BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 198
Offentligt

NOTAT

April 2017

Analysenotat om virksomhedspraktik

J.nr.

Arbejdsmarkedspolitik

Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indledning

Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats (LAB), som er aftalt mellem regeringen og KL i ØA17.

I notatet, som er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

(STAR), gennemgås de vigtigste regler om virksomhedspraktik fra LAB og fra

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB). Der er særligt fokus på

regler, som varierer på tværs af eller indenfor målgrupper og en kort opsummering

af kommunale erfaringer hermed. Notatet bygger bl.a. på foranalysen af forenkling

af LAB, som er udført af Deloitte i 2016.

Notatet ser ikke på nytteindsats, der er en særlig form for virksomhedspraktik, hvor

formålet kun er, at den ledige arbejder for sin ydelse.

Opsummering:

Analysen viser, at:



Formålet med virksomhedspraktik er at afdække eller optræne kompetencer

eller afklare beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Der er ikke nærmere krav til

indholdet af praktikken, heller ikke krav om at det skal tænkes ind, om praktik-

ken kan kombineres med ordinære løntimer eller efterfølgende ansættelse, hvis

muligt.



Der gælder mange forskellige varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik,

som strækker sig fra 4 til 26 uger med eller uden mulighed for forlængelse



Rimelighedskravet (forholdstalskravet) medvirker til, at deltagerne får bedst

muligt udbytte af opholdet, og er et værn mod fortrængning.



Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte i forhold til rimelighedskravet

medregnes ikke personer, der er ansat med offentligt tilskud eller for en tidsbe-

grænset periode eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave. Dette kan væ-

re svært at opgøre for virksomhederne og gøre det samtidig sværere at digitali-

sere opgørelsen.



En medarbejderrepræsentant skal skriftligt tilkendegive, hvorvidt rimeligheds-

og merbeskæftigelseskravet er overholdt for almindelig virksomhedspraktik.

For nytteindsats skal det være tillidsrepræsentanten, der underskriver.



Der er alene for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som har ret

til selvfunden virksomhedspraktik. Dermed varierer reglerne på tværs mål-

grupper.



Det er ikke muligt at få virksomhedspraktik på den virksomhed, hvor man se-

nest har været ansat, bortset fra for sygedagpengemodtagere. Reglen om sene-

ste ansættelsessted hindrer ikke, at praktik og ordinære løntimer kan kombine-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

res på den virksomhed, hvor personen samtidig er ansat. Der skal i så fald være

tale om forskellige arbejdsfunktioner. Dette har hidtidigt ikke været en del af

praksis i de fleste kommuner.

Der findes en samlet oversigt over reglerne i

bilag 1.

Boks 1: Evidens for effekt af virksomhedsrettede indsatser

Virksomhedsrettede indsatser dækker over en række af tilbud, der har som fællesnævner, at de foregår

på ordinære arbejdspladser.

For

jobparate

ledige er der evidens for positive effekter af virksomhedsrettede indsatser

i den private

sektor

(Rosholm & Svarer, 2011). Da virksomhedsrettede tilbud typisk er forbundet med fastholdelses-

effekter, har timingen og længden af tilbuddene væsentlig betydning. For jobparate bør det således

undgås at give virksomhedsrettede tilbud meget tidligt i ledighedsforløbet, hvor afgangsraten generelt er

høj, da det ellers kan føre til unødig fastholdelse af de ledige.

En virksomhedsrettet indsats, ofte i kombination med andre tilbud, har som det eneste redskab i be-

skæftigelsessystemet vist sig i gennemsnit at have positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskelli-

ge grupper af

borgere i udkanten af arbejdsmarkedet og sygemeldte

(CKll, 2015).

For

udsatte ledige

er der

evidens

for, at virksomhedsrettede indsatser under ét har positive effekter

(SFI, 2012).

Gældende regler

Virksomhedspraktik består af et praktikophold på en private eller offentlige virk-

somheder, hvor borgeren ikke er ansat og derfor ikke modtager løn. For sygedag-

pengemodtagere, der er i et ansættelsesforhold, gives virksomhedspraktik dog som

udgangspunkt på den virksomhed, hvor borgeren er ansat.

Langt de fleste målgrupper modtager deres hidtidige ydelse under virksomheds-

praktik (fx kontanthjælp eller dagpenge).

I det følgende gennemgås reglerne om virksomhedspraktik for så vidt angår formå-

let, varigheden, rimelighedskrav, opgørelsen af ordinært ansatte, skriftlige tilken-

degivelser fra medarbejderrepræsentanter, selvfunden praktik, og reglen om forbud

mod praktik på det seneste ansættelsessted.

Formålet med virksomhedspraktik (LAB § 42)

Virksomhedspraktik gives til personer, som enten har behov for afklaring af be-

skæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale

kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvil-

kår eller med løntilskud.

Det skal bemærkes, at der særskilt for

offentligt løntilskud

er fundet negative effekter for jobpara-

te ledige. I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev den maksimale varighed af offentligt løntil-

skud dog reduceret. Det kan potentielt reducere fastholdelseseffekten og dermed muligvis øge

nettoeffekten fremadrettet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Praktikken gives for de fleste målgrupper med henblik på at afdække eller optræne

personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigel-

sesmål. For uddannelseshjælpsmodtagere er formålet, at personen skal bringes

tættere på at kunne starte uddannelse på ordinære vilkår. For sygedagpengemodta-

gere i et ansættelsesforhold gives virksomhedspraktik som led i at fastholde med-

arbejdere.

Under virksomhedspraktik kan der udføres arbejde, som også udføres af ordinært

ansatte. Det fremgår dog ikke direkte af reglerne, hvorvidt det er et krav, at der skal

udføres egentlige arbejdsopgaver.

Et praktikforløb kan resultere i, at personen fortsætter i et løntilskudsjob eller i

ordinær ansættelse, men der er ikke krav om, at praktikken skal indrettes, så den

særligt tager sigte på dette. For sygedagpengemodtagere i ansættelsesforhold kan

virksomhedspraktikken etableres forud for en gradvis tilbagevenden i arbejde.

Varighedsbegrænsningerne (LAB § 44, § 75 b, stk. 2, og § 75 c, stk. 1, 2. pkt.)

Der findes forskellige varighedsbegrænsninger for de enkelte målgrupper og desu-

den findes der

undergrupper

for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmod-

tagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere:



For dagpengemodtagere findes en undergruppe af dimittender med mindst en

kort videregående uddannelse, som ikke har været i efterfølgende beskæftigel-

se. For disse er varighedsgrænsen 8 uger.

For jobparate og uddannelsesparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmod-

tagere findes der undergrupper i form af personer, der ikke har erhvervserfa-

ring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæfti-

gelse med løntilskud. For disse er varighedsgrænsen 13 uger med mulighed for

yderligere forlængelse efter en konkret vurdering.

Varighedsbegrænsningen for især jobparate målgrupper skal ses i sammenhæng

med virksomhedspraktikkens formål for disse grupper og det særlige hensyn til, at

der ikke sker fortrængning eller konkurrenceforvridning. Det skal også ses i lyset

af EU's regler om statsstøtte. Længerevarende praktikforløb for jobparate målgrup-

per kan i højere grad være i strid med disse hensyn.

Nedenfor ses en oversigt over varighedsgrænserne for de forskellige målgrupper,

der kan få virksomhedspraktik.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1. De gældende varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik

Målgrupper/undermålgrupper

Maksimale varighed



Dagpengemodtagere

En delmængde af jobparate kontanthjælpsmodtagere

En delmængde af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Dagpengemodtagere på dimittendvilkår, der mindst har gennemført en

kort videregående uddannelse og ikke har haft ordinær beskæftigelse ef-

ter uddannelsen.

8 uger

4 uger



Jobparate kontanthjælpsmodtagere som ikke har erhvervserfaring, har

langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse

med løntilskud

13 uger, dog med

mulighed for forlæn-

gelse op til 26 uger, og

herefter mulighed for

yderligere forlængel-

se, hvis der er særlige

behov herfor.



Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke har er-

hvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at

opnå beskæftigelse med løntilskud



Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

Forrevalidender

Sygedagpengemodtagere

Førtidspensionister

Fleksjobvisiterede

Personer i ressourceforløb

Personer i jobafklaringsforløb

Unge mellem 15 og 18 år uden ydelse, der har behov for en uddannel-

ses- og beskæftigelsesrettet indsats

26 uger, dog med

mulighed for yderlige-

re forlængelse.

Uden krav om maksi-

mal varighed.



Særligt udsatte unge under 18 år uden ydelse, der har behov for en

uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats

Revalidender, bortset fra forrevalidender

Rimelighedskravet (LAB § 48 og BAB § 65)

Rimelighedskravet skal bidrage til, at der ikke opstår fortrængning, og at den ledige

primært arbejder sammen med ordinært ansatte. Den nuværende evidens på områ-

det peger på, at de mest virkningsfulde forløb for at få personer tættere på arbejds-

markedet i job er på almindelige arbejdspladser, hvor der er kontakt til kollegaer

mv.

Rimelighedskravet vurderes ud fra antallet af ordinært ansatte, hvor der gælder

følgende regler:



I virksomheder med 0 til 50 ansatte må der være 1 person i praktik eller i løntil-

skud for hver 5 ordinært ansatte.



I virksomheder med over 50 ansatte må der derudover være 1 person for hver

10 ordinært ansatte.

Det har ingen betydning for opgørelsen, hvor få eller mange timer om ugen den

ledige er i tilbuddet, jf. nedenfor.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Når forholdstalskravet vurderes afgrænses virksomheden som en arbejdsplads med

selvstændigt p-nr., men arbejdsgiveren og de ansatte har mulighed for at aftale en

anden afgrænsning.

Opgørelsen af rimelighedskravet sker på baggrund af gennemsnittet af antallet af

ordinært ansatte i de senest 3 måneder før etableringen (4 måneder for sæsonarbej-

de). I praksis sker dette ved, at virksomhederne selv indberetter antallet af ordinært

ansatte de seneste 3 måneder.

Rimelighedskravet gælder ikke for sygedagpengemodtagere, der skal i virksom-

hedspraktik i den virksomhed, hvor de er ansat.

Opgørelse af antallet af ordinært ansatte ved rimelighedskravet og skriftlig tilken-

degivelse ved etablering af praktik (BAB §§72 og 73)

Når antallet af ordinært ansatte skal gøres op, medregnes alle beskæftigede uanset

arbejdstidens længde. Der medregnes dog

ikke:



personer, som er ansat med offentligt tilskud (fx løntilskud, fleksjob, voksenlær-

linge, seniorjob), eller



personer, som er ansat efter en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt

tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave.

For at sikre en hensigtsmæssig brug af virksomhedspraktik, skal der foreligge

skriftlige tilkendegivelser fra både arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant

af, hvorvidt reglerne er opfyldt. Medarbejderrepræsentanten skal være fra det p-

nummer, hvor praktikken skal etableres. Der skal foreligge skriftlige tilkendegivel-

ser om:



hvorvidt der er enighed om, at forholdstalskravet er opfyldt,



at der er enighed om en anden afgrænsning af virksomheden end p-nummeret,

såfremt forholdstalskravet vurderes ud fra en sådan anden afgræsning. Den an-

den afgrænsning gælder kun for den eller de konkrete praktikpladser, der ind-

går i aftalen,



hvorvidt etablering af praktik på mere end 13 uger har været drøftet mellem

arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.

Kun for nytteindsats er der krav om, at det er

tillidsrepræsentanten,

der skal under-

skrive på medarbejdernes vegne, såfremt der findes en tillidsrepræsentant.

Selvfunden virksomhedspraktik (LAB § 42 b)

Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har som de eneste målgrupper ret til et

tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, som de selv har fundet, hvis

betingelserne i øvrigt er opfyldt. Jobcenteret kan afvise det selvfundne tilbud, hvis

det vurderes, at formålet med etablering af tilbuddet ikke kan opfyldes.

Ikke mulighed for virksomhedspraktik der hvor man senest har været ansat (BAB §

69)

For at sikre, at borgere ikke kan afskediges for efterfølgende at få praktik eller

løntilskud på samme arbejdssted, er der i bekendtgørelsen regler om, at man ikke

kan få virksomhedspraktik (eller løntilskudsjob) det sted, hvor man

senest har væ-

ret

ansat, herunder hvis ansættelsen har været fx i et løntilskudsjob. Forbuddet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

gælder ikke for sygedagpengemodtagere uden ansættelsesforhold, som gerne vil i

praktik i den virksomhed, hvor de senest har været ansat.

Bestemmelsen gælder alene den virksomhed, hvor man senest

har været og ikke

længere er ansat.

Reglen hindrer således ikke, at der kan gives virksomhedspraktik

i den virksomhed, hvor man i forvejen er ansat. Det kan fx være tilfældet for en

ydelsesmodtager, som har nogle få timers ordinært arbejde i en virksomhed og en

praktik inden for et andet af virksomhedens områder kan give forbedre personens

muligheder for at opnå fuld selvforsørgelse. Det kan også være tilfældet, hvor en

person, der er startet med et virksomhedspraktikforløb af nogle få timers varighed,

ved siden af får mulighed for at få nogle ordinære løntimer i en anden arbejdsfunk-

tion.

Boks 2: Kommunale erfaringer

Kommunerne har særligt vedrørende virksomhedspraktik et stort ønske om mulighed for behovsbe-

stemt indsats. Dette skal blandt andet ses i lyset af meget forskellige muligheder for varighed på tværs

af målgrupper. Derudover oplever kommunerne, at formålsbestemmelsen kan være svær at rumme for

særligt de stærkeste ledige.

Anvendelse af virksomhedspraktik

Der har i de seneste år været stigende antal aktiverede i virksomhedspraktik, når

der ses på tværs af alle grupper,

jf. figur 1.

Figur 1 Virksomhedspraktik, alle ydelser under et, 2010-2016, antal aktiverede, sæsonkor-

rigeret.

Anm.: Antal aktiverede er summet på tværs af målgrupper. Der kan således være personer, som op-

træder i to målgrupper samtidig, fx ved skift mellem ydelser.

Kilde: Jobindsats.dk, sæsonkorrigeret

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Der er relativt flest jobparate kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik målt

på antallet af fuldtidspersoner, idet knap en sjettedel af kontanthjælpsmodtagerne

var i virksomhedspraktik i 2016,

jf. tabel 2.

Da virksomhedspraktikker typisk er af

kortere varighed for grupperne tættest på arbejdsmarkedet i forhold til de øvrige

målgrupper, så har der været flest dagpengemodtagere, som på et tidspunkt har

været i virksomhedspraktik i samme periode. For revalidender og personer i jobaf-

klaringsforløb er virksomhedspraktik også et relativt udbredt redskab, og i 2016 var

var ca. 10 pct. af denne gruppe i virksomhedspraktik.

Tabel 2 Virksomhedspraktik, 2016

Antal

aktivere-

Dagpengemodtagere

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Revalidering*

Sygedagpengemodtagere

Jobafklaringsforløb

Ressourceforløb

Ledighedsydelse

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta-

gere

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

46.855

18.630

25.966

2.128

17.472

8.284

5.561

11.230

8.945

6.917

Fuldtids- Aktive-

perso-

rings-

ner

berørte

4.361

2.999

4.113

722

2.414

1.445

771

647

1.412

1.268

16,2

39,6

29,0

21,4

4,8

29,9

25,4

36,4

22,8

22,9

Aktive-

rings-grad

5,2

11,4

5,9

10,5

3,6

9,0

4,6

4,5

8,3

5,6

Anm.: Tallene er ekskl. personer i nytteindsats. Der mangler specifikke data for førtidspensionister,

selvforsørgende, unge under 18 år og dimittender med handicap (som kan indgå i den kategori, som

den ydelse de modtagere). Aktiveringsberørte er udregnet som antal af personer i tilbuddet i forhold til

antallet af personer på ydelsen i samme periode. Aktiveringsgraden er udregnet som antallet af fuld-

tidspersoner i tilbuddet i forhold til antallet af fuldtidspersoner på ydelsen i perioden.

* inklusiv forrevalidering

Kilde: Jobindsats.dk

Udviklingen i andelen af borgere, som deltager i virksomhedspraktik, har generelt

været stigende i de seneste år. For de ledige, som er nærmest arbejdsmarkedet, har

brugen været stigende for dagpengemodtagere siden ikrafttrædelsen af beskæftigel-

sesreformen i 2014, mens der for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

har været en mere jævn udvikling,

jf. figur 2.

For målgrupper længere fra arbejdsmarkedet har brugen af virksomhedspraktik

særligt været stigende for personer i ressourceforløb, jobafklaringsforløb og aktivi-

tetsparate kontanthjælpsmodtagere,

jf. figur 3.

For modtagere af ledighedsydelse,

sygedagpenge og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere har andelen været

mere stabil, mens der har været et fald i de seneste år for revalidender. Den samle-

de gruppe af revalidender har i samme periode været faldende.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Figur 2 Virksomhedspraktik, aktiveringsberørte, ja-

nuar 2010- december 2016, målgrupper nærmest

arbejdsmarkedet

Figur 3 Virksomhedspraktik, aktiveringsberørte,

januar 2010-december 2016, målgrupper nær-

mest arbejdsmarkedet

Anm.: Aktivitetsberørte er udregnet som antallet af personer i tilbuddet i forhold til antallet af personer

på ydelsen i perioden. Tallene adskiller sig fra tabel 2, da der her er beregnet på månedsbasis, mens

der i tabel 2 er beregnet på årsbasis. I A-dagpenge indgår personer på arbejdsmarkedsydelse, kontant-

ydelse og særlig uddannelsesydelse. Ressourceforløb indgår i data fra 2013. Uddannelseshjælp indgår

i data fra 2014 – inden da har målgruppen indgået i kontanthjælp. Jobafklaringsforløb indgår i data fra

2015. For kontanthjælpsmodtagere, særligt aktivitetsparate, er der et databrud, da personer under

integrationsprogrammet fra juli 2016 overgik til integrationsydelse.

Kilde: Jobindsats.dk

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1. Oversigt over reglerne for virksomhedspraktik

Målgruppe

(Betegnelse)

Mulig-

hed for

indsats

Kriterier for vurdering af

mulighed for indsatsen

Behov for afklaring af beskæfti-

gelsesmål eller pga. mangelful-

de kompetencer kun vanskeligt

kan opnå normal beskæftigelse

eller løntilskud.

Samme som ovenfor

Maksimal varighed

4 uger. Dog 8 uger for dimit-

tender m. minimum en KVU,

som ikke har haft beskæfti-

gelse.

4 uger. Dog 13 uger, hvis

ingen erhvervserfaring, lang

ledighed, eller svært ved at

opnå løntilskud.

Mulighed for forlængelse af

perioden

Ret til selvfunden

virksomhedsprak-

tik

Ret til selvfunden

praktik såfremt

betingelserne er

opfyldt

Dagpengemod-

tagere

Kan

Nej

Jobparate kon-

tanthjælpsmod-

tagere

Aktivitetsparate

kontanthjælps-

modtagere

Kan

De 13 uger kan forlænges op

til 26 uger. Ud fra en individu-

Samme som oven-

el vurdering kan perioden

for

herudover forlænges yderlige-

re.

Samme som ovenfor

Samme som oven-

for

Kan

Samme som ovenfor

13 uger

Revalidender

Kan

Samme som ovenfor

13 uger for

forrevalidender.

Revalidender:

Uden be-

grænsning

Forrevalidender: Som oven-

for.

Nej

Sygedagpen-

gemodtagere

Kan

Samme som ovenfor. Kan gives

som led i fastholdelse af med-

arbejdere, der endnu ikke kan

13 uger

vende gradvist tilbage til deres

almindelige arbejdsfunktioner.

Afdække eller optræne kompe-

tencer samt afklare beskæfti-

gelsesmål.

Samme som ovenfor

Behov for afklaring af beskæfti-

gelsesmål eller som pga. man-

gelfulde kompetencer kun

vanskeligt kan opnå normal

beskæftigelse eller løntilskud.

Kan gives som led i fast-

holdelse.

Unge med behov for en uddan-

nelses- eller beskæftigelsesret-

tet indsats, herunder særligt

udsatte unge.

Behov for afklaring af beskæfti-

gelsesmål eller pga. mangel-

fulde kompetencer kun vanske-

ligt kan opnå normal beskæfti-

gelse eller løntilskud.

13 uger

Samme som ovenfor

Nej

Førtidspensio-

nister

Fleksjobvisite-

rede

Kan

Samme som ovenfor

Nej

Jobafklarings-

forløb

Kan

13 uger

Samme som ovenfor

Nej

Unge mellem 15

og 18 år

Kan

Særligt udsatte unge:

Ingen

varighedsgrænse

Andre unge:

26 uger

Forlængelsesmulighed efter

individuel vurdering.

Nej

Selvforsørgende

Kan

Som kontanthjælpsmodtage-

Som kontanthjælpsmodtagere Nej

Ressourceforløb

Kan

Samme som ovenfor

13 uger

Kan forlænges op til 26 uger.

Ud fra en individuel vurdering

kan perioden forlænges

yderligere.

De 13 uger kan forlænges op

til 26 uger. Ud fra en individu-

el vurdering kan perioden

forlænges yderligere, hvis

personen har særligt behov.

Samme som ovenfor

Nej

Uddannelsespa-

rate uddannel-

seshjælpsmod-

tagere

Aktivitetsparate

uddannelses-

hjælpsmodtage-

Antal variationer

Kan

Gives som led i uddannelses-

rettede aktiviteter, hvis endemål

er uddannelse på ordinære

vilkår.

Op til 4 uger. Dog 13 uger,

hvis ingen erhvervserfaring,

lang ledighed, eller svært ved

at opnå løntilskud.

Nej

Kan

Samme som ovenfor

13 uger

Nej

Note:

I skemaet indgår ikke reglerne for nytteindsats. Derudover indgår målgruppen af dimittender med handicap ikke, da

de alene er relevant i forhold til løntilskudsreglerne.