BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 245
Offentligt

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

En analyse af muligheder og konsekvenser

April 2017

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Sammenfatning

Analysen af mulighederne for øget digitalisering

af den virksomhedsrettede indsats viser, at virk-

somhedernes manuelle opgørelser af antallet af

ansatte kan digitaliseres gennem forenklede reg-

ler og brug af registerdata. En øget digitalisering

vil lette ansøgningsprocessen for virksomheder-

ne og bidrage med et mere objektivt datagrund-

lag for medarbejderrepræsentanternes og job-

centrenes kontrol med bevilling af virksomheds-

praktik og løntilskud.

Den virksomhedsvendte indsats har de seneste år gennemgået digitalise-

ring i form af blandt andet ansøgnings- og bevillingssystemet VITAS, der

har muliggjort videre digitalisering på området. Gennem VITAS kan virk-

somheder søge om oprettelse af løntilskudsstillinger, virksomhedspraktikker

og voksenlærlingetilskud. Det primære formål med denne analyse er at

undersøge konsekvenserne ved øget digitalisering af den virksomhedsrette-

de indsats, der i dag foregår ved brug af VITAS.

Analysen er baseret på en afdækning af praksis hos virksomheder og job-

centre i forbindelse med godkendelse af virksomhedsplaceringer, beregnin-

ger på baggrund af en stikprøve af sager samt gennemgang af regler og

vejledninger.

Analysen er gennemført på baggrund af to temaer:

1. Opgørelse af antal af ordinært ansatte (tema

1).

2. Ensretning af merbeskæftigelseskravet (tema

2).

Tema 1: Opgørelse af antal af ordinært ansatte

Virksomhederne opgør antallet af ordinært ansatte i forbindelse med an-

søgning om virksomhedspraktik eller løntilskudsstillinger. Opgørelsen af

ordinært ansatte foretages for at vurdere, om to krav er opfyldt: rimelig-

hedskravet og merbeskæftigelseskravet. Hensigten med rimelighedskravet

er at sikre, at der er et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og støttede

ansatte i virksomhederne. Hensigt med merbeskæftigelseskravet, der kun

gælder løntilskudsstillinger, er derimod at sikre, at løntilskudsstillinger ikke

erstatter eksisterende ordinære stillinger.

Opgørelsen af antal ordinært ansatte udarbejdes af virksomheden, der an-

søger, og skal omfatte alle ansatte i virksomheden, der ikke er støttet af

det offentlige (det vil sige løntilskud, virksomhedspraktik og fleksjob), og

som ikke er ansat til en tidsbegrænset eller specifik opgave.

På baggrund af den gennemførte analyse vurderer Deloitte, at det er muligt

at digitalisere opgørelsen af ordinært ansatte.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Anvendelse af registerdata kan erstatte virksomhedernes manuelle indtast-

ninger af data om antallet af medarbejdere i cirka 80 procent af virksomhe-

dernes ansøgninger om løntilskudsstillinger eller virksomhedspraktikker. I

de resterende cirka 20 procent vil der være behov for supplerende manuel

oplysning eller kontrol.

Der blev i 2016 påbegyndt cirka 230.000 forløb med virksomhedspraktikker

og løntilskudsstillinger. På baggrund heraf indikerer analysen, at der ved

digitalisering er et potentiale for at reducere virksomhedernes angivelser i

cirka 184.000 ansøgninger årligt.

Digitaliseringen vil desuden medføre, at medarbejderrepræsentanternes og

jobcentrenes kontrol med opfyldelse af rimeligheds- og merbeskæftigelses-

kravet kan gennemføres på et mere ensartet og objektivt grundlag med

udgangspunkt i registerdata.

Virksomhederne vil fortsat manuelt skulle afgive oplysninger på tro og love.

Disse oplysninger omfatter for eksempel karakteren af eventuelle nylige

afskedigelser, og om virksomheden er kriseramt, omfattet af strejke eller

ramt af blokade. Virksomhederne skal også fortsat beskrive selve stillingen

og sikre godkendelse fra en medarbejderrepræsentant.

En praksisafdækning baseret på interview med 50 virksomheder viser, at

virksomhedernes praksis med manuelle opgørelser og indtastninger varie-

rer. Det samme gælder medarbejderrepræsentanternes og jobcentrenes

kontrol af, om kravene er opfyldt ud fra de indtastede oplysninger om antal

ansatte.

Digitalisering forudsætter, at opgørelsesmetoden forenkles, så kravene om,

at tidsbestemte ansættelser, eller at ansatte til en specifik opgave ikke må

indgå i opgørelsen, (undtagelserne) fjernes. Årsagen hertil er, at de to und-

tagelser ikke kan oplyses på baggrund af registerdata.

Deloitte vurderer, at fjernelse af undtagelserne ikke vil betyde markant

forøgede eller forringede muligheder for virksomhedernes adgang til at få

medarbejdere med løntilskud eller virksomhedspraktikanter.

Dette underbygges af, at yderligere 12 sager vil skulle undergå manuel

sagsbehandling ved brug af registerdata end ved brug af virksomhedernes

egne angivelser i VITAS. Samtidig indikerer data, at virksomhederne i 187

af 370 undersøgte sager allerede vil have mulighed for at få godkendt to

eller flere medarbejdere i støttet beskæftigelse.

Tema 2: Ensretning af merbeskæftigelseskravet

Der er på nuværende tidspunkt forskellige regler for opgørelse af merbe-

skæftigelseskravet for offentlige og private virksomheder. For private ar-

bejdsgivere opgøres kravet i forhold til det gennemsnitlige antal ordinært

ansatte i de seneste 12 måneder. For offentlige arbejdsgivere opgøres tallet

i forhold til budgetteret antal ansatte uden angivelse af periode eller andre

forhold. De forskellige regler bunder i EU-krav til opgørelsen for merbe-

skæftigelseskravet for private virksomheder.

Hvis merbeskæftigelseskravet for offentlige arbejdsgivere skal digitaliseres,

kræver det, at kravet om opgørelse ud fra antallet af budgetterede ansatte

ændres, da dette ikke er tilgængeligt i registerdata. Det er i analysen anta-

get, at kravet ensrettes, så opgørelsesmetoden er ens for private og offent-

lige virksomheder.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Afdækningen af praksis i syv jobcentre har vist, at merbeskæftigelseskravet

med fordel kan ensrettes for at få en mere konsekvent og underbygget

opgørelsesmetode for offentlige virksomheder.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Indhold

1.1

1.2

1.3

Indledning og formål

Temaer og fremgangsmåde

Analysens data og repræsentativitet

Opbygning af rapporten

Baggrund for digitalisering af den

virksomhedsrettede indsats

2.1

VITAS som grundlag for øget digitalisering

2.2

Digitaliseringsscenarie: Automatisering af virksomhedernes

indtastning af oplysninger

3.1

Analyse af potentialer og konsekvenser

ved øget digitalisering

Beskrivelse af digitaliseringsscenarie

Detaljering af digitaliseringsmuligheder

for rimelighedskravet

4.1

Praksis for arbejdet med undtagelserne

4.2

Konsekvenser ved øget automatisering gennem anvendelse af

eIndkomstdata

Ensretning og digitalisering af

merbeskæftigelseskravet

5.1

Ensretning af opgørelsesmetoder

5.2

Konsekvenser ved automatisering og overgang til

eIndkomstdata

5.3

Vurdering af potentialer, muligheder og konsekvenser ved

digitalisering

6.1

6.2

6.3

Bilag

Undersøgelsesdesign og data

Spørgeguider

Opkaldslister og beregningsdata

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

1 Indledning og formål

Deloitte har for Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering (STAR) analyseret muligheder og

konsekvenser ved en øget digitalisering af den

virksomhedsrettede indsats. Analysens formål er

at belyse mulighederne for at forenkle virksom-

hedernes brug af virksomhedspraktik og løntil-

skud ved at øge automatiseringen af kontrol og

validering af rimeligheds- og merbeskæftigelses-

kravet.

Som led i beskæftigelsesreformen blev det besluttet, at loven om en aktiv

beskæftigelsesindsats skulle gennemskrives og forenkles. I 2016 indgik

regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for 2017, hvor det

blandt andet blev aftalt at undersøge mulighederne for

”øget og bedre digi-

talisering”.

Denne analyse har til formål at afdække konsekvenserne ved øget digitali-

sering af sagsbehandlingen forbundet med virksomhedsplaceringer.

1.1

Temaer og fremgangsmåde

For at operationalisere analysen er der gennemført analyse af to analyse-

temaer, der er relevante for digitalisering af arbejdet med den virksom-

hedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne. De to temaer

fremgår af figuren nedenfor og er beskrevet i de følgende afsnit.

Figur 2. Analysens temaer

Figur 1. Centrale begreber i analysen

VITAS

System, der er udviklet af

STAR som følge af beskæfti-

gelsesreformen. VITAS under-

støtter ansøgnings- og bevil-

lingsprocesser for en række

forskellige ordninger for støt-

tet beskæftigelse.

Rimelighedskrav

Centralt krav ved vurdering af

bevilling af virksomhedsprak-

tik og løntilskudsstillinger.

Kravet skal sikre, at der i

virksomhederne er et rimelig

forhold mellem ordinært an-

satte og personer i støttet

beskæftigelse.

Merbeskæftigelseskrav

Centralt krav ved vurdering af

bevilling af løntilskudsstillin-

ger. Kravet skal sikre, at støt-

tet beskæftigelse ikke erstat-

ter ordinært ansatte.

Tema 1: Opgørelse af antal af ordinært ansatte

Det første tema handler om muligheden for at forenkle og digitalisere opgø-

relsen af ordinært ansatte. Antallet af ordinært ansatte anvendes, når job-

centrene skal vurdere, om rimeligheds- og merbeskæftigelseskravet (gæl-

der kun løntilskud) er opfyldt, før der kan bevilges en støttet stilling til en

virksomhed. Hensigten med rimelighedskravet er at sikre et rimeligt forhold

mellem støttede personer og ordinært beskæftigede personer i virksomhe-

derne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

I dag opgives antallet af ordinært ansatte manuelt af de virksomheder, der

ansøger om at modtage en løntilskudsmedarbejder eller en virksomheds-

praktikant. Under tema 1 vurderes konsekvenserne ved en digitalisering,

hvor antallet af ordinært ansatte beregnes på baggrund af registerdata

fremfor ved manuel angivelse, og hvor afgørelsen om kravopfyldelse derved

kan automatiseres.

Tema 2: Ensretning af merbeskæftigelseskravet

Der gælder i dag forskellige regler for at vurdere private og offentlige virk-

somheders ansøgning om en løntilskudsmedarbejder. Dette gælder merbe-

skæftigelseskravet, der har til hensigt at sikre, at den støttede medarbejder

udgør en nettotilførsel af arbejdskraft til den pågældende virksomhed og

således ikke erstatter en ordinært ansat.

Temaet undersøger konsekvenserne ved at ensrette merbeskæftigelseskra-

vet på tværs af offentlige og private virksomheder, så opgørelsen kan digi-

taliseres.

1.2

Analysens data og repræsentativitet

Der er i analysen primært gennemført konsekvensanalyse på baggrund af

370 løntilskuds- og virksomhedspraktiksager, der er samkørt med register-

data for de ansøgende virksomheder og med data om antallet af støttede

personer i tidligere beskæftigelse i virksomheden. For disse sager er der

desuden beregnet alternative sagsudfald ved anvendelse af øget digitalise-

ring i forbindelse med sagsoplysning og virksomhedsangivelser.

Herudover er der gennemført interview med 50 udvalgte virksomheder med

henblik på at afdække deres erfaringer med ansøgning og bevilling af virk-

somhedspraktik eller løntilskudsstillinger. Der er desuden gennemført inter-

view med ledere og medarbejdere i syv udvalgte jobcentre.

Selve sagsgennemgangen og konsekvensanalysen er foretaget på baggrund

af 370 tilfældigt valgte sager fra 2016, hvoraf cirka 300 sager vedrører

virksomhedspraktikker, og de resterende cirka 70 sager vedrører løntilskud.

Analysen er således foretaget på baggrund af data, der bredt repræsenterer

brancher i både den offentlige og den private sektor, men som ikke er di-

rekte repræsentative for data på landsplan. Det skyldes blandt andet, at

fordelingen på brancher i samtlige sager om løntilskud og virksomhedsprak-

tik ikke er kendt, og der derfor ikke er en fordeling at bedømme repræsen-

tativitet ud fra.

Det bemærkes, at samtlige 370 sager har udmundet i en tildelt bevilling om

enten løntilskudsstilling eller virksomhedspraktik.

Se endvidere bilag for en gennemgang af undersøgelsesdesign og en detal-

jeret databeskrivelse.

1.3



Opbygning af rapporten

Kapitel 2 sætter rammen for analysen ved at præsentere mulighe-

derne for øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats i form

af det scenarie, der er behandlet i analysen.

I kapitel 3 vurderes de samlede potentialer og konsekvenser ved im-

plementering af digitaliseringsscenariet.



BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats



I kapitel 4 og 5 gennemføres en analyse af mulighederne for digitali-

sering og forenkling af rimelighedskravet og merbeskæftigelseskra-

vet, idet disse er forudsætninger for realisering af scenariet.

Rapportens samlede bilag fremgår af kapitel 6.



BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

2 Baggrund for digita-

lisering af den virk-

somhedsrettede

indsats

Den virksomhedsvendte indsats har de seneste

år gennemgået digitalisering i form af blandt an-

det ansøgnings- og bevillingssystemet VITAS,

der har muliggjort videre digitalisering på områ-

det. I dette kapitel beskrives mulighederne for

øget digitalisering af den virksomhedsvendte

indsats, regelgrundlaget for denne digitalisering,

og hvilke ændringer digitalisering vil forudsætte.

I dette kapitel præsenteres selve digitaliseringsscenariet, der behandles,

hvorefter der redegøres for regelgrundlaget, den tekniske digitaliseringsløs-

ning og de tekniske forudsætninger.

2.1

VITAS som grundlag for øget digitalisering

Analysen af øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats er fokuse-

ret på en række digitaliseringsmuligheder, der knytter sig til systemet VI-

TAS, der er udviklet af STAR. VITAS har til formål at digitalisere en række

ansøgnings- og bevillingsprocesser i forbindelse med den virksomhedsrette-

de indsats. VITAS anvendes til løntilskudsstillinger, virksomhedspraktikker,

nytteindsats og stillinger som voksenlærling.

VITAS har primært tre brugergrupper: jobcentre, ansøgende virksomheder

og andre aktører (der optræder som jobcentre). VITAS er allerede i drift og

anvendes til at gennemføre cirka 30 procent

af alle ansøgninger om virk-

somhedspraktik eller løntilskud.

Jobcentrene anvender VITAS til at oprette ansøgninger for virksomhederne,

kontrollere oplysninger om virksomhederne og de ledige og bevilge en løn-

tilskudsstilling eller en virksomhedspraktikplads.

Virksomhederne anvender VITAS ved at logge ind i systemet med digital

signatur, starte eller færdiggøre en ansøgning og udfylde de nødvendige

oplysninger, for at den støttede stilling kan godkendes af jobcentret. Oplys-

ningerne kan for eksempel vedrøre indholdet i stillingen eller virksomhe-

dens medarbejderantal mv. Når virksomheden er færdig med at udfylde

Oplyst af STAR.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

oplysningerne, kan den indsende ansøgningen til godkendelse hos en med-

arbejderrepræsentant, der skriftligt skal tilkendegive, at oplysningerne er

korrekte, og at medarbejderne positivt vil medvirke til at opfylde formålet

med den støttede stilling. Herefter skal virksomheden og jobcentret god-

kende, at stillingen oprettes.

VITAS er i sig selv et væsentligt digitaliseringsinitiativ, idet systemet erstat-

ter en lang række omfangsrige blanketter. Samtidig er systemet dialogba-

seret, så det kun er relevante svarmuligheder og spørgsmål, der præsente-

res for brugeren. Mange af de oplysninger, der indtastes i systemet, er re-

levante, for at jobcentret kan vurdere, om stillingen er relevant. Andre op-

lysninger er udelukkende oplysningsgrundlag, for at jobcentret kan vurdere,

om virksomheden opfylder objektive krav til virksomhedens medarbejder-

sammensætning.

Digitaliseringsscenarie: Automatisering af virksomhedernes

indtastning af oplysninger

Digitaliseringsscenariet handler om muligheden for at reducere og automa-

tisere de oplysninger, som virksomhederne i dag skal opgøre manuelt. De

oplysninger, der foreslås automatiseret, omfatter oplysninger om antallet af

ordinært ansatte, oplysninger om reduktioner i antallet af ansatte, oplys-

ninger om det gennemsnitlige antal ansatte over en 12-måneders periode

(for private virksomheder) og oplysninger om antallet af støttede personer i

virksomheden. Figuren nedenfor viser et eksempel på virksomhedernes

indtastningsfelter i VITAS.

Figur 3. Eksempel på indtastningsfelter i VITAS til angivelse af ansættelsesfor-

hold i virksomheden

2.2

Det er disse oplysninger samt øvrige oplysninger relateret til virksomhedens

medarbejderantal over tid, der er grundlag for de digitaliseringsmuligheder,

der primært behandles i denne analyse.

Konkret er der identificeret mulighed for at anvende registerdata til at spe-

cificere det antal lønmodtagere, der er tilknyttet en given virksomhed og et

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

givet P-nummer (produktionsenhedsnummer

). Registerdata for dette fin-

des i SKATs eIndkomstregister (eIndkomst), som alle danske virksomheder

er forpligtet til at indberette lønudbetalinger til. Virksomhederne skal fore-

tage indberetning af løn på cpr-nummerniveau og med angivelse af P-

nummer, hvis virksomheden har mere end ét P-nummer. Det betyder, at

antallet af cpr-nummerunikke indberetninger i en given måned indikerer,

hvor mange ansatte/lønmodtagere virksomheden har haft. Det er således

muligt at indhente objektive registerdata om antallet af ansatte i en virk-

somhed, der kan erstatte virksomhedernes manuelle opgørelser.

Virksomhederne har desuden i VITAS mulighed for at hente oplysninger om

antallet af personer i løntilskud og virksomhedspraktik. Disse oplysninger

anvendes også til at vurdere, om virksomhederne opfylder de objektive

krav til medarbejdersammensætningen. Data om løntilskudsmedarbejdere

og virksomhedspraktikanter er tilgængelige fra registret DFDG (det fælles

datagrundlag), der vedligeholdes og driftes af STAR.

2.2.1

Regelgrundlag og implementeringsforudsætninger

Der er to centrale regler og én central implementeringsforudsætning, der er

central for realisering af digitaliseringsscenariet.

Rimelighedskravet

Formålet med rimelighedskravet (eller forholdstalskravet) er at sikre, at der

er et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og ansatte i virk-

somhedspraktik eller løntilskud på en arbejdsplads. Kravet understøtter

herved, at tilbuddet gennemføres på en almindelig arbejdsplads, og at ordi-

nære stillinger ikke fortrænges i forbindelse med den virksomhedsrettede

indsats.

Tabel 1. Beskrivelse af rimelighedskravet

Rimelighedskravet

Formål

Beskrivelse

Regulerer, at der er en rimelig fordeling af støttede

personer og ordinært ansatte på en virksomheds

lokation.

Rimelighedskravet gælder for ansættelse i løntil-

skud eller virksomhedspraktik i offentlige og private

virksomheder.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) § 48,

stk. 1 for virksomhedspraktik og LAB § 62 for løntil-

skud. De uddybende bestemmelser fremgår af be-

kendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats

(BAB) §§ 73 og 92.

Sagsområde

Lovgivning og

bekendtgørelse

Konkret betyder rimelighedskravet, at der:



For virksomheder med under 50 ansatte ikke må være personer i

virksomhedspraktik eller i løntilskud i et omfang, der overstiger en

ratio på 1:5. Det vil sige, at der maksimalt må være ansat én virk-

somhedspraktikant eller løntilskudsansat per fem ordinært ansatte.

Produktionsenhedsnummeret eller P-nummeret er den måde, hvorpå virksomheder,

der har aktiviteter på flere adresser, opgør og afgrænser disse i forhold til SKAT og

Erhvervsstyrelsen. Nummeret anvendes blandt andet til beregning af kørselsfradrag

for ansatte. Der henvises til SKAT og Erhvervsstyrelsen for uddybende beskrivelser.

Det bemærkes, at enheden i enighed med medarbejderrepræsentanten kan vælge at

anvende en anden afgrænsning end P-nummeret.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats



For virksomheder med over 50 ansatte må omfanget ikke overstige

en ratio på 1:10 for ansatte udover de første 50.

Alle virksomheder har mulighed for at have én person i praktik eller

løntilskud.

Det bemærkes at sidstnævnte mulighed er relevant for de virksomheder,

der ikke har en person i støttet beskæftigelse på ansøgningstidspunktet

eller ikke har nogen ansatte (fx frivillige organisationer). Rimelighedskravet

er identisk på tværs af offentlige og private virksomheder.

Ratioen beregnes på baggrund af antallet af ordinært ansatte. Dette begreb

omfatter alle medarbejdere i virksomheden, dog (jf. BAB § 92, stk. 5 og 6)

med undtagelse af:



Tidsbegrænsede ansættelser.



Personer, der er ansat med henblik på en bestemt opgave.



Ansatte med offentligt tilskud, herunder fleksjobbere.

Antallet af ordinært ansatte opgøres ved at tage et gennemsnit på tværs af

de seneste tre måneder. Arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant

(ansat på den faktiske fysiske virksomhed opgjort ved P-nummer) skal

skriftligt tilkendegive, at rimelighedskravet er opfyldt. Antal ordinært ansat-

te skal indtastes i VITAS af virksomheden selv eller af en jobcentermedar-

bejder, og på baggrund heraf vurderer jobcentret, om rimelighedskravet er

overholdt.

Merbeskæftigelseskravet

Hensigten med merbeskæftigelseskravet er ligesom hensigten med rimelig-

hedskravet at forhindre fortrængning af ordinært ansatte, så ordinært an-

satte ikke erstattes af støttede ansatte. Hensigten med kravet er desuden

at sikre, at der udelukkende bevilges løntilskudsstillinger, der er i overens-

stemmelse med EU’s statsstøtteregler

jævnfør gruppefritagelsesforordning

nr. 651/2014 af 17. juni 2014.

Tabel 2. Beskrivelse af merbeskæftigelseskravet

Merbeskæftigel-

seskravet

Formål

Sagsområde

Lovgivning og

bekendtgørelse

Beskrivelse

Skal sikre, at en støttet person indgår som en netto-

udvidelse af antallet af ansatte i en virksomhed.

Merbeskæftigelseskravet gælder for ansættelse i løn-

tilskud i offentlige og private virksomheder.

Reglerne fremgår af loven om en aktiv beskæftigel-

sesindsats § 61. Reglerne uddybes i bekendtgørelsen

om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB) §§ 86-91.

Reglen om merbeskæftigelse henviser til, at der skal foretages en

nettoud-

videlse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver

(BAB § 86).

Det betyder, at der skal være tale om merbeskæftigelse i forhold til virk-

somhedens normale beskæftigelse. Derudover gælder det for private virk-

somheder, at ansættelse i løntilskud ikke må foretages i en stilling, der er

ledig på grund af afskedigelse eller fratrædelse af en ansat uden støtte in-

denfor de foregående tre måneder (BAB § 86, stk. 2). En løntilskudsansat

kan dog godt afløse en fastansat, der er på orlov som følge af værnepligt,

eller som deltager i uddannelsesjobrotation, herunder efter loven om sta-

tens voksenuddannelsesstøtte (BAB § 86, stk. 4).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes alle medarbejde-

re, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og der gælder de samme

undtagelser som for opgørelsen i forbindelse med rimelighedskravet (BAB

§ 86, stk. 2).

Både private og offentlige arbejdsgivere er omfattet af merbeskæftigelses-

kravet, men der anvendes forskellige opgørelsesmetoder for antallet af or-

dinært ansatte for private og offentlige virksomheder.

For private virksomheder gælder, at:



Merbeskæftigelseskravet skal ses i forhold til det gennemsnitlige an-

tal ansatte i virksomheden over de seneste 12 måneder.

En medarbejderrepræsentant skriftligt skal tilkendegive, at betingel-

sen om merbeskæftigelse er opfyldt (BAB § 90, stk. 3).

Hvis der ingen ansatte er i virksomheden, skal merbeskæftigelses-

kravet tjekkes af jobcentret.

Enten virksomheden eller en jobcentermedarbejder manuelt skal ind-

taste gennemsnittet af antallet af ordinært ansatte over de seneste

12 måneder.

For offentlige virksomheder gælder, at:



Virksomhedens normale beskæftigelse opgøres på baggrund af virk-

somhedens budget (BAB § 89, stk. 2).

Efterlevelse af merbeskæftigelseskravet sikres af den offentlige virk-

somhed og de ansatte i fællesskab (BAB § 89, stk. 1).

Med virksomhedens budget menes, at en offentlig virksomhed lever op til

merbeskæftigelseskravet i de tilfælde, hvor der er ansat det antal medar-

bejdere, som det aktuelle budget tilsiger, forud for oprettelsen af en løntil-

skudsstilling.

For de offentlige virksomheder bemærkes det, at den budgetbaserede op-

gørelsesmetode er en barriere for digitalisering, da validering og kontrol

heraf ikke kan gennemføres på baggrund af registeropgørelser. Endvidere

er det administrativt vanskeligt for jobcentrene at verificere virksomheder-

nes angivne oplysninger.

Der findes særlige regler for en række målgrupper. Disse regler betyder, at

der for revalidender, førtidspensionister og personer omfattet af den særlige

ordning for relativt nyuddannede med handicap gælder et særligt merbe-

skæftigelseskrav. Ansættelse med løntilskud af personer i den målgruppe

skal enten udgøre en nettoudvidelse som angivet ovenfor, eller stillingen

skal være blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af al-

der, frivillig reduktion af arbejdstiden eller afskedigelse på grund af forseel-

se (BAB § 87).

Regelrelaterede implementeringsforudsætninger

For at kunne gennemføre scenariet er det nødvendigt at ændre regelgrund-

laget for især opgørelsen af antallet af ansatte til brug i forhold til både

rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet.

I optællingen af antallet af ansatte i virksomhederne skal der i dag undta-

ges en række ansættelsestyper. Ansatte i tidsbegrænsede stillinger, stillin-

ger med specifikke arbejdsopgaver og ansatte i jobrotation eller fleksjob

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

skal i dag ikke tælles med, når virksomhederne indberetter, hvor mange

ansatte de har.

Det vil være muligt at hente information om antallet af medarbejdere fra

eIndkomstregistret i form af antallet af unikke personer, der modtager løn

fra virksomheden i en given måned. Dog kan de to undtagelser om tidsbe-

grænsede stillinger og stillinger med specifikke arbejdsopgaver ikke træk-

kes fra eIndkomst, DFDG eller andre registre. Det er derfor en forudsætning

for digitaliseringen, at undtagelserne fjernes.

2.2.2

Beskrivelse af den tekniske løsning

Digitaliseringsscenariet omfatter integration af registerdata fra eIndkomst

og DFDG i VITAS for at hjælpe virksomhederne med at udfylde oplysninger

om medarbejdersammensætningen eller objektivt afgøre, om krav relateret

hertil er opfyldt. Scenariet er beskrevet i figuren nedenfor.

Figur 5. Øget digitalisering af sagsgange i VITAS på baggrund af registerdata

Figur 4. Oversigt over registerdata

Relevante registerdata for

digitalisering

eIndkomst

(antal medarbejdere)



P-nummer



Udbetalt lønsum per unik

medarbejder (identificeret

ved cpr-nummer eller SE-

nummer)



Måned

Det fælles datagrundlag

(antal støttede personer i

virksomhed)



P-nummer



Måned



Ordning



Antal støttede personer

I digitaliseringsscenariet hentes oplysninger om antallet af personer, der

modtager løn i virksomheden, fra eIndkomst og antallet af støttede personer

fra det fælles datagrundlag. Oplysningerne vises for et givet P-nummer.

De umiddelbare gevinster ved digitalisering vil være en lettelse af virksom-

hedernes byrde med at registrere oplysninger om ansatte og en lettelse af

jobcentrenes kontrol af disse oplysninger. Gevinsterne opnås således både

på ansøgnings- og godkendelsestidspunktet og i den løbende kontrol af

virksomhedens forholdstal. Arbejdsgiverne vil ikke behøve at indberette

eventuelle ændringer, da disse kan trækkes automatisk. Jobcentrene vil

kunne blive gjort opmærksom på tilfælde, hvor virksomhederne ikke længe-

re opfylder rimelighedskravet. Herudover forventes objektive data at øge

præcisionen og transparensen i det datagrundlag, som bevillinger udstedes

på baggrund af.

2.2.3

Tekniske forudsætninger for implementering

For det fælles datagrundlag vil det være væsentligt, at der anvendes så

opdaterede data som muligt, da for eksempel en ansøgning om virksom-

hedspraktik kan være en erstatning for et hidtidigt praktikforløb, der er

blevet afbrudt før tid. Hvis VITAS ikke har adgang til opdaterede data, der

kan bekræfte, at et givet forløb er afbrudt, og virksomheden derfor igen har

plads til en virksomhedspraktik, vil det kunne medføre udfald til manuel

sagsbehandling. Det kan således være nødvendigt at foretage registerop-

slag i forbindelse med virksomhedens ansøgningsproces.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

I forhold til eIndkomstregistret er det muligt direkte at hente data om virk-

somheders lønudbetalinger via webservices. Virksomheder er ved lov for-

pligtet til senest den sidste bankdag i måneden at indberette lønoplysnin-

ger, hvorfor det ikke kan forventes, at der kan findes oplysninger i eInd-

komst om antal ansatte, der viser et aktuelt øjebliksbillede for virksomhe-

den. eIndkomstdata vil således altid vise antal ansatte i den seneste hele

måned. Det betyder samtidig, at hvis det ønskes, kan STAR opbevare aktu-

elle data fra tidligere eIndkomstopslag om en given virksomhed i op til én

måned og herved undgå nye opslag om virksomheden.

Det bemærkes, at STAR jævnfør den gældende bekendtgørelse, der danner

grundlag for eIndkomst

, vil have behov for at indgå aftale med SKAT (sy-

stemejer af eIndkomst) om myndighedsadgang til virksomhedsoplysninger.

Det bemærkes, at der for begge registre vil være behov for at hente regi-

sterdata på baggrund af P-nummer. I forbindelse med analysen og især i

forbindelse med de gennemførte virksomheds- og jobcenterinterview har

Deloitte afdækket, at der i forhold til virksomheder kan være tvivl om kor-

rekt anvendelse af P-nummer i forbindelse med ansøgningen. Dette kan

tilskrives både generel forvirring blandt virksomhederne om selve P-

nummerbegrebet og valg af forkert P-nummer som grundlag for ansøgnin-

gen. Denne udfordring kan ikke løses alene ved inddragelse af registre,

men opslag i eIndkomst og visning af personaleantal herfra kan eventuelt

anvendes til at hjælpe virksomhederne med at vælge det rigtige P-nummer

i ansøgningsprocessen.

BEK nr 1256 af 09/11/2010.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

3 Analyse af potentialer

og konsekvenser ved

øget digitalisering

Analysens overordnede formål har været at af-

dække potentialer og konsekvenser ved øget di-

gitalisering af den virksomhedsrettede indsats. I

dette kapitel foretages analyse af det primære

digitaliseringsscenarie med særligt fokus på at

vurdere konsekvenser ved implementering.

I dette kapitel redegøres der for de forventede potentialer ved øget digitali-

sering. Først præsenteres det digitaliseringsscenarie, der tager udgangs-

punkt i en mulig automatisering af valideringen og kontrollen med virksom-

hedernes opfyldelse af rimeligheds- og merbeskæftigelseskravet.

Gennemgangen af digitaliseringsscenariet tager udgangspunkt i de samlede

hovedprocesser for ansøgnings- og bevillingsprocessen i VITAS, der fremgår

af figuren nedenfor.

Figur 6. Ansøgnings- og bevillingsproces i VITAS

3.1

Beskrivelse af digitaliseringsscenarie

I dag afgiver virksomheder manuelt en række informationer om deres antal

af ordinært ansatte ved ansøgning om en virksomhedspraktikant eller løn-

tilskud i VITAS. I denne analyse har Deloitte undersøgt potentialer, mulig-

heder og konsekvenser ved i stedet at anvende registerdata i SKATs eInd-

komstregister til at specificere en virksomheds antal tilknyttede lønmodta-

gere.

3.1.1

Procesændringer relateret til scenariet

De analyserede konsekvenser for ansøgnings- og bevillingsprocessen i VI-

TAS er illustreret i figuren nedenfor.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Figur 7. Automatisering af rimeligheds- og merbeskæftigelseskravet

De tre ændringer, der følger af digitaliseringen, omfatter:

1. At virksomhederne ikke længere behøver foretage optælling og angi-

velse af antallet af ansatte ved ansøgning, medmindre de er uenige i

opgørelsen.

2. At medarbejderrepræsentanten, der skal attestere, at virksomhedens

angivne oplysninger er korrekte, får forevist et mere validt grundlag

til godkendelse.

3. At jobcentret ikke behøver sagsbehandle manuelt, om merbeskæfti-

gelseskrav og rimelighedskrav er opfyldt for de sager, hvor VITAS

kan gennemføre objektiv godkendelse på baggrund af registerdata.

3.1.2

Vurdering af konsekvenser ved realisering af scenariet

Konsekvensberegningerne er foretaget på 370 tilfældigt udvalgte bevilgede

sager om løntilskudsstillinger og virksomhedspraktikker, der er kombineret

med data fra eIndkomst og det fælles datagrundlag, og som er leveret til

Deloitte af STAR til brug i analysen.

En samlet konsekvensberegning på 370 udvalgte sager fra 2016 viser, at

for 294 (cirka 80 procent) af sagerne kan en kontrol og validering af både

rimeligheds- og merbeskæftigelseskravet foregå fuldautomatisk. For disse

sager betyder det, at både rimeligheds- og merbeskæftigelseskravet kan

vurderes opfyldt alene på baggrund af registerdata.

Opregnes dette til nationalt niveau på baggrund af de cirka 230.000 årlige

sager, svarer det til, at cirka 184.000 sager kan godkendes, uden at virk-

somhederne skal registrere antal ansatte, og uden at jobcentrene manuelt

skal vurdere ved sagsbehandling, om rimeligheds- og merbeskæftigelses-

krav er overholdt.

Det bemærkes dog, at disse tal er behæftet med væsentlig statistisk usik-

kerhed på grund af det relativt lille antal sager, der er behandlet i konse-

kvensberegningen.

Der er i bilag i afsnit 6.1.1 redegjort for sagernes fordeling på ordninger, sektorer

og brancher.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Figur 8. Samlet konsekvensberegning for øget digitalisering af rimeligheds- og

merbeskæftigelseskravet

Opregning på baggrund af cirka

230.000 sager om løntilskuds-

og virksomhedspraktik i 2016

For 294 sager

kan kravene

umiddelbart

afgøres

objektivt

370 VITAS-sager

er gennemgået

(303

virksomheds-

praktikker og

67 løntilskuds-

stillinger)

46 sager udløser

manuel

behandling af

rimelighedskrav

76 sager vil skulle

behandles

manuelt i

varierende

omfang

31 sager udløser

manuel

behandling af

merbeskæftigelse-

skrav

Fordeling af sager

med manuel

afgørelse på de to

kravtyper

På landsplan vil

virksomhedernes

indtastning af disse

oplysninger

muligvis kunne

fjernes i 184.000

ansøgninger årligt

Overlap i én sag

Samlet analyseret

sagsmængde og

fordeling

Omfang af

mulighed for

objektiv afgørelse

af krav

Figuren viser, hvordan de 370 sager fordeler sig på henholdsvis virksom-

hedspraktikker og løntilskudsstillinger. Figuren viser desuden, at 294 af 370

sager vil kunne afgøres objektivt og automatiseret i forhold til kravene,

mens 76 sager vil kræve manuel sagsbehandling. Af de 76 sager

vil 31

kræve manuel behandling af merbeskæftigelseskravet, og 46 sager vil kræ-

ve manuel behandling af rimelighedskravet.

Sluttelig indikerer figuren et muligt potentiale for objektiv og automatiseret

afgørelse af kravopfyldelse på landsplan. Det bemærkes, at potentialet er

beregnet ved simpel opregning og behæftet med den usikkerhed, der er

redegjort for i afsnit 1.2.

Det bemærkes, at scenariet udelukkende vil understøtte objektiv afgørelse

af, om rimelighedskravet er opfyldt, og delvis afgørelse af, om merbeskæf-

tigelseskravet er opfyldt. Der vil således fortsat skulle gennemføres en ræk-

ke manuelle processer, der omfatter:



At virksomhederne fortsat på tro og love vil skulle erklære, at der ik-

ke er foretaget afskedigelser i tilsvarende stillinger indenfor en speci-

fik periode for at overholde merbeskæftigelseskravet.

At virksomhederne fortsat vil skulle angive en række andre oplysnin-

ger på tro og love.

At jobcentret fortsat vil skulle føre tilsyn med, om den enkelte ledige

er berettiget til den enkelte virksomhedsplacering (ledighedsancienni-

tet og formål).



Implementeringen af digitaliseringsscenariet vil således ikke medføre fuld

objektiv afgørelse af sager, idet afgørelsen af sager om løntilskud og virk-

somhedspraktik fortsat vil bero på en række supplerende oplysninger fra

virksomhederne og sagsbehandling i jobcentrene.

Det bemærkes, at én enkelt sag udløser manuel behandling af både rimelighedskrav

og merbeskæftigelseskrav og derfor indgår i både de 31 og de 46 sager, der fremgår

af figuren.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

3.1.3

Yderligere digitaliseringsmuligheder i scenariet

Som det fremgår af figuren ovenfor, vil 76 sager udgå til manuel behand-

ling, hvor det vil være nødvendigt for en jobcentermedarbejder at forholde

sig til den enkelte sag og eventuelt indhente yderligere information. Det er

ikke ensbetydende med, at det vil blive afvist, at der kan oprettes en virk-

somhedsplads, men at der vil være brug for yderligere input eller sagsbe-

handling.

For 14 af de sager, der i konsekvensanalysen falder ud til manuel behand-

ling, skyldes dette muligvis en P-nummerproblematik. Ifølge jobcentrene

skyldes det, at mange virksomheder får oprettet ansøgningen på et forkert

P-nummer. For at afbøde denne type fejl kan VITAS ved integration til

eIndkomst vise antallet af registrerede lønmedarbejdere i den foregående

måned i listen over tilgængelige P-numre. Der bør tages højde for, at vis-

ning af registrerede lønmedarbejdere i en liste ikke anvendes uhensigts-

mæssig til blot at vælge det P-nummer, der giver virksomheden mulighed

for at få ansat yderligere støttede beskæftigede.

For 15 sager i konsekvensanalysen, der falder ud til manuel behandling, er

der tale om små virksomheder med en fast rotation af virksomhedspraktik

eller løntilskud. Ved at tjekke afslutningsdatoen for det eksisterende forløb

kan det vurderes, om forløbet når at blive afsluttet, inden det nye forløb

påbegyndes. Her vil det være nødvendigt, at VITAS ligeledes sikrer, at den

eksisterende sag ikke forlænges, hvis der er bevilget et nyt forløb til samme

virksomhed.

Et tredje tiltag, der kan øge andelen af sager med fuldautomatiseret bereg-

ning af kravopfyldelse, er, at alle virksomheder, der på ansøgningstidspunk-

tet ikke har nogen personer i støttet beskæftigelse, kan godkendes automa-

tisk i forhold til rimelighedskravet. Dette gælder for eksempel for 278 af de

gennemgåede sager. Sagerne vil dog fortsat skulle opfylde merbeskæftigel-

seskravet, i det tilfælde at der er tale om en løntilskudsstilling.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

4 Detaljering af digita-

liseringsmuligheder

for rimelighedskravet

Muligheden for digitalisering af virksomhedernes

indtastning af oplysninger, der bruges til kontrol

af, at rimelighedskravet opfyldes, afhænger af,

at de beskrevne undtagelser i opgørelsen af an-

satte fjernes. I dette kapitel gennemføres analy-

se af digitaliseringsmuligheder for rimeligheds-

kravet samt en konsekvensanalyse af, hvad

fjernelse af undtagelserne vil betyde for antallet

af godkendte sager og potentialet ved digitalise-

ring.

Hensigten med rimelighedskravet er at sikre en rimelig fordeling mellem

ordinært ansatte og personer i støttet beskæftigelse i en virksomhed. Kon-

kret betyder rimelighedskravet, at der for de første 50 ansatte i en virk-

somhed må være en ratio på 1:5 mellem ordinært ansatte og støttede per-

soner. For ansatte i virksomheden udover 50 må ratioen maksimalt være

1:10.

Opgørelsen af ordinært ansatte skal i dag undtages ansatte, der er i tidsbe-

grænsede stillinger, og ansatte, der er ansat til specifikke arbejdsopgaver, i

fleksjob eller i jobrotation.

I dag kontrolleres overholdelse af rimelighedskravet ved, at virksomheder-

ne indtaster i VITAS, hvor mange ordinært ansatte de har, hvorefter job-

centret kontrollerer, om forholdet mellem personer i støttet beskæftigelse

og ordinært ansatte er overholdt. I dette kapitel afdækkes først mulighe-

derne for at forenkle opgørelsen af ordinært ansatte i form af en fjernelse af

de beskrevne undtagelser. Dernæst præsenteres en analyse af konsekven-

serne ved digitalisering af oplysninger til jobcentrenes kontrol af, om virk-

somhederne opfylder rimelighedskravet. Analysen omhandler især:



Hvilke konsekvenser overgangen til eIndkomst vil have for antallet af

personer, der kan tilbydes virksomhedspraktik eller løntilskud.



Hvilke konsekvenser digitaliseringen vil have for jobcentrenes opgaver

med at sikre ledige virksomhedspraktikker og løntilskudsstillinger.

4.1

Praksis for arbejdet med undtagelserne

Som beskrevet i afsnit 2.2.1 er ordinært ansatte defineret som alle medar-

bejdere i virksomheden undtagen tidsbegrænsede ansættelser, personer,

der er ansat med henblik på en bestemt opgave, og ansatte i fleksjob. Her-

udover er ansatte med offentligt tilskud også undtaget. Dette gælder både

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

andre løntilskuds- og virksomhedspraktikmedarbejdere, men også øvrige

typer af støttede medarbejdere som ansatte i fleksjob og ansatte i jobrota-

tion. Det bemærkes, at ordinært ansatte opgøres i forhold til antallet af

ansatte og er uafhængig af antallet af arbejdstimer. Ansatte i fleksjob tæller

således som hele ansatte til trods for et begrænset antal ugentlige arbejds-

timer.

4.1.1

Hvad er praksis for arbejdet med rimelighedskravet?

For at undersøge mulighederne for en regelforenkling har Deloitte gennem-

ført en undersøgelse af praksis for den måde, undtagelserne forvaltes på i

dag. I den forbindelse er 50 virksomheder, der har haft en person i løntil-

skud eller virksomhedspraktik i 2016, blevet spurgt om, hvordan de konkret

opgør antallet af ordinært ansatte i ansøgningsprocessen, og om deres

kendskab til undtagelserne.

Langt størstedelen af virksomhederne baserer deres opgørelse i VITAS på et

kvalificeret skøn eller på baggrund af en manuel optælling. Blot 10 procent

af de adspurgte virksomheder tilkendegiver at gøre brug af et systemtræk i

forbindelse med opgørelsen af, hvor mange ansatte de har haft i løbet af de

seneste tre måneder.

Derudover viser undersøgelsen, at over halvdelen af virksomhederne ikke

kender til undtagelserne. For de virksomheder, der giver udtryk for, at de

er bekendt med undtagelserne om de tidsbegrænsede og opgavespecifikke

ansættelser, fremhæves det, at undtagelserne er komplicerede og svære at

anvende i praksis på grund af mangel på definition af blandt andet ansæt-

telser i specifikke arbejdsopgaver.

I forlængelse af de gennemførte virksomhedsinterview er der desuden fore-

taget en række interview med relevante medarbejdere og ledere i syv ud-

valgte jobcentre

. I forhold til virksomhedernes arbejde med rimeligheds-

kravet fremhæver jobcentermedarbejderne, at de oplever virksomhedernes

opgørelser som præget af en høj grad af skøn.

Der er således i interview med både virksomheder og jobcentre konstateret

udfordringer med anvendelse af undtagelserne. Og der er ligeledes bred

enighed om, at det vil medføre en forenkling af de afgivne oplysninger og

en bedre præcision, hvis undtagelserne fjernes.

Konsekvenser ved øget automatisering gennem anvendelse

af eIndkomstdata

Fjernelse af undtagelserne for tidsbegrænsede og opgavespecifikke ansæt-

telser er en forudsætning for, at eIndkomstdata kan bruges, da informatio-

nerne om disse typer ansættelser ikke kan hentes fra registre. Alternativt til

fjernelse af undtagelserne kan virksomhederne også blive bedt om at svare

på, hvor mange tidsbegrænsede og opgavespecifikke ansatte de har.

I analysen gennemføres der konsekvensanalyse af et scenarie, hvor undta-

gelserne fjernes, og sagsbehandlingen af rimelighedskravets opfyldelse

automatiseres. Konsekvensanalysen består i at genberegne sager på bag-

grund af fjernede undtagelser og anvendelse af registerdata.

4.2

Figur 9. Virksomhedernes opgørelses-

praksis

Figur 10. Virksomhedernes kendskab

til undtagelserne

Oversigt over deltagende jobcentre og de anvendte interviewguider fremgår af

henholdsvis afsnit 6.1.3 og 6.2.2.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

lighedskravet. Tallet i rækken med 2-5 (antal) personer angiver således,

hvor mange virksomheder der på deres sagers ansøgningstidspunkt vil

kunne ansøge og modtage mellem to og fem støttede personer, hvis alle

andre forhold taler herfor.

Tabel 3. Sammenligning af mulige støttede personer med og uden digitaliserings-

scenariet

Virksomhedernes kapacitet

til støttet beskæftigelse

Antal personer

2-5

Manuel sagsbehandling

Total

Virksomhedsangivelse

eIndkomst

(med undtagelser)

(uden undtagelser)

Antal virksomheder

(egen angivelse)

149

104

370

Antal virksomheder

(eIndkomst)

135

370

I en stor del af sagerne har virksomhederne på ansøgningstidspunktet ka-

pacitet til én ledig i støttet beskæftigelse. Ved anvendelse af virksomheder-

nes egne registreringer vil 149 af virksomhederne have haft mulighed for

denne ene løntilskudsstilling eller virksomhedspraktik, der ansøges om,

mens dette gælder for 135 virksomheder ved anvendelse af eIndkomstdata.

Derimod stiger andelen af virksomheder, der har en kapacitet på 2-5 per-

soner i støttet beskæftigelse ved anvendelse af eIndkomstdata. Antallet af

virksomheder, der vil kunne have mere end fem støttede personer, stiger

desuden.

Som det også fremgår af tabellen er der i det oprindelige scenarie 34 sager,

hvor virksomhederne vurderet alene på baggrund af deres egne registrerin-

ger af ordinært ansatte ingen kapacitet har til at modtage støttet beskæfti-

gelse jævnfør rimelighedskravet. Ved anvendelse af eIndkomstdata stiger

dette antal til 46.

Dette er som tidligere beskrevet ikke udtryk for, at sagerne burde have

været afvist, men udtrykker, at disse sager vil skulle behandles manuelt.

Der kan være flere grunde til, at der er flere støttede personer i virksomhe-

den end umiddelbart ”tilladt” under forholdstallet. For eksempel nytteind-

sats, hvor det regionale arbejdsmarkedsråd har godkendt afvigelse eller

forsøg. Et andet eksempel kan være projektet JobFirst, hvor der er givet

dispensation til en række kommuner indenfor netop dette område. Derud-

over kan P-nummerproblematikken og enkeltmandsvirksomheder med fast

rotation af virksomhedspraktik eller løntilskud være årsag til, at der øjen-

synlig ikke er kapacitet.

4.2.1

Jobcentrenes og virksomhedernes vurdering af konse-

kvenserne ved øget digitalisering

På tværs af jobcentre og virksomheder fremhæves især tre centrale fordele

ved, at kontrol og validering af rimelighedskravet overgår til en registerba-

seret model med eIndkomst. Først og fremmest påpeger interviewperso-

nerne, at opgørelserne vil blive mere præcise, end tilfældet er i dag, hvor

Det bemærkes, at fordelingen af antal sager er beregnet på baggrund af antal ordi-

nært ansatte i den seneste måned og ikke som et gennemsnit over tre måneder.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

både virksomheder og jobcentre oplyser, at virksomhederne primært afgi-

ver oplysningerne på baggrund af skøn.

Opgørelsen af ordinært ansatte og dermed kontrollen af rimelighedskravet

vil derfor være behæftet med mindre usikkerhed, i det tilfælde der anven-

des registerdata. Desuden vil en fjernelse af undtagelserne for opgørelsen

af antallet af ordinært ansatte gøre, at der er mindre tvivl om forståelsen af

undtagelserne.

Herudover fremhæver flere medarbejdere, at det vil betyde, at jobcentre-

nes kontrolopgave lettes. Det vil give jobcentermedarbejderne bedre forud-

sætninger for at gennemføre kontrollen, samtidig med at den samlede tid

anvendt på kontrollen vil blive mindsket.

Både jobcentrene og virksomhederne lægger vægt på, at det vil betyde en

administrativ lettelse for virksomhederne fremadrettet ikke at skulle opgøre

antallet af ordinært ansatte i VITAS. Det kan betyde, at flere virksomheder

ønsker at ansætte personer i virksomhedspraktik eller løntilskud, da ar-

bejdsbyrden forbundet med at ansøge og få bevilget en virksomhedsprakti-

kant eller løntilskudsstilling i dag opleves som en barriere for arbejdet med

den virksomhedsrettede indsats.

Der peges således på en række administrative gevinster for både virksom-

hederne og kommunerne forbundet med tiltaget. Det har imidlertid ikke

været en del af analysen at kvantificere disse gevinster yderligere, og dette

er ikke muligt på det foreliggende grundlag.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

5 Ensretning og

digitalisering af mer-

beskæftigelseskravet

I lighed med rimelighedskravet er det en forud-

sætning for automatiseret behandling af merbe-

skæftigelseskravet, at undtagelserne i opgørel-

sen af antal ordinært ansatte fjernes. I dette ka-

pitel gennemføres analyse af digitaliseringsmu-

ligheder og konsekvenser relateret til merbe-

skæftigelseskravet.

I dette kapitel gennemgås først mulighederne for ensretning af opgørelses-

metoder for oprettelse af løntilskudsstillinger i både private og offentlige

virksomheder gennem en praksiskortlægning. Dernæst analyseres konse-

kvenserne ved ensretning og overgang til automatiseret validering via

eIndkomst for både private og offentlige virksomheder. Konsekvenserne

præsenteres i forhold til, hvor høj en andel af sagerne med løntilskud der

kan overgå til fuldstændig automatiseret sagsbehandling for merbeskæfti-

gelseskravet.

5.1

Ensretning af opgørelsesmetoder

Hensigten med merbeskæftigelseskravet er at sikre, at løntilskudsstillinger

udgør en nettotilførsel af arbejdskraft til den pågældende virksomhed og

ikke erstatter eksisterende ordinære arbejdspladser. Som det fremgår af

afsnit 2.2.1 beregnes opfyldelse af merbeskæftigelseskravet for private

virksomheder på baggrund af det gennemsnitlige antal ordinært ansatte

indenfor de seneste 12 måneder. Dette er et EU-krav. For offentlige virk-

somheder tages der udgangspunkt i antallet af beskæftigede med udgangs-

punkt i organisationens aktuelle budget. I det følgende redegøres der for

eksisterende praksis i forhold til vurdering af merbeskæftigelseskravets

opfyldelse.

5.1.1

Kortlægning af praksis

Over de seneste år er der sket et fald i kommunernes anvendelse af løntil-

skudsstillinger i offentlige virksomheder. Der er dog enkelte kommuner, der

fortsat har en høj andel af denne type stillinger. I kommuner med en høj

andel løntilskudsstillinger er praksis for opgørelse af merbeskæftigelseskra-

vet præget af en tillidsbaseret dialog med de offentlige virksomheder. Der

er her et samlet overblik over, hvor mange løntilskudsansatte den enkelte

virksomhed kan have på baggrund af en tro og love-erklæring. Både job-

centermedarbejdere fra kommuner med høj anvendelse af offentlige løntil-

skud og medarbejdere fra kommuner, der i begrænset omfang bruger of-

fentlige løntilskud, giver udtryk for, at opgørelse på baggrund af de offentli-

ge organisationers budgetter er uhensigtsmæssigt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Tabellen nedenfor viser, hvor mange løntilskudsansøgninger der henholds-

vis kan automatiseres eller skal behandles manuelt ved automatisk bereg-

ning af merbeskæftigelseskravet.

Tabel 4. Beregnet udfald af de 25 offentlige løntilskudsager ved forskellige perioder

for beregning af gennemsnit i forhold til merbeskæftigelseskravet

Periode for beregning

af gennemsnit

Antal måneder

Tre måneder

Fire måneder

Seks måneder

Tolv måneder

Automatiseret

godkendelse af krav

Antal sager

Manuel

behandling af krav

Antal sager

En gennemgang af de offentlige sager viser imidlertid, at tilpasning af antal

måneder vil have en meget begrænset effekt jævnfør tabellen nedenfor.

Analysen indikerer således, at der er mulighed for at vælge enten 12 måne-

der eller et mindre antal måneder som beregningsgrundlag uden betydelige

udsving i udfaldet for sagerne.

5.3

Vurdering af potentialer, muligheder og konsekvenser ved

digitalisering

Konsekvensberegningen sammenholdt med praksisafdækningen viser, at

der ikke er væsentlige udfordringer forbundet med at ensrette opgørelses-

metoden for merbeskæftigelseskravet, så offentlige virksomheder under-

lægges samme opgørelsesmetode som de private virksomheder. Flertallet

af offentlige løntilskudssager vil dog skulle udtages til manuel sagsbehand-

ling.

Herudover peger analysen på en yderligere fordel ved øget digitalisering, i

form af at medarbejderhøringen fremover vil kunne gennemføres på et

mere validt videngrundlag.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Nedenfor præsenteres først registerdata, dernæst de 50 virksomheder, der er udvalgt til interview, og afslutningsvis en oversigt over undersøgelsens

jobcenterinterview.

6.1.1

Registerdata

–

analysens repræsentativitet og fordeling

Konsekvensberegningerne i rapporten bygger på 370 VITAS-sager, der hver repræsenterer en bevilget virksomhedspraktik eller stilling med løntil-

skud fra 2016. Sagernes CVR-nummerangivelse er blevet anvendt til at tilkoble en branchekategorisering for virksomhederne i CVR og en registre-

ring af, hvor mange P-numre der er tilknyttet hvert CVR-nummer. Derudover består registerdata af antallet af aktive virksomhedspraktikker og/eller

løntilskudsstillinger, virksomheden har haft på ansøgningstidspunktet samt over de seneste 12 måneder fra DFDG. Endelig fremgår det af data, hvor

mange lønmodtagere der er registreret i eIndkomst for hver af de seneste 12 måneder frem til ansøgningstidspunktet for den enkelte virksomhed.

Repræsentativitet og forbehold

De 370 sager er ikke repræsentativt udvalgt i forhold til den samlede population af løntilskud- og virksomhedssager, hvorfor det ikke muligt at gene-

ralisere rapportens fund til en større mængde sager eller udregne, om resultaterne fra undersøgelsen er statistisk signifikante. Som det fremgår af

tabellerne nedenfor repræsenterer data dog bredt brancher i både den offentlige og den private sektor og forskellige virksomhedsstørrelser. STAR

oplyser desuden, at branchefordelingen sammenlignet med KLV-data er overvejende repræsentativ, men at der i sagerne er en mindre underrepræ-

sentation af virksomheder indenfor handel. Herudover er begge sagstyper (virksomhedspraktik og løntilskud) repræsenteret med en intern fordeling,

der er proportionel med fordelingen på landsplan.

Det bemærkes ydermere, at der i data ikke har været adgang til oplysninger om antallet af øvrige støttede personer i form af personer i jobrotation i

virksomhederne. Disse oplysninger vil medvirke til at afgøre, hvor mange støttede personer en virksomhed må have, og er derfor relevante for kon-

sekvensanalysen af, om en sag kan afgøres objektivt. På grund af disse manglende data knytter der sig en supplerende usikkerhed til analysens

resultater.

Fordeling af registersager

Fordelingen mellem sagstyper fremgår af Tabel 6. Tabellen viser, om den enkelte sag har været en virksomhedspraktik eller en stilling med løntil-

skud, og om den modtagende virksomhed er offentlig eller privat. Tabellen viser desuden fordelingen for registersagerne og på landsplan.

Tabel 6. Forhold mellem sagstyper og offentlige og private virksomheder på landsplan og i registerdata

Landsplan (Jobindsats)

Sagstyper

Virksomhedspraktik

88 %

Løntilskud

12 %

Privat

Offentlig

Offentlige og private

virksomheder

67 %

33 %

Registerdata (370 sager)

Sagstyper

Virksomhedspraktik

82 %

Løntilskud

18 %

Offentlige og private

virksomheder

Privat

Offentlig

52 %

48 %

* Jobindsats 4. kvartal 2015, 1. kvartal 2016, 2. kvartal 2016 og 3. kvartal 2016.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Tabellen nedenfor illustrerer, hvordan de 370 sager fordeler sig på tværs af brancher. Branchekategoriseringen er foretaget på baggrund af

CVR’s

hovedbranchekoder, hvor der for hver virksomhed er registreret den primært opgjorte hovedbranche. Der er ikke taget højde for bibranchetilkendegi-

velser. De 194 private virksomheder fordeler sig på 52 forskellige hovedbranchekoder, hvorfor der er blevet gennemført en konsolidering til seks sek-

torer og én øvrig-kategori.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Tabel 7. Registersagerne fordelt på branche

Virksomheds-

type

Branche

Branchefordeling for

private virksomheder

Andel

sager

Antal

sager

194

Virksomhedspraktik

Andel

sager

11 %

26 %

18 %

13 %

20 %

100 %

Antal

sager

152

Løntilskud

Andel

sager

19 %

21 %

14 %

12 %

100 %

Løntilskud

Andel

sager

12 %

28 %

12 %

40 %

100 %

Antal

sager

Antal

sager

Private virk-

somheder

Bygge-, anlægs- og ejendomsfunktioner

Handel

Produktion og Landbrug

Restauration og hotel

Rådgivning

Social, sundhed og undervisning

Øvrig (privat)

I alt

13 %

25 %

19 %

11 %

18 %

100 %

Branchefordeling for

offentlige virksomheder

Andel

sager

Offentlige virk-

Biblioteker, arkiver, museer

somheder

og anden kulturel virksomhed

Institutionsophold

Organisationer og foreninger

Sociale foranstaltninger

uden institutionsophold

Undervisning

Øvrig (offentlig)

I alt

23 %

19 %

23 %

100 %

Antal

sager

176

Virksomhedspraktik

Andel

sager

25 %

17 %

25 %

21 %

100 %

Antal

sager

151

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Tabellen viser fordelingen af de 370 sager

på tværs af CVR’s

størrelsesinterval over antal ansatte. Der er en klar overvægt af meget små eller mindre

virksomheder i registerdatagrundlaget.

6.1.2

Interview med virksomheder

Der er i undersøgelsen udvalgt 50 virksomheder til deltagelse i et kortere telefoninterview om deres oplevelse med at ansøge om og få bevilget en

virksomhedspraktik eller stilling med løntilskud. Det er i udvælgelsen tilstræbt, at disse virksomheder bredt repræsenterer det samlede antal virksom-

heder i datasættet. Virksomhederne er derfor blevet udvalgt med henblik på tilstrækkelig variation på tværs af brancher og størrelse.

Da merbeskæftigelseskravet kun gælder for løntilskudsstillinger er der i udvælgelsen af sager tilstræbt en tilstrækkelig høj andel af løntilskudssager

for at kunne besvare undersøgelsens spørgsmål om opgørelsesmetode for merbeskæftigelseskravet. Derfor er der en væsentlig højere andel løntil-

skudssager blandt de udvalgte virksomheder end blandt de 370 sager og på landsplan generelt. Af Tabel 8 fremgår fordelingen mellem sagstype og

andelen af private og offentlige virksomheder for de 50 udvalgte virksomheder, der er kontakter for de 370 sager, der udgør registerdata, samt sager

og landsplan.

Tabel 8. Udvalgte virksomheder fordelt på sagstype og forholdet mellem offentlig og private virksomheder

Fordeling på ordning og sektor

(parentes angiver antal)

Forhold mellem

sagstyper

Total

Forhold mellem

offentlige og private

virksomheder

Total

Private virksomheder

Offentlige virksomheder

Virksomhedspraktik

Løntilskud

50 udvalgte

virksomheder

72 % (36)

28 % (14)

100 % (50)

60 % (30)

40 % (20)

100% (50)

370 registersager

82 % (303)

18 % (67)

100 % (370)

52 % (194)

48 % (176)

100 % (370)

195.736 sager

på landsplan

88 % (171.290)

12 % (24.446)

100 % (195.736)

67 % (131.570)

33 % (64.166)

100 % (195.736)

Fordelingen af de 50 virksomheder på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse fremgår af Tabel 9 nedenfor. Det bemærkes, at de viste antal i pa-

rentes vedrører andelen af de 370 analyserede sager, mens antal udenfor parentes vedrører de gennemførte virksomhedsinterview.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Tabel 9. Fordeling af udvalgte virksomheder på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse

Virksomhedsstørrelse

–

intervaller over antal ansatte

Branche

Biblioteker, arkiver, museer

og anden kulturel virksomhed

Bygge-, anlægs- og

ejendomsfunktioner

Handel

Institutionsophold

Organisationer og foreninger

Produktion og landbrug

Restauration og hotel

Rådgivning

Social, sundhed og undervisning

Sociale foranstaltninger

uden institutionsophold

Undervisning

Øvrig (offentlig)

Øvrig (privat)

Antal sager i alt

Andel sager i alt

8 (38)

6 (43)

8 (65)

5 (58)

6 (58)

9 (58)

4 (25)

3 (13)

(4 %)

0 (8)

(2 %)

1 (2)

(1 %)

0 (2)

(1 %)

2-4

5-9

10 - 19 20 - 49 50 - 99 100 - 199 200 - 499 500 - 999 1.000+

Totalt

antal

1 (9)

4 (25)

7 (49)

1 (12)

5 (41)

5 (35)

2 (15)

2 (13)

5 (21)

4 (33)

4 (40)

5 (41)

5 (36)

50 (370)

100 %

16 %

12 %

16 %

10 %

12 %

18 %

(10 %) (12 %) (18 %) (16 %) (16 %) (16 %) (7 %)

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

I Tabel 10 fremgår en oversigt over de 50 virksomheder, der er gennemført telefoninterview med.

Tabel 10. Oversigt over virksomhedsinterview

Nr.

Dato for interview

21-12-2016

22-12-2016

23-12-2016

28-12-2016

05-01-2017

Type

virksomhed

Offentlig

Privat

Branche

Organisationer og foreninger

Øvrig (privat)

Handel

Social, sundhed og undervisning

Bygge-, anlægs- og ejendomsfunktioner

Social, sundhed og undervisning

Restauration og hotel

Bygge-, anlægs- og ejendomsfunktioner

Social, sundhed og undervisning

Rådgivning

Øvrig (privat)

Rådgivning

Produktion og landbrug

Handel

Virksomheds-

størrelse

2-4

5-9

20 - 49

2-4

10 - 19

2-4

5-9

10 - 19

2-4

50 - 99

2-4

50 - 99

5-9

2-4

5-9

20 - 49

500 - 999

100 - 199

Ordning

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Periode

16-08-2016

01-06-2016

14-07-2016

21-06-2016

01-09-2016

22-08-2016

08-08-2016

15-08-2016

01-09-2016

05-09-2016

17-05-2016

15-08-2016

06-06-2016

11-05-2016

05-09-2016

04-08-2016

11-07-2016

25-07-2016

11-07-2016

30-05-2016

04-07-2016

01-07-2016

20-06-2016

15-08-2016

01-08-2016

08-08-2016

01-06-2016

01-07-2016

18-11-2016

30-06-2016

10-08-2016

02-08-2016

30-11-2016

18-09-2016

02-09-2016

15-11-2016

28-02-2017

02-10-2016

03-07-2016

09-09-2016

05-09-2016

09-08-2016

30-09-2016

30-11-2016

07-10-2016

31-10-2016

09-10-2016

29-08-2016

14-10-2016

25-08-2016

20-09-2016

01-09-2016

30-10-2016

07-09-2016

31-08-2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Nr.

Dato for interview

05-01-2017

05-12-2017

06-01-2017

Type

virksomhed

Privat

Offentlig

Branche

Handel

Produktion og landbrug

Biblioteker, arkiver, museer

og anden kulturel virksomhed

Organisationer og foreninger

Sociale foranstaltninger

uden institutionsophold

Institutionsophold

Undervisning

Sociale foranstaltninger

uden institutionsophold

Øvrig (offentlig)

Sociale foranstaltninger

uden institutionsophold

Sociale foranstaltninger

uden institutionsophold

Øvrig (offentlig)

Virksomheds-

størrelse

50 - 99

20 - 49

5-9

10 - 19

100 - 199

10 - 19

20 - 49

50 - 99

10 - 19

2-4

20 - 49

10 - 19

100 - 199

Ordning

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Virksomhedspraktik

Periode

27-06-2016

01-08-2016

01-07-2016

11-08-2016

01-06-2016

12-09-2016

17-05-2016

07-09-2016

15-08-2016

03-06-2016

06-06-2016

09-08-2016

04-07-2016

14-06-2016

13-06-2016

15-08-2016

02-08-2016

29-08-2016

21-06-2016

29-08-2016

09-09-2016

28-08-2016

08-01-2017

30-11-2016

05-02-2017

26-08-2016

20-11-2016

13-06-2016

06-12-2016

11-09-2016

17-06-2016

04-09-2016

05-09-2016

15-01-2017

01-08-2016

31-08-2016

14-12-2016

31-10-2016

25-11-2016

16-09-2016

25-11-2016

25-09-2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

6.1.3

Interview med jobcentre

I tabellen nedenfor præsenteres et overblik over de syv jobcentre, der er indgået i undersøgelsen ved at deltage i interview.

Tabel 11. Oversigt over jobcenterinterview

Kommune Interviewperson(er)

Aabenraa

Virksomhedskonsulenter

Leder

Primære formål med interview

Interviewtype

Tidspunkt for

interview

03-01-2017

Udvælgelseskriterier



Mellemstor kommune med

stor erfaring med VITAS.



Geografisk placeret under

Arbejdsmarkedskontor Syd.



Større kommune med stor

erfaring med VITAS.



Geografisk placeret under

Arbejdsmarkedskontor Midt-

Nord.



Mindre kommune med be-

grænset erfaring med VITAS.



Geografisk placeret under

Arbejdsmarkedskontor Øst.



Supplerende interview for at

sikre en spredning på tværs af

målgrupper.

Praksisafdækning i forhold til rimelig-

Gruppeinterview

hedskravet og merbeskæftigelseskravet.

Praksisafdækning i forhold til rimelig-

Enkeltperson-

hedskravet og merbeskæftigelseskravet. interview

Praksisafdækning i forhold til rimelig-

Gruppeinterview

hedskravet og merbeskæftigelseskravet.

Praksisafdækning i forhold til rimelig-

Enkeltperson-

hedskravet og merbeskæftigelseskravet. interview

Praksisafdækning i forhold til rimelig-

Gruppeinterview

hedskravet og merbeskæftigelseskravet.

Praksisafdækning i forhold til rimelig-

Enkeltperson-

hedskravet og merbeskæftigelseskravet. interview

Praksisafdækning i forhold til rimelig-

Telefoninterview

hedskravet og merbeskæftigelseskravet.

Praksisafdækning i forhold til rimelig-

Telefoninterview

hedskravet og merbeskæftigelseskravet.

Praksisafdækning af opgørelsesmetode

for merbeskæftigelseskravet ved opret-

telse af løntilskud i offentlige virksom-

heder.

Telefoninterview

Silkeborg

Virksomhedskonsulenter

Leder

11-01-2017

Aflyst

Brøndby

Virksomhedskonsulenter

(aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere)

Leder

12-01-2017

Virksomhedskonsulent (job

og helbred, herunder syge-

dagpengemodtagere)

Virksomhedskonsulent

(forsikrede ledige)

Slagelse

Virksomhedskonsulent

16-01-2017



Kommunen er blandt de

kommuner i landet, der opret-

ter flest offentlige løntilskud.

13-01-2017

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Kommune Interviewperson(er)

Randers

Leder

Primære formål med interview

Praksisafdækning af opgørelsesmetode

for merbeskæftigelseskravet ved opret-

telse af løntilskud i offentlige virksom-

heder.

Praksisafdækning af opgørelsesmetode

for merbeskæftigelseskravet ved opret-

telse af løntilskud i offentlige virksom-

heder.

Praksisafdækning af opgørelsesmetode

for merbeskæftigelseskravet ved opret-

telse af løntilskud i offentlige virksom-

heder.

Praksisafdækning af opgørelsesmetode

for merbeskæftigelseskravet ved opret-

telse af løntilskud i offentlige virksom-

heder.

Proceskortlægning og muligheder for

borgerrettede selvbetjeningsløsninger i

VITAS.

Interviewtype

Telefoninterview

Tidspunkt for

interview

16-01-2017

Udvælgelseskriterier



Kommunen er blandt de

kommuner i landet, der opret-

ter flest offentlige løntilskud.



Kommunen er blandt de

kommuner i landet, der opret-

ter flest offentlige løntilskud.



Kommunen er blandt de

kommuner i landet, der opret-

ter flest offentlige løntilskud.



Kommunen er blandt de

kommuner i landet, der opret-

ter flest offentlige løntilskud.



Stor kommune med betydelig

erfaring med VITAS og høj vo-

lumen af virksomhedsrettede

forløb.

Odense

Virksomhedskonsulent

Telefoninterview

16-01-2017

Aalborg

Virksomhedskonsulent

Telefoninterview

18-01-2017

Virksomhedskonsulent og

chefsekretær

Telefoninterview

19-01-2017

Digital koordinator

Telefoninterview

24-01-2017

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

6.2

Spørgeguider

6.2.1

Jobcenterinterview

Nedenstående spørgeguide er blevet anvendt i interviewene med jobcentre i januar 2017.

Tabel 12. Spørgeguide til jobcenterinterview

Tema

Intro-

duktion

Cirka 5

minutter

Formål

Spørgsmål

STARs intentioner med

Tak, fordi I vil bidrage til projektet

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats.

projektet og introduktion

Konkret er opdraget til opgaven et ønske om at erstatte selvafrapporteret antal ordinært ansatte med registerdata

til interviewets temaer

fra eIndkomst. Det vil betyde en øget automatisering og færre registreringer for jobcentermedarbejdere og virk-

somheder.

En udfordring ved brug af eIndkomst er undtagelserne om tidsbegrænsede ansættelser samt personer ansat til at

løse en specifik arbejdsopgave. Det er blandt andet de undtagelser STAR vil undersøge konsekvenserne ved at

afskaffe.

STAR ønsker med projektet at afsøge mulighederne for regelforenkling på området samt at kortlægge, hvad kon-

sekvenserne for praksis vil være ved en øget digitalisering i form af:



Så vidt muligt en objektiv vurdering af hvorvidt rimelighedskrav og merbeskæftigelseskrav er opfyldt på bag-

grund af eIndkomst-data om antal ansatte.

Interviewet vil vare en time og vi vil gerne spørge ind til jeres praksis i forhold til rimelighedskravet, merbeskæfti-

gelseskravet og til sidst selvfundne praktikker herunder konsekvenserne ved en ændring af de eksisterende regler

og opgørelsesmetoder. Afslutningsvis vil vi gerne tale med jer om videre digitaliseringsmuligheder, herunder med/i

VITAS.

Udover interviewene med jer besøger vi yderligere to kommuner (på tværs af arbejdsmarkedskontorer), og vi gen-

nemfører desuden en registerbaseret undersøgelse med data fra VITAS og eIndkomst med omkring 400 sager.

Overgang

Rimelig-

heds-

kravet

Cirka 15

minutter

Praksisafdækning



Vil I med udgangspunkt i et typisk borgerforløb prøve at beskrive, hvordan rimelighedskravet indgår i sagsbe-

handlingen i forhold til oprettelse og visitering til virksomhedspraktik?

Opgørelse af antal ordinært ansatte herunder hensyntagen til undtagelserne

Indtastning i VITAS

Samarbejdet med virksomhederne

Kontrol

Hvordan kan rimelighedskravet være en barriere for at få borgere i virksomhedspraktik og løntilskud?



Konsekvenser ved an-

I eIndkomst registreres der, hvor mange personer der udbetales løn til. Dvs. at hvis undtagelserne for eksempelvis

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Tema

Formål

vendelse af eIndkomst

Spørgsmål

tidsbegrænsede ansættelser afskaffes vil man kunne trække tallene automatisk i VITAS.



Hvilke konsekvenser vil sådan en ændring ville få?

For

virksomhedernes arbejdsbyrde i forhold til ansøgning og bevilling af praktik og løntilskud?

virksomhedernes lyst til at tage borgere i praktik og løntilskud?

arbejdsgangene i jobcentret?

hvor mange borgere I kan have i virksomhedspraktik og løntilskud?

Overgang

Merbe-

skæf-

tigelses-

kravet

Cirka 15

minutter

Praksisafdækning

For offentlige organisationer opgøres antallet af ordinært ansatte ifm. merbeskæftigelseskravet med udgangspunkt

i organisationens budget.



Hvordan er praksis i forhold til:

Indhentning og gennemgang af budget

Samarbejdet med organisationerne

Indtastning i VITAS

Kontrol.

Muligheden for ensret-

For private virksomheder opgøres antallet af ordinært ansatte ifm. merbeskæftigelseskravet som et gennemsnit

ning mellem offentlig og over de sidste 12 måneder.

privat opgørelsesmetodik



Hvordan forvalter I det i forhold til:



Opgørelse af antal ordinært ansatte herunder hensyntagen til undtagelserne

Indtastning i VITAS

Samarbejdet med virksomhederne

Kontrol.

Hvilke konsekvenser vil det have, såfremt undtagelserne blev afskaffet og det dermed blev muligt at ensrette

opgørelsesmetoderne gennem en automatisk opgørelse pba. eIndkomst?

I forhold til registreringsbyrden for jobcenter og virksomheder

For antallet af borgere i løntilskud.



Overgang

Hvilke udfordringer vil det have?

Såfremt videre digitalisering ved eIndkomst-integration ikke er muligt

–

er der da mulighed for at undtage fx

meget store virksomheder fra kontrol? Er der andre typer virksomheder som kan undtages?

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Tema

Videre

digitali-

serings-

mulig-

heder

Cirka 5-10

minutter

Overgang

Afslut-

ning

Cirka 5

minutter

Formål

Give kommunerne mu-



lighed for at byde ind på

regelforenklings- og digi-



taliseringsdagsordenen,

herunder input til videre

digitaliseringsmuligheder

med/i VITAS

Spørgsmål

Hvordan kan arbejdet med den virksomhedsrettede indsats gøres nemmere for jer og virksomhederne med

digitale løsninger?

Herunder input til, hvordan I synes VITAS fungerer og hvordan det i endnu højere grad kan understøtte jeres

arbejde?

Mange tak for jeres tid og bidrag.

Hvis I har spørgsmål til projektet, er I altid velkommen til at kontakte os.

Projektet afsluttes med en kort afrapportering, der vil indgå som del af vidensgrundlaget for videre beslutning om

øget digitalisering.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

6.2.2

Virksomhedsinterview

Nedenstående spørgeguide er blevet anvendt i de 50 telefoninterview med virksomheder i perioden ultimo december 2016 til medio januar 2017.

Tabel 13. Spørgeguide til virksomhedsinterview

Formål

Introduktion

Spørgsmål

Jeg ringer fra Deloitte på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jeg ringer til dig, fordi I har haft en kollega i gennem [en

virksomhedspraktik eller løntilskudsstilling]

i [tidspunkt], og du fremgår

som kontaktperson på sagen.

Vi ringer til udvalgte virksomheder for at høre om jeres oplevelser med ansøgning og bevilling af [praktik/løntilskud] i samarbejdet

med jobcentret.

Jeres bidrag indgår i et projekt som STAR har igangsat, og som Deloitte bistår med, hvor vi undersøger mulighederne for regelforenk-

linger på området for den virksomhedsrettede indsats i jobcentrene, som fx når I får en virksomhedspraktikant eller løntilskudskolle-

ga.

Undersøgelsen har udelukkende til formål at afdække, hvordan jobcentrene og virksomhederne arbejder under reglerne som de er i

dag med henblik på at gøre det lettere fremover.

Kan du huske [virksomhedspraktikanten/løntilskudsstilingen]?

Var det dig, der stod for ansættelses/aftalen med jobcentret?

[Hvis nej] Har du mulighed for at sende mig videre til din kollega, der sad med den opgave?

[Hvis ja] Har du ti minutter til at svare på et par spørgsmål om jeres oplevelser med ansøgning og bevilling af den nye kollega?

Åbnings-

spørgsmål

Hvem tog initiativ til ansættelsen?

[Virksomhed/jobcenter]

Jeg kan se, at I har brugt VITAS og ikke blanketterne

–

kan du sige lidt om det, du husker fra ansøgningsskemaet og processen?

Hvad udfyldte I, hvad udfyldte jobcentret?

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Kortlægning af

praksis

Man skal blandt andet opgøre antallet af ordinært ansatte i virksomheden

–

kan du huske, hvordan I gjorde det her hos jer? [Uddyb

evt. med at spørge om det trækkes fra HR-system]

Er du bekendt med reglerne for, hvordan tidsbegrænsede ansættelser og medarbejdere ansat til en specifik opgave ikke tæller med

som ordinært ansatte? [Evt.

giv eksempel med flaskedrenge]

Evt. spørgsmål til diskrepans mellem eIndkomst og opgivet antal ordinære timer. Hvad tror du den forskel kan skyldes?

Traditionelt skal både arbejdsgiver og en repræsentant fra virksomheden bekræfte, at tallet på de ordinært ansatte stemmer

–

hvor-

dan foregår det her? [Overvej relevans]

Afrunding

Mange tak for din hjælp. Dine svar vil bidrage til arbejdet med at gøre den virksomhedsrettede indsats på beskæftigelsesområdet

mere smidig fremadrettet. Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte mig på

[kontaktinformationer].

6.3

Opkaldslister og beregningsdata

Opkaldslister og data fremgår af det regneark, der er fremsendt sammen med afrapporteringen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 245: Orientering om analyser ifm. gennemskrivning af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , fra beskæftigelsesministeren

Øget digitalisering af den virksomhedsrettede indsats

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offent-

lige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største sel-

skaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer

og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil

du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os på Facebook,

LinkedIn eller Twitter.

Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar (DTTL), dets net-

værk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængige

juridiske enheder. DTTL (der også betegnes Deloitte Global) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til

www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.