Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 20
Offentligt
1679471_0001.png
2016
Syg i Systemet 2016
Brugerundersøgelse af Jobcentrenes behandling af
langtidssyge borgere efteråret 2016
Spørgsmålene er blevet til i samarbejde med brugerne.
Både de, som p.t. er i sagsbehandling og de, hvis sager er afsluttede, har haft mulighed for at
svare.
Formålet var at kortlægge, hvordan kronisk syge borgere oplever at være i sagsbehandlings-
systemet i kommunernes Jobcentre og Rehabiliterings teams.
Tusind tak til de 1353 syge borgere der brugte af deres sparsomme energi for at besvare
undersøgelsen.
Denne undersøgelse er IKKE blevet tilrettet.
Analysen af svarene er sket i dyb respekt for svarerne.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0002.png
Indholdsfortegnelse:
Forord
s. 2
Undersøgelsen:
Person spørgsmål
Spørgsmål ang. sagsbehandling
Spørgsmål ang. ’Anden Aktør’
Spørgsmål ang. Sagsforløb, afklaring
og afgørelser.
Spørgsmål ang. journaler
Spørgsmål om nutid, håb og fremtid
Svar kommentarer
Opsummering
Konklusion
Efterskrift
s. 12
s. 20
s. 21
s. 23
s. 24
s. 25
s. 27
s. 3
s. 7
s. 11
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 1
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0003.png
Forord
Hvorfor en brugerbaseret spørgeundersøgelse?
KL (Kommunernes Landsforening) har de sidste to år i træk udfærdiget undersøgelser af ressourceforløbene,
hvor kommunerne har undersøgt sig selv. Undersøgelser som Beskæftigelsesministeren har haft brugt til at
retfærdiggøre sin politik. Disse bygger på et så spinkelt grundlag, at de ville blive fejet til side, hvis det ikke
lige var KL der havde lavet dem.
Men konklusionen er klar – målet er nået, sygedagpengereformen lever op til sit formål –
Besparelserne er større end ventet. At alle indsatserne stort set ingen virkning har, er i den sammenhæng,
ligegyldig. Antallet af Førtidspensionstilkendelser er faldet med 40 %.
Den største ’udfordring’ Jobcentrene oplever, er borgernes manglende ’motivation’.
Beskæftigelsesministeriet har for nyligt gennemført en ’brugerundersøgelse’ som de påstår, bygger på over
2000 respondenter (dem der har svaret), men resultatet holder de tæt til kroppen. Vi har dog fået at vide at
den er blevet ’tilrettet’ og at den viser stor tilfredshed med ressourceforløbene.
Det var vi mange der havde svært ved at genkende.
Derfor fandt vi det bydende nødvendigt at lave vores egen brugerundersøgelse. Den er lavet af syge – og
besvaret af syge. Spørgsmålene er vi kommet frem til i fællesskab rundt om i grupperne på Facebook. Det er
dér vi kan mødes, og det gør vi i stor stil. Der er et utal af lukkede og åbne grupper for syge mennesker i
Danmark, hvoraf ’Syge Siger Stop!’ er en af dem, og de er guld værd. Det er vores mulighed for at få
kontakt med ligestillede, udveksle erfaringer og få den hjælp vi ikke får fra kommunerne.
Og vi har alle slags faggrupper repræsenteret – lige fra tidligere bankdirektører og socialrådgivere til de
nederste, de selvforsørgende, i vort samfund. Nogle af disse personer har ydet uvurderlig assistance i
analyse arbejdet og omsætningen af 1353 personers meget personlige og hudløst ærlige svar, til procenter
og grafik man kan forstå, i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. De ønsker ikke at blive nævnt ved
navn, af frygt for at det kan have indvirkning på deres sag.
Vi håber at denne undersøgelse vil åbne øjne, fjerne nogle politikeres skyklapper, og få det til at gå op for
den brede befolkning, at her er et stort, og meget væsentligt, samfundsproblem.
For sygdom kan ramme ALLE – også dig! Har du en forsikring, skal du ikke føle dig sikker, for kommunen
skal først vurdere din nedsatte arbejdsevne, før du kan gøre dig håb om nogen erstatning, og dét kan godt
tage tid –
meget
lang
tid !
God fornøjelse med læsningen af, hvordan det er at være i systemet.
Nogle af svarene kunne respondenterne uddybe, de er bragt for sig selv i selvstændige dokumenter.
20. oktober 2016
Birgit Holm-Petersen, talskvinde for ’Syge Siger Stop!’
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 2
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0004.png
Undersøgelsen:
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
Person spørgsmål:
1. Hvad er dit køn. *
0%
19%
0%
Kvinde
Mand
Transkønnet
81%
Andet
2. Hvor gammel er du. *
5% 0%
5%
under 20
Mellem 20 og 30
19%
36%
35%
Mellem 30 og 40
Mellem 40 og 50
Mellem 50 og 60
Over 60
3. Hvad er dit postnummer. *
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 3
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0005.png
4. Hvor længe har du været i
systemet.
*
500
400
300
200
100
0
1 år
2 år
3 år
4 år
5 år
7%
33%
23%
9%
11%
10%
7%
Mellem 5 Over 10
og 10 år
år
5. Hvad var din beskæftigelse/indtægt art
før du blev syg.*
5% 2%
6%
6%
6%
33%
Jeg var offentligt ansat
Jeg var privat ansat
Dagpenge
Kontanthjælp
Under uddannelse
(tilføjet)
Jeg var selvstændig
42%
Andet
6. Ønsker du selv at arbejde i et eller
andet omfang, hvis dit helbred og dine
skånehensyn bliver tilgodeset. *
7%
Ja
nej
ved
ikke
79%
14%
Så mange ønskede ikke svare på
dette spørgsmål?
3%
havde svaret
ja,nej eller ved
ikke
havde ikke
ønket at svare
97%
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 4
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0006.png
7. Mener du selv du har været åben og
samarbejdsvillig i forhold til de tiltag
sagsbehandleren har budt dig, indenfor dit
helbreds muligheder for at deltage.*
1%
0%
Ja
nej
ved ikke
Så mange ønskede ikke at svare på
dette spørgsmål?
1%
havde svaret ja,
nej, ved ikke
99%
99%
havde ikke
ønsket at svare
8. Hvad fejler du - Diagnose(r).*
0%
21%
1 eller flere svære
fysiske lidelser inkl.
Kræft
1 eller flere psykiske
lidelser
19%
60%
både fysiske og
psykiske lidelser
9. Hvor gammel var du, da du blev syg ? *
11%
0% 5%
4%
10%
Jeg har været syg fra jeg
blev født
Fra før jeg blev 10 år
Før jeg blev 20 år
25%
19%
Mellem 20 og 30 år
Mellem 30 og 40 år
Mellem 40 og 50 år
Mellem 50 og 60 år
26%
Over 60 år
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 5
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0007.png
10. Er din(e) læge(rs) diagnoser
blevet anerkendt af kommunen
og/eller kommunens
lægekonsulent(er)? *
6%
Ja
Nej
32%
42%
Delvist
29%
Er
afklarede
Er under
afklaring
71%
20%
Diagnosen er blevet
ændret / tilsidesat af
lægekonsulenten
11. Har du brug for hjælpemidler. *
Ja
nej
41%
59%
12. Har du brug for medicin? *
6%
10%
5%
Dagligt
Flere gange om ugen
en gang i mellem
Aldrig
79%
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 6
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0008.png
13. Har du deltaget i forløb bestemt af
kommunen, selvom din læge eller du selv
mente at det ville skade dit helbred. *
Ja
10%
nej
52%
38%
ved
ikke
Spørgsmål ang. Sagsbehandling
14. Hvornår startede din
sagsbehandling. *
160
140
120
100
80
60
40
20
0
15. Hvor mange sagsbehandlere har du haft . *
6%
9%
28%
11%
1
2
3
4
5
6
2%
5%
6%
9%
13%
11%
7
8
9
10 og derover
s. 7
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0009.png
Hvor mange har haft mere end 5 sagsbehandlere ?
38%
under 5
62%
5 eller
mere
16. Er du blevet inddraget i dit sagsforløb,
det vil sige: er de tiltag/behandlinger
sagsbehandleren har sendt dig ud i,
besluttet sammen med dig. *
Ja
27%
nej
Delvist
50%
23%
17. Har du følt dig tvunget til et
forløb/en behandling på grund af
trusler om at du ville miste din
ydelse, hvis du sagde nej. *
Ja
26%
Nej
52%
Det lå i luften
22%
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 8
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0010.png
18. Hvordan er du blevet behandlet i systemet.*
Hvordan er du blevet
behandlet i systemet:
Med respekt?
21%
10%
Hvordan er du blevet
behandlet i systemet:
Med værdighed?
9%
30%
Altid
Nogle
gange
Altid
Nogle
gange
Aldrig
69%
Aldrig
61%
Hvordan er du blevet
behandlet i systemet:
Med tillid?
10%
34%
Hvordan er du blevet
behandlet i systemet:
Med retfærdighed?
7%
36%
Altid
Nogle
gange
Aldrig
Altid
Nogle
gange
57%
56%
Aldrig
Hvordan er du blevet
behandlet i systemet:
Med ligegyldighed?
14%
22%
Altid
Nogle
gange
Aldrig
Hvordan er du blevet
behandlet i systemet:
Med mistro?
12%
33%
Altid
Nogle
gange
Aldrig
64%
55%
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 9
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0011.png
19. Har du fået den information fra
kommunen, du mener du har brug for. *
17%
12%
Ja
nej
ved ikke
71%
20. Har du måttet klage over din sagsbehandler og
/ eller sagsbehandlingen. *
Ja
34%
Nej
66%
20a. Hvis ja, hvor mange gange.
Spørgsmålene 20 a - b er valgfrie
22%
27%
851 besvarelser
1
2
3%
7%
3
4
5
mere
end 5
Hvor mange har klaget mere
end 3 gange?
32%
mindre end 4
4 eller flere
gange
16%
25%
68%
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 10
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0012.png
20 b. Til hvem
1%
3% 4%
4%
804 besvarelser
Jobcenteret
Ankestyrelsen
Borgmesteren
11%
44%
Alle Fire
To af dem
33%
Tre af dem
Ministeren
21. Har du fået besked når/hvis du
fik en anden sagsbehandler. *
37%
Ja
63%
Nej
Spørgsmål ang. ’Anden Aktør’
(private firmaer kommunerne har aftaler med).
22. Har du været hos 'anden aktør' i
dit forløb. *
Ja
43%
57%
Nej
22 a. Hvis ja, hvilke(n) 'Anden Aktør' har du være hos
.
(skriv svaret. Du må godt skrive mere end en) Valgfrit spørgsmål.
600 besvarelser
Se selvstændigt dokument ang. spørgsmål 22a og 22c
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 11
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0013.png
22b. Hvis ja, har 'Anden
Aktør' haft en gavnlig
virkning på dit forløb?
743 besvarelser
22b. Har forløbet ingen
virkning haft?
743 besvarelser
21%
30%
Ja
79%
Nej
70%
Ja
Nej
22b. Er dit helbred blevet
forværret af forløbet hos
anden aktør?
743
22.c. Hvis ja, hvilken 'Anden
Aktør' var den bedste - eller den
værste (skriv svaret)
Se bilagsdokument.
Ja
Nej
20%
80%
22 d.Hvis ja, har du måttet
klage over 'Anden Aktør'
1%
34%
65%
580 besvarelser
Ja
Nej
Andet
Spørgsmål ang. Sagsforløb, afklaring og afgørelser.
23. Har du selv ønsket at komme i det forløb du er i. *
Ja
Nej
Ved ikke
Delvist
Min sag er afsluttet
0
100
200
70
242
256
300
400
500
600
217
568
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 12
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0014.png
23. Har du selv ønsket at komme i det forløb du er i nu.*
20%
22%
Delvist
Ved ikke
6%
Nej
Ja
52%
24. Har du oplevet at din sag blev glemt,
henlagt eller er trukket ud.*
17%
Ja
nej
83%
25. Er du blevet afklaret. *
42%
58%
Ja min helbreds
situation er afklaret
Nej, jeg er fortsat
uafklaret
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 13
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0015.png
26. Hvilken ydelse er du på.*
Integrationsydelse Efterløn ufrivilligt
Løntilskud 0%
0%
0%
Resourceforløbsydelse
eller
jobafklaringsydelse
30%
Kontanthjælp eller
uddannelseshjælp for
folk u. 30 år
29%
Selvforsørgende
4%
Helt uden forsørgelse
8%
på nuværende
tidspunkt
1%
Forsørges af forældre
Forsørges af ægtefælle
0%
0%
Ledighedsydelse
Førtidspension
8%
Fleksjob
10%
Revalidering
1%
Sygedagpenge
8%
SU
1%
27. Hvor mange gange har du været for
et rehabiliterings team . *
0%
3% 1% 1%
16%
42%
0
1
2
3
4
5
37%
mere end 5
27a. Hvordan oplevede du det, at være
for Rehabiliteringsteamet. (Valgfrit)
774 besvarelser
18%
Dårligt
Godt
44%
13%
Hverken eller
Meget dårligt
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
25%
s. 14
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0016.png
Hvor mange % synes at det var dårligt eller
meget dårligt
38%
62%
dårligt eller meget
dårligt
godt eller hverken
eller
Yderligere analyse af svarene under
Spørgsmål 27 ang. Rehabiliteringsteamet.
Hvor mange % synes at det var
hverken eller, dårligt eller meget
dårligt.
13%
hverken
eller,dårligt
eller meget
dårligt
87%
godt
28. Hvilket forløb er du i. *
18%
2%
27%
Ressourceforløb
Jobafklaring
Arbejdsprøvning
Min sag er
færdigbehandlet
27%
10%
16%
Andet
Afventer
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 15
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0017.png
28 a1. (Valgfrit) Ang.
Ressourceforløb
, hvor
mange ressourceforløb har du haft.
Spørgsmålene 28a - 28b er valgfrie
1%
2% 6%
7%
17%
67%
577 besvarelser
har haft 1
har haft 2
har haft 3
har haft 4
har haft 5
Mere end 5
28a2. Hvor lang tid har det længste
ressourceforløb varet
11%
1%
2%2%
497 besvarelser
Det er stadig igang
28%
Under 1 år
1 år
1 - 2 år
2 - 3 år
3 - 4 år
20%
11%
25%
4 - 5 år
28 a3. (Valgfrit) Er du glad for dit
ressourceforløb
10%
36%
604 besvarelser
Ja
Nej
28b1. (Valgfrit) Hvor mange gange
har du været i jobafklaring
945 besvarelser
54%
Hverken ja eller
nej
1 gang
2 gange
17%
36%
10%
3 gange
4 gange
17%
20%
5 gange
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 16
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0018.png
28 b2. (Valgfrit) Blev / bliver der
taget hensyn til dine skånebehov
(svar udfra den seneste afklaring)
1005 besvarelser
39%
35%
Ja
Nej
Delvist
26%
28 b3. (Valgfrit) Føler du, eller følte du, dig
som en del af arbejdspladsen
959 besvarelser
41%
59%
Ja
Nej
28 b4. (Valgfrit) Er der, eller var der, fornuft i det du
bliver/blev sat til.
2% 3%
953 besvarelser
Ja, gode opgaver
Nej, ligegyldige opgaver
Jeg udfører/ udførte
almindeligt arbejde
28%
27%
Andet...
40%
Både og
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 17
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0019.png
29. Har du fået en afgørelse, og hvis ja,
hvilken. *
Nej
Førtidspension
0%
1%
2%
2%
1%
0%
1%
Fleksjob
1%
1%
0%
Jeg er raskmeldt af kommunen
til kontanthjælp
Jeg har selv raskmeldt mig
Revalidering
Selvforsørgelse
Fleksydelse (efterløn)
17%
9%
65%
Efterløn
Dagpenge
Jeg har fået ordinært job
Nej, jeg er uafklaret på
kontanthjælp
Andet
29a. (Valgfrit) Hvis ja til spørgsmål 29,
er du tilfreds med afgørelsen. *
605 besvarelser
19%
41%
Ja
Nej
Delvis
40%
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 18
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0020.png
29b. (Valgfrit) Hvis Nej til spørgsmål
29a, har du klaget over afgørelsen.*
590 besvarelser
41%
59%
Nej
Ja
239 Ja svar, fordelt på klager.
4%
2%
6%
Ja, til Jobcenteret
33%
Ja, til borgmesteren
Ja, til Ankestyrelsen
Ja, jeg har anlagt sag
Ja, til andre instanser
50%
5%
Ja, til to eller flere punkter
29c. (Valgfrit) Hvis du har klaget - fik
294 besvarelser
du medhold?
1%
16%
15%
Ja
Nej
Afventer
68%
Delvist
29d. (Valgfrit) Er afgørelsen blevet
omstødt af Ankenævnet.
274 besvarelser
14%
Ja
Nej
86%
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 19
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0021.png
Spørgsmål ang. journaler
30. Har du bedt om aktindsigt. *
34%
Ja
Nej
66%
31. Har du mødt andres personlige papirer i
dine sagsmappe eller andet . *
20%
Ja
Nej
80%
32. Om din journal.*
32. Er din situation beskrevet korrekt i
din journal
19%
29%
Ja
Nej
Delvist
52%
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 20
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0022.png
32. Er dine forløb blevet omtalt
korrekt i din journal.
22%
Ja
46%
nej
Delvis
32%
32.Har du oplevet at dine egne ord er
blevet vendt mod dig.
20%
Ja
55%
25%
Nej
delvis
Spørgsmål om nutid, håb og fremtid
33. Hvordan har du det nu.*
33. Min helbredstilstand er bedre end da
jeg startede.
7%
2%
Enig
19%
meget enig
hverken eller
uenig
20%
meget uenig
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 21
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0023.png
33. De tiltag jeg har været ude for har
været gode for mig.
9%
2%
Enig
meget enig
25%
hverken eller
uenig
meget uenig
25%
34. (Valgfrit) Er din sag afsluttet - Hvor lang tid tog det
før den blev det.
352
besvarelser
11%
2%
7%
9%
9%
1 år
2 år
3 år
4 år
14%
14%
5 år
5-7 år
7-9 år
10 år
10%
12%
12%
under 1 år
mere end 10 år
35. hvilke håb for fremtiden har du.*
At jeg får førtidspension
2% 1%
4%
5%
At jeg får ro og fred fra
myndighederne
At jeg bliver rask
32%
At jeg bliver tilkendt Fleksjob
At have et job/fleksjob
At få en afklaring
At jeg bliver tilkendt
ressourceforløb
26%
Andet...
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 22
22%
8%
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
Her har du mulighed for at skrive kommentarer eller uddybende
bemærkninger. (valgfrit)
Alle kommentarerne fylder 49 sider. Det er hjerteskærende læsning. Se selvstændigt dokument med dem
alle. Her er bare fem af dem.
-----
Den magtesløshed man oplever når man kommer i kløerne på kommunen, er direkte
sundhedsskadelig. Desuden er det grotesk, at jeg er blevet fastholdt i 5 år, når man indenfor det
første år, havde en lægelig afklaring, men intet foretog sig, for at finde en løsning for mig. Med
det resultat, at jeg er blevet meget mere syg, med flere problematikker end før.
Jeg har en radius på 300 m jeg kan gå fra mit hjem..jeg fik tilkendt fleksjob fordi jeg skulle
arbejde hjemmefra i kommunalt regi men det blev sparet væk så jeg fik miniflex og presset ud i
alt det jeg ikke kan tåle psykisk... Årsagen til jeg kan passe mit nuværende job er at jeg er blevet
single, flyttet og bor 200 m fra mit arbejdssted .. Jeg bange for fremtiden hvis jeg ikke kan holde
til det i længden eller mister det for hvad sker der så når jeg pga angsten ikke kan opfylde
kravene..
At man skal forsvare sig selv hvergang man skal til et møde, føler mig dårlig behandlet, har
arbejdet siden jeg kom ud af skolen, så sker der en ulykke, som man ikke selv er herre over, jeg
skal hvile min krop fordi jeg får så mange smerter, og medicinen trætter jo også, så skal jeg stadig
i jobafklaring , selv om jeg er 60 år�½��
Jeg har altid arbejdet og klaret mig selv økonomisk siden jeg var 12 år, selv betalt for mine egne
ting tøj knallert og kørekort og bil da jeg blev 18, jeg har haft rigtig svært ved at jeg pludselig fra
den ene dag til den anden pludselig ingenting kunne klare, det er meget lidt i min dagligdag jeg
kan. Er først nu ved at indse at det nok aldrig bliver bedre, jeg gør ellers alt for at holde mig ved
lige men får det ene nederlag efter det andet, så mit psykiske svinger rigtig meget også, og det
berør hele min familie og min dagligdag, det gør ondt mere end ord kan berette. Jeg ville sådan
ønske at jeg kunne trylle og ønske mig rask så jeg fortsat kunne tjene mine egne penge, og have
en hverdag at stå op til. Øv hvor jeg hader min situation. Kan ikke bære mit yngste barnebarn
pga. smerter, ja hele min verden er vendt op og ned siden min sygdom brød ud. Jeg ville sådan
ønske jeg snart kan få fred for alt det "man SKAL igennem" først for at få en førtidspension. For
hvis jeg kunne var der ikke noget jeg hellere ville end at have et job. Pu-ha bare det at skrive det
her nu gør at mine tårer triller ned af mine kinder, man bliver konstant mindet om at man
ingenting kan i hverdagen. Det gør ondt. HVIS NOGEN OVERHOVEDET LÆSER HVAD VI SKRIVER
HER I DETTE SPØRGESKEMA, SÅ HÅBER JEG INDERLIGT I TAGER VED LÆRE, OG IKKE KASTER
OS UD I ALT MULIGT. Ved godt at rigtig mange har udnyttet systemet i en del årrækker, men jeg
er IKKE en af dem. SÅ HJÆLP MIG TIL AT FÅ FRED, TAK KÆRLIG HILSEN I……..
Jeg er heldig at have en fantastisk sagsbehandler på jobcentret, den praktik jeg er i er på eget
initiativ, de ønskede at vente til jeg er afklaret. Er blevet fyret men får løn indtil marts, ved ikke
om det har indflydelse. Min sagsbehandler taler om omskoling/opkvalificering mhp et flexjob, men
først når jeg er lægeligt afklaret og i bedring. Hun er bekymret for om jeg pt presser mig selv for
hårdt (er i praktik en time om ugen i mit gamle job). Ville ønske alle fik samme fantastiske
behandling jeg får -det har givet mig håb, ro og overskud til at kæmpe for at blive rask.
Jeg har haft over 30 sagsbehandlere, jeg havde 4 mdrs ressourceforløb og fik efter 15 år på
kontanthjælp et mikroflexjob på 2 timer om ugen da var jeg lige fyldt 60.
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 23
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0025.png
Opsummering
Undersøgelsen afslører her, at det står rigtig grelt til i hele landet.
Person spørgsmål:
Undersøgelsen er repræsentativ for alder og geografisk spredning, der er flest kvinder der medvirker, men
det kan skyldes mange ting.
Langt den overvejende del var i arbejde da deres forløb startede, og de allerfleste vil gerne arbejde.
Hele 79 % tilkendegiver dette.
Borgernes motivation er helt i top med 99 %. Da Jobcentrene mener at borgerne udviser
manglende
motivation, kan dette muligvis skyldes smerter, da 60 % lider af svære fysiske lidelser, her iblandt kræft,
79 % tager medicin dagligt, og 59 % har brug for hjælpemidler.
Uhyggeligt er det, at 26 % har oplevet diagnoserne deres læger/speciallæger har stillet, IKKE bliver
respekteret i sagsbehandlingen, og i rehabiliteringsteams. Det skaber en usikkerhed og et stort psykisk pres.
Over halvdelen, 52 %, har været igennem forløb, selv om de vidste det ville skade deres helbred yderligere.
Det bærer svarene i slutningen af skemaet også præg af.
Spørgsmål ang. sagsbehandling.
Det er selvsagt ikke tillidsskabende i en situation, hvor man i forvejen er svag og udsat.
Undersøgelsen viser at sagsbehandlingen over en bred kam, er forfærdelig.
Den er gruelig gal med efterlevelse af lovens intention, om at hjælpe og støtte syge ’tilbage til fællesskabet’
med en tværfaglig indsats. Med 32 % der har oplevet at have 5 sagsbehandlere eller derover, kan det ikke
undgås at sammenhængen ryger fløjten.
58 % er stadig uden afklaring til trods for at rigtig mange har været i systemet i 7 år.
73 % oplever at de enten slet ikke, eller kun delvist er blevet inddraget i deres sagsforløb. Dette til trods for
at Beskæftigelsesministeren udtrykkeligt har indskærpet, at det ikke må ske.
Sagsbehandlingen sker i en utryg atmosfære, hvor 78 % oplever at blive truet med økonomiske sanktioner,
enten eksplicit eller implicit, hvis de ikke gør, som sagsbehandleren eller systemet ønsker det, og 66 % har
måttet klage over sagsbehandleren/sagsbehandlingen. For 68 % s vedkommende er det sket 4 gange eller
mere.
Alt for mange oplever at blive mødt med mistillid, manglende respekt, uretfærdighed, ligegyldighed og
mistro.
Information, som borgeren har ret til, mangler i høj grad, svarer 71 %.
Undersøgelsen viser også at borgerne flittigt klager til en eller flere instanser. Uden at de føler de bliver
taget alvorligt.
Hvordan man skal kunne få det bedre i et sådant miljø, er lidt af en gåde.
Spørgsmål ang. ’Anden Aktør’, Sagsforløb, afklaring og afgørelser.
Når vi spørger ind til om man har oplevet at ens sag blev glemt, henlagt eller trukket ud, svarer hele 83 %
Ja.
Enten er det smøl, eller tegn på katastrofalt dårlig sagsbehandling.
Vi kan også informere om, at de fleste syge er på kontanthjælp – ca. 1/3, hvilket ikke er tegn på en
midlertidig indplacering, men snarere en ’parkering’, når man ser på, hvor få der har været for et
rehabiliteringsteam.
Til trods for, at Beskæftigelsesministeren har udtalt sig meget rosende om Rehabiliteringsteamene, viser det
sig at tæt på halvdelen, 42 %, aldrig har mødt sådan et, og 65 % endnu ikke har fået en afklaring.
Måske heldigt for dem, for tilsyneladende er det en meget ubehagelig og dårlig oplevelse.
Angående Ressourceforløb, viser vores, modsat beskæftigelsesministeriets, at over halvdelen IKKE er glade
for dem.
De jobafklaringsforløb syge bliver sendt ud i, virker som gamle dages beskæftigelsesindsatser: at grave
huller, hvorefter man dækker dem til igen – rent bortset fra at vi ikke har kræfter til at grave.
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 24
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0026.png
Skånebehovene bliver der set mere eller mindre stort på, er oplevelsen for 65 %.
At hele 27 % bliver sat til at udføre almindeligt arbejde, når de er i jobafklaring, er vist på kanten af loven,
og noget de fleste fagforeninger burde se nærmere på.
Det burde jo også være den koordinerende sagsbehandleres fornemste opgave, at holde øje med, om
borgeren bliver misbrugt til gratis arbejdskraft.
Kommunernes benyttelse af private firmaer, såkaldt ’anden aktør’, er generelt spild af tid og penge. De fleste
tilkendegiver at de intet får ud af det, og 20 % oplever endda at deres helbred bliver forværret. Over
halvdelen har ikke selv ønsket at være i deres igangværende forløb.
Men det værste er alle de, der bare venter, og venter på noget skal ske. 18 % er mange i den
sammenhæng, og læser man kommentarerne er det noget mange nævner.
Spørgsmål ang. journaler
Journalføringen er et ganske særligt område. Journalen er den grundsten hele sagen hviler på.
52 % mener ikke at deres situation er beskrevet korrekt. Forløbene er beskrevet forkert i 32 % tilfælde, og
hele 55 % oplever at deres tillid er blevet misbrugt, og deres ord brugt mod dem selv.
Alarmklokkerne hos enhver offentlig forvaltning burde bimle højlydt ved at se,
at 20 % har mødt andres personlige papirer imellem deres egne.
Spørgsmål om nutid, håb og fremtid
Til sidst i undersøgelsen møder vi igen konsekvenserne af en lovgivning og en sagsbehandling langt under
det den burde være. Hele 72 % mener at deres helbredstilstand er blevet stærkt forværret af turen igennem
systemet, og 64 % at de tiltag de har været ude for, direkte har skadet dem.
At det tager lang tid at komme ud på den anden side kan hele 44 % af de, hvis sager er blevet afsluttet
bevidne. For dem har det taget 5 år eller mere.
Alt i alt giver undersøgelsen et billede af, at de offentlige myndigheder bruger en masse penge og tid på
ingenting. Pengene fosser ud af kommune og statskasser, kun for at male et billede af en masse dovne
mennesker der ikke gider, at lave noget, hvilket undersøgelsen modbeviser.
For vi gider godt – det de fleste ønsker sig og håber på, er et job, eller hvis det ikke kan lade sig gøre, bare
en tålelig tilværelse i ro og fred for myndighederne på førtidspension.
Læser man alle kommentarerne er det der mest gennemgående, at folk skriver om det ubærlige pres de
oplever at være underlagt af kommunen.
Som én skriver i kommentaren:
”Hvorfor kan man ikke bare lade syge arbejde efter helbred og formåen…”
Konklusion
Hvordan er det så at være ’Syg i Systemet’ i 2016?
Det skal retfærdigvis siges, at nogle virkelig har et godt forløb, der lever op til lovens intention om en indsats
der er tilpasset den enkelte.
Der findes gode, dygtige og empatiske sagsbehandlere rundt om i landet, og tusind tak for alle jer.
Men Sygedagpenge-, førtids- og fleksjob reformerne virker ikke for flertallet, set fra borgernes side.
Syg i Systemet 2016 viser at sagsbehandlingen er lemfældig, atmosfæren er præget af mistillid, tvang og
der sker en forværring af folks helbredstilstand. Vi ved, fra de der har oplevet det, at borgere risikerer
forkerte afgørelser, fordi papirer der rettelig tilhører en anden borger, har forvildet sig ind i deres
sagsmapper.
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 25
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
Borgerene bliver ikke hørt, og i værste fald bliver deres ord fordrejet, hvilket ofte sker.
Dét er direkte ulovligt, men der er ingen konsekvenser af dette. Forvaltningsloven indeholder paragraffer der
burde tages i brug, men ingen advokater vil tage sagerne, både fordi systemet passer på sig selv, og fordi
sager der kommer for retten, så godt som altid, bliver afgjort til kommunernes fordel. Dette sker også i
Ankestyrelsen, som er til for kommunernes skyld, og ikke borgernes. Ombudsmanden vil heller ikke tage
sagerne som helhed. Han vil kun forholde sig til enkeltsager. Dette ved vi, da vi har forelagt ham det.
Beskæftigelsesministeren, både den nuværende og den forrige, påstår at ’borgeren bare kan klage’, men det
er lettere sagt end gjort, når man i forvejen er syg og energien er lav. Rigtig mange forsøger alligevel.
Den kronisk syges værste mareridt er, når sagen trækker ud og trækker ud. I forvejen har man jo en
historie – FØR sagsbehandlingen starter. Alene at overbevise lægerne og sundhedssystemet om, at man
fejler noget alvorligt, der ikke kan kureres med et par panodiler, tager tid og kræfter.
Mange er i årevis i systemet. En kort sagsbehandlingstid er 1�½ år, og så er man meget heldig.
Almindeligvis oplever man at det tager mellem 3 og 5 år. Undersøgelsen fortæller at 62 % har haft over 5
sagsbehandlere, og hver gang man sidder overfor et nyt menneske, forventes det at man krænger sin
inderste sjæl ud.
Hele tiden slås man med mistænkeliggørelse, trusler om armod, uværdig behandling og ukyndige
sagsbehandlere og behandlere. Kommunerne bruger i vid udstrækning ’private aktører’ til trods for at
Rigsrevisorerne allerede i en beretning fra august 2013, konstaterede at de er for dyre og for dårlige.
Der findes dygtige og samvittighedsfulde private ’aktører’, men det er som at spille roulette, nogle vinder,
mens andre i værste fald ender med at få deres helbred forværret yderligere.
Der er opstået en horde af snyltere der spinder guld på de tilskud kommunerne giver dem, for at optimere
arbejdsevnen, være mentorer og ’konsulenter’, hvis eneste opgave består i at skrive mere eller mindre
sandfærdige ’rapporter’ til kommunen om den kronisk syge borger. Det ofte i ord og vendinger, som får det
til at gibbe i hårrødderne.
I bedste fald opnår man Fleksjob eller Førtidspension, i værste fald idømmes man ’selvforsørgelse’, hvilket
sker i 5 % af tilfældene.
Som det fremgår af undersøgelsen, bliver rigtig mange syge sat på kontanthjælp af kommunen, for syge til
at arbejde og for raske til de andre tiltag.
Igen kan dette skyldes, at der er for mange fejl i journalerne, og der derfor ikke bliver truffet de korrekte
afgørelser. Visse kommuner har den praksis at, hvis du ikke kan arbejdsprøves – kan du heller ikke afklares,
og derfor flyttes du over på kontanthjælp.
I dag har vi et kontanthjælpsloft, så det betyder at flere vil opleve, at de ikke har råd til medicin og
behandlinger. 225 timers reglen vil medføre at man til sidst står uden forsørgelse i det hele taget, fordi man
jo, i sagens natur, ikke kan arbejde de timer. Hvis job med så få timer da overhovedet var tilgængelige for
mennesker med nedsat arbejdsevne. Man kan dog blive undtaget fra reglen. Før den trådte i kraft, påstod
ministeren, at ingen syge på kontanthjælp ville blive ramt. Virkeligheden er en anden. Således har nogle
kommuner undtaget mere end 80 procent fra reglen, mens andre kun har undtaget 20 procent i flg. TV2.
Det har ellers ikke skortet på advarsler fra rigtig mange forskellige sider.
Som kronisk syg er man helt nede i bunden af behovspyramiden, hvor angsten, fortvivlelsen og kampen for
overlevelse bor. F.eks. skrev fire, som svar på undersøgelsens spørgsmål: Hvilke håb har du til fremtiden?-
Jeg har ikke noget håb. Og en anden: At jeg snart falder død om.
Nogle magter ikke kampen, og melder sig ud af systemet frivilligt. Hvordan de efterfølgende har det, ved
ingen.
Nogle, heldigvis få, dør.
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 26
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0028.png
Efterskrift.
Hvor mange kronisk langtidssyge mennesker er der egentlig i Danmark?
Det er der ingen opgørelser over.
Man kan lede i diverse statistikker og kun blive lidt klogere.
DST (Danmarks Statistik) viser at der, i 2 kvartal af 2016, var 14.057 personer i Ressourceforløb, og 12.661 i
Jobafklaring. Disse to kategorier ved vi udgøres af kronisk syge mennesker.
52.122 modtog direkte Sygedagpenge m.v. men det tal indeholder også de, der er sygemeldte i en kort
periode. Kronisk syge lønmodtagere og selvstændige udgør 24.090 personer i 2015.
Samme sted kan man læse at der i juni 2016 var 175.487 kontanthjælpsmodtagere, af dem var 107.688
aktivitetsparate.
Det er over 61 % af samtlige kontanthjælpsmodtagere
!
Man kan ikke konkludere at dette er antallet af syge der er havnet på kontanthjælp, for man kan ikke søge
længere ned, nogle mener at tallet er højere, men det er umiddelbart det man kan finde i DST.
Ordet ’Aktivitetsparat’ er et af de Orwellske
1
mørkelygte ord, som politikerne har opfundet. Det betyder
selvfølgelig det modsatte af, hvad man ellers med sin sunde sans ville udlede af ordet.
På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside oplyses om ordet:
”Hvis du har sammensatte og komplekse problemer, vil din kommune vurdere, at du er aktivitetsparat”. Det
vil sige at du faktisk ikke er i stand til nogen som helst form for aktivitet, at du er for syg til almindeligt
arbejde.
Tallet for aktivitetsparate indeholder dog også dem der er på barsel, hvilket måske siger mere om det
offentlige samfunds forhold til børnefødsler end noget andet.
Lægger man tallene sammen får man en fornemmelse af, hvor stort omfanget er
Selv hvis man korrigerer for de der er korttids syge er tallet monstrøst
Så mange syge er i sagsbehandling i kommunerne.
Folk i Fleksjob, Skånejob, på Førtidspension og i Revalidering er også personer der har været igennem
sagsbehandlingen i kommunernes jobcentre, men de er ikke talt med her. De har været med til at svare på
spørgsmålene, da de jo har et indgående kendskab til systemet.
136.371 personer !!!!!
Reform eller spareøvelse ?
Før sygedagpengereformen (opfundet af Socialdemokraternes nuværende leder Mette Frederiksen, og
støttet af et bredt flertal i folketinget d 30. juni 2012 bestående af: Socialdemokraterne, Socialistisk
Folkeparti og Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) var det nemmere at
opnå Førtidspension. Den var opdelt i grader, alt efter hvor meget erhvervsevnen var nedsat. Der var 4
kategorier:
Almindelig førtidspension
Forhøjet almindelig førtidspension
Mellemste førtidspension
Højeste førtidspension
Argumentationen overfor befolkningen for at indføre nye regler var igen præget af Orwellske ordvalg – Man
brugte betegnelsen:
”En del af fællesskabet – Reform af Førtidspension og Fleksjob. ”
Men, men, men – hele herligheden handlede slet ikke om det nære, at være en del af (arbejds-) fælles-
”Newspeak” var det sprog, som et totalitært parti benyttede til at sløve modstandsevnen og den selvstændige
tænkning i den engelske befolkning i en dystopisk fremtid i George Orwells roman 1984.
1
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 27
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Henvendelse af 20/10-16 fra Birgit Holm-Petersen om resultat af brugerundersøgelsen 'Syg i Systemet 2016'
1679471_0029.png
skabet, omsorg for de svage og empati. ”Regeringens udspil til en reform af førtidspension og fleksjob
skønnes at medføre en offentlig budgetforbedring på ca. 1,9 milliarder kroner i 2020 og knap 3,5 milliarder
kroner på lang sigt.” Står der at læse i pjecen ”En del af fællesskabet - Reform af førtidspension og fleksjob”
Februar 2012.
To af de betydeligste ændringer, var kriterierne for modtagelse af sygedagpenge.
Borgerens situation skal revurderes indenfor 22 uger
= MINDRE END ET HALVT ÅR! Mange lidelser
kan ikke udredes på så kort tid. Mange speciallæger har et års ventetid, og selv om sygedagpengeperioden
kan forlænges op til 69 uger, er der problemer, f.eks. hvis man er blevet fejlopereret, og det skal laves om.
Unge mennesker kan ikke længere tildeles førtidspension
– uanset hvor syge, eller handicappede de
er. De skal sendes i ressourceforløb, hvor deres evner til at arbejde skal optimeres.
Det der oprindeligt var et
tilbud
til personer over 40 år, om at de kunne tilbydes et ressourceforløb, blev
meget hurtigt til et krav, før man overhovedet kunne gøre sig håb om at modtage førtidspension.
Der har været en del debat partierne imellem indenfor det sidste år, om hvorvidt reformen skal reformeres.
De er ved at indse lovgivningen indebær, at rigtig mange får problemer, da kommunerne i vid udstrækning
har brugt den til besparelser. Især Ressourceforløbene har været under skarp kritik. De kan vare i årevis, og
borgerens liv bliver sat i stå.
Vi ser også Jobpraktik forløb helt ned til 15 min. om ugen, med en seng til rådighed, som, i alle fornuftige
menneskers optik, er fuldstændig surrealistisk. Så meget mangel på arbejdskraft er der vel ikke i Danmark,
at det er nødvendigt at vride den sidste rest arbejdsevne ud af syge mennesker.
Hver eneste ’indsats’ koster spidsen af en jetjager.
Venstre, som p.t. sidder på magten, og de andre forligspartier er dog overbeviste om at reformen er god. De
mener at borgerne bliver raske, bare de kommer i arbejde. Socialdemokratiets leder er stolt af sit arbejde og
Cecilie Trampedach udtaler på hendes vegne at:
”Med aftalen er alle sygemeldte sikret økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet. Vi får lukket det hul,
der gør, at nogle sygemeldte ender med at stå helt uden indkomst. Nogle mennesker vil inden for et år
samlet set modtage mindre ydelse fra staten, og det kan have konsekvenser for den enkeltes økonomi. Men
til gengæld er de sikret forsørgelse til den dag, de er raske. Og det betyder også, at der er luft til at
investere i en styrket indsats til netop disse mennesker. ”
Problemet er at politikerne tilsyneladende tager skyklapper på. Kronisk syge mennesker bliver IKKE raske,
selvom det er deres højeste ønske, deres lidelse er stationær, varig og uden helbredelsesmuligheder, og
Sygedagpengereformen har netop IKKE sikret kronisk syge en økonomisk sikkerhed. Tvært imod er flere
blevet skubbet ud over kanten, hvilket vores spørgeundersøgelse ’Syg i Systemet 2016’ også viser med
hjerteskærende klarhed.
Vi i facebook-grupperne har igen og igen sendt breve, med hundredvis af underskrifter, til politikerne med
appeller om at ændre lovgivningen og systemet – uden resultat. Beskæftigelsesministeren har været i
utallige samråd, omhandlende det samme – uden resultat. Kun lappeløsninger og en halvhjertet
indskærpelse til kommunerne er det blevet til.
” En fejl bliver ikke sand af at blive gentaget, og sandheden bliver heller ikke en fejl, fordi ingen ser den.
Sandheden består, selvom den ikke støttes offentligt”
Mahatma Gandhi
Spørgsmål efterfulgt af * skulle besvares
s. 28