Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 232
Offentligt
1760882_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget, Undervisningsudvalget, Beskæftigelsesud-
valget, Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beretning for 2016 om vurdering og anerkendelse af
udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed beretningen for 2016 om vurdering
og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Beretningen afgives efter § 11 i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvali-
fikationer m.v. (jf. lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014) og redegør for udvik-
lingen i arbejdet med at sikre hurtig og fair anerkendelse af udenlandske kvalifika-
tioner.
I det følgende gengives nogle af beretningens centrale oplysninger om udviklingen i
2016.
23. maj 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
17/024326-02
Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
Styrelsen for Videregående Uddannelser leverede i alt 5.690 vurderinger m.v.,
hvilket var 7 procent flere end året før. Mens antallet af vurderinger til brug for
greencardafgørelser faldt som følge af ordningens afvikling, steg efterspørgslen
på de øvrige vurderinger og udtalelser. En væsentlig del af denne stigning
skyldes tilgangen af flygtninge fra især Syrien, initiativer for at fremme deres
integration i det danske samfund og en informationsindsats fra styrelsen over
for kommuner m.fl.
Som en del af regeringens aftale med KL om bedre rammer for at modtage og
integrere flygtninge er der taget initiativer med henblik på tidligere afdækning
af flygtninges kompetencer og øget brug af styrelsens vurderingstilbud. I for-
længelse heraf har styrelsen blandt andet oprettet en hotline for asylcentre og
integrationsansvarlige kommuner.
Sagsbehandlingstiden var for almindelige vurderinger på 45 dage i 2016 mod
37 dage året før, mens den var stort set uændret for hurtige tjenester som hot-
line for uddannelsesinstitutioner (2 dage) og turbovurdering for virksomheder
(3 arbejdsdage). Ifølge Europarådet og UNESCO's anbefalinger bør sagsbe-
handlingstiden for vurderinger ikke overstige fire måneder.
Klageadgang vedr. merit og anerkendelse af realkompetence
Kvalifikationsnævnet modtog i 2016 31 klager, hvilket var væsentlig færre end i
2015, men nogenlunde på niveau med årene 2011 til 2014.
Side
1/2
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 232: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760882_0002.png
Mens der kom færre sager om merit på baggrund af dansk uddannelse, skete
der en stigning i antallet af sager om anerkendelse af realkompetence.
Knap halvdelen af de klager, der førte til en afgørelse fra nævnet, blev helt eller
delvist imødekommet.
Anerkendelse af kvalifikationer inden for de lovregulerede
erhverv
De kompetente myndigheder traf 2.100 afgørelser om autorisation og lignende
godkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Det var 20 pro-
cent flere end året før. Stigningen vedrørte frem for alt konjunkturfølsomme
erhverv inden for Arbejdstilsynets område, herunder gaffeltruckførere, kranfø-
rere og arbejde med asbestnedrivning.
Afgørelser efter EU's anerkendelsesdirektiv udgjorde tre fjerdedele af sagerne.
72 procent af afgørelserne var positive, 23 procent betingede og 5 procent ne-
gative.
Sagsbehandlingstiden hos de kompetente myndigheder blev holdt under tre
måneder i omkring 9 ud af 10 sager. Tre måneder er den frist, der normalt
gælder i de sager, der behandles efter EU-reglerne.
De kompetente myndigheder modtog desuden 2.108 anmeldelser fra EU/EØS-
statsborgere om midlertidig erhvervsudøvelse efter EU's anerkendelsesdirek-
tiv. Det var 6 procent flere end i 2015.
Som led i gennemførelsen af EU's reviderede anerkendelsesdirektiv trådte lov
om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
(anerkendelsesloven) og den tilhørende bekendtgørelse i kraft i januar 2016.
Gennemførelsen af direktivet indebærer blandt andet, at der er indført et eu-
ropæisk erhvervspas på udvalgte erhvervsområder og et advarselssystem ved-
rørende erhvervsudøvere inden for sundhedsområdet, dyrlægeerhvervet og
området for uddannelse af mindreårige m.m.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side
2/2