Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 246
Offentligt
Økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige
- en litteraturoversigt
Marianne Simonsen & Lars Skipper, December 2016
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning og indledning........................................................................................................................... 3
1.
Litteratur om effekter af jobpræmielignende ordninger .......................................................................... 7
1.1
Jobpræmielignende ordninger uden krav til antal timer i beskæftigelse ......................................... 8
Nordiske studier ........................................................................................................................ 8
Andre europæiske studier ......................................................................................................... 9
Opsamling – europæiske studier ............................................................................................. 11
Nordamerikanske studier ........................................................................................................ 11
Opsamling – nordamerikansk litteratur .................................................................................. 14
Australske studier .................................................................................................................... 14
1.1.1
1.1.2
1.1.3
1.1.4
1.1.5
1.1.6
1.2
Jobpræmielignende ordninger koblet til timer i beskæftigelse el. lignende................................... 18
Nordiske studier ...................................................................................................................... 18
Engelske studier....................................................................................................................... 18
Opsamling – europæisk litteratur............................................................................................ 21
Nordamerikanske studier ........................................................................................................ 21
1.2.1
1.2.2
1.2.3
1.2.4
2
Niveau og varighed af ydelser ................................................................................................................. 28
2.2
2.3
2.4
2.5
Nordiske studier .............................................................................................................................. 29
Opsamling – Nordiske studier ......................................................................................................... 31
Andre europæiske studier ............................................................................................................... 31
Nordamerikanske studier ................................................................................................................ 31
3
Sanktioner og aktivitetskrav .................................................................................................................... 39
3.1
3.2
Dansk studie .................................................................................................................................... 39
Andre europæiske studier ............................................................................................................... 40
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 43
Bilag A. Litteratursøgning ................................................................................................................................ 48
2
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0003.png
Sammenfatning og indledning
1
Tidligere danske litteratur-reviews har systematisk opsamlet viden om effekterne af økonomiske
incitamenter i beskæftigelsespolitikken; se Andersen & Arendt (2015), Andersen, Svarer & Vejlin
(2015) samt fjerde (Rosholm, 2006) og femte (Clement & Goul Andersen, 2006) delrapport i
forbindelse med Kulegravning på Kontanthjælpsområdet i 2006. Der har imidlertid været mindre
fokus på ikke-forsikrede ledige. Mikioanalyse I/S ved Marianne Simonsen og Lars Skipper udfører
derfor opgaven ”Opfølgende litteratur-review for ikke-forsikrede ledige” for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Opgaven er tosidet: Dels at udarbejde indeværende
rapport og dels at indtaste og ajourføre STARs vidensportal med de nye resultater, der er beskrevet
her i rapporten.
Vi fokuserer på politikker rettet mod kontanthjælpsmodtagere og borgere, som er på
kontanthjælpslignende ydelser (”welfare” i et angelsaksisk sprogbrug), eller som på anden vis er
længere fra arbejdsmarkedet som følge af langtidsledighed, indvandrerstatus, forsørgerstatus o. lign.
Vi begrænser os desuden til effektanalyser, der baserer sig på ikke-strukturelle tilgange, og som er
udgivet efter 1994. Endelig fokuserer vi på studier, der analyser mindst et af følgende udfald: 1)
overgang til beskæftigelse (el. selvforsørgelse); 2) overgang til uddannelse, 3) øget umiddelbar
løngevinst; 4) øget lønmobilitet. Udsøgningen er beskrevet nærmere i Bilag A.
Vi har valgt at opdele studierne efter typen af incitamenter. Temaerne er:
Afsnit 1 Jobpræmielignende ordninger
Afsnit 1.1… uden krav til antal timer i beskæftigelse
Afsnit 1.2… koblet med et minimumskrav til timer i beskæftigelse el. lign.
Afsnit 2 Niveau og varighed af ydelser
Afsnit 3 Sanktioner og aktivitetskrav
1
Vi takker Ditte Hougaard Sølvhøj og Lisbeth Palmhøj Nielsen fra STAR samt Michael Svarer fra Aarhus Universitet
for deres gennemlæsning af rapporten med tilhørende gode og konstruktive kommentarer. Eventuelle fejl og mangler er
egne
.
3
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0004.png
Vi har i alt fundet 52 studier. For hvert tema starter vi med studier, hvor konteksten er mest
relevant, det vil sige danske og andre nordiske studier. Derefter beskrives eventuelle fundne studier
fra andre europæiske lande og endelig beskrives nordamerikanske (og et enkelt australsk) studier.
Den samlede viden fra den fundne forskningslitteratur er nedenfor aggregeret baseret på STARs
seneste vægtningsmetode. Der tages i denne metode både højde for analysemetode (er studiet fx
baseret på et lodtrækningsbaseret socialt eksperiment), om studiet foregår i et land, hvis system
ligner det danske, og om studiet er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Afhængig af antallet og
kvaliteten af studierne aggregeres viden om et område fra
stærk evidens
over
moderat evidens
og
indikation til
modstridende viden
eller for
få studier.
Fund omkring
effekter af jobpræmielignende ordninger:
En jobpræmielignende ordning giver
målgruppen et større økonomisk incitament til at søge og fastholde beskæftigelse via en direkte
præmie eller gennem en skatterabat eller beskæftigelsesfradrag. Vi har fundet 13 effektstudier af
jobpræmielignende ordninger
uden mindstekrav til antal timer i beskæftigelse
og 16
effektstudier, hvor jobpræmielignende ordninger blev koblet med et
minimumskrav til antal timer
i beskæftigelse.
For studier uden mindstekrav er ét dansk, tre hollandske, et enkelt spansk og ét
australsk samt syv amerikanske. Af ordninger, hvor en jobpræmielignende ordning kobles med et
minimumskrav til antal timer har vi fundet ét norsk, syv engelske og otte nordamerikanske. 19 af de
i alt 29 studier har fokus på enlige forsørgere, seks fokuserer på gifte par med børn, et enkelt har
fokus på unge mænd uden forsørgerpligt, to har fokus på borgere, der i længere tid har været
ydelsesmodtagere, og et sidste studie kigger på borgere i et udsat boligområde, hvor ikke alle i
målgruppen er på kontanthjælp. Udformningen af ordningerne varierer på tværs af studierne, men i
seks af studierne er der tilknyttet
deltagelseselasticiteter,
hvilket letter sammenligningen.
Deltagelseselasticiteten er her et mål for, hvor meget beskæftigelsen (altså
deltagelsen
på
arbejdsmarkedet) ændres i procent, når man, i dette tilfælde via en jobpræmielignende ordning, øger
deltagernes indkomst med én procent.
Der er stærk evidens for positive beskæftigelseseffekter af jobpræmielignende ordninger uden
mindstekrav til antal timer. Gennemgangen af disse 13 studier viser langt overvejende positive
beskæftigelseseffekter, dog med varierende deltagelseselasticiteter,
ε. Størst effekt findes blandt
indvandrerkvinder (ε=0,3), enlige forsørgere med helt små børn (ε=0,3) og blandt enlige forsørgere,
der efter et kontanthjælpsforløb allerede har fundet beskæftigelse og hvor øgede gevinst ved arbejde
således mindsker tilbagefaldsrisikoen (ε=1,3). De studier, der fandt beskedne eller ingen effekter,
4
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0005.png
var enten karakteriserede ved, at gevinsten først var til stede efter en længere periode i
beskæftigelse (seks mdr. i et hollandsk studie, og fire mdr. i et amerikansk); at indsatsen var
målrettet mødre med ældre børn over 12 år (et hollandsk studie); eller at en øget
familieindkomst
som
følge
af
ordningen
trak
arbejdsudbuddet
ned
blandt
gifte
kvinder,
selvom
deltagelseselasticiteten også her var omkring 0,3 (et amerikanskstudie).
Der er stærk evidens for, at jobpræmielignende ordninger koblet med et minimumskrav til antal
timer i arbejde har positiv effekt på beskæftigelsesomfanget for målgruppen. Alle 16 studier på nær
et enkelt finder positive effekter. Det ene nul-resultat er igen et studie af gifte kvinders
arbejdsudbud, og resultatet er formentlig også her drevet af, at en positiv tilskyndelse modsvares
fuldt ud af en negativ indkomsteffekt fra mandens øgede arbejdsudbud. På nær et enkelt ligger de
fundne deltagelseselasticiteter mellem 0,45 og 0,60. Ligeledes findes der, at sårbare borgere, som
allerede har fundet beskæftigelse, har nemmere ved at fastholde beskæftigelsen og endda øge
arbejdsudbuddet i lyset af en øget monetær tilskyndelse.
Fra studierne findes der dog evidens for, at effekterne af jobpræmielignende ordninger udvandes
over tid. Dette drives af, at kontrolgrupperne over tid også kommer i beskæftigelse, og ikke af
faldende beskæftigelse blandt modtagerne af jobpræmierne. Når dette sammenholdes med det
faktum, at de største effekter findes blandt gruppen af borgere, hvis primære barrierer er af
økonomisk karakter (oftest enlige mødre med små børn), så leder det os til følgende tolkning af
ordningerne: Jobpræmier og lignende har størst succes, når målet alene er at kompensere for
midlertidige økonomiske incitamentsproblemer. Jobpræmieordninger kan ikke forventes at lede til
permanente løft i tilknytningen til arbejdsmarkedet, men medvirker i stedet til en betydelig tidligere
tilbagevenden. De fundne resultater viser ikke overraskende, at jo større økonomisk incitament, jo
større er de fundne effekter. Dette øger dog også risikoen for, at grupper, der i udgangspunktet ikke
var tiltænkt ordningerne, ændrer adfærd i en uhensigtsmæssig retning for at kvalificere sig: Da de
fleste ordninger er tiltænkt langtidsmodtagere af hjælpen, kan ordninger, der eksplicit er målrettet
denne gruppe, lede til, at andre borgere forbliver længere tid på kontanthjælpen for at opnå
berettigelse til jobpræmien. I et enkelt af studierne studeres og dokumenteres denne adfærd, der
væsentligt ændrer studiets konklusion fra et samfundsøkonomisk
cost-benefit
perspektiv.
Baseret på de fundne studier vurderer vi, at spørgsmålet, om hvorvidt jobpræmieordninger skal
indeholde et eksplicit beskæftigelseskrav eller ej, må bero på en afvejning: På den ene side kan et
krav om et minimum antal timer i beskæftigelse lede til en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet,
5
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0006.png
i hvert fald for de mindst udsatte i målgruppen. På den anden side er der risiko for, at sådanne krav
kan forekomme uoverstigelige for svagere borgere og dermed virke decideret kontraproduktive,
særligt hvis kravet skrues sammen, så den økonomiske gevinst ikke er umiddelbar, men fx først
falder efter måneders beskæftigelse.
Fund omkring
effekter af varighed og ydelsesniveau:
En anden almindelig form for politik rettet
mod målgruppen drejer sig om varigheden af ydelsen samt størrelsen af det beløb, der udbetales. Vi
har fundet 18 studier, hvoraf ni er amerikanske, der fokuserer på begrænsning af den periode, man
kan modtage kontanthjælp; en såkaldt varighedsbegrænsning. Af de resterende ni er syv danske (to
evalueringer af Starthjælpen, to af stigningen i kontanthjælpen til 25-årige ikke-forsørgere og tre af
kontanthjælpsreformen fra 2014), et enkelt fransk og et enkelt canadisk studie. Disse sidste ni
studerer alle effekterne af ydelsesændringer.
Der er moderat og stærk evidens for, at et højere niveau af kontanthjælpen har en negativ effekt på
beskæftigelsen
i
gruppen
af
flygtninge
(to
studier,
moderat
evidens)
og
unge
kontanthjælpsmodtagere med og uden forsørgerpligt (stærk evidens). Et enkelt studie finder et en
deltagelseselasticitet på -0,4 blandt modtagere af ydelsen, og tre andre studier finder
deltagelseselasticiteter på mellem -0,06 og - 0,03 blandt hele populationen af unge ikke-forsørgere.
Der er stærk evidens for, at en varighedsbegrænsning øger beskæftigelsesomfanget blandt de
berørte kontanthjælpsmodtagere. Af de ni amerikanske studier, der har studeret effekterne af
varighedsbegrænsninger på velfærdsydelserne, finder syv studier signifikant positive effekter.
Særligt mødre med helt små børn – ned til to år – reagerede på mødet med varighedsbegrænsningen
af kontanthjælpen.
Fund omkring
sanktioner og aktivitetskrav:
Det sidste tema behandler sanktioner koblet til
eksplicitte krav om beskæftigelse eller uddannelse; såkaldte aktivitetskrav. Vi har fundet fem
europæiske studier, hvoraf et enkelt er dansk. Det danske studie evaluerer effekterne af et timekrav
til beskæftigelse som et krav til borgeren for fortsat at kunne modtage kontanthjælp (300 timers
reglen). De resterende fire studier fokuserer alle på effekten af sanktioner på efterfølgende
beskæftigelsesomfang blandt de sanktionerede.
Der er usikker viden om effekterne af 300-timers reglen, da der kun findes et enkelt (publiceret)
studie overhovedet. Der er stærk evidens for at sanktioner fører til stigninger i afgangsraterne til
beskæftigelse for målgruppen baseret på de fire publicerede europæiske studier.
6
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1. Litteratur om effekter af jobpræmielignende ordninger
I indeværende afsnit gennemgås relevante fund omkring effekter af ordninger med
jobpræmielignende karakter. Her gives målgruppen et større økonomisk incitament til at tage
beskæftigelse (eller til at øge beskæftigelsen fra et lavt niveau), enten i kraft af en direkte
præmie/bonus eller via en skatterabat eller et beskæftigelsesfradrag, der mindsker modregningen i
kontanthjælpen ved lønindkomst.
Vi skelner mellem to typer af indsatser: Først gennemgås studier, der alene analyserer effekten af
ordninger uden krav til omfanget af beskæftigelse. Herefter beskrives studier, der kobler med
beskæftigelseskrav, oftest i form af minimumskrav til antal timer i beskæftigelse. Vi har i alt
identificeret 29 studier inden for det overordnede område. Langt hovedparten af borgerne i disse
studier er enlige forsørgere med et lavt indkomstpotentiale. Studierne varierer en smule i, om der
alene var fokus på borgere, der modtog kontanthjælp og ikke var i beskæftigelse (17 af de 29), eller
om ordningen også kunne benyttes af lavindkomstgrupper, der allerede var beskæftigede, såkaldte
”working poor” (de resterende 12). Den sidste gruppe består hovedsageligt af britiske og
amerikanske studier og vurderes at have mindre relevans i en dansk kontekst.
Vi har fundet ét dansk studie, tre hollandske og et enkelt spansk, hvor politikken, der studeres alene
er monetær. Derudover har vi fundet syv amerikanske studier: tre lodtrækningsbaserede sociale
eksperimenter, hvor personer fordeles tilfældigt til deltagelses- og kontrolgruppen, tre studier af
”Earned Income Tax Credit” (herefter EITC) og et enkelt, der studerer en lempelse af
modregningen i kontanthjælpsydelsen ved arbejdsindkomst. Endelig har vi fundet et studie af det
australske ”Working Credit Program” (herefter WC). Målgruppen er for ni af de 13 studier enlige
forsørgere (mødre), to har fokus på gifte par med forsørgerpligt og to har fokus på borgere, der i
længere tid har været på ydelsen.
Vi har fundet ét norsk studie, der havde et minimumskrav til omfanget af beskæftigelse, førend
jobpræmien blev udbetalt. Derudover har vi fundet seks studier med fokus på det engelske
”Working Families Tax Credit” (herefter WFTC) og et enkelt, der kigger på afløseren ”Working
Tax Credit” (herefter WTC). Både WFTC og WTC havde minimumskrav til ugentlige antal timer
før end skatterabatten slog igennem. Endelig har vi fundet fem amerikanske og tre canadiske sociale
eksperimenter, der kobler jobpræmielignende ordninger med minimumskrav til beskæftigelsen. Af
7
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
de 16 studier har de ti et fokus på enlige forsørgere, fire har fokus på gifte par med børn, et enkelt
har fokus på unge (mænd) uden forsørgerpligt og et sidste fokuserer på en population, hvor ikke alle
er på kontanthjælp, men hvor borgerne til gengæld alle boede i et udsat område.
Gennemgangen af de 13 studier af jobpræmieordninger uden mindstekrav til antal timer viser langt
overvejende positive beskæftigelseseffekter, dog med varierende deltagelseselasticiteter, ε. Størst
effekt findes blandt indvandrerkvinder
(ε=0,3), enlige forsørgere med helt små børn (ε=0,3) og
blandt enlige forsørgere, der efter et kontanthjælpsforløb allerede har fundet beskæftigelse og hvor
den øgede gevinst ved arbejde således mindsker tilbagefaldsrisikoen (ε=1,3). De studier,
der fandt
beskedne eller ingen effekter var enten karakteriserede ved, at gevinsten først var til stede efter en
længere periode i beskæftigelse (efter fire-seks mdr.), at indsatsen var målrettet mødre med ældre
børn over 12 år, eller at en øget
familieindkomst
som følge af ordningen trak arbejdsudbuddet ned
blandt gifte kvinder, selvom deltagelseselasticiteten også her var omkring 0,3.
Af de 16 studier, der kombinerede en monetær tilskyndelse med et minimumskrav til beskæftigelse
(fx minimum deltidsbeskæftigelse), finder alle studier, på nær et enkelt, positive effekter på
deltagelsen på arbejdsmarkedet. Det ene nul-resultat er igen et studie af gifte kvinders
arbejdsudbud, og formentlig også her et resultat af, at en positiv tilskyndelse for den enkelte
forsørger i familien modsvares fuldt ud af den negative udbudseffekt, der kommer af en øget
indkomst i familien via mandens øgede arbejdsudbud. Ellers er deltagelseselasticiteterne højere på
længere sigt (ε mellem 0,45 og 0,60) end på kort sigt (ε =0,07),
og sårbare borgere, der allerede har
fundet beskæftigelse, har nemmere ved at øge arbejdsudbuddet i lyset af en større tilskyndelse.
1.1 Jobpræmielignende ordninger uden krav til antal timer i beskæftigelse
1.1.1
Nordiske studier
Et enkelt skandinavisk studie analyserer effekter af jobpræmielignende ordninger uden
beskæftigelseskrav:
-
Hansen (2013), Danmark
Hansen (2013)
evaluerer effekten af den danske jobpræmie-forsøgsordning (2011-2012) for
langtidsledige enlige forsørgere. Jobpræmien udgjorde 4 % af lønnen ved beskæftigelse, dog højest
600 kr. skattefrit pr. måned. Beløbet blev ikke modregnet i andre ydelser. Hansen (2013) udnytter
8
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0009.png
introduktionen af forsøgsordningen og evaluerer effekten af forsøgsordningen ved hjælp af et
såkaldt difference-in-difference design estimeret på danske registerdata. Ideen med et difference-in-
difference design er grundlæggende, at man sammenligner to grupper over tid, men hvor den ene
(deltagelsesgruppen) udsættes for en ændring i politik (introduktionen af jobpræmieordningen),
mens den anden (kontrolgruppen) har uændrede vilkår. Analysen bruger to kontrolgrupper: 1)
Enlige mødre, som ikke er berettigede til børnetilskud og derfor ikke er omfattede af ordningen og
2) enlige ikke-forsørgere. Hansen
af kvalifikationsvinduet.
1.1.2
Andre europæiske studier
finder,
at jobpræmieordningen
signifikant
forøgede
beskæftigelsen for enlige forsørgere med seks uger i løbet af de første 22 måneder efter afslutning
Fra den øvrige del af Europa findes resultater fra Holland og Spanien.
-
-
-
-
van der Klaauw & van Ours (2013), Holland
Bettendorf et al.(2014), Holland
Knoef & van Ours (2016), Holland
Sanchez-Mangas & Sanchez-Marcos (2008), Spanien
Holland
Vi har identificeret tre hollandske studier på området, der er relevante for målgruppen.
van der
Klaauw et al.(2013)
evaluerer et politikforsøg med beskæftigelsesbonus på maksimalt 1800 euro til
kontanthjælpsmodtagere i Rotterdam (1997-2002). Her introduceredes en bonus på €450 til
personer, som havde været ledige i mindst et år, hvis de fandt og kunne opretholde beskæftigelse i
mindst seks måneder. Derudover kunne ledige risikere en (midlertidig) økonomisk sanktion, hvis de
ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Studiet udnytter timingen af introduktionen af reformen
indenfor en varighedsmodel estimeret på administrative data fra det relevante ydelseskontor.
Resultaterne viser, at beskæftigelsesbonussen ikke forøgede afgangen fra ledighed, hvorimod den
økonomiske sanktion gjorde.
Bettendorf et al.(2014)
evaluerer en jobpræmie forankret i skattesystemet (a la den amerikanske
EITC; se mere nedenfor), hvor man modtager en skatterabat, så der ikke betales fuld skat af den
først-tjente euro op til en øvre grænse. Her analyseres udvidelsen af ordningen til også at omfatte
mødre med hjemmeboende børn på 12-15 år. Studiet bruger data fra et husholdningspanel fra
Statistics Netherlands (“Arbeidsmarktpanel”). Der anvendes både et difference-in-difference design
9
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
og en regression-discontinuity (RD) analyse, hvor begge udnytter varierende adgang til
jobpræmieordningen afhængigt af yngste barns alder. Princippet bag RD analyser er, at man
udnytter hop i sandsynligheden for at blive udsat for en indsats, når en kontinuert variabel netop
overskrider en fast tærskel. Her betragtes helt konkret mødre, hvis yngste barn er i omegnen af 16
år. Mødre med børn
lige under
16 år vil være berettigede til ordningen (deltagelsesgruppen), mens
mødre med børn
lige over
16 ikke er berettigede (kontrolgruppen) – men dette er det eneste forhold,
der systematisk skiller de to grupper af mødre. Resultaterne varierer en smule på tværs af de to
metoder, men forfatterne finder for begge metoder relativt præcist estimerede nul-effekter. En
åbenbar årsag til manglende effekt af jobpræmien er formentlig dels dens forholdsvis ringe størrelse
(svarende til under 5% af mødrenes nettoindkomst), og at ordningen var målrettet mødre med børn i
teenagealderen. Hvor enlige forsørgere med små børn kan se en stor del af eventuelle løngevinster
ved beskæftigelse forsvinde til udgifter til pasningsordninger, så er denne problemstilling næppe
relevant for forsørgerne i denne målgruppe. Det betyder samtidig, at målgruppen formentlig er
karakteriseret ved at have andre og flere problemer, der ikke kan løses ved (små) kontante
tilskyndelser alene. Dette resulterer også i rapporterede negative deltagelseselasticitets-estimater på
-0,02 (der dog langt fra er statistisk signifikant).
Endelig evaluerer
Knoef & van Ours (2016)
et hollandsk kommunalt politikeksperiment (2009-
2010; 14 udvalgte kommuner), hvor enlige mødre på velfærdsydelser med børn under 12 år blev
tilbudt et fribeløb (svarende til €4 i timen og med et max-beløb på €120 i måneden), så ydelserne
ikke fuldt ud reduceredes, når indkomsten fra beskæftigelse steg. Hertil kom, at man forsøgte sig
med direkte jobskabelse. Metodemæssigt anvendes en tredobbelt difference-in-difference strategi,
hvor forfatterne sammenligner perioderne før og efter eksperimentet; kommuner med og uden brug
af de nye politikker; og enlige mødre med børn over og under 12 år. Studiet anvender
administrative data, der indeholder information om alle modtagere af kontanthjælp i Holland.
Resultaterne viser, at enlige mødre med indvandrerbaggrund forøger deres deltidsbeskæftigelse med
13,9 procentpoint, svarende til en deltagelseselasticitet for denne gruppe på 0,3. Den samlede
lønindkomst steg for disse kvinder med omkring €83 i måneden, hvilket efterlod dem med omkring
€45 ekstra i måneden, når modregningen i velfærdsydelsen var foretaget. For etniske hollændere var
der ingen målbar effekt på sandsynligheden for at finde (deltids-)beskæftigelse men en statistisk
signifikant stigning på omkring €50 i måneden i lønindkomst. Denne stigning i lønindkomsten som
følge af jobpræmieordningen resulterede dog ikke i nogen signifikant ændring i den samlede
månedlige indkomst for gruppen.
10
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0011.png
Spanien
Sanchez-Mangas & Sanchez-Marcos (2008)
betragter en jobpræmie, der blev introduceret i Spanien
i 2003. Her fik beskæftigede mødre et månedligt tilskud på 100 euro pr. barn under tre år (svarende
til omkring 40% af de gennemsnitlige omkostninger ved at få passet et barn i det alderstrin i
Spanien). Forfatterne anvender et tredobbelt difference-in-difference design, hvor de først
sammenligner deltagelsessandsynligheden for mødre med børn under tre år før og efter
introduktionen af politikken, og dernæst sammenligner dette med forskellen i beskæftigelse for
kvinder, der ikke var berettigede til tilskuddet. Studiet finder små (3 procentpoint) men signifikant
positive effekter af politikken på kvinders beskæftigelse. Resultaterne drives mestendels af kvinder
med gymnasium som højst fuldførte uddannelse.
1.1.3
Opsamling – europæiske studier
Fem europæiske studier undersøger effekter af jobpræmielignende politikker uden krav til antal
timer i beskæftigelse. Med undtagelse af van der Klaauw et al.(2013) – der ikke finder en statistisk
stærk effekt af beskæftigelsesbonus på afgang fra ledighed – har studierne, mere eller mindre
eksplicit, fokus på (enlige) mødre. Tre af disse fire studier finder, at den omtalte type politik øger
tilknytningen til arbejdsmarkedet.
1.1.4
Nordamerikanske studier
Amerikanske studier baseret på eksperimentelle metoder
Op igennem 1990’erne blev der udført tre sociale eksperimenter, der alene fokuserede på at øge
incitamentet ved beskæftigelse via en jobpræmielignende ordning uden et eksplicit krav til antallet
af timer i beskæftigelse. Studierne er:
-
-
-
California Work Pays Demonstration Project (CWPDP), Hotz et al.(2002).
Vermont Welfare Restructuring Project – Incentives Only (WRP-IO), Scrivener et al.
(2002).
Minnesota Family Investment Program – Incentives Only (MFIP-IO), Miller et al. (2000).
WRP og MFIP bestod af to selvstændige evalueringer hver, hvor der også blev udført et socialt
eksperiment, der inkluderede beskæftigelses- og aktivitetskrav, se afsnit 1.2.4.
11
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0012.png
Alle tre eksperimenter rettede sig mod enlige forsørgere, men varierede i målgruppen – et enkelt var
kun rettet mod eksisterende modtagere af kontanthjælpen, mens de to andre også inkluderede ny-
ansøgere til hjælpen.
Overordnet set eksperimenterede de tre studier med varierende versioner af mere lempelige
aftrapninger af ydelsen, når borgerne begyndte at få arbejdsindkomst. Dette blev gjort ved, at en
initial del af indkomsten slet ikke blev modregnet, og derefter blev kun 30-50% af lønindkomsten
modregnet i kontanthjælpen. Deltagergrupperne i eksperimenterne fik dog også en række andre
tilskyndelser (fx et direkte tilskud til børnepasning), der gør det svært at udtale sig om de isolerede
effekter af de jobpræmielignende ordninger.
For alle tre eksperimenters vedkommende steg brugen af kontanthjælp helt op til 10,5 procentpoint
efter 2 �½ år, selvom dette kun var statistisk signifikant for et enkelt. I et af eksperimenterne
(CWPDP) var tilskyndelsen til at arbejde først til stede efter fire måneders beskæftigelse, hvilket
formentlig bidrog til det usikre resultat. Alle tre eksperimenter resulterede dog i et højere
beskæftigelsesomfang på mellem 2,8 og 4,6 procentpoint. Kun for CWPDP beregnes en
deltagelseselasticitet, der findes at ligge mellem 0,68 og 0,77.
Studier af Earned Income Tax Credit; EITC
Tre studier baseret på det amerikanske EITC er informative for målgruppen af ikke-forsikrede og
oftest enlige forsørgere.
-
-
-
Eissa & Liebman (1996), USA
Eissa & Hoynes (2004), USA
Hotz et al.(2006), USA
EITC er en jobpræmie forankret i skattesystemet, rettet mod lavindkomstfamilier, ligesom
ordningen evalueret i
Bettendorf et al.(2014).
Eissa & Liebman (1996)
studerer effekten af EITC på enlige mødres arbejdsudbud med afsæt i en
ændring af ordningen i 1987, der entydigt gjorde skattekreditten mere favorabel. Difference-in-
difference analyser af ordningen viser, at beskæftigelsen for enlige mødre øgedes med op mod 2,4
procentpoint. Effekten var dog betydeligt større for lavuddannede kvinder (4,1 procentpoint). Der
var ikke tegn på, at allerede-beskæftigede enlige mødre sænkede deres arbejdsudbud som
konsekvens af reformen. Bettendorf et al. (2014) indeholder supplerende beregninger baseret på
12
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0013.png
resultaterne fra Eissa & Liebman (1996), og finder i den forbindelse en deltagelseselasticitet på
0,29.
Eissa & Hoynes (2004)
tager i modsætning til Eissa & Liebman (1996) udgangspunkt i effekten af
EITC for gifte par i forbindelse med en udvidelse af ordningen i 1993. Der benyttes igen et
difference-in-difference design. Som fremhævet af forfatterne er fokus på gifte pars adfærd vigtig,
fordi der er en risiko for, at ordningen får den primære forsøger (typisk manden) til at øge
arbejdsindsatsen på bekostning af den sekundære forsørgers (typisk kvindens) arbejdsudbud. Dette
mønster er netop, hvad der dokumenteres empirisk i en amerikansk kontekst. Forfatterne finder en
deltagelseselasticitet for de gifte kvinder på 0,27 (meget tæt på den fundne værdi for enlige mødre,
jf. ovenstående), mens de gifte mænds deltagelseselasticitet er væsentlig mindre, nemlig 0,03. Men
da kvinderne reducerer deres arbejdsudbud som følge af den stigende indkomst fra ægtefællen
(svarende til en indkomstelasticitet på -0,04) bliver nettobidraget nul. For mænd findes en
indkomstelasticitet på -0,01.
Endelig afdækker
Hotz et al.(2006)
effekterne af EITC for en mere socialt udsat gruppe, nemlig
tidligere
modtagere
af
velfærdsydelser.
Studiet
konkluderer,
at
der
er
en
positiv
beskæftigelseseffekt, men også at familier med to eller flere børn først senere ansøger om EITC,
hvorfor beskæftigelseseffekten observeres med forsinkelse. For denne familietype er effekten på
deltagelsen særligt stor, nemlig en deltagelseselasticitet mht. disponibel indkomst på 1,3 (baseret på
effektestimater som følge af EITC på 3,2 procentpoint stigning i beskæftigelsen for denne gruppe).
Andre amerikanske studier
Et vigtigt element i den amerikanske politik rettet mod lavindkomstfamilier er fribeløb (”earnings
disregards”), der også analyseres i de eksperimentelle studier. Fribeløb sikrer, at velfærdsydelser
ikke fuldt ud reduceres, når indkomst fra beskæftigelse stiger. Dette virker de facto som en
skatterabat, men er forankret i ydelsessystemet. Vi har lokaliseret et enkelt ikke-eksperimentelt
studie, der analyserer denne vinkel:
-
Matsaidura & Blank (2013), USA
Matsaidura & Blank (2013)
undersøger effekterne af stigninger i fribeløb ved at udnytte, at nogle
stater i langt højere grad end andre øgede deres fribeløb. Studiet analyserer effekter på kvinders
arbejdsudbud og indkomst og finder ikke tegn på, at stigninger i fribeløbet har nogen gavnlig effekt
13
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
på disse udfald. Det viser sig endvidere, at ganske få kvinder faktisk gør brug af (ansøger om)
fribeløbet.
1.1.5
Opsamling – nordamerikansk litteratur
Med undtagelse af et enkelt studie (Matsaidura & Blank, 2013), der fokuserer på effekter af fribeløb
i ydelsessystemet, viser den nordamerikanske litteratur, at jobpræmielignende politikker øger den
gennemsnitlige beskæftigelse for enlige forsørgere (mødre).
På den anden side er der tegn på, at disse politikker også øger værdien af at være på kontanthjælp
og derfor øger størrelsen af denne gruppe. Desuden kan politikken skabe uhensigtsmæssig adfærd i
familier, hvor den nok øger arbejdsudbuddet for den primære forsøger men samtidig reducerer det
for den sekundære forsøger, i hvert fald i tilfælde hvor skattesystemet er baseret på sambeskatning.
1.1.6
Australske studier
Et enkelt australsk studie er relevant her:
-
Wilkins & Leigh (2012), Australien
Wilkins & Leigh (2012)
afdækker effekter af det australske Working Credit program, der – ligesom
de amerikanske fribeløbsordninger beskrevet ovenfor – sikrer, at velfærdsydelserne ikke fuldt ud
reduceres, når indkomsten fra beskæftigelse stiger. Selvom hovedanalysen viser, at programmet
øgede beskæftigelsen, indkomst og reducerede afhængigheden af velfærdsydelser, varierer
konklusionerne desværre på tværs af metoder.
14
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0015.png
Tabel 1.1: Fundne studier af monetære incitamenter uden krav til antal timer i beskæftigelse
Forfattere +
studienavn
hvis socialt
eksperiment
Hansen (2013)
Hvilke type
effekt (netto,
program,
motivation,
fastholdelse)
Netto
Publiceret
Land
Dk
Ja
van der
Klaauw & van
Ours (2013)
NL
Ja
Målgruppe
Langtidsledige enlige
forsørgere, der
modtager
indkomsterstattende
ydelser (dagpenge,
kontanthjælp, sgdp
etc.)
Langtidsledige
kontanthjælps-
modtagere
Indsats samt
randomiserings-
el. sampleperiode
Udfald
Forsøgsordningen Beskæftigelse
2011-2012 med
jobpræmie på op til
600 kr. pr mdr.
Effekt
(+,0,-)
Resultat og effektstørrelse
+
Signifikant positiv effekt på 6 ugers
merbeskæftigelse set over 22 mdr.
Elasticitet
Bettendorf,
Folmer &
Jongen (2014)
NL
Ja
Knoef & van
Ours (2016)
NL
Ja
Bonus til personer,
der forlader
ledighed og op-
retholder beskæf-
tigelse i seks mdr.
Endvidere under-
søges effekten af
sanktioner (1997-
2002)
Enlige mødre med lav Udvidelse af
indkomst. 70% var i
skatterabat ved
beskæftigelse inden
arbejde til også at
udvidelsen
omfatte enlige
mødre med 12-15-
årige
hjemmeboende
børn (99-08)
Enlige mødre på
Fribeløb på €4 pr.
kontanthjælp 2009-
time eller max
2010
€120 pr. måned
samtidig med
direkte jobskabelse
Beskæftigelse
0 og + Insignifikant og lille effekt (0,6 ppt)
for mænd og 2,5 ppt signifikant
effekt for kvinder
Program
Beskæftigelse
0
To meget præcist estimerede nul-
effekter findes både ved difference-
in-difference og et regression
diskontinuitets-design
Netto
Insignifikant
deltagelses-
elasticitet på
-0,02
Deltidsbeskæf-
tigelse og
selvforsørgelse
0 og + Ingen signifikante effekter på
deltidsbeskæftigelse for hollandske
mødre, men positive effekter på 19
ppt for kvindelige immigranter
Netto
Signifikant
deltagelses-
elasticitet på
-0,3
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0016.png
Sanchez-
Mangas &
Sanchez-
Marcos (2008)
ES
Ja
Mødre til børn under
tre år
California
US Ja
Work Pays
(CA)
Demonstration
Project, Hotz
et al. (2002)
Enlige forsørgere,
modtagere af
kontanthjælp
Vermont
Welfare
Restructuring
Project -
Incentives
Only,
Scrivener et
al. (2002)
US Nej
(VT)
Enlige forsørgere,
modtagere af
kontanthjælp og nye
ansøgere
Minnesota
Family
Investment
Program -
Incentives
Only, Miller
et al. (2000)
US Nej
(MN)
Enlige forsørgere i
byområder
Indkomstsubsidie
på €100 pr barn
under 3 år, hvis i
beskæftigelse.
1996-2004
Bevarer ret til
velfærdsydelse
(AFDC) hvis
indkomst
tilstrækkelig lav,
også ud over 4-
måneders
beskæftigelse.
Derudover fjernes
en 100 timers regel
og grænsen for
tilladt personlig
formue hæves.
1992
Forhøjet grænse for
modregning i
velfærdsydelsen
ved
arbejdsindkomst.
Derudover fjernes
en 100 timers regel
og grænsen for
tilladt personlig
formue hæves.
1994-1995
Forhøjet grænse for
modregning i
velfærdsydelsen
ved
arbejdsindkomst.
Derudover fjernes
en 100 timers regel
og grænsen for
tilladt personlig
formue hæves.
1994-1996
Beskæftigelse
+
3 ppt signifikant stigning i
beskæftigelsesgraden. Effekten
størst for kvinder med gymnasial
uddannelse
0 1 ppt insignifikant stigning i brug af
kontanthjælp, $2 insignifikant fald i
månedlige ydelsesudbetalinger; 2
ppt insignifikant fald i
beskæftigelsen og $13 insignifikant
fald i månedlig lønindkomst
Netto
Deltagelses-
elasticiteter
på
signifikante
0,68-0,77
Kontanthjælp,
beskæftigelse og
lønindkomst
Netto
Kontanthjælp,
beskæftigelse og
lønindkomst
0 0,3 ppt insignifikant stigning i
brugen af kontanthjælp; $6
insignifikant fald i månedlig
ydelsesudbetaling; 2,8 ppt
insignifikant stigning i
beskæftigelsen og $5 insignifikant
stigning i månedlige lønindkomst
Netto
Kontanthjælp,
beskæftigelse og
lønindkomst
- og + 10,5 ppt stigning i brugen af
kontanthjælp, $97 stigning i
månedlige ydelsesudbetalinger, 3,6
ppt signifikant stigning i
beskæftigelsen og $16 insignifikant
fald i månedlig lønindkomst
Netto
16
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0017.png
Eissa &
Liebman
(1996)
US
Ja
Enlige mødre
Udvidelse af
skatterabat ved
arbejde (TRA
1987)
EITC-reformerne
84-96
Beskæftigelse
+
2,8 ppt højere beskæftigelse; 6,1 ppt Netto
blandt lavt uddannede; ingen
reduktion i arbejdsudbuddet blandt
allerede beskæftigede
Totalt set negativ effekt på
beskæftigelse. Drevet af lille positiv
effekt for mændene i familierne og
lavere beskæftigelse blandt
kvinderne
Positiv effekt i størrelsesordenen
1,2 til 3,4 procent
Netto
Deltagelses-
elasticiteter
på
signifikante
0,29*
Eissa &
Hoynes
(2004)
US
Ja
Lavt uddannede gifte
par
Beskæftigelse
-
Hotz, Mullin,
Scholz (2006)
US Nej
(CA)
Enlige mødre med lav Sammenligning af
indkomst
familier med et vs.
To eller flere børn
efter 1991, hvor
EITC blev udvidet
for familier med
flere børn
Beskæftigelse
+
Netto
Matsaidura &
Blank (2013)
US
Ja
Enlige forsørgere
Forhøjet grænse for Beskæftigelse og
reduktion i
lønindkomst
velfærdsydelsen.
1984-2003
0
Meget upræcist estimerede små
effekter på sandsynligheden for
beskæftigelse, og negative men
insignifikante effekter på lønnen
Netto
Wilkins &
Leigh
AU
Ja
Lavtlønnede
Bevarer ret til af
velfærdsydelsen
hvis indkomst
tilstrækkelig lav,
grænser varierer.
1995-2005
Beskæftigelse,
indkomst og
afhængighed af
velfærdsydelser
+
Resultater varierer på tværs af
metoder og forfatterne selv
tilbageholdne med at give kausal
tolkning
Netto
*
Baseret på supplerende beregninger i Bettendorf et al. ( 2014)
17
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0018.png
1.2 Jobpræmielignende ordninger koblet til timer i beskæftigelse el. lignende.
Jobpræmielignende ordninger kan bruges alene, som beskrevet ovenfor, men ofte er de koblet til
krav om et positivt antal timer i beskæftigelse. Nærværende afsnit beskriver resultaterne fra denne
litteratur. Resultaterne stammer mestendels fra angelsaksiske politikområder (England, USA og
Canada).
1.2.1
Nordiske studier
Et enkelt nordisk studie ligger indenfor denne kategori:
-
Mogstad & Pronzato (2012), Norge
Mogstad & Pronzato (2012)
analyserer en norsk reform fra 1998, der forøgede ydelserne til ledige
enlige mødre, der fandt beskæftigelse, med op til 150 euro. Reformen påvirkede kun ledige enlige
mødre, hvis yngste barn var under 9 år. Endvidere medførte reformen krav om halvtidsarbejde for
mødre med børn på mindst tre år samt en treårig tidsbegrænsning. Metodemæssigt anvendes en
difference-in-difference analyse, hvor kontrolgruppen består af gifte mødre med børn i samme
aldersgruppe, før og efter reformen blev implementeret. Resultaterne viser en stigning i
beskæftigelse på omkring 4 procentpoint og en stigning i lønindkomsten på knap €1,000 på årlig
basis. Dette resultat dækker dog over betydelig heterogenitet: Forfatterne finder, at de mødre, der
havde været alene med børnene længst, havde sværest ved at reagere på reformens
beskæftigelseskrav og derfor oplevede et fald i årlig disponible indkomst på omkring €800
(svarende til 4 procentpoint).
1.2.2
Engelske studier
WFTC
En række studier analyserer den engelske WFTC ordning, der blev introduceret i 1999 og
eksisterede frem til 2003:
-
-
-
-
-
-
Gregg & Harkness (2003), UK
Blundell et al.(2005), UK
Leigh (2005), UK
Francesconi & van der Klaauw (2007), UK
Francesconi et al.(2009), UK
Azmat (2014), UK
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
Ordningen erstattede en mindre generøs politik, Family Credit (FC). Ordningen havde mange
elementer tilfælles med den amerikanske EITC i den forstand, at individer (med børn og) med lav
indkomst får en skattenedsættelse, der aftager lineært med indkomst over et vist niveau. Ordningen
inkluderede også fradrag for tilskud til børnepasning og havde i modsætning til EITC et krav om
mindst 16 timers beskæftigelse. Det er værd at bemærke, at der var en række samtidige, store
reformer (fx lettere adgang til børnepasning), der gør det vanskeligt at isolere effekten af WFTC.
Gregg & Harkness (2003)
undersøger effekten af introduktionen af WFTC på enlige forsørgere ved
hjælp af en difference-in-difference matching strategi, hvor der sammenlignes med enlige uden
børn før og efter reformen. Resultaterne viser, at ordningen øgede beskæftigelsen med omkring fem
procentpoint og også andelen, der arbejdede mere end 16 timer. Der foretages en enkelt
heterogenitetsanalyse, hvor gruppen af modtagere deles op i borgere med O og A levels fra det
engelske uddannelsessystem, men der findes ikke nogen forskel på tværs af de to grupper.
Bettendorf et al.(2014) indeholder supplerende elasticitetsberegninger på baggrund af resultaterne i
Gregg & Harkness (2003) og finder at resultaterne kan oversættets til en deltagelseselasticitet på
0,61.
Blundell et al.(2005)
ligner i høj grad det ovennævnte studie i sin analysetilgang, men estimerer i
stedet en binær model for sandsynligheden for beskæftigelse. Resultaterne (en stigning på 3,6
procentpoint) for beskæftigelse for enlige forsørgere (mødre) stemmer i høj grad overens med
Gregg & Harkness (2003). Effekten for samboende mødre var mindre (2,6 procentpoint hvis faren
ikke er beskæftiget og ingen signifikant effekt, hvis faren var i beskæftigelse). Bettendorf et al.
(2014) omsætter resultaterne til elasticiteter og rapporterer på tværs af de to grupper en
deltagelseselasticitet på 0,45.
Leigh (2005)
gør et forsøg på i højere grad at isolere effekten af WFTC ved at se på en periode, der
lå tættere på reformen. Der er ikke belæg for statistisk stærke konklusioner for gruppen af enlige
forsørgere. Resultaterne er lidt stærkere og peger på gavnlige effekter af WFTC for den samlede
population af enlige og gifte, men effekterne er betydeligt mindre end i Gregg & Harkness (2003);
dette kan både skyldes at der alene fokuseres på kortsigtseffekter, og at ordningens effekter er
stigende over tid, men også at effekten af WFTC i højere grad isoleres i Leigh (2005). Det slår også
ud i en beskeden deltagelseselasticitet på 0,07, jf. Bettendorf et al. (2014).
19
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0020.png
Francesconi & van der Klaauw (2007)
fokuserer alene på enlige mødre. Resultaterne viser, ligesom
Gregg & Harkness (2003), at WFTC øger andelen af enlige mødre, der arbejder mere end 16 timer
med 4,7 procentpoint i deres standardmodel. Effekten er størst for mødre med helt små børn (< 5
år). For gruppen studeret som helhed findes en deltagelseselasticitet på 0,60, jf. Bettendorf et al.
(2014).
Francesconi et al.(2009)
anvender i hovedtræk samme tilgang og datagrundlag som Francesconi &
van der Klaauw (2007), men tager udgangspunkt i samboende. Resultaterne viser, at WFTC
overordnet set kun havde små og insignifikante effekter på gifte kvinders arbejdsudbud. Der var
dog en tendens til en stigning i arbejdsudbuddet for kvinder, hvis mænd arbejdede mindre end 16
timer.
Azmat (2014)
analysen ligner Blundell et al.(2005) i metodetilgang og datagrundlag, dog med en let
udvidet dataperiode og en mere sofistikeret håndtering af trends i modellen. Denne korrektion
reducerer effekten af WFTC på enlige mødres arbejdsudbud fra 4,6 til 1,6 procentpoint, ligesom
effekterne på antal arbejdstimer reduceres i størrelse.
Working Tax Credit (WTC)
WTC ordningen erstattede sammen med Child Tax Credit, WFTC i 2003. WTC var en national
indsats a la EITC rettet mod personer over 24 år uden børn, og havde som betingelse, at man var
beskæftiget mere end 30 timer pr. uge. Det er vigtigt at have in mente, at andre ydelser var
tilgængelige fra og med det fyldte 25. år. Dette er formentlig også årsagen til, at der kun eksisterer
ét studie af politikken, og at dette studie (endnu) ikke er publiceret i et fagtidsskrift.
Mulheirn & Pisani (2008)
undersøger effekten af introduktionen af WTC i et difference-in-
difference design. WTC gjaldt for individer, der var 25 år eller ældre, og studiets kontrolgruppe
består derfor af individer under 25 (før og efter reformen). De estimerede effekter på beskæftigelse
er små (2,4 procentpoint) og hovedsageligt drevet af mænd. Effekten på antal timer er dog negativ,
hvilket forfatterne tilskriver at yderligere to politikker trådte i kraft, når borgere fyldte 25 år. Dels
steg kontanthjælpen med 26 % (fra £44,5 til £56,2 i ugen), og dels steg boligsikringen, der for unge
under 25 havde en max-grænse på £60 pr uge, men som ikke havde nogen øvre grænse for borgere
over 25 år. Disse to politikker var entydigt mere generøse, når det kom til ændringer i
velfærdsydelser.
20
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1.2.3
Opsamling – europæisk litteratur
Samlet set viser den europæiske litteratur, at jobpræmielignende ordninger koblet med krav om
antal timer i beskæftigelse øger enlige forsørgeres (mødres) arbejdsudbud. Dette gælder
beskæftigelse overordnet set, og for England demonstreres det også, at WFTC øger andelen, der
arbejder mere end de påkrævede 16 timer. I Norge faldt den disponible indkomst dog for langvarigt
enlige mødre med introduktionen af en sådan ordning. Resultaterne virker generelt svagere for
samboende kvinder. Et enkelt studie, Mulheirn & Pisani (2008), undersøger en tilsvarende ordning
for individer uden børn. Her er effekterne positive men små og drevet af mænd.
1.2.4
Nordamerikanske studier
En række sociale eksperimenter blev udført i USA og Canada op igennem 1990’erne, hvor man
kombinerede jobpræmielignende ordninger med beskæftigelseskrav. Disse eksperimenter er
-
-
-
-
-
-
-
-
Vermont Welfare Restructuring Project (WRP), Scrivener et al. (2002), USA
To Strengthen Michigan Families (TSMF), Werner & Kornfeld (1997), USA
Iowa Family Investment Program (FIP), Fraker & Jacobson (2000), USA
Minnesota Family Investment Program (MFIP), Miller et al. (2000), USA
Wisconsin New Hope, Huston et al. (2003), USA
Self-sufficiency Project (SSP), Michalopoulos et al. (2002), Canada
Self-Sufficiency Project Plus (SSP-Plus), Quets et al. (1999), Canada
Self-Sufficiency Project Applicants (SSP-A), Michalopoulos et al. (2002), Canada
Forsøget i Michigan, To Strengthen Michigan Families, var rettelig to eksperimenter, ét der rettede
sig mod modtagere af kontanthjælp og ét, der rettede sig mod kontanthjælpsansøgere. Særligt det
første af SSP-eksperimenterne ledte til en lang række forskningsartikler, der på forskellig vis
uddyber og beskriver nærmere de fundne resultater fra Michalopoulos et al. (2002). Af pladshensyn
er disse (og andre forskningsartikler baseret på eksperimenter bekrevet i indeværende rapport) ikke
medtaget.
WRP og MFIP var delkomponenter af større eksperimenter, der også er nævnt i afsnit 1.1.4
ovenfor, og havde samme struktur mht. fribeløb som WRP-IO og MFIP-IO. FIP var det mest
generøse af de otte eksperimenter med hensyn til fribeløb og efterfølgende modregningssats. I SSP-
eksperimenterne og New Hope fik deltagerne et løntilskud ved minimum 30 timers beskæftigelse,
21
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
hvor størrelsen af tilskuddet afhang negativt at den timeløn, som de blev ansat til. Dette gav
deltagerne et monetært incitament til at tage selv meget lavt-betalte jobs.
I Wisconsin var New Hope programmet målrettet familier med to voksne i modsætning til det
canadiske SSP, der fokuserede på enlige forsørgere. Derudover var SSP kun målrettet
kontanthjælpsmodtagere, mens New Hope var rettet mod familier, der levede i særligt udsatte
områder, uanset om de modtog kontanthjælp eller ej. De tre SSP-eksperimenter adskiller sig
indbyrdes ved målgruppen blandt enlige forsørgere: SSP og SPP-Plus var begge målrettet
langtidsledige (minimum 12 måneder på kontanthjælp), men deltagerne i SSP-Plus fik yderligere
adgang til hjælp til jobsøgning og lign. I SSP-A var deltagerne nyledige kontanthjælpsmodtagere,
der kunne kvalificere sig til løntilskuddet under SSP, hvis de forblev ledige i minimum 12 måneder.
I WRP blev modtagere efter 30 måneder på kontanthjælp mødt med et krav om
fuldtidsbeskæftigelse
for
fortsat
at
kunne
modtage
ydelsen
(kravet
blev
nedsat
til
deltidsbeskæftigelse, hvis der var børn under 13 år i husholdningen), mens deltagere i TSMF, FIP
og MFIP blev pålagt krav om at deltage i aktivering i halvdelen af tiden, hvis ikke de var
beskæftiget minimum 30 timer om ugen (20 timer for TSMF eksperimentets vedkommende). Som
det eneste af de otte eksperimenter blev grænsen for personlig formue ikke hævet under New Hope,
lige som en ”positiv”100-timers regel stadig gjaldt her (familier, hvor familieoverhovedet arbejdede
over 100 timer om måneden, kunne ikke få kontanthjælp, selvom de 100 timer ikke genererede
indkomst over maksimumsgrænsen for kontanthjælp).
I modsætning til tilfældet, hvor der alene gives et monetært incitament til beskæftigelse, så er
effekterne på brugen af kontanthjælpssystemet her teoretisk set ikke entydige. De monetære
incitamenter gør det mere fordelagtigt at forblive på kontanthjælp og leder derfor teoretisk set til en
stigning i brugen (og empirisk set en stigning som dokumenteret i afsnit 1.1.4). Men de
beskæftigelses- og aktiveringsrettede krav gør det mindre fordelagtigt. Hvilken en af de to effekter,
der dominerer, er altså et empirisk spørgsmål.
De amerikanske forsøg viste, at deltagerne overordnet set reducerede deres afhængighed af
kontanthjælpssystemet med et par procentpoint set over en 3-4 årig periode. De canadiske SSP-
deltagerne oplevede til gengæld et betragteligt fald i brugen af kontanthjælp på mellem 12 og 20
procentpoint, men i modsætning til de amerikanske studier så øgede SSP det samlede beløb,
22
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
gruppen modtog fra det offentlige, dvs. faldet i kontanthjælpen blev mere end modsvaret af
stigningen i løntilskuddet.
Mht. til beskæftigelses- og løneffekter, så øgede alle fem amerikanske og de tre canadiske
beskæftigelsen og lønindkomsten blandt deltagerne, selvom der var betydelig heterogenitet på tværs
af de syv grupper. Disse effekter tyder på, at beskæftigelseskrav knyttet til kontanthjælpen kan være
et effektivt middel til at øge beskæftigelsesomfanget og lønindkomsten blandt modtagerne, selvom
der ikke er store effekter på brugen af systemet. Størst var effekten dog for gruppen af nyansøgere,
hvilket formentlig skyldtes, at denne gruppe af nyledige havde nemmere ved at opfylde
beskæftigelseskravet. De langsigtede effekter af eksperimenterne var væsentlig mindre end
effekterne på den korte bane. Dette fald skyldes at kontrolgrupperne indhentede deltagergrupperne i
slutningen af den periode, som eksperimenterne strakte sig over. Det er i den forbindelse værd at
bemærke, at omfanget af fuldtidsbeskæftigelse blandt deltagerne forblev stabilt over tid. I
modsætning hertil steg graden af fuldtidsbeskæftigelse blandt kontrolgrupperne løbende over tid.
Vurderet samlet, så viser de eksperimentelle resultater i dette og foregående afsnit, at
jobpræmielignende ordninger i sig selv og alene øger brugen af kontanthjælpssystemet og at denne
effekt er større, jo større incitamentet er. Beskæftigelses- eller aktivitetskrav mindsker brugen af
kontanthjælpssystemet. Når de to politikker kombineres, så afhænger nettoeffekten af
styrkeforholdet mellem de to.
23
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0024.png
Tabel 1.2: Fundne studier af monetære incitamenter koblet med krav til antal timer i beskæftigelse el. lign
Forfattere +
studienavn
hvis socialt
eksperiment
Mogstad &
Pronzato
(2012)
Hvilke type
effekt (netto,
program,
motivation,
fastholdelse)
Publiceret
Land
No
Gregg &
Harkness
(2003)
UK
Indsats samt
randomiserings- el.
Målgruppe
sampleperiode
Ja Enlige mødre Forøgelse af
med lav
velfærdsydelser på 25%
indkomst og
for mødre, der arbejder
børn i alderen mere end halv tid (1998)
3-10 år
Nej Enlige
Skatterabat ved min. 16
forsørgere.
timers arbejde (WFTC,
Følsomheds- 1992-2002)
test mellem O
og A levels
Nej Familier med
børn
Skatterabat ved min. 16
timers arbejde (WFTC -
1997-2003)
Effekt
Udfald
(+,0,-)
Resultat og effektstørrelse
Beskæftigelse +
Positive effekter på beskæftigelse i
Netto
og
størrelsesordenen 2,2 til 4,3 ppt. Større effekt
lønindkomst
for langvarigt enlige mødre. Positiv
indkomsteffekt for nyligt enlige mødre,
negativ for langvarigt enlige
Beskæftigelse +
5 ppt højere beskæftigelse, 5% forøgelse i
Netto
og arbejdstid
timetallet blandt de beskæftigede, 7 ppt flere
arbejder min. 16 timer. Følsomhedsanalyse
foretages kun på beskæftigelse. 5,2 ppt for O
levels og 6,3 ppt for A-levels
Beskæftigelse +
3,6 ppt højere beskæftigelse for enlige
mødre, større effekt blandt mødre med yngre
børn. 2,6 ppt højere beskæftigelse blandt
enlige mødre med ikke-arbejdende mænd.
Ingen effekt blandt kvinder, der bor med
arbejdende mænd. 4,6 ppt for enlige mænd.
For mænd, hvor hustruen arbejder, er effekt -
1ppt; +0,5ppt, hvor hustru ikke arbejder
Hele målgruppen: 0,9ppt højere
beskæftigelse (signifikant på 10%-niveau);
1,3 flere timer om ugen; 4,6 log-ppt højere
løn. Der findes kun sign. effekter for kvinder
i forhold (1,6; 1,7;7,7). For mænd findes der
kun en løneffekt på 4,6 log ppt
Beskæftigelse øges med 5,8 ppt og 5,0 ppt
flere arbejder min. 16 timer. 1/2 ppt lavere
for lavt uddannede
Netto
Elasticitet
Deltagelses-
elasticitet på
0,61*
Blundell,
Brewer &
Shepard
(2005)
UK
Deltagelses-
elasticitet på
0,45*
Leigh (2005)
UK
Nej Enlige
forsøgere og
samboende
familier med
børn
Ja
Enlige mødre
Skatterabat ved min. 16
timers arbejde (WFTC)
Francesconi & UK
van der
Klaauw
(2007)
Skatterabat ved min. 16
timers arbejde (WFTC)
koblet med et generøst
tilskud til børnepasning
Beskæftigelse, +
ugentlige
arbejdstimer
og
skattepligtig
lønindkomst
Beskæftigelse +
og arbejdstid
Netto
Deltagelses-
elasticitet på
0,07*
Netto
Deltagelses-
elasticitet på
0,60*
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0025.png
Francesconi,
Rainer & van
der Klaauw
(2009)
UK
Ja
Par
Skatterabat ved min. 16
timers arbejde (WFTC),
indtjening over grænse
reducerer ydelse. 1991-
2002
Beskæftigelse
og arbejdstid
Ingen effekt på gifte kvinder, hvor partneren
arbejder mindst 16 timer; 3,1 ppt højere
beskæftigelse (signifikant på 5%-niveau) for
kvinder, hvis mænd arbejder under 16 timer
Netto
Azmat (2014)
UK
Ja
Unge (18+ og Skatterabat ved min. 16
21+) enlige
timers arbejde (WFTC -
mødre
1997-2003)
Skatterabat ved min. 30
timers arbejde (WTC -
2003)
Forhøjet grænse for
reduktion i
velfærdsydelsen med
fuldtidsbeskæftigelseskrav
efter 30 måneder på
offentlig forsørgelse (med
sanktion). 1994-1995
Forhøjet grænse for
reduktion i
velfærdsydelsen med
beskæftigelse-
uddannelses- eller
samfundstjenestekrav
(med sanktion).1992
Forhøjet grænse for
reduktion i
velfærdsydelsen med
beskæftigelse-
uddannelses- eller
samfundstjenestekrav
(med sanktion). 1992-
1995
0 og +
Beskæftigelse +
3,4 ppt højere ssh. for at være beskæftiget 30
og arbejdstid
timer eller mere. Ingen effekt på ekstensive
margin (fra inaktivitet til beskæftigelse)
Beskæftigelse +
og arbejdstid
Kontanthjælp, +
beskæftigelse
og
lønindkomst
2,4-4 ppt højere beskæftigelse afhængig af
metode; gns. 0,7 times reduktion i arbejdstid
blandt beskæftigede
2,1 ppt insignifikant fald i brugen af
kontanthjælp, $35 signifikant fald i
månedlige ydelsesudbetalinger; 8,7 ppt
stigning i beskæftigelsen $45 signifikant
stigning i månedlig lønindkomst
Netto
Mulheirn &
Pisani (2005)
Welfare
Restructuring
Project,
Scriverner et
al. (2002)
UK
US
(VT)
Nej Personer uden
børn over 25
år
Nej Enlige
forsørgere,
modtagere af
kontanthjælp
og nye
ansøgere
Netto
Netto
To Strengthen
Michigan
Families,
Werner &
Kornfeld
(1997)
US
(MI)
Nej Enlige
forsørgere,
modtagere af
kontanthjælp
og nye
ansøgere
Kontanthjælp, +
beskæftigelse
og
lønindkomst
1,5 ppt signifikant fald i brug af
kontanthjælp, $8 signifikant fald i månedlige
ydelsesudbetalinger; 1,6 ppt stigning i
beskæftigelse og $19 signifikant stigning
månedlig lønindkomst
Netto
To Strengthen
Michigan
Families,
Werner &
Kornfeld
(1997)
US
(MI)
Nej Enlige
forsørgere,
nye ansøgere
af
kontanthjælp
Kontanthjælp,
beskæftigelse
og
lønindkomst
1,9 ppt signifikant fald i brug af
kontanthjælp, $8 signifikant fald i månedlige
ydelsesudbetalinger; 1,0 ppt insignifikant
stigning i beskæftigelse og $1 insignifikant
stigning i månedlig lønindkomst
Netto
25
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0026.png
Family
Investment
Program,
Fraker &
Jacobson
(2000)
US
(IA)
Nej Modtagere af
kontanthjælp
Forhøjet grænse for
reduktion i
velfærdsydelsen med
uddannelsespålæg (med
sanktion) samt
afskaffelsen af en 100
timers-regel. 1993
Forhøjet grænse for
reduktion i
velfærdsydelsen med
uddannelsespålæg (med
sanktion) samt
afskaffelsen af en 100
timers-regel. 1993-1995
Forhøjet grænse for
reduktion i
velfærdsydelsen med
uddannelsespålæg hvis
ingen børn<1 år og
arbejde <30 timer pr. uge
(med sanktion). 1994-
1996
Kontanthjælp, +
beskæftigelse
og
lønindkomst
1,3 ppt insignifikant stigning i brug af
kontanthjælp, $9 fald i månedlige
ydelsesudbetalinger; 1,2 ppt insignifikant
stigning i beskæftigelse og $ 19 insignifikant
stigning i månedlig lønindkomst
Netto
Family
Investment
Program,
Fraker &
Jacobson
(2000)
US
(IA)
Nej Nye ansøgere
af
kontanthjælp
Kontanthjælp, +
beskæftigelse
og
lønindkomst
1,2 ppt insignifikant stigning i brug af
kontanthjælp, $13 signifikant fald i
månedlige ydelsesudbetalinger; 3,1 ppt
signifikant stigning i beskæftigelse og $40
insignifikant stigning i månedlige
lønindkomst
Netto
Family
Investment
Program,
Miller et al.
(2000)
Family
Investment
Program,
Miller et al.
(2000)
US
Nej Enlige
(MN)
forsørgere
>24 måneders
offentlig
forsørgelse de
sidste 36
måneder + i
byområder.
Modtagere af
kontanthjælp
US
Nej Enlige
(MN)
forsørgere
>24 måneders
offentlig
forsørgelse de
sidste 36
måneder, i
byområder.
Ansøgere om
kontanthjælp
Kontanthjælp, +
beskæftigelse
og
lønindkomst
7,6 ppt signifikant stigning i brug af
kontanthjælp, $51 fald i månedlige
ydelsesudbetalinger; 11,5 ppt signifikant
stigning i beskæftigelse og $48 signifikant
stigning i månedlig lønindkomst
Netto
Forhøjet grænse for
reduktion i
velfærdsydelsen med
uddannelsespålæg hvis
ingen børn<1 år og
arbejde <30 timer pr. uge
(med sanktion). 1994-
1996
Kontanthjælp,
beskæftigelse
og
lønindkomst
0 6,4 ppt signifikant stigning i brug af
kontanthjælp, $49 signifikant stigning i
månedlig ydelsesudbetalinger; 2,8 ppt
signifikant stigning i beskæftigelse og $5
insignifikant stigning i lønindkomst
Netto
26
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0027.png
New Hope,
Huston et al.
(2003)
US
(WI)
Nej Fattige
Indkomstsubsidie hvis
familier ej i
mindst 30 timer pr. uge.
FT-
1994-1995
beskæftigelse
ved
randomisering
Nej Fattige
Indkomstsubsidie hvis
familier i FT- mindst 30 timer pr. uge.
beskæftigelse 1994-1995
ved
randomisering
Nej Enlige
forsørgere
uden offentlig
forsørgelse de
sidste 6
måneder,
ansøgere af
kontanthjælp
Nej Enlige
forsørgere,
modtagere af
kontanthjælp
Jobpræmie / bonus ved
gns. 30 timers arbejde til
min. mindstelønnen. Med
sanktion. SSP 1994-95
Kontanthjælp,
beskæftigelse
og
lønindkomst
2,5ppt insignifikant stigning i brug af
Netto
kontanthjælp, $2 insignifikant stigning i
månedlige ydelsesudbetalinger; 6,6 ppt
signifikant stigning i beskæftigelsen og $39
insignifikant stigning i månedlig lønindkomst
New Hope,
Huston et al.
(2003)
US
(WI)
Kontanthjælp,
beskæftigelse
og
lønindkomst
6,7ppt signifikant fald i brug af kontanthjælp, Netto
$37 signifikant fald i månedlige
ydelsesudbetalinger; 2,6 ppt insignifikant
stigning i beskæftigelse og $74 insignifikant
fald i månedlig lønindkomst
12,0 ppt signifikant fald i brug af
kontanthjælp, $77 procent fald i månedlig
ydelsesudbetalinger. 12.1 ppt signifikant
stigning i beskæftigelse og $182 signifikant
stigning i månedlig lønindkomst
Netto
Self-
CAN
Sufficiency
(BC)
Project
Applicants,
Michalopoulos
et al. (2002)
Kontanthjælp,
beskæftigelse
og
lønindkomst
Self-
Sufficiency
Project,
Michalopoulos
et al. (2002)
Self-
sufficiency
Project Plus,
Quets et al.
(1999)
CAN
(BC
+
NB)
Jobpræmie / bonus ved
gns. 30 timers arbejde til
min. mindstelønnen. Med
sanktion. SSP 1992-95
Kontanthjælp,
beskæftigelse
og
lønindkomst
12,9 ppt signifikant fald i brug af
kontanthjælp, $77 ppt signifikant fald i
månedlige ydelser; 9,8 ppt signifikant
stigning i beskæftigelsen og $78 signifikant
stigning i månedlig lønindkomst
20,4 ppt signifikant fald i brug af
kontanthjælp, $110 ppt signifikant fald i
månedlig ydelser; 16,2 ppt signifikant
stigning i beskæftigelse og $90 signifikant
stigning i lønindkomst
Netto
CAN
(BC
+
NB)
Nej Enlige
forsørgere
Jobpræmie / bonus ved
gns. 30 timers arbejde til
min. mindstelønnen. Med
sanktion. Inkl. frivillig
komponent med hjælp til
jobsøgning. SSP 1994-95
kontanthjælp,
beskæftigelse
og
lønindkomst
Netto
*
Baseret på supplerende beregninger i Bettendorf et al. (2014)
27
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
2
Niveau og varighed af ydelser
Dette afsnit beskriver de for målgruppen relevante studier, der tager afsæt i niveau og varighed af
ydelser. Vi har fundet 18 studier, hvoraf seks er baseret på sociale eksperimenter udført i USA i
1990’erne. Ni af studierne studerer effekterne af ydelsesændringer, mens de resterende ni, alle
amerikanske i øvrigt, studerer effekterne af varighedsbegrænsninger af ydelsesudbetalingen.
To
af
studierne
er
effektevalueringer
af
den
danske
Starthjælp,
der
reducerede
overførselsindkomsten til flygtninge og indvandrer. Der er to danske studier, der studerer effekterne
af udvidelsen af kontanthjælpen for borgere uden forsørgerpligt ved det fyldte 25 år. Yderligere tre
studier kvantificerer effekterne af kontanthjælpsreformen herhjemme i 2014. Et delelement af
reformen bestod af en ydelsesreduktion for unge under 30 år. Endvidere har vi fundet to studier, et
der fokuserer på introduktionen af kontanthjælpen for franske 25-årige ikke-forsørgere, og et, der
analyserer en 175% stigning i kontanthjælpen for canadiske borgere, der fylder 30.
TANF, Temporary Assistance to Needy Families, var en – efter nordeuropæiske standarder – relativ
voldsom velfærdsændring, der i slut-90’erne introducerede en øvre grænse for, hvor mange
måneder man som borger igennem et liv kunne modtage kontanthjælp (60 mdr.). Vi har fundet seks
sociale eksperimenter, der evaluerer en sådan varighedsbegrænsning i perioden op til TANF trådte i
kraft og tre andre studier, der alle evaluerer TANF.
De to danske Starthjælps-studier finder begge positive beskæftigelseseffekter af det lavere
ydelsesniveau svarende til en 40% stigning. Introduktion af eller en stigning i niveauet af
kontanthjælpen blandt unge ikke-forsørgere leder i alle fire studiers tilfælde til en stigning i brugen
af ydelsen blandt den relevante aldersgruppe af borgere. Et enkelt dansk studie fokuserer på
modtagere af ydelsen og finder, at kvinder omkring 25 år uden forsørgerpligt har en
deltagelseselasticitet på omkring 0,4, men finder ikke nogen signifikante resultater for unge mænd.
De tre studier af kontanthjælpsreformen fra 2014 finder alle, at den berørte population øgede
beskæftigelsen. De tre andre studier med fokus på en aldersbetinget stigning i kontanthjælpen, hvor
effekten måles på hele den relevante population af borgere, finder deltagelseselasticiteter på mellem
-0,06 og - 0,03.
En række nordamerikanske studier, både eksperimentelle og ikke-eksperimentelle, har studeret
konsekvenserne af (især) varighedsbegrænsninger af velfærdsydelserne. De eksperimentelle studier
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
er martret af, at ikke mange deltagere når ud omkring tidspunktet, hvor ydelsen ophører. Det er
selvfølgelig betryggende og rart for den enkelte ydelsesmodtager, men begrænser omvendt, hvad
der kan udsondres af viden omkring de samlede adfærdsændringer blandt ydelsesmodtagerne af
varighedsbegrænsninger. Tre publicerede studier har udnyttet variation på tværs af delstater og
finder alle, at varighedsbegrænsningen har en målbar effekt på andelen i den relevante gruppe
borgere – enlige mødre, der modtager velfærdsydelse (TANF). Særligt mødre med helt små børn –
ned til to år – reagerer på introduktionen af varighedsbegrænsningen.
2.2 Nordiske studier
Vi har fundet syv nordisk studier – alle danske – under overskriften niveau og varighed af ydelser.
Alle syv fokuserer alene på niveau-ændringer af ydelser. Af disse er kun et enkelt publiceret i et
fagtidsskrift. At vi ikke har fundet flere studier, der direkte beskæftiger sig med effekter af lavere
ydelser for målgruppen skyldes sandsynligvis, at det er vanskeligt at finde relevant politikvariation,
der muliggør en troværdig analyse af spørgsmålet; ikke fordi spørgsmålet ikke er særdeles vigtigt.
Problemet er ofte, at politikvariation er kendt på forhånd, fx fordi den er alders- eller
kalendertidsafhængig, og at relevante individer derfor kan reagere på ydelsesændringer, allerede
inden ændringer træder i kraft (for dem). De fundne studier er
-
-
-
-
-
-
-
Toomet (2005), Danmark
Rosholm & Vejlin (20010), Danmark
Andersen et al. (2012), Danmark
Jonassen (2013), Danmark
Beskæftigelsesministeriet (2014)
De Økonomiske Råd (2015)
Beskæftigelsesministeriet (2016)
Rosholm & Vejlin (2010)
og
Andersen et al. (2012)
er begge effektstudier af den halvering af
ydelsesniveauet, som Starthjælpen ledte til blandt nyankommne flygtninge i sommeren 2002. I
Rosholm & Vejlin (2010) findes reform-effekterne ved en før-efter sammenligning i en
varighedsmodel. I praksis modellerer de tid ind til beskæftigelse/uddannelse. De finder særligt store
effekter efter to år i Danmark. Da effekterne estimeres i en varighedsmodel, er det ikke umiddelbart
at oversætte de fundne effekter til noget let fortolkeligt, som fx en deltagelseselasticitet. Forfatterne
vurderer derfor i stedet, at den gennemsnitlige effekt på transitionssandsynligheden ind på
arbejdsmarkedet set over de første to år i landet af ydelsesreduktionen svarer til en elasticitet på -1,2
29
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
på afgangsraten ind på arbejdsmarkedet med hensyn til niveauet af den indkomsterstattende ydelse.
Andersen et al. (2012) konkluderer tilsvarende, at den lavere ydelse fik flere flygtninge i
beskæftigelse, og dette særligt for mænd. Efter 4 �½ år i Danmark er forskellen i
beskæftigelsesandelen blandt flygtninge på Starthjælp og flygtninge på kontanthjælp 12
procentpoint (relativt til et før-niveau på 30%).
Toomet (2005)
og
Jonassen (2013)
analyserer begge beskæftigelseseffekten af den stigning på
omtrent 70 %, der sker i kontanthjælpen, når en person uden forsørgerpligt fylder 25 år. Analysen i
Toomet (2005) er en varighedsanalyse og er baseret på danske registerdata, hvor der fokuseres på
modtagere
af ydelsen. Forfatteren udnytter, at individer, som er forsørgere, allerede modtager den
høje ydelse, før de fylder 25. Denne gruppe fungerer som kontrolgruppe i studiet, så der kan
foretages en difference-in-difference-inspireret identifikation i varighedsmodellen. Toomet finder
en signifikant negativ effekt af den højere indkomst for kvinder svarende til en deltagelseselasticitet
på -0,4, men ikke nogen signifikant effekt for mænd. I Jonassen (2013) studeres effekterne af
ydelsesstigningen i en regression diskontinuitets design for ugifte ikke-forsørgere. Han finder
væsentligt lavere deltagelseselasticiteter end Toomet (2005) på mellem -0,06 og -0,04 for både
mænd og kvinder. Forskellen beror på forskellen i de to populationer, der studeres. I Toomet (2005)
fokuseres alene på effekten af ydelsesstigningen på gruppen af enlige forsørgere, der allerede er på
kontanthjælp, mens Jonassen (2013) fokuserer på konsekvenserne af stigningen for det samlede
antal borgere omkring 25 år og arbejder dermed med en væsentlig større og mindre reagerende
population.
De Økonomiske Råd Sekretariat (2015)
(DØRS) samt
Beskæftigelsesministeriet (2014, 2016)
(BM14 og BM16) fokuserer alle tre på effekterne af den ydelsesreduktion, som 25-29 årige
kontanthjælpsmodtagere blev mødt med i forbindelse med kontanthjælpsreformen den 1. januar
2014. BM14 og DØRS foretager begge varianter af en difference-in-difference analyse.
Beskæftigelsesministeriet ser på effekterne i reformens første tre måneder og DØRS evaluerer
effekten over de første 15 måneder. BM14 fokuserer på 25-28 årige og bruger 21-24 årige som
kontrolgruppe, mens DØRS fokuserer på 25-27 årige og har 31-34 årige som kontrolgruppe. Begge
finder positive beskæftigelseseffekter for de berørte kontanthjælpsmodtagere. DØRS indeholder
ligeledes en analyse, der fokuserer på populationen af 28-29 årige og finder at den samlede
beskæftigelsesgrad for denne gruppe er steget med 0,5-0,8 procentpoint som følge af reformen.
BM16 studerer reformens konsekvenser på afgangsraten til beskæftigelse i en varighedsmodel og
30
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0031.png
finder at ydelsesreduktionerne øgede afgangsraten til beskæftigelse blandt målgruppen umiddelbart
efter reformens ikrafttræden med 110% men også at der var en ganske betydelig respons på
afgangsraten i måneden inden reformen svarende til en stigning på 70%
2.3 Opsamling – Nordiske studier
De syv danske studier viser samstemmigt, at højere ydelsesniveauer leder til lavere arbejdsudbud –
både blandt flygtninge og unge kontanthjælpsmodtagere med og uden forsørgerpligt.
Deltagelseselasticiteterne blandt ydelsesmodtagerne er forholdsvis (numerisk) store og i et enkelt
tilfælde endda større end 1. For flygtninge ledte det lavere ydelsesniveau til en stigning i
beskæftigelsen svarende til en effekt på 40 procent. For begge populationers vedkommende (unge
og flygtninge) er effekterne også så store, at de kan spores i den generelle populations
arbejdsudbud.
2.4 Andre europæiske studier
Et enkelt andet europæisk studie beskæftiger sig med effekten af niveauet af kontanthjælpen:
-
Bargain & Doorley (2011)
Bargain & Doorley (2011)
studerer effekterne den franske kontanthjælp, Revenu Minimum
d’Insertion. Som borger uden forsørger-pligt har man først adgang til denne ydelse som 25-årig.
Konsekvenserne af denne policy-diskontinuitet blandt unge mænd uden nogen ungdomsuddannelse
studeres for gruppen, der bliver 25 år i 1999. Den empiriske identifikationsstrategi er identisk med
Jonassen (2013) diskuteret ovenfor, og elasticitetsestimaterne er også stort set identiske, nemlig
mellem -0,06 og -0,04.
2.5 Nordamerikanske studier
Amerikanske studier baseret på eksperimentelle metoder
Følgende seks eksperimenter, der alle blev udført mellem 1994 og 1997, fokuserede på introduktion
af varighedsbegrænsninger af kontanthjælpen:
-
-
-
Employing and Moving People off Welfare and Encouraging Responsibility (EMPOWER),
Mills et al. (2001)
A Better Chance (ABC), Delaware, Fein et al. (2001)
Indiana Manpower Placement and Comprehensive Training Program (IMPACT) –
Placement Track, Beecroft et al. (2003)
31
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0032.png
-
-
-
Virginia Independence Program (VIP) og Virginia Initiative for Employment Not Welfare
(VIEW), Gordon & James-Burdumy (2002)
Family Transition Program (FTP), Florida, Bloom et al. (2000)
Jobs First. Connecticut, Bloom et al. (2002)
Fælles for disse eksperimenter var introduktionen af en tidsbegrænsning på, hvor længe en familie
kunne modtage kontanthjælp. De var alle forløbere for, hvad der senere blev implementeret i fuld
skala i 1997, nemlig Temporary Assistance to Needy Families, TANF. Under TANF er der en øvre
grænse på 60 måneder for, hvor længe modtagere kan få kontanthjælp over et liv. Denne
begrænsning blev i eksperimenterne kombineret med en række øgede incitamenter til at finde
arbejde på kort sigt (mindre modregning i kontanthjælpen ved beskæftigelse) og et
beskæftigelseskrav. På nær FTP blev deltagerne også mødt med et kontanthjælpsloft, der fjernede
yderligere børnetilskud ved familieforøgelser.
Da alle seks deltagergrupper samtidig med varighedsbegrænsningen også blev mødt med kortsigts-
incitamenter i form af en mindre modregning i kontanthjælpen ved beskæftigelse og et loft over den
samlede økonomiske hjælp, er det ikke muligt via eksperimenterne alene at isolere de direkte
effekter af tidsbegrænsningen på brugen af kontanthjælp. De samlede effekter på sandsynligheden
for at modtage kontanthjælp er dog overordnet negative. Alle seks eksperimenter finder til gengæld
oftest statistisk og altid økonomisk signifikante effekter på beskæftigelsesomfanget på mellem tre
og ni procentpoint (svarende til effektestimater på mellem seks og 20 procents stigninger i den
samlede beskæftigelse oven en to-årig periode). Det er dog ikke overraskende al den stund, at hvor
den mindre modregning i kontanthjælpen og tidsbegrænsningerne trak i hver sin retning ift.
fordelagtigheden af kontanthjælp, så virker incitamenterne i samme retning, når det kommer til
beskæftigelse.
Nordamerikanske studier baseret på observationelle metoder
Tre ud af de fire observationelle nordamerikanske studier, vi har fundet, fokuserer, ligesom
ovenstående litteratur baseret på eksperimenter, på effekter af tidsbegrænsning i udbetaling af
ydelser. Analyserne udnytter alle variation i politik på tværs af tid og stater. Det drejer sig om:
-
-
-
Kaushal & Kaestner (2001), USA
Grogger (2003), USA
Grogger (2004), USA
32
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
Et enkelt observationelt studie fokuserer på ændring i ydelsesniveauet i stil med de europæiske
studier diskuteret ovenfor:
-
Lemieux & Milligan (2008), Canada
Kaushal & Kaestner (2001)
implementerer en difference-in-difference analyse, der udnytter
variation i timingen af indførelsen af tidsbegræsning på ydelser på tværs af delstater i midt- og slut-
halvfemserne. Fokusgruppen er enlige mødre mellem 18 og 44 år og disses beskæftigelsesomfang.
De viser, at tidsbegrænsning i TANF alene fører til en signifikant stigning i beskæftigelse på
mellem 5,1 og 10,1 procentpoint for målgruppen af enlige forsørgere, afhængigt af alderen på
yngste barn. Denne stigning skal ses relativt til en sandsynlighed for at være i beskæftigelses for
målgruppen på mellem 44,2 og 69,2 procent.
Grogger (2003)
fokuserer også på effekten af tidsbegrænsningen af kontanthjælpsydelsen (TANF) i
USA på fem år for kvindelige, enlige forsørgere og udnytter ligesom Kaushal & Kaestner (2001)
variation i implementerings-timingen af 1990ernes reformer på tværs af de amerikanske delstater.
Grogger finder, at tidsbegrænsning har en signifikant negativ effekt på antallet af
kontanthjælpsmodtagere på 4,0 procentpoint, hvis det yngste barn er under otte år og op mod 12
procentpoint, hvis yngste barn er under to år. Desuden øges beskæftigelsen med 0,4 procentpoint,
hvis yngste barn er under otte og 4,0 procentpoint, hvis yngste barn er under to. Begge estimater er
signifikante på mindst 10 % niveau. Omvendt findes der ikke signifikante effekter på antal uger i
beskæftigelse, erhvervsindkomst eller den samlede indkomst.
I
Grogger (2004)
følges op på analysen i Grogger (2003). Der anvendes dog et større datasæt, og
den økonometriske specifikation er mere fleksibel. Resultaterne viser sig at være robuste;
introduktion af tidsbegrænsede ydelser reducerer antallet af kontakthjælpsmodtagere med 5,1
procentpoint, hvis yngste barn er under otte, og 11,5 procentpoint, hvis yngste barn er under to.
Begge resultater er statistisk signifikante.
Lemieux & Milligan (2008)
studerer en ydelsesændring i 1980’ernes Canada, der ligner den danske
studeret af Toomet (2005) og Jonassen (2013) ovenfor: I Canada steg kontanthjælpen for enlige
ikke-forsørgere med 175%, når borgeren fyldte 30 år. Denne politik-diskontinuitet leder iflg.
forfatternes analyser til et fald i beskæftigelsesgraden blandt 30-årige (ufaglærte) mænd på 2,9-5,6
procentpoint alt efter specifikation af deres regressions diskontinuitetsmodel. Disse resultater svarer
til en deltagelseselasticitet på mellem -0,05 og -0,03. Det er vigtigt igen at understrege, at hvor
33
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
Toomet (2005) studerer adfærdsændringerne som følge af ydelsesændringen blandt modtagere af
kontanthjælpsydelsen, så studerer Lemieux & Milligan (2008) som Jonassen (2013)
adfærdsændringerne af ydelsesstigningen blandt hele befolkningsgruppen af 30-årige mænd uden
forsørgerforpligtigelse.
34
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0035.png
Tabel 2: Fundne studier af niveau og varighed af ydelse
Forfattere /
studienavn
hvis socialt
eksperiment
Toomet (2005) DK
Hvilke type
effekt (netto,
program,
motivation,
fastholdelse)
Program
Publiceret
Land
Indsats samt
randomiserings- el.
Målgruppe
sampleperiode
Nej 25 årige enlige Stigning i kontanthjælpen
kontanthjælps- som 25 årige enlige ikke-
modtagere
forsørgere kvalificerer sig til
uden
ift. 24 årige, 1998-2001
forsørgerpligt
Nej Flygtninge
50% lavere ydelse
(starthjælp), 2002
Udfald
Beskæftigelse
Effekt
(+,0,-)
Resultat og effektstørrelse
-
Signifikant negativ effekt på
beskæftigelse som følge af
stigningen i kontanthjælp
blandt unge kvinder. 0-resultat
for unge mænd
+
Elasticitet
Deltagelses-
elasticitet på -0,40
Andersen et al. DK
(2012)
Beskæftigelse
Rosholm &
Vejlin (2010)
DK
Ja
Flygtninge
50% lavere ydelse
(starthjælp), 2002
Overgang til
+
beskæftigelse
og udd samt
afgang fra
arbejdsmarkedet
Jonassen
(2013)
DK
Beskæftigelses DK
ministeriet
(2014)
Nej Unge ugifte
mænd og
kvinder på
kontanthjælp
uden børn
Nej 25-28 årige
kontanthjælps-
modtagere
Fordoblingen af
Deltagelse på
-
kontanthjælpen ved det fyldte arbejdsmarkedet
25. år, 1995-2010
12 ppt højere
Netto
beskæftigelsesandel efter 4 år.
Særligt gifte mænd reagerede –
20 ppt effekt
Hazard til beskæftigelse øges
Program
med 120-150%. Hazarden ud
af arbejdsmarkedet øges med
80% - Table 4 indeholder en
lang række følsomheds-
analyser.
Negative
deltagelseselasticiteter på
omkring -0,05 for begge køn
Indkomstelasticitet på
afgangsraten -1,2
Deltagelseselastici-
teter på -0,06 og -0,04
Reduktion i kontanthjælpen
på mellem 36 og 76% ved
reformtidspunkt i 1/1-14
Beskæftigelse,
selvforsørgelse
og uddannelse
+
4,67 ppt højere
uddannelsesaktivitet og 3,38
ppt højere beskæftigelse på
kort sigt (3 mdr.) blandt
nyindtrådte. 4,08 ppt. og 1,85
ppt for bestanden af
kontanthjælpsmodtagere
Netto
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0036.png
De Økono-
miske Råds
Sekretariat
(2015)
DK
Nej 25-29 årige
Reduktion i kontanthjælpen
kontanthjælps- på mellem 36 og 76% ved
modtagere
reformtidspunkt i 1/1-14
Beskæftigelse
+
Beskæftigelses DK
ministeriet
(2016)
Nej
Reduktion i kontanthjælpen
på mellem 36 og 76% ved
reformtidspunkt i 1/1-14
Afgang til
beskæftigelse
+
Bargain &
FR
Doorley (2011)
Ja
+ 25 årige
mænd uden
uddannelse og
børn
Intro af kontanthjælp til unge Beskæftigelse
over 25 år (RMI - 1982-1999) og ugentlige
arbejdstimer
-
Employing and
Moving People
Off Welfare
and
Encouraging
Responsibility
(EMPOWER),
Mills et al.
(2001)
A Better
Chance (ABC),
Fein et al.
(2001)
US
Nej Modtagere af
(AZ)
kontanthjælp
Sanktion, tidsbegrænsning,
kontanthjælp,
family cap (ingen stigning
beskæftigelse
hvis yderligere børn),
og lønindkomst
forældreansvar for gravide el.
teenageforældre, afskaffelse
af 100-timers regel. 1995
2,5 ppt højere
beskæftigelsesfrekvens de
første 15 måneder efter
reformen blandt bestanden af
kontanthjælpsmodtagere i
alderen 25-27, og 0,5-0,8 ppt.
højere beskæftigelsesgrad for
populationen af 28-29 årige.
70% stigning i afgangsrate til
beskæftigelse umiddelbart før
reformens ikrafttræden og en
110% stigning umiddelbart
efter.
En reduktion i
beskæftigelsesrate på 4,9 til 6,9
procentpoint samt en reduktion
i antal ugentlige arbejdstimer
på 1,9-2,7 timer
1 ppt insignifikant fald i brugen
af kontanthjælp, $13
signifikant fald i månedlige
ydelsesudbetalinger; 3,4 ppt
insignifikant stigning i
beskæftigelse og $60
insignifikant stigning i måned
lønindkomst.
Netto
Motivations-
og program-
effekter
Netto
Deltagelseselasticitet
på -0,06 - -0,04.
Netto
US
Nej Enlige
(DE)
forsørgere,
modtagere af
kontanthjælp
og nye
ansøgere
Forhøjet grænse for reduktion kontanthjælp,
i velfærdsydelsen,
beskæftigelse
beskæftigelseskrav, sanktion, og lønindkomst
tidsbegræsning, family cap
(ingen stigning hvis
yderligere børn),
forældretræning,
vaccinationskrav,
forældreansvar for gravide el.
teenageforældre osv. 1995-
1996
3,2 ppt insignifikant fald i brug Netto
af kontanthjælp, $30
signifikant fald i månedlige
ydelsesudbetalinger; 9,4 ppt
signifikant stigning i
beskæftigelse og $37
insignifikant stigning i
månedlig lønindkomst
36
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0037.png
Indiana
US
Manpower
(IN)
Placement and
Comprehensive
Training
Program
(IMPACT)
Placement
Track, Beecroft
et al. (2003)
Virginia
Independence
Program (VIP)
and Virginia
Initiative for
Employment
Not Welfare
(VIEW),
Gordon &
James-
Burdumy
(2002)
Family
Transition
Program
(FTP), Bloom
et al. (2000)
Nej Modtagere af
kontanthjælp
og nye
ansøgere.
Mere jobparate
Fast beløb op til
Kontanthjælp,
fattigdomsgrænse,
beskæftigelse
beskæftigelseskrav, sanktion, og lønindkomst
tidsbegrænsning, family cap
(ingen stigning hvis
yderligere børn),
forældreansvar for gravide el.
teenageforældre,
vaccinationer, afskaffelse af
100-timers regel. 1995-1996
Fuldt TANF beløb så længe
erhvervsindkomst +
TANF<fattigdomsgrænse,
beskæftigelseskrav, sanktion,
tidsbegrænsning, family cap
(ingen stigning hvis
yderligere børn),
forældreansvar for
teenageforældre. 1995
Kontanthjælp,
beskæftigelse
og lønindkomst
3,9 ppt insignifikant fald i brug Netto
af kontanthjælp, $22
signifikant fald i månedlig
ydelsesudbetaling; 2.8 ppt
insignifikant stigning i
beskæftigelse og $47
signifikant stigning i månedlig
lønindkomst
US
Nej Modtagere af
(VA)
kontanthjælp
1,2 insignifikant fald i brug af
kontanthjælp og $1
insignifikant fald i månedlig
ydelsesudbetalinger; 2,9 ppt
signifikant stigning i
beskæftigelse og $16
insignifikant stigning i
månedlig lønindkomst
Netto
US
(FL)
Nej Modtagere af
kontanthjælp
og nye
ansøgere
Forhøjet grænse for reduktion Kontanthjælp,
i velfærdsydelsen,
beskæftigelse
beskæftigelseskrav, sanktion, og lønindkomst
tidsbegrænsning, betinget på
børns skolegang og kontakt
ml. lærer og familie,
vaccinationer. 1994-1995
Indtjening under
fattigdomsgrænse påvirker
ikke velfærdsydelser,
beskæftigelseskrav, sanktion,
tidsbegrænsning, family cap
(halvdelen af stigning på
AFDC). 1996-1997
Kontanthjælp,
beskæftigelse
og lønindkomst
0,8 ppt insignifikant fald i brug Netto
af kontanthjælp og $11
signifikant fald i månedlige
ydelsesudbetalinger; 6,5 ppt
signifikant stigning i
beskæftigelse og $55
signifikant stigning i månedlig
lønindkomst
6,8 ppt signifikant stigning i
Netto
brug af kontanthjælp, $30
signifikant stigning i
udbetaling af kontanthjælp; 8,6
ppt signifikant stigning i
beskæftigelse og $50
signifikant stigning i månedlig
lønindkomst
Jobs First,
Bloom et al.
(2002)
US
Nej Modtagere af
(CT)
kontanthjælp
og nye
ansøgere
37
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0038.png
Kaushal &
Kaestner
(2001)
US
Ja
Grogger (2003) US
Ja
Grogger (2004) US
Ja
Kvindelige
enlige
forsørgere 16-
54 årige,
TANF
Kvindelige
enlige
forsørgere 16-
54 årige,
TANF
Kvindelige
enlige
forsørgere 16-
54 årige,
TANF
Unge mænd
under 30 og
uden
uddannelse på
kontanthjælp
Tidsbegrænsning. 1995-1999
Beskæftigelse
+
En signifikant stigning i
Netto
beskæftigelse på mellem 5,1 og
10,1 ppt. Størst effekt for
mødre med yngre børn
En signifikant stigning i
beskæftigelse på mellem 0,4
(yngste barn 8 år) og 4,0 ppt
(yngste barn 2 år)
Netto
Tidsbegrænsning. 1978-1999
Beskæftigelse
+
Tidsbegrænsning. 1978-1998
Kontanthjælp
+
Lemieux &
Milligan
(2008)
CAN Ja
Stigning på 175% ved 30 år
(1989)
Beskæftigelse
-
Tidsbegrænsning resulterer i
Netto
fald i antal
kontanthjælpsmodtagere med
5,1 ppt, hvor yngste barn er
otte år og 11,5 ppt hvor yngste
barn er to år.
Højere ydelsesniveau mindsker Netto
beskæftigelsesgraden med 2,9
til 5,1 ppt.
Deltagelseselasticitet
på -0,05 - -0,03
38
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
3
Sanktioner og aktivitetskrav
Rapportens sidste afsnittet beskriver og sammenfatter litteraturen, der analyserer effekter af
sanktioner og aktivitetskrav. Vi har fundet fem europæiske studier, der er alle omfatter målgruppen
af kontanthjælpsmodtagere.
Det danske studie er det eneste, vi har fundet, der evaluerer effekterne af et timekrav til
beskæftigelse som et krav til borgeren for fortsat at kunne modtage kontanthjælp (300-timers
reglen). De resterende fire studier fokuserer alle på effekten af sanktioner på efterfølgende
beskæftigelsesomfang blandt de sanktionerede.
Det danske studie finder positive beskæftigelseseffekter af kravet, uden at det dog er muligt på
baggrund af artiklens talmateriale og tekst alene at konkludere noget meningsfyldt om
størrelsesordenen af effekterne. Sanktionerne i Holland leder iflg. begge studier til betragtelige og
statistisk signifikante stigninger i afgangsraterne til beskæftigelse for både mænd og kvinder. De
tyske studier finder tilsvarende store effekter på beskæftigelseschancerne efter sanktionering både i
det studie, der fokuserer på hele populationen af kontanthjælpsmodtagere, og i det studie, der har
særligt fokus på unge mænd. Alle fem studier er publicerede i
peer-reviewed
forskningstidsskrifter.
De fem studier viser alle, at beskæftigelseskrav og økonomiske sanktioner er effektive i forhold til
at øge beskæftigelsen for målgruppen. Både for gifte langtidsledige indvandrerkvinder (det danske
studie) og unge mænd uden forsørgerpligt (det andet tyske studie). Der er dog også en
sandsynlighed for, at truslen om sanktion gør, at kontanthjælpsmodtagere i højere grad overgår fra
denne type ydelse til andre typer ydelser, hvilket de enkelte studier også er opmærksomme på.
3.1
Dansk studie
Diop-Christensen (2015)
undersøger introduktionen af 300-timers-reglen i Danmark i 2006.
Politikken betød, at gifte, langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skulle være i regulær (ikke-
subsidieret) beskæftigelse i mindst 300 timer over en 2-årig periode for stadig at være berettiget til
kontanthjælp. Diop-Christensen afdækker ved hjælp af en multinomial logit-model, hvordan kravet
påvirkede overgangen til beskæftigelse for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.
Resultaterne viser, at politikken førte til mere beskæftigelse, men også at flere blev flyttet fra
kontanthjælp til andre typer overførsler. Studiet oversætter dog ikke de forskellige parameter-
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
estimater fra logit-modellerne til noget letfortolkeligt, hvilket umuliggør en kvantificering af
størrelsesordenen af effekterne baseret på artiklen alene.
3.2
Andre europæiske studier
Fire andre europæiske studier – to hollandske og to tyske – beskæftiger sig med sanktioner rettet
mod kontanthjælpsmodtagere.
-
-
-
-
van den berg et al. (2004)
van der Klaauw et al. (2013)
Boockman et al. (2014)
van den Berg et al. (2014)
van den Berg et al.(2004)
undersøger, om økonomiske sanktioner (reduktion på 5-20 % af ydelsen i
1-2 måneder) påvirker afgangsraten fra kontanthjælp for de af ydelsesmodtagerne, der har pligt til at
søge arbejde. Det er vigtigt at bemærke, at enlige modtagere med børn under 12 år ikke har pligt til
at søge og derfor ikke er inkluderet i analysen. Studiet anvender administrative data fra Rotterdam
fra perioden 1994-1996 og modellerer simultant varigheden af kontanthjælpsforløb og varigheden,
indtil en sanktion indtræffer. Resultaterne viser, at en sanktion har en høj og stærkt signifikant
effekt svarende til en fordobling af transitionssandsynligheden over i beskæftigelse. Selvom
sanktionen kun er af kortvarig karakter, finder forfatterne, at effekterne vedbliver, efter at
sanktionen ophører. Et eksempel gives, hvor en sanktion efter seks måneder på kontanthjælp
resulterer i et fald sandsynligheden for fortsat at være på kontanthjælp efter to år falder fra 0,71 til
0,46.
van der Klaauw et al.(2013)
er også nævnt ovenfor i afsnit 1.1.2. Her evalueres et politikforsøg med
beskæftigelsesbonus på maksimalt 1800 euro til kontanthjælpsmodtagere i Rotterdam (1997-2002).
Politikken bestod af en bonus til personer, som havde været ledige i mindst et år, hvis de fandt og
opretholdt beskæftigelse i mindst seks måneder. Og herudover kunne kontanthjælpsmodtageren
risikere en (midlertidig) økonomisk sanktion, hvis de ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet.
Studiet udnytter timingen af introduktionen af reformen indenfor en varighedsmodel estimeret på
administrative data fra det relevante ydelseskontor. Resultaterne viser, at beskæftigelsesbonussen
ikke forøgede afgangen fra ledighed, hvorimod netop den økonomiske sanktion gjorde. Effekterne
af sanktioner varierer på tværs af køn: Mænd øger afgangsraten med omkring 20%, mens kvinders
afgangsrate fra kontanthjælpen til beskæftigelse øges med omkring 50%. I artiklen simuleres
40
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
forventede varigheder indtil beskæftigelse. Uden sanktioner finder forfatterne, at 50% af kvinderne
og knap 2/3 af mændene ville have fundet beskæftigelse senest to år efter et påbegyndt
kontanthjælpsforløb. I et kontrafaktisk studie, hvor en sanktion påføres 10% af mændene og 5% af
kvinderne efter et år på kontanthjælp, stiger andelen med små 5 procentpoint for begge gruppe. Der
oplyses dog ikke, hvor stor en andel af de simulerede borgere, der overhovedet har forløb længere
end 12 måneder, hvilket gør fortolkningen af størrelsesordnerne en smule vanskelig.
Boockman et al.(2014)
bruger en kombination af tyske spørgeskema og administrative data fra 2006
til at undersøge, i hvilket omfang en strammere sanktionspolitik over for kontanthjælpsmodtagere
øger beskæftigelsen blandt disse. Det tyske system fungerer på den måde, at der udformes en
kontrakt mellem kontanthjælpsmodtageren og jobcenteret, der specificerer, at vedkommende skal
søge job og deltage i beskæftigelsesprogrammer. Brydes kontrakten, kan ydelsen reduceres i op til
tre måneder. Størrelsen af reduktionen i ydelsen afhænger af, hvor alvorlig forseelsen er – og der er
høj grad af diskretion på jobcenterniveau. Studiet udnytter derfor variation på tværs af jobcentre i
tilbøjeligheden til at sanktionere som baggrund for deres instrument-variabel analyse. Forfatterne
finder, at sanktioner øger beskæftigelsen ganske betragteligt blandt instrumentets
compliers
– de
borgere, der er på marginen og kun får sanktioner i højt-sanktionerende jobcentre, men som ikke
ville have fået en sanktion, hvis de var tilknyttet lavt-sanktionerende jobcentre. For denne gruppe
stiger sandsynligheden for at finde beskæftigelse i løbet af de første seks måneder efter en sanktion
med voldsomme 58 og 68 procentpoint.
van den Berg et al.(2014)
fokuserer som Boockman et al. (2014) på tyske kontanthjælpsmodtagere,
men har alene et fokus på 18-24 årige vesttyske enlige mænd uden forsørgerpligt, hvor Boockman
et al. (2014) fokuserer på hele populationen af kontanthjælpsmodtagere. Populationen er de, der i
løbet af 2007 og vinteren 2008 påbegyndte et kontanthjælpsforløb. Effekten af sanktionerne
udsondres i en varighedsmodel, hvor tid indtil sanktion modelleres som et selvstændigt forløb og
hvor realiseringen af en sanktion får lov at påvirke transitionssandsynligheden fra kontanthjælp og
til beskæftigelse. Forfatterne finder, at milde sanktioner øger overgangssandsynligheden til
beskæftigelse med knap 40%, og at en hård sanktion øger samme overgang med 120%.
.
41
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
1765455_0042.png
Tabel 3: Fundne studier af sanktioner og aktivitetskrav
Forfattere /
studienavn
hvis socialt
eksperiment
Diop-
Christensen
(2015)
van den Berg
et al. (2004)
Publiceret
Hvilke type effekt
(netto, program,
motivation,
fastholdelse)
Land
DK
Ja
NL
Ja
van der
Klaauw & van
Ours (2013)
NL
Ja
Effekt
Målgruppe
Udfald
(+,0,-)
Resultat og effektstørrelse
Gifte ikke-vestlige
Beskæftigelse +
Stigning i overgang til
Program
indvandrerkvinder <65
og overgang
beskæftigelsen. Dog ikke
til andre
muligt at fastsætte størrelsen
ydelser
givet fremstillingen i artiklen
Mandlige
Økonomiske sanktioner Afgangsrate
+
Sanktioner øger transitionsraten Program
kontanthjælpsmodtagere i størrelsesordenen 5-
fra
til beskæftigelse med 140%;
20% af kontanthjælpen kontanthjælp
transitionssandsynligheden
i 1-2 mdr.
til
beregnes til 66% (91%) efter 2
beskæftigelse
år for en 25-årig mand uden
(med) sanktioner
Langtidsledige
Bonus til personer, der Beskæftigelse 0 og + Afgangsraten til beskæftigelse Netto
kontanthjælpsmodtagere forlader ledighed og
øges for mænd med 20%, mens
opretholder
kvinders afgangsrate øges med
beskæftigelse i seks
50%
måneder. Endvidere
undersøges effekten af
sanktioner (1997-2002)
Kontanthjælpsmodtagere Intensivering af
eksisterende sanktioner
vha. variation i
sanktionsrisikoen
mellem tyske jobcentre
(2005)
Unge mænd på
kontanthjælp
Milde og hårde
sanktioner i
størrelsesordenen 10-
100% reduktion af
kontanthjælpen i op til
tre mdr
Beskæftigelse +
Sandsynlighed for at forlade
Program
ledighed indenfor 6 måneder
øges med ca. 70%, mens chance
for at finde beskæftigelse øges
med 50%
Indsats samt
randomiserings- el.
sampleperiode
300 timers reglen.
2006-2008
Boockman,
Thomsen &
Walter (2014)
DE
Ja
van den Berg
et al. (2014)
DE
Ja
Beskæftigelse +
Hårde sanktioner øger
afgangsraten til beskæftigelse
med 120%, mens milde
sanktioner øger afgangsraten
med 37%
Program
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
Litteraturliste
Andersen, H.L. & J. N. Arendt (2015): ”Økonomiske incitamenter i Beskæftigelsespolitikken: en
litteraturoversigt”, KORA Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og
Forskning
Andersen, L. H., H. Hansen, M. L. Schultz-Nielsen & T. Tranæs (2012) “Starthjælpens betydning
for flygtninges levevilkår og beskæftigelse”, Rockwool Fondens Forskningsenhed, København.
Andersen, T.M., M. Svarer & R. Vejlin (2015) ”Litteraturreview af effekter af indretning af
arbejdsløshedsunderstøttelsessystemer”, Litteraturstudie, Dagpengekommissionens afrapportering.
Azmat, G. (2014): ”Evaluating the effectiveness of in-work tax credits”,
Empirical Economics
46,
pp. 397-425.
Bargain, O. & K. Doorley (2011) “Caught in the trap? Welfare's disincentive and the labor supply
of single men",
Journal of Public Economics
95, pp. 1096-1110.
Beecroft, E., W. Lee, D. Long, P. Holcomb, T. Thompson, N. Pindus, C. O’Brien & J. Bernstein
(2003): “The Indiana Welfare Reform: Five-Year Impacts, Implementation, Costs and Benefits.”
Cambridge, Mass.: Abt Associates. September
Beskæftigelsesministeriet (2014): “Effektevaluering af ungeinitiativerne i kontanthjælpsreformen
2014”, Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden.
Beskæftigelsesministeriet (2016): “Effektanalyse af kontanthjælpsreformen for unge mellem 25-29
år”, Beskæftigselsministeriet Analyseenheden.
Bettendorf, L., K. Folmer, & E. Jongen (2013): “The dog that did not bark: The EITC for single
mothers in the Netherlands”,
Journal of Public Economics
119, pp. 49-60.
Bloom, D., J. Kemple, P. Morris, S. Scrivener, N. Verma & R. Hendra (2000): “The Family
Transition Program: Final Report on Florida’s Initial Time-Limited Welfare Program”, New York:
MDRC, December.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
Bloom, D., S. Scrivener, C. Michalopoulos, P. Morris, R. Hendra, D. Adams-Ciardullo & J. Walter
(2002): “Jobs First. Final Report on Connecticut’s Welfare Reform Initiative.” New York: MDRC.
February.
Blundell, R., M. Brewer & A. Shepard (2005): “Evaluating the labour market impact of Working
Families’ Tax Credit using difference-in-differences”, Working Paper, Institute for Fiscal Studies,
London, UK.
Boockmann, B., S. Thomsen, & T. Walter (2014) “Intensifying the use of benefit sanctions: an
effective tool to increase employment?”,
IZA Journal of Labor Policy
3(21).
Clement, S.L. & J. G. Andersen (2006):”Ledighed og Incitamentseffekter: Hvad ved vi? En
forskningsoversigt”, Beskæftigelsesministeriet. Kulegravning på kontanthjælpsområdet, delrapport
4.
De Økonomiske Råds Sekretariat (2015), Dansk Økonomi, efterår 2015. Kapitel III:
Indkomstoverførsler med fokus på kontanthjælp.
Diop-Christensen, A. (2015): “Is ‘making work pay’ effective for the ‘unemployable’? The impact
of benefit sanctions on social assistance recipients in Denmark”,
Journal of European Social Policy
25(2), pp. 210-224.
Eissa, N. & H. Hoynes (2004): “Taxes and the labor market participation of married couples: the
earned income tax credit”,
Journal of Public Economics
88, pp. 1931-1958.
Eissa, N. & J. B. Liebman (1996): “Labor supply response to the Earned Income Tax Credit”,
The
Quarterly Journal of Economics
111(2), pp. 605-637.
Fein, D., D. Long, J. Behrens & W. Lee (2001): “The ABC Evaluation. Turning the Corner:
Delaware’s A Better Chance Welfare Reform Program at Four Years”, Cambridge, Mass.: Abt
Associates. January.
Fraker, T. & J. Jacobson (2000): “Iowa’s Family Investment Program: Impacts during the first 3-1/2
years of welfare reform” Washington, D.C.: Mathematica Policy Research: May.
Francesconi, M. H. Rainer & W. van der Klauuw (2009): “The Effects of in-work benefit reform in
Britain on couples: Theory and evidence”,
The Economic Journal
119, pp. 66-100.
44
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
Francesconi, M. & W. van der Klaauw (2007): ”The socioeconomic consequences of ’in-work’
benefit reform for British lone mothers”,
Journal of Human Resources
42(1), pp. 1-31
Gordon, A. & S. James-Burdumy (2002): “Impacts of the Virginia Initiative for Employment Not
Welfare” Princeton, N.J. : Mathematica Policy Research: January.
Greg, P. & S. Harkness (2003): ”Welfare reform and lone parents employment in the UK”, CMPO
Working Paper No 03/072, University of Bristol, UK.
Grogger, J. (2003): “The Effects of Time Limits, the EITC, and Other Policy Changes on Welfare
Use, Work, and Income among Female-Headed Families”,
Review of Economics and Statistics
85(2), pp. 394-408.
Grogger, J. (2004): “Time Limits and Welfare Use”,
Journal of Human Resources
39(2), pp. 405-
424.
Hansen, A. (2013) “Arbejdsudbuddet blandt enlige mødre: Effekten af en 2-årig forsøgsordning”,
Nationaløkonomisk Tidsskrift
151, pp. 21-54.
Hotz, J., C. Mullin & K. Scholz (2002): “Welfare, Employment, and Income: Evidence on the
Effects of Benefit Reductions from California”,
The American Economic Review
92(2), 380-384.
Hotz, J., C. Mullin & K. Scholz (2006): “Examining the effect of the Earned Income Tax Credit on
the labor market participation of families on welfare”, NBER Working paper 11968, National
Bureau of Economic Research, Cambridge, USA.
Huston, A., C. Miller, L. Richburg-Hayes, G. Duncan, C. Eldred, T. Weisner, E. Lowe, V. McLoyd,
D. Crosby, M. Ripke & C. Redcross (2003): “New Hope for Families and Children. Five-Year
Results of a Program to Reduce Poverty and Reform Welfare”, New York: MDRC. June.
Jonassen, A. B. (2013) “Regression discontinuity analyses of the disincentive effects of in-creasing
social assistance", Ph.D.-afhandling, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.
Kaushal, N. & R. Kaestner (2001): “From Welfare to Work: Has Welfare Reform Worked?”,
Journal of Policy Analysis and Management
20(4), pp. 699-719.
Knoef, M. & J. van Ours (2016): “How to stimulate single mothers on welfare to find a job:
Evidence from a policy experiment”,
Journal of Population Economics.
45
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
Leigh, A. (2005): “Optimal design of earned income tax credits: Evidence from a British natural
experiment”, Discussion Paper No. 488, The Australian National University, Centre for Economic
Policy Research, Canberra, Australia.
Lemieux, T. & K. Milligan (2008): “Incentive effects of social assistance: A regression dis-
continuity approach",
Journal of Econometrics
142, pp. 807-828.
Matsudaira, J. & R. Blank (2014): “The Impact of Earnings Disregards on the Behavior of Low-
Income Families”,
Journal of Policy Analysis and Management
33(1), pp. 7-35.
Michalopoulos, C., D. Tattrie, C. Miller, P. Robins, P. Morris, D. Gyarmati, C. Redcross, K. Foley
& R. Ford (2002) “Making work pay. Final report on the Self-Sufficiency Project for long-term
welfare recipients.” Social Research and Demonstration Corporation (SRDC), Canada.
Miller, C., V. Knox, L. Gennetian, M. Dodoo, J.A. Hunter & C. Redcross (2000): “Reforming
Welfare and Rewarding Work: Final Report on the Minnesota Family Investment Program. Vol. 1.,
Effects for Adults”, New York: MDRC. September.
Mills, G., R. Kornfeld, D. Porcair & D. Laliberty (2001): “Evaluation of the Arizona EMPOWER
Welfare Reform Demonstration”, Cambridge, MA: Abt Associates Inc.: September.
Mogstad, M. & C. Pronzato (2012): “Are lone mothers responsive to policy changes? Evidence
from a workfare reform in a generous welfare state”,
Scandinavian Journal of Economics
114(4),
pp. 1129-1159.
Mulheirn, I. & M. Pisani (2008): “Working Tax Credit and labour Supply”, Working Paper No 3,
HM Treasury, London, UK.
Quets, G., P. Robins, E. Pan, C. Michalopoulos & D. Card (1999): “Does SSP Plus Increase
Employment? The effect of Adding Services to the Self-Sufficiency Project’s financial incentives.”
Ottawa: Social Research and Demonstration Corporation. May.
Rosholm, M. (2006): “Oversigt over litteratur om effekterne af økonomiske incitamenter”,
Beskæftigelsesministeriet. Kulegravning på kontanthjælpsområdet, delrapport 4.
Rosholm, M. & R. Vejlin (2010): “Reducing income transfers to refugee immigrants: Does start-
help help you start”,
Labour Economics
17 (1), pp. 258-275.
46
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
Sánchez-Mangas, R, & V. Sánchez-Marcos (2008): “Balancing family and work: The effect of cash
benefits for working mothers”,
Labour Economics
15, pp. 1127-1142.
Scrivener, S., R. Hendra, C. Redcross, D. Bloom, C. Michalopoulos & J. Walter (2002): “WRP –
Final Report on Vermont’s Welfare Restructuring Project”, New York: MDRC, September.
Toomet, O. (2005): “Does an Increase in Unemployment Income lead to Longer Unemployment
Spells? Evidence using Danish Unemployment Assistance Data”, Dept. of Economics, Aarhus
University, Working paper 2005-07.
van den Berg, G. B. van der Klaauw & J. van Ours (2004): “Punitive sanctions and the transition
rate from welfare to work”,
Journal of Labor Economics
22(1), pp. 211-241.
van den Berg, G., A. Uhlendorff, & J. Wolff (2014): “Sanctions for young welfare recipients”,
Nordic Economic Policy Review
1, pp. 177-208.
van der Klaauw, B. & J. van Ours (2013): “Carrot and stick: How re-employment bonuses and
benefit sanctions affect exit rates from welfare”,
Journal of Applied Econometrics
28, pp. 275-296.
Werner, A. & R. Kornfeld (1997): “The Evaluation of ‘To Strengthen Michigan Families’: Final
Impact Report”, Cambridge, Mass.: Abt Associates. September
Wilkins, R. & A. Leigh (2012): “Effects of Temporary In-Work Benefits for Welfare Recipients:
Examination of the Australian Working Credit Programme”,
Fiscal Studies
33(3), pp. 335-369.
47
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Orientering en ny litteraturoversigt om økonomiske incitamenter for ikke-forsikrede ledige, fra beskæftigelsesministeren
Bilag A. Litteratursøgning
Litteratursøgningen er foretaget på denne måde: Dels har vi opdateret metoden fra Andersen &
Arendt (2015, bilag 1) til også at omfatte 2015. Vi har dog udvidet den systematiske
litteratursøgning til også at omfatte NBER (National Bureau of Economic Research) og APPAM
(Association for Public Policy Analysis & Management); to større arbejdspapir-serier med særlig
fokus på amerikanske højkvalitetsstudier, der ikke er blevet inkluderet i tidligere danske reviews.
Og dels har vi foretaget referencesøgninger på Google Scholar, Scopus og Web of Science for hver
af de relevante artikler fra Andersen & Arendt (2015). Det vil sige, at vi for hver af artiklerne fundet
i tidligere reviews, der beskæftiger sig med ikke-forsikrede ledige, har foretaget en manuel søgning
på fx scholar.google.com for at afdække nyere forskningsartikler og rapporter, der refererer til de
allerede fundne studier. For at gøre dette håndterbart har vi kun gjort brug af først side af resultater i
denne ’sneboldssøgning’. Da søgeresultaterne rangeres efter relevans og forskningscitationer,
vurderer vi, at denne begrænsning ikke leder til tab af nogen væsentlig grad overhovedet.
48