Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 245
Offentligt
1765383_0001.png
Kvalitativ analyse af forsørgelsesperioder og tidsperioder
Kvalitativ analyse af
forsørgelsesperioder og
tidsperioder
Notat
Den 31. marts 2016
1
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren
Kvalitativ analyse af forsørgelsesperioder og tidsperioder
Indhold
1
1.1
1.2
Baggrund og analyseopdrag
Afsæt for analysen
Uddybning af to analysetemaer
4
4
5
5
6
7
1.2.1 Forskellig opgørelse af forsørgelsesperioder
1.2.2 Anvendelse af forskellige enheder til opgørelse af
tidsperioder
1.3
Analysens datagrundlag
2
Resultat af analysen
8
8
9
9
2.1
Analyseresultat i forhold til forskellig opgørelse af
forsørgelsesperioder
2.2
Resultater i forhold til forskellig anvendelse af enheder til
opgørelse af tidsperioder
2.3
It-understøttelsen
3
Respondentliste
11
2
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren
1765383_0003.png
Kvalitativ analyse af forsørgelsesperioder og tidsperioder
Kvalitativ analyse af
forsørgelsesperioder
og tidsperioder
3
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren
1765383_0004.png
Kvalitativ analyse af forsørgelsesperioder og tidsperioder
1 Baggrund og
analyseopdrag
Som led i beskæftigelsesreformen blev det
aftalt, at Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(LAB) skal gennemskrives, saneres og forenkles.
Derfor gennemførte STAR og Deloitte en
foranalyse, som skulle danne grundlag for det
videre arbejde med LAB-loven. Resultaterne af
foranalysen indgik i KL og Regeringens aftale om
kommunernes økonomi for 2017, og i
forlængelse heraf er denne analyse igangsat.
1.1
Afsæt for analysen
Foranalysen om forenkling af LAB blev gennemført i 2015/2016 og havde til
formål at understøtte en samlet gennemskrivning af LAB. Fokus for
foranalysen var først og fremmest på at identificere mulige forslag, der
kunne understøtte en samlet gennemskrivning, sanering og forenkling af
loven.
Foranalysen indeholder en række konkrete forslag, og analysens resultater
blev inddraget i aftalen om kommunernes økonomi for 2017, hvor KL og
Regeringen blev enige om følgende:
”at
gennemføre en gennemgribende forenkling af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats med afsæt i 12 konkrete anbefalinger fra en
foranalyse aftalt i beskæftigelsesreformen. Målet er at gøre loven enklere at
administrere og lettere for borgerne at forstå.”
På den baggrund er denne analyse sat i gang. Formålet med analysen er at
afdække, hvorvidt en isoleret udmøntning af de to konkrete forslag fra
foranalysen vil gavne borgere og sagsbehandlere i henhold til intentionerne
om enklere administration og lettere forståelige regler.
Det ene forslag, der analyseres, handler om opgørelse af
forsørgelsesperioder, og det andet forslag handler om ensartet brug af
enheder til opgørelse af tidsperioder.
De to forslag fra foranalysen fremgår af nedenstående boks.
Af foranalysen fremgår følgende vedr. forslaget om forsørgelsesperioder:
”at det analyseres nærmere, om der reelt vil være en administrativ lettelse ved
ikke fremadrettet at skulle anvende to forskellige metoder til at opgøre
forsørgelsesperiodens længde.”
4
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren
1765383_0005.png
Kvalitativ analyse af forsørgelsesperioder og tidsperioder
Af foranalysen fremgår følgende vedr. forslaget om tidsperioder:
”Det foreslås at harmonisere opgørelsen af enheden for tidsperioder ved at
anvende ens definitioner mere konsekvent… Forslaget indebærer nærmere analyse
af muligheder og konsekvenser særligt i forhold til it, økonomi og udformning af
nyt regelgrundlag.”
Med henblik på at analysere betydningen af de to forslag har STAR bedt
Deloitte foretage en kvalitativ analyse, der giver svar på følgende
spørgsmål:
1. Oplever borgere, sagsbehandlere eller jobcentret, at der isoleret set
knytter sig udfordringer til, at der i dag anvendes to forskellige
metoder til opgørelse af forsørgelsesperioder frem for én metode?
2. Oplever borgere, sagsbehandlere og jobcentret, at der isoleret set
knytter sig udfordringer til, at der anvendes forskellige enheder til
opgørelse af tidsperioder?
3. Hvis der opleves at være udfordringer, hvilke udfordringer peger
respondenterne da på, at der er tale om?
Det er besluttet, at fokus i denne analyse er på, hvorvidt dét, at der tælles
på forskellig måde i forhold til at opgøre forsørgelsesperioder og dét, at der
anvendes forskellige enheder til at opgøre tidsperioder, medfører
udfordringer.
De udfordringer, der søges identificeret i denne analyse, vedrører alene, om
det for borgere, sagsbehandlere eller jobcentret er et problem, at der
anvendes to ’tællemetoder’ i forhold til forsørgelsesperioder. Analysen er
afgrænset fra at se på den materielle betydning af de to metoder.
Dernæst søges det identificeret, om det for borgere, sagsbehandlere eller
jobcentret er et problem, at der anvendes forskellige enheder til opgørelse
tidsperioder, fx dage frem for uger, og måneder frem for uger eller
omvendt. Analysen er ligeledes i forhold til tidsperioder afgrænset fra at se
på en evt. materiel betydning.
På baggrund af resultaterne af denne analyse kan der træffes beslutning
om, hvorvidt der skal fortages yderligere analyse af konsekvenserne ved at
anvende ens definitioner i forhold til opgørelse af tidsperioder og ved en
harmonisering af opgørelsen af forsørgelsesperioder.
1.2
Uddybning af to analysetemaer
Analysen koncentrerer sig om to temaer:
Forskellig opgørelse af forsørgelsesperioder på tværs af målgrupper
Forskellig anvendelse af enheder til at tælle tidsperioder
De to analysetemaer er uddybende beskrevet i det følgende.
1.2.1
Forskellig opgørelse af forsørgelsesperioder
Forsørgelsesperioder opgøres enten som
sammenlagte
eller som
sammenhængende
perioder. Ved en sammenlagt opgørelse af en
forsørgelsesperioder ses der både på den aktuelle forsørgelsesperiode og
tidligere forsørgelsesperioder, mens der ved en sammenhængende
opgørelse af forsørgelsesperioden alene ses på den aktuelle periode.
5
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren
1765383_0006.png
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren
1765383_0007.png
Kvalitativ analyse af forsørgelsesperioder og tidsperioder
§ 18. For revalidender skal der holdes en individuel jobsamtale, senest hver
gang personen i sammenlagt
3 måneder
har modtaget offentlige ydelser
eller har været i tilbud efter LAB. For ressourceforløbsmodtagere og
jobafklaringsmodtagere skal der holdes individuelle samtale tilpasset den
enkeltes behov og mindst seks gange inden for
12 kalendermåneder.
§§ 20-20 a. For kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og
integrationsydelsesmodtagere, bortset fra integrationsydelsesmodtagere som
er omfattet af integrationsprogrammet, skal første samtale afholdes senest
1
uge
efter den første henvendelse til kommunen. Hvis en borger i ovenstående
målgruppe er på barsel, og der derfor ikke skal holdes samtaler i
barselsperioden, skal jobcenteret tilbyde en samtale senest 3 måneder før
barselsperiodens afslutning.
§11. Den ledige skal mindst hver
7. dag
tjekke sine jobforslag på Jobnet og
der bekræfte at, pågældende er arbejdssøgende.
1.3
Analysens datagrundlag
Analysens datagrundlag udgøres af en række interviews med ledere,
fagkonsulenter og sagsbehandlere fra 11 kommuner samt repræsentanter
fra it-leverandørerne på området. Betydningen af analysens genstandsfelt
for borgerne er således baseret på sagsbehandlerinterviews.
Interviewene er gennemført af Deloitte i oktober og november 2016. Der er
anvendt en eksplorativ tilgang til gennemførelse af interviewene.
Den følgende del af afrapporteringen er struktureret med følgende indhold:
Resultatet af analysen (kapitel 2)
Respondentliste (kapitel 3)
7
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren
Kvalitativ analyse af forsørgelsesperioder og tidsperioder
2 Resultat af analysen
I dette afsnit redegøres for det samlede resultat
af den gennemførte kvalitative analyse.
Først beskrives analyseresultaterne i forhold til forskellig opgørelse af
forsørgelsesperioder og dernæst ses der på analyseresultaterne i forhold til,
at der anvendes forskellige enheder til opgørelse af tidsperioder.
2.1
Analyseresultat i forhold til forskellig opgørelse af
forsørgelsesperioder
Overordnet set viser den kvalitative analyse, at
–
isoleret set
–
udgør det
ikke
et problem i praksis for hverken borgere eller sagsbehandlere, at der i
dag anvendes to metoder frem for en metode til at opgøre
forsørgelsesperioder på tværs af målgrupper. Årsagen er, at der i meget
begrænset omfang optræder situationer, hvor sagsbehandlere og borgere
berøres af, at der anvendes to opgørelsesmetoder frem for én.
Respondenterne peger på, at de fleste jobcentre er målgruppeorganiserede,
hvilket betyder, at den enkelte sagsbehandler skal kunne forvalte efter
enten det ene eller det andet sæt regler. De fleste rådgivere og
sagsbehandlere behøver derfor ikke i det daglige arbejde at forholde sig til,
at der anvendes to metoder til at opgøre forsørgelsesperioder.
Enkelte respondenter peger på, at det dog for personale, der varetager
tværgående funktioner, vil være nødvendigt med viden om begge
opgørelsesmetoder. Det kan eksempelvis gøre sig gældende i forhold til
virksomhedskonsulenter, som arbejder med den virksomhedsrettede
indsats for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.
Det er endvidere opfattelsen blandt respondenterne, at det alene er ved
bestemte ydelsesskift, at borgerne berøres af, at der anvendes to
opgørelsesmetoder. Det gælder i de tilfælde, hvor borgerne skifter fra en
ydelse (fx dagpenge), hvor den ene opgørelsesmetode anvendes, til en
anden ydelse (fx kontanthjælp), hvor den anden opgørelsesmetode
anvendes. Respondenterne betragter dog i mindre grad dette som
udfordring, idet kontanthjælpsmodtagere, der kommer fra dagpenge,
vejledes i reglerne på kontanthjælpsområdet på lige fod med andre nye
kontanthjælpsmodtagere.
At opgørelsesmetoderne ikke er ens, vurderes af respondenterne ikke at
være en problematik, der berører hverken den administrative drift af
jobcentret eller den økonomiske styring. Det konstateres, at der er en
diskrepans mellem tælleværket ved opgørelse af refusionen (som foregår
sammenlagt) og tælleværket for målgrupperne med sammenhængende
perioder. Det betyder, at borgere med samme varighed af
forsørgelsesperioden kan udløse forskellige refusionssatser. Respondenterne
vurderer, at ens opgørelsesmetode på tværs af forsørgelsesperioder og
refusionsopgørelsen ville medvirke til i højere grad at give indtryk af et
enklere og mere ensartet regelsæt med en tydeligere sammenhængende
incitamentsstruktur.
8
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren
Kvalitativ analyse af forsørgelsesperioder og tidsperioder
Der er yderligere enighed blandt respondenterne om, at en eventuel
harmonisering af opgørelsesmetoderne, således at der alene anvendes
sammenlagte perioder, ikke i praksis vil virke kompleksitetsnedsættende.
Det skyldes, at kompleksiteten i LAB vurderes at knytte sig til omfanget af
regler, der gælder for målgrupper og delmålgrupper, mens dét, at der
anvendes to opgørelsesmetoder frem for én metode, er en underliggende
faktor, som opleves at være tilstrækkelig it-understøttet i dag.
Resultater i forhold til forskellig anvendelse af enheder til
opgørelse af tidsperioder
Den kvalitative analyse endvidere viser, at for så vidt angår dét, at der
anvendes forskellige enheder til opgørelse af tidsperioder,
ikke
i praksis
opleves at udgøre et problem for hverken borgere eller sagsbehandlere.
Respondenterne oplyser, at årsagen hertil er, at sagsbehandlere og
rådgivere anvender og henholder sig til de oplysninger, der er i it-
fagsystemerne, til opgørelse af tidsperioder.
Af interviewene med ledere og faglige koordinatorer fremgår det endvidere,
at anvendelse af forskellige enheder i LAB til opgørelse af tidsperioder ikke
er et tema, som særligt optager eller er på dagsordenen i jobcentrene.
Dermed oplyser respondenterne konkluderende, at det ikke opleves at
udgøre et problem i praksis.
Interviewene med it-leverandørerne viser, at i forbindelse med at de angive
tids-enheder i LAB omsættes til it-fagsystemerne omregnes alle tidsenheder
til dage. Det betyder, at de anvendte begreber i LAB omsættes konsistent.
Det betyder således, at en mere ensartet anvendelse af enheder til
opgørelse af tidsperioder, herunder en vejledning til specifik omregning til
dage, vil medvirke til at sikre en ensartet omsættelse til it-fagsystemer og
dermed understøtte, at alle jobcentre har ens udgangspunkt for forvaltning
i forbindelse med opgørelse af tidsperioder.
Direkte adspurgt oplyser respondenterne, at det en mere ensartet brug af
enheder til opgørelse af tidsperioder vil være et positivt initiativ og give LAB
et mere forenklet udtryk, men det vil i sig selv virke marginalt
kompleksitetsnedsættende.
2.3
It-understøttelsen
Analysen viser, at det helt afgørende for respondenterne fra jobcentrene er:
At it-systemerne understøtter sagsbehandlerne til i praksis at kunne
arbejde med afsæt i de forskellige opgørelsesmetoder,
At it-systemerne understøtter sagsbehandlerne til i praksis at kunne
kommunikere både regelsættet til borgeren, og
At it-systemerne understøtter sagsbehandlerne til i praksis at kunne
kommunikere, at det kan betale sig at arbejde til borgeren.
2.2
Interviewene med jobcentrene viser, at i forhold til det tredje punkt
efterspørges der bedre digital understøttelse.
I dag er det nuværende regelsæt sat op og integreret mellem STARS
”DFDG” og de
kommunale og a-kasse systemer. Systemerne er desuden
konfigurerede til kompleksiteten i LAB.
I praksis opleves de uensartede opgørelser derfor ikke som en udfordring
for it-leverandørerne. En harmonisering af opgørelsen af både
tidsperioderne og forsørgelsesperioderne vil kræve konverteringer af data i
9
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren
Kvalitativ analyse af forsørgelsesperioder og tidsperioder
it-systemerne. It-leverandørerne vurderer derfor at en harmonisering vil
medføre større omlægningsomkostninger og være komplekse at
gennemføre.
En grundlæggende sproglig tilretning af LAB, så antallet af begreber
reduceres og kompleksiteten mindskes, vurderer it-leverandørerne ikke vil
påvirke it-systemerne i nævneværdig grad, idet tidsenheder i dag allerede
omregnes til dage.
10
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren
Kvalitativ analyse af forsørgelsesperioder og tidsperioder
3 Respondentliste
Nedenfor ses listen over de deltagende respondenter:
Kommune og jobcenter interviews
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Nina Harning, Juridisk Fagkonsulent, Roskilde Kommune
Dennis Østerdal Nielsen, Chefkonsulent, Holstebro Kommune
Katrine Birk, Beskæftigelseschef, Gladsaxe Kommune
Jannie Knudsen, Arbejdsmarkedschef, Jammerbugt Kommune
Søren Nielsen, Jobcenterchef, Nordfyns Kommune
John Andersen, Konsulent ved Jobcentersekretariatet, Aalborg
Kommune
Flemming Carlsson, Kontorchef og Pernille Hecquet,
Administrationen, Herlev Kommune
Kirsten Hassing, rådgiver/sagsbehandler, Jammerbugt Kommune.
Frode Fårup, Beskæftigelsesdirektør, Horsens Kommune
Jens Vestergård Jacobsen, Økonomikonsulent, Aarhus Kommune
Karsten Thomsen, Fag- og Specialkonsulent, Kalundborg Kommune
Jens Boe Rasmussen, Økonomikonsulent, Kalundborg Kommune
Steffen Tarp Pedersen, Sektionsleder i jobcentret, Skive Kommune
Besøg på Roskilde Kommune med Nina Harning, Juridisk
Fagkonsulent samt sagsbehandlere
It-leverandør interviews
•
•
•
•
Dorthe Ibsen, IT-analytiker, Opera, KMD og Bonnie Kjær, Problem
Manager, Opera og Momentum, KMD
Lars Kanstrup, Forretningsanalytiker, Edora og Carsten Olsen,
Forretningskonsulent, Visma Consulting
Søren Secher Sejr, Teamchef, STAR og Peter Vad Hansen, SAS-
konsulent, STAR.
Alex Larsen, Forretningsanalytiker, STAR
11
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren
1765383_0012.png
Kvalitativ analyse af forsørgelsesperioder og tidsperioder
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både
offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største
selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer
kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige
udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os
på Facebook, LinkedIn eller Twitter.
Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar
(”DTTL”), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og
uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes “Deloitte Global”) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser
til
www.deloitte.dk/Om Deloitte for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.
© 2016 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
12