BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 247
Offentligt

Opsamling

Evaluering af empowermentprojektet

Marts 2017

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

Indhold

Forord

Evalueringen af empowerment

1.1

1.2

1.3

1.4

Empowerment i beskæftigelsesindsatsen

Målgruppen

Aktivitet og indsats

Afgangsmønstre

Afprøvning af flere veje til empowerment

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Fem hypoteser om progression

Tillid: Et styrket informationsflow

Progression baserer sig på borgerens mål

Borgerne kender selv deres vigtigste barrierer for beskæftigelse

Fra aktivitet til ansvar i praktik

Fra selvvurderet til selverfaret helbred

De fem hypoteser i overblik

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

”Man føler sig

respekteret som

menneske på det her

projekt.”

Kvinde, 29 år, borger i empowermentprojektet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

Forord

30 kommuner har i to år deltaget i et projekt om

empowerment, hvor de har arbejdet målrettet

på at give borgerne større indflydelse på deres

egen indsats for at komme tættere på

arbejdsmarkedet. Deloitte har gennemført en

evaluering af projektet, og dette dokument

indeholder en opsamling på

evalueringsresultaterne.

Empowermentprojektet er et inspirationsprojekt, hvor de deltagende

kommuner har skullet udvikle og afprøve nye empowermentorienterede

tilgange til det borgerrettede arbejde. Kommunerne har ikke skullet arbejde

med en fast model eller fælles værktøjer, men har gennem et

udviklingsarbejde søgt at skabe inspiration til, hvordan der fremadrettet

gennem en mere empowermentorienteret tilgang kan skabes progression i

retning af arbejdsmarkedet for borgere på langvarig kontanthjælp

(minimum 2 år) eller i ressourceforløb. Formålet med evalueringen er derfor

med afsæt i kvantitative og kvalitative analyser af projektets resultater, at

undersøge og opstille hypoteser for, hvordan den empowermentorienterede

tilgang kan medvirke til at skabe progression for borgeren. Yderligere

indeholder evalueringen en deskriptiv analyse af projektets målgruppe og

indsats.

Hvad er empowerment?

I dette projekt har empowerment på forhånd været defineret som en

proces, hvor borgeren får

indflydelse

på indsatsen og derigennem tager

ejerskab

til sin vej mod job eller uddannelse.

Med

indflydelse

mener vi, at indsatsen tilrettelægges på borgerens

præmisser og med borgeren som aktiv medspiller. Borgeren skal

inddrages hele vejen igennem og have indflydelse på alle vigtige

beslutninger vedr. indsatsen mål, indhold og tempo.

Medejerskab

indebærer, at borgeren er engageret i indsatsen og tager

ansvar for sin egen situation. En forudsætning herfor er, at borgeren får

hjælp til at tage ansvar.

Hvis borgeren i højere grad skal være en aktiv

medspiller, kræver det, at sagsbehandleren samtidig går fra at arbejde

for

borgeren til at arbejde

sammen med

borgeren. Det indebærer at

sagsbehandlere indtager en mere coachende, motiverende og

anerkendende rolle i forhold til borgeren. Der skal skabes en tillidsfuld

relation mellem sagsbehandleren og borgeren, hvor borgeren får hjælp

til at få overblik over sine muligheder og hjælp til at benytte

mulighederne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

Evalueringen af empowerment

Evalueringen af empowermentprojektet

består af tre analyser.



Den første er en deskriptiv analyse af

målgruppe, aktiviteter og afgangsmønstre

i projektet baseret på data på

individniveau.



Den anden er en statistisk analyse af data

om målgruppen fra progressionsværktøjet

minvurdering.dk, der har været anvendt i

projektet (korrelationsanalyse,

faktoranalyse og klyngeanalyse).



Den tredje analyse er en kvalitativ

analyse af 30 succesfulde borgerforløb

med progression fra fem udvalgte

kommuner og en

spørgeskemaundersøgelse blandt

sagsbehandlere og borgere i projektet.

Den kvalitative analyse er baseret på interview med borgerne selv og de

fagpersoner, der har haft med sagerne at gøre, og på den baggrund er

borgernes forløb blevet kortlagt fra start til slut i projektet. I kortlægningen

er forholdet mellem information, beslutninger, handlinger og udvikling i

hver enkelt sag blevet undersøgt, og tendenserne på tværs af de

undersøgte sager er blevet afdækket.

Alle tre analyser er dokumenteret og beskrevet i selvstændige delrapporter.

Denne opsamling formidler hovedresultaterne fra de tre analyser, mens der

henvises til de tre delrapporter for uddybende dokumentation af analyser

og resultater. I kapitel 1 præsenteres de væsentligste resultater fra de to

første analyser, som giver et billede af målgruppen og projektets indsatser

og aktiviteter. I kapitel 2 præsenteres resultaterne fra den kvalitative

analyse af succesfulde borgerforløb (øget deltagelse i virksomhedsindsats

og eller ordinær beskæftigelse) udvalgt på baggrund af den kvantitative

analyse af projekternes resultater. Denne analyse er er evalueringens

kerneanalyse og har givet anledning til at udlede fem hypoteser om faktorer

med afgørende betydning for borgernes progression mod arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

1 Empowerment i

beskæftigelsesindsatsen

De 30 kommuner, der har deltaget i projektet,

har haft mulighed for selv at udvikle og afprøve

metoder til det empowermentorienterede

arbejde. Der har således været anvendt

forskellige tilgange og metoder i de 30 projekter,

som alle har været møntet på at give borgeren

større indflydelse og medejerskab.

I 2014 igangsatte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) et

toårigt inspirationsprojekt med henblik på at udvikle og afprøve en

empowermentorienteret indsats for langvarige modtagere af kontanthjælp

og ressourceydelse. Projektet blev afsluttet 1. oktober 2016.

Formålet med projektet har været at give den enkelte borger større

indflydelse på egen indsats og dermed fremme borgerens medejerskab for

vejen mod job eller uddannelse.

1.1

Målgruppen

I alt har 3.748 borgere været en del af empowermentprojektet, hvilket

omfatter både unge på uddannelseshjælp (20 procent),

kontanthjælpsmodtagere (35 procent) og ressourceforløbsmodtagere (45

procent).

Målgruppen er kendetegnet ved at have en langvarig forbindelse til det

offentlige forsørgelsessystem. Det var et krav for deltagelse i projektet, at

borgerne havde mindst to års sammenhængende varighed i offentlig

forsørgelse op til deres opstart i projektet. Ser man længere tilbage har

målgruppen i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i lidt over 82

procent af tiden i fem år op til projektets start. Størstedelen af borgerne har

én eller flere væsentlige psykiske, fysiske eller sociale udfordringer. Hver

anden borger har psykiske udfordringer.

Evalueringen viser desuden, at borgerne analytisk kan inddeles i to

særskilte grupper:



en gruppe af borgere, der vurderer sig selv højt på tværs af alle

parametre i progressionsværktøjet minvurdering.dk, som borgerne i

projektet har anvendt til at angive deres selvvurdering på en række

punkter

en gruppe af borgere, der vurderer sig selv lavere på samtlige

progressionsmål.



Resultatet stammer fra klyngeanalysen i delanalyse 2. Flere resultater baseret på

data fra minvurdering.dk kan se også delanalyse 2.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

I den gruppe, der vurderer sig selv højest, er der flere kvinder, flere

kontanthjælpsmodtagere og flere, der har forladt projektet til fordel for

beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse. Der er også flere, der har

modtaget virksomhedsrettede og andre beskæftigelsesrettede

indsatser, og borgerne i denne gruppe har modtaget mere indsats i

projektperioden i forhold til den anden gruppe.

Blandt de borgere, der vurderer sig selv lavere, er der flere mænd,

flere ressourceforløbsmodtagere og flere med psykisk udfordringer end

blandt de øvrige borgere. I denne gruppe er der også flere, der ikke

har været i virksomhedsrettet indsats i to år op mod projektstart, og

der er flere, der har modtaget mentorstøtte, sundhedsrettede og

sociale indsatser i projektperioden.

Kendetegn ved gruppen af borgere, der vurderer sig selv

højere

på

progressionsmål (gruppe 1) og gruppen af borgere, der vurderer sig

selv

lavere

på progressionsmål (gruppe 2).

I gruppe 1 er der…



Flest kvinder

Flere

kontanthjælpsmodtagere

Flere der er overgået til

beskæftigelse, fleksjob og

uddannelse

Flere der har modtaget

virksomhedsrettede og andre

beskæftigelsesrettede

indsatser i projektperioden

I gruppe 2 er der…



Flest mænd

Flere i ressourceforløb

Flere med psykiske

udfordringer

Flere, der ikke har været i

virksomhedsrettet indsats før

projektstart

Flere der har modtaget

mentor, sundhedsindsatser

og sociale indsatser i

projektperioden



Der er med andre ord en klar sammenhæng mellem på den ene side,

hvor godt borgerne vurderer sig selv, og på den anden

indsatsmængden og de indsatstyper, de har modtaget i projektet.

1.2

Aktivitet og indsats

I gennemsnit har borgerne været i projektet i cirka 56 uger, hvilket dækker

over en væsentlig spredning på tværs af kommunerne, hvor gennemsnittet

ligger mellem 38 og 70 uger.

Ser man på indsatsintensitet har borgerne været i beskæftigelsesrettede

indsatser i omkring 45 procent af tiden, og de har været i kontakt med den

koordinerende sagsbehandlere ca. hver sjette uge. Disse gennemsnitstal

dækker også over en meget stor spredning på tværs af de kommunale

projekter. Således har det projekt, der har haft det højeste kontaktniveau,

haft dobbelt så meget kontakt med borgerne som gennemsnittet og mere

end fem gange så meget kontakt med borgerne som det projekt, der har

haft mindst kontakt med borgerne.

På samme måde er der stor forskel på indsatsintensiteten på tværs af

projekterne. I det projekt, hvor borgerne har fået den mest intensive

indsats, er intensiteten dobbelt så høj i forhold til gennemsnittet.

Intensiteten i dette projekt er desuden 3,5 gange så høj sammenlignet med

det projekt, hvor borgerne har haft den mindst intensive indsats i projektet.

Ser man på de forskellige indsatstyper, har 41 procent modtaget

mentorstøtte, mens 36,5 procent har modtaget en virksomhedsrettet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

indsats som virksomhedspraktik eller løntilskud. 68 procent har modtaget

en anden beskæftigelsesrettet indsats.

Derudover har 31 procent modtaget

sundhedsindsatser og knap 16 procent sociale indsatser.

1.3

Afgangsmønstre

12 procent af borgerne har forladt projektet til fordel for enten uddannelse,

ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Ser man isoleret på de unge er tallet

21 procent, mens det ligger på 14 procent for kontanthjælpsmodtagere og

7 procent for ressourceforløbsmodtagere. De unge er primært afgået til

uddannelse, mens kontanthjælpsmodtagerne fortrinsvis er afgået til job og

ressourceforløbsmodtagerne især til fleksjob.

I den gruppe, der er afgået til ordinær beskæftigelse, uddannelse eller

fleksjob er indsatsintensiteten betydelig højere end i den resterende

målgruppe. Konkret har borgerne, der er afgået til ordinær beskæftigelse,

uddannelse eller fleksjob, haft mere end dobbelt så meget kontakt med

deres sagsbehandler, ligesom indsatsen i gennemsnit har fyldt mere af

deres aktive projektperiode end resten. Opgjort på indsatstype har disse

borgere også modtaget mere virksomhedsrettet indsats og øvrig

beskæftigelsesindsats, mens de har modtaget mindre

mentor-, social- og sundhedsrettet indsats end den resterende målgruppen.

1.4

Afprøvning af flere veje til empowerment

De 30 kommuner har sammen med 3.750 borgere afprøvet en bred vifte af

meget forskelligartede tiltag, alt fra samtaleteknikker til undervisning og

feedback-metoder. Tiltagene har alle haft til formål at afprøve forskellige

veje til at fremme sagsbehandlernes arbejde med at give borgerne

indflydelse. Tiltagene knytter sig overordnet til fem hovedområder: Rammer

og redskaber, kompetenceudvikling, kontakt med borgeren, indsatser i

forløbet og tværfaglighed i indsats og samarbejde.

Øvrige beskæftigelsesrettede indsatser er alle andre indsatser efter LAB end

virksomhedsrettede indsatser og mentorstøtte.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

Figur 1. Overblik over typer af tiltag implementeret i kommunerne.

Kompetenceudvikling er det mest gennemgående tiltag på tværs af

projekterne. Lidt over 70 procent af de deltagende sagsbehandlere har

modtaget kompetence udvikling, især undervisning i

empowermentorienterede tilgange i sagsbehandling. Knap en tredjedel har

modtaget ekstern supervision.

Yderligere beskrivelser af projektet og dets målgruppe, aktiviteten,

afgangsmønstre og resultatet af analyserne baseret på data, hvor borgeren

vurderer sin egen situation, findes i rapporten om delanalyse 1 og 2.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

2 Fem hypoteser om

progression

Evalueringen af empowermentprojektet har

fokus på dynamikken mellem en borgers

indflydelse på sin situation og borgerens

progression mod job eller uddannelse. Dette

fokus er interessant, fordi det giver konkret

indsigt i, hvordan beskæftigelsessystemet bedre

kan hjælpe borgere, der ellers har lang vej

tilbage mod job eller uddannelse. Resultatet af

evalueringen er fem hypoteser om, hvordan der

sættes virksomme mekanismer i gang, når en

borger får større indflydelse på sit eget forløb.

Samtidig giver hypoteserne et konkret svar på,

hvad det vil sige for en borger at få indflydelse.

Skulle man formulere en samlet indsigt på baggrund af de fem hypoteser,

er det: At give en borger indflydelse er en

arbejdsmetode til at løse opgaver

i sagen

–

det er ikke en passiv overdragelse af opgaverne til borgeren.

Metoden består i at lade de

informationer, borgeren selv kommer med

sine mål, ønsker og barrierer,

styre beslutninger om indsatsen.

Denne

fremgangsmåde vil føre til, at borgeren

selv tager en del af opgaverne på

sig

og løser dem på egen hånd.

Denne mekanisme er selvforstærkende i den forstand, at jo mere aktivt

sagsbehandleren modtager og reagerer på borgerens information, jo mere

relevant information kommer borgeren med. En sådan relationel udvikling i

sagsbehandlingen kan også kaldes

tillid.

Sættes dette samspil mellem tillid og indflydelse i værk, aktiverer borgerne

og sagsbehandlerne deres ressourcer, og det vil øge chancerne for

progression

–

det vil sige kommer i job, uddannelse eller i det hele taget

rykker sig tættere på arbejdsmarkedet. Dette er kernen i de fem hypoteser,

der præsenteres under følgende overskrifter og er gennemgået i det

følgende:



Hypotese

Tillid: Et styrket informationsflow

Progression baserer sig på borgerens egne mål

Borgeren kender selv deres vigtigste barrierer

Fra aktivitet til ansvar i praktik

Fra selvvurderet helbred til selverfaret helbred

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

2.1

Tillid: Et styrket informationsflow

Når borgeren har en tillidsfuld relation til sagsbehandleren, øges

chancerne for, at borgeren opnår progression. Men hvordan opleves

den tillidsfulde relation af borgerne? Og hvorfor er den vigtig for

progression?

Evalueringen viser, at informationsflowet fra borgeren til sagsbehandleren

styrkes, når borgeren har en tillidsfuld relation til sagsbehandleren. Det

betyder, at borgeren oftere afgiver relevant information på relevante

tidspunkter. Det kan både være oplysninger, som borgeren slet ikke ville

have afgivet, eller oplysninger, som borgeren afgiver på et tidligere og

mere aktuelt tidspunkt i forløbet.

Et styrket informationsflow fra borgeren til sagsbehandleren betyder et

styrket informationsgrundlag for sagen og indsatsen. Det giver med andre

ord sagsbehandleren mulighed for at tilrettelægge en bedre indsats og yde

støtte på det rette tidspunkt. Dette er årsagen til, at øget tillid skaber

progression.

Figur 2. Sammenhængen mellem tillid og progression

Eksempler på relevant information

fra borgerne:

1) Information om akutte

ændringer i borgerens

situation, for eksempel sygdom.

2) Information om afbrydelse af

forløb.

3) Information om relevante

kontakter i netværk.

4) Information om tidligere

erfaring.

5) Information om ønsker, ideer

og evner.

Borgerne beskriver i vid udstrækning den tillidsfulde relation som

oplevelsen af

at ”blive lyttet til”,

og at det at blive lyttet til konkret handler

om, at sagsbehandleren

modtager og aktivt reagerer på de informationer,

borgeren afgiver.

Borgerne beskriver således den tillidsfulde relation som en

selvforstærkende mekanisme. Når borgeren oplever, at sagsbehandleren

modtager og aktivt reagerer på de informationer, borgeren kommer med,

styrkes informationsflowet til sagsbehandleren. Det styrkede

informationsflow giver et forbedret informationsgrundlag i sagen, som

sagsbehandleren kan bruge til at tilrettelægge den rette indsats.

Evalueringen viser også, at borgerne ser fire forhold som helt centrale for

oplevelsen af, at sagsbehandleren modtager og aktivt reagerer på

information, jf. figuren og beskrivelsen nedenfor:

Figur 3. De fire forhold, som borgerne lægger vægt på i forhold til tillid

Borger har samme sagsbehandler over længere tid.

Borgeren oplever, at sagsbehandleren er

tilgængelig til at modtage information.

Borgeren oplever, at sagsbehandleren reagerer

inden for en passende tid på afgiven info

Borger oplever, at sagsbehandleren reagerer

koordinerende og inddragende.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

1. Sagsbehandlerkontinuitet

Borgerne peger på sagsbehandlerkontinuitet som et vigtigt element i den

tillidsfulde relation, fordi sagsbehandlerskift fører til alvorlig forstyrrelse af

informationsflowet. Konkret henviser borgerne til de informationsproblemer,

det skaber, på to måder:



Et tab af konkret information i sagen, fordi en ny sagsbehandler hverken

kender borgeren eller borgerens hidtidige forløb.

Et tab af informationsflowet i sagen, fordi borgerens erfaring i forhold til,

om sagsbehandleren modtager og reagerer på information, går tabt. En

ny sagsbehandler betyder, at informationsflowet skal bygges op på ny.

Konkrete situationer, hvor

tilgængelighed er afgørende for

progression:

Når borgeren oplever uven-

tede barrierer i en praktik.

Når borgeren oplever at en

eksisterende barrierer uventet

bliver en hindring under

praktikken.

2. Tilgængelighed

Borgerne beskriver muligheden for at kunne komme i kontakt med

sagsbehandleren som en vigtig komponent i den tillidsfulde relation.

Konkret beskriver borgerne, at tilgængelighed er afgørende for oplevelsen

af, at sagsbehandleren kan

modtage

den information, borgerne ønsker at

give videre. Mangler der tilgængelighed, vil borgerne i mindre grad søge at

afgive relevant og aktuel information, hvilket svækker informationsflowet.

3. Tilpasset responstid

Tilpasset responstid handler om borgerens oplevelse af, at sagsbehandleren

reagerer indenfor en passende tidsramme på den information, borgeren af-

giver. Her er der tale om borgerens oplevelse af, om sagsbehandleren

ak-

tivt reagerer

på den information, borgeren har afgivet. En uforholdsmæssig

lang responstid svækker informationsflowet, fordi borgeren får en opfattelse

af, at der ikke reageres på den information, vedkommende afgiver.

4. Koordinering og inddragelse

Evalueringen viser også, at borgerne opfatter det som opbygning af tillid,

når sagsbehandleren agerer koordinerende og inddragende mellem

indsatser, behandling, faggrupper og borgerens netværk. I borgerens

perspektiv er det en måde, hvorpå sagsbehandleren viser, at

sagsbehandleren har

modtaget og reagere på

relevant information fra

andre instanser vedrørende borgerens situation. Informationen kan både

komme fra andre fagpersoner, fra borgeren selv eller fra netværket, og

sagsbehandlerens reaktion kan for eksempel omfatte inddragelse af

behandlere og netværk i problemløsning eller det at bringe relevante

informationer videre til andre fagpersoner.

Den beskrevne case i boksen er hentet fra evalueringens datamateriale, og

den illustrerer, hvad er en tillidsfuld relation kan betyde for progression.

I det første citat forklarer borgeren, hvordan sagsbehandlerens

tilgængelighed (”jeg kan skrive når jeg har brug for det”)

og responstid

(”hun skal nok svare”) er med til at give ham en oplevelse af, at der er ”tid

og plads” til ham,

det vil sige, at han har tillid til hende.

I det efterfølgende citat

bruger han vendingen ”at blive hørt” i sin

beskrivelse af, hvad det betyder, at sagsbehandleren aktivt reagerer på

hans input og ideer, idet hun undersøger muligheden for en praktikplads

med ham.

Konkrete situationer, hvor

tilpasset responstid er afgørende

for progression:

Når borgeren:

Har udtrykt et konkret mål

for sit forløb,

Har givet en konkret ide til

en praktik,

Har fundet en specifik

praktikplads

Er i risiko for at forlade sin

praktik

Har afbrudt sin praktik

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

Særligt casens afsluttende forløb viser, hvordan tilliden mellem

sagsbehandler og borger er en selvforstærkende mekanisme. Fordi

borgeren tidligere har oplevet, at sagsbehandleren aktivt modtager og

reagerer på de informationer, han afgiver, kommer han i en akut situation,

hvor han endda er ude af kommunens system, til sagsbehandleren med den

information, der netop skal til for at fastholde hans progression.

Case 1: Hun skal nok svare

Morten er en ung mand, der efter en 9. klasses eksamen er endt i ledighed i en

længere periode på flere år. Morten kommer fra svær familiebaggrund og går i

behandling i psykiatrien. Da han kommer ind i projektet, arbejder ham og

sagsbehandleren sammen om at få gang i aktiviteter, der passer til Mortens ønske

om at arbejde med børn. De to udvikler en god tillidsfuld relation.

Morten:

”Jeg vidste, at hvis jeg havde brug for det, kunne jeg sms’e Lone, og så

skulle hun nok svare, når hun havde tid. Jeg vidste, at jeg kunne gå til hende, når

jeg havde brug for det, og at det ikke ville være det der med, at jeg ringer i dag,

og så får jeg besked om tre dage. Jeg følte, der var tid og plads til mig.”

Sagsbehandleren hjælper Morten med at få gang i en praktik i en forretning, der

sælger legetøj. Morten har selv foreslået legetøjsforretningen som praktiksted.

Morten:

”Min sagsbehandler vidste ikke, om det kunne lade sig gøre med

legetøjsforretningen, men hun ville undersøge det. Bare det, at man er blevet hørt,

og at det er blevet undersøgt, har været guld værd.”

I praktikken oplever Morten et vendepunkt, idet han får helt nye ansvarsopgaver,

som får hans tro på egne evner til at vokse. Praktikken giver ham mod på at

fortsætte sin uddannelsesvej og sagsbehandleren hjælper ham med at begynde i

10. klasse.

Efter 8 måneder på uddannelsen, kommer Morten i problemer pga. fravær og han

ryger ud af uddannelsen. Samme dag som han får besked om, at han er blevet

smidt ud, ringer han til sagsbehandleren. Sagsbehandleren hjælper ham med at

komme ind på basisfag på VUC. Morten når kun at have en uges pause. Sidenhen

fortsætter han sine manglende fag på VUC.

2.2

Progression baserer sig på borgerens mål

Når borgeren har en plan baseret på egne mål, styrkes

medejerskabet. Men hvorfor er medejerskab vigtigt for

progression? Og hvad hvis borgeren ikke har konkrete mål?

At borgere viser mere medejerskab til en plan, der er baseret på deres egne

mål, er næppe en overraskelse. Analysen af de 30 borgerforløb siger

imidlertid noget om, hvorfor medejerskab er vigtigt for progression.

Resultaterne af analysen peger på, at borgere, der har en plan baseret på

deres egne mål, typisk selv vil pege på, hvordan de kan bruge deres

ressourcer for at opnå målene i planen.

Øget medejerskab vil altså konkret betyde, at borgeren selv tager initiativ

til at aktivere sine ressourcer. Det gælder med hensyn til både at i gang-

sætte aktiviteter i planen og overvinde barrierer. Analysen viser især to

måder, dette sker på:

Borgere finder selv praktikplads.

Borgere, der har en plan baseret på egne mål, vil oftere selv finde

en praktikplads, skabe kontakt til praktikpladsen og sikre at den

etableres.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

Borgere inddrager selv deres netværk.

Borgere, der har en plan baseret på egne mål, vil oftere selv pege

på, hvordan de kan inddrage deres netværk til at igangsætte

aktiviteter, overkomme barrierer eller opnå bestemte mål, for

eksempel at finde en praktikplads.

Medejerskabet skaber altså progression, fordi borgerne får blik for, hvordan

de kan aktivere deres egne ressourcer.

Figur 4. Sammenhængen mellem en plan med egne mål og progression

For at kunne basere planen på borgerens egne mål er det nødvendigt, at

borgeren

har

konkrete mål. Det er imidlertid ikke alle borgere, der har et

klart billede af, hvad deres mål er. Analysen af de 30 borgerforløb peger

imidlertid på to veje, der ofte anvendes med succes til at konkretisere

borgerens mål.

1. Den ene vej til konkretisering er, at der tages afsæt i borgerens tidligere

arbejdserfaring, også selvom erfaringen ligger langt tilbage i tid.

2. Den anden vej til konkretisering er, at der tages afsæt i brede ønsker og

mål uden direkte relation til beskæftigelse. Med afsæt heri konkretiseres

ideer til beskæftigelsesrettede mål. Dette sker typisk i situationer, hvor

borgeren ikke har et fremtidsbillede (på grund af for eksempel

manglende tro på fremtiden).

Figur 5. To veje til konkretisering af mål

Konkretisering er afgørende for

progression når:

Borgeren har besvær med

at formulere ønsker og mål

Borgerens mål er abstrakte

eller fjerntliggende

Borgeren er pga. tidligere

erfaringer i livet holdt op

med at gøre sig

forestillinger om fremtiden

Tidligere arbejdserfaring kan ligge mange år tilbage.

Afsættet i brede ønsker kan i starten være ikke-

beskæftigelsesrettet, for eksempel

være noget for sine børn.

Den beskrevne case i boksen nedenfor er hentet fra evalueringens

datamateriale. Den er et eksempel på, hvordan det at sætte borgerens mål

i centrum kan skabe progression i en sag, der ellers er gået i stå, også

selvom målene ikke umiddelbart passer ind i kommunens sædvanlige

praksis.

Citatet fra borgeren anskueliggør, at borgeren oplever det som en ændring

fra tidligere praksis, at der bliver lyttet til de mål og ønsker, han selv

kommer med.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

Case: Et job som bartender

Carsten på 29 har mange års ledighed bag sig og ingen 9. klasses eksamen.

Carsten, der har været i systemet i mange år, har en ide om, at han gerne vil i

praktik som bartender på en bodega. Hidtil har det ikke kunne lade sig gøre, fordi

kommunen ikke vil understøtte praktikker i beværtninger. Desuden er Carsten

under 30 og kommunen har derfor fokus på uddannelse, selvom Carsten selv ikke

kan se det for sig.

Sagsbehandleren, der har friere rammet i projektet, beslutter at lade borgerens

mål styre planen. De aftaler, at de skal finde en bartenderpraktik.

Carsten:

”Før

projektet følte jeg ikke, at de tog de ideer, jeg kom med, alvorligt.

De har fejet dem væk og sagt ”det kan vi ikke hjælpe dig med” eller ”det har vi

ikke kompetencer til at hjælpe dig med”. Jeg er kommet med mange ideer til

praktiksteder, hvor de har sagt, at det er uden for deres register.”

Da sagsbehandleren går ind på planen, fortæller Carsten, at han har en ven, der

ejer en beværtning. Vennen inddrages og vil gerne give ham en praktikplads.

I løbet af praktikken kommer Carsten op i fuld tid, hvilket ikke er sket før. Han er

glad for praktikken, bl.a. fordi han sammen med arbejdsgiver kan indrette sig, så

der tages hensyn til de behov, der følger af hans psykiske lidelse. Da praktikken

slutter, føler han sig klar til en ny praktik i en forretning.

Under den nye praktik kommer Carsten ud for et uheld på praktikstedet. Ingen

kommer til skade, men hændelsen er en forskrækkelse. Carsten kontakter straks

sagsbehandleren, som støtter ham i at undgå en sygemelding til gengæld for at

starte roligt op igen. Kort tid efter får Carsten job i en beværtning.

2.3

Borgerne kender selv deres vigtigste barrierer for

beskæftigelse

Når der arbejdes med de barrierer, borgerne selv peger på, øges

chancerne for progression. Men hvilken type barrierer peger

borgerne på?

Evalueringen viser, at borgeren kender selv deres vigtigste barrierer for

beskæftigelse, og derfor selv ved hvilke barrierer der er brug for at

nedbryde. Sagsbehandler og mentor spiller en vigtig rolle i at støtte

borgeren i at overkomme de barrierer, borgeren selv anser som vigtige.

Evalueringen viser også, at borgerens vurdering af, hvilke barrierer der skal

arbejdes med, ikke altid stemmer overens med sagsbehandlerens.

Figur 6. Sammenhængen mellem arbejde med barrierer og progression

Ser man nærmere på, hvilken type barrierer, borgerne peger på som de

afgørende, viser der sig et interessant mønster. På tværs af de 30

analyserede sager kan man generelt inddele fagpersonernes og borgernes

beskrivelse af barrierer i to: grundlæggende og afledte barrierer.

De grundlæggende barrierer er udfordringer, som fagpersonerne beskriver

som kernen i eller roden til borgerens ledighed. De dækker over fysiske

eller psykiske diagnoser eller svære sociale problemer, som anbringelse af

børn, familiebehandling eller misrøgt i barndommen. I alle de analyserede

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

cases fremhæver fagpersonerne, at der er er grundlæggende barrierer til

stede.

Udover de grundlæggende barrierer er der afledte barrierer. Det er

barrierer, der beskrives som konsekvenser af de grundlæggende barrierer.

Det dækker for eksempel over mobilitet og transport, bolig, økonomi, tro på

egne evner, personlig hygiejne eller selvvurderet helbred. Således kan en

psykisk sygdom føre til problemer med transport eller svære sociale

familieproblemer kan føre til gæld.

Evalueringen viser, at borgerne primært peger på afledte barrierer, som

dem, de mener, der skal arbejdes med for at komme tættere på

beskæftigelse.

Figur 7. Borgernes syn på barrierer

Afledte barrierer er for eksempel:

- Økonomi

- Transport

- Tænder

- Familierelationer

- Bolig

Den beskrevne case i boksen nedenfor er hentet fra evalueringens

datamateriale. Den er et eksempel på både, hvordan borgerens fokus ligger

på de afledte forhindringer, som borgerens mere grundlæggende barriere

skaber, og hvordan borgeren selv peger på en barriere, hvis håndtering

åbner op for en betydelig progression.

Case: Hjælp til transport

Peter er midt i 20erne. Peter har en autismespektrumforstyrrelse og har været

ledig, siden han fyldte 18. Da Peter starter i projektet fortæller han, at han

gerne vil starte på HF. For at imødekomme Peters ønske og samtidig tage højde

for hans autisme tager sagsbehandleren Peter med til en samtale på en skole,

der tilbyder en HF-klasse netop for folk med Peters form for autisme.

Peter søger ind på specialklassen, men bliver ikke optaget pga. et højt

ansøgertal. Der skal altså lægges en ny plan. Sagsbehandleren taler med Peter

om, hvad han selv ser som de vigtigste barrierer i forhold til at starte på et

normalt VUC-forløb. Det viser sig, at Peter især har det svært med offentlig

transport og mindre med de forhold, der knytter sig til at gå i skole og være i en

klasse. For ham er transporten den vigtigste barriere.

På baggrund af Peters oplysninger foreslår sagsbehandleren, at Peter starter på

et normalt VUC-forløb med få timer til at starte med, og at han får en mentor,

der kan hjælpe ham med transporten. Peter siger ja.

I perioden op til skolestart og i en periode efter start på uddannelsen

gennemfører mentoren transporttræning med Peter og følger ham til og fra

stationen. Efter en tid føler han sig klar til selv at fortage transporten og går kort

efter op i timer på VUC til det SU-berettigende niveau.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

2.4

Fra aktivitet til ansvar i praktik

Vendepunktet i en sag opstår ofte i en virksomhedspraktik. Men det

er ikke aktiviteten selve i praktikken, der skaber forandring, det er

det ansvar, der følger med den.

Evalueringen viser, at borgerne ofte oplever, at vendepunktet i deres forløb

opstår i en virksomhedspraktik.

Specifikt opfatter borgerne en virksomhedspraktik som meningsfuld, hvis de

har fået tildelt et ansvar i kraft af de arbejdsopgaver eller den rolle, de har

fået i praktikken. Det kan for eksempel være at stå ved kassen i en butik

eller at være med gennem alle trin i forplejningen af et stort selskab på et

hotel. Oplevelsen af et øget ansvar påvirker borgernes tro på egne evner.

Derfor medfører et øget ansvar i praktikken også forøgede chancer for

progression.

Figur 8. Sammenhængen mellem praktik og progression

Ingen af de borgere, der har oplevet et vendepunkt i deres praktik,

beskriver selve det at komme ud i en aktivitet som afgørende. Det er ikke

praktikken alene, der gør en forskel, men derimod oplevelsen af at

praktikken indebærer et ansvar og har betydning for virksomhedens ydelser

eller drift.

Evalueringen viser også, at ansvaret helst skal komme i en praktik, der

stemmer overens med borgerens egne mål. Det gælder for eksempel for

borgerens ønsker og mål i forhold til praktikpladsens branche eller

arbejdskultur. Der er således især to forhold, der knytter sig til progression

i virksomhedspraktikker:

Opgaver med ansvar

Evalueringen viser, at det er fremmende for borgerens progression i

forbindelse med en virksomhedspraktik, at borgeren i løbet af praktikken

oplever at få arbejdsopgaver, der giver borgeren et særligt ansvar.

Afstemt med borgerens mål og plan

Evalueringen viser yderligere, at det er fremmende for borgerens

progression i forbindelse med en virksomhedspraktik, at praktikken er

afstemt med borgerens plan, herunder formål, branche, timetal og

arbejdskultur.

Figur 9. Borgernes erfaring med vendepunkt i en praktik

Borgeren oplever i løbet af praktikken at få opgaver

med øget ansvar, for eksempel nye opgaver eller ny

rolle.

Praktikken er i overensstemmelse med borgerens plan,

herunder formål, branche, timetal og arbejdskultur.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

Den beskrevne case i boksen nedenfor er hentet fra evalueringens

datamateriale og er et eksempel på, hvordan den rette praktikplads med de

rigtige opgaver kan give en borger troen på vedkommendes arbejdsevne

tilbage. Casen er også et eksempel på, at der bliver lyttet til borgerens mål,

især i forhold til typen af praktikplads, hvilket er med til at etablere tillid og

aktivere borgerens ressourcer i sagen.

Citatet, hvor borgeren taler om sin sagsbehandler, viser, at borgeren kobler

to umiddelbart modsatrettede ting, nemlig at sagsbehandleren forstår hans

begrænsning, og at hun gør ham stærkere. Det bliver hans formulering af,

at han får mulighed for at aktivere sine ressourcer, idet planen er baseret

på hans egne mål.

Case: Den rigtige praktikplads

Denne case handler om Fahad, der er sidst i 40erne, og som har mange års

ledighed bag sig. Kort inden projektstart er han blevet visiteret til et

ressourceforløb. Han lider af svære rygproblemer og betegnes af fagpersonerne

som psykisk sårbar. Selv ønsker han en førtidspension og tror ikke på, at han

kan arbejde.

Da Fahad kommer ind i projektet er hans erfaring, at praktikker ikke nytter

noget. Han har været på praktikpladser, hvor han fysisk ikke kunne udføre sit

arbejde, og han har ikke lyst til at prøve flere praktikker.

I projektet snakker Fahad med sagsbehandleren om, at han til gengæld har et

ønske om at komme mere ud af hjemmet og deltage mere i børnenes liv fremfor

at sidde hjemme. Det ønske har han uanset, at han ikke tror, han kommer til

arbejde igen. Sagsbehandleren og Fahad aftaler, at en mentor skal støtte Fahad i

at komme mere ud og konkretisere, hvordan han kan få et mere aktivt liv.

For at komme mere ud begynder Fahad at køre sin bror, som har et arbejde,

hvor han skal ud til kunder. Køreturene med broren får Fahad til at undersøge

mulighederne for at komme i praktik på brorens kontor.

Fahad:

”Det

var en rigtig god sagsbehandler, jeg havde. Hun var en af dem,

man kunne samarbejde med. Hun kunne godt forstå, at jeg var syg og ikke

kunne klare så meget. Den måde hun talte med mig på, gjorde mig stærkere.”

Kommunen benytter som regel kun virksomheder til praktik, som de allerede har

aftaler med, hvilket ikke inkluderer brorens arbejdsplads, som også ligger i en

nabokommune. Men Fahad tager selv initiativ og får etableret praktikpladsen.

Praktikforløbet bliver et vendepunkt for ham. Den er afstemt med hans egne

ønsker om timetal og arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne omfatter direkte

kontakt med virksomhedens kunder, ligesom han varetager

planlægningsopgaver i praktikken. På den måde får han en vigtig rolle i

praktikken, hvor virksomheden og de andre kolleger er afhængige af, at han

løser sine opgaver godt. Han får ansvar for opgaver, som giver ham troen på

egne evner til at varetage et job i begrænset timetal tilbage. Sidenhen ansættes

han på samme arbejdsplads i et fleksjob.

2.5

Fra selvvurderet til selverfaret helbred

En indsats, der fremmer borgerens tro på egne evner, medvirker til

at borgeren vurderer eget helbred mere positivt. Hvorfor hænger

selvvurderet helbred og tro på egne evner så tæt sammen?

Selvvurderet helbred er et begreb, der anvendes blandt fagpersoner, til at

beskrive en borgers syn på eget helbred. Evalueringen viser, at

fagpersonerne ofte ser borgernes selvvurderede helbred som en barriere for

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

beskæftigelse, det vil sige, at de vurderer borgerne er i stand til at udføre

mere arbejde, end borgeren selv gør.

Evalueringen viser, at det selvvurderede helbred i praksis hænger tæt

sammen med borgerens tro på egne arbejdsevner. Det ses blandt andet

derved, at borgernes selvvurderede helbred typisk udvikler sig, når troen på

egne evner udvikler sig, og ikke omvendt. Hvorfor hænger det sådan

sammen?

Evalueringen viser, at borgere med dårligt selvvurderet helbred typisk

beskriver deres helbredssituation ud fra, hvor meget helbredet påvirker

deres arbejdsevne i specifikke arbejdssituationer. På den måde ser

borgerne deres arbejdsevne som en

indikator

på deres helbred. En borgers

selvvurderede helbred er derfor i vid udstrækning et udtryk for borgerens

tidligere oplevelser og erfaringer med, hvor meget helbredet har påvirket

der evne til at varetage og løse konkrete arbejdsopgaver.

Selvvurderet helbred

er således for borgeren snarere spørgsmål om

selverfaret helbred,

fordi det er gennem egentlig og faktisk erfaring med,

hvad borgeren

kan

med sit helbred, at borgeren vurderer sit helbred.

De gennemgåede sager har vist, at udvikling i borgeres selvvurderede

helbred, sker når borgeren har fået helt konkret og specifik erfaring med,

hvad han eller hun kan med sit helbred. Denne erfaring giver borgeren en

tro på sig egen sin tro på egen arbejdsevne, og dette øger chancerne for

progression.

Figur 10. Sammenhængen mellem selvvurderet helbred og progression

Skal man forbedre borgerens selvvurderede helbred, skal man derfor

arbejde med at øge borgerens tro på egne evner. Skal man fremme

borgerens tro på egne evner er særligt to punkter vigtige:

Erfaring med arbejdsevne gennem praktik

Hvis en borger skal udvikle sin tro på egen arbejdsevne, skal det ske via

erfaring. Det betyder, at borgeren konkret skal erfare sin arbejdsevne og

dens reelle niveau. Selvvurderet helbred og tro på egne evner fremmes

derfor bedst i en meningsfuld praktik, fordi den giver mulighed for

konkret og relevant erfaring. Når sagsbehandlere vurderer, at

selvvurderet helbred er en barriere for borgerne, så er det altså sjældent

vejen frem at se det som en ren psykologisk barriere. I stedet kan fokus

med fordel ligge på at støtte borgerne i at opnå konkrete erfaringer, der

kan give dem et virkelighedsnært billede af deres arbejdsevne. Ændrer

borgerens billede af egen arbejdsevne sig, vil det selvvurderede helbred

følge med.

Mentor som understøtter af praktik

Når mentorstøtten står alene vil det være svært at udvikle borgerens

selvvurderede helbred eller tro på egen arbejdsevne. Borgeren har brug

for at erfare egne evner. Mentoren spiller derfor snarere en afgørende

rolle i forhold til at understøtte borgerens mod til at begive sig ud i en

sådan erfaring, det vil sige i forhold til at begynde i en praktik, hvor

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

arbejdsevnen afprøves. Samtidig kan mentor være afgørende i at

forberede og fastholde borgerens praktik ved at afhjælpe barrierer op til

og undervejs i praktikken.

Figur 11. Borgernes erfaring med eget helbred gennem praktik og mentor

Når borgeren erfarer egen arbejdsevne i praksis løftes

borgerens vurdering af tro på egne evner.

I forhold til tro på egne evner er mentors rolle vigtigst i

forhold til at understøtte borgeren i praktikken og

dermed understøtte, at borgeren opnår erfaring med

arbejdsevnen.

Den beskrevne case nedenfor er hentet fra evalueringens datamateriale og

er et eksempel på, at spørgsmålet om det selvvurderede helbred bliver

afklaret gennem borgerens faktiske erfaring med, hvad han kan. I

borgerens egen beskrivelse af sin progression sker forandringen i takt med

at 1) at der kommer ro omkring sagen og fokus på at skabe et meningsfuldt

forløb baseret på hans egne mål, og 2) at han kommer i en praktik, hvor

han får mulighed for at gøre sig en række nye erfaringer med sin egen

arbejdsevne og dermed sit helbred. Det er i praktikken, at borgeren

udvikler sit syn på, hvad han kan

–

og dermed opnår et forbedret

selverfaret helbred.

Case: Genvinde troen på egne evner

I denne case møder vi en ung mand, Mads, som har en svær nerveskade og lang

tids ledighed og behandling bag sig. Da Mads kommer ind i projektet har han

ingen forestillinger om fremtiden og han tror ikke på, at han vil kunne arbejde.

Mentor og sagsbehandler vurderer, at selvvurderet helbred er en barriere for

Mads. Selv har Mads en oplevelse af, at det er svært at formidle sin sygdom, der

ikke kan ses fysisk. Uoverensstemmelsen mellem Mads og sagsbehandlerens

synspunkt er delvist konfliktladet, og Mads har en generel opfattelse af, at

jobcentret har været på nakken af ham.

Da han kommer ind i projektet ønsker han derfor ro fra eksempelvis tvungne

møder i jobcentret. Men han vil også gerne afklares til et eventuelt fleksjob.

Sagsbehandleren, der har friere rammer i projektet, vælger at efterkomme de to

ønsker om en mere skræddersyet mødeplan og en plan for afklaring.

For at få gang i afklaringen vælger Mads og sagsbehandleren at planlægge en

praktik. Mads anvender sit netværk til at finde praktikpladser. I løbet af en række

praktikker, får han en afgørende ny oplevelse af at kunne spille en rolle i en

virksomhed. Selvom timetallet er lavt og han har en del skånebehov, genvinder

han troen på sig selv og en fremtid på arbejdsmarkedet.

Mads:

”Dine

begrænsninger er selvfølgelig trælse, men det er godt at kende

dem. At finde ud af, hvad du kan, og hvad du ikke kan, gør også rigtig meget for

billedet af, hvor du står henne fremtidsmæssigt.”

I citatet i casen beskriver borgeren, hvordan erfaringerne i en praktik

påvirker ham. Citatet illustrerer, at det for borgeren er erfaringen med,

hvad han kan i en arbejdskontekst

(”at finde ud af, hvad du kan”),

der i

sidste ende påvirker hans tro på fremtiden på arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

2.6

De fem hypoteser i overblik

I oversigten nedenfor ses de fem hypoteser i overblik.

Nr.

Hypotese

Når borgeren har

tillid til

sagsbehandleren,

øges chancerne for, at

borgeren opnår

progression.

Beskrivelse

Borgerens tillid til sagsbehandleren styrker

informationsflowet fra borgeren til

sagsbehandleren, og dermed styrkes

informationsgrundlaget i sagen. Et styrket

informationsflow betyder både, at borgeren

afgiver relevante oplysninger, som pågældende

ellers ikke ville have afgivet, og at

oplysningerne afgives på et tidligere tidspunkt i

forløbet. Et styrket informationsgrundlag øger

sagsbehandlerens mulighed for at yde den rette

indsats og støtte på det rette tidspunkt. Det er

derfor fremmende for progression, når der

etableres en relation, hvor borgeren har tillid til

sagsbehandleren.

Konkretisering og målepunkter

Analysen viser, at følgende fire punkter er

centrale for, at borgeren oplever, at der er

etableret en tillidsfuld relation:

1. Sagsbehandlerkontinuitet: At borgeren har

samme sagsbehandler over længere tid.

2. Tilgængelighed: At borgeren oplever, at

sagsbehandleren er tilgængelig for

modtagelse af borgerens information.

3. Tilpasset responstid: At borgeren oplever, at

sagsbehandleren reagerer indenfor en

passende tid på den information, som

borgeren afgiver. Det kan for eksempel

være, når borgeren selv har fundet en

praktik eller er i risiko for at forlade praktik.

4. Koordinering og inddragelse: At borgeren

oplever, at sagsbehandleren reagerer

koordinerende og inddragende, for eksempel

i forhold til behandlere og netværk.

Analysen viser således, at det er væsentligt for

progression, at borgeren har en plan med egne

mål. Analysen viser, at for at støtte de borgere,

der ikke selv på forhånd har klare mål, anvender

sagsbehandlerne to veje til konkretisering af

mål:

1. I konkretiseringsprocessen tages der afsæt i

borgerens tidligere arbejdserfaring.

2. I konkretiseringsprocessen tages der afsæt i

brede ønsker og mål uden direkte relation til

beskæftigelse, og herigennem formes en

konkret ide til et beskæftigelsesrettet mål.

Der skelnes mellem to typer barrierer:



grundlæggende barrierer



afledte barrierer

Ofte er det ikke borgerens grundlæggende

udfordringer, for eksempel fysisk eller psykisk

sygdom, som borgeren peger på står i vejen for

arbejde. I stedet er det barrierer, der er afledt af

de primære udfordringer, for eksempel mobilitet,

økonomi, bolig og hjem og tro på egne evner.

Analysen viser således, at der især er to forhold,

der er væsentlige i forhold til progression i

forbindelse med praktik:

1. At borgeren i løbet af praktikken tildeles et

øget ansvar for de arbejdsopgaver, borgeren

løser.

2. At praktikken er afstemt med borgerens

plan, herunder borgerens mål angående

formål, branche, timetal og arbejdskultur.

Skal man fremme borgerens tro på egne

arbejdsevner og løfte borgerens selvvurdering af

helbredet, er særligt to punkter vigtige:

1. At sikre, at borgeren opnår erfaring med

arbejdsevnen gennem praktik.

2. At der anvendes en mentor til at

understøtte, at borgeren gennemfører og

opnår erfaring fra praktikken.

Når borgeren har

plan baseret på

egne mål, aktiverer

borgeren egne

ressourcer

for at nå

planens mål, og

dermed øges

chancerne for

progression.

En borger med en plan, der er baseret på

borgerens egne mål, vil typisk selv tage initiativ

til at aktivere sine ressourcer for at igangsætte

aktiviteter i planen. Analysen viser, at det

typisk kommer til udtryk på to måder:

1. Borgeren finder selv en praktikplads.

2. Borgeren aktiverer sit netværk for

eksempelvis at overkomme barrierer eller

finde en praktikplads.

Når borgeren aktiverer egne ressourcer, øges

chancerne for progression

Borgeren har ofte selv en klar ide om, hvilke

barrierer der står i vejen for beskæftigelse.

Borgerens vurdering af, hvilke barrierer der

skal arbejdes med, er ikke altid barrierer, som

sagsbehandleren bedømmer som de rette at

arbejde med først.

Når sagsbehandleren eller mentoren medvirker

til at overkomme de barrierer, borgeren peger

på, øges chancerne for progression.

Analysen viser, at borgerne gennemgående

oplever, at vendepunktet i deres forløb knytter

sig til, at de i løbet af en virksomhedspraktik

har fået tildelt et ansvar i forbindelse med nye

arbejdsopgaver (for eksempel stå ved kassen

eller sikre varer på hylder) ved at påtage sig

nye roller i praktikken.

Ved at tildele borgeren øget ansvar i en praktik

øges chancerne for progression.

Borgere med dårligt selvvurderet helbred

beskriver typisk deres helbredssituation ud fra,

hvor meget de har erfaret, at helbredet

påvirker deres arbejdsevne. På den måde ser

borgerne deres arbejdsevne som en indikator

på deres helbred. En borgers selvvurderede

helbred er handler snarere om selverfaret

helbred. Af den grund fremmes det

selvvurderede helbred ved at fremme

borgerens tro på egen arbejdsevne.

Når der arbejdes med

barrierer,

borgeren selv peger

på,

øges chancerne

for progression.

Vendepunktet i en sag

opstår, når borgeren

får

ansvar i en

virksomhedspraktik

, der er afstemt med

borgerens egne mål i

planen.

Selvvurderet

helbred og troen på

egne arbejdsevner

hænger tæt sammen.

En indsats, der

fremmer tro på egne

evner, medvirker til,

at borgeren vurderer

sit eget helbred mere

positivt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 247: Orientering om evaluering af Empowerment-projektet, fra beskæftigelsesministeren

Opsamling

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både

offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største

selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer

kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige

udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os

på Facebook, LinkedIn eller Twitter.

Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar

(”DTTL”), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og

uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes “Deloitte Global”) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til

www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.