BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 198
Offentligt

NOTAT

April 2017

Analysenotat om løntilskud

J.nr.

Arbejdsmarkedspolitik

Indledning

Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats (LAB), som aftalt mellem regeringen og KL i ØA17.

I notatet, som er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

(STAR), gennemgås kort de gældende regler for tilbud om ansættelse med løntil-

skud fra LAB og fra bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB) med

fokus på regler som varierer på tværs af eller inden for målgrupper, da dette med-

virker til at skabe undermålgrupper i beskæftigelsesindsatsen. Analysen bygger

videre på foranalyse af forenkling af LAB, som er udført af Deloitte i 2016.

Bestemmelser, som varierer på tværs af målgrupper, kan være svære at forstå for

borgeren – særligt ved ydelsesskifte. Derudover er lavet en kort opsummering på

baggrund af de kommunale erfaringer.

Opsummering:

Analysen viser, at:



Der gælder meget forskellige krav til forudgående ledighed, alt efter hvilken

målgruppe den ledige tilhører, og om der er tale om privat eller offentligt løn-

tilskud.



Ved skift mellem ydelser fx fra sygedagpenge til a-dagpenge kan dette betyde,

at der ikke kan iværksættes et (nyt) forløb før 6 måneder efter ydelsesskift.



Der er meget forskellige varighedsbegrænsninger for løntilskud, alt efter mål-

gruppe, og om der er tale om privat eller offentligt løntilskud. Varighedsbe-

grænsningerne går fra 4 måneder til ubegrænset.



Rimelighedskravet (forholdstalskravet) medvirker til, at deltagerne i løntil-

skudsjob og virksomhedspraktik får det bedst mulige udbytte af opholdet og er

et værn mod fortrængning af ordinært ansatte.



Merbeskæftigelseskravet gælder alle målgrupper, der får løntilskud, men det

opgøres forskelligt for private og offentlige arbejdsgivere. For revalidender,

førtidspensionister og dimittender med handicap gælder der alternativt et lem-

peligere merbeskæftigelseskrav.



Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte ved rimelighedskravet og merbe-

skæftigelseskravet medregnes ikke personer, der er ansat med offentligt til-

skud, for en tidsbegrænset periode eller til en bestemt arbejdsopgave. Dette kan

være svært at opgøre for virksomhederne og gøre det samtidig sværere at digi-

talisere.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren



De skriftlige tilkendegivelser i forbindelse med etablering af løntilskudsjob og

virksomhedspraktik foretages af en medarbejderrepræsentant, mens det for nyt-

teindsats er en tillidsrepræsentant.

Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere har ret til selvfunden løntil-

skudsjob, mens andre målgrupper ikke har. Disse forskelle betyder, at reglerne

varierer henover målgrupper og øger kompleksiteten i regelsættet.

Det er ikke muligt at få løntilskudsjob på den virksomhed, hvor man senest har

været ansat. Reglen om seneste ansættelsessted hindrer ikke, at løntilskud og

ordinære løntimer kan kombineres samtidigt på den virksomhed, hvor personen

er ansat. Der skal i så fald være tale om forskellige arbejdsfunktioner. Dette

kan især være en udfordring, når en person skifter fra en målgruppe til en an-

den, fx fra sygedagpenge til dagpenge, og derved ikke kan fortsætte (eller gen-

optage) et løntilskudsjob.

Der findes en samlet oversigt over reglerne i bilag 1.

Boks 1: Evidens for effekt af virksomhedsrettede indsatser

Virksomhedsrettede indsatser dækker over en række af tilbud, der har som fællesnævner, at de foregår

på ordinære arbejdspladser.

For

jobparate

ledige er der evidens for positive effekter af virksomhedsrettede indsatser

i den private

sektor

(Rosholm & Svarer, 2011). Da virksomhedsrettede tilbud typisk er forbundet med fastholdelses-

effekter, har timingen og længden af tilbuddene væsentlig betydning. For jobparate bør det således

undgås at give virksomhedsrettede tilbud meget tidligt i ledighedsforløbet, hvor afgangsraten generelt er

høj, da det ellers kan føre til unødig fastholdelse af de ledige.

En virksomhedsrettet indsats, ofte i kombination med andre tilbud, har som det eneste redskab i be-

skæftigelsessystemet vist sig i gennemsnit at have positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskelli-

ge grupper af

borgere i udkanten af arbejdsmarkedet og sygemeldte

(CKll, 2015).

For

udsatte ledige

er der

evidens

for, at virksomhedsrettede indsatser under ét har positive effekter

(SFI, 2012). Dog er der ikke et entydigt billede af effekten særskilt for offentligt løntilskud.

Det findes endvidere, at privat løntilskud har størst effekt, når det gives til ressourcesvage ledige.

Gældende regler

Et løntilskudsjob består af ansættelse på en privat eller offentlig virksomhed, hvor

arbejdsgiveren får et tilskud til lønnen. Mange af løntilskudsreglerne er forskellige

for henholdsvis private og offentlige arbejdsgivere.

Tilbud om løntilskud kan have forskellige formål for de forskellige målgrupper:

Det skal bemærkes, at der særskilt for

offentligt løntilskud

er fundet negative effekter for jobpara-

te ledige. I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev den maksimale varighed af offentligt løntil-

skud dog reduceret. Det kan potentielt reducere fastholdelseseffekten og dermed muligvis øge

nettoeffekten fremadrettet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

For personer på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, syge-

dagpenge, ressourceforløb og jobafklaringsforløb er formålet

oplæring og gen-

optræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.



For førtidspensionister er formålet

opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse.



For dimittender med handicap omfattet af kompensationsloven er formålet

ind-

slusning på arbejdsmarkedet.



I det følgende gennemgås reglerne om løntilskud for så vidt angår krav til forudgå-

ende ledighed, varighedsbegrænsninger, rimelighedskrav, merbeskæftigelseskrav,

opgørelse af ordinært ansatte, skriftlige tilkendegivelser fra medarbejderrepræsen-

tanter, selvfunden løntilskudsjob, forbud mod løntilskudsjob på det seneste ansæt-

telsessted og særlige løntilskudsregler for visse revalidender.

Derudover er i

bilag 1

vedlagt skema, som skitserer løntilskudsreglerne generelt på

tværs af målgrupper.

Krav til forudgående ledighed (LAB § 51)

Reglerne for løntilskud er underlagt særlige begrænsninger for at sikre, at ansættel-

ser med løntilskud sker i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Selvom

EU-begrænsningerne går på løntilskudsjob i private virksomheder, er det for de

fleste målgrupper valgt at have samme regler for ledighedsanciennitet for offentlige

løntilskudsjob.

Krav om forudgående ledighed inden påbegyndelse af løntilskudsjob varierer såle-

des på tværs af målgrupper og offentlige/private arbejdsgivere. For de fleste mål-

grupper gælder der et anciennitetskrav om

6 måneders forudgående ledighed.

For

nogle grupper retter anciennitetskravet sig kun mod private virksomheder, mens

det for andre retter sig både mod private og offentlige virksomheder.

For følgende gælder der kun et anciennitetskrav i private virksomheder:



Sygedagpengemodtagere



Personer i jobafklaringsforløb



Personer i ressourceforløb

For følgende gælder anciennitetskravet både private og offentlige virksomheder:



Dagpengemodtagere



Kontanthjælpsmodtagere



Uddannelseshjælpsmodtagere



Selvforsørgende

Følgende er helt undtaget fra et anciennitetskrav uanset målgruppe:



Personer, som ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt

eller højere niveau



Personer, som er over 50 år



Enlige forsørgere

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

For sygedagpengemodtagere, der har været i løntilskud under sygedagpengeforlø-

bet, indebærer reglerne om forudgående ledighed, at personen ved overgang til fx

a-dagpenge først kan få et nyt løntilskudsforløb i en privat virksomhed efter 6 må-

neders ledighed.

Nedenstående tabel 1 viser et samlet overblik over anciennitetskrav for de forskel-

lige målgrupper.

Tabel 1 Krav om ledighedsanciennitet inden påbegyndelse af løntilskudsjob

Målgruppe

Over 50 år

Enlig forsørger

Uden uddannelses på gymnasialt niveau (eller

høje-

)

ikke er enlige forsørger gælder for:

Dagpengemodtagere

Jobparate kontanthjælpsmodtagere**

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere**

Revalidender

Sygedagpengemodtagere (dog ikke i et ansættelses-

forhold)*

Førtidspensionister

Dimittender med handicap [og op til to års ledighed]

Ressourceforløb**

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

(dog ikke åbenlyst uddannelsesparate)**

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere**

Jobafklaringsforløb (dog ikke i et ansættelsesforhold)

2.13

2.14

6 måneder

Ingen krav

2.6

2.8

2.11

2.12

Ingen krav

6 måneder

Ingen krav

6 måneder

Ingen krav

6 måneder

2.1

2.2.

2.3

2.4

2.5

6 måneder

Ingen krav

6 måneder

Ingen krav

I hh.t. LAB § 2

Alle

Privat

Ingen krav

Offentligt

Ingen krav

For personer på 50 år eller under, som har en uddannelse på gymnasialt niveau eller højere og

Anm.: * Ydelsesanciennitet tæller også arbejdsløshedsdagpenge

**Ydelsesanciennitet tæller også andre ydelser, løntilskud samt selvforsørgelse ved ledighed.

Varighedsbegrænsningerne for løntilskudsjob (LAB § 53)

Der er meget forskellige varighedsbegrænsninger for løntilskudsansættelser.

Begrænsningerne er følgende:

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2. Varighedsbegrænsninger i løntilskudsjob i forhold til målgruppe og arbejdsgiver

Målgruppe

Dagpengemodtagere

Jobparat kontanthjælpsmodtagere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

- dog åbenlyse uddannelsesparate uddannelses-

hjælpsmodtagere

Revalidender

Sygedagpengemodtagere (dog ikke i et ansættelses-

forhold)

Førtidspensionister

Dimittender med handicap

Ressourceforløb

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

Jobafklaringsforløb (dog ikke i et ansættelsesforhold)

Uden begrænsning

Op til 1 år

6 måneder

Op til 1 år

Uden begrænsning

Op til 1 år

6 måneder

Op til 1 år

Privat

6 måneder

Kan ikke få tilskud

Uden begrænsning

Op til 1 år

Offentlig

4 måneder

6 måneder

Kan ikke få tilskud

Uden begrænsning

Op til 1 år

Den korte varighedsbegrænsning på 4 måneder for dagpengemodtagere i offentligt

løntilskudsjob blev aftalt i forbindelse med beskæftigelsesreformens målretning af

løntilskudsordningen.

Åbenlyse uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere kan ikke få løntilskuds-

job, da de skal starte uddannelses på ordinær vilkår hurtigst muligt.

Rimelighedskravet (LAB § 62 og BAB § 92)

Rimelighedskravet skal bidrage til, at der ikke opstår fortrængning, og at den ledige

primært arbejder sammen med ordinært ansatte. Den nuværende evidens på områ-

det peger på, at de mest virkningsfulde forløb for at få personer tættere på arbejds-

markedet i job er på almindelige arbejdspladser, hvor der er kontakt til kollegaer

mv.

Rimelighedskravet vurderes ud fra antallet af ordinært ansatte:



I virksomheder med 0 til 50 ansatte må der være 1 person i praktik eller i løntil-

skud for hver 5 ordinært ansatte,



I virksomheder med over 50 ansatte må der derudover være 1 person for hver

10 ordinært ansatte.

Det har ingen betydning for opgørelsen, hvor få eller mange timer om ugen den

ledige er i tilbuddet, se mere om opgørelsen af ordinært ansatte nedenfor.

Ved vurdering af forholdstalskravet afgrænses virksomheden som en arbejdsplads

med selvstændigt p-nummer, men arbejdsgiveren og de ansatte har mulighed for at

aftale en anden afgrænsning.

Opgørelsen af rimelighedskravet sker på baggrund af gennemsnittet af antallet af

ordinært ansatte i de seneste 3 måneder før etableringen (4 måneder for sæsonar-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

bejde). I praksis sker dette ved, at virksomhederne selv indberetter antallet af ordi-

nært ansatte de seneste 3 måneder.

Merbeskæftigelseskravet (LAB § 60-62 BAB § 86-91)

Merbeskæftigelseskravet indebærer, at der ved ansættelse af en ledig med løntil-

skud skal ske en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos den enkelte arbejdsgiver i

forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Der er forskel på, hvordan mer-

beskæftigelseskravet vurderes for henholdsvis private og offentlige arbejdsgivere:



Hos

private arbejdsgivere

er det en nettoudvidelse i forhold til det gennemsnit-

lige antal ordinært ansatte medarbejdere i de seneste 12 måneder, hvor der in-

den for de sidste 3 måneder ikke er afskediget eller fratrådt en ordinært ansat

fra den stilling.

Hos

offentlige arbejdsgivere

tages der udgangspunkt i antallet af beskæftigede

ud fra arbejdsgiverens budget (er ikke underlagt EU-krav).



For revalidender, førtidspensionister og personer og dimittender med handicap

gælder der alternativt et lempeligere merbeskæftigelseskrav.

Opgørelse af antallet af ordinært ansatte ved rimeligheds- og merbeskæftigelses-

kravet og regler om skriftlig tilkendegivelse (BAB § 86, stk. 2-3, § 90, stk. 3, §91,

stk. 3 og §92 stk. 2-5)

Når antallet af ordinært ansatte skal gøres op medregnes alle beskæftigede. Der

medregnes dog

ikke

personer, som er ansat med offentligt tilskud (fx løntilskud,

fleksjob, voksenlærlinge, seniorjob), eller personer, som er ansat efter en ansættel-

sesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt

arbejdsopgave.

For at sikre en hensigtsmæssig brug af løntilskud skal arbejdsgiveren og en medar-

bejderrepræsentant skriftligt tilkendegive, hvorvidt reglerne er opfyldt. Medarbej-

derrepræsentanten skal være fra det p-nummer, hvor løntilskudsjobbet skal etable-

res.

Selvfunden løntilskud (LAB § 52 a)

Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har som de eneste målgrupper ret til et

tilbud om løntilskudsjob, som de selv har fundet, hvis betingelserne i øvrigt er op-

fyldt. Jobcenteret kan afvise det selvfundne tilbud, hvis det vurderes, at formålet

med etablering af løntilskud ikke kan opfyldes.

Ikke mulighed for løntilskudsjob der hvor man senest har været ansat (BAB § 78)

Man kan ikke få virksomhedspraktik eller løntilskud det sted, hvor man

senest har

været

ansat, herunder hvis ansættelsen har været fx i et løntilskudsjob. Reglen skal

forebygge, at borgere afskediges for efterfølgende at få praktik eller løntilskud på

samme arbejdsplads.

Dette gælder kun den virksomhed, hvor man senest

har været og ikke længere er

ansat på.

Reglen hindrer således ikke, at der kan gives praktik eller løntilskudsjob i

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

den virksomhed, hvor man i forvejen er ansat. Det kan fx være tilfældet for en

ydelsesmodtager, som har nogle få timers ordinært arbejde i en virksomhed, og et

løntilskudsjob nogle timer inden for et andet af virksomhedens områder kan for-

bedre personens muligheder for at opnå fuld selvforsørgelse. Det kan også være

tilfældet, hvor en person, der er startet med et løntilskudsjob af nogle få timers

varighed, ved siden af får mulighed for at få nogle ordinære løntimer i en anden

arbejdsfunktion.

Den særlige løntilskudsordning til meget svage revalidender i et elevforhold (LAB §

56, stk. 2 og 3)

Der findes to forskellige løntilskudsordninger for revalidender:

Den "almindelige" ældre ordning, hvor arbejdsgiveren i tilfælde, hvor revalidenden

er i et elev-forhold, betaler elevlønnen og får et løntilskud svarende til forskellen på

elevlønnen og den overenskomstmæssige løn.

Den særlige ordning, der tilkom i 2006, som alene gælder revalidender i et elevfor-

hold med

omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer,

der kun er i stand til

at yde en meget begrænset arbejdsindsats. For disse kan løntilskuddet gives til sel-

ve elevlønnen. I dag kan målgruppen for ordningen i stort omfang siges at være

dækket ind af andre ordninger, først og fremmest ordningen for ressourceforløb.

Boks 2: Kommunale erfaringer

Kommunerne oplever generelt reglerne om løntilskud som komplicerede og sværere at kommunikere til

såvel borger som virksomheder. Dette skaber særligt frustrationer hos virksomhederne, når reglerne

varierer fra gang til gang (hvis virksomheden har med forskellige målgrupper at gøre). Dette gælder

særligt, når virksomheder og ledige ellers har fundet hinanden (fx som led i ret til selvfundet tilbud). En

række krav og regler opfattes af nogle kommuner som hindringer for, at jobcentret kan give den indsats,

som det finder bedst.

Anvendelse af løntilskud

Der er stor forskel på udviklingen i omfanget af løntilskud hos henholdsvis offent-

lige og private arbejdsgivere i de seneste år,

jf. figur 1.

Antallet af aktiverede i of-

fentlige løntilskud er faldet meget, særligt siden 2012, mens udviklingen i private

løntilskud har udvist et mindre fald frem 2013, hvorefter udviklingen har været

stabil. Dette skal ses i lyset af, at kvoterne for offentligt løntilskud er fjernet, varig-

heden for offentligt løntilskud er afkortet samt udviklingen i de økonomiske kon-

junkturer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1 Løntilskud, offentlig og privat, alle ydelser under et, 2010-2016, antal aktiverede,

sæsonkorrigeret

Kilde: Jobindsats.dk, sæsonkorrigeret

Det var primært de mest jobparate grupper i form af dagpengemodtagere og jobpa-

rate kontanthjælpsmodtagere, som fik løntilskudsjob i 2016,

jf. tabel 3.

Der var

også mange aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i løntilskudsjob, særligt hos

private arbejdsgivere, dog ud af en væsentlig større målgruppe. Sammenlagt var

kun ca. 1 pct. af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i løntilskudsjob. Der er

en stor andel af revalidender i løntilskudsjob, dog ud af en relativt lille målgruppe

på ca. 7.000 personer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3 Løntilskud, 2016

Målgruppe

Antal aktiverede

Fuldtidspersoner

Aktiverings-

berørte

Aktive-

ringsgrad

I alt

4,9

11,1

2,8

3,4

0,1

0,3

0,2

0,3

1,9

1,5

3,9

5,2

1,0

3,2

0,0

0,1

0,2

1,1

0,5

/Arbejdsgiver Privat

Offentlig Privat

Offentlig

I alt

Dagpengemodtage-

8.143

6.394

1.952

1.320

Jobparate kontant-

hjælpsmodtagere

3.739

1.531

1.022

356

Aktivitetsparate

kontanthjælps-

modtagere

2.205

331

584

Revalidering*

Sygedagpenge-

modtagere

Jobafklaringsforløb

Ressourceforløb

Ledighedsydelse

Uddannelsesparate

uddannelses-

hjælpsmodtagere

Aktivitetsparate

uddannelses-

hjælpsmodtagere

286

337

734

425

117

179

187

107

Anm.:. Der mangler specifikke data for førtidspensionister, selvforsørgende, unge under 18 år og dimit-

tender med handicap (som kan indgå i den kategori, som den ydelse de modtagere). Aktiveringsberørte

er udregnet som antal af personer i tilbuddet i forhold til antallet af personer på ydelsen i samme perio-

de. Aktiveringsgraden er udregnet som antallet af fuldtidspersoner i tilbuddet i forhold til antallet af

fuldtidspersoner på ydelsen i perioden.

* inklusiv forrevalidering

Kilde: Jobindsats.dk

Andelen af ledige, som er tæt på arbejdsmarkedet, som er i privat løntilskud har

ligget relativt stabilt i de seneste år, hvor jobparate kontanthjælpsmodtagere ligger

på et lidt lavere niveau end dagpengemodtagere,

jf. figur 2.

For begge grupper har

anvendelsen af offentligt løntilskud været kraftigt faldende i de seneste år,

jf. figur

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager får kun sjældent løntilskud,

hvilket skal ses i sammenhæng med, at en del af målgruppen, de åbenlyst uddan-

nelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere ikke kan komme i løntilskud,

jf. ovenfor.

For målgrupperne længere fra arbejdsmarkedet er anvendelsen af privat løntilskud

overordnet set lavere end for de ledige nærmest arbejdsmarkedet,

jf. figur 3.

Reva-

lidering i privat løntilskud har dog relativt set været stigende, dog har gruppen af

revalidender i samme periode været faldende. Omkring 1 pct. af de aktivitetsparate

kontanthjælps modtagere er i privat løntilskud. For offentligt løntilskud er anven-

delsen endnu lavere for målgrupperne længere fra arbejdsmarkedet,

jf. figur 5.

Her

er det dog også relativt mest anvendt til revalidender, mens anvendelsen for aktivi-

tetsparate kontanthjælpsmodtagere har været faldende.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Figur 2 Privat løntilskud, aktiveringsberørte, januar

2010- december 2016, målgrupper nærmest ar-

bejdsmarkedet

Figur 3 Privat løntilskud, aktiveringsberørte, januar

2010-december 2016, målgrupper nærmest ar-

bejdsmarkedet

Figur 4 Offentligt løntilskud, aktiveringsberørte,

januar 2010- december 2016, målgrupper nærmest

arbejdsmarkedet

Figur 5 Offentligt løntilskud, aktiveringsberørte,

januar 2010-december 2016, målgrupper nærmest

arbejdsmarkedet

Anm.: Aktivitetsberørte er udregnet som antallet af personer i tilbuddet i forhold til antallet af personer

på ydelsen i perioden. Tallene adskiller sig fra tabel 2, da der her er beregnet på månedsbasis, mens

der i tabel 2 er beregnet på årsbasis. I A-dagpenge indgår personer på arbejdsmarkedsydelse, kontant-

ydelse og særlig uddannelsesydelse. Ressourceforløb indgår i data fra 2013. Uddannelseshjælp indgår

i data fra 2014 – inden da har målgruppen indgået i kontanthjælp. Jobafklaringsforløb indgår i data fra

2015. For kontanthjælpsmodtagere, særligt aktivitetsparate, er der et databrud, da personer under

integrationsprogrammet fra juli 2016 overgik til integrationsydelse.

Kilde: Jobindsats.dk

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1. Oversigt over bestemmelser for løntilskud

Målgruppe (betegnelse)

Kan få

løntil-

skud

Ledigheds-

længde

inden tilbud

Mere end 6

mdr. ledighed

medmindre

>50 år, enlig

forsørger

eller ikke har

en uddannel-

se på gym-

nasialt eller

højere niveau

Kriterier for

vurdering af

mulighed for

indsatsen

Ret til

Løntil-

skud -

selvfun-

det

Varighed

Løn-, tid- og ar-

bejdsvilkår - private

Løn og arbejdsvilkår –

offentlige

Arbejdstid offentlig

Dagpengemodtagere

Kan

Hos offentlige

arbejdsgivere kan

gives i op til 4

måneder og hos

private op til 6

måneder

Oplæring og

genoptræning af

faglige sociale

eller sproglige

kompetencer

Overenskomstmæs-

sige eller de for

tilsvarende arbejde

sædvanligt gældende

Løn- og arbejdsvilkår skal

være overenskomstmæs-

sige, dog 124,71 kr. per

time eksklusiv feriepenge

mv. og skal ligge på

niveau med personens

individuelle dagpenge

Som ovenfor - dog på

niveau med personens

samlede individuelle

hjælp

Samme som ovenfor

Den offentlige arbejds-

giver fastsætter ar-

bejdstiden under hen-

syn til lønnen.

Ret hvis

betingel-

serne er

opfyldt

Samme

som

ovenfor

Samme

som

ovenfor

Jobparate kontanthjælpsmod-

tagere

Aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere

Kan

Samme som

ovenfor

Samme som

ovenfor

Op til 6 måneder

Samme som

ovenfor

Samme som

ovenfor

Samme som ovenfor

Sygedagpengemodtagere

Jobafklaringsforløb

Ressourceforløb

Kan -

men ikke

hvis

ansat

Kan -

men ikke

hvis i

ansættel-

Kan

Kan, hvis

ikke

personen

er åben-

lyst ud-

dannel-

sesparat

Kan

Samme som

ovenfor

Samme som

Op til 12 måneder ovenfor

Samme som ovenfor

Samme som

ovenfor

Samme som

ovenfor

Samme som

Op til 12 måneder ovenfor

Samme som

Op til 12 måneder ovenfor

Samme som ovenfor

Fastsættes efter aftale

mellem kommunen,

arbejdsgiveren og

personen

Den offentlige arbejds-

giver fastsætter ar-

bejdstiden under hen-

syn til lønnen, i hele

antal timer.

Samme som ovenfor

Ikke ret

Uddannelsesparate uddan-

nelseshjælpsmodtagere

Aktivitetsparate uddannelses-

hjælpsmodtagere

Samme som

ovenfor

Samme som

ovenfor

Op til 6 måneder

Samme som

ovenfor

Samme som

ovenfor

Samme som ovenfor

Efter fradrag af arbejds-

markedsbidrag udgør

1) 80 pct. af højeste

dagpenge for personer,

som har forsørgelsespligt

over for børn, og

2) 60 pct. af højeste

dagpenge efter LAS for

andre personer.

Lønnen skal min. være

den mindste overens-

komstmæssige løn. Der

gælder særlige regler for

elev/lærlingeforløb for de

meget svage revaliden-

der.

Løn- og arbejdsvilkår

fastsættes ved aftale

mellem personen og

arbejdsgiveren i samar-

bejde med de faglige

organisationer

Samme som ovenfor

Ikke ret

Selvforsørgende

Kan

Samme som

ovenfor

(Ledig selv-

forsørgende

tæller med i

ledighedsan-

ciennitet)

Op til 6 måneder

Samme som

ovenfor.

Revalidender

Kan

Ikke relevant

Ud over 12 må-

neder

Samme som

ovenfor

Samme som ovenfor

Lønnen skal min.

være den mindste

overenskomstmæssi-

ge løn. Der gælder

særlige regler for

elev/lærlingeforløb for

de meget svage

revalidender.

Løn- og arbejdsvilkår

fastsættes ved aftale

mellem personen og

arbejdsgiveren i

samarbejde med de

faglige organisationer

Samme som ovenfor

Ikke ret

Førtidspensionister

Kan

Ikke relevant

Ud over 12 må-

neder

Opnåelse eller

fastholdelse af

beskæftigelse

Samme som ovenfor

Løn- og arbejdsvilkår -

herunder arbejdstiden -

fastsættes ved aftale

mellem personen og

arbejdsgiveren i sam-

arbejde med de faglige

organisationer

Ikke ret

Dimittender med handicap

Antal variationer

Kan

Ikke relevant

2 (5)

Indslusning på

Op til 12 måneder arbejdsmarkedet

Samme som ovenfor

Løn- og arbejdsvilkår skal Løn- og arbejdsvilkår

være overenskomstmæs- skal være overens-

sige.

komstmæssige.

Ikke ret

Følgende målgrupper kan ikke modtage løntilskud efter disse regler:

Unge mellem 15 og 18 år samt fleksjobvisiterede ledighedsydelsesmodtagere (da fleksjob i sig selv er

ansættelse med tilskud, men reglerne fremgår af kapitel 13)

Følgende bestemmelser indgår ikke i skemaet ovenfor:

Varighed ved ret til selvfunden tilbud (aftales indenfor rammerne af det tilladte) (§53, stk. 1), udbetaling af tilskud må

ikke være konkurrenceforvridende (§65), der kan ydes tilskud til hjælpemidler (§67), da disse ikke varierer på tværs af målgrupper. Der kan ydes tilskud til befordring (dog

ikke til førtidspensionister og dimittender med handicap). Merbeskæftigelseskrav [og rimelighedskrav] er beskrevet i forbindelse med mulighederne for øget og bedre digitali-

sering (spor 3).