Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
www.bm.dk
CVR 10172748
Fremsendelse af Danmarks Nationale Reformprogram 2017
1.
maj 2017
Til udvalgets underretning fremsendes Danmarks Nationale Reformprogram 2017,
der er udarbejdet som led i det europæiske semester og Europa 2020-strategien.
Det europæiske semester udgør rammen for de økonomisk-politiske samarbejds-
processer i EU og skal blandt andet ses i sammenhæng med Europa 2020-strategien
(EU’s strategi for vækst og beskæftigelse). I henhold til det europæiske semester
skal medlemslandene hvert år i april aflevere et nationalt reformprogram.
Det Nationale Reformprogram for 2017 redegør for Danmarks opfølgning på EU’s
to landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2016. Anbefalingerne drejer sig
om, at Danmark skal overholde den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og
opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,25 pct. af BNP i retning af den mellem-
fristede budgetmålsætning i 2017, og at Danmark skal øge produktiviteten og inve-
steringerne i den private sektor. Programmet redegør ligeledes for den nationale
udmøntning af EU’s vækststrategi (Europa 2020), og fokuserer på de danske EU-
mål og tiltag, der bidrager til opfyldelsen af fem overordnede mål på EU-niveau for
henholdsvis beskæftigelse, forskning og udvikling, klima og energi, uddannelse
samt social inklusion i 2020. Programmet berører endvidere en række af de emner
og problemstillinger, der er omhandlet i EU-Kommissionens landerapport om
Danmark, som blev offentliggjort i februar 2017.
Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at ”Partnerskab om fremtidens ar-
bejdsmarked” refererer til det netop nedsatte udvalg ”Disruptionrådet – Partnerskab
for Danmarks fremtid”.
Interesseorganisationer og repræsentanter for lokale og regionale myndigheder, der
alle indgår i Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien, er blevet hørt og har haft
mulighed for at afgive bemærkninger til udkastet, som så vidt muligt er indarbej-
det.
Danmarks Nationale Reformprogram blev offentliggjort på Økonomi- og Inden-
rigsministeriets og Finansministeriets hjemmeside den 28. april 2017 og er over-
sendt til EU.
J.nr. 2017 - 937
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen