Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 225
Offentligt
1758353_0001.png
Fra:
Lone [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. maj 2017 13:43
Til:
Dan Westfall <[email protected]>
Emne:
Fortræde for beskæftigelsesudvalget før sommerferien - Større socialt ansvar i virksomhederne
Kære Dan
Som aftalt pr. telefon i dag fremsendes her mail med ønske om fortræde for beskæftigelsesudvalget før
sommerferien.
Code of Care er en nonprofit organisation, som inspirerer til, informerer om og skaber innovation inden for
virksomhedernes sociale ansvar. Code of Care arbejder for at flere mennesker med psykiske, fysiske eller
sociale udfordringer i livet inkluderes på de danske arbejdspladser.
Code of Cares målgruppe er virksomhedsejere.
Organisationen blev stiftet af virksomhedsejere/ledere i Holstebro i 2011. Code of Care udvikler initiativer,
der fremmer det sociale ansvar i virksomheder, ved at skabe indsigt hos ejere/ledere, således at de ser det
forretningsmæssige potentiale, og virksomhederne derved opnår såvel menneskelig som finansiel balance.
Code of Care har i de forløbne år stået bag en lang række events, workshop, foredrag og projekter.
Gennem blandt andet oprettelse af Task Forces, bestående af 15-20 virksomhedsejere,
kommune/jobcenter og f.eks. uddannelsesinstitution, sikres erhvervslivets involvering i
udfordringen omkring de mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Det betyder at
virksomhedslederne selv frembringer de løsninger, der skal til for at deres virksomheder kan og vil
ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Gennem involvering sikres implementering af de
frembragte løsningsmetoder.
I Code of Care, har vi grundet vores gode erfaringer, et stort ønske om at få mulighed for at brede
Code of Cares vision ud til endnu flere virksomhedsledere og kommuner og er derfor i gang med at
udfærdige en ansøgning til satspuljemidlerne.
Vi ønsker på mødet med beskæftigelsesudvalget at uddybe vores arbejde og fortælle om hvilke
resultater vi har skabt indtil nu.
Venlig hilsen
Lone Østergaard Hansen
mobil: +45 2785 6496
mail:
[email protected]
web:
www.codeofcare.dk
Code of Care er en nonprofit organisation, som inspirerer til, informerer om og skaber innovation inden for
virksomhedernes sociale ansvar. Vi arbejder på at flere mennesker med psykiske, fysiske eller sociale
udfordringer i livet inkluderes på de danske arbejdspladser