BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 224
Offentligt

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2016

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Erhvervssygdomsudvalgets

årsredegørelse til beskæftigelsesministeren og Folketinget

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................................................................... 2

Generelt om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde........................................................................... 3

Sammenfatning af Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2016 ..................................................... 3

Drøftelser i 2017 ................................................................................................................................. 5

Tema 1: Psykisk sygdom ................................................................................................................... 6

1.1. Optagelse af ny psykisk sygdom på fortegnelsen ..................................................................... 7

1.2. Mere om udredningen og artiklen ............................................................................................. 7

1.3. Mere om drøftelsen ................................................................................................................... 7

1.4. Udredningsrapport og artikel .................................................................................................... 8

1.5. Drøftelser af konkrete sager ...................................................................................................... 8

Tema 2: Sygdomme i bevægeapparatet ........................................................................................... 9

2.1. Knæsygdomme.......................................................................................................................... 9

2.2. Ændring af praksis vedrørende slidgigt i knæ ........................................................................ 10

2.3. Mere om drøftelserne .............................................................................................................. 10

2.4. Udredningsrapporten ............................................................................................................... 11

2.5. Drøftelser af konkrete sager .................................................................................................... 11

Tema 3: Sygdomme efter udsættelse for PCB ............................................................................... 11

3.1. Den nyeste forskning om PCB ................................................................................................ 12

3.2. Baggrund ................................................................................................................................. 12

3.3. Drøftelser af konkrete sager .................................................................................................... 13

Tema 4: Andre sygdomme .............................................................................................................. 13

4.1. Den nyeste viden om hjertesygdomme efter psykiske belastninger ....................................... 13

4.2. Baggrund ................................................................................................................................. 14

4.3. Drøftelser af konkrete sager .................................................................................................... 14

Bilag A: Praksis og behandling af konkrete sager i 2016 ............................................................. 15

A.1. Psykisk sygdom efter udsættelse for vold og trusler om vold ............................................... 15

A.2. Depression efter udsættelse for stresspåvirkninger ................................................................ 17

A.3. Psykisk sygdom efter alle belastninger .................................................................................. 19

A.4. Psykisk sygdom efter belastning under udsendelse ............................................................... 20

A.5. Sygdomme i bevægeapparatet................................................................................................ 21

A.6. Brystkræft ............................................................................................................................... 22

A.7. Hudkræft ................................................................................................................................ 22

Bilag B: Retspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen ...................................................... 23

Bilag C: Generel udvikling på arbejdsskadeområdet i tal 2016 .................................................. 25

C.1. Anerkendte sygdomme i perioden 2005 til 2016 ................................................................... 25

C.2. Anmeldte sygdomme i perioden 2005 til 2016 ...................................................................... 28

C.3. Anmeldelse af særlige kræftsager .......................................................................................... 30

C.4. Anmeldelse og anerkendelse af sager om psykisk sygdom.................................................... 32

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

C.5. Opfølgning på anerkendelsesprocenten i rengøringssager ..................................................... 32

Bilag D: Oversigt over tabeller i redegørelsen .............................................................................. 36

Bilag E: Oversigt over ændringer på fortegnelsen siden 2005..................................................... 38

Bilag F: Oversigt over medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget per 31. december 2016 ..... 41

Indledning

I henhold til § 15, stk. 3

i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

(AES) skal Erhvervssygdomsudvalget afgive en årlig redegørelse til beskæftigelsesministeren om

udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i retspraksis. Afrapporteringen

blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af arbejdsskadereformen i 2003 for at sikre politikerne

en orientering om reformens effekter. Beskæftigelsesministeren sender redegørelsen til et af Folke-

tinget nedsat udvalg.

Redegørelsen beskriver drøftelserne i Erhvervssygdomsudvalget i løbet af 2016, konklusionerne

herfra og derigennem også udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Redegørelsen præsenterer

derudover de indtil nu planlagte drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget i 2017.

Myndighedsoverdragelsen skete fra og med 1. juli 2016. Det nye AES er herefter en del af ATP og

viderefører alle hovedopgaver fra den hidtidige Arbejdsskadestyrelse (ASK). AES ledes overordnet

af en bestyrelse bestående af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og en uafhængig formand.

Redegørelsen indeholder en række bilag, som Erhvervssygdomsudvalget har anmodet om. Bilagene

omhandler emneområder, som udvalget har drøftet i årene forud, eller emner, som udvalget har an-

modet om at følge nærmere.

I 2011 besluttede man løbende at beskrive praksis i Erhvervssygdomsudvalget ved på nettet at of-

fentliggøre enkelte af de konkrete sager anonymiseret, der er behandlet i udvalget. De konkrete ek-

sempler fremgår derfor ikke af redegørelsen. Eksemplerne fra 2016 er tilgængelige på AES’s

hjemmeside her. Det er også muligt at se eksempler fra de foregående år. Interesserede kan således

følge udvalgets praksis, da der på hjemmesiden er et større antal af disse resuméer fra konkrete sa-

ger.

Bilag A beskriver tal vedrørende konkrete sager.

Bilag B beskriver retspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen.

Bilag C beskriver den generelle udvikling for erhvervssygdomsområdet i perioden siden 2005, her-

under vedrørende anmeldelser, anerkendelser og afvisninger.

Bilag D indeholder en oversigt over tabellerne anvendt i redegørelsen.

Erhvervssygdomsudvalgets opgaver ændres ikke som følge af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver henlægges til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og der er derfor fortsat behov for en særlig redegørelse om udviklingen på

erhvervssygdomsområdet, og indholdet af bestemmelsen i arbejdsskadesikringsloven er derfor videreført.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Bilag E indeholder en oversigt over ændringerne på fortegnelsen

siden 2005.

Bilag F indeholder en oversigt over medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget per 31. december

2016.

Generelt om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde

Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen

og Arbejdstilsynet. Formanden for Erhvervssygdomsudvalget er AES’s direktør. Udvalget har til-

knyttet en række arbejdsmedicinske og andre lægefaglige eksperter.

Erhvervssygdomsudvalget har til opgave løbende at indstille til beskæftigelsesministeren, hvilke

sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen og dermed

kan anerkendes administrativt af AES. Udvalget har også mulighed for at indstille sygdomme til

anerkendelse som erhvervssygdomme, selvom disse ikke er optaget på fortegnelsen over erhvervs-

sygdomme.

AES (og ASK) og Erhvervssygdomsudvalgets arbejde har siden seneste arbejdsskadereform med-

ført, at 17 sygdomme er blevet optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Desuden er betin-

gelserne for at anerkende sygdomme ændret for 38 af de sygdomme, der allerede var optaget på

fortegnelsen. Se nærmere i bilag E, hvor oversigten over alle ændringerne på fortegnelsen fremgår.

AES forelægger konkrete sager for Erhvervssygdomsudvalget, når AES skønner, at der er mulighed

for, at sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade. AES forelægger den konkrete sag

for udvalget, hvis ét af følgende forhold er til stede i sagen:

•

Sagen vurderes ud fra praksis i udvalget i tilsvarende sager at være til anerkendelse.

Sagen vurderes at ligge tæt på anerkendelse i forhold til udvalgets praksis.

Sagen vedrører en sygdom eller en belastning, hvor der ikke tidligere er taget stilling til,

hvorvidt de beskrevne forhold i sagen er tilstrækkelige til at opfylde kravene til anerken-

delse som følge af arbejdets særlige art.

Sagen ligger inden for et fokusområde, som Erhvervssygdomsudvalget har bedt AES

være opmærksom på at få forelagt.

Sammenfatning af Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2016

Erhvervssygdomsudvalget har i 2016 afholdt tre principielle møder. På møderne er der taget beslut-

ninger, der har medført ændringer af erhvervssygdomsfortegnelsen.

De væsentligste principielle drøftelser, som AES og Erhvervssygdomsudvalget har haft i 2016, be-

skrives i redegørelsen under fire temaer:

1. Psykisk sygdom

2. Sygdomme i bevægeapparatet

3. PCB og udvikling af sygdomme

I denne rapport refererer ”erhvervssygdomsfortegnelsen” til ”Erhvervssygdomsfortegnelsen for sygdomme anmeldt

efter 1. januar 2005”. Der eksisterer to sideløbende fortegnelser, en for erhvervssygdomme anmeldt

før

1. januar 2005

og en for sygdomme anmeldt

fra

1. januar 2005.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

4. Andre sygdomme

Der er optaget et nyt punkt på erhvervssygdomsfortegnelsen om depression opstået i nær tidsmæs-

sig sammenhæng med krigsdeltagelse, som har indebåret enten traumatiske begivenheder og/eller

situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Læs mere herom under tema 1 om

psykisk sygdom.

I 2016 er der sket en lempelse af belastningskravet i forhold til udvikling af slidgigt i knæ. Både

fortegnelsen og vejledningen om erhvervssygdomme er blevet opdateret. Læs mere herom under

tema 2 om

sygdomme i bevægeapparatet.

I marts 2016 konkluderede AES og Erhvervssygdomsudvalget, at der ikke er kommet ny viden om

udvikling af sygdomme efter udsættelse for PCB i forhold til drøftelserne i 2013. Praksis fortsætter

derfor uændret. Læs mere i tema 3 om

sygdomme efter udsættelse for PCB.

I december 2016 drøftede Erhvervssygdomsudvalget og AES den nyeste viden om udvikling af

hjertesygdomme efter psykiske belastninger. Læs herom i tema 4 om

andre sygdomme.

Der er i alt afholdt 12 møder om konkrete sager i løbet af 2016. Erhvervssygdomsudvalget har på

disse møder i alt behandlet 241 konkrete sager. Her har 211 af sagerne omhandlet psykiske syg-

domme (stress og depression, sager om psykisk sygdom efter mobning og chikane, udsendte solda-

ters udvikling af psykiske sygdomme (veteransager) og sager om psykisk sygdom efter andre be-

lastninger, typisk vold/trusler). De resterende 30 sager har omhandlet fysiske sygdomme og kræft.

132 sager er blevet indstillet til anerkendelse af udvalget, mens 96 er blevet indstillet til afvisning.

De resterende 13 sager er blevet udsat eller trukket fra behandling på mødet.

Tabel A

: Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til anerkendelse

Antal anerkendte

sager forelagt

2005 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 I alt

Fysiske sygdomme

241

14 794

Brystkræft

1 137

Psykiske sager*

106

84 104

64 805

Stress og depression

Veteransager

Mobning

293

137

205 137 150 149 191 122

132 1935

I alt

*Psykiske sager blev først senere opdelt yderligere på møderne i stress og depression, veteran, mobning. I de senere år

udgør kategorien psykiske sager primært belastningen vold og trusler, mens den også tidligere omfattede fx mobning.

Manuel opgørelse på årsbasis på baggrund af mødernes dagsordner.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel B

: Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til afvisning

Antal afviste sager

forelagt

2005 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 I alt

Fysiske sygdomme

110

12 567

Brystkræft

2 216

Psykiske sager*

39 274

Stress og depression

31 116

Veteransager

Mobning

138

111

163 108

86 114 132

96 1218

I alt

*Psykiske sager blev først senere opdelt yderligere på møderne i stress og depression, veteran, mobning. I de senere år

udgør kategorien psykiske sager primært belastningen vold og trusler, mens den også tidligere omfattede fx mobning.

Drøftelser i 2017

Der er indtil videre planlagt fire principielle møder i Erhvervssygdomsudvalget i 2017. På møderne

forventes det, at følgende emner vil blive drøftet:

•

Årsredegørelse 2016 til beskæftigelsesministeren og Folketinget

Udredningsrapport om årsager til irritativt (toksisk) kontakteksem

Bagageportørers helbredspåvirkninger efter udsættelse for partikelforureningen i Køben-

havns Lufthavn

Forskningsrapport om betydningen af følelsesmæssige krav i arbejdet

Erhvervsmæssige belastninger, der kan medføre udvikling af skuldersygdomme

Udredningsrapport om kræft som følge af udsættelse for styren

Eventuel drøftelse af rapport om brandfolk og udvikling af kræft

Årsredegørelse 2017 til Folketingets Beskæftigelsesudvalg

•

Udvalget følger, men har ikke selv bestilt, forskningsprojektet vedrørende kræft som følge af styren.

Dette forskningsprojekt skulle have været drøftet i 2015, men grundet udskydning af forventet afle-

vering drøftes dette i stedet i udvalget ultimo 2017.

Erhvervssygdomsudvalget udbød i 2015 et udredningsprojekt om irritativt (toksisk) eksem, som

forventes afleveret til Arbejdsmiljøforskningsfonden i 1. halvår af 2017. Det forventes efterfølgende

drøftet i udvalget i løbet af 2017. Sygdommen er allerede optaget på fortegnelsen, men udrednings-

projektet skal bidrage til en mere velfunderet praksis for, hvilken eksponering der skal til, for at

sygdommen kan anerkendes.

Erhvervssygdomsudvalget udbød derudover i 2015 et udredningsprojekt om erhvervsmæssige be-

lastninger, der kan medføre udvikling af skuldersygdomme, som ligeledes forventes drøftet i 2017.

Erhvervssygdomsudvalget udbød i 2016 et udredningsprojekt om, hvilke erhvervsmæssige påvirk-

ninger der kan medføre udvikling af erhvervsbetinget astma, som forventes drøftet i 2018.

Manuel opgørelse på årsbasis på baggrund af mødernes dagsordner.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Ud over ovenstående områder vil udvalget samtidig have fokus på mulighederne for at afdække

medicinsk dokumentation om nye eller tidligere udredte områder, herunder viden og forskning, der

afdækker årsagssammenhænge mellem arbejdsmæssige belastninger og udvikling af sygdomme i

bevægeapparatet, psykiske sygdomme og kræftsygdomme. Erhvervssygdomsudvalget drøfter derfor

løbende på de principielle møder en status for forsknings- og videnssituationen, herunder hvilke

udredningsarbejder, der efter udvalgets opfattelse bør udbydes via Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Erhvervssygdomsudvalget følger eksempelvis et forskningsprojekt om betydningen af følelsesmæs-

sige krav i arbejdet, der forventes drøftet i 2017.

Herudover vil udvalget forventeligt i 2017 drøfte et forskningsprojekt om bagageportørers hel-

bredspåvirkninger efter udsættelse for partikelforurening i Københavns Lufthavn.

Tema 1: Psykisk sygdom

Spørgsmålet om sammenhængen mellem arbejdsmæssige belastninger og udvikling af psykisk syg-

dom er fortsat et meget væsentligt emne for drøftelserne i Erhvervssygdomsudvalget.

Posttraumatisk belastningsreaktion (i det følgende benævnt PTSD) efter traumatiske begivenheder

eller situationer af kortere eller længere varighed, og af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig

natur, er ikke længere den eneste psykiske sygdom, der er optaget på fortegnelsen over erhvervs-

sygdomme. Drøftelserne i 2016 har ført til, at depression efter exceptionelle belastninger under

krigsdeltagelse er blevet optaget på fortegnelsen.

De psykiske sygdomme er dog generelt et område, hvor det er svært at tilvejebringe den nødvendige

medicinske dokumentation for optagelse på fortegnelsen. En del af den eksisterende forskning do-

kumenterer tilstedeværelsen af psykiske sygdomme generelt. Men der foreligger ikke tilstrækkelig

dokumentation, som entydigt belyser de arbejdsmæssige påvirkninger eller belastninger, der fører

til udvikling af psykiske sygdomme. Det er med andre ord ikke muligt at påvise sammenhænge

mellem de arbejdsmæssige påvirkninger eller belastninger og psykiske sygdomme, og optagelse af

flere psykiske sygdomme på fortegnelsen forudsætter, at der tilvejebringes medicinsk dokumenta-

tion for, at sygdommene forårsages af arbejdet.

Mange af sagerne til Erhvervssygdomsudvalget er psykiske sygdomme. I de sager er det en særlig

udfordring for vurderingen af psykiske sygdomme at få de konkrete arbejdsmæssige belastninger

beskrevet og dokumenteret. Det gælder blandt andet ved sager om mobning og chikane, hvor be-

lastningen ofte er den enkeltes oplevelse. Udvalgets konkrete stillingtagen vanskeliggøres ofte i de

enkelte sager om psykiske sygdomme, fordi årsagen til sygdommen sjældent er entydig. Udvalget

skal derfor ved behandlingen af disse sager også tage stilling til betydningen af private psykiske

belastninger eller tidligere psykisk sygdom forud for arbejdsbelastningen. Erhvervssygdomme an-

erkendes kun som arbejdsskader efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget i det omfang, at

sygdommen i udelukkende eller overvejende grad skyldes arbejdets særlige art.

AES og Erhvervssygdomsudvalget følger det psykiske område nøje for at sikre, at udvalgets praksis

svarer til den nyeste viden.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

På baggrund af drøftelserne i maj 2016 er der optaget et punkt på fortegnelsen om depression op-

stået i nær tidsmæssig sammenhæng med krigsdeltagelse, som har indebåret traumatiske begiven-

heder og/eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastro-

feagtig natur.

Depressionen skal være opstået inden for højst tre måneder fra belastningens ophør.

Disse sager kan AES nu behandle og anerkende administrativt. Det betyder, at har man været udsat

for disse belastninger, og har man fået en depression inden for tre måneder, kan sygdommen aner-

kendes, uden at sagen skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Det vil for eksempel være soldater, der er udsendt til krigstjeneste, som administrativt vil kunne få

anerkendt deres sygdom, såfremt kravet til belastningen og dokumentationen er opfyldt. Også andre

fagprofessionelle, der har deltaget i krigstjeneste, vil med det nye punkt på fortegnelsen kunne få

anerkendt depression administrativt.

Sager med depression, hvor der ikke har været tale om krigsdeltagelse med udsættelse for traumati-

ske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller

katastrofeagtig natur, kan ifølge praksis forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til konkret vurde-

ring. Det vil for eksempel være sager om vold og trusler, som vi også i dag ser i udvalgssager. Der

sker således ikke en ændring af praksis for disse sager.

1.1. Optagelse af ny psykisk sygdom på fortegnelsen

1.2. Mere om udredningen og artiklen

Udredningen ”A scientific review addressing delayed-onset posttraumatic stress disorder and post-

traumatic depression” blev drøftet første gang på et principielt møde i august 2013, hvor en del af

udvalget ønskede at afvente en publicering af resultaterne i et videnskabeligt tidsskrift. Denne of-

fentliggørelse af resultaterne udkom i 2016 som artikel i The British Journal of Psychiatry, og ud-

valget drøftede derfor emnet igen på et principielt møde i maj 2016.

Datagrundlaget i artiklen er stort set det samme som i udredningen, men man har inddelt belast-

ningerne i fire grupper: "Technical disasters" (fx skibskatastrofer, flystyrt), ”natural disasters"

(naturkatastrofer, for eksempel oversvømmelser, store skovbrande, orkaner, jordskælv),

terroraktioner og krigsdeltagelse. Af de fire grupper er det krigsdeltagelse, som er knyttet til

arbejdsskadesager. Det kan ikke udelukkes, at de øvrige belastninger kan ske i relation til en

arbejdsbelastning, men der er ikke i udredningen taget højde for belastning som følge af tab af

nærtstående. Det vurderes derfor at kunne være en væsentlig fejlkilde ved de øvrige belastninger,

men ikke ved krigsdeltagelse. Artiklen omfatter ikke – i modsætning til den tidligere udredning –

personer, der har været udsat for vold og alvorlige trusler. Disse sager fylder ofte en del i udvalget

og anerkendes efter udvalgets praksis også ofte, hvis der foreligger dokumentation for

belastningerne. På baggrund af artiklen var der ikke grundlag for også at tilføje depression som

følge af vold og trusler på fortegnelsen.

1.3. Mere om drøftelsen

Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget mente, at betingelserne for at optage depression efter ”krigs-

deltagelse, som har indebåret enten traumatiske begivenheder og/eller situationer af kortere eller

længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur” var opfyldt. Derfor kan de-

pression blive optaget på både gammel og ny fortegnelse efter udsættelse for de nævnte

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

belastninger. Flertallet i Erhvervssygdomsudvalget bestod af LO, FTF, Arbejdstilsynet og Sund-

hedsstyrelsen samt AES.

Et mindretal bestående af Dansk Arbejdsgiverforening og De Offentlige Arbejdsgivere var uenige i

optagelse af depression efter de nævnte belastninger på fortegnelsen, idet disse medlemmer fandt, at

der var utilstrækkelig dokumentation i den fremlagte udredning og efterfølgende artikel til, at det

var muligt at ændre på fortegnelsen.

Et flertal i udvalget var enige om, at praksis for anerkendelse af depression efter andre belastninger,

herunder vold og trusler, ikke ændres. Et mindretal bestående af LO og FTF mente, at der på bag-

grund af materialet var belæg for at udvide fortegnelsen, så belastningerne vold og trusler og udvik-

ling af depression ville være omfattet.

Sundhedsstyrelsen udtrykte bekymring over, at det kun er krigsdeltagelse, der omfattes af fortegnel-

sens tekst i forhold til udvikling af depression.

1.4. Udredningsrapport og artikel

Læs udredningsrapporten ”A scientific review addressing delayed-onset posttraumatic stress disor-

der and posttraumatic depression” her. Rapporten er på engelsk, men har et dansk resumé.

Artiklen ”Risk of depressive disorder following disasters and military deployment: systematic re-

view with meta-analysis”, er offentliggjort i The British Journal of Psychiatry og kan mod betaling

hentes her.

1.5. Drøftelser af konkrete sager

Erhvervssygdomsudvalget drøfter fortsat løbende, hvorvidt en konkret sag om psykisk sygdom som

følge af arbejdsmæssige belastninger kan anerkendes som en arbejdsskade som følge af arbejdets

særlige art. Her har andelen af sager om psykisk sygdom været stigende over tid og udgør nu to

tredjedele af de sager, som Erhvervssygdomsudvalget får forelagt.

Erhvervssygdomsudvalget har i 2016 behandlet sammenlagt 211 sager om psykiske erhvervssyg-

domme. Sagerne kan opdeles i de fire hovedtemaer:

•

Stress og depression

Psykisk sygdom efter mobning og chikane

Psykisk sygdom hos udsendte soldater (veteransager)

Andre psykiske sager, herunder sygdomme som følge af vold og trusler om vold

Opdelingen af sagstyperne følger den måde, hvorpå Erhvervssygdomsudvalget og AES har aftalt at

holde overblik over udviklingen i de forskellige typer psykiske sager. Se mere om de konkrete sager

i bilag A. Af afsnit A.1, A.2 og A.3 fremgår tal vedrørende udviklingen i Erhvervssygdomsudval-

gets behandling af psykiske sager. Tabel C viser anerkendelsesprocenten for forelagte sager på det

psykiske område opgjort per år siden 2011. Man skal være opmærksom på, at udvalget har bedt om,

at der også forelægges visse sager, hvor der er usikkerhed, om de kan anerkendes, hvilket kan på-

virke anerkendelsesprocenten i nedadgående retning.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel C

: Anerkendelsesprocent på forelagte udvalgssager på det psykiske område i perioden

2011-2016

Anerkendelsesprocent

2011 2012 2013 2014 2015 2016 Gns.

Depression efter stresspåvirkninger 46% 42% 57% 40% 27% 21% 39%

Veteransager

- 100% 73% 87% 78% 85%

Mobning og chikane

- 77% 38% 81% 65%

Andre psykiske sager

74% 86% 85% 76% 57% 62% 73%

60% 64% 81% 67% 52% 60% 65%

Gennemsnit (gns.)

Tema 2: Sygdomme i bevægeapparatet

Skader på bevægeapparatet var et særligt fokusområde, da politikerne forhandlede reformen af ar-

bejdsskadesystemet i 2003. De lempeligere krav til optagelse af nye sygdomme på fortegnelsen har

i årene efter reformen medført, at flere nye sygdomme, herunder sygdomme i bevægeapparatet, er

optaget på fortegnelsen. Endvidere har AES og Erhvervssygdomsudvalget lempet betingelserne for

anerkendelse af blandt andet belastningsskader.

I 2016 er der sket en lempelse af belastningskravet i forhold til udvikling af slidgigt i knæ. Der er

generelt et fortsat stort fokus på at klarlægge faktorer i arbejdsmiljøet, der kan føre til skader i be-

vægeapparatet, og i år har det altså medført en ændring af praksis og fortegnelsen.

I forbindelse med reformen fra 2004 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på nedslidnings-

skader inden for rengøringsområdet. Udvalget har ønsket fortsat at følge tallene vedrørende området.

Se nærmere i afsnit C.5.

AES og Erhvervssygdomsudvalget holder løbende øje med ny forskning inden for sygdomme i be-

vægeapparatet.

2.1. Knæsygdomme

På udvalgets principielle møder i december 2015 og marts 2016 blev en ny udredning om sammen-

hængen mellem knæbelastninger og udviklingen af forskellige sygdomme drøftet. De tre knæsyg-

domme, der er undersøgt i udredningen, er:

•

Menisksygdomme

Betændelsestilstand i slimsækken i knæet (bursitis)

Slidgigt i knæ

På baggrund af udredningen besluttede AES og Erhvervssygdomsudvalget i december 2015, at der

ikke skulle foretages ændringer på erhvervssygdomsfortegnelsen for så vidt angår menisksyg-

domme og bursitis. Der er heller ikke sket ændringer af praksis i forhold til forelæggelse for udval-

get. For yderligere oplysninger om udredningens resultater vedrørende menisksygdomme og bursi-

tis henvises der til AES og Erhvervssygdomsudvalgets redegørelse for 2015, tema 3 om sygdomme

i bevægeapparatet.

Manuel opgørelse på årsbasis på baggrund af mødernes dagsordner.

Erhvervssygdomsudvalget har de seneste år bedt om, at der bliver forelagt flere såkaldte psykiske gråzonesager til

vurdering, og derfor er der en lavere anerkendelsesprocent på nogle områder.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

2.2. Ændring af praksis vedrørende slidgigt i knæ

På det principielle møde i Erhvervssygdomsudvalget i marts 2016 fortsatte udvalget sine drøftelser

af udredningens resultater vedrørende slidgigt i knæ.

Slidgigt i knæ efter knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år er allerede optaget på

fortegnelsen over erhvervssygdomme. Udredningen viste, at der fortsat er moderat evidens for en

direkte årsagssammenhæng mellem mange års udsættelse for knæliggende og/eller hugsiddende

arbejde og udvikling af slidgigt i knæ.

I udredningen blev der også fundet moderat evidens for en dosis-respons-sammenhæng mellem

længere tids akkumuleret udsættelse for knæliggende og/eller hugsiddende arbejde og udviklingen

af slidgigt i knæ.

Erhvervssygdomsudvalget besluttede på baggrund af udredningen, at der var grundlag for at ændre

AES’s praksis for, hvor mange år man skal have haft knæliggende og/eller hugsiddende arbejde, før

der er en overrisiko for at udvikle slidgigt i knæ.

2.3. Mere om drøftelserne

10 år med daglig udsættelse hele arbejdsdagen

Et enigt Erhvervssygdomsudvalg besluttede, at der fremover som udgangspunkt skal være udført

knæliggende og/eller hugsiddende arbejde stort set hele arbejdsdagen i en nogenlunde sammenhæn-

gende periode på mindst 10 år, for at slidgigten kan anerkendes som en erhvervssygdom.

Hvis man har haft færre timers knæliggende og/eller hugsiddende arbejde om dagen end hele ar-

bejdsdagen, kræver det en længere belastningsperiode end 10 år. Der kan derfor også være tale om

knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i en periode på 20 år. Der skal i så fald have været tale

om knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mindst halvdelen af arbejdsdagen (3-4 timer). Hvis

der er tale om knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i tre fjerdedele (3/4) af arbejdstiden (5-6

timer dagligt), skal der have været tale om en belastning i mindst 13 år.

40 år, hvis belastningen har været begrænset

Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det vil kræve en nogenlunde sammenhængende

belastningsperiode på mindst 40 år med knæliggende og/eller hugsiddende arbejde, hvis der har

været en begrænset daglig udsættelse for knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år,

svarende til en fjerdedel (1/4) af arbejdstiden (mindst 2 timer dagligt).

Et mindretal bestående af Dansk Arbejdsgiverforening og De Offentlige Arbejdsgivere var uenige i

denne vurdering og mente i stedet, at der skulle have været tale om mere end 2 timers daglig knæ-

liggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år.

Mindre end 2 timer dagligt kan ikke anerkendes

Medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget var enige om, at sager med mindre end 2 timers daglig

udsættelse for knæliggende og/eller hugsiddende arbejde ikke kan anerkendes efter fortegnelsen

over erhvervssygdomme.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Den tidsmæssige sammenhæng

Der skal fortsat være god tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og tidspunktet, hvor syg-

dommen er opstået. Det vil tale imod anerkendelse efter fortegnelsen, hvis symptomerne på slidgigt

i knæene opstår flere år efter, at det knæbelastende arbejde er stoppet.

Hvis der i en periode har været tale om knæliggende og/eller hugsiddende arbejde, som opfylder

kravene til påvirkningen, kan sygdommen som hidtil eventuelt anerkendes, også selvom sympto-

merne opstår i en senere periode med mindre knæbelastende arbejde.

Sager, hvor symptomerne på slidgigt i knæene opstår efter flere år uden knæbelastende arbejde,

men hvor der tidligere har været en påvirkning, der opfylder fortegnelsens krav, vil fremover kunne

forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til konkret vurdering.

Andre knæbelastninger

Udredningen fandt kun begrænset eller utilstrækkelig evidens for en direkte årsagssammenhæng

mellem udsættelse for løft af tunge byrder, trappegang og stigearbejde og udvikling af slidgigt i

knæene.

Erhvervssygdomsudvalget har derfor ikke fundet grundlag for at ændre den hidtidige praksis for

forelæggelse af sager. Hvis kravene på fortegnelsen ikke er opfyldt, kan konkrete sager om slidgigt

i knæ derfor fortsat forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til konkret vurdering. Det kan også

fortsat være sager, hvor man har været udsat for løft af tunge byrder gennem mange år og/eller

mange års udsættelse for trappegang/stigearbejde i kombination med knæliggende/hugsiddende

arbejde.

2.4. Udredningsrapporten

Læs udredningsrapporten her:

http://aes.dk/~/media/ASK/pdf/E-udvalget/Occupational exposure to

knee loading and the risk of osteaarthritis of the knee meniscal knee lesions and prepatellar

bursitis.ashx.

Rapporten er på engelsk, men har et dansk resumé.

2.5. Drøftelser af konkrete sager

Erhvervssygdomsudvalget har i 2016 behandlet sager om sygdomme i bevægeapparatet, se nærmere

i bilag A.

Tema 3: Sygdomme efter udsættelse for PCB

Sammenhængen mellem forskellige kemiske stoffer og udviklingen af sygdom er et tilbageven-

dende emne for Erhvervssygdomsudvalget. I 2013 drøftede AES og Erhvervssygdomsudvalget en

rapport om udsættelse for PCB

og udvikling af sygdomme. Der var også en drøftelse af kommende

monografi 107, som ikke var udkommet endeligt på daværende tidspunkt.

PCB blev frem til midten af 1970’erne anvendt i forskellige byggematerialer, for eksempel i fugemasse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

AES og Erhvervssygdomsudvalget besluttede at drøfte PCB igen, når monografi 107

fra det

internationale kræftagentur IARC udkom. Dette blev foreslået for blandt andet at få belyst de syg-

domme, som er nævnt i sammenfatningen og ikke i udredningsarbejdet. Det drejer sig om non-

Hodgkins lymfom, brystkræft samt tumorer i lunge og mundhule. Monografien fra IARC kom i

2015 og blev drøftet i 2016.

3.1. Den nyeste forskning om PCB

I marts 2016 konkluderede AES og Erhvervssygdomsudvalget, at der ikke var kommet ny viden i

forhold til drøftelserne i 2013.

I forhold til den tidligere vurdering fra IARC har IARC i monografi 107 beskrevet en sandsynlig

sammenhæng, også i humane studier, for modermærkekræft (malignt melanom). De studier, der

ligger til grund for IARC’s aktuelle vurdering, indgik ligeledes i det danske referencedokument fra

2012. Forskerne vurderede dengang, at kravene til medicinsk dokumentation/medicinsk og teknisk

erfaring ikke var opfyldte for modermærkekræft. Forskerne vurderede, at der er begrænset evidens

for en årsagssammenhæng mellem udsættelse for PCB og udvikling af modermærkekræft.

Der er heller ikke ny viden i relation til sygdommene non-Hodgkins lymfom, brystkræft samt tumo-

rer i lunge og mundhule. IARC konkluderer, at der er begrænset evidens for en årsagssammenhæng

for brystkræft, non-Hodgkins lymfom og andre kræftformer, for eksempel lever- og galdevejskræft

og kræft i skjoldbruskkirtlen.

På det principielle møde i 2016 besluttede et flertal i Erhvervssygdomsudvalget, at der ikke var

grundlag for ændringer på fortegnelsen eller i forelæggelsespraksis. En relevant erhvervsmæssig

udsættelse for PCB og udvikling af sygdomme kan fortsat forelægges for udvalget til konkret vur-

dering.

Et mindretal bestående af arbejdstagersiden i udvalget var uenige i vurderingen, for så vidt angår

fortegnelsen. Mindretallet mente, at der er tilstrækkeligt grundlag til, at PCB og udvikling af syg-

domme kan stå på fortegnelsen.

3.2. Baggrund

På det principielle møde i Erhvervssygdomsudvalget i april 2013 drøftede AES og Erhvervssyg-

domsudvalget en dengang ny udredningsrapport om erhvervsmæssig udsættelse for PCB.

Udredningsrapporten viser blandt andet, at udsættelse for høje koncentrationer af stoffet PCB på

arbejdet kan forårsage lever- og galdevejskræft, og at PCB i høje koncentrationer kan forårsage

modermærkekræft og hudsygdommen klorakne. Der er derimod ikke tilstrækkelig dokumentation

for, at PCB kan forårsage fosterskader eller skjoldbruskkirtelkræft efter udsættelse på arbejdet. Det

konkluderede AES i juni 2013 efter at have drøftet udredningen om PCB med Erhvervssyg-

domsudvalget.

Udredningen viser også, at udsættelse for PCB på arbejdet ikke er særligt stor i dag. Der skal derfor

meget til, før sygdomme opstår efter udsættelse for PCB på arbejdet. Den manglende medicinske

dokumentation er også årsagen til, at et flertal i Erhvervssygdomsudvalget indstillede, at visse syg-

domme (fosterskader samt lever- og galdevejskræft) udviklet efter udsættelse for PCB ikke længere

http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol107/mono107.pdf

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

opfylder betingelserne for at stå på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Der var dissens fra ar-

bejdstagersidens repræsentanter i Erhvervssygdomsudvalget. Arbejdstagersiden mente, at der skulle

mere til, før kravene til at stå på fortegnelsen ikke længere var opfyldt. Mindretallet mente med

andre ord, at PCB og udvikling af fosterskader samt lever- og galdevejskræft fortsat skulle blive

stående på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Konkrete tilfælde af sygdommene lever- og galdevejskræft, modermærkekræft og klorakne efter

udsættelse for PCB vil fremover blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget til konkret vurdering

af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.

Læs mere i årsredegørelsen fra 2013 i bilag B, 6 på vores hjemmeside her.

3.3. Drøftelser af konkrete sager

Der er ikke forelagt sager om udsættelse for PCB i 2016.

Tema 4: Andre sygdomme

4.1. Den nyeste viden om hjertesygdomme efter psykiske belastninger

AES og Erhvervssygdomsudvalget drøftede på det principielle møde i december 2016 en svensk

rapport om hjertesygdomme fra 2015.

Rapporten beskriver både hjertesygdomme/-lidelser (iskæmisk hjertelidelse og blodprop i hjertet),

apopleksi (blodprop i hjernen, hjerneblødninger og aneurismeblødninger) og forhøjet blodtryk.

Erhvervssygdomsudvalget og AES blev enige om, at kravene i loven til medicinsk dokumentation

ikke var opfyldt i tilstrækkelig grad til, at hjertesygdomme kan optages på erhvervssygdomsforteg-

nelsen.

Konklusionerne i rapporten medfører en mindre præcisering af den tidligere aftalte forelæggelses-

praksis i sager om hjertekarsygdomme.

Udvalget har tidligere aftalt (januar 2008), at der skal have været en psykisk belastning i lang tid (5-

10 år). Det er fortsat gældende, at der skal have været tale om en længerevarende belastning, men

den nye rapport beskriver ikke, hvor mange år der skal have været tale om. Før var belastnings-

kravet ”betydelige krav på arbejdet i kombination med ringe støtte”. Fremover kan konkrete sager

om udvikling af hjertelidelse (iskæmisk hjertesygdom og blodprop i hjertet) som følge af mange års

udsættelse for betydelige psykiske belastninger (som eksempelvis arbejde med ”lav kontrol”, ”høje

krav kombineret med lav kontrol”, ”høje krav kombineret med lav støtte”) forelægges for Erhvervs-

sygdomsudvalget, såfremt der ikke er andre væsentlige risikofaktorer, der har forårsaget sygdom-

men.

Udvalget vil herefter tage stilling til, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forår-

saget af arbejdets særlige art.

Konkurrerende årsager er for eksempel et større tobaksforbrug, sukkersyge, forudbestående forhøjet

blodtryk eller klar arvelig disposition til iskæmisk hjertesygdom – alle forhold, der hver især dispone-

rer betydeligt for at udvikle hjertesygdom.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Erhvervssygdomsudvalget og AES følger hjertesygdomsområdet løbende og ønskede derfor en

drøftelse af, om rapporten fra 2015 vedrørende hjertesygdomme medførte en ændring af erhvervs-

sygdomsfortegnelsen og/eller forelæggelsespraksis. Se sammendrag af rapporten og hele rapporten

”Arbetsmiljöns betydelse för hjärt-kärlsjukdom”

her.

Erhvervssygdomsudvalget og AES følger

fortsat området nøje.

4.2. Baggrund

4.3. Drøftelser af konkrete sager

Der har kun været forelagt meget få sager om iskæmisk hjertesygdom efter psykiske belastninger for

udvalget siden 2008. Det skyldes blandt andet, at der er i mange af sagerne er konkurrerende forhold

til udvikling af hjertesygdom.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Bilag A: Praksis og behandling af konkrete sager i 2016

Dette bilag indeholder oversigter over sager forelagt for Erhvervssygdomsudvalget om psykisk

sygdom efter vold og trusler om vold, psykisk sygdom efter belastning under udsendelse (veteran-

sager), sygdomme i bevægeapparatet, brystkræft efter natarbejde og hudkræft.

A.1. Psykisk sygdom efter udsættelse for vold og trusler om vold

Erhvervssygdomsudvalget har fortsat fokus på psykiske sygdomme efter udsættelse for vold, trusler

om vold samt udadreagerende adfærd. Der er derfor lavet en særskilt opgørelse over sager af denne

type, som er behandlet i udvalget, jf. tabel 1, 2 og 3.

Udvalget har i en femårig periode fra 2011 til og med 2015 taget stilling til 654 sager af denne type.

68,5 procent af sagerne behandlet i perioden er blevet anerkendt, 26,9 procent er blevet afvist, og

der mangler en afgørelse i 4,5 procent af sagerne, da sagerne stadig er under behandling, se tabel 1.

Tabel 1. Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i

Erhvervssygdomsudvalget fra 1. januar 2011 til 31. december 2016

Kendelse

Ingen

Afvist

Anerkendt

Alle

Slutdiagnose

kendelse

Posttraumatisk belastningsreaktion

Depression

132

236

Uspecificeret belastningsreaktion

271

350

Andre psykiske sygdomme

Alle

176

448

654

Procent

100

26,9

68,5

4,5

Antallet af sager om psykisk sygdom efter vold, trusler om vold samt udadreagerende adfærd, som

forelægges for udvalget, har været stigende de senere år. Som det fremgår af tabel 2, behandlede

udvalget i 2016 118 af denne type sager – det er en stigning fra året før.

Manuelt opgjort tabel.

Ingen kendelse betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring endnu ikke har truffet afgørelse i sagen efter

forelæggelsen. Afgørelsen om anerkendelse eller afvisning tæller derfor ikke med i det samlede antal sager.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2. Anerkendte og afviste sager om psykisk sygdom efter udsættelse for vold og trusler

behandlet i Erhvervssygdomsudvalget (kendelser fordelt på årgang)

Kendelse

Ingen

Afvist

Anerkendt

Alle

kendelse

Årgang

2011

2012

119

2013

106

135

2014

102

2015

118

2016

176

448

654

Alle

Forholdsmæssigt udgør denne gruppe en stor del af de sager om psykisk sygdom, der forelægges

for udvalget. I gennemsnit har 69,7 procent af psykiske sager de seneste fem år omhandlet vold,

trusler om vold og udadreagerende adfærd.

Som det fremgår af tabel 3 nedenfor, er vold, trusler om vold og anden udadreagerende adfærd sær-

ligt forekommende inden for brancherne ”Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring” samt

”Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger”, som til sammen har 468 af de pågældende sager i

perioden. Også inden for branchen ”Undervisning” er der en høj forekomst af disse sager.

De tre brancher er alle kategoriseret af belastninger ved håndtering af borgere med fysiske og psy-

kiske problemer. Størstedelen af sagerne (394 ud af 654 sager) inden for disse brancher anerkendes.

Manuelt opgjort tabel.

Ingen kendelse betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring endnu ikke har truffet afgørelse i sagen efter

forelæggelsen. Afgørelsen om anerkendelse eller afvisning tæller derfor ikke med i det samlede antal sager.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3. Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i

Erhvervssygdomsudvalget fra 1. januar 2011 til 31. december 2016 (fordelt på branchegrup-

per)

Kendelse

Ingen

Afvist

Anerkendt

Alle

Branchegruppe

kendelse

Bygge og anlægsvirksomhed

El, gas, renovation, rensning af jord og

grundvand

Engroshandel og detailhandel - reparation

af motorkøretøjer

Fast ejendom, udlejning og

forretningsservice

Fremstillingsvirksomhed

Kultur, forlystelser og andre

serviceydelser

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri

169

235

Offentlig forvaltning og forsvar,

socialsikring

Overnatningsfaciliteter &

restaurationsvirksomhed

Pengeinstitutter og finansvirksomhed

164

233

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger

Transport og godshåndtering -

information & kommunikation

Undervisning

Uoplyste

176

448

654

Alle

A.2. Depression efter udsættelse for stresspåvirkninger

Tabel 4, 5 og 6 viser en tilsvarende udvikling for sager omhandlende depression, hvor stresspåvirk-

ninger har været påvirkningen på arbejdet. Se udvalgets praksis i den type sager i årsredegørelsen

for 2010 her.

Tabel 4. Anerkendte og afviste psykiske sager omhandlende depression Erhvervssygdomsud-

valget fra 1. januar 2011 til 31. december 2016

Kendelse

Ingen

Afvist

Anerkendt

Alle

Slutdiagnose

kendelse

156

199

367

Depression

Manuelt opgjort tabel.

Ingen kendelse betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring endnu ikke har truffet afgørelse i sagen efter

forelæggelsen. Afgørelsen om anerkendelse eller afvisning tæller derfor ikke med i det samlede antal sager.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5. Anerkendte og afviste psykiske sager omhandlende depression behandlet i Erhvervs-

sygdomsudvalget fra 1. januar 2011 til 31. december 2016 (kendelser fordelt på årgang)

Kendelse

Afvist

Årgang

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Alle

Anerkendt

Ingen

kendelse

Alle

156

199

367

Manuelt opgjort tabel.

Ingen kendelse betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring endnu ikke har truffet afgørelse i sagen efter

forelæggelsen. Afgørelsen om anerkendelse eller afvisning tæller derfor ikke med i det samlede antal sager.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6. Anerkendte og afviste psykiske sager omhandlende depression behandlet i Erhvervs-

sygdomsudvalget fra 1. januar 2011 til 31. december 2016 (fordelt på branchegrupper)

Branchegruppe

Bygge og anlægsvirksomhed

El, gas, renovation, rensning af jord og

grundvand

Engroshandel og detailhandel - reparation

af motorkøretøjer

Fast ejendom, udlejning og

forretningsservice

Fremstillingsvirksomhed

Kultur, forlystelser og andre

serviceydelser

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri

Offentlig forvaltning og forsvar,

socialsikring

Overnatningsfaciliteter &

restaurationsvirksomhed

Pengeinstitutter og finansvirksomhed

Råstofudvikling

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger

Transport og godshåndtering -

information & kommunikation

Undervisning

Alle

Kendelse

Afvist

156

Anerkendt

199

Ingen

kendelse

Alle

108

367

A.3. Psykisk sygdom efter alle belastninger

Tabel 7 viser indstillinger i alle sager om psykiske sygdomme efter behandlingen af sagerne på mø-

derne, opgjort på år for mødet. Ved opgørelsen er der ikke taget højde for, hvorvidt en sag, der er

blevet trukket eller udsat på ét møde, er blevet behandlet på ny i samme eller efterfølgende år. Se

eventuelt også tabel C ovenfor, hvor anerkendelsesprocenten for de enkelte områder inden for de

psykiske sager er vist.

Manuelt opgjort tabel.

Ingen kendelse betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring endnu ikke har truffet afgørelse i sagen efter

forelæggelsen. Afgørelsen om anerkendelse eller afvisning tæller derfor ikke med i det samlede antal sager.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 7. Opgørelse af alle sager om psykisk sygdom forelagt for Erhvervssygdomsudvalget,

indstilling fordelt på årgang fra 2011 til 2016

Indstilling

Årgang

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Alle

Afvist

Antal

270

26,9

19,1

19,2

25,9

41,6

35,1

27,9

Anerkendt

Antal

114

155

601

65,4

71,0

64,4

66,8

48,6

57,6

62,2

Udsat eller truk-

ket på mødet

Antal

7,7

9,9

16,4

7,3

9,7

7,2

9,8

Forelagte sager om

psykisk sygdom i alt

Antal

130

131

177

232

185

111

966

Af tabel 7 fremgår, at 62,2 procent af de sager om psykiske sygdomme, som forelægges for Er-

hvervssygdomsudvalget, anerkendes.

Det skal bemærkes, at tabel 7 viser oversigten over de forelagte sager, hvor de resterende tabeller

viser afgjorte sager, der har været forelagt udvalget. Tabellerne kan derfor ikke direkte sammenlig-

nes, da der kan være sager, der først endeligt afgøres i det efterfølgende kalenderår.

A.4. Psykisk sygdom efter belastning under udsendelse

Per 31. december 2016 var der registreret 360 sager anmeldt før 1. januar 2013, som skulle vurderes

efter den ændrede praksis for anerkendelse af PTSD og særloven om sent diagnosticeret PTSD. Der

var registreret 230 sager anmeldt i 2013, 238 sager anmeldt i 2014, 205 sager anmeldt i 2015 og 153

anmeldt i 2016.

Status for behandlingen af spørgsmålet om anerkendelse i sagerne anmeldt henholdsvis før 2013, i

2013, i 2014, i 2015 og i 2016 fremgår af tabel 8.

Manuel opgørelse på årsbasis på baggrund af mødernes dagsordner.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 8. Status per 31. december 2016 for sager om psykisk sygdom hos veteraner og andre

udsendte statsansatte, anmeldt før 2013, i 2013, i 2014, i 2015 og i 2016, fordelt på år for

anmeldelse

Sager

År for anmeldelse

før 2013

2013

2014

2015

2016

I alt

201

Anerkendt efter

arbejdsskadeloven

- Heraf efter forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget

161

394

Anerkendt efter særloven

Afvist/henlagt

Under behandling

I alt

127

360

230

238

116

205

145

153

315

276

1.033

A.5. Sygdomme i bevægeapparatet

Ved reformen i 2003 blev betingelserne for anerkendelse af sygdomme i bevægeapparatet lempet

for sygdomme anmeldt fra den 1. januar 2005. Dette gjaldt især for sygdomme i hånd, arm og skul-

der. Siden har Erhvervssygdomsudvalget fået udarbejdet flere udredninger om årsagssammenhænge

mellem påvirkninger i arbejdet og udvikling af sygdomme i bevægeapparatet

. Disse udredninger

har ikke betydet, at nye sygdomme er blevet optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, men i be-

grænset omfang, at belastningskravet for allerede optagne sygdomme på fortegnelsen er blevet æn-

dret.

I 2016 besluttede Erhvervssygdomsudvalget og AES at ændre i vejledningens krav til slidgigt i

knæ. Se mere i tema 2 ovenfor.

Tabel 9. Anerkendte og afviste knæsager omhandlende slidgigt fra 1. januar 2007 til og med

31. december 2016 (behandlet administrativt eller i Erhvervssygdomsudvalget)

Anmeldeår

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

I alt

Kendelse

240

Anerkendt

217 186 198 206 193 176

100

1276

Afvist

Henlagt

Under behandling

259 230 242 243 246 204

107

1531

I alt

Se oversigt over alle udredningsarbejder på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside under Forskning og

projekter

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

A.6. Brystkræft

Brystkræft efter natarbejde er ikke optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme og kan derfor

kun anerkendes som arbejdsskade efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget. Tabel 10 viser

antallet af sager om brystkræft efter natarbejde, som er afgjort af AES i perioden fra 2007, hvor de

første drøftelser om anerkendelse af brystkræft efter natarbejde fandt sted, til udgangen af 2016. Der

er siden 2007 anerkendt 144 sager om brystkræft efter natarbejde.

Tabel 10. Anerkendte og afviste brystkræftsager fra 1. januar 2007 til og med 31. december

2016 (behandlet administrativt eller i Erhvervssygdomsudvalget)

Afgørelse

Administrativ Erhvervssygdomsudvalget

I alt

Kendelse

594

295

889

Afvist

144

Anerkendt

594

439

1.033

I alt

Som det fremgår af årsredegørelsen fra 2015, blev praksis skærpet efter udredningen i 2013 og de

efterfølgende drøftelser. Nu stilles der krav om endnu flere års udsættelse for nattevagter, ligesom

der også bliver set på, om der er mere end en nattevagt om ugen.

A.7. Hudkræft

Hudkræft er en af de erhvervssygdomme, hvor Erhvervssygdomsudvalget gerne vil følge udviklin-

gen. Dette hænger sammen med, at man i 2014 præciserede, at forstadier til hudkræft var omfattet

af erhvervssygdomsfortegnelsen.

Tabel 11 nedenfor indeholder en opgørelse af AES’s behandling af sager om hudkræft. Sagerne er

opgjort per anmeldeår.

Som det fremgår af tabellen, har der over årene været en stigning i antallet af anmeldelser af til-

fælde af hudkræft som arbejdsbetingede. Fra 2011 til 2013 er der årligt sket en fordobling af antallet

af anmeldte sager med slutdiagnosen hudkræft. Fra 2013 til 2014 er der sket en tredobling. Da der

måles på sager med slutdiagnosen hudkræft, er alle sager, som er anmeldt i 2016, men som endnu

ikke er færdigbehandlet, ikke med i oversigten. Derfor må det forventes, at antallet for 2016 vil

stige i takt med, at sagerne færdigbehandles og slutdiagnosen hudkræft tilføjes. Derfor viser denne

tabel også et større antal sager om hudkræft i 2015 end den tilsvarende tabel i sidste års redegørelse.

Tabel 11. Antal sager med slutdiagnosen hudkræft opgjort efter anmeldeår

Anmeldeår

2011 2012 2013 2014 2015 2016

Kendelse

Anerkendt

173 166

Afvist

Henlagt

Under behandling

256 249

I alt

228

515

769

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Bilag B: Retspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen

Nedenfor præsenteres udviklingen i doms- og ankestyrelsespraksis på erhvervssygdomsområdet.

Der er i 2016 ikke afsagt væsentlige domme, der har betydning for Erhvervssygdomsudvalgets om-

råde. Der er truffet fire principafgørelser i Ankestyrelsen. Principafgørelserne tiltræder praksis.

Ankestyrelsens principafgørelse 4-16 om lungekræft efter udsættelse for både asbest og tobak

Denne principafgørelse er udarbejdet på baggrund af højesteretsdommen fra december 2015 om

lungekræft. Se nærmere i årsredegørelsen fra 2015.

I dommen fremgik, og det er principafgørelsens budskab: ”Højesteret fastslog, at en anerkendelse af

en erhvervssygdom som arbejdsskade efter § 8, stk. 1, ikke er til hinder for, at der træffes afgørelse i

medfør af § 12, stk. 1, om nedsættelse eller bortfald af ydelser, såfremt den tilskadekomnes situa-

tion helt eller delvis skyldes andre forhold end den erhvervsbetingede sygdom. Højesteret fandt

imidlertid ved en flertalsafgørelse, at formodningsreglen i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2,

måtte føre til, at der i den konkrete sag ikke var grundlag for at nedsætte méngodtgørelsen, fordi det

ikke var overvejende sandsynligt, at tilskadekomnes lungekræft helt eller delvist skyldtes andre

forhold end den erhvervsmæssige udsættelse. Højesteret lagde vægt på, at det ikke konkret kunne

fastslås, hvad der havde været årsagen til udviklingen af lungekræft, men at risikoen for lungekræft

var blevet fordoblet som følge af asbestpåvirkningen uafhængigt af, om tilskadekomne var ryger

eller ikke havde været ryger.”

Ankestyrelsens principafgørelse 5-16 om brystkræft efter natarbejde

Principafgørelsen samler op på gældende praksis for anerkendelse af brystkræft efter natarbejde,

herunder om betingelserne for at kunne konstatere årsagssammenhæng mellem udsættelsen for nat-

arbejdet og brystkræften. I den konkrete sag var latenstiden for lang til, at der var årsagssammen-

hæng mellem udsættelsen for natarbejde, der ophørte i 1999 og den i 2005 konstaterede brystkræft.

Principafgørelsen tiltræder udvalgets praksis på området.

Ankestyrelsens principafgørelse 78-16 om springfinger

AES havde truffet afgørelse om afslag på anerkendelse af springfinger i højre lillefinger som en

erhvervssygdom. Ankestyrelsen var enig og afviste sagen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der er

kvalificeret lægefaglig tvivl om, at springfinger konkret er erhvervsbetinget, og springfinger kan

derfor ikke anerkendes som en erhvervssygdom eller begrunde forelæggelse for Erhvervssyg-

domsudvalget.

Principafgørelsen tiltræder praksis beskrevet i vejledningen om erhvervssygdomme.

Ankestyrelsens principafgørelse 74-16 om blærekræftsag

AES havde truffet afgørelse om et samlet varigt mén på 40 procent med et fratræk på 9/10 på

grund af tobaksrygning. Det varige mén som følge af arbejdsskaden var derfor 5 procent. Anke-

styrelsen var enig og kom frem til samme resultat. Principafgørelsen tiltræder således praksis.

Ankestyrelsen fandt ud fra en konkret bevisvurdering baseret på statistiske risikoanalyser, at

tilskadekomnes helbredsmæssige tilstand med overvejende sandsynlighed også skyldtes andre

forhold end den erhvervsmæssige udsættelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke i forhold

til blærekræft er muligt at fastslå, om denne konkret skyldes udsættelse for dieselos eller ryg-

ning. I forhold til en anerkendt blærekræft som følge af udsættelse for dieselos vil det derfor

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

være afgørende, om en eventuel tobaksrygning udgør en så stor risikofaktor, at der skal foretages

fradrag i ménet. Ankestyrelsen vurderede derfor, at tilskadekomnes tobaksforbrug, ud fra en læ-

gelig vurdering, øgede risikoen for at udvikle blærekræft med cirka 2-3 gange i forhold til en

person, der ikke har røget.

Det bemærkes, at Ankestyrelsen skrev, at der ikke ud fra lægefaglige studier – modsat i sager om

asbestpåvirkninger og rygning i forhold til risikoen for at udvikle lungekræft – er dokumentation

for en synergieffekt mellem udsættelse for dieselos og tobaksrygning i forhold til risikoen for at

udvikle blærekræft. Udsættelse for dieselos har således ikke større negativ effekt, hvis der er tale

om en ryger, end hvis der er tale om en ikkeryger. De to risikofaktorer lægger sig i stedet oven i

hinanden. Det vil sige, at der er tale om additiv virkning af de to risici.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Bilag C: Generel udvikling på arbejdsskadeområdet i tal 2016

Arbejdsskadereformen fra 2003 havde blandt andet som mål at sikre flere anerkendelser af er-

hvervssygdomme. Et væsentligt middel hertil var udarbejdelsen af en ny erhvervssygdomsforteg-

nelse, der skulle gælde for sygdomme anmeldt fra og med 2005.

Den nye fortegnelse, der nu har været i kraft i 12 år, baserer sig på et nyt erhvervssygdomsbegreb,

hvor kravet til den medicinske dokumentation er lempet set i forhold til det tidligere erhvervssyg-

domsbegreb og den tidligere fortegnelse. Flere nye sygdomme er optaget på den nye fortegnelse, og

desuden er kravene til anerkendelse af især sygdomme i hånd, arm, skulder og nakke samt støjbe-

tingede hørenedsættelser reduceret væsentligt i forhold til før 2005.

Alle læger og tandlæger har pligt til at anmelde formodede eller konstaterede sygdomme, som kan

skyldes arbejdet. Der er flere formål med at anmelde alle formodede erhvervssygdomme:

•

den tilskadekomnes ret til erstatning

forebyggelse af nye arbejdsskader

øge kendskabet til, hvilke sygdomme der kan være arbejdsbetingede

Det er ikke et krav for at anmelde, at sygdommen står på fortegnelsen over erhvervssygdomme,

eller at betingelserne for at anerkende den enkelte sygdom er opfyldt. Det er heller ikke et krav, at

sygdommen er varig.

Sygdommen skal anmeldes, uanset om den tilskadekomne har givet samtykke. Tilskadekomne kan

på et hvilket som helst tidspunkt under sagens behandling bede AES om ikke at behandle sagen

videre.

Det er AES, der vurderer, om sygdommen er en arbejdsskade, og om tilskadekomne kan få erstat-

ning.

C.1. Anerkendte sygdomme i perioden 2005 til 2016

Tabel 12 nedenfor viser antallet af anerkendte erhvervssygdomme fordelt på skadeårene 2005 samt

2010-2016.

I årene efter 2005 ses en stigning i antallet af anerkendelser af erhvervssygdomme. I 2012 blev der

anerkendt omkring 1.400 flere erhvervssygdomssager end i 2005. Størstedelen af denne stigning

skyldes en stigning i anmeldelserne af hudsygdomme, hvor anerkendelsesprocenten er fulgt med,

hvilket vil sige, at flere sager om hudsygdom anerkendes.

Efter 2012 er der sket et fald i det samlede antal af anerkendte erhvervssygdomme. Da tabel 12 vi-

ser anerkendte sager fordelt på anmeldeår, kan der dog være sager anmeldt i 2014-2016 og enkelte

før det, som endnu ikke er færdigbehandlet primo 2017.

Der er i tabellen udelukkende medtaget sager anerkendt efter arbejdsskadeloven. Sager anerkendt

efter særloven om erstatning til tidligere soldater og andre udsendte med sent diagnosticeret post-

traumatisk belastningsreaktion (PTSD) indgår ikke.

Se generelt om årsstatikken på hele arbejdsskadeområdet på hjemmesiden her:

http://aes.dk/da/Statistik/Arbejdsskader/Arbejdsskadestatistik.aspx

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 12. Antal anerkendte erhvervssygdomme på en række forskellige årgange, fordelt på

anmeldeår og slutdiagnose

Slutdiagnoser/antal anerkendel- 2005 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

ser efter

anmeldeår

953

959 1.780 1.773 1.734 1.653 1.170 340

Hudsygdomme

Høresygdomme

Vibrationssygdomme

Lunge- og luftvejssygdomme

Kræftsygdomme

Slidgigt i hofte

Rygsygdomme

Skulder-nakkesygdomme

Hånd-underarmssygdomme

Knæsygdomme, herunder slid-

gigt i knæ

Skuldersygdomme

Albuesygdomme

Nervesygdomme

Psykiske sygdomme

Andre sygdomme og uoplyst

I alt

219

2.539

202

223

148

156

144

3.584

354

170

115

278

810

281

127

281

1.103

317

166

247

253

238

146

234

125

4.842

1.100

329

166

245

270

230

145

289

217

5.006

1.092

356

196

191

258

205

145

228

191

4.789

1.117

344

249

140

195

226

102

123

719

325

245

5 .

153

185

921

179

168

4.413 3.186

I tabel 13 præsenteres anerkendelsesprocenterne for erhvervssygdommene opgjort på anmeldeår.

Der er stadig sager fra 2016 og før, der endnu ikke er færdigbehandlet. Sagsbehandlingsmæssigt

tager det ofte længere tid at anerkende en erhvervssygdom, end det tager at afvise en sygdom, for

En anmeldediagnose er en foreløbig diagnose, som anføres på arbejdsskadesagen ved oprettelsen. Det er typisk den

diagnose, som står på anmeldeblanketten. Når sagen er oplyst og klar til afgørelse, anføres der en mere præcis

slutdiagnose. Da de enkelte sager kan ændre diagnose undervejs, er det ikke muligt at sammenligne tabel 12 og tabel

14.

Andre sygdomme omfatter: Hepatitis B, akut leverbetændelse, hepatitis C, mavesår, sår på tolvfingertarmen,

mavekatar, brok, andre tarmsygdomme, andre bughindesygdomme, anden og ikke specificeret skrumpelever, andre

leversygdomme, bugspytkirtelbetændelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

eksempel fordi flere oplysninger skal indhentes. Derfor må det forventes, at anerkendelsesprocenten

vil stige i takt med, at de resterende sager anmeldt i 2016 og tidligere færdigbehandles.

Tabel 13. Anerkendelsesprocenterne for erhvervssygdomme på en række årgange, fordelt på

anmeldeår og slutdiagnose

Slutdiagnoser/anerkendelsesprocent 2005 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

efter anmeldeår

85,1

73,5

71,1

67,3

65,2

62,7 52,8 34,3

Hudsygdomme

Høresygdomme

Vibrationssygdomme

Lunge- og luftvejssygdomme

Kræftsygdomme

Slidgigt i hofte

Rygsygdomme

Skulder-nakkesygdomme

Hånd-underarmssygdomme

Knæsygdomme, herunder slidgigt i

knæ

Skuldersygdomme

Albuesygdomme

Nervesygdomme

Psykiske sygdomme

Andre sygdomme og uoplyst

I alt

22,9

58,6

43,1

61,8

12,4

4,9

6,1

7,2

17,3

8,9

8,7

51,7

57,7

16,3

15,3

4,1

8,6

13,4

13,1

23,2

6,5

6,2

22,3

54,3

55,2

45,7

34,4

16,4

9,2

18,3

6,2

8,9

16,6

19,4

26,4

7,3

6,6

27,9

51,7

48,8

31,6

15,6

11,6

5,6

8,5

15,3

17,6

27,2

9,9

44,9

42,4

51,2

33,9

12,9

7,4

17,2

2,8

6,4

14,1

15,8

23,9

4,9

9,2

23,8

43,3

44,3

52,6

34,1

10,5

3,7

16,8

6,3

12,6

18,2

20,2

2,6

4,6

22,6

43,4

50,7

35,2

6,7

9,3

7,4

2,4

5,7

10,3

16,4

0,9

3,4

17,7

8,9

21,4

44,5

2,4

2,2

1,1

1,5

3,5

7,9

5,5

1,8

8,5

Det fremgår af tabel 13, at anerkendelsesprocenten generelt ligger højt for hudsygdomme. Aner-

kendelsesprocenten er ligeledes høj for lunge- og luftvejssygdomme, hvor den fra 2005 og frem har

ligget på omkring 50 procent. Den store stigning i anerkendelsesprocenten for høresygdomme fra

før til efter reformen skyldes ændringer på fortegnelsen.

En anmeldediagnose er en foreløbig diagnose, som anføres på arbejdsskadesagen ved oprettelsen. Det er typisk den

diagnose, som står på anmeldeblanketten. Når sagen er oplyst og klar til afgørelse, anføres der en mere præcis

slutdiagnose. Da de enkelte sager kan ændre diagnose undervejs, er det ikke muligt at sammenligne tabel 12 og tabel

14.

Andre sygdomme omfatter: Hepatitis B, akut leverbetændelse, hepatitis C, mavesår, sår på tolvfingertarmen,

mavekatar, brok, andre tarmsygdomme, andre bughindesygdomme, anden og ikke specificeret skrumpelever, andre

leversygdomme, bugspytkirtelbetændelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

De laveste anerkendelsesprocenter findes for psykiske sygdomme samt nogle af sygdommene i be-

vægeapparatet, herunder skulder-nakkesygdom, slidgigt i hofte samt hånd-underarmssygdomme,

som dog alle er karakteriseret ved relativt få anmeldelser årligt.

Anerkendelsesprocenten for psykiske sygdomme har i perioden 2005-2013 svinget. Anerkendelses-

procenten for sager anmeldt i 2016 er generelt lav, hvilket hænger sammen med, at ikke alle sager,

der er anmeldt i 2016, er afsluttet endnu.

C.2. Anmeldte sygdomme i perioden 2005 til 2016

Som det fremgår af tabel 14, er antallet af anmeldelser af erhvervssygdomme steget fra 2005 til

2015 med godt 4.000 sager, svarende til en stigning på 24 procent. Der skete en stigning fra 2005 til

2007, og herefter faldt antallet af anmeldelser i en periode indtil 2010, hvor antallet af anmeldelser

var på samme niveau som i 2005. Fra 2011 til 2013 steg antallet af anmeldelser igen. I både 2014

og 2015 blev der anmeldt omkring 21.000 erhvervssygdomssager, hvor der i 2016 blev anmeldt

omkring 19.000. AES har oplevet en faldende tilgang af sager i 2016.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 14. Antal anmeldte erhvervssygdomme fordelt på anmeldeår og anmeldediagnose

Anmeldediagnose/ 2005 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

antal anmeldelser

per år

Hudsygdomme

1.337 2.146 1.907 1.925 2.131 2.646 2.890 2.881 2.972 2.903 2.582

Høresygdomme

1.704 1.679 1.888 1.850 1.813 2.181 2.442 2.672 2.809 2.804 2.591

Vibrationssyg-

177

115

116

139

141

153

139

106

domme

1.533 1.848 1.567 1.456 1.170 1.190 1.057

974

876

920

857

Andre sygdomme

Lunge-luftvejssyg-

445

584

521

543

468

581

592

584

606

553

628

domme

Kræftsygdomme

260

552

754

732

600

609

661

727

746

754

684

Skulder-nakkesyg-

794

824

842

863

622

686

593

648

574

521

465

domme

Skuldersygdomme

1.785 1.991 1.952 1.906 1.803 1.834 2.199 2.227 1.947 2.016 1.856

Albuesygdomme

2.037 1.963 1.893 1.652 1.429 1.449 1.563 1.583 1.484 1.423 1.316

Hånd-underarms-

1.182 1.077 1.056

922

798

811 1.019

970

891

998

982

sygdomme

Rygsygdomme

1.793 1.800 1.806 1.704 1.714 1.593 1.678 1.571 1.431 1.423 1.253

Hoftesygdomme

128

108

104

126

119

122

113

129

Knæsygdomme

458

455

420

455

452

432

498

482

524

515

488

Gigtsygdomme

363

291

240

206

131

Nervesygdomme

485

467

499

476

502

474

410

363

489

435

365

Psykiske syg-

2.534 2.989 3.444 3.522 3.089 3.107 3.496 4.486 5.095 5.323 4.582

domme

I alt

16.937 18.362 19.396 19.050 18.009 16.932 18.248 20.405 21.254 20.953 18.897

Som det ses i tabel 14, er der stor variation i antallet af anmeldelser for de forskellige typer syg-

domme. Antallet af anmeldte hudsygdomme er i perioden mere end fordoblet fra omkring 1.300 til

omkring 2.500 sager. Der er anmeldt næsten 900 flere høresygdomme i 2015 end i 2005, svarende

til en stigning på omkring 47 procent. Anmeldelserne af albuesygdomme og rygsygdomme er der-

imod faldet støt i perioden. Den største stigning set i antallet af anmeldte psykiske sygdomme.

En anmeldediagnose er en foreløbig diagnose, som anføres på arbejdsskadesagen ved oprettelsen. Det er typisk den

diagnose, som står på anmeldeblanketten. Når sagen er oplyst og klar til afgørelse, anføres der en mere præcis

slutdiagnose. Da de enkelte sager kan ændre diagnose undervejs, er det ikke muligt at sammenligne tabel 12 og tabel

14.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Kræftsager er fortsat et fokusområde for Erhvervssygdomsudvalget, da udvalget ønsker at følge

med i, at der foretages det korrekte antal anmeldelser.

Som det fremgår af tabel 14, blev der i 2016 anmeldt 684 sager om kræft til AES. Tabellen viser,

hvordan anmeldelser af kræftsygdomme er steget efter reformen indtil 2008, hvorefter de faldt i

perioden 2008-2010. Fra 2010 ses en støt stigning i antallet af anmeldelser, som dog faldt i 2016 i

forhold til året før.

Stigningen i anmeldte kræftsygdomme kan forklares ved, at AES har taget flere initiativer for at få

anmeldt kræftsygdomme fra lægerne, herunder iværksat en målrettet kampagne rettet mod de læger,

der behandler kræftpatienter.

Tabel 15 og 16 viser udviklingen i antallet af anmeldelser af sager om mesotheliom og næsekræft,

fordelt på, om anmeldelsen er kommet fra henholdsvis Sundhedsstyrelsen eller læger og andre. Op-

gørelsen er foretaget ud fra oprindelig anmelder. Det betyder, at hvis eksempelvis egen læge har

anmeldt sagen til AES, før anmeldelsen modtages fra Sundhedsstyrelsen, vil sagen være registreret

som anmeldt af læger og andre, uanset at Sundhedsstyrelsen også har anmeldt sagen efterfølgende.

Der er en mindre forskydning i antallet af sager om mesotheliom, der er anmeldt til AES, og sager,

der er registreret hos Sundhedsstyrelsen. Forskydningen skyldes forskellige tidspunkter for registre-

ring af sagerne. Over tid er antallet af sager i de to systemer det samme.

Det vurderes, at aftalen med Sundhedsstyrelsen og kampagnen rettet mod lægerne kan forklare stig-

ningen i anmeldelser efter lovændringen i 2007. Antallet af anmeldelser fra læger og andre har væ-

ret faldende fra 2009, men steg dog i 2016 i forhold til året før.

Tabel 15. Tabel over sager om næsekræft og mesotheliom

, fordelt på anmeldeår, anmeldt af

Sundhedsstyrelsen

År

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Næsekræft

Mesotheliom

I alt

122

103

124

107

121

120

138

136

144

C.3. Anmeldelse af særlige kræftsager

I tabel 15, 16, 17 og 18 omfatter ”mesotheliom” både kræft i lungehinden, bughindekræft, kræft i hjertesækken og

mesotheliom med anden lokalisation.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 16. Antal anmeldte sager om næsekræft og mesotheliom, fordelt på anmeldeår, anmeldt

af læger og andre

År

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Næsekræft

Mesotheliom

I alt

126

174

102

170

119

179

130

121

116

Tabel 17 nedenfor opsummerer de to ovenstående tabeller med en samlet oversigt over antallet af

anmeldelser af sager om næsekræft eller mesotheliom. Det fremgår, at antallet af anmeldte sager om

næsekræft eller mesotheliom har været faldende siden 2008, dog med enkelte udsving i perioden.

Med undtagelse af 2008 har antallet af sager om mesotheliom ligget højere end antallet af sager om

næsekræft. I 2016 blev der anmeldt 182 sager om næsekræft eller mesotheliom, hvoraf 99 sager,

svarende til omkring 54 procent, omhandlede mesotheliom.

Tabel 17. Samlet antal anmeldte sager om næsekræft og mesotheliom, fordelt på anmeldeår

År

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

151

127

101

Næsekræft

Mesotheliom

I alt

141

225

141

292

155

282

127

254

127

228

142

237

126

180

130

183

163

182

I tabel 18 er samlet en oversigt over anerkendelser og afvisninger af sager om mesotheliom. Tabel-

len viser, at der blev afvist 28 sager og anerkendt 7 sager i 2016, hvilket svarer til en anerkendelses-

procent på knap 70.

Tabel 18. Antal anerkendte/afviste sager om mesotheliom, fordelt på anmeldeår og afgørelse

År

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Anerkendt

Afvist

Henlagt

Andre

I alt

141

155

127

142

126

130

På samme måde viser tabel 20 anerkendelser og afvisninger af sager om næsekræft. Tabellen viser,

at størstedelen af sager om næsekræft afvises. I 2016 blev fem sager anerkendt og 61 sager afvist,

svarende til en anerkendelsesprocent på knap 6.

Andre sager er en restkategori, der dækker over eventuelle andre afgørelsesformer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 19. Antal anerkendte/afviste sager om næsekræft, fordelt på anmeldeår og afgørelse

År

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Anerkendt

Afvist

Henlagt

Andre

I alt

84 151 127 127 101

C.4. Anmeldelse og anerkendelse af sager om psykisk sygdom

Tabel 20 viser antallet af anmeldte og anerkendte psykiske erhvervssygdomme, der er behandlet

efter arbejdsskadeloven. Det vil sige, at sager om PTSD hos veteraner og andre udsendte statsan-

satte, der har fået deres arbejdsskadesag behandlet efter særloven for veteraner, ikke fremgår af

tabellen.

Tabel 20. Antal anmeldte/anerkendte psykiske erhvervssygdomme efter arbejdsskadeloven

År

2005 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Antal an-

2.534 3.444 3.522 3.089 3.107 3.496 4.486 5.095 5.323 5.397 4.578

meldte

Antal

146

148

196

223

246

212

187

209

228

234

194

anerkendte

Tabel 20 viser stigningen i anmeldelser af psykiske sygdomme, som det også fremgår af tabel 15.

Derudover viser tabellen antallet af anerkendte psykiske sygdomme, hvor et udsnit af disse også

kan findes i tabel 12.

I perioden fra 2005 til 2016 er antallet af anmeldelser steget med næsten 95 procent. Antallet af

anerkendelser er til dels fulgt med, men her er stigningen dog kun på omkring 25 procent. Der er i

perioden blevet anerkendt mellem 146 og 246 sager årligt om psykisk erhvervssygdom. Når der

anerkendes så relativt få sager, hænger det især sammen med, at der ikke er forskning, der viser den

fornødne dokumentation for en sammenhæng mellem bestemte arbejdsmæssige påvirkninger og

udviklingen af psykiske sygdomme.

C.5. Opfølgning på anerkendelsesprocenten i rengøringssager

I forbindelse med reformen fra 2004 nedsatte AES en arbejdsgruppe, der skulle se på nedslidnings-

skader inden for rengøringsområdet. Før rengøringsprojektet blev sat i gang, var anerkendelsespro-

centen i rengøringssager på 1,7.

Projektets resultater blev drøftet på et principielt møde i maj 2008, hvor en række konkrete sager blev

forelagt, enten til orientering eller til drøftelse, og et sammenfattende notat blev godkendt af Er-

hvervssygdomsudvalget. Samlet var anerkendelsesprocenten for de sager, der indgik i indsatsen, om-

kring 7.

AES har siden opgjort anerkendelsesprocenten for sygdomme i bevægeapparatet inden for rengø-

ringsområdet for at sikre opmærksomhed på, om reformens intention om flere anerkendte erhvervs-

sygdomme, også i bevægeapparatet, fortsat opretholdes. Det fremgår af tabel 17 nedenfor.

Se note 21.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tallene dækker over anmeldelser til AES af sygdomme i bevægeapparatet efter rengøringsarbejde

efter 1. januar 2008, hvor der er truffet afgørelse til og med 31. december 2015.

Som det fremgår af tabellen på næste side, så blev der i 2015 anerkendt 33 sager om erhvervssyg-

domme i bevægeapparatet på baggrund af rengøringsarbejde. Størstedelen (over 80 procent) af de

anerkendte sygdomme er knyttet til sygdomme i skulder eller albue. Anerkendelsesprocenten for disse

sygdomme lå i 2015 omkring 13 procent. Set over hele perioden siden 2008 er anerkendelsesprocen-

ten dog højest for albuesygdomme, hvor 18,6 procent er anerkendt. Anerkendelsesprocenten for skul-

dersygdomme er på 12,4 set over hele perioden, hvilket ligger tæt op ad anerkendelsesprocenten

samlet for karpaltunnelsyndrom, kroniske nakke-skulder-smerter, håndsygdomme, skuldersygdomme

samt albuesygdomme. Den samlede anerkendelsesprocent for de fem sygdomme for hele perioden er

på 12,7, hvilket svarer til, at cirka hver ottende sag anerkendes.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 21. Anerkendelser i rengøringssager, både i antal og anerkendelsesprocent, opgjort på

slutdiagnoser for sager anmeldt fra 1. januar 2008 til og med 31. december 2016

Sygdomme

Karpaltun-

nelsyndrom

Skulder- og

nakke

sygdomme

Hånd-

sygdomme

Skulder-

sygdomme

Albue-

sygdomme

I alt

Årstal

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

I alt

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

0,0

5,4

17,9

5,0

25,0

19,4

6,7

23,7

15,1

16,7

0,0

6,7

0,0

15,4

15,0

0,0

7,6

0,0

11,4

11,5

8,7

9,7

18,5

17,6

16,0

2,4

8,5

10,7

15,7

15,6

16,7

13,9

12,5

15,9

13,2

5,4

12,3

26,5

35,0

23,5

19,5

14,3

13,0

14,1

137

18,3

3,2

7,7

14,9

17,4

15,4

15,5

12,7

10,7

14,8

315

12,8

Koden rengøringsarbejde sættes på sagen manuelt. Der kan være sager, som beklageligvis ikke har fået tilføjet koden

manuelt ved sagens afslutning.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 22. Antal afvisninger samt afvisningsprocent i rengøringssager, opgjort på slutdiagnoser

for alle sager anmeldt fra 1. januar 2008 og afgjort til og med 31. december 2016

Sygdomme

Karpaltunnel-

syndrom

Nakkesygdomme

Skulder- og

nakkesygdomme

Myoser

Håndsygdomme

Andre sygdomme i

bevægeapparatet

Skuldersygdomme

Albuesygdomme

I alt

Årstal

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

I alt

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

100,0

94,6

93,0

99,0

75,0

80,6

93,3

76,3

218

84,1

100,0

108

100

83,3

100,0

98,0

100,0

84,6

85,0

100,0

80,9

146

92,4

100,0

166

100

100,0

88,6

97,0

98,0

90,3

81,5

82,4

84,0

88,0

208

88,8

100,0

97,6

91,5

91,0

89,0

84,4

83,3

86,1

87,5

84,1

645

86,8

94,6

87,7

74,0

72,0

76,5

80,5

85,7

87,0

85,8

616

82,1

181

96,8

312

92,3

269

53,0

199

58,0

236

84,6

234

84,5

192

87,3

276

89,3

259

85,1

2158

87,3

Tabel 22 viser antallet af afviste rengøringssager. Til forskel fra tabel 21 er der her også medtaget

sygdommene nakkesygdomme, myoser samt andre sygdomme i bevægeapparatet. Der er ikke aner-

kendt sager med disse sygdomme i perioden 2008 til 2016, hvorfor de kun fremgår af denne tabel, og

de fremgår med en afvisningsprocent på 100.

AES og Erhvervssygdomsudvalget har fokus på belastningerne ved rengøringsarbejde og følger fort-

sat forskningen på området nøje.

Koden rengøringsarbejde sættes på sagen manuelt. Der kan være sager, som beklageligvis ikke har fået tilføjet koden

manuelt ved sagens afslutning.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Bilag D: Oversigt over tabeller i redegørelsen

Tabel A.

Tabel B.

Tabel C.

Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til anerkendelse

Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til afvisning

Anerkendelsesprocent på forelagte udvalgssager på det psykiske område i perioden

2011 – 2016

Tabeller i bilag A

Tabel 1.

Tabel 2.

Tabel 3.

Tabel 4.

Tabel 5.

Tabel 6.

Tabel 7.

Tabel 8.

Tabel 9.

Tabel 10.

Tabel 11.

Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i

Erhvervssygdomsudvalget fra 1. januar 2011 til 31. december 2016

Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i

Erhvervssygdomsudvalget (kendelser fordelt på årgang)

Anerkendte og afviste psykiske sager efter udsættelse for vold og trusler behandlet i

Erhvervssygdomsudvalget fra 1. januar 2011 til 31. december 2016 (fordelt på

branchegrupper)

Anerkendte og afviste psykiske sager omhandlende depression behandlet i

Erhvervssygdomsudvalget fra 1. januar 2011 til 31. december 2016

Anerkendte og afviste psykiske sager omhandlende depression behandlet i Erhvervs-

sygdomsudvalget fra 1. januar 2011 til 31. december 2016

(kendelser fordelt på årgang)

Anerkendte og afviste psykiske sager omhandlende depression behandlet i Erhvervs-

sygdomsudvalget fra 1. januar 2011 til 31. december 2016 (fordelt på branchegrupper)

Opgørelse af alle sager om psykisk sygdom forelagt for Erhvervssygdomsudvalget,

indstilling fordelt på årgang fra 2011 til 2016

Status per 31. december 2016 for sager om psykisk sygdom hos veteraner og andre

udsendte statsansatte anmeldt før 2013, i 2013, i 2014, 2015 og i 2016, fordelt på år

for anmeldelse

Anerkendte og afviste knæsager omhandlende slidgigt fra 1. januar 2007 til og med

31. december 2016 (behandlet administrativt eller i Erhvervssygdomsudvalget)

Anerkendte og afviste brystkræftsager fra 1. januar 2007 til og med 31. december

2016 (behandlet administrativt eller i Erhvervssygdomsudvalget)

Antal sager med slutdiagnosen hudkræft opgjort efter anmeldeår

Tabeller i bilag C

Tabel 12.

Tabel 13.

Tabel 14.

Tabel 15.

Tabel 16.

Tabel 17.

Antal anerkendte erhvervssygdomme på en række forskellige årgange, fordelt på an-

meldeår og slutdiagnose

Anerkendelsesprocenterne for erhvervssygdomme på en række årgange, fordelt på an-

meldeår og slutdiagnose

Antal anmeldte erhvervssygdomme fordelt på anmeldeår og anmeldediagnose

Tabel over sager om næsekræft og mesotheliom, fordelt på anmeldeår, anmeldt af

Sundhedsstyrelsen

Antal anmeldte sager om næsekræft og mesotheliom, fordelt på anmeldeår, anmeldt af

læger og andre

Samlet antal anmeldte sager om næsekræft og mesotheliom, fordelt på anmeldeår

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 18.

Tabel 19.

Tabel 20.

Tabel 21.

Tabel 22.

Antal anerkendte/afviste sager om mesotheliom, fordelt på anmeldeår og afgørelse

Antal anerkendte/afviste sager om næsekræft, fordelt på anmeldeår og afgørelse

Antal anmeldte/anerkendte psykiske erhvervssygdomme efter arbejdsskadeloven

Anerkendelser i rengøringssager, både i antal og procent, opgjort på slutdiagnoser for

sager anmeldt fra 1. januar 2008 til og med 31. december 2016

Antal afvisninger i rengøringssager, opgjort på slutdiagnoser for alle sager anmeldt fra

1. januar 2008 og afgjort til og med 31. december 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Bilag E: Oversigt over ændringer på fortegnelsen siden 2005

Nye sygdomme på fortegnelsen i forhold til før 2005:

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

Posttraumatisk belastningsreaktion (januar 2005)

Slidgigt i knæ (januar 2005)

Biceps-tendinit (januar 2005)

Golfalbue (januar 2005)

Pleurale plaques (lungehindepletter efter asbest) (januar 2005)

Nyrekræft (koksfremstilling) (januar 2005)

Kræft i skjoldbruskkirtlen (efter udsættelse for ioniserende stråling som eksempelvis rønt-

gen og gammastråling) (januar 2005)

Brystkræft (efter udsættelse for ioniserende stråling som eksempelvis røntgen og

gammastråling) (januar 2005)

Knoglekræft (efter udsættelse for radium 226-228) (januar 2005)

Mavekræft (efter udsættelse for uorganiske blyforbindelser) (januar 2005)

Kræft i slimhinder i bihuler og processus mastoideus (efter udsættelse for radium-226) (ja-

nuar 2005)

Kræft i bindevæv (efter udsættelse for dioxin) (januar 2005)

Slidgigt i hofteleddene (september 2006)

Springerknæ (november 2008)

Lungebetændelse efter udsættelse for vanadium (marts 2010)

Lungesygdom af obstruktiv type efter udsættelse for isocyanater (marts 2010)

Depression efter krigsdeltagelse F.2. (maj 2016)

Lempelser af påvirkninger eller nye påvirkninger for "gamle" sygdomme:

Sygdom i hånd og underarm (C.1) (januar 2005)

Karpaltunnelsyndrom (C.2) (januar 2005)

Albuesygdom (C.4) (januar 2005)

Skuldersygdom (C.5) (januar 2005)

Nakke-skuldersmerter (B.2)

•

Der stilles ikke længere krav om arbejdsophør eller skift til andet arbejde (januar

2005).

•

Der stilles ikke længere krav om præcisionsarbejde i fastlåste stillinger (foråret

2007). De hidtidige regler, hvor der blev stillet krav om statisk og monotont præ-

cisionsarbejde i mange år, var især rettet mod syerskerne. Dem er der ikke så

mange af i Danmark mere. Til gengæld ses der stadig flere anmeldelser fra andre

faggrupper med manuelt arbejde, og der er flere typer arbejde, der vil kunne op-

fylde de nye belastningskrav, end før ændringerne.

Høresygdom (A.1) (januar 2005)

Lænderyg (plejearbejde) (B.1) (januar 2005)

Lungekræft efter passiv rygning (januar 2005)

Lungekræft efter udsættelse for partikler af metallisk kobolt med indhold af wolframkarbid

(tungsten) (januar 2005)

Blærekræft som følge af malerarbejde (januar 2005)

10.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

Blærekræft efter udsættelse for arsen (januar 2005)

Blærekræft efter udsættelse for ortho-toluidin (januar 2005)

•

Blærekræft efter udsættelse for 4-Klor-ortho-toluidin stod allerede på fortegnel-

sen. Ændringen medførte, at det nu også var muligt at anerkende blærekræft efter

udsættelse for ortho-toluidin

Blærekræft efter udsættelse for stenkulstjære og stenkulstjærebeg (januar 2005)

Blærekræft efter udsættelse for aluminiumsfremstilling (januar 2005)

Blærekræft efter udsættelse for støvle- og skofremstilling og –-reparation (januar 2005)

Næse- og bihulekræft (kromforbindelser) (januar 2005)

Næsesvælgskræft (efter udsættelse for formaldehyd) (september 2005)

•

Flyttet fra gruppe 2a til gruppe 1

Mavekræft (efter udsættelse for bly) (januar 2005)

Strubekræft (sennepsgas samt fremstilling af isopropylalkohol) (januar 2005)

Mesotheliom (talkum med asbestiforme fibre) (januar 2005)

Bughindekræft (talkum med asbestlignende fibre) (januar 2005)

Hudkræft, koksfremstilling og kulforgasning) (januar 2005)

Leverkræft og galdevejskræft (aflatoxiner) (januar 2005)

Lever (angiosarkom) (vinylklorid) (januar 2005)

Leukæmi (gummiindustri) (januar 2005)

Leukæmi efter støvle- og skofremstilling og -reparation (januar 2005)

KOL: Dampe og gasser er tilføjet punkterne om kronisk bronkitis/KOL (marts 2010)

Skuldersygdomme (maj 2012)

•

Tydeliggørelse af, at impingementsyndrom er omfattet af punktet

•

Tale om gener fra og forandringer i rotator cuff-senerne

•

Kravene til diagnosticering blev skærpet, således at der stilles krav om både øm-

hed/smerter og ét yderligere objektivt fund

Lungekræft efter bitumen ved asfalt-tagarbejde (oktober 2012)

Myeloid leukæmi efter udsættelse for formaldehyd (oktober 2012)

Forsinket PTSD omfattet af F.1 (juli 2013)

KOL – forbehold for rygning er slettet på gammel fortegnelse (august 2013)

Nikkeleksem – nu nok med måneders udsættelse (september 2013)

Kirtelcellekræft (næsekræft) belastningskravene nedsat (december 2013)

Hudkræft – præcision af ordlyden, så forstadier til hudkræft fremgår af fortegnelsens

punkt, samt tilføjelse af beskrivelse af belastningskravet i vejledningen (2014)

Nyrekræft – efter udsættelse for trikloretylen, TRI (2014)

Kræft i urinblæren – efter udsættelse for PERC (2014)

Slidgigt i knæ (marts 2016)

Sproglige præciseringer

Non-Hodgkins lymfom, lungekræft, bindevæv og kræft uden specifikation – efter udsæt-

telse for dioxin (januar 2005)

•

Tidligere stod der i fortegnelsen, at udsættelse for dioxin kunne medføre alle

kræftformer.

Mindre ændringer af ordlyden af fortegnelsens punkt E.3.3. om pleurale plaques (pletter

på lungehinderne forårsaget af udsættelse for asbest) (december 2014)

Alle kræftsygdomme bliver placeret i gruppe K (2005)

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Praksis for behandling af sager om kirtelcellekræft og pladecellekræft blev præciseret i

vejledningen (2014)

Skærpelser

Blærekræft efter frisørarbejde hos mænd (oktober 2012)

•

Ny forskning viste, at det kun er mandlige frisører, der har en forøget risiko for at

udvikle blærekræft på grund af deres arbejde. Tidligere kunne blærekræft efter fri-

sørarbejde hos kvinder også anerkendes.

Fosterskader samt lever- og galdevejskræft udviklet efter udsættelse for PCB opfylder

ikke længere betingelserne for at stå på fortegnelsen. Sygdommene blev derfor taget af

fortegnelsen (april 2013)

Non-Hodgkins lymfom efter udsættelse for PERC tages af fortegnelsen (2014)

Opsamling

Antal ændringer fra 2005 2017 er i alt 62

•

Nye sygdomme: 17

•

Lempelser af påvirkninger eller nye påvirkninger for "gamle" sygdomme: 38

•

Sproglige præciseringer 4

•

Skærpelser: 3

Kilde

Oversigten er udarbejdet på baggrund af en manuel gennemgang af historiske fortegnelser, ny-

heder på hjemmesiden samt tidligere årsredegørelser om udviklingen på erhvervssygdomsområ-

det.

Opgjort 7. marts 2017

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 224: Orientering om årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren

Bilag F: Oversigt over medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget per 31.

december 2016

Erhvervssygdomsudvalgets medlemmer:

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Formand

Direktør Anne Kristine Axelsson

Stedfortrædere

Direktør Jesper Hartvig Pedersen

Kontorchef Karen Ryder

Sundhedsstyrelsen

Medlem

Stedfortrædere

Arbejdstilsynet

Medlem

Stedfortræder

Overlæge Jane Frølund Thomsen

Professor, overlæge ph.d. Johan Hviid Andersen

Overlæge, klinisk lektor, dr. med. Jesper Bælum

Overlæge, dr. med. Palle Ørbæk

Læge Birgit Bülow

Dansk Arbejdsgiverforening

Medlem

Chefkonsulent Lena Søby

Chefkonsulent Povl-Christian Jensen

Stedfortrædere

Chefkonsulent Annette Hoffmann

Chefkonsulent Jakob Ugelvig Christiansen

Chefkonsulent, advokat Elisabeth la Cour

Landsorganisationen i Danmark

Medlem

Souschef, faglig sekretær Peter Poulsen

Socialrådgiver Ida Bang Andersen

Stedfortrædere

Socialrådgiver Lotte Fischer

Socialrådgiver Jane Nielsen

Cand. jur. Dennis Schnell-Lauritzen

Forbundssekretær Bo Yde Sørensen

Advokat Marlene Hother Gjedde

FTF

Medlem

Stedfortrædere

Konsulent Ann-Beth Kirkegaard

Socialrådgiver Anne Marie Ege Bryde

Konsulent Søren H. Madsen

De offentlige arbejdsgivere

Medlem

Chefkonsulent Katrine Nordbo Jakobsen

Stedfortrædere

Konsulent Clemens Ørnstrup Etzerodt

Fuldmægtig Stella Stegger