

7 procent af ressourceforløbsmodtagerne har forladt projektet til

enten uddannelse, ordinær beskæftigelse eller fleksjob (største-

delen til fleksjob).

I gennemsnit har borgerne været i beskæftigelsesrettede indsatser i

omkring 45 procent af tiden og har været i kontakt med koordine-

rende sagsbehandlere cirka hver sjette uge. Disse gennemsnitstal

dækker over en meget stor spredning på tværs af de kommunale

projekter.

I gennemsnit er gruppen af borgere, der er udgået af projektet til

henholdsvis beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob, cirka to år

yngre end den øvrige målgruppe, og der er flere mænd i gruppen.

Foruden dette har gruppen deltaget i projektet i betydelig kortere

tid (cirka 11 uger kortere), ligesom færre har psykiske udfordringer.



BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2



I den gruppe, der er kommet i beskæftigelse, uddannelse eller

fleksjob, er indsatsintensiteten betydelig højere end i den reste-

rende målgruppe. Konkret har borgerne i gruppen haft mere end

dobbelt så meget kontakt med deres sagsbehandler, ligesom de i

gennemsnit har modtaget lidt mere indsats i forhold til den tid de

har været i projektet.

Opgjort på indsatstype har de borgere, der er afgået til beskæfti-

gelse, fået mere virksomhedsrettet indsats og øvrig beskæftigelses-

indsats, mens de har fået mindre

mentor-, social- og sundhedsrettet indsats end den øvrige gruppe.

Den deskriptive analyse bygger på data fra det registreringsværktøj, der er

blevet benyttet i projektet, og på data fra DREAM.

2.1

Borgerne i empowermentprojektet

I alt har 3.748 borgere været en del af empowermentprojektet. Heraf var

750 uddannelseshjælpsmodtagere (20 procent), 1.326 kontanthjælpsmod-

tagere (35 procent) og 1.672 ressourceforløbsmodtagere (45 procent).

Generelt har der været flere kvinder end mænd i projektet, og det gælder

også, når man ser enkeltvis på kontanthjælpsmodtagerne, uddannelses-

hjælpsmodtagerne og borgerne i ressourceforløb, jf. figur 2. Overordnet set

fordeler det sig på 45,5 procent mænd og 54,5 procent kvinder.

Figur 1. Målgruppekarakteristika for alle borgere i projektet

45,5 pct. mænd

•

Antal mænd: 1.707

Gennemsnitsalder: 38,7 år

Andel med anden etnisk baggrund: 14 pct.

(236 pers.)

Gennemsnitlig forsørgelsesgrad 5 år før start i

Empowerment: 82,4 pct.

•

54,5 pct. kvinder

•

Antal kvinder: 2.041

Alle borgere i projektet

•

Gennemsnitsalder: 39,4 år

Andel med anden etnisk baggrund: 14 pct.

(283 pers.)

Gennemsnitlig forsørgelsesgrad 5 år før start i

Empowerment : 82,3 pct.

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet kombineret med DREAM-data.

Note: Forsørgelsesgrad er opgjort som det antal uger, hvor borgeren har modtaget henholdsvis

kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, forre-

validering, revalidering eller ressourceforløbsydelse.

Ser man på aldersfordelingen, er der tale om henholdsvis unge midt i

20’erne

(uddannelseshjælp) og voksne, der i gennemsnit er i starten af

40’erne (kontanthjælp og ressourceforløb). De unge i projektet adskiller sig

fra uddannelseshjælpsmodtagere generelt ved at være cirka et år ældre,

mens kontanthjælpsmodtagere i projektet er et par år yngre end kontant-

hjælpsmodtagere generelt.

Ressourceforløbsmodtagerne er aldersmæssigt

repræsentative for deres målgruppe.

Personer, der ved nytår 2015/2016 havde modtaget kontanthjælp konstant i mini-

mum to år, var i gennemsnit 46,0 år, mens uddannelseshjælpsmodtagerne i gen-

nemsnit var 25,2 år.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Figur 2. Målgruppekarakteristika for borgere fordelt på modtagere af uddannel-

seshjælp, kontanthjælp og ressourceforløb

Uddannelseshjælp

Kontanthjælp

Ressourceforløb

Andel mænd

og kvinder

Gennemsnitsalder

Andel med indvandrer-

baggrund

Gennemsnitlig offentlig

forsørgelsesgrad fem

år før projektstart

47,1 %

(353 pers.)

26,2 år

12,7 %

(45 pers.)

78,7 %

52,9 %

(397 pers.)

26,0 år

7,6 %

(30 pers.)

78,7 %

49,5 %

(657 pers.)

43,5 år

15,1 %

(99 pers.)

87,7 %

50,5 %

(669 pers.)

43,2 år

19,7 %

(132 pers.)

90,4 %

41,7 %

(697 pers)

40,5 år

13,2 %

(92 pers.)

79,3 %

58,3 %

(975 pers.)

42,2 år

12,4 %

(121 pers.)

78,3 %

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet kombineret med DREAM-data.

Note: Forsørgelsesgrad er opgjort som det antal uger, hvor borgeren har modtaget henholdsvis

kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, forre-

validering, revalidering eller ressourceforløbsydelse.

Et af inklusionskriterierne for borgerne i projektet var, at borgerne skulle

have modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i minimum to år for at blive

optaget i projektet. Mange af borgerne har dog en betydelig længere forsør-

gelseshistorik bag sig.

I gennemsnit har borgerne i projektet modtaget of-

fentlig forsørgelse i lidt over 82 procent af tiden i de seneste fem år op til

projektstart. Ser man alene på de unge under 30 år, er tallet 78,7 procent,

mens det blandt kvindelige kontanthjælpsmodtagere er 90,4 procent.

Samtidig er der en række andre karakteristika af psykisk, fysisk og/eller so-

cial karakter, der kendetegner borgerne i projektet, og typisk vil der være

tale om, at der knytter sig en kombination af to eller flere karakteristika til

den enkelte borger, jf. figur 3. Den mest udbredte af disse karakteristika er

sindslidelse, der knytter sig til 52 procent af alle borgere i projektet.

Andelen af borgere, der har en forsørgelsesgrad på 100 procent i fem år op til bor-

gerens projektstart, udgør 36 procent blandt kontanthjælpsmodtagerne (1.326 bor-

gere), 19,9 procent blandt uddannelseshjælpsmodtagerne (149 borgere) og 27 pro-

cent blandt borgerne i ressourceforløb (451 borgere).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Figur 3. Målgruppekarakteristika blandt borgere i projektet fordelt på uddannel-

seshjælp, kontanthjælp og ressourceforløb

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet. Sagsbehandlerne i projektet har løbende foretaget

registreringer om borgerprofiler, de anvendte indsatser og aktiviteter samt afgangsårsager. Regi-

streringerne er foretaget på borgerniveau af sagsbehandlerne.

Der er således i vid udstrækning tale om, at borgerne i projektet har en

særdeles langvarig forbindelse til det offentlige forsørgelsessystem og den

kommunale indsats, og en stor del har psykiske, fysiske og/eller sociale ud-

fordringer.

2.2

Borgernes varighed i projektet

Samlet set har der været en stabil visitation af de 3.748 borgere ind i pro-

jektet i perioden fra oktober 2014 til april 2016, hvor visitationen blev af-

sluttet, jf. figur 4. Ligeledes har der været en stabil afgang fra projektet ef-

ter de første 30 uger af projektperioden. Ved projektets afslutning havde

cirka 1.250 borgere forladt projektet.

Figur 4. Antal borgere, der indtræder i og forlader projektet, og det samlede an-

tal aktive borgere i projektet

Antal borgere

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

2015, Uge 3

2015, Uge 8

2016, Uge 5

2014, Uge 40

2014, Uge 45

2014, Uge 50

2015, Uge 13

2015, Uge 18

2015, Uge 23

2015, Uge 28

2015, Uge 33

2015, Uge 38

2015, Uge 43

2015, Uge 48

2015, Uge 53

2016, Uge 10

2016, Uge 15

2016, Uge 20

2016, Uge 25

2016, Uge 30

2016, Uge 35

Agg. antal borgere der tilgår projektet

Agg. antal borgere der forlader projektet

Antal borgere i projektet

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet kombineret med DREAM-data.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Den stabile til- og afgang på det aggregerede niveau dækker over en bety-

delig variation på tværs af projekterne. Det betyder også, at der er stor for-

skel på, hvor længe borgerne har været omfattet af de enkelte projekter. I

gennemsnit har borgerne været omfattet af projektet i cirka 13 måneder

(57 uger), men dette gennemsnit dækker over en variation i varigheden på

38-70 uger, svarende til en forskel på 79 procent på tværs af projekterne,

jf. Figur 5.

Figur 5. Gennemsnitlig varighed (antal uger) i projekterne

Uger

+85%

Gns. 57

Faaborg-Midtfyn

Frederikshavn

Jammerbugt

København

Svendborg

Gentofte

Bornholm

Lolland

Vallensbæk/Ishøj

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet.

Forskellen i den gennemsnitlige varighed afspejler både variation i visitati-

onstidspunktet, store forskelle i målgruppernes tyngde og forskelle i af-

gangsmønstre på tværs af projekterne.

2.3

Afgangsmønstre blandt borgerne

Cirka 1.250 borgere har forladt projektet i løbet af projektperioden. Største-

delen er afgået fra projektet, fordi sagsbehandlerne har vurderet, at bor-

gerne ikke længere bør medvirke, jf. figur 6. Dette dækker over en række

forskellige forhold, herunder at sagsbehandlerne har vurderet, at fritagelsen

fra sanktioner har haft en negativ indflydelse på borgernes situation, eller

at borgerne af forskellige årsager ikke er motiverede til at indgå i projektet.

Lyngby-Taarbæk

Skive

Horsens

Sønderborg

Silkeborg

Odder

Brønderslev

Hedensted

Kalundborg

Middelfart

Ballerup

Greve

Slagelse

Randers

Stevns

Esbjerg

Norddjurs

Kolding

Haderslev

Aalborg

Vordingborg

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Figur 6. Exitårsag for de borgere, der har forladt projektet i projektperioden

Efterløn/folkepension

Sygdom

Fængsel

Død

Revalidering

Graviditet

Borgeren har valgt at forlade projektet

Ordinær uddannelse

Indstilling til førtidspension

Ordinært job

Flytning til anden kommune

Fleksjob

Vurderet af sagsbehandleren

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet.

Uddannelseshjælp

Kontanthjælp

Ressourceforløb

Antal

borgere

100

150

200

250

300

Ser man isoleret på ordinært job og uddannelse har knap 275 borgere til-

sammen forladt projektet til disse, mens næsten 190 borgere er blevet visi-

teret til fleksjob. Dem, der har forladt projektet på grund af positive om-

stændigheder, udgør dermed cirka 461 borgere. Foruden dette har omkring

100 borgere valgt selv at forlade projektet, mens knap 150 borgere er ud-

gået af projektet, fordi de er blevet indstillet til førtidspension.

Størstedelen af de borgere, der er overgået til uddannelse, er uddannelses-

hjælpsmodtagere (78 procent), mens størstedelen af de borgere, der har

forladt projektet til fordel for ordinær beskæftigelse, er kontanthjælpsmod-

tagere (70 procent). De resterende 30 procent, der har forladt projektet til

ordinær beskæftigelse, er uddannelseshjælpsmodtagere. De borgere, der er

visiteret til fleksjob, er fortrinsvis borgere i ressourceforløb (57 procent),

men omkring en tredjedel kommer fra kontanthjælp.

I løbet af projektets 2-årige periode er således samlet set 12 procent, sva-

rende til 461 borgerne, afgået til job eller uddannelse eller blevet visiteret

til fleksjob, jf. figur 7. Andelen er betydelig højere, hvis man ser isoleret på

de unge på uddannelseshjælp (21 procent, svarende til 151 unge), mens

tallet er henholdsvis 14 procent (187 borgere) blandt kontanthjælpsmodta-

gere og 7 procent (123 borgere) blandt borgere i ressourceforløb.

Figur 7. Andelen af borgere i hver gruppe, der har forladt projektet til henholds-

vis ordinær beskæftigelse, ordinær uddannelse eller fleksjob

25%

20%

15%

10%

21% (151)

14% (187)

7% (123)

12% (461)

Uddannelseshjælp

Kontanthjælp

Ressourceforløb

I alt (alle borgere)

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

2.4

Aktiviteter og indsatser i projektet

Borgerne i projektet har gennemsnitligt modtaget beskæftigelsesrettede

indsatser i lidt over 25 uger i den periode, de har deltaget i projektet. Det

svarer til, at de har modtaget en indsats i knap 44 procent af tiden, jf. figur

10. Indsatsintensiteten er lidt højere for kvinderne samt gruppen af borgere

i ressourceforløb.

Figur 8. Indsatser og kontakt med borgerne i projektet

Mænd (1.707)

•

Gennemsnitlig indsatsintensitet (antal uger i

indsats ift. antal uger i projektet): 41,4 pct.

Indsatsomfang (gns. antal uger): 23,36 uger

Gennemsnitligt antal kontakter pr. måned i

projektet: 0,70

Kvinder (2.041)

•

Gennemsnitlig indsatsintensitet (antal uger i

Alle borgere i projektet

•

indsats ift. antal uger i projektet): 45,54 pct.

Indsatsomfang (gns. antal uger): 26,79 uger

•

Gennemsnitligt antal kontakter pr. måned i

projektet: 0,74

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet kombineret med DREAM-data.

Antallet af kontakter mellem den koordinerende sagsbehandler og borgerne

er omkring 0,7 per måned, og der er en tendens til, at kontaktniveauet har

været lavest for kontanthjælpsmodtagere og højst for de unge på uddan-

nelseshjælp.

Figur 9. Indsatsintensitet og kontaktniveau i projektet fordelt på borgere på ud-

dannelseshjælp og kontanthjælp og i ressourceforløb

Uddannelseshjælp

Kontanthjælp

Gennemsnitlig indsatsintensitet (antal

uger med modtaget indsats i forhold

til antal uger i projektet)

Indsatsomfang (gennemsnitligt antal

aktive uger)

Gennemsnitligt antal kontakter per

måned i projektet

41,47 %

40,99 %

Ressourceforløb

46,56 %

21,55 uger

0,85 kontakter

24,16 uger

0,65 kontakter

27,73 uger

0,74 kontakter

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet kombineret med DREAM-data.

Der er betydelig forskel på både kontaktniveauet og indsatsintensiteten på

tværs af projekterne. Det projekt, der har haft det højeste kontaktniveau,

har haft dobbelt så meget kontakt med borgerne som gennemsnittet og

mere end fem gange så meget kontakt med borgerne som det projekt, der

har haft mindst kontakt med borgerne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Figur 10. Gennemsnitligt kontaktniveau mellem den koordinerende sagsbehand-

ler og borgerne (antal kontakter per måned) i projekterne

Gns. antal

kontakter

pr. md.

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Sønderborg

Lyngby-Taarbæk

Faaborg-Midtfyn

København

Hedensted

Haderslev

Bornholm

Frederikshavn

Stevns

Vordingborg

Jammerbugt

Vallensbæk/Ishøj

Brønderslev

93,8

81,0

70,5

65,9

+464%

+109%

1,7

1,5

1,2

1,0 1,0 1,0 1,0

0,8 0,8 0,8 0,8 0,8

0,7 0,7 0,7

0,7

0,6 0,6 0,6

0,6 0,6

0,5 0,5

0,5

0,4 0,4 0,5

0,9

1,3

Gns. 0,8

0,3

Slagelse

Aalborg

Middelfart

Svendborg

Kalundborg

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet kombineret med DREAM-data.

På samme måde er der stor forskel på indsatsintensiteten på tværs af pro-

jekterne. I det projekt, hvor borgerne har fået den mest intensive indsats,

er intensiteten dobbelt så høj som gennemsnittet. Intensiteten i dette pro-

jekt er desuden 3,5 gange så høj som i det projekt, hvor borgerne har haft

den mindst intensive indsats i projektet.

Figur 11. Gennemsnitlig indsatsintensitet i projekterne

Gns.

Indsats-

intensitet

100

30 26,0

30,7

31,1

29,7

27,7

52,1 52,7

45,7 46,0 47,6

39,6

38,4

40,9 42,3

34,7

38,7 38,9 39,0

36,3 36,4 37,8

33,0 33,6

55,2

59,1

57,4

+261%

+104%

Norddjurs

Horsens

Greve

Randers

Lolland

Odder

Skive

Silkeborg

Gentofte

Kolding

Ballerup

Esbjerg

Gns. 45,4

Jammerbugt

Lyngby-Taarbæk

Faaborg-Midtfyn

København

Frederikshavn

Bornholm

Gentofte

Lolland

Horsens

Middelfart

Silkeborg

Slagelse

Ballerup

Greve

Sønderborg

Brønderslev

Vallensbæk/Ishøj

Kalundborg

Svendborg

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet kombineret med DREAM-data.

Note: Indsatsintensiteten dækker alene de beskæftigelsesrettede indsatser.

Blandt de borger, der har modtaget beskæftigelsesrettede indsatser, har 41

procent modtaget mentorstøtte, mens 36,5 procent har været i en virksom-

hedsrettet indsats som virksomhedspraktik eller løntilskud, og 68 procent

Vordingborg

Hedensted

Haderslev

Norddjurs

Randers

Kolding

Aalborg

Esbjerg

Stevns

Odder

Skive

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

har modtaget en anden beskæftigelsesrettet indsats.

Derudover har 31

procent modtaget sundhedsindsatser og knap 16 procent sociale indsatser.

Figur 12. Andelen af borgere, der har modtaget henholdsvis en social-, sund-

heds- eller virksomhedsrettet indsats, mentorstøtte eller en øvrig beskæftigel-

sesindsats (alle borgere i projektet)

Social indsats

Sundhedsindsats

Virksomhedsrettet indsats

Mentorindsats

Øvrig beskæftigelsesindsats

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet.

16%

31%

37%

41%

68%

Pct.

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Særlig mange af de unge har modtaget mentorstøtte, mens der er flest

blandt de voksne på kontanthjælp, der har deltaget i virksomhedsrettede

indsatser og øvrige beskæftigelsesindsatser (omfatter primært tilbud efter

kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)). Ressourceforløbs-

modtagerne er den gruppe, hvor flest har modtaget sundhedsindsatser og

sociale indsatser, jf. figur 13.

Figur 13. Andel borgere, der har modtaget forskellige indsatstyper fordelt på ud-

dannelseshjælp, kontanthjælp og ressourceforløb

Uddannelseshjælp

Kontanthjælp

Andel borgere, der har modtaget virk-

somhedsrettet indsats

Andel borgere, der har modtaget men-

torstøtte

Andel borgere, der har modtaget øvrig

beskæftigelsesindsats

Andel borgere, der har modtaget so-

cial indsats

Andel borgere, der har modtaget

sundhedsindsats

33,9 %

54,8 %

66,0 %

20,4 %

25,2 %

43,7 %

35,1 %

75,3 %

6,0 %

19,8 %

Ressourceforløb

32,1 %

39,6 %

63,9 %

21,2 %

41,9 %

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet kombineret med DREAM-data.

Gennemsnitligt har borgerne modtaget to af ovenstående indsatstyper hver

i perioden. I nogle kommuner har borgerne dog modtaget op til tre indsats-

typer i perioden, mens borgere i andre kommuner typisk har modtaget om-

kring én indsatstype, jf. figur 14.

Øvrige beskæftigelsesrettede indsatser er alle andre indsatser efter LAB end virk-

somhedsrettede indsatser og mentorstøtte.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Figur 14. Spredning i det gennemsnitlige antal indsatstyper på tværs af projek-

terne

Gns. antal

+166%

+36%

indsatstyper

3,2

3,1

3,0

2,8

2,6 2,6

2,6

2,4

2,3 2,3 2,3 2,3

2,1

2,2

2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1

2,0 2,0 2,0

2,0

1,9

1,8

1,7 1,7 1,7

1,6

1,4

1,3 1,4

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Jammerbugt

Faaborg-Midtfyn

Frederikshavn

Gns. 2,09

København

Hedensted

Gentofte

Lyngby-Taarbæk

Middelfart

Vallensbæk/Ishøj

Brønderslev

Sønderborg

Norddjurs

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet.

Samlet set viser opgørelsen over de anvendte indsatser og kontakten med

borgerne, at der er stor forskel på tværs af de 30 projekter på, hvor meget

kontakt der har været mellem borgerne og de koordinerende sagsbehand-

lere, ligesom indsatsomfanget og brug af forskellige indsatstyper er kraftigt

varierende. Denne kraftige variation på tværs af projekterne tilskrives den

lige så store indholdsmæssige forskel, der gør sig gældende på tværs af

projekterne.

2.5

Borgere, der har forladt projektet til beskæftigelse, uddan-

nelse og fleksjob

Når gruppen af borgere, der har forladt projektet til henholdsvis beskæfti-

gelse, uddannelse og fleksjob, sammenlignes med resten af borgerne i pro-

jektet, viser der sig en række forskelle mellem grupperne, jf. tabel 1 neden-

for.

I gennemsnit er gruppen af borgere, der er udgået af projektet til henholds-

vis beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob, cirka to år yngre end resten af

målgruppen, ligesom der er flere mænd i gruppen. Foruden dette har grup-

pen deltaget i projektet i betydelig kortere tid (cirka 11 uger kortere), lige-

som færre har en sindslidelse end den øvrige gruppe.

Når gruppernes indsatser sammenlignes, adskiller den gruppe, der er kom-

met i beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob, sig ved at have modtaget

betydelig mere indsats end resten. Dette gælder både, når der ses på det

omfang af kontakt, borgerne har haft med sagsbehandlerne, og omfanget

af indsats opgjort på uger og på indsatsintensiteten. Konkret har borgerne i

denne gruppe haft mere end dobbelt så meget kontakt med deres sagsbe-

handler som resten, og har i gennemsnit modtaget mere indsats i forhold til

den tid, de har været i projektet.

I bilagets afsnit 4.1 findes en redegørelse for projekttiltag for sagsbehandlere, her-

under kompetenceudvikling i projektet.

Vordingborg

Kalundborg

Haderslev

Svendborg

Bornholm

Horsens

Silkeborg

Aalborg

Lolland

Greve

Slagelse

Randers

Ballerup

Kolding

Esbjerg

Stevns

Odder

Skive

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Opgjort på indsatstype har borgerne fået mere virksomhedsrettet indsats

og øvrig beskæftigelsesindsats, end resten, mens de har fået mindre men-

torstøtte og social- og sundhedsrettet indsats end den øvrige målgruppe.

Tabel 1. Resultater for borgere, der er kommet i beskæftigelse, uddannelse eller

fleksjob

Afgang til beskæftigelse,

uddannelse og fleksjob

Baggrundsvariable

Antal borgere

Alder (gennemsnit)

Andel mænd

Varighed i projektet

Andel med sindslidelse

Indsatser og kontakter

Antal kontakter per måned

(gennemsnit)

Indsatsomfang (antal uger)

Indsatsintensitet

Virksomhedsrettet indsats

Mentorstøtte

Øvrig beskæftigelsesindsats

Social indsats

Sundhedsindsats

Kilde: Data fra projektregistreringsværktøjet.

Ikke afgang til beskæftigelse,

uddannelse og fleksjob

461

37,4 år

49,5 %

40,7 uger

43,8 %

3.287

39,3 år

45,0 %

51,5 uger

52,9 %

1,7

25,4 uger

51,1 %

0,7

24,2 uger

42,6 %

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

3 Delanalyse 2. Ana-

lyse af borgernes

selvvurdering

Dette kapitel indeholder resultaterne fra en

række kvantitative analyser af borgernes selv-

vurderinger.

I forbindelse med empowermentprojektet blev der udviklet et profil- og pro-

gressionsværktøj, hvor borgerne selv vurderer deres situation indenfor en

række områder. Værktøjet hedder minvurdering.dk.

Borgerne foretager vurderingen af deres egen situation på en fempunkts-

skala for 20 parametre fordelt på tre overordnede emner (evner, sundhed

og øvrige områder), jf. figur 15. Ved gentagen brug af minvurdering.dk bli-

ver det muligt at følge borgernes progression (udvikling) ud fra, hvordan

deres egne vurderinger rykker sig.

Figur 15. Variable og brugerflade på minvurdering.dk (eksempel)

EVNER

SUNDHED

ØVRIGE OMRÅDER

Med henblik på at få en bedre forståelse af den målgruppe, der har anvendt

værktøjet, og sammenhængen mellem den enkelte borgers vurdering af

vedkommendes situation og borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet er

der gennemført forskellige analyser af data.

Analyserne handler om følgende:

1. Der er for det første gennemført en analyse af, om der er sammenhæng

mellem de 20 parametre i værktøjet og borgernes sandsynlighed for at

opnå beskæftigelse eller andre succesudfald (fx komme i virksomheds-

rettet indsats, hvis man ikke tidligere har været det). Der ses også, om

Se delanalyse 4 om minvurdering.dk for mere om værktøjet og dets anvendelse i

projektet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

der er sammenhænge imellem de 20 parametre hver især, og om nogle

af de 20 parametre så at sige udtrykker det samme.

2. Der er for det andet gennemført en statistisk analyse for at se, hvordan

data analytisk grupperer borgerne på baggrund af deres selvvurderede

situation. Formålet er at afdække, om der med afsæt i data fra minvur-

dering.dk danner sig grupper af borgere, der ligner hinanden, og som

dermed kunne have et fælles udgangspunkt for progression og indsats.

3.1.1

Dataindsamling og datakvalitet

Minvurdering.dk blev taget i brug i slutningen af juni 2015, og data fra

værktøjet består alene af borgernes egne registreringer. Siden juni 2015

har 2.350 borgere brugt værktøjet, og 1.054 borgere har foretaget mindst

én fuld udfyldelse af værktøjets 20 parametre, så data herfra har tilstræk-

kelig høj kvalitet til at kunne indgå i analysen. Derudover kendetegner det i

øvrigt data, at der:



På tværs af projekterne har været stor variation i forhold til, hvor mange

borgere der er oprettet og har anvendt værktøjet, jf. figur 16. I nogle

kommuner findes der kun ganske få brugbare registreringer, mens andre

har brugbare registreringer på en stor andel borgere i projektet.

Ikke har været ensartede retningslinjer for, hvornår i projektet borgerne

har foretaget registreringerne. Dette bevirker, at der i det endelige data-

sæt er data for såvel borgere, der lige er tilgået projektet, og borgere,

der har været i projektet længe og dermed har gennemført indsatser.

Er forskel på, om der i projekterne har været stillet krav til hyppighed i

brugen. Dette bevirker, at antallet af registreringer per borger varierer

meget. Samlet set har 55 procent (583 borgere) kun én brugbar regi-

strering, mens 45 procent (471 borgere) har mere end én brugbar regi-

strering.



Figur 16. Antal borgere med mindst én brugbar registrering på minvurdering.dk

Antal brugbare

observationer

100

3,0

5,0 6,0 7,0

10,0 12,0

15,0 18,0

14,0

31,0 31,0

24,0 27,0

21,0 22,0

35,0

39,0

42,0

40,0

37,0

54,0

53,0

50,0 52,0

45,0

56,0

66,0

70,0

73,0

96,0

Gns. 35,1

Jammerbugt

Faaborg-Midtfyn

København

Gentofte

Lyngby-Taarbæk

Vallensbæk-Ishøj

Kilde: Data fra minvurdering.dk.

Det relativt lave antal borgere, der har registreret deres vurderinger mere

end én gang, kombineret med de tidsmæssigt forskudte førstemålinger be-

tyder, at analyserne er tilrettelagt ud fra alle førstemålinger for borgerne,

det vil sige, at der ikke analyseres på progressionen i data.

Frederikshavn

Bornholm

Horsens

Middelfart

Silkeborg

Randers

Slagelse

Ballerup

Brønderslev

Sønderborg

Kolding

Esbjerg

Hedensted

Norddjurs

Aalborg

Vordingborg

Kalundborg

Haderslev

Svendborg

Lolland

Stevns

Greve

Skive

Odder

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

3.2

Resultaterne om sammenhænge mellem de 20 parametre

Der er gennemført en simpel

korrelationsanalyse

mellem de 20 para-

metre i værktøjet for at se, om der er sammenhænge både internt imellem

de 20 parametre og imellem de 20 parametre og borgernes sandsynlighed

for at opnå beskæftigelse eller andre succesudfald (fx komme i virksom-

hedsrettet indsats, hvis man ikke tidligere har været det).

Hovedresultaterne fremgår af nedenstående boks.

Hovedresultaterne fra korrelationsanalysen



Korrelationerne mellem de 20 parametre på minvurdering.dk er ge-

nerelt svage. Dette afspejler blandt andet, at der anvendes en 5-

punktsskala, der per definition tillader begrænset variation.

De stærkeste korrelationer findes blandt variable, der på forhånd

kunne forventes at korrelere. Dette gælder for eksempel

læse/stave

dansk

samt

evnen til at fastholde et job

arbejdserfaring.

Der er reelt set ingen korrelation mellem progressionsparametre og

hvorvidt borgerne har gennemført 13 ugers praktik eller er afgået til

uddannelse eller beskæftigelse i projektperioden. Ses der alene på

de borgere, der har forladt projektet til beskæftigelse, uddannelse

eller fleksjob, er der ligeledes svage korrelationer mellem de 20 pa-

rametre.

3.2.1

Introduktion til korrelationsanalysen

Som nævnt er der i alt 20 parametre på minvurdering.dk fordelt under de

tre overordnede kategorier

evner, sundhed

øvrige områder.

I alt 1.054

borgere har svaret på en 5-punktsskala fra 1 til 5.

I gennemsnit har borgerne vurderet sig selv relativt højt på de 20 para-

metre, jf. tabel 2 nedenfor. På tværs af de tre grupper vurderer borgerne

deres sundhed svagest (3,24 i gennemsnit for alle sundhedsparametrene),

mens de vurderer både deres evner og de såkaldte øvrige områder højere

(henholdsvis 3,72 i gennemsnit for evne-parametrene og 3,73 i gennemsnit

for øvrige-parametrene).

På tværs af alle variablene vurderer borgerne især deres evne til henholds-

vis dansk, læse/stave, at overholde aftaler, deres boligsituation og deres fa-

miliære situation højt, mens borgerne især vurderer deres evne til at gen-

nemføre en uddannelse lavere end på de andre parametre.

Langt størstedelen af borgerne har vurderet sig selv til 3 og 4 på skalaen.

Der, for der er største forskel på borgernes vurderinger, er ift. evnen til at

gennemføre en uddannelse (standardafvigelse=1,29), hvilket formentlig af-

spejler, at borgerne er todelt i grupper af henholdsvis unge og voksne,

hvorfor uddannelse har forskellig relevans for grupperne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Tabel 2. Karakteristika for progressionsvariablene på minvurdering.dk, borger-

nes første måling

Gennem-

snit

3,44

4,62

3,30

2,83

4,05

4,06

3,54

3,94

3,14

3,65

3,18

3,02

3,00

3,42

4,22

4,01

3,43

3,71

3,64

3,35

Standard-

afvigelse

1,15

0,71

1,15

1,29

1,02

0,99

1,11

1,01

1,12

0,92

1,05

1,06

1,08

0,94

1,01

0,92

1,02

1,05

De 20 parametre

Arbejdserfaringer

Dansk

Fastholde job

Evner

Sundhed

Øvrige områder

Gennemføre uddannelse

Læse/stave

Overholde aftaler

Regne

Samarbejde

Fysisk helbred

Kost

Motion

Psykisk helbred

Søvn

Øvrig sundhed

Bolig

Familie

Fritidsinteresser

Hverdagsrytme

Venner/netværk

Økonomi

Kilde: Data fra minvurdering.dk.

Note: N=1.054.

3.2.2

Analyse af sammenhængen mellem de 20 parametre

En beregning af sammenkorrelationen mellem de 20 progressionsparametre

fra minvurdering.dk viser, at der er en relativt svag korrelation mellem de

20 parametre, jf. figur 20. Den svage korrelation vurderes at afspejle den

relativt begrænsede variation på tværs af besvarelserne.

På tværs af variablene skiller enkelte korrelationer sig ud ved at være hø-

jere end andre. De stærkeste korrelationer findes mellem følgende para-

metre:

Læse/stave og dansk

Evnen til at fastholde et job og arbejdserfaring

Hverdagsrytme og kost

Fritidsinteresser og venner/netværk

Hverdagsrytme og overholde aftaler

Psykisk helbred og fastholde job

Søvn og psykisk helbred

De stærkeste korrelationer (punkt 1-4) er mellem parametre indenfor

samme område (evner og øvrige områder) og mellem parametre, der be-

grebsmæssigt ligger tæt, se bilag.

3.3

Resultaterne fra klyngeanalysen

Der er gennemført en såkaldt klyngeanalyse for at undersøge, om der er

grupper af borgere, der vurderer sig selv ens, men forskelligt fra andre

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

grupper af borgere. Ideen er at afdække, om der med afsæt i data fra

minvurdering.dk danner sig grupper af borgere, der ligner hinanden, og

som dermed har et fælles udgangspunkt for progression og indsats. Grup-

perne kaldes i det følgende ”klynger”.

Hovedresultaterne fremgår af nedenstående tekstboks.

Hovedresultaterne fra klyngeanalysen



Analysen giver anledning til, at der dannes to næsten lige store

grupper

–

altså klynger. De to klynger adskiller sig fra hinanden

ved, at borgerne i den ene gruppe (klynge 2) vurderer sig selv

bedre på

alle

20 parametre i forhold til borgerne i den anden gruppe

(klynge 1).

Klyngerne adskiller sig ikke kun i forhold til de 20 parametre, de to

klynger adskiller sig også signifikant fra hinanden på en række bag-

grundsparametre.

Således kan klyngerne beskrives ved følgende:

klynge 1,

hvor borgerne vurderer sig selv lavere end gennem-

snittet (gennemsnit = 3,25), er der flere mænd, flere ressource-

forløbsmodtagere, flere med sindslidelser og flere, der ikke har

modtaget virksomhedsrettet indsats i to år op mod projektstart.

I gruppen er der desuden flere, der har modtaget mentorstøtte,

sundhedsrettede indsatser og sociale indsatser i projektperioden.

klynge 2,

hvor borgerne vurderer sig selv højere end gennem-

snittet (gennemsnit = 4,00), er der flere kvinder, flere kontant-

hjælpsmodtagere og flere, der har forladt projektet til fordel for

beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse. Blandt borgerne i

klynge 2 er der flere, der har modtaget virksomhedsrettede og

andre beskæftigelsesrettede indsatser, og borgerne i klynge 2

har desuden modtaget mere indsats end klynge 1 målt på hen-

holdsvis indsatsintensitet og indsatsomfang (antal ugers indsats)

i projektperioden.



3.3.1

Klyngeanalysen og de to klynger

Med klyngeanalysen grupperes borgerne i projektet på baggrund af bag-

grundskarakteristika og selvvurderinger på de 20 progressionsvariable.

Analysen resulterer i en gruppering af borgerne, så borgerne i samme

gruppe er så ens som muligt, samtidig med at grupperne er så forskellige

som muligt

Analysen viser at borgerne i projektet kan inddeles i to grupper.

I dette afsnit beskrives de to grupper - klyngerne

–

ud fra de 20 parametre

og en række andre baggrundsvariable, der kendetegner borgerne i projek-

tet.

Analysen deler borgerne i projektet i to næsten lige store grupper, hvoraf

56,4 procent af borgerne er i klynge 1, mens 43,6 procent af borgerne er i

klynge 2, jf. tabel 2.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Tabel 3. Antal og andel borgere i klyngerne

Antal borgere

Klynge 1

Klynge 2

Kilde: Data fra minvurdering.dk.

Andel borgere

56,4%

43,6%

594

460

Den helt klare forskel på de to klynger er, at borgerne i den ene gruppe

(klynge 2) vurderer sig selv bedre på alle parametre i forhold til borgerne i

den anden gruppe (klynge 1).

Der er således ikke tale om, at klyngerne grupperer sig i eksempelvis en

gruppe af borgere, der klarer sig dårligt rent sundhedsmæssigt, versus en

gruppe, der klarer sig dårligt på de øvrige områder. Resultatet viser der-

imod, at klyngerne har delt sig efter borgernes selvvurderede niveau på

tværs af

alle

variable, og gennemsnittet for alle progressionsvariable er hø-

jere for klynge 2 end for klynge 1, jf. Tabel 4.

Tabel 4. Resultater fra klyngeanalysen

Klynge 1

Klynge 2

(gruppen med lavere (gruppen med højere

selvvurdering)

Gen-

nem-

snit

Median

snit

Median

3,17

4,53

2,95

2,49

3,88

3,68

3,35

3,57

2,85

3,28

2,80

2,55

2,63

3,07

3,98

3,68

3,02

3,32

3,23

2,98

3,00

5,00

3,00

2,00

4,00

3,00

4,00

3,00

4,00

3,00

3,78

4,74

3,77

3,27

4,27

4,55

3,79

4,41

3,51

4,13

3,66

3,63

3,48

3,89

4,53

4,45

3,95

4,20

4,16

3,82

4,00

5,00

4,00

3,00

5,00

4,00

5,00

4,00

3,00

4,00

5,00

4,00

Variabel

Arbejdserfaringer

Dansk

Fastholde job

Evner

Sundhed

Øvrige områder

Gennemføre uddannelse

Læse/stave

Overholde aftaler

Regne

Samarbejde

Fysisk helbred

Kost

Motion

Psykisk helbred

Søvn

Øvrig sundhed

Bolig

Familie

Fritidsinteresser

Hverdagsrytme

Venner/netværk

Økonomi

Kilde: Data fra progressionsværktøjet minvurdering.dk.

Note: Klynge 1 (N = 594), Klynge 2 (N = 460)

Klyngeanalysen placerer hver borger i enten klynge 1 eller klynge 2, og det

er således muligt at sammenligne de to grupper ved at se på forskellen

mellem de to grupper i beskrivende baggrundsvariable om borgerne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

De samlede resultater fra denne analyse ses i vedlagte bilag i kapitel 4 (ta-

bel 14). Analysen viser, at de to klynger adskiller sig signifikant fra hinan-

den på en række parametre, der er vist i oversigten nedenfor.

Signifikante kendetegn ved klynge 1 (lav selvvurdering) og 2

(høj selvvurdering)

Køn

Der er flere kvinder i klynge 2.

Der er flere mænd i klynge 1.

Forsørgelsesgrundlag

Der er flere kontanthjælpsmodtagere i klynge 2.

Der er flere ressourceforløbsmodtagere i klynge 1.

Uddannelsesstøttemodtagerne knytter sig ikke til hverken

klynge 1 eller 2.

Regional tilknytning

Der er flere midtjyske borgere i klynge 1.

Der er flere nordjyske borgere i klynge 2.

Borgere fra de øvrige regioner knytter sig ikke til hverken

klynge 1 eller 2.

Målgruppeprofil

Der er flere borgere med en sindslidelse i klynge 1.

De øvrige målgruppekarakteristika falder ikke ud til hverken

klynge 1 eller 2.

Herkomst og alder

Borgerne knyttes ikke til hverken klynge 1 eller 2 efter deres

alder eller herkomst.

Forsørgelses- og indsatshistorik

Der er flere borgere, der ikke har været i en virksomhedsrettet

indsats to år før projektstart, i klynge 1.

Borgerne knyttes ikke til hverken klynge 1 eller 2 efter deres

forsørgelseshistorik.

Succesfuld afgang fra projektet

Der er flere borgere, der har forladt projektet til fordel for be-

skæftigelse, uddannelse eller fleksjob, i klynge 2.

Indsatsintensitet, omfang og indsatstyper

Der er udslag på alle indsatsparametre mellem klynge 1 og 2.

Indsatsintensiteten og omfanget af indsatsen (målt på antal

ugers indsats) i projektperioden har været højere for borgerne

i klynge 2, og der er flere borgere i klynge 2, der har modtaget

virksomhedsrettede eller andre beskæftigelsesrettede indsat-

ser.

Der er flere borgere, der har modtaget mentorstøtte, sund-

hedsindsatser eller sociale indsatser, i klynge 1.

Kontakter

Borgerne knyttes ikke til hverken klynge 1 eller 2 efter omfan-

get af kontakter, de har modtaget i projektperioden.

3.3.2

Overvejelser om resultaterne fra klyngeanalysen

Analysen viser, at der på baggrund af borgernes selvvurderinger dan-

nes to klynger, der ikke alene adskiller sig fra hinanden ved, at bor-

gerne i den ene klynge vurderer sig selv bedre i forhold til borgerne i

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

den anden klynge, men også signifikant adskiller sig fra hinanden på

en række andre parametre.

Der er især tre resultater fra klyngeanalysen, der giver anledning til

overvejelser:

1. Borgernes selvvurderinger passer godt med udslagene på bag-

grundskarakteristika. Det er for eksempel forventeligt, at ressour-

ceydelsesmodtagerne generelt ville vurdere sig selv lavere end kon-

tanthjælpsmodtagerne. Det indikerer, at målingerne på minvurde-

ring.dk er anvendelige i forhold til måling af progression i forhold til

arbejdsmarkedet, og at det således betyder, at man har rykket sig

positivt i forhold til job og uddannelse, hvis man generelt har rykket

sig fra 3 til 4 på 5-punktsskalaen på minvurdering.dk.

2. Klyngeanalysen viser også, at der er en klar sammenhæng mellem,

hvor godt borgerne vurderer sig selv, og de indsatstyper, borgerne

har modtaget i projektet. Klyngeanalysen kan dog ikke sige noget

om kausalitet, men analysen viser, at de borgere, der vurderer sig

selv højest, i projektperioden har fået de mest beskæftigelsesret-

tede indsatser

–

og de har også fået mest indsats. Dette hænger

godt sammen med resultaterne fra den deskriptive analyse, der vi-

ste, at de borgere, der er afgået til beskæftigelse, generelt har fået

mere indsats og i højere grad end den øvrige gruppe har modtaget

beskæftigelsesrettede indsatser. Klyngeanalysen viser samtidig, at

for de borgere, der vurderer sig selv lavt, er de virksomhedsrettede

indsatser i mindre grad bragt i spil. Det ses som udtryk for, at der

eksisterer barrierer for anvendelse af virksomhedsrettede indsatser

for denne gruppe.

3. Alder, herkomst, forsørgelseshistorik og omfanget af kontakter med

den koordinerende sagsbehandler i projektperioden er ikke udslags-

givende. Borgernes selvvurderinger går således på tværs af alder,

herkomst, forsørgelseshistorik og kontakter.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

4 Bilag

4.1

Sagsbehandlernes projektforløb

Arbejdet med empowerment af borgere har varieret betydeligt på tværs af

de kommunale empowermentprojekter for både de deltagende borgere og

for sagsbehandlerne i projektet.

Cirka 25 procent af sagsbehandlerne har haft færre sager end normalt i de-

res sagsstamme i projektperioden, mens knap 60 procent ikke har oplevet

en forskel. 17 procent af sagsbehandlerne har haft flere sager i projektperi-

oden end normalt, jf. figur 17.

Figur 17. Sagsbehandlernes vurdering af antallet af sager i deres sagsstamme i

projektperioden i forhold til normalt

Andel

sagsbehandlere

70%

60%

59%

50%

40%

30%

20%

10%

Mange flere

N=6

Flere

N=21

Det samme

N=96

Færre

N=26

Meget færre

N=14

13%

16%

N = 163

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere.

Langt den overvejende del af sagsbehandlerne har været fuldt dedikeret til

empowermentprojektet, og kun 13 procent har haft sager i deres sags-

stamme, der ikke har været omfattet af projektet, jf. figur 18.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Figur 18. Sagsbehandlernes vurdering af, om de i projektperioden haft borgere i

sagsstammen, der ikke har været omfattet af projektet

N=22

13%

N=144

87%

Nej

N = 166

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere.

Mere end 70 procent af sagsbehandlerne har modtaget kompetenceudvik-

ling i forbindelse med projektet. Af de cirka 70 procent, der har modtaget

kompetenceudvikling, har 72 procent fået undervisning i empowerment i

forbindelse med projektets start, knap 60 procent har fået undervisning i

den empowermentorienterede tilgang, mens knap 53 procent har fået un-

dervisning i empowermentorienterede teknikker og redskaber, jf. figur 19.

Foruden dette har 30 procent modtaget ekstern supervision, mens 25 pro-

cent har deltaget i interne læringsgrupper.

Figur 19. Typen af kompetenceudvikling, som de sagsbehandlere, der har mod-

taget kompetenceudvikling i projektet, har modtaget

Andel af

sagsbehandlere

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

N=81

72%

N=66

58%

N=60

53%

N=35

31%

N=12

11%

Ekstern supervision

Undervisning i empowerment

ifm. projektopstart

Ekstern coaching

Undervisning i den empowerment-

orienterede tilgang

Undervisning i konkrete

empowerment-orienterede teknikker

og redskaber

N=29

N=15

13%

Intern supervision

N=15

13%

Intern coaching

26%

N=15

13%

N=13

12%

Andet

Deltagelse i interne læringsgrupper

N = 113

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere.

Min leder har modtaget undervisning

og/eller supervision

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

4.2

Tiltag i de kommunale projekter

Tabel 5. Oversigt over tiltag og bredden i de kommunale projekter

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

4.3

Resultater fra korrelationsanalysen

Figur 20. Korrelationen mellem progressionsvariablene på minvurdering.dk for

alle førstemålinger

N=1054

Arbejdserfaringer

Dansk

Fastholde job

Gennemføre uddannelse

Læse/stave

Overholde aftaler

Regne

Samarbejde

Fysisk Helbred

Kost

Motion

Psykisk helbred

Søvn

Øvrig sundhed

Bolig

Familie

Fritidsinteresser

Hverdagsrytme

Venner/Netværk

Økonomi

Arbejds-

erfaringer Dansk

1,00

0,14

0,44

0,30

0,12

0,22

0,28

0,34

0,08

0,26

0,21

0,26

0,13

0,06

0,13

0,18

0,24

0,25

0,08

1,00

0,07

0,09

0,47

0,09

0,18

0,13

0,06

0,10

0,13

0,04

0,08

0,07

0,17

0,03

0,13

0,14

0,13

0,08

Fastholde Gennem- Læse/

job

føre udd. stave

Overholde

Regne

aftaler

Sam-

arbejde

Fysisk

Helbred

Kost

Motion

Psykisk

helbred

Søvn

Øvrig

sundhed Bolig

Familie

Fritids-

Hverdags- Venner/

interesser rytme

Netværk

Økonomi

1,00

0,36

0,08

0,34

0,24

0,34

0,22

0,25

0,28

0,41

0,26

0,20

0,09

0,12

0,25

0,32

0,22

0,14

1,00

0,15

0,27

0,24

0,21

0,18

0,23

0,27

0,25

0,16

0,05

0,07

0,21

0,19

0,15

0,10

1,00

0,10

0,31

0,13

0,11

0,13

0,14

0,09

0,14

0,12

0,09

0,04

0,15

0,12

0,09

0,03

1,00

0,15

0,35

0,11

0,32

0,23

0,27

0,22

0,26

0,17

0,16

0,21

0,41

0,19

0,24

1,00

0,21

0,11

0,16

0,18

0,09

0,11

0,06

0,11

0,17

0,13

0,17

0,09

1,00

0,12

0,28

0,24

0,39

0,23

0,20

0,18

0,24

0,28

0,31

0,13

1,00

0,11

0,33

0,26

0,33

0,36

0,08

0,06

0,22

0,19

0,12

0,18

1,00

0,36

0,24

0,30

0,24

0,25

0,29

0,44

0,28

0,30

1,00

0,35

0,30

0,34

0,12

0,39

0,36

0,26

1,00

0,40

0,31

0,18

0,24

0,36

0,35

0,22

1,00

0,36

0,12

0,15

0,27

0,35

0,19

0,18

1,00

0,20

0,19

0,27

0,32

0,25

0,31

1,00

0,24

0,19

0,26

0,23

0,32

1,00

0,23

0,22

0,36

0,24

1,00

0,33

0,42

0,26

1,00

0,32

0,29

1,00

0,21

1,00

Kilde: Data fra registreringsværktøjet minvurdering.dk.

I tillæg til ovenstående korrelationsanalyse er der foretaget en række andre

korrelationsberegninger. Resultaterne er beskrevet nedenfor og findes ud-

dybet i bilaget i kapitel 4.

Konkret er korrelationen blevet undersøgt mellem de 20 progressionsvari-

able for de borgere, der har haft en positiv udvikling i projektet. Den posi-

tive udvikling er her forstået ved, at borgeren:

1. Enten er afgået til beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob (79 borgere).

2. I projektet har fået en virksomhedsrettet indsats (422 borgere).

3. Er overgået fra at have været passiv før projektet til at være aktiv i pro-

jektet (238 borgere).

Også for disse undergrupper findes der relativt lave korrelationer. Kun i den

første gruppe er der en lidt stærkere korrelation end for den samlede bor-

gergruppe. De tre stærkeste korrelationer for denne delmålgruppe er:



Fritidsinteresser og øvrig sundhed (0,55)

Øvrig sundhed og motion (0,51)

Hverdagsrytme og samarbejde (0,51).

Foruden dette er der beregnet korrelationer mellem de 20 progressionsvari-

able og variablene for, om borgerne har opnået succes (målt ved ovenstå-

ende tre succesmål). Der ses dog ingen signifikante sammenhænge mellem

borgernes selvvurdering og succesparametrene.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Tabel 6. Korrelation mellem progressionsvariablene fra minvurdering.dk for alle

borgere, der er afgået til beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob

Arbejds-

erfaringer Dansk

Arbejdserfaringer

Dansk

Fastholde job

Gennemføre uddannelse

Læse/stave

Overholde aftaler

Regne

Samarbejde

Fysisk Helbred

Kost

Motion

Psykisk helbred

Søvn

Øvrig sundhed

Bolig

Familie

Fritidsinteresser

Hverdagsrytme

Venner/Netværk

Økonomi

1,00

0,01

0,32

0,10

-0,05

0,25

0,33

0,23

-0,05

0,29

0,09

0,02

-0,10

0,18

0,14

0,09

0,32

0,20

0,09

1,00

-0,01

0,06

0,39

0,17

0,22

0,16

-0,11

0,28

0,06

-0,12

0,04

0,16

0,09

-0,04

0,09

0,08

-0,04

-0,03

1,00

0,08

-0,09

0,46

0,04

0,23

-0,02

0,11

0,25

0,26

-0,01

0,22

0,13

-0,01

0,24

0,18

0,16

1,00

0,25

0,10

0,32

0,11

0,17

0,10

0,31

0,08

0,28

0,07

0,16

0,01

0,18

0,04

0,03

0,00

1,00

0,15

0,23

0,36

0,03

0,14

0,25

0,26

0,17

0,31

-0,08

0,03

0,09

0,22

0,07

1,00

0,08

0,36

0,11

0,27

0,29

0,21

0,14

0,25

0,12

0,17

0,23

0,24

0,11

0,27

1,00

0,14

0,03

0,21

0,14

0,02

-0,07

0,10

0,34

0,11

0,02

0,16

0,20

0,07

1,00

0,10

0,27

0,43

0,31

0,13

0,37

0,20

0,24

0,29

0,51

0,39

0,31

1,00

-0,04

0,26

0,45

0,25

0,24

0,06

0,15

0,20

0,18

0,11

0,29

1,00

0,44

0,15

0,25

0,33

0,25

0,28

0,34

0,42

0,15

1,00

0,45

0,34

0,51

0,14

0,22

0,51

0,44

0,42

0,29

1,00

0,28

0,39

-0,03

0,13

0,32

0,39

0,19

0,33

1,00

0,41

0,10

0,22

0,23

0,35

0,11

0,00

1,00

0,16

0,24

0,55

0,47

0,33

0,23

1,00

0,36

0,19

0,40

0,41

0,42

1,00

0,20

0,36

0,46

0,42

1,00

0,43

0,46

0,16

1,00

0,44

0,38

1,00

0,44

1,00

Fastholde Gennem- Læse/

job

føre udd. stave

Overholde

aftaler

Regne

Sam-

arbejde

Fysisk

Helbred

Kost

Motion

Psykisk

helbred

Søvn

Øvrig

sundhed Bolig

Familie

Fritids-

Hverdags- Venner/

interesser rytme

Netværk

Økonomi

N = 79

Kilde: Data fra registreringsværktøjet kombineret med data fra minvurdering.dk.

Tabel 7. Korrelation mellem progressionsvariablene fra minvurdering.dk for alle

borgere med minimum fire ugers virksomhedsrettet indsats i projektet og ingen

virksomhedsrettet indsats i mindst to år op til projektet (N = 422)

Arbejds-

erfaringer Dansk

Arbejdserfaringer

Dansk

Fastholde job

Gennemføre uddannelse

Læse/stave

Overholde aftaler

Regne

Samarbejde

Fysisk Helbred

Kost

Motion

Psykisk helbred

Søvn

Øvrig sundhed

Bolig

Familie

Fritidsinteresser

Hverdagsrytme

Venner/Netværk

Økonomi

1,00

0,14

0,44

0,23

0,16

0,22

0,32

0,26

0,00

0,29

0,17

0,22

0,12

0,11

0,12

0,11

0,20

0,23

0,24

0,03

1,00

0,07

0,48

0,03

0,11

0,10

0,07

0,06

0,16

0,03

0,15

0,08

0,14

0,02

0,12

0,08

0,09

0,03

1,00

0,29

0,13

0,32

0,27

0,24

0,26

0,27

0,30

0,39

0,23

0,12

0,07

0,29

0,27

0,24

0,09

1,00

0,15

0,16

0,24

0,21

0,19

0,17

0,18

0,22

0,23

0,12

0,04

0,02

0,21

0,20

0,14

0,07

1,00

0,13

0,32

0,12

0,13

0,15

0,26

0,16

0,20

0,16

0,03

0,04

0,19

0,12

0,11

-0,02

1,00

0,24

0,39

0,15

0,33

0,24

0,28

0,27

0,32

0,15

0,22

0,23

0,35

0,23

0,22

1,00

0,22

0,12

0,20

0,19

0,24

0,15

0,07

0,16

0,28

0,16

0,21

0,08

1,00

0,08

0,24

0,14

0,31

0,25

0,18

0,17

0,22

0,29

0,26

0,27

0,13

1,00

0,13

0,33

0,23

0,37

0,33

0,09

0,03

0,23

0,13

0,08

0,21

1,00

0,33

0,38

0,16

0,34

0,21

0,31

0,33

0,43

0,33

0,25

1,00

0,31

0,24

0,33

0,11

0,08

0,38

0,30

0,20

0,23

1,00

0,38

0,36

0,19

0,26

0,38

0,34

0,40

0,15

1,00

0,39

0,11

0,15

0,27

0,29

0,23

0,20

1,00

0,23

0,26

0,33

0,35

0,31

0,30

1,00

0,22

0,21

0,19

0,28

1,00

0,27

0,23

0,41

0,27

1,00

0,32

0,48

0,32

1,00

0,30

0,29

1,00

0,22

1,00

Fastholde Gennem- Læse/

job

føre udd. stave

Overholde

Regne

aftaler

Sam-

arbejde

Fysisk

Helbred

Kost

Motion

Psykisk

helbred

Søvn

Øvrig

sundhed

Bolig

Familie

Fritids-

Hverdags- Venner/

interesser rytme

Netværk

Økonomi

N = 422

Kilde: Data fra minvurdering.dk kombineret med DREAM-data.

Tabel 8. Korrelation mellem progressionsvariablene fra minvurdering.dk for alle

borgere, der har været passive i minimum seks måneder op til projektstart og

aktive mindst en uge i projektet

Arbejds-

erfaringer Dansk

Arbejdserfaringer

Dansk

Fastholde job

Gennemføre uddannelse

Læse/stave

Overholde aftaler

Regne

Samarbejde

Fysisk Helbred

Kost

Motion

Psykisk helbred

Søvn

Øvrig sundhed

Bolig

Familie

Fritidsinteresser

Hverdagsrytme

Venner/Netværk

Økonomi

1,00

0,08

0,53

0,32

0,14

0,31

0,30

0,39

0,12

0,28

0,23

0,35

0,18

0,16

0,02

0,15

0,24

0,23

0,32

-0,02

1,00

0,07

0,12

0,47

0,11

0,10

0,06

0,08

0,13

0,12

0,05

0,10

0,08

0,11

0,02

0,13

0,12

0,11

0,03

1,00

0,35

0,12

0,34

0,23

0,31

0,16

0,29

0,28

0,35

0,24

0,17

0,04

0,12

0,21

0,23

0,13

0,16

1,00

0,18

0,25

0,20

0,11

0,22

0,31

0,24

0,12

0,11

0,18

0,23

0,16

0,11

0,08

1,00

0,20

0,35

0,09

0,14

0,13

0,16

0,17

0,08

0,17

0,07

0,12

0,14

0,16

0,12

0,01

1,00

0,23

0,46

0,10

0,42

0,23

0,32

0,21

0,23

0,28

0,26

0,28

0,40

0,30

0,27

1,00

0,11

0,10

0,19

0,13

0,17

0,07

0,08

0,06

0,14

0,22

0,19

0,22

0,10

1,00

0,07

0,37

0,31

0,46

0,19

0,16

0,22

0,27

0,33

0,31

0,15

1,00

0,13

0,35

0,22

0,28

0,31

0,17

0,06

0,17

0,11

0,09

0,16

1,00

0,40

0,46

0,10

0,26

0,28

0,29

0,34

0,54

0,36

0,35

1,00

0,46

0,27

0,31

0,23

0,22

0,39

0,37

0,31

0,32

1,00

0,32

0,25

0,28

0,38

0,39

0,43

0,37

0,22

1,00

0,35

0,21

0,25

0,21

0,22

0,24

0,19

1,00

0,26

0,31

0,27

0,31

0,30

1,00

0,36

0,30

0,39

0,32

0,39

1,00

0,39

0,34

0,42

0,28

1,00

0,46

0,48

0,28

1,00

0,42

0,31

1,00

0,18

1,00

Fastholde Gennem- Læse/

job

føre udd. stave

Overholde

aftaler

Regne

Sam-

arbejde

Fysisk

Helbred

Kost

Motion

Psykisk

helbred

Søvn

Øvrig

sundhed Bolig

Familie

Fritids-

Hverdags- Venner/

interesser rytme

Netværk

Økonomi

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

N = 238

Kilde: Data fra minvurdering.dk kombineret med DREAM-data.

Tabel 9. Korrelation mellem progressionsvariablene fra minvurdering.dk og vari-

ablen for, om borgeren er overgået til beskæftigelse, uddannelse og fleksjob

N = 1.054

Arbejdserfaringer

Dansk

Fastholde job

Gennemføre uddannelse

Læse/stave

Overholde aftaler

Regne

Samarbejde

Fysisk helbred

Kost

Motion

Psykisk helbred

Søvn

Øvrig sundhed

Bolig

Familie

Fritidsinteresser

Hverdagsrytme

Venner/netværk

Økonomi

Beskæftigelse, uddan-

nelse og fleksjob

0,08

0,04

0,16

0,14

0,05

0,04

0,06

0,08

0,10

0,06

0,11

0,10

0,00

0,03

0,08

0,07

0,06

0,02

Kilde: Data fra registreringsværktøjet kombineret med data fra minvurdering.dk.

Tabel 10. Korrelation mellem progressionsvariablene fra minvurdering.dk og va-

riablen for, om borgere har fået mindst fire ugers virksomhedsrettet indsats i

projektet og ingen virksomhedsrettet indsats i mindst to år op til projektet

N = 982

Arbejdserfaringer

Dansk

Fastholde job

Gennemføre uddannelse

Læse/stave

Overholde aftaler

Regne

Samarbejde

Fysisk helbred

Kost

Motion

Psykisk helbred

Minimum fire ugers virksom-

hedsrettet indsats i projektet

og ingen virksomhedsrettet

indsats i mindst to år op til

projektet

0,01

0,03

0,02

0,05

-0,04

0,07

-0,01

-0,07

0,04

0,05

0,03

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Søvn

Øvrig sundhed

Bolig

Familie

Fritidsinteresser

Hverdagsrytme

Venner/netværk

Økonomi

Kilde: Data fra minvurdering.dk kombineret med DREAM-data.

-0,03

0,01

-0,07

-0,03

-0,05

0,00

0,03

Tabel 11. Korrelation mellem progressionsvariablene fra minvurdering.dk og va-

riablen for, om borgeren har været passiv i minimum seks måneder op til pro-

jektstart og aktiv mindst en uge i projektet

N = 982

Arbejdserfaringer

Dansk

Fastholde job

Gennemføre uddannelse

Læse/stave

Overholde aftaler

Regne

Samarbejde

Fysisk helbred

Kost

Motion

Psykisk helbred

Søvn

Øvrig sundhed

Bolig

Familie

Fritidsinteresser

Hverdagsrytme

Venner/netværk

Økonomi

Passiv seks måneder op til projekt-

start og mindst en uge i aktivitet i

projektet

0,00

0,04

0,00

-0,01

0,00

-0,01

0,01

0,02

-0,08

-0,03

-0,01

0,00

-0,04

-0,09

-0,01

-0,04

-0,03

-0,04

0,02

-0,02

Kilde: Data fra minvurdering.dk kombineret med DREAM-data.

4.4

Metode og resultater fra faktoranalysen

Der er gennemført en eksplorativ faktoranalyse på baggrund af data fra

minvurdering.dk. Faktoranalysen har til formål at vurdere, om der for pro-

jektdeltagerne er systematiske sammenhænge mellem de 20 progressions-

variable fra minvurdering.dk.

Formålet med den eksplorative faktoranalyse er at præsentere

p-korrele-

rede variable ved

q < p-variable,

hvor

indeholder mest mulig information

fra de oprindeligt observerede variable. Det overordnede formål er således

at bibeholde så få dimensioner som muligt til at beskrive data, samtidig

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

med at så meget information som muligt indeholdes i data. Der er således

på sin vis tale om en reduktion af data, der muliggør en mere ligetil forstå-

else og fortolkning af data. Samtidig har en faktoranalyse også et mere

substantielt bidrag, nemlig at analysere samvariationen mellem de observe-

rede variable, for at vurdere hvad de systematisk har til fælles.

En afgørende udfordring forbundet med faktoranalyser er i første omgang

at vurdere, hvor mange dimensioner det er tilladeligt at arbejde videre

med. En grundlæggende tommelfingerregel er dog, at kun faktorer med

egenværdier større end 1 bibeholdes.

Resultaterne fra den eksplorative faktoranalyse findes nedenfor i tabel 12.

Kun én faktor har en egenværdi, der er større end 1, hvilket overordnet set

bevirker, at brugbarheden af faktoranalysen er meget begrænset, idet stort

set alle variable indgår i denne faktor, jf. tabel 13, der viser cross-loadings

for de fire første faktorer. Flere forskellige sammensætninger af faktorana-

lysen er afprøvet, hvoraf ingen reelt set giver meningsfulde faktorer.

Tabel 12. Resultater af faktoranalysen

Faktor

Faktor 1

Faktor 2

Faktor 3

Faktor 4

Faktor 5

Faktor 6

Faktor 7

Faktor 8

Faktor 9

Faktor 10

Faktor 11

Faktor 12

Faktor 13

Faktor 14

Faktor 15

Faktor 16

Faktor 17

Faktor 18

Faktor 19

Faktor 20

Antal observatio-

ner

Chi2(190)

Prob>chi2

Egenværdi

4,528

0,869

0,690

0,613

0,320

0,151

0,141

0,034

0,017

-0,009

-0,026

-0,077

-0,122

-0,134

-0,150

-0,168

-0,191

-0,208

-0,238

-0,265

Forskel

3,659

0,179

0,077

0,293

0,170

0,009

0,107

0,017

0,026

0,017

0,051

0,045

0,011

0,016

0,018

0,023

0,017

0,029

0,028

Proportion

0,784

0,151

0,120

0,106

0,055

0,026

0,024

0,006

0,003

-0,002

-0,005

-0,013

-0,021

-0,023

-0,026

-0,029

-0,033

-0,036

-0,041

-0,046

Akku-

muleret

0,784

0,934

1,054

1,160

1,215

1,242

1,266

1,272

1,275

1,273

1,269

1,256

1,234

1,211

1,185

1,156

1,123

1,087

1,046

1,000

1.054

4.781,12

0,000

Kilde: Data fra minvurdering.dk.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Tabel 13. Cross-loadings, eksplorativ faktoranalyse

Faktor 1

Arbejdserfaringer

Dansk

Fastholde job

Gennemføre uddan-

nelse

Læse/stave

Overholde aftaler

Regne

Samarbejde

Fysisk helbred

Kost

Motion

Psykisk helbred

Søvn

Øvrig sundhed

Bolig

Familie

Fritidsinteresser

Hverdagsrytme

Venner/netværk

Økonomi

Kilde: Data fra minvurdering.dk.

Faktor 2

0,302

0,356

Faktor 3

0,410

-0,334

Faktor 4

0,448

0,546

0,412

0,424

0,492

0,344

0,536

0,377

0,565

0,562

0,627

0,503

0,517

0,342

0,369

0,556

0,619

0,522

0,420

0,362

0,376

0,411

4.5

Resultater fra klyngeanalysen

Tabel 14. Klassificering af klyngerne ud fra baggrundsvariable

Cluster 1

Mean

0,61

0,39

-0,04

0,49

0,93

Cluster 2

Mean

0,66

0,34

0,06

0,47

1,00

T-test

P-værdi

-1,85

1,85

-1,62

0,065

0,105

Variabel

Køn

Kvinder

Mænd

Alder

Etnisk baggrund

Dansk

Anden etnisk

Landsdel

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Målgruppe

Kontanthjælp

594

551

460

431

594

0,90

0,10

0,30

460

0,92

0,08

0,27

-0,97

0,97

0,334

594

0,25

0,17

0,21

0,22

0,15

0,43

0,37

0,41

0,42

0,36

460

0,24

0,16

0,23

0,17

0,20

0,43

0,37

0,42

0,37

0,40

0,39

0,32

-0,71

2,22

-2,32

0,693

0,746

0,477

0,027

0,021

594

0,39

0,49

460

0,50

-3,50

0,001

***

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Variabel

Ressourceforløb

Uddannelseshjælp

Målgruppe

–

underkategorier

Ukendt

Anden fysisk funktionsnedsættelse

Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse

Anden sindslidelse

Anden udviklingsforstyrrelse

Andet socialt problem

Hjemløshed

Hjerneskade

Hørenedsættelse

Indadreagerende adfærd

Misbrug

Mobilitetsnedsættelse

Multipel funktionsnedsættelse

Omsorgssvigt

Sindslidelse

Sjældent forekommende funktionsnedsættelse

Synsnedsættelse

Udadreagerende adfærd

Udviklingsforstyrrelse

Udviklingshæmning

Forsørgelseshistorik

Forsørgelsesgrad fem år før projektstart

Ingen virksomhedsrettet indsats to år før projekt-

start

Mindst fire ugers virksomhedsrettet indsats i pro-

jektet

Mindst fire ugers virksomhedsrettet indsats i pro-

jektet og ingen virksomhedsrettet indsats i mindst

to år op til projektet

Succesfuld afgang

Afgang til beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob

Afgang til beskæftigelse eller uddannelse

Passiv seks måneder før projektstart og mindst en

uges aktivitet i projektet

Indsatser

Øvrig beskæftigelsesindsats

Mentorstøtte

Virksomhedsrettet indsats

Social indsats

Sundhedsindsats

Gennemsnitlig indsatsintensitet (antal uger i ind-

sats i forhold til antal uger i projektet)

Indsatsomfang (antal aktive uger)

Kontakter

594

Cluster 1

Mean

0,42

0,19

0,49

0,40

460

Cluster 2

Mean

0,33

0,17

0,47

0,37

T-test

P-værdi

2,69

1,09

0,007

0,275

594

0,14

0,07

0,03

0,04

0,01

0,00

0,01

0,00

0,02

0,05

0,01

0,00

0,51

0,00

0,01

0,00

0,07

0,01

0,35

0,26

0,17

0,20

0,10

0,11

0,04

0,09

0,00

0,15

0,22

0,09

0,06

0,50

0,04

0,07

0,06

0,25

0,10

460

0,17

0,12

0,05

0,04

0,01

0,02

0,00

0,02

0,00

0,01

0,08

0,01

0,00

0,40

0,00

0,05

0,00

0,38

0,33

0,22

0,19

0,08

0,15

0,00

0,14

0,05

0,09

0,28

0,09

0,00

0,49

0,00

0,05

0,22

0,07

-1,29

-2,84

-1,80

0,10

0,63

-1,27

0,88

-1,57

-1,14

1,69

-2,11

-0,05

1,25

3,65

0,88

0,75

0,36

0,92

1,07

0,198

0,005

0,072

0,917

0,532

0,204

0,379

0,117

0,256

0,092

0,351

0,961

0,213

0,000

0,379

0,452

0,719

0,360

0,286

***

551

0,07

0,60

0,78

0,43

1,00

0,49

0,41

0,50

431

0,01

0,52

0,82

0,43

0,95

0,50

0,38

0,49

1,03

2,30

-1,59

0,30

0,302

0,022

0,113

0,774

594

551

0,05

0,03

0,25

0,22

0,18

0,43

460

431

0,11

0,08

0,23

0,31

0,27

0,41

-3,68

-3,21

0,74

0,000

0,001

0,379

***

551

0,79

0,51

0,41

0,20

0,43

46,01

30,46

0,41

0,50

0,49

0,40

0,50

35,20

23,57

431

0,85

0,42

0,55

0,16

0,34

52,76

35,52

0,36

0,49

0,50

0,37

0,47

35,07

24,24

-2,47

2,61

-4,41

1,73

2,85

-2,99

-3,30

0,014

0,009

0,000

0,084

0,005

0,004

0,002

***

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Variabel

Gennemsnitligt antal kontakter per måned i pro-

jektet

551

Cluster 1

Mean

0,89

0,99

431

Cluster 2

Mean

0,90

0,94

T-test

P-værdi

-0,16

0,861

Kilde: Data fra registreringsværktøjet kombineret med data fra minvurdering.dk og DREAM-data.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 1 og 2

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både

offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens stør-

ste selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kom-

petencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfor-

dringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os

på Facebook, LinkedIn eller Twitter.

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar (DTTL), dets

netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uaf-

hængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes Deloitte Global) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til

www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.