BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 198
Offentligt

Analyse af reglerne om statens refusion

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING ...................................................................................................... 3

1.1. L

ÆSEVEJLEDNING

........................................................................................................3

2. SAMMENFATNING ............................................................................................. 5

2.1. S

TATSREFUSION OG ANDRE STATSLIGE STYRINGSMEKANISMER

............................................6

2.2. H

VORDAN ANVENDES DEN STATSLIGE STYRING OG HVORDAN SÆTTER DET SIT AFTRYK PÅ DEN

KOMMUNALE INDSATS

..................................................................................................... 10

2.3. V

IRKNINGEN AF DEN STATSLIGE STYRING

...................................................................... 12

3. METODER ........................................................................................................ 17

4. EVIDENS PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET ........................................................... 20

4.1. G

ENERELLE EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

..................................................... 20

4.2. S

AMTALER

.............................................................................................................. 20

4.3. V

EJLEDNING OG OPKVALIFICERING

.............................................................................. 21

4.4. V

IRKSOMHEDSRETTEDE INDSATSER

............................................................................. 21

4.5. S

AMMENSATTE INDSATSER

........................................................................................ 22

4.6. S

ÆRLIGT OM INDSATSER FOR SYGEMELDTE

................................................................... 23

4.7. O

PSAMLING

........................................................................................................... 23

5. FINANSIERINGEN AF BESKÆFTIGELSESOMRÅDET .............................................. 25

5.1. R

EGLER FOR FINANSIERING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

............................................. 25

5.2. V

ÆSENTLIGE ÆNDRINGER OVER DE SENESTE

ÅR

.......................................................... 30

5.3. O

PSAMLING

........................................................................................................... 35

6. PÅVIRKNING AF KOMMUNERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS GENNEM

ÆNDRINGER I FINANSIERINGEN AF INDSATSEN ............................................... 38

6.1. U

DVIKLING I REDSKABSSAMMENSÆTNING I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

............................ 39

6.2. O

PSAMLING

........................................................................................................... 50

7. DE STATSLIGE STYRINGSMEKANISMERS BETYDNING OG VIRKNING ................... 51

7.1. T

RE KOMMUNETYPER

SOM REAGERER FORSKELLIGT PÅ DEN STATSLIGE STYRING

................ 52

7.2. B

ETYDNING OG VIRKNING AF DE STATSLIGE STYRINGSMEKANISMER

.................................. 58

7.2.1. R

EFUSION PÅ DRIFTSUDGIFTER TIL AKTIVERING

.................................................................................. 58

7.2.2. D

RIFTSLOFTER FOR DRIFTSUDGIFTER TIL AKTIVERING

........................................................................... 62

7.2.3. A

DSKILT FINANSIERING PÅ HOVEDKONTO

OG HOVEDKONTO

6 ............................................................ 64

7.2.4. F

ORSØRGELSESUDGIFTER

- I

NCITAMENTER TIL RESULTATER

.................................................................. 67

7.2.5. B

LOKTILSKUD

BESKÆFTIGELSESTILSKUD

UDLIGNING OG BUDGETGARANTI

............................................... 69

7.2.6. P

ULJER

, B

ESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL MV

. ............................................................................... 72

PSAMLING

........................................................................................................... 74

7.3.

BILAG 1: KILDER ANVENDT I GENNEMGANG AF EVIDENS PÅ

BESKÆFTIGELSESOMRÅDET ............................................................................. 77

BILAG 2: EVIDENSHIERARKIET .............................................................................. 78

BILAG 3: SAMMENSÆTNINGEN AF ØVRIG VEJLEDNING OG OPKVALIFICERING ....... 79

BILAG 4: FINANSIERINGSREGLERNES PÅVIRKNING AF INDSATSEN FOR DE ENKELTE

MÅLGRUPPER ................................................................................................. 82

BILAG 5: OMKOSTNINGER VED VIRKSOMHEDSPLACERINGER ................................ 96

BILAG 6: KOMMUNERNES DÆKNINGSGRAD PÅ UDGIFTER TIL

BESKÆFTIGELSESINDSATS. .............................................................................. 98

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

1. Indledning

I juni 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at gennemføre en forenkling af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, herunder at undersøge mulighederne for at forenkle reglerne om statens

refusion af kommunernes driftsudgifter til aktivering i beskæftigelsesindsatsen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har med den baggrund bedt mploy om at gennem-

føre en kortlægning og analyse af betydningen og virkningen af statens refusion af kommuner-

nes driftsudgifter til aktivering.

Kortlægningen og analysen er gennemført fra oktober til december 2016 med en høj grad af

involvering af 15 kommuner. I analysen har der været særligt fokus på:

•

at kortlægge betydningen og virkningen af den statslige styring med særligt fokus på virknin-

gen af driftslofter og refusionsniveauer.

•

at skabe grundlag for drøftelser om mulighederne for at forenkle styringen og for at arbejde

med alternative styringsmekanismer.

•

at skabe grundlag for drøftelser om mulighederne for, at den statslige styring understøtter,

at kommunerne anvender de indsatser, som giver de bedste effekter.

Statens refusioner af driftsudgifter til aktivering er tæt sammenhængende med en række andre

mekanismer i finansieringen af beskæftigelsesindsatsen som f.eks. refusioner på forsørgelses-

ydelser, finansiering af jobcentrets drift mv. Analysen bevæger sig derfor også ind på disse om-

råder for at give et samlet billede af virkningen af statens styringsmekanismer.

Alle ydelsesgrupper, der er i målgruppen for en beskæftigelsesrettet indsats, indgår i analysen,

da der er refusioner knyttet til indsatsen for alle disse målgrupper

. I enkelte dele af kortlægnin-

gen har der været særskilt fokus på styringen af indsatsen for de store forsørgelsesgrupper som

dagpenge, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere. Det skal ses i lyset

af, at justeringerne af driftslofter og refusion igennem de seneste 5 år især har været rettet mod

indsatsen for disse grupper.

Borgere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i kortlægningen og analysen, da områ-

det er omfattet af særlige styringsvilkår.

1.1. Læsevejledning

Rapporten omfatter 7 kapitler, hvoraf det første er dette indledende kapitel.

Kapitel 2 er en sammenfatning af analysens hovedresultater. Sammenfatningen kan læses selv-

stændigt og indeholder derfor både en introduktion til analyseområdet og resultaterne af ana-

lysen.

I kapitel 3 er beskrevet de metoder og tilgange, som er anvendt i analysen.

En del af målet for den statslige styring er at understøtte, at der skabes resultater med indsatsen

og anvendes virksomme indsatser. Kapitel 4 omfatter en gennemgang af evidens for virksomme

Det omfatter dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp,

sygedagpenge, re-

validering, ressourceforløb, jobafklaring og ledighedsydelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

indsatser i beskæftigelsesindsatsen. Afsnittet udgør en ramme for at vurdere, hvordan lovgiv-

ning og aktivitet har bevæget sig ift. virksomme indsatser.

Kapitel 5 rummer en gennemgang af, hvilke elementer i statens styring der bidrager til finansie-

ringen af driftsudgifter til aktivering, og hvilke intentioner der ligger bag de forskellige styrings-

mekanismer. Derudover indeholder kapitlet en gennemgang af, hvilke bevægelser der har været

i den statslige styring siden 2012. Kapitlet afgrænser og forklarer, hvilke dele af den statslige

styring der er i fokus for analysen, og sætter samtidigt en ramme for, hvilke bevægelser der ledes

efter i analysen af udviklingen i beskæftigelsesindsatsen.

Kapitel 6 omfatter en gennemgang af resultaterne af en analyse af aktivitetsbevægelser i indsat-

sen for den samlede målgruppe og delmålgrupper for beskæftigelsesindsatsen. I analysen har

det været målet at afdække, om der er indikationer i kommunernes aktivitetsbillede af, at sta-

tens styringsmekanismer påvirker aktiviteten.

Kapitel 7 rummer en opsamling på kommunernes vurderinger af de statslige styringsmekanis-

mer, og hvilken virkning disse har på den kommunale indsats. Kapitlet er primært baseret på de

tilkendegivelser, som mploy har fået via interviews, en workshop med kommunerne samt kvali-

ficering af opsamlinger fra interviewene med udvalgte kommuner.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

2. Sammenfatning

Denne sammenfatning indeholder hovedresultaterne af en kortlægning og analyse af betydnin-

gen og virkningen af statens refusion af kommunernes driftsudgifter til aktivering.

Kortlægningen og analysen er iværksat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og er

gennemført i slutningen af 2016.

I analysen har der været særligt fokus på:

•

at kortlægge betydningen og virkningen af den statslige styring med særligt fokus på virknin-

gen af driftslofter og refusionsniveauer.

•

at skabe grundlag for drøftelser om mulighederne for at forenkle styringen og for at arbejde

med alternative styringsmekanismer.

•

at skabe grundlag for drøftelser om mulighederne for, at den statslige styring understøtter

brugen af virksomme indsatser.

Til grund for analysen ligger både en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. Den kvantitative del

består primært af en registerbaseret analyse, hvor der er arbejdet med at afdække, hvordan

aktivitetsbilledet for relevante grupper på offentlig forsørgelse har bevæget sig over de senere

år. Den kvalitative del af analysen består primært af en afdækning af, hvordan styringen og fi-

nansieringen af indsatsen har ændret sig over de seneste 5 år samt interview med 15 kommuner

om betydningen og virkningen af den statslige styring.

Undersøgelsens hovedfokus ligger på at spore, hvordan den økonomiske styring af indsatsen

påvirker indsatsen i kommunerne.

Analysen peger på 5 hovedkonklusioner vedrørende virkningen af den statslige styring:

1. Kommunerne oplever generelt, at der er en stor kompleksitet i den samlede styring og finan-

siering af beskæftigelsesindsatsen. Det gør det vanskeligt at forudsige et økonomisk råderum

og styre efter økonomiske gevinster via bedre effekter af indsatsen.

2. Den statslige styring af beskæftigelsesområdet stiller store krav til administration og udløser

en række administrative opgaver i kommunerne.

3. Refusioner på driftsudgifter til aktivering fylder ganske lidt i den samlede kommuneøkonomi

og har en begrænset styringskraft.

4. Forsørgelsesudgifterne udgør ifølge kommunerne derimod en væsentlig drivkraft for at pri-

oritere den beskæftigelsesrettede indsats.

5. Kommunerne reagerer forskelligt på ændringer i den statslige styring afhængig af de lokale

rammer for beskæftigelsesindsatsen. Der kan således ikke forventes og forudsiges ét bestemt

reaktionsmønster ift. ændringer eller forenklinger i den statslige styring.

I de efterfølgende afsnit er der først en gennemgang af de styringsmekanismer, der har været i

fokus for analysen. Herefter følger en sammenfatning af analysens resultater og baggrunden for

ovenstående hovedkonklusioner.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

2.1. Statsrefusion og andre statslige styringsmekanismer

Kommunerne har ansvaret for forsørgelsesudgifter og beskæftigelsesindsatsen for ca. 360.000

borgere på midlertidig offentlig forsørgelse, der er i målgruppen for en job- eller uddannelses-

rettet indsats.

Finansieringen af beskæftigelsesindsatsen sker gennem en række forskellige kanaler: bloktil-

skud, budgetgaranti og beskæftigelsestilskuddet samt gennem refusioner og skatteindtægter.

Bloktilskud, beskæftigelsestilskud og refusioner tegner finansieringen af kommunernes udgifter

til forsørgelsesudgifter og driftsudgifter til aktivering (også kaldet overførsler). De kommunale

udgifter til overførsler er i kommuneaftalen for 2017 aftalt til godt 80 mia. kr. heraf udgør drifts-

udgifter til aktivering ca. 4 pct. De samlede offentlige udgifter til driftsudgifter er i 2017 budget-

teret til ca. 5,6 mia. kr.

Kommuner budgetterer som udgangspunkt udgifterne til forsørgelse og driftsudgifter til aktive-

ring udenfor den kommunale serviceramme, og de samlede udgifter til forsørgelse og driftsud-

gifter til aktivering (overførsler) er dækket af budgetgaranti og regulering af beskæftigelsestil-

skud. Det betyder, at kommunernes udgifter under ét dækkes af staten, jf. figur 2.1.

Figur 2.1: Sammenhænge mellem kommunale indtægter og udgifter på beskæftigelsesområdet

En del af beskæftigelsesindsatsen indgår, blandt mange andre serviceområder, i kommunernes

samlede prioritering af serviceudgifter. Det gælder jobcentrenes drift og indsats i form af sam-

taler, jobformidling og virksomhedssamarbejde. Disse udgifter finansieres gennem de kommu-

nale skatteindtægter, bloktilskuddet m.v., hvor kommunerne i vid udstrækning beslutter, hvor-

dan midlerne udmøntes i service til borgerne, jf. figur 2.1.

Beskæftigelsesområdet er således både omfattet af nogle helt særlige finansierings- og styrings-

vilkår under overførselsområdet samt almindelige styrings- og finansieringsvilkår, som gør sig

gældende for hovedparten af de kommunale serviceområder. Det medfører en stor kompleksi-

tet i styringen og finansieringen af beskæftigelsesområdet. Sammenhængene mellem de kom-

munale indtægter (finansiering) og de kommunale udgifter er illustreret i figur 2.1.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

I de nedenstående afsnit er der en nærmere gennemgang af de enkelte finansierings- og sty-

ringselementer, der er knyttet til beskæftigelsesindsatsen. Afsnittene skal give en kort introduk-

tion til, hvordan de forskellige elementer virker og påvirker den kommunale økonomi. Det om-

fatter en gennemgang af:

•

Refusion på driftsudgifter til aktivering

Driftslofter for driftsudgifter til aktivering

Servicerammen til finansiering af jobcentrets opgaver i indsatsen

Refusion på forsørgelsesudgifter

Beskæftigelsestilskud vedr. medfinansiering af dagpenge, mv.

Bloktilskud og budgetgaranti til grundfinansiering af den øvrige indsats

Puljer

Refusion på driftsudgifter til aktivering

Staten refunderer op til 50 pct. af kommunernes udgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalifi-

cerings- og mentorforløb. Det er i udgangspunktet en direkte finansiering af udgifter til ordinær

uddannelse, mentor og øvrig vejledning og opkvalificering. Refusionen er betinget af, hvilken

målgruppe aktiviteten gennemføres for. For store dele af indsatsen er refusionen også betinget

af, at udgifterne ligger inden for et driftsloft, jf. næste afsnit. Desuden er det for enkelte mål-

grupper også betinget af, hvornår i ledighedsforløbet tilbuddet afgives.

Refusionen anvendes differentieret og til at fremme fokus på anvendelsen af bestemte indsatser

mod bestemte målgrupper. F.eks. er der refusion for øvrig vejledning og opkvalificering for ak-

tivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og for hovedparten af uddannelseshjælpsmodtagere,

men ikke for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelses-

hjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. Tabel 2.1 viser det samlede billede af hvilke målgrup-

per og udgifter til beskæftigelsesindsats, der er omfattet af refusion. De med blå markerede

felter er omfattet af budgetgaranti, jf. senere afsnit om bloktilskud og budgetgaranti. De stjer-

nemarkerede områder er omfattet af et driftsloft, jf. næste afsnit.

Tabel 2.1:

Oversigt over nuværende styringsmodel med budgetgaranti og refusion af udgifter til forskellige indsatser

til målgrupperne

Dagpenge-

modtagere

Kontanthjælps-

modtagere

Jobparate

Akt.parate

Uddannelseshjælp

Revali-

dender

mm.**

Ressource-

forløb og

jobafklaring

Åbenlyst

udd.parate

Udd. og

akt.parate

Ord. uddannelse de første

9 ledighedsmåneder

Ord. uddannelse efter de

første 9 måneder

Øvrig vejledning og

opkvalificering

Øvrige driftsudgifter

Mentor

Samtaler

Virksomhedsrettet indsats

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.

0 pct.

Anm: Områder omfattet af budgetgaranti vises med

blå

baggrundsfarve. Ingen budgetgaranti vises med

grå

baggrundsfarve

*Refusion ydes indenfor et rådighedsbeløb

** Omfatter revalidender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

I 2015 blev der udbetalt godt 1,7 mia. kr. i refusion af driftsudgifter til aktivering, hvor refusionen

er under et rådighedsbeløb. Hertil kommer 0,2 mia. kr. i refusion på aktivering af borgere i res-

source- og jobafklaringsforløb og 0,3 mia. kr. i refusion på mentorudgifter

. Tabel 2.1 viser de

dele af beskæftigelsesindsatsen, der ydes refusion på.

Driftslofter for driftsudgifter til aktivering

Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering op til en grænse. Grænsen kaldes også

rådighedsbeløbet. Rådighedsbeløbet er fastsat gennem et driftsloft pr. fuldtidsperson på offent-

lig forsørgelse.

Rådighedsbeløbet reguleres løbende i budgetåret med nye opgørelser af niveauet for fuldtids-

personer. Dermed repræsenterer rådighedsbeløbet en direkte vej til, at kommunernes rammer

for indsatsen umiddelbart kan reguleres, når der er flere eller færre ledige eller flere eller færre

sygedagpengemodtagere.

Der er to driftslofter. Der er et loft knyttet til indsatsen for kontanthjælps-, uddannelseshjælps-

og dagpengemodtagere. Det andet driftsloft er knyttet til indsatsen for sygedagpengemodta-

gere, revalidender og ledighedsydelsesmodtagere.

Ressourceforløb og jobafklaringsforløb er ikke omfattet af et driftsloft.

Med justering i driftslofterne er der mulighed for at påvirke det kommunale udgiftsniveau til

aktivering. Driftslofterne reguleres bl.a. med lovgivning og er delvist et spejl på lovgivningen.

Udgiftsniveau fra tidligere år og ønskede bevægelser i udgiftsniveauet kan imidlertid også indgå

i en genberegning af driftslofterne.

Den gennemsnitlige dækningsgrad af udgifter under rådighedsbeløbet var knap 40 pct. 2015.

Serviceudgifter til finansiering af drift af jobcentrets opgaver i indsatsen

Beskæftigelsesindsatsen består af indsats gennem samtaler, jobformidling i jobcentret samt til-

bud efter beskæftigelseslovgivningen. Jobcentrets kontaktforløb med den ledige, formidlings-

indsats til ordinære og støttede job samt virksomhedsservice finansieres under kommunernes

ramme til serviceudgifter.

Udgifter til drift af jobcentrets opgaver i indsatsen er ikke omfattet af refusion.

Niveauet for kommunernes samlede serviceudgifter aftales i de årlige aftaler om kommunernes

økonomi mellem KL og regeringen. Kommunernes serviceudgifter favner bredt henover f.eks.

skoler, ældrepleje, administration mv. Udgifterne til driften af jobcentret, herunder sagsbehand-

ling og virksomhedsservice, skal således prioriteres imellem de mange andre serviceområder

inden for de samlede serviceudgifter.

Serviceudgifter har historisk haft et meget stort fokus i kommunernes økonomi og i den samlede

offentlige økonomi. Der er mulighed for at sanktionere kommunerne, hvis den samlede ramme

til serviceudgifter overskrides

. Derfor kan det være attraktivt at kunne finansiere en stor andel

Jf. kommunernes indberetninger til refusionssystemet. Her er korrigeret for endelig restafregning.

Hvert år afsættes midler under bloktilskuddet til at sikre en balance mellem udgifter og indtægter i kommunernes

budgetter. En del af bloktilskuddet udmøntes kun, hvis kommunerne under et har overholdt det aftalte niveau for

serviceudgifterne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

af indsatsen på beskæftigelsesområdet under hovedkonto 5, hvor udgifterne er omfattet af bud-

getgaranti og ligger udenfor det kommunale udgiftsloft.

Indsatsen, der finansieres som serviceudgifter (hovedkonto 6), er stærkt sammenhængende

med driftsudgifterne til aktivering (hovedkonto 5). Kommunerne skal således prioritere imellem

indsatser som samtaler og virksomhedsplaceringer på hovedkonto 6 og indsatser som vejledning

og opkvalificering og mentor, der finansieres på hovedkonto 5.

Refusion på forsørgelsesydelserne

Per 1. januar 2016 er der implementeret et nyt refusionssystem, der er ensartet henover hoved-

parten af forsørgelsesydelserne

. Refusionsomlægningen indebærer, at refusionen af forsørgel-

sesudgifterne nedtrappes med borgerens anciennitet på offentlig forsørgelse (kaldes herefter

refusionstrappen). Refusionstrappen skal styrke fokus på resultater af beskæftigelsesindsatsen

og sikre, at der er incitament til en hurtig udslusning af borgere på offentlig forsørgelse.

Før den 1. januar 2016 var refusionen afhængig af ydelsestypen, og om borgerne var i et aktivt

tilbud på en virksomhed eller i ordinær uddannelse.

Beskæftigelsestilskud

Kommunerne modtager et ledighedsafhængigt beskæftigelsestilskud til især medfinansiering af

dagpengeområdet. Tilskuddet dækker kommunernes medfinansiering af udgifterne til forsør-

gelse, udgifter til løntilskud til forsikrede ledige, personlig assistance mv. Beskæftigelsestilskud-

det giver fuld kompensation for udgifterne til forsikrede ledige på landsdelsniveau, men internt

i landsdelen fordeles tilskuddet efter ledigheden to år tidligere.

Tilskuddet er omfattet af reguleringer, der skal sikre, at kommunernes udgifter under ét dækkes.

Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud året før tilskudsåret. I selve tilskudsåret sker

der en midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. I året efter budget(tilskuds-)året opgøres

og udmeldes det endelige beskæftigelsestilskud.

Reguleringerne er samtidigt tænkt til at skulle tilskynde til gode resultater på området, således

at kommuner, der sammenholdt med andre kommuner i en landsdel har en bedre udvikling i

antallet af dagpengemodtagere, vil få en højere dækningsgrad for deres udgifter end kommuner

med en mindre gunstig udvikling.

Bloktilskud og budgetgaranti

Bloktilskuddet dækker den andel af de kommunale udgifter, der ikke er skattefinansieret eller

dækket af andre indtægter, herunder blandt andet udgifter til indsats i jobcentret, aktive tilbud

og forsørgelsesydelser.

I forbindelse med aftalen for kommunernes økonomi fastlægges også budgetgarantien, herun-

der kompensation for ny lovgivning og reguleringer af kommunernes økonomi. Reguleringerne

af kommunernes økonomi via budgetgarantien sker som følge af et højere/lavere udgiftsniveau

på forsørgelsesudgifter og driftsudgifter til aktivering end forventet. Staten dækker kommuner-

nes samlede udgifter til forsørgelsesudgifter og driftsudgifter til aktivering under ét. Budgetga-

rantien samler op bagudrettet på udgiftsudviklingen inden for disse områder for at sikre den

samlede dækning af udgifterne. Enkelte områder i beskæftigelsesindsatsen er ikke omfattet af

Omfatter ikke barselsdagpenge, SU, efterløn, folkepension og førtidspension/fleksjob tilkendt før den 1. juli 2014

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

budgetgaranti, jf. de grå felter i tabel 2.1. Det er især udgifter til drift af jobcentrenes indsats i

form af samtaler, jobformidling og virksomhedssamarbejde, der også er serviceudgifter, der ikke

er omfattet af budgetgarantien.

Budgetgarantien er samtidigt konstrueret til at give incitament til nedbringelse af de offentlige

udgifter til forsørgelse, og at den enkelte kommune nedbringer udgifterne mere end andre kom-

muner.

Puljer

Staten afsætter målrettede midler til at fremme bestemte mål og indsatser. Puljer på beskæfti-

gelsesområdet anvendes til at understøtte implementering af ny lovgivning, understøtte udvik-

ling af indsatsen gennem metodeudviklingsprojekter eller forsøg med nye indsatser. Derudover

er der afsat målrettede midler til f.eks. indsats ved varslede afskedigelser og til uddannelsesløft

af dagpengemodtagere.

2.2. Hvordan anvendes den statslige styring og hvordan sætter det sit

aftryk på den kommunale indsats.

Én dimension af denne analyse har bestået i at kortlægge ændringer i regler og styring af be-

skæftigelsesindsatsen og kortlægge ændringer i indsatsen i perioden 2012 til 2016. Formålet er

en analyse af, om styringen faktisk sætter aftryk på den faktiske aktivitet.

Gennemgangen af ændringer i regler og styring på beskæftigelsesområdet peger på, at statsre-

fusioner og driftslofter især siden implementeringen af kontanthjælpsreformen har været an-

vendt hyppigt til at understøtte intentionerne i ny lovgivning og dreje indsatsens fokus og på-

virke udgiftsniveauet til driftsudgifter til aktivering. Ændringerne i regler og styring omfatter i

hovedtræk:

•

At statsrefusion på øvrig vejledning og opkvalificering og mentorudgifter i perioden 2012 til

2016 i et vist omfang er fjernet for de grupper, der er tættest på arbejdsmarkedet. Det har

bl.a. været motiveret af, at få drejet indsatsens fokus mere over på samtaler og virksomheds-

vendt indsats.

•

At driftsloftet er reduceret gennem flere omgange og mentorudgifterne er omfattet af en

strammere styring. Med ændringerne har det bl.a. været intentionen at dæmpe udgiftsni-

veauet og få fokus over på andre redskaber i indsatsen, herunder virksomhedsplaceringer,

samtaler og ordinær uddannelse.

Virkningen af ændringer af den statslige styring er vanskelige at adskille fra virkningen af ny lov-

givning på beskæftigelsesområdet. Ændringer i den statslige styring og de økonomiske vilkår for

kommunerne kan ofte være et spejl på ny lovgivning. Et eksempel er, at der ved indgangen til

2016 var en lempelse af kravene til hvor meget mentoraktivitet, der skal tilbydes aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan deltage i anden form for beskæftigelsesindsats. Det var

fulgt af stramninger i finansieringen af mentorudgifter, da mentorudgifter gik fra finansiering

under en særskilt mentorramme til at være omfattet af driftsloftet. Derfor er der også i set mere

bredt på, hvad ændringer i f.eks. driftslofter og statsrefusion udspringer af.

Med de ændringer i reglerne og styringen på beskæftigelsesområdet, der er sket igennem de

seneste 5 år, må det forventes, at der har været en udvikling henimod:

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

•

Et fald i den samlede aktiveringsgrad med baggrund i faldende driftslofter.

•

Et fald i anvendelsen af øvrig vejledning og opkvalificering generelt og især for de jobparate

kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

•

En stigning i udgifterne til ordinær uddannelse til især dagpengemodtagere og et fald for

jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmod-

tagere.

•

En stigning i mentoraktivitet med et begyndende fald i 2016.

•

En stigning i private virksomhedsforløb.

Analysen peger på, at der samlet set ér sket et fald i aktiveringsniveau fra 2012 til 2016 fra en

samlet aktiveringsgrad for alle målgrupper for indsats på 20 pct. til 18 pct. Det er især aktiviteten

for jobparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, der er reduceret, hvor ret og

pligt bestemmelserne om gentagne aktiveringsforløb er fjernet og kravene til varighed af akti-

veringsforløb samtidig er slækket.

Aktiviteten i øvrig vejledning og opkvalificering er, ligesom andre redskaber i indsatsen, faldet,

men relativt fylder øvrig vejledning og opkvalificering i 2016 det samme i indsatsen som i 2012.

Redskabet er fortsat det mest anvendte i beskæftigelsesindsatsen og fylder ca. 40 pct. af aktivi-

teten. Det skal ses i lyset af, at dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, fyl-

der mindre i beskæftigelsesindsatsen 2016 end grupperne gjorde i 2012. Dels er antallet af fuld-

tidspersoner indenfor de to grupper faldet, og dels er aktiveringsgraden for de to grupper faldet

betydeligt i tråd med intentionerne i lovgivningen. Til gengæld fylder aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere, ressourceforløbsborgere, sygedagpengemodtagere m.v. mere i indsatsen.

De interviewede kommuner peger på, at der har været en udvikling i indholdet af forløb under

øvrig vejledning og opkvalificering over mod forløb der i højere grad understøtter en virksom-

hedsvendt indsats. Indholdsmæssigt peger en opgørelse fra 8 af de deltagende kommuner på,

at der er sket en bevægelse væk fra jobsøgningsforløb og kommunale projekter over mod bro-

bygningsforløb og særligt tilrettelagt uddannelse.

Der er siden 2012 gennemført flere styringsmæssige tiltag for at påvirke og øge den virksom-

hedsrettede aktivitet. Kommunernes samlede anvendelse af virksomhedsplaceringer er dog fal-

det, og fylder i 2016 5 procentpoint mindre i det samlede aktivitetsbillede ift. 2012. Faldet skyl-

des særligt mindre brug af offentlige løntilskudsplaceringer, hvilket er i tråd med intentionerne

omkring ændringer i lovgivningen i forbindelse med beskæftigelsesreformen. Antallet af private

placeringer eller placeringer i offentlige virksomhedspraktikker er steget i perioden, men ikke

nok til at opveje faldet i offentligt løntilskud. Det er både antallet af berørte og antal fuldtids-

personer i virksomhedsplacering, der er reduceret siden 2012.

Analysen peger på, at det kan være er hindring for flere virksomhedsplaceringer, at få prioriteret

ressourcer til indsatsen indenfor serviceudgifterne. Opsøgningen af muligheder for virksom-

hedsplaceringer koster ressourcer til medarbejdere, der kan opsøge pladser og formidle til plad-

ser. Det skal i udgangspunktet prioriteres, som en del af den samlede serviceramme, hvilket kan

være vanskeligt at finde råderum til eller ønske om

–

især i de 2/3 af kommunerne, som analysen

peger på, oplever et pres på serviceudgifterne.

Til gengæld peger en del kommuner også på, at reglerne for finansiering af indsatsen kan rumme

mulighed for, at understøtte flere virksomhedsplaceringer gennem særligt tilrettelagte forløb

under øvrig vejledning og opkvalificering. Det kan være forløb med fokus på job og brancheskift

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

eller forforløb til virksomhedsplacering, hvor der indgår håndholdt formidling til virksomheds-

praktik m.v.

. Muligheden for at understøtte arbejdet med virksomhedsplaceringer kan være en

del af baggrunden for at fastholde aktivitet under øvrig vejledning og opkvalificering.

For jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps-

modtagere er refusionsmulighederne på ordinær uddannelse blevet begrænset i de seneste år.

Niveauet for kommunernes anvendelse af ordinær uddannelse i aktiveringsindsatsen er dog

samlet stort set uændret og stigende for de to målgrupper i perioden 2012 til 2016. Flere kom-

muner har peget på, at den aktuelle konjunktursituation er en medvirkende faktor til, at kom-

munerne anvender redskabet mere. Det anvendes især, når en ledige kan opnå beskæftigelse

gennem korte kompetenceudviklende forløb. Dedikerede ressourcer til ordinær uddannelse for

dagpengemodtagere har omvendt ikke øget aktiviteten til ordinær uddannelse til denne gruppe.

Kommunernes anvendelse af mentorer i indsatsen for de udsatte grupper har fulgt lovgivningen

og den statslige styring i perioden fra 2012 og frem til 2016. Anvendelsen af mentorer er steget

markant i perioden frem til 2016, hvor der er sket en afdæmpning i brugen af redskabet.

2.3. Virkningen af den statslige styring

Der er overordnet fem faktorer, som er fælles på tværs af alle de 15 interviewede kommuner,

og som er værd at være opmærksom på i overvejelserne om ændringer i den statslige styring.

Det drejer sig om:

1. Alle kommunerne fortæller, at forsørgelsesudgifter er den væsentligste drivkraft for udvik-

lingen af og prioriteringer i den kommunale indsats.

Forsørgelsesudgifterne fylder meget i den kommunale økonomi

–

ca. 23 pct. af de samlede

kommunale udgifter

–

og udviklingen i udgifterne har meget stor betydning for kommunens

samlede økonomiske situation. En stor del af kommunerne giver derfor også udtryk for, at

beskæftigelsesindsatsen vil blive prioriteret, uanset om der er statsrefusion på driftsudgifter

til aktivering eller ej. Der er dog også kommuner der peger på, at der kan være behov for at

sikre midler til beskæftigelsesområdet i forhandlingen af budgetaftalen for kommunerne, for

at sikre at beskæftigelsesindsatsen ikke nedprioriteres ift. andre kommunale serviceområ-

der.

Kommunerne peger på, at refusionsomlægningen har givet et mere tydeligt resultatfokus og

har sat fokus på, at det er centralt for kommunernes økonomi at nedbringe det samlede antal

forsørgelsesydelsesmodtagere. Det er derfor også kommunernes vurdering, at forsørgelses-

udgifterne er den væsentligste drivkraft for brugen af virksomme indsatser.

Alligevel kan det være svært for kommunerne at prioritere de virksomme indsatser. Det skyl-

des, at den virksomhedsvendte indsats og samtaler finansieres som serviceudgifter, hvor der

er en strammere styring af udgifterne end på driftsudgifterne til aktivering. Ca. 2/3 af kom-

munerne oplever, at det kan være vanskeligt, at prioritere midler indenfor serviceudgifterne.

Virksomhedsplaceringer kan samtidig være lige så omkostningstunge som andre tilbud, når

der måles på omkostningen pr fuldtidsaktiveret. Der skal derfor prioriteres midler mellem

hovedkonto 5 og hovedkonto 6 til driften af virksomhedsplaceringer, hvis denne aktivering

skal erstatte andre forløb.

Indholdet i vejlednings- og opkvalificeringsforløb er uddybet i kapitel 6, boks 6.1.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

2. Kommunerne mener, at der er begrænset mulighed for at påvirke og styre den kommunale

beskæftigelsesindsats gennem statslige styringsmekanismer, der alene er målrettet udgif-

terne til aktivering.

Kommunerne giver generelt udtryk for, at der er stor opmærksomhed på statens styring og

virkningen af de enkelte statslige økonomiske styringsmekanismer på beskæftigelsesområ-

det.

Driftsudgifter til aktivering fylder dog relativt lidt i den samlede kommunale økonomi

–

ca. 4

pct. af de samlede kommunale udgifter til forsørgelsesudgifter og aktivering. Den gradvise

sænkning af driftslofter og øget kommunal finansiering af forsørgelsesudgifterne har forstær-

ket denne udvikling. Det betyder, at driftslofter og statsrefusioner på driftsudgifterne til ak-

tivering efter kommunernes opfattelse har fået mindre betydning og styringskraft.

Ifølge kommunerne vælges det ofte at fastholde en øvrig vejledning og opkvalificering,

selvom finansieringsvilkårene forringes, hvis det vurderes at være det rigtige for at bringe de

ledige i arbejde. Mange kommuner arbejder med et forforløb til virksomhedsplaceringer eller

tilbud med mere håndholdt formidling. Flere kommuner peger på, at det er en forudsætning

for at lykkes godt med en virksomhedsplacering.

3. Kommunerne efterspørger en længere planlægnings- og implementeringshorisont for ind-

satsen.

Der er en oplevelse af, at der ofte sker markante ændringer i de økonomiske rammer kort tid

før budgetårets begyndelse. Driftslofterne, der bestemmer, hvor meget statsrefusion det er

muligt at hjemtage, ligger først fast kort tid før årsskiftet. Det tilføjer en usikkerhed omkring

budgettet til beskæftigelsesindsatsen, der begrænser muligheden for at arbejde strategisk

med implementeringer af ændringer. Det handler om, at det er vanskeligt at implementere

under hensyn til eksisterende strategier, intentionerne med ændringerne og hensynet til

gode effekter.

4. Kommunerne oplever en stor administrativ byrde ved arbejdet med og håndteringen af de

statslige styringsmekanismer, hvilket primært hænger sammen med krav om detaljeret

styring af udgifterne.

Analysen viser, at den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen via statsrefusioner og

driftslofter er blevet mere detaljeret og finmasket gennem de seneste år, og at kommunerne

oplever en øget administrativ byrde ift. at håndtere de statslige styringsmekanismer.

Kommunerne oplever, at det er administrativt tungt at arbejde med statsrefusionerne. Det

handler om, at der i stigende grad sket en opdeling af kontoplanen til kontering af driftsud-

gifter til aktivering. Fra 2012 til 2015 er antallet af grupperinger i Indenrigsministeriets kon-

toplan til driftsudgifter til aktivering steget fra 14 til 33 bl.a. som følge af nye målgrupper for

en aktiv indsats og adskillelse af udgifter, der ikke er refusionsberettiget. Det betyder eksem-

pelvis, at kommunerne bruger flere ressourcer på at opdele fakturaer og udgifter på flere

målgrupper, at opgøre hvor langt borgeren er i ledighedsforløbet, hvis refusionen er ancien-

nitetsbestemt mv.

Kommunerne oplever også, at arbejdet med driftslofter er blevet mere komplekst med im-

plementeringen af to driftslofter og en stigende differentiering af, hvilke udgifter der er om-

fattet og ikke omfattet af driftslofter. Opdelingen af driftslofter stiller krav om, at der er mu-

lighed for at skille udgifterne ad. Det har betydet, at udgifterne til aktivering skal fordeles på

flere konti end tidligere. Eksempelvis skal udgifterne til aktiveringstilbud opgøres for hvert

underliggende tilbud og fordeles på ydelsesgrupper alt efter, hvem der har deltaget. For at

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

få udgifterne placeret rigtigt er der behov for dokumentation af, hvilken periode tilbuddet er

gennemført, hvilken forsørgelsesydelse borgeren modtog under forløbet, hvilken type tilbud

og med hvilken intensitet mv.

Endelig oplever kommunerne, at skellet mellem hovedkonto 5 og hovedkonto 6 fylder meget,

og der anvendes mange ressourcer på administration af området. Administrativt kræver op-

delingen, at opgavetyper og medarbejdere fordeles på hovedkonto 5 og 6, og at der løbende

foretages tidsmålinger og opfølgning på fordeling af løn mellem områder. Derudover skal det

sikres, at der er den rette dokumentation for beskæftigelsesindsatsen som grundlag for at

afholde lønudgiften på hovedkonto 5.

5. Kommunerne oplever generelt, at der er en stor kompleksitet i styringen og finansieringen

af beskæftigelsesindsatsen.

Analysen peger på, at kommunerne oplever en stor kompleksitet i den samlede styring og

finansiering af beskæftigelsesindsatsen. Det er særligt indtægtsstyringen knyttet til bloktil-

skud, beskæftigelsestilskud og budgetgarantien, der øger kompleksiteten og gør det vanske-

ligt for kommunerne at forudsige et økonomisk råderum og styre efter økonomiske gevinster.

De incitamenter, der ligger indbygget i budgetgaranti og beskæftigelsestilskud, får begrænset

virkning, fordi der er en oplevelse af manglende gennemsigtighed i, hvad reguleringerne ved-

rører. En del kommuner har dog alligevel fokus på muligheden for et øget kommunalt råde-

rum, hvis det lykkes at skabe bedre resultater end andre kommuner.

Den forskellige virkning af den statslige styring

Analysen viser, at kommunerne generelt har stor opmærksomhed på statens styring og virknin-

gen af de enkelte statslige økonomiske styringsmekanismer på beskæftigelsesområdet. Der er

dog samtidig store forskelle på kommunernes vurdering af betydningen af og reaktionerne på

den statslige styring og ændringer i de forskellige statslige styringsmekanismer. Herunder hvilke

af de statslige styringsmekanismer, der har størst betydning for udviklingen og tilrettelæggelsen

af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

Kommunerne tilkendegiver, som nævnt ovenfor, at forsørgelsesudgifter er den væsentligste

drivkraft for udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Der er dog forskel på,

hvordan kommunerne konkret har valgt at arbejde med at skabe bedre effekter og hente gevin-

ster på forsørgelsesydelserne. Ligeledes er der forskel på kommunernes vurdering af betydnin-

gen og virkningen af statens styring på refusion på driftsudgifter. Forskellene er blandt andet

bestemt af kommunens generelle økonomiske situation, kommunens fokus på styring af service-

udgifter, det lokalpolitiske fokus på indsatsen mv.

Med baggrund af interviews i 15 kommuner er der identificeret og udpeget tre hovedtyper af

kommuner, som har forskellig vurdering af betydningen af den statslige styring af beskæftigel-

sesindsatsen, og som reagerer forskelligt på den. De tre hovedtyper peger ind på nogle typiske

karakteristika ved de interviewede kommunerne tilgang til den statslige styring. De 15 interview-

ede kommuner har kunnet placeres ind i de 3 kommunetyper og fordeler sig ligeligt henover de

3 kommunetyper. Der er imidlertid nuancer i de forskellige kommuners tilgang til den statslige

styring, som betyder, at der er kommuner, som bevæger sig på grænsen mellem to kommune-

typer. Fordelingen af kommuner mellem kommunetyper kan således heller ikke nødvendigvis

opskaleres til at alle kommuner.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Kommunetype 1: Kommuner med et stort råderum til lokal beskæftigelsesstrategi

I 1/3 af de interviewede kommuner er der etableret en politisk og administrativ enighed om og

opbakning til, at udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen primært sker med

afsæt i en flerårig lokal beskæftigelsesstrategi.

I disse kommuner har den statslige økonomiske styring på driftsudgifter typisk en mindre betyd-

ning og virkning for udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Og der vil være

en mindre parathed til at ændre og justere i indsatsen med baggrund af ændringer i den statslige

styring af refusion på driftsudgifter. Der er ofte en parathed både politisk og administrativt til at

kompensere for ændringer i den statslige styring og de økonomiske rammer for indsatsen, hvis

det kan fastholde den lokale beskæftigelsesstrategi og de resultater der er sat op for området.

Disse kommuner er bl.a. kendetegnet ved, at disse kommuner gennemsnitligt ligger længere fra

driftslofterne end andre kommuner, har større udgiftsstigninger i mentorudgifterne og har en

mindre nedgang i aktiveringsgraden for dagpengemodtagere end andre kommuner. Kommu-

nerne er også kendetegnet ved, at indsatssammensætningen er dog meget forskellig, og kom-

munerne synes at have fundet forskellige veje i den lokale beskæftigelsesstrategi.

Kommunetype 2: Kommuner med et investeringsfokus i udviklingen af indsatsen

I 1/3 af de interviewede kommuner er der etableret en politisk og administrativ enighed om at

arbejde med investeringer i beskæftigelsesindsatsen for at opnå bedre effekter af indsatsen og

dermed hente gevinster på forsørgelsesydelserne. Der er typisk udarbejdet flerårige investe-

ringsstrategier og -beregninger, som er politisk behandlet og godkendt. Investeringerne er typisk

målrettet udvalgte grupper og dele af indsatsen.

Kommunerne i kommunetype 2 tilpasser indsatsen iht. ændringer i statsrefusion og driftslofter,

men statsrefusionen har ikke så stor betydning for den strategiske udvikling af indsatsen. I disse

kommuner er udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i betydeligt omfang

drevet af fokus på nedbringelse af forsørgelsesudgifterne og mulighederne for at sikre bedre

resultater gennem investering i virksomme indsatser. Refusionsreformen har været en væsent-

lig løftestang for dette fokus og for investeringer i området. Det betyder også, at den statslige

økonomiske styring på driftsudgifter typisk har en mindre betydning og virkning for udviklingen

og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen.

Disse kommuner er kendetegnet ved at ligge lidt tættere på driftsloftet ift. kommunetype 1.

Indsatsen for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere er gennemsnitligt fal-

det mere end i kommunetype 1, men den virksomhedsrettede indsats bidrager ikke så meget til

faldet som i andre kommuner.

Kommunetype 3: Kommuner med et optimeringsfokus i udviklingen af indsatsen

1/3 af de interviewede kommuner er karakteriseret ved, at kommunerne har en presset øko-

nomi generelt og på beskæftigelsesområdet. Udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelses-

indsatsen er derfor underlagt en stram økonomisk styring, og der er ofte fokus på at finde opti-

merings- og besparelsesmuligheder i indsatsen.

Kommunerne har

–

som de øvrige kommuner

–

fokus på at opnå bedre effekter af beskæftigel-

sesindsatsen og hente gevinster via besparelser på forsørgelsesudgifterne. Der er imidlertid en

mindre parathed og risikovillighed ift. at investere i indsatsen for at opnå gevinster.

I disse kommuner er udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i betydelig om-

fang drevet af statens styring via statsrefusion og driftslofter. Kommunerne vil typisk tilpasse

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

indsatsen og driften umiddelbart i kølvandet på eventuelle statslige justeringer i fx driftslofter

og statsrefusion.

Kommunerne ligger tættere på driftsloftet end de øvrige kommuner. De har samtidig reduceret

indsatsen for dagpengemodtagere, den virksomhedsvendte indsats for ledige og mentorindsat-

sen mere end de øvrige kommunetyper.

Samlet om kommunetyperne kan man sige, at forskelligheden på tværs af kommunerne bety-

der, at der ikke kan forventes ét bestemt reaktionsmønster ift. ændringer i den statslige styring,

men derimod flere forskellige reaktioner, som vil afspejle den enkelte kommunes lokale rammer

for beskæftigelsesindsatsen.

Særligt om virkningen af statsrefusion og driftslofter

Statsrefusion på driftsudgifter til aktivering og driftslofterne opleves som helt integrerede sty-

ringsmekanismer i kommunerne.

Begge styringsmekanismer optager kommunerne og indgår i overvejelser om udvikling, planlæg-

ning og drift af indsatsen. Som nævnt ovenfor, så er virkningen og fokus i styringen forskellig og

afhænger meget af den enkelte kommunes rammer på området.

Analysen peger på, at statens muligheder for at påvirke kommunernes strategiske udvikling af

beskæftigelsesindsatsen og det konkrete valg af aktiveringsredskaber gennem refusioner og

driftslofter på drift er begrænset. Det skyldes, at hovedparten af kommunerne har et højere

udgiftsniveau, end det er muligt at hjemtage statsrefusion på.

Regnskabstal for 2014 og 2015 peger også på, at flere kommuner bevæger sig væk fra driftslof-

tet. I alt 10 ud af 15 interviewede kommuner har prioriteret så store udgifter på området, at

omlægning af statsrefusioner ikke altid får økonomiske konsekvenser, men kommer til at handle

om hvilke dele af indsatsen, der hjemtages refusion på.

Kommunerne peger alligevel på, at statsrefusion har betydning for den strategiske udvikling og

planlægning af beskæftigelsesindsatsen. For ca. halvdelen af kommunerne handler det i høj grad

om almindeligt ”købmandskab”. Det vil sige en opmærksomhed på,

om kommunen får hjemta-

get korrekt refusion, om der kommer nok ud af de ressourcer, der investeres i indsatsen (pris ift.

effekt), og om indsatsen udføres til den rigtige pris.

I driften af indsatsen vurderes statsrefusioner typisk at have en større betydning. Det handler

især om, at der løbende bruges mange ressourcer på at sikre, at udgifterne lander på den rette

hovedkonto, så der er det rette grundlag for korrekt statsrefusionshjemtagelse. Beskrivelsen af

de administrative udfordringer er nogenlunde ensartet på tværs af kommuner. Der kan dog

være nogen forskel på procedurerne for at sikre en korrekt kontering af udgifterne. Det gælder

især, hvordan udgifterne styres og fordeles mellem driftsudgifter til aktivering på hovedkonto 5

og driftsudgifter til myndighedsopgaver på hovedkonto 6.

Alle kommuner peger på, at statsrefusioner har fået mindre betydning over tid, ift. at dreje fokus

i indsatsen over mod bestemte redskaber eller målgrupper. Den samlede økonomiske betydning

af statsrefusion på driftsudgifter for kommunerne er beskeden ift. de store udgifter til forsørgel-

sesudgifter. Det medfører, ifølge kommunerne, at forsørgelsesudgifterne er en langt større driv-

kraft for den strategiske udvikling af kommunernes indsats.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

3. Metoder

Denne analyse er gennemført på baggrund af data indsamlet via en kombination af kvalitative

og kvantitative metoder, herunder desk-research, registeranalyse, indsamling af data fra kom-

munale systemer, kortlægning ved interviews samt udviklings- og kvalificeringsforløb.

Analyseprocessen har omfattet en kortlægning af de nuværende styringselementers indvirkning

på den kommunale beskæftigelsesindsats samt et udviklings- og kvalificeringsforløb, der peger

ind på muligheder for den økonomiske styring fremadrettet. De metodiske elementer i analysen

er beskrevet i boks 3.1.

Processen har været baseret på en høj grad af involvering af kommuner rundt om i landet. Det

har sikret, en virkelighedsnær afdækning af, hvilken virkning reglerne har i dag. En fremtidig

løsning kan således bygges op omkring en viden om hvad der virker

–

og ikke virker

–

i den kom-

munale virkelighed.

Kommunerne har især bidraget med viden

via interviews, hvor den strategiske le-

delse, driftsledelse og økonomimedarbej-

dere har deltaget. I interviewene har der

været fokus på kommunernes vurdering af

betydningen af forskellige elementer i den

statslige styring, samt hvordan der konkret

arbejdes med den statslige styring og hvor-

dan ændringer i den statslige styring er

håndteret.

Interviewene med kommunerne er gen-

nemført i forlængelse af en afdækning af

bevægelser i den statslige styring samt af-

dækning af bevægelser i kommunernes

indsats over tid, jf. boks 3.1. Analyserne af

bevægelser i indsatsen er også målrettet

de enkelte kommuner, med opgørelser af

bevægelserne i kommunens indsats for

målgrupperne dagpenge, kontanthjælps-

modtager, uddannelseshjælp og sygedag-

penge. Det har været grundlag for inter-

view med kommunerne.

I alt 15 kommuner har deltaget i kortlæg-

ningen. Disse er:

•

Københavns Kommune

•

Slagelse Kommune

•

Kalundborg Kommune

•

Køge Kommune

•

Lolland Kommune

•

Esbjerg Kommune

•

Sønderborg Kommune

•

Nordfyns Kommune

Boks 3.1. Metodiske elementer i analysen

Analysen er baseret på følgende metoder.

•

En gennemgang af regler og lovændringer gennem

de seneste 5 år, hvor der har været påvirkninger af

finansieringen af den kommunale drift af beskæfti-

gelsesindsatsen.

•

En gennemgang af evidens på beskæftigelsesområ-

det. Gennemgangen er gennemført af STAR.

•

Der er gennemført en kvantitativ og registerbaseret

analyse af bevægelserne i aktivitetsmønstret over

de seneste 5 år. Analysen er primært baseret på op-

lysninger fra jobindsats.dk og i nogen udstrækning

oplysninger fra DREAM registret.

Der er etableret samarbejde med 15 kommuner om

kortlægningen. De 15 kommuner har bidraget med

•

Interviewdeltagelse af den strategiske ledelse i om-

rådet i interview om statslige styringsmekanismer

og deres betydning for den strategiske udvikling og

planlægning af beskæftigelsesindsatsen.

•

Interviewdeltagelse af driftsledelse og økonomi-

medarbejdere i interview om statslige styringsme-

kanismer og deres betydning for tilrettelæggelsen

og driften af indsatsen.

•

Deltagelse i fælles udviklingsworkshop om mulige

alternative veje for den statslige styring. KL og STAR

deltog ligeledes i seminaret.

•

En opgørelse af fordelingen af aktivitet på øvrig vej-

ledning og opkvalificering i 8 kommuner. Giver et

statusbillede af kommunernes aktivitetssammen-

sætning i øvrig vejledning og opkvalificering

Derudover har et jobcenterpanel bestående af 4 kom-

muner deltaget i:

•

Vurdering af resultater og muligheder for forenkling

og understøttelse at kommunerne brug af virk-

somme indsatser.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

•

Hedensted Kommune

Aalborg Kommune

Randers Kommune

Horsens Kommune

Skive Kommune

Morsø Kommune

Syddjurs Kommune

Kommunerne er udvalgt med det formål at ramme en spredning i størrelse, geografi og hvor tæt

kommunerne ligger på driftsloftet for aktiveringsudgifter. I analysen er der ikke formelt testet

for de 15 kommuners repræsentativitet, men den gennemsnitlige effektive statsrefusionspro-

cent for driftsudgifterne til aktivering er valgt som en indikator for, hvor tæt der styres på drifts-

lofterne, og har været et vigtigt udvælgelseskriterie i denne analyse, jf. analysens formål. I tabel

3.1 er vist en oversigt over nogle af de indikatorer, som har været udgangspunktet for valgte af

de 15 deltagende kommuner.

De deltagende kommuner har en gennemsnitlig statsrefusionsprocent (drift) på 38,8 pct., hvor

det gennemsnitlige niveau for alle kommuner er 39,4 pct.

Tabel 3.1: Udvalgte indikatorer for de 15 kommuner, der har deltaget i kortlægningen

Kommune

Københavns Kommune

Slagelse Kommune

Kalundborg Kommune

Køge Kommune

Lolland Kommune

Esbjerg Kommune

Sønderborg Kommune

Nordfyns Kommune

Hedensted Kommune

Aalborg Kommune

Randers Kommune

Horsens Kommune

Skive Kommune

Morsø Kommune

Syddjurs Kommune

Hele landet

Region

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Indbyggertal

intervaller

95.000 +

50.000-94.999

30.000-49.999

50.000-94.999

30.000-49.999

95.000 +

50.000-94.999

0-29.999

30.000-49.999

95.000 +

50.000-94.999

30.000-49.999

0-29.999

30.000-49.999

Refusions

procent*

38,0

43,1

24,6

32,6

42,3

42,5

39,1

47,5

37,4

38,8

46,4

35,2

49,5

42,9

47,0

39,4

Antal

Udvikling i antal

fuldtidspersoner på fuldtidspersoner på

ydelse (2016*)

ydelse (2012-2016)

63.843

-11,0%

11.094

-8,0%

7.542

-7,8%

6.935

-10,4%

8.288

-12,9%

15.993

-9,6%

10.592

-8,0%

4.217

-9,8%

5.284

-6,2%

26.373

-6,4%

14.332

-9,3%

12.213

-3,3%

6.587

-8,8%

3.181

-13,9%

5.583

-9,6%

715.077

-7,9%

Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik, oplysninger fra kommuner og STAR samt mploys egne beregninger.

Anm.: Opgørelsen af fuldtidspersoner rummer alle forsørgelsesydelser (ekskl. SU, barselsdagpenge og pension). 2016 er baseret på data for perioden

4. kvartal 2015- 3.kvartal 2016.

Opgørelsen af gennemsnitlig statsrefusionsprocent er baseret på regnskab 2015, hvorfor der ikke er taget højde for den endelige restafregning. I

opgørelserne er der taget udgangspunkt i statsrefusion under de to driftslofter tilsammen. Der kan være stor forskel mellem de to lofter, men refusi-

onsprocenterne peger også på at der i den endelige restafregning blev foretaget forskydninger af refusion mellem de to lofter. Det er baggrunden for

at se på lofterne samlet.

Der er generelt stor spredning i den gennemsnitlige refusionsprocent blandt landets kommuner,

og de udvalgte kommuner repræsenterer også denne spredning. De 15 kommuner fordeler sig

således, at:

Se anm. til tabellen herunder vedr. opgørelse af refusionsprocenten.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

•

3 af de deltagende kommuner befinder sig blandt

landsplan, der har det laveste refusionsniveau.

4 af de deltagende kommuner befinder sig blandt

landsplan, der har det næstlaveste refusionsniveau.

4 af de deltagende kommuner befinder sig blandt

landsplan, der har det næsthøjeste refusionsniveau.

4 af de deltagende kommuner befinder sig blandt

landsplan, der har det højeste refusionsniveau.

den fjerdedel af kommunerne på

De 15 deltagende kommuner har derudover haft en udvikling i udgifterne mellem 2014 og 2015

på de udgiftsområder, der er omfatter af refusion, som ligeledes tyder på en spredning i fokus

for styringen. Der er således både kommuner, der har haft en udgiftsstigning og kommuner der

har haft et udgiftsfald fra 2014 til 2015.

Det er i den sammenhæng væsentligt at tilføje, at analysen har vist, at statsrefusionsniveau og

udgiftsudvikling på de områder, der er omfattet af statsrefusion, ikke er klart sammenhængende

med stram/mindre stram styring af området. Der er en række andre faktorer der indgår i billedet

af kommunernes styring af beskæftigelsesområdet, som: lokalpolitik, lokale strategier eller kom-

munernes arbejde med den samlede finansiering af beskæftigelsesområdet. Analysen giver

blandt andet eksempler på forskelle i styringen af området.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

4. Evidens på beskæftigelsesområdet

Ét af målene for den statslige økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen er, at den skal un-

derstøtte kommunernes brug af evidensbaserede indsatser. I dette afsnit skitseres kort den ak-

tuelle viden om, hvad der er evidens for virker i beskæftigelsesindsatsen. Kortlægningen af evi-

dens er foretaget af STAR.

Afsnittet er inddelt efter indsatser, og under hver indsats beskrives eventuelle målgruppespeci-

fikke effekter.

Effekttyper

I effektlitteraturen arbejdes typisk med fire typer af effekter af beskæftigelsesindsatser:

•

Sorteringseffekten:

Effekten på tilgangen til ledighed.

Motivationseffekten:

Effekten på afgangen fra ledighed forud for aktiveringstidspunktet.

Fastholdelseseffekten

Effekten på deltagernes jobsøgningsaktivitet under deltagelse i akti-

vering. Fastholdelseseffekten er ofte negativ.

Programeffekten:

Effekten af indsatsen på afgangen fra ledighed efter deltagelse.

Effektstudier af aktive indsatser måler typisk indsatsers nettoeffekt, dvs. summen af fastholdel-

ses- og programeffekten eller programeffekten alene. De færreste studier medtager motivati-

ons- og sorteringseffekter af konkrete indsatser.

Oftest måler studierne effekterne på lediges afgang til beskæftigelse og uddannelse under et.

4.1. Generelle effekter af beskæftigelsesindsatsen

Den forskningsbaserede viden om effekter af den aktive indsats viser, at der generelt er evi-

dens for positive motivationseffekter for arbejdsmarkedsparate ledige, da udsigten til en aktiv

indsats øger jobsøgningen (Rosholm og Svarer 2012).

Derudover kan selve eksistensen af et aktiveringsregime have effekter på bevægelser ind og ud

af ydelsessystemet, som ikke kan ses i de gængse effektstudier om aktive indsatser (Rosholm og

Svarer 2012). En ændring af volumen i det overordnede aktiveringsregime kan derved have

større konsekvenser end de effekter, der fremkommer fra analyser af virkningen af de enkelte

redskaber.

Nedenfor følger en gennemgang af hovedkonklusioner i litteraturen om de enkelte redskaber i

indsatsen.

4.2. Samtaler

Der er

evidens

for, at samtaler virker som enkeltstående redskab for jobparate ledige (Rosholm

og Svarer 2010). Samtalerne bør afholdes hyppigt og ligge tidligt i ledighedsforløbet (Forsø-

gene 'Hurtigt i gang' 1 og 2).

Samtaler er fundet at være mest effektive, når de har fokus på rådgivning af den ledige frem

for alene at være et redskab til afprøvning af rådighed (Rosholm og Svarer 2010).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

4.3. Vejledning og opkvalificering

Vejledning og opkvalificering er en samlekategori for en række tilbud. Det kan eksempelvis være

korte vejlednings- og afklaringsforløb, men kan også være ordinære uddannelsesforløb, herun-

der erhvervskompetencegivende uddannelse.

For vejledning og opkvalificeringstilbud er der

i gennemsnit

hverken entydigt positive eller ne-

gative effekter. Det skal dog ses i lyset af den meget brede vifte af tilbud, som kategorien dækker

over.

For de jobparate ledige bør man være opmærksom på risikoen for fastholdelseseffekter tidligt

i ledighedsforløbet (KORA 2013, Rosholm og Svarer 2012).

Brobygning til uddannelse

Specifikt for de

uddannelsesparate unge

i kontanthjælpssystemet med enten faglige eller sociale

problemer findes positive effekter af pilotprojektet

'brobygning til uddannelse'

(CEFU og Me-

trica, 2016). Deltagelse i brobygning bidrager bl.a. til at øge de unges afgang til ordinær uddan-

nelse samt til at hæve andelen af unge, der påbegynder og gennemfører et grundforløb på en

erhvervsuddannelse.

Indsatsen i brobygningsforløbet består af 5 primære kerneelementer:

•

Forløbet finder sted på ordinære erhvervsskoler

•

Der er i forløbet indeholdt opkvalificering i dansk og matematik

•

I forløbet deltager den unge i snusepraktikker på uddannelsesinstitutioner og virksomheder

•

Den unge er fast tilknyttet en uddannelsesmentor, som er den røde tråd for den unge gen-

nem forløbet

•

Når den unge er påbegyndt ordinær uddannelse fortsætter uddannelsesmentor og bliver til

en fastholdelsesmentor

4.4. Virksomhedsrettede indsatser

Virksomhedsrettede indsatser dækker over en række af tilbud, der har som fællesnævner, at de

foregår på ordinære arbejdspladser.

For

jobparate

ledige er der evidens for positive effekter af virksomhedsrettede indsatser

i den

private sektor

(Rosholm og Svarer 2011). Da virksomhedsrettede tilbud typisk er forbundet med

fastholdelseseffekter, har timingen og længden af tilbuddene væsentlig betydning. For jobpa-

rate bør det således undgås at give virksomhedsrettede tilbud meget tidligt i ledighedsforløbet,

hvor afgangsraten generelt er høj, da det ellers kan føre til unødig fastholdelse af de ledige.

En virksomhedsrettet indsats, ofte i kombination med andre tilbud, har som det eneste redskab

i beskæftigelsessystemet vist sig i gennemsnit at have positive beskæftigelseseffekter på tværs

af forskellige grupper af

borgere i udkanten af arbejdsmarkedet og sygemeldte

(CKll, 2015).

For

udsatte ledige

er der

evidens

for, at virksomhedsrettede indsatser under ét har positive ef-

fekter (SFI, 2012). Dog er der ikke et entydigt billede af effekten særskilt for offentligt løntilskud.

Det skal bemærkes, at der særskilt for

offentligt løntilskud

er fundet negative effekter for jobparate ledige. I forbin-

delse med beskæftigelsesreformen blev den maksimale varighed af offentligt løntilskud dog reduceret. Det kan po-

tentielt reducere fastholdelseseffekten og dermed muligvis øge nettoeffekten fremadrettet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Det findes endvidere, at privat løntilskud har størst effekt, når det gives til ressourcesvage ledige.

Udover virksomhedsrettede tilbud generelt findes der også enkelte studier, som ser på speci-

fikke virksomhedsrettede ordninger. De fremgår nedenfor.

Jobrotationsvikar

KORA (2014) har gennemført en effektanalyse af jobrotationsordningen og finder positive effek-

ter af ordningen. Jobrotationsvikarer kommer således i gennemsnit to til tre uger hurtigere i

ustøttet beskæftigelse end personer, som ikke har deltaget i jobrotation. De positive effekter

findes især for ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Voksenlærlingeordningen

Deloitte (2013) finder positive beskæftigelseseffekter af ordningen for voksenlærlinge, der kom-

mer fra ledighed. Effekterne er særligt store for kontanthjælpsmodtagere. Der er negative ef-

fekter for personer, der kommer fra beskæftigelse.

Nyttejob

Åbenlyst uddannelsesparate unge samt jobparate kontanthjælpsmodtagere kan mødes med

krav om nytteindsats.

Beskæftigelsesministeriet (2015) har undersøgt effekten af nytteindsats (og anden straks-akti-

vering) for åbenlyst uddannelsesparate unge og finder positive effekter på afgangen fra ledighed

til beskæftigelse og uddannelse. Effekten er positiv både under og efter deltagelse. Analysen

indikerer, at det er straks-indsatsen, snarere end det konkrete redskab, der er afgørende for

effekten.

4.5. Sammensatte indsatser

For udsatte grupper kan det være nødvendigt at understøtte den virksomhedsrettede indsats

med supplerende støttetilbud, herunder mentorstøtte.

Der er blandt andet eksempler på positive effekter af en række danske programmer, hvor men-

torstøtte indgår som en delkomponent, herunder ovennævnte tilbud til udsatte unge 'brobyg-

ning til uddannelse'. I tillæg er der evidens for, at virksomhedsrettede indsatser i form af IPS

(Individual Placement and Support) har positive effekter for personer med svære psykiske lidel-

ser. IPS indeholder en virksomhedsrettet aktivering i kombination med psykiatrisk behandling

og mentorstøtte (Christensen & Nordentoft, 2011).

Mentorordningen for udsatte er en relativt ny ordning i Danmark, og der findes derfor ikke

mange effektstudier på området. Et randomiseret dansk studie viser, at mentor som særskilt

tilbud har positiv effekt på afgangen til uddannelse eller job blandt forskellige grupper af ud-

satte unge i den tidligere matchkategori 2 (Rambøll 2014). Der er målt positive effekter af

mentorindsatsen for bl.a. unge med lave karakterer i 9. klasse, unge med forældre uden ud-

dannelse eller med lav indkomst, unge med en høj grad af offentlig forsørgelse bag sig, etnisk

danske unge samt unge kvinder generelt.

Et dansk registerbaseret studie finder ikke positive effekter af mentorstøtte, men derimod

tegn på det modsatte (SFI 2015). Forfatterne peger selv på, at dette kan skyldes selektion. Re-

sultatet skal derfor tages med væsentlige forbehold. Forfatterne fremhæver desuden, at men-

torindsats muligvis kan bidrage til at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet, uden at det

på kort sigt kan måles på afgangen til job og uddannelse. Deskriptive analyser af brugen af

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

mentorstøtte understøtter, at mentor kan være et skridt på vejen til deltagelse i aktive indsat-

ser, herunder virksomhedsrettet indsats.

4.6. Særligt om indsatser for sygemeldte

Særskilt for sygemeldte er der viden om, at indsatser som inddrager arbejdspladsen øger sand-

synligheden for tilbagevenden til beskæftigelse (SFI, 2012a). De arbejdspladsbaserede indsatser

kan foregå helt eller delvist på en arbejdsplads, og indsatserne kan for eksempel indeholde ko-

ordinering af forløb, gennemgang af arbejdsforhold, inddragelse af arbejdsgiveren og tilpasnin-

ger af arbejdsforhold.

Der er desuden evidens for, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte har po-

sitive beskæftigelseseffekter (ibid.).

4.7. Opsamling

Gennemgangen af evidens for aktive indsatser i beskæftigelsesområdet er sammenfattet i ta-

bellen på næste side.

Evidens for positive effekter er markeret med ”+”. Indsatser markeret med

”(+)” er områder, hvor der er indikation for positive effekter.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4.1: Opsummering af beskæftigelses- og uddannelseseffekter af aktive indsatser*

Jobparate ledige

Udsatte (herunder

(primært dagpenge-

jobklare kontant-

Sygemeldte

modtagere)

hjælpsmodtagere)

Samtaler

Ordinær uddannelse

Øvrig vejledning og opkvalifice-

ring

Brobygning til uddannelse

Privat løntilskud

Offentligt løntilskud

Privat virksomhedspraktik

(+)

Offentlig virksomhedspraktik

Nyttejob

Jobrotationsvikar

Voksenlærlingeordningen

Sammensatte indsatser med

mentorstøtte

Mentor

Indsatser for sygemeldte

IPS (virksomhedsrettet indsats,

psykiatrisk beh. og mentor-

støtte)

personer med

svære psykiske li-

delser

Evidens for perso-

ner muskel- og

skelet. Indikation

for personer med

mentale hel-

bredsproblemer

(+)

åbenlyst uddannel-

sesparate

(+)

unge (brobygning)

(+) grupper af ud-

satte unge

(+) svær psykisk li-

delse (IPS)

(+)

(+) unge og ikke-

vestlige indvan-

drere

(+) uddannelsespa-

rate unge

Inddragelse af arbejdspladsen

Tidlig kontakt til arbejdsplads

* I tillæg til effekterne af de konkrete indsatser er der også evidens for generelle effekter af aktivering i form af positive

motivationseffekter for

jobparate

ledige. For både forsikrede og ikke-forsikrede ledige er der endvidere evidens for

positive effekter af sanktioner, når ledige ikke opfylder rådighedskrav eller aktiveringspligt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

5. Finansieringen af beskæftigelsesområdet

I dette kapitel er foretaget en kort gennemgang af de statslige styringsmekanismer, som anven-

des i indsatsen i dag. Det omfatter elementer i statens styring, som har betydning for finansie-

ringen af beskæftigelsesindsatsen enten direkte eller indirekte.

Kapitlet giver først en introduktion til, hvilke mekanismer statens finansiering og økonomiske

styring i dag arbejder med. Dernæst er der fokus på, hvilke ændringer der er sket i statens styring

og finansiering af indsatsen gennem de seneste 5 år.

Formålet er at få skabt et overblik over hvilke styringsmekanismer, der er i spil og hvordan og

med hvilket formål de har været anvendt de senere år.

5.1. Regler for finansiering af beskæftigelsesindsatsen

Finansieringen af beskæftigelsesindsatsen sker gennem en række forskellige kanaler: bloktil-

skud, budgetgaranti og beskæftigelsestilskuddet samt gennem refusioner og skatteindtægter.

Bloktilskud, beskæftigelsestilskud og refusioner tegner finansieringen af kommunernes udgifter

til forsørgelsesudgifter og driftsudgifter til aktivering (også kaldet overførsler). De kommunale

udgifter til overførsler er i kommuneaftalen for 2017 aftalt til godt 80 mia. kr. heraf udgør drifts-

udgifter til aktivering ca. 4 pct. De samlede offentlige udgifter til driftsudgifter er i 2017 budget-

teret til ca. 5,6 mia. kr.

Kommuner budgetterer som udgangspunkt udgifterne til forsørgelse og driftsudgifter til aktive-

ring udenfor den kommunale serviceramme, og de samlede udgifter til overførsler er dækket af

budgetgaranti og regulering af beskæftigelsestilskud. Det betyder, at kommunernes udgifter un-

der ét dækkes af staten.

Figur 5.1: Sammenhænge mellem kommunale indtægter og udgifter på beskæftigelsesområdet

En del af beskæftigelsesindsatsen indgår, blandt mange andre serviceområder, i kommunernes

samlede prioritering af serviceudgifter. Det gælder jobcentrenes drift og indsats i form af sam-

taler, jobformidling og virksomhedssamarbejde. Disse udgifter finansieres gennem de kommu-

nale skatteindtægter, bloktilskuddet m.v., hvor kommunerne i vid udstrækning beslutter, hvor-

dan midlerne udmøntes i service til borgerne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesområdet er således både omfattet af nogle helt særlige finansierings- og styrings-

vilkår under overførselsområdet samt almindelige styrings- og finansieringsvilkår, som gør sig

gældende for hovedparten af de kommunale serviceområder. Det medfører en stor kompleksi-

tet i styringen og finansieringen af beskæftigelsesområdet. Sammenhængene mellem de kom-

munale indtægter (finansiering) og de kommunale udgifter er illustreret i figur 5.1.

I de nedenstående afsnit, er der en nærmere gennemgang af de enkelte finansierings- og sty-

ringselementer, der er knyttet til beskæftigelsesindsatsen. Afsnittene giver et tættere indblik i,

hvordan de forskellige elementer virker og påvirker den kommunale økonomi. Det omfatter en

gennemgang af:

•

Refusion på driftsudgifter til aktivering

Driftslofter for driftsudgifter til aktivering

Servicerammen til finansiering af jobcentrets opgaver i indsatsen

Refusion på forsørgelsesudgifter

Beskæftigelsestilskud vedr. medfinansiering af dagpenge, mv.

Bloktilskud og budgetgaranti til grundfinansiering af den øvrige indsats

Puljer

Gennemgangen bidrager som en ramme for de efterfølgende afsnit, hvor der løbende refereres

til de enkelte finansieringselementer.

Refusion på driftsudgifter til aktivering

Staten refunderer op til 50 pct. af kommunernes udgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalifi-

cerings- og mentorforløb. Det er i udgangspunktet en direkte finansiering af udgifter til ordinær

uddannelse, mentor, og øvrig vejledning og opkvalificering. Refusionen er betinget af, hvilken

målgruppe aktiviteten gennemføres for. For store dele af indsatsen er refusionen også betinget

af, at udgifterne ligger indenfor et driftsloft, jf. næste afsnit. Desuden er det for enkelte mål-

grupper også betinget af, hvornår i ledighedsforløbet tilbuddet afgives.

Tabel 5.1:

Oversigt over nuværende styringsmodel med budgetgaranti og refusion af udgifter til forskellige indsatser

til målgrupperne

Dagpenge-

modtagere

Kontanthjælps-

modtagere

Jobparate

Akt.parate

Uddannelseshjælp

Revali-

dender

mm.**

Ressource-

forløb og

jobafklaring

Åbenlyst

udd.parate

Udd. og

akt.parate

Ord. uddannelse de første

9 ledighedsmåneder

Ord. uddannelse efter de

første 9 måneder

Øvrig vejledning og

opkvalificering

Øvrige driftsudgifter

Mentor

Samtaler

Virksomhedsrettet indsats

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.

0 pct.

Anm: Områder omfattet af budgetgaranti vises med

blå

baggrundsfarve. Ingen budgetgaranti vises med

grå

baggrundsfarve

*Refusion ydes indenfor et rådighedsbeløb

** Omfatter revalidender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Refusionen anvendes differentieret, og til at fremme fokus på anvendelsen af bestemte indsat-

ser mod bestemte målgrupper. F.eks. er der refusion for øvrig vejledning og opkvalificering for

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og for hovedparten af uddannelseshjælpsmodtagere,

men ikke for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelses-

hjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

I 2015 blev der udbetalt godt 1,7 mia. kr. i refusion af driftsudgifter til aktivering, hvor refusionen

er under et rådighedsbeløb. Hertil kommer 0,2 mia. kr. i refusion på aktivering af borgere i res-

source- og jobafklaringsforløb og 0,3 mia. kr. i refusion på mentorudgifter

. Tabel 5.1 viser de

dele af beskæftigelsesindsatsen, der ydes refusion på. Felter markeret med blåt i tabellen er

områder omfattet af budgetgaranti og de stjernemarkerede felter er målgrupper og indsatser

omfattet af driftslofter, jf. de efterfølgende afsnit.

Driftslofter for driftsudgifter til aktivering

Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering af en række målgrupper op til en

grænse

. Grænsen kaldes også rådighedsbeløbet. Rådighedsbeløbet er fastsat gennem et drifts-

loft pr. fuldtidsperson på offentlig forsørgelse.

Der er to driftslofter. Der er et loft knyttet til indsatsen for kontanthjælps-, uddannelseshjælps-

og dagpengemodtagere (samt integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af integrati-

onsprogrammet). Udgifterne under dette driftsloft betragtes som konjunkturafhængige udgif-

ter, der i højere grad kan have behov for at reguleres med udviklingen i ledigheden. Ca. 72 pct.

af de refusioner, der blev udbetalt til driftsudgifter til aktivering i 2015, var knyttet til dette

driftsloft.

Det andet driftsloft er knyttet til indsatsen for sygedagpengemodtagere, revalidender og ledig-

hedsydelsesmodtagere. Udgifterne under dette driftsloft betragtes i højere grad som uaf-

hængige af konjunkturer, hvorfor der forventes en større budgetsikkerhed på disse udgifter. Ca.

28 pct. af de refusioner, der blev udbetalt til driftsudgifter til aktivering i 2015 var knyttet til

dette driftsloft.

Ressourceforløb og jobafklaringsforløb er ikke omfattet af et driftsloft.

Rådighedsbeløbet reguleres løbende i budgetåret med nye opgørelser af niveauet for fuldtids-

personer. Dermed repræsenterer rådighedsbeløbet en direkte vej til, at kommunernes rammer

for indsatsen umiddelbart kan reguleres, når der er færre eller flere ledige eller sygedagpenge-

modtagere end forudsat.

Med justering i driftslofterne er der mulighed for at påvirke det kommunale udgiftsniveau til

aktivering. Driftslofterne reguleres bl.a. med lovgivning og er delvist et spejl på lovgivningen.

Udgiftsniveau fra tidligere år og ønskede bevægelser i udgiftsniveauet kan imidlertid også indgå

i en genberegning af driftslofterne.

Jf. kommunernes indberetninger til refusionssystemet. Her er korrigeret for endelig restafregning.

Driftslofterne omfatter refusion af driftsudgifter til aktivering af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannel-

seshjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidering. Driftsudgifter til aktivering under ressourceforløb og jobaf-

klaringsforløb er ikke omfattet af driftsloft. Her ydes 50% statsrefusion af de samlede udgifter.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Driftsloftet pr. borger er i 2016 på knap 11.000 kr. pr. helårsperson for dagpenge, kontanthjælps-

og uddannelseshjælpsmodtagere. Driftsloftet er knap 10.000 kr. vedr. de øvrige målgrupper. I

2015 havde 74 kommuner udgifter, der lå udover rådighedsbeløbet

, og den gennemsnitlige

dækningsgrad af udgifter under rådighedsbeløbet var knap 40 pct.

Serviceudgifter til finansiering af drift af jobcentrets opgaver i indsatsen

Beskæftigelsesindsatsen består af indsats gennem samtaler, jobformidling i jobcentret samt til-

bud efter beskæftigelseslovgivningen. Jobcentrets kontaktforløb med den ledige, formidlings-

indsats til ordinære og støttede job samt virksomhedsservice finansieres i udgangspunktet un-

der kommunernes ramme til serviceudgifter.

Udgifter til drift af jobcentrets opgaver i indsatsen er ikke omfattet af refusion.

Niveauet for kommunernes samlede serviceudgifter aftales i de årlige aftaler mellem KL og re-

geringen om kommunernes økonomi. Kommunernes serviceudgifter favner bredt henover f.eks.

skoler, ældrepleje, administration mv. Udgifterne til driften af jobcentret, herunder sagsbehand-

ling og virksomhedsservice, skal således prioriteres imellem de mange andre serviceområder

indenfor de samlede serviceudgifter.

Serviceudgifter har historisk haft et meget stort fokus i kommunernes økonomi og i den samlede

offentlige økonomi. Der er mulighed for at sanktionere kommunerne, hvis den samlede ramme

til serviceudgifter, for kommunerne under ét, overskrides

. Derfor kan det være attraktivt, at

kunne finansiere en stor en andel af indsatsen på beskæftigelsesområdet under hovedkonto 5,

hvor udgifterne er omfattet af budgetgaranti og ligger udenfor det kommunale udgiftsloft.

Indsatsen der registreres, som serviceudgifter (hovedkonto 6), er stærkt sammenhængende

med driftsudgifterne til aktivering (hovedkonto 5). Kommunerne skal således prioritere imellem

indsatser, som samtaler og virksomhedsplaceringer på hovedkonto 6, og indsatser som vejled-

ning og opkvalificering og mentor, der registreres på hovedkonto 5.

Evidensbaseret forskning taler for, at indsats som samtaler og virksomhedsforløb - registreret

under hovedkonto 6 - er central for grupper tæt på arbejdsmarkedet. På den anden side kan det

store fokus på udgifter under hovedkonto 6 udgøre et incitament til at holde den aktive indsats

på hovedkonto 5. Det er et eksempel på den balancering af indsatsen mellem de to områder,

som kommunerne skal arbejde med.

Der er udarbejdet en omfattende vejledning, som støtte til fordelingen af udgifter mellem ho-

vedkonto 5 og 6. Vejledningen præciserer bl.a., hvilke typer af virksomhedsrettet arbejde der

kan finansieres under de to områder.

Refusion på forsørgelsesydelserne

Per 1. januar 2016 er der implementeret et nyt refusionssystem, der er ensartet henover hoved-

parten af forsørgelsesydelserne

. Refusionsomlægningen indebærer, at refusionen af forsørgel-

sesudgifterne nedtrappes med borgerens anciennitet på offentlig forsørgelse (kaldes herefter

Baseret på regnskabstal for 2015, hvor der ikke er korrigeret for den endelige restafregning.

Hvert år afsættes midler under bloktilskuddet til at sikre en balance mellem udgifter og indtægter i kommunernes

budgetter. En del af bloktilskuddet udmøntes kun, hvis kommunerne under ét har overholdt det aftalte niveau for

serviceudgifterne.

Omfatter ikke barselsdagpenge, SU, efterløn, folkepension og førtidspension/fleksjob tilkendt før 1. juli 2014

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

refusionstrappen). Refusionstrappen skal styrke fokus på resultater af beskæftigelsesindsatsen

og sikre, at der er incitament til en hurtig udslusning af borgere på offentlig forsørgelse.

Før 1. januar 2016 var refusionen afhængig af ydelsestypen, og om borgerne var i et aktivt tilbud

på en virksomhed eller i ordinær uddannelse.

Beskæftigelsestilskud

Kommunerne modtager et ledighedsafhængigt beskæftigelsestilskud til især medfinansiering af

dagpengeområdet. Tilskuddet dækker kommunernes medfinansiering af udgifterne til forsør-

gelse, udgifter til løntilskud til forsikrede ledige, personlig assistance mv. Beskæftigelsestilskud-

det giver fuld kompensation for udgifterne til forsikrede ledige på landsdelsniveau, men internt

i landsdelen fordeles tilskuddet efter ledigheden to år tidligere.

Tilskuddet er omfattet af reguleringer, der skal sikre, at kommunernes udgifter under ét dækkes.

Der udmeldes et foreløbig beskæftigelsestilskud året før tilskudsåret. I selve tilskudsåret sker

der en midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. I året efter budget(tilskuds-)året opgøres

og udmeldes det endelig beskæftigelsestilskud.

Reguleringerne er samtidig tænkt til at skulle tilskynde til gode resultater på området, således

at kommuner, der, sammenholdt med andre kommuner i en landsdel, har en bedre udvikling i

antallet af dagpengemodtagere, vil få en højere dækningsgrad for deres udgifter end kommuner

med en mindre gunstig udvikling.

Bloktilskud og budgetgaranti

Bloktilskuddet dækker den andel af de kommunale udgifter, der ikke er skattefinansieret eller

dækket af andre indtægter, herunder blandt andet udgifter til indsats i jobcentret, aktive tilbud

og forsørgelsesydelser.

En stor del af det samlede bloktilskud fordeles til kommunerne ved landsudligningen og udlig-

ningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til

kommunerne i forhold til deres indbyggertal, som også kaldes bloktilskudsnøglen.

I forbindelse med aftalen for kommunernes økonomi fastlægges også budgetgarantien

–

herun-

der kompensation for ny lovgivning og reguleringer af kommunernes økonomi. Reguleringerne

af kommunernes økonomi via budgetgarantien sker som følge af et højere/lavere udgiftsniveau

på forsørgelsesudgifter og driftsudgifter til aktivering end forventet. Staten dækker kommuner-

nes samlede udgifter til forsørgelsesudgifter og driftsudgifter til aktivering under ét. Budgetga-

rantien samler op bagudrettet på udgiftsudviklingen inden for disse områder for at sikre den

samlede dækning af udgifterne.

Enkelte områder i beskæftigelsesindsatsen er ikke omfattet af budgetgaranti, jf. de grå felter i

tabel 5.1. Det er især udgifter til drift af jobcentrenes indsats i form af samtaler, jobformidling

og virksomhedssamarbejde, der også er serviceudgifter, der ikke er omfattet af budgetgaran-

tien.

Budgetgarantien er konstrueret til at give incitament til nedbringelse af de offentlige udgifter til

forsørgelse, og at den enkelte kommune nedbringer udgifterne mere end andre kommuner.

Budgetgarantien fordeles således med baggrund i bloktilskudsnøglen. Det betyder, at den en-

kelte kommune kan blive over- eller underkompenseret ift. kommunens egentlige forbrug. Hvis

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

den enkelte kommune har udgifter, der er lavere, end det kunne forventes (ud fra bloktilskuds-

nøglen), vil der være en højere dækningsgrad for udgifterne end for kommuner, der har et hø-

jere udgiftsniveau.

Puljer

Staten afsætter målrettede midler til at fremme bestemte mål og indsatser. Puljer på beskæfti-

gelsesområdet anvendes til at understøtte implementering af ny lovgivning, understøtte udvik-

ling af indsatsen gennem metodeudviklingsprojekter eller forsøg med nye indsatser. Derudover

er der afsat målrettede midler til f.eks. indsats ved varslede afskedigelser og til uddannelsesløft

af dagpengemodtagere.

5.2. Væsentlige ændringer over de seneste 5 år

I dette afsnit beskrives de væsentligste ændringer af lovgivningen, der har betydning for kom-

munernes beskæftigelsesindsats, og for statsrefusionen af kommunernes driftsudgifter til aktiv

indsats. Afsnittet giver et overblik over de lovændringer og ændringer i styringen, der kan have

indflydelse på kommunernes tilrettelæggelse af be-

Tabel 5.2: Hvilke bevægelser understøt-

skæftigelsesindsatsen.

ter de seneste års lovændringer ift. or-

Ændringerne i finansiering af beskæftigelsesindsat-

sen gennemgås med udgangspunkt i de tilbudstyper,

som de har betydning for. Der er primært fokus på

ændringer i den direkte finansiering af aktivering via

statsrefusion og driftslofter.

Afsnittet afsluttes med oversigter over de samlede

ændringer på tværs af ydelser.

Ordinær uddannelse

De seneste års lovændringer har både tilskyndet til

mere og mindre brug af ordinær uddannelse. Tabel

5.2 indeholder en oversigt over, hvilke bevægelser

de seneste års lovændringer understøtter ift. ordi-

nær uddannelse. Et ÷ i tabellen er et udtryk for at

ændringen må forventes at nedbringe anvendelsen

af ordinær uddannelse. Et + er modsat et udtryk for,

at der må forventes en stigning i anvendelsen af ind-

satsen.

2015

dinær uddannelse?

2013

2014

Reduceret driftsloft som led i finansie-

ringen af Uddannelsesløftet og Unge-

pakke

Begrænset refusion for jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere og åbenlyst ud-

dannelsesparate uddannelseshjælps-

modtagere.

Reduceret driftsloft med henblik på

øget brug af virksomhedsrettede tilbud

Indførelse af puljer til støtte af uddan-

nelsesløft for dagpengemodtagere

Afskaffelse af gentagen aktivering for

dagpengemodtagere

Sænket driftsloft for dagpenge-, kon-

tanthjælps- og uddannelseshjælpsmod-

tagere

2016

Refusion

Med kontanthjælpsreformen fra 2014 blev statsrefusionen af kommunernes udgifter til ordinær

uddannelse afskaffet for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere i de første 9 måneder. Dette gælder dog ikke regne-, læse- og

stavekurser og ordblindeundervisning.

I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev der til gengæld indført to puljer, der tilskynder

brugen af ordinær uddannelse i form af erhvervsrettede uddannelsesforløb. Puljerne er særligt

målrettet dagpengemodtagere.

Den ene pulje er den regionale uddannelsespulje, hvor der er 80 pct. refusion på udgifter til

korte erhvervsrettede uddannelsesforløb. Formålet med puljen er at give mulighed for, at flere

Driftsloftet reduceres

Afskaffelse af høj refusion på forsørgel-

sesydelsen ved ordinær uddannelse

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb specifikt inden for områ-

der, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder. Beskæftigelsesregionerne

udpeger løbende, hvilke uddannelser der er omfattet. Der er årligt afsat 100 mio. kr. i puljen.

Den anden pulje, er puljen til uddannelsesløft, hvor der er 80 pct. refusion på udgifter til er-

hvervsuddannelsesforløb for ledige ufaglærte og faglærte over 30 år med en forældet uddan-

nelse (dog 100 pct. refusion indtil 30. juni 2017). Der er i 2016 afsat 142 mio. kr. i puljen.

Driftsloft

Driftslofterne har været ændret ad flere omgange:

•

Fra 1. januar 2013 blev driftsloftet til kontanthjælps- dagpenge og uddannelseshjælpsmod-

tagere reduceret som led i finansieringen af de to ordninger Uddannelsesløftet og Ungepak-

ken ”Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job”.

•

Samme driftsloft blev reduceret igen fra 2014 med kontanthjælpsreformen for at under-

støtte en øget brug af virksomhedsrettede tilbud.

•

Derudover er driftsloftet vedr. dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

reduceret i 2015 og 2016 som følge af afskaffelse af gentagen aktivering for dagpengemod-

tagere og reduktion i mulighed for at hjemtage refusion for jobparate kontanthjælpsmodta-

gere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Ændringerne har dermed givet mindre råderum til

kommunale driftsudgifter til vejledning og opkvalifi-

cering og mentor, idet der er sat fokus på mindre ak-

tivering af især jobparate kontanthjælpsmodtagere

og dagpengemodtagere.

Med de samlede ændringer i forhold til ordinær ud-

dannelse må det forventes, at der med baggrund i

ændringer i finansieringen af ordinær uddannelse

kan observeres et fald i anvendelsen af ordinær ud-

dannelse for jobparate kontanthjælpsmodtagere og

en stigning eller minimum samme niveau for anven-

delse af ordinær uddannelse for dagpengemodta-

gere.

Øvrig vejledning og opkvalificering

I løbet de seneste år har en række lovændringer gi-

vet kommunerne mindre råderum til øvrig vejled-

ning og opkvalificering for især dagpengemodtagere,

jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst ud-

dannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, jf.

tabel 5.3. Der er drejet på både refusion og driftslof-

ter ad flere omgange.

Refusion

De refusionsmæssige ændringer er primært sket i

sammenhæng med kontanthjælpsreformen og be-

skæftigelsesreformen.

Tabel 5.3: Hvilke bevægelser understøt-

ter de seneste års lovændringer ift. øvrig

vejledning og opkvalificering?

2012

2013

Begrænset mulighed for gentagne job-

søgningsforløb

Reduceret driftsloft som led i finansie-

ringen af Uddannelsesløftet og Unge-

pakke

Begrænset refusion for jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere og åbenlyst ud-

dannelsesparate uddannelseshjælps-

modtagere

Reduceret driftsloft med henblik på

øget brug af virksomhedsrettede tilbud

Ingen refusion på øvrig vejledning og

opkvalificering for dagpengemodtagere

Afskaffelse af gentagen aktivering for

dagpengemodtagere og jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere

Sænket driftsloft for dagpenge, kon-

tanthjælp og uddannelseshjælp

Ingen refusion for jobparate kontant-

hjælpsmodtagere og åbenlyst uddan-

nelsesparate uddannelseshjælpsmodta-

gere

Driftsloftet reduceres

2014

2015

2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Med kontanthjælpsreformen blev statsrefusionen af kommunernes udgifter til øvrig vejledning

og opkvalificering afskaffet for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsespa-

rate uddannelseshjælpsmodtagere i de første 24 måneder med virkning fra 2014.

Fra 2016 er statsrefusionen af øvrig vejledning og opkvalificering for de to visitationsgrupper

helt afskaffet. Finansieringen af indsatsen er dermed ændret i retning af, at der ikke er særlige

økonomiske incitamenter via refusion til anvendelsen af særlige typer redskaber.

I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev de samme ændringer i den statslige refusion til

øvrig vejledning og opkvalificering afskaffet for udgifter, der vedrører dagpengemodtagere fra

2015.

Ændringerne i refusion har primært været fokuseret på dagpengemodtagere og kontanthjælps-

modtagere og i mindre omfang uddannelseshjælpsmodtagere. Aktivitetsparate kontanthjælps-

modtagere, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelse og revalidering har ikke været omfattet

af ændringer.

Driftsloft

Driftsloftet til dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere har gennemgået en

række ændringer, der direkte eller indirekte har haft betydning for mulighederne for at priori-

tere øvrig vejledning og opkvalificering.

I september 2012 blev der sat en begrænsning på kommunernes mulighed for at give gentagne

tilbud om jobsøgningsforløb til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Denne ændring indgik i

2013 i beregningen af et ændret driftsloft.

Driftsloftet blev reduceret igen i 2014 med kontanthjælpsreformen for at understøtte en øget

brug af virksomhedsrettede tilbud. Det mindskede råderum til de kommunale driftsudgifter kan

have indvirkning på anvendelsen af øvrig vejledning og opkvalificering.

Derudover er driftsloftet reduceret i 2015 og 2016 som følge af afskaffelse af gentagende akti-

vering for dagpengemodtagere og reduktion i muligheden for at hjemtage refusion for jobparate

kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Samlet set bevirker lovændringerne, at kommunerne har mindre råderum til at anvende øvrig

vejledning og opkvalificering til dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og

åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Og det må forventes, at øvrig vej-

ledning og opkvalificering anvendes mindre til disse grupper.

Virksomhedsrettede tilbud

De senere års lovgivning har generelt haft til formål at understøtte mere brug af virksomheds-

rettet indsats for især dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst ud-

dannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Et væsentligt incitament for virksomhedsplaceringer, har tidligere ligget i, at der har været en

forhøjet refusionsprocent for forsørgelsesudgifter knyttet til perioder i virksomhedspraktik eller

løntilskud. Det blev afskaffet pr. 1. januar 2016, hvor refusionen på alle ydelser er omlagt til en

refusion der er afhængig af borgerens anciennitet for forsørgelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Refusion

Forringelsen af refusionsmulighederne på andre redskabstyper i beskæftigelsesindsatsen har

været en vej til at få yderligere fokus på virksomhedsplaceringerne. Et eksempel er begrænsning

eller afskaffelse af statsrefusionen på kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalifice-

ring for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsespa-

rate uddannelseshjælpsmodtagere.

Med ensartede finansieringsvilkår på redskabsty-

perne kommer vurderingen af omkostningerne ved

tilbud til i højere grad at handle om en afvejning af

udgifter op imod effekten. Da der er stærk evidens

for, at samtaler og virksomhedsplaceringer har posi-

tive effekter for grupper tættest på arbejdsmarke-

det, jf. afsnit 4, må det forventes at lige finansierings-

vilkår mellem redskabstyperne fører til en øget an-

vendelse af netop disse redskabstyper.

Driftsloft

Reduktioner af driftslofterne til øvrig vejledning og

opkvalificering og mentor har ligeledes bidraget til at

sætte kommunernes prioritering af øvrig vejledning

og opkvalificering under pres.

Reduktionerne har medført, at der kan hjemtages re-

fusion på færre udgifter, hvilket kan bidrage til, at

det er mere økonomisk fordelagtigt at substituere

indsats over mod virksomhedsforløb.

En stor del af indsatsen for at opsøge, formidle og

følge op på virksomhedsplaceringer finansieres via

kommunernes serviceramme. Derfor er en omlæg-

ning til virksomhedsrettet aktivitet ikke kun et

spørgsmål om incitament til at bruge værktøjet, men

kan også afhænge af, om der kan findes råderum in-

den for servicerammen i kommunerne.

Tabel 5.4: Hvilke bevægelser understøt-

ter de seneste års lovændringer ift. virk-

somhedsrettede tilbud?

2014

+/÷

Begrænset refusion til vejledning og op-

kvalificering for jobparate kontant-

hjælpsmodtagere og åbenlyst uddan-

nelsesparate uddannelseshjælpsmodta-

gere

Reduceret driftsloft med henblik på

øget brug af virksomhedsrettede tilbud

Ingen refusion på øvrig vejledning og

opkvalificering for dagpengemodtagere

Sænket driftsloft for dagpenge, kon-

tanthjælp og uddannelseshjælp

Afskaffelse af gentagen aktivering for

dagpengemodtagere og jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere.

Målretning af virksomhedsrettet ind-

sats, bl.a. ændret finansiering af offent-

ligt løntilskud, begrænsning af løntil-

skud og ændret finansiering af jobrota-

tion

Driftsloftet reduceres

Ingen refusion til øvrig vejledning og

opkvalificering for jobparate kontant-

hjælpsmodtagere og åbenlyst uddan-

nelsesparate uddannelseshjælpsmodta-

gere

Afskaffelse af høj refusion på forsørgel-

sesydelsen ved virksomhedsplacering

2015

+/÷

2016

+/÷

En øget brug af virksomhedsplaceringer kræver investering i ressourcer til etablering af og op-

følgning på flere pladser i virksomhederne. En investering der typisk ligger under serviceram-

men.

En opgørelse af udgifterne ved etablering og udplacering af udsatte ledige i virksomhedsprak-

tikker og løntilskud i enkelte af de deltagende kommuner peger på, at der er omkostning til

opsøgning, placering og opfølgning på virksomheder på mellem 25.000 kr. og 63.000 kr. på fuld-

tidsaktiveret, jf. bilag 5. Det er ressource, der skal kunne prioriteres midler indenfor serviceram-

men for at kunne substituere aktivitet over mod flere virksomhedsrettede aktiviteter.

Andre væsentlige ændringer

Med beskæftigelsesreformen blev der fra 2015 indført regelændringer, der indeholdt tilskyn-

delse til mindre brug af løntilskud, især ved offentlige arbejdsgivere. Det handler blandt andet

om, at der nu er krav om 6 måneders ledighed før løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, og

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

løntilskudssatsen reduceres ved offentligt løntilskud. Desuden begrænses varigheden af løntil-

skud til 6 måneder hos private arbejdsgivere og til 4 måneder hos offentlige arbejdsgivere.

Med beskæftigelsesreformen blev den statslige refusion på kommunernes udgifter til jobrotati-

onsydelse sænket fra 100 pct. til 60 pct. Formålet var at tilskynde til

kun

at anvende jobrotation,

hvor det vurderes at understøtte den lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Mentorstøtte

Mentorudgifterne har været under stærk vækst de seneste 5 år.

Redskabet anvendes som parallelindsats ved f.eks. uddannelses- og virksomhedsrettede forløb

og som selvstændigt redskab til især aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan del-

tage i andre tilbud.

Indtil kontanthjælpsreformen lå mentorredskabet udenfor driftsloftet og med 50 pct. statsrefu-

sion. Efter implementeringen af kontanthjælpsreformen har der været forskellige bevægelser i

finansieringen af mentorredskaberne.

Refusion og regler

Statsrefusionen på kommunernes udgifter til men-

torstøtte blev afskaffet for dagpengemodtagere og

jobparate kontanthjælpsmodtagere med kontant-

hjælpsreformen fra 2014. Formålet var, at kommu-

nerne målretter mentorstøtten til de målgrupper,

der ikke er arbejdsmarkedsparate. Det er også de

målgrupper, hvor litteraturen peger på, at der kan

være positive effekter af en mentorindsats.

Samtidig kom der et lovkrav om, at aktivitetsparate

uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere har ret og

pligt til mentorstøtte, hvis de ikke kan deltage i andre

tilbud.

Tabel 5.5: Hvilke bevægelser understøt-

ter de seneste års lovændringer ift.

mentorstøtte?

2014

2016

Ingen refusion på mentorstøtte for dag-

pengemodtagere og jobparate kontant-

hjælpsmodtagere

Indførelse af mentorramme

Lovkrav om mentorstøtte til aktivitets-

parate, der ikke kan deltage i andre til-

bud

Mentorudgifter omfattes af rådigheds-

beløbet og driftsloftet reduceres

Krav til aktivitet i ret og pligt mentorfor-

løb reduceres

Ramme og driftsloft

Med kontanthjælpsreformen blev der samtidig med reglerne om øget brug af mentor indført en

øvre ramme for, hvor store udgifter til mentorstøtte som kommunerne kan hjemtage refusion

for. Denne ramme lå udover driftsloftet. Udgiftsrammen for mentorudgifterne satte ligesom

driftslofterne en øvre grænse for, hvor meget staten ville medfinansiere mentorudgifterne.

Fra 2016 er kommunernes udgifter til mentorstøtte omfattet af rådighedsbeløbet for driftsud-

gifter i stedet for en mentorramme. Samtidig reduceres driftsloftet, bl.a. med baggrund i en

lovændring der reducerede kravene til timetal og hyppighed i mentoraktiviteten. Disse ændrin-

ger giver mindre råderum til de kommunale driftsudgifter og må forventes at have en indvirkning

på anvendelsen af mentor. Ændringerne i mentorfinansiering er sket umiddelbart op til årsskif-

tet til 2016.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

5.3. Opsamling

Finansieringen og styringen af beskæftigelsesområdet er præget af en betydelig kompleksitet.

Det skyldes især, at indtægtssiden i de kommunale budgetter på beskæftigelsesområdet er sam-

mensat af en lang række elementer, som gør, at den kommunale økonomi bliver afhængig af

mange faktorer. Disse faktorer omfatter:

1. Hvilke målgrupper og indsatser der er omfattet af refusion, hvilket har betydning for, hvilke

udgifter der kan hjemtages refusion på.

2. Niveauet for driftslofter og rådighedsbeløb, hvilke sætter en øvre grænse for hvor meget re-

fusion der kan hjemtages.

3. Antal fuldtidspersoner på offentlig ydelse, hvilket har betydning for fastsættelsen af, hvor

meget refusion der samlet kan hjemtages.

4. Tidligere års ledighedsniveau, hvilket påvirker, hvor meget den enkelte kommune modtager

i beskæftigelsestilskud.

5. Hvor gode resultater der leveres med indsatsen, hvilket har betydning for, hvor mange for-

sørgelsesudgifter kommunen skal afholde, og hvor stor en andel af kommunens forsørgel-

sesudgifter der er dækket af refusion.

6. Om resultaterne er bedre end gennemsnittet af kommunerne, som har betydning for hvor

stor en andel af de budgetgaranterede udgifter kommunen får dækket af staten.

7. Puljestyring med opfølgning på kriterier og krav til anvendelse af og søgning på puljer.

Kommunernes indtægtsstyring skal således rumme mange fokuspunkter. Samtidig er der en

sammenhæng mellem kommunernes indtægter og udgifter, som betyder, at der også på ud-

giftssiden er et nuanceret styringsbehov. Udover det almindelige økonomistyringsfokus, så

handler det om:

1. At driftsudgifterne til aktivering afholdes overfor de forudsatte målgrupper og i de forudsatte

indsatser, hvilket har betydning for, om der kan hjemtages refusion på udgifterne.

2. At driftsudgifterne til beskæftigelsesindsatsen fordeles mellem hovedkonto 5 og 6.

Gennemgangen af regler og lovændringer peger på, at statsrefusioner og driftslofter især siden

implementeringen af kontanthjælpsreformen har været anvendt hyppigt til at understøtte in-

tensionerne i ny lovgivning og påvirke udgiftsniveauet til driftsudgifter til aktivering. Med æn-

dringerne i finansieringen af indsatsen via refusioner og regelændringer må det forventes, at der

over de seneste 5 år og i særlig grad i 2015 og 2016 er set:

•

En stigning i udgifterne til ordinær uddannelse til især dagpengemodtagere

•

Et fald i anvendelsen af øvrig vejledning og opkvalificering generelt og især for de jobparate

kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

•

En stigning i mentoraktivitet med et begyndende fald i 2016.

•

Én stigning i private virksomhedsforløb.

•

Et fald i det samlede aktiveringsniveau med baggrund i faldende driftslofter.

Tabel 5.6 og tabel 5.7 indeholder en oversigt over de væsentligste lovændringer de seneste fem

år, der har betydning for kommunernes beskæftigelsesindsats og statsrefusionen af kommuner-

nes udgifter til den aktive indsats. Tabel 5.6 har fokus på hvilke målgrupper de enkelte lovæn-

dringer vedrører. Tabel 5.7 har fokus på om lovændringerne må forventes at give anledning til,

at kommunerne anvender mere eller mindre af de forskellige tilbudstyper.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.6: Hvilke målgrupper har de seneste års lovændringer betydning for?

Uddannel-

seshjælp

Aktivitets + udd.parate

Åbenlyst udd.parate

Kontant-

hjælp

Begrænset mulighed for gentagne jobsøgningsforløb for

dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (bekendtgørelses-

ændring)

Ny ydelse indføres: ressourceforløb. Driftsudgifter til aktiv

indsats til ressourceforløb friholdes fra driftsloft

Reduceret driftsloft som led i finansiering af Uddannelses-

løft og Ungepakke

Ny ydelse indføres: uddannelseshjælp

Ingen refusion på mentorstøtte for dagpengemodtagere

og jobparate kontanthjælpsmodtagere

Indførelse af mentorramme. Staten refunderer 50 pct. af

kommunernes udgifter til mentorstøtte inden for rammen

Begrænsning i refusion til vejledning og opkvalificering for

jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddan-

nelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Reduceret driftsloft med henblik på øget brug af virksom-

hedsrettede tilbud

Opsplitning af rådighedsbeløb (to driftslofter)

Ny ydelse (1. juli): jobafklaringsforløb på ressourceforløbs-

ydelse. Driftsudgifter til aktiv indsats uden for driftsloft

Ingen refusion på øvrig vejledning og opkvalificering for

dagpengemodtagere

Målretning af virksomhedsrettet indsats, bl.a. ændret fi-

nansiering af off. løntilskud og begræns. af løntilskud

Refusion af udgift til jobrotation sænkes fra 100 til 60 pct.

Afskaffelse af pligt til gentagen aktivering for dagpenge-

modtagere

Sænket driftsloft

Pulje til uddannelsesløft (fra 1. juli)

Den regionale uddannelsespulje

6 uger selvvalgt udd. ændres til 6 ugers jobrettet udd.

Nye kategorier for SDP + kun refusion for kategori 2 og 3

Nye refusionsregler på udgifter til forsørgelsesydelser

Mentorudgifter omfattes af rådighedsbeløb for driftsud-

gifter og driftsloftet reduceres

Ingen refusion til øvrig vejledning og opkvalificering for

jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddan-

nelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Anm. De skraverede felter angiver, at de pågældende ydelsesgrupper ikke eksisterede på tidspunktet for lovændrin-

gen. F.eks. er ressourceforløb først implementeret med førtidspensionsreformen 1. januar 2013.

2016

2015

2014

2013

2012

Jobafklaringsforløb

Ledighedsydelse

Ressourceforløb

Aktivitetsparate

Sygedagpenge

Revalidering

Dagpenge

Jobparate

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.7: Hvilke indsatstyper har de seneste års lovændringer betydning for?

Virksom-

hedsrettede

tilbud

Vejledning og op-

kvalificering

Mentor-

støtte

Begrænset mulighed for gentagne jobsøgningsforløb for

dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (bekendtgørelses-

ændring)

Ny ydelse indføres: ressourceforløb. Driftsudgifter til aktiv

indsats til ressourceforløb friholdes fra driftsloft

Reduceret driftsloft som led i finansiering af Uddannelses-

løft og Ungepakke

Ny ydelse indføres: uddannelseshjælp

Ingen refusion på mentorstøtte for dagpengemodtagere og

jobparate kontanthjælpsmodtagere

Indførelse af mentorramme. Staten refunderer 50 pct. af

kommunernes udgifter til mentor inden for rammen

Begrænsning i refusion til vejledning og opkvalificering for

jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannel-

sesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Reduceret driftsloft med henblik på øget brug af virksom-

hedsrettede tilbud

Opsplitning af rådighedsbeløb (to driftslofter)

Ny ydelse (1. juli): jobafklaringsforløb på ressourceforløbs-

ydelse. Driftsudgifter til aktiv indsats uden for driftsloft

Ingen refusion på øvrig vejledning og opkvalificering for

dagpengemodtagere

Målretning af virksomhedsrettet indsats, bl.a. ændret finan-

siering af offentligt løntilskud og begræns. af løntilskud

Refusion af udgift til jobrotation sænkes fra 100 til 60 pct.

Afskaffelse af pligt til gentagen aktivering for dagpenge-

modtagere

Sænket driftsloft

Pulje til uddannelsesløft (fra 1. juli)

Den regionale uddannelsespulje

6 uger selvvalgt udd. ændres til 6 ugers jobrettet udd.

Nye kategorier for SDP + kun refusion for kategori 2 og 3

Nye refusionsregler på udgifter til forsørgelsesydelser

Mentorudgifter omfattes af rådighedsbeløb for driftsudgif-

ter og driftsloftet reduceres

Ingen refusion til øvrig vejledning og opkvalificering for

jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannel-

sesparate uddannelseshjælpsmodtagere

2012

2013

2014

(

)

2015

2016

Læse, skrive, regnekurser

Øvrig vejledning og op-

kvalificering

Løntilskud og virksom-

hedspraktik

Ordinær uddannelse

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

6. Påvirkning af kommunernes beskæftigelsesindsats gennem æn-

dringer i finansieringen af indsatsen

I dette afsnit er der fokus på at vurdere, om ændringer i statens finansiering af tilbud under lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats faktisk sætter sine spor i kommunernes anvendelse af for-

skellige tilbudstyper.

For at vurdere virkningen af den statslige styring er det undersøgt, hvilke bevægelser der har

været i beskæftigelsesindsatsen i de seneste 5 år. Det sammenholdes med de forventede bevæ-

gelser i indsatsen med baggrund i finansieringen af indsatsen, som blev gennemgået i afsnit 5.2.

Det er målet at sætte fokus på, om der er bevægelse i indsatsen, som indikerer, at den økono-

miske styring kan have en virkning på prioriteringerne i beskæftigelsesindsatsen.

Den statslige styring og finansie-

ring af indsatsen omfatter hele be-

skæftigelsesindsatsen for grupper

på midlertidige forsørgelsesydel-

ser, som udgør en gruppe på ca.

360.000 fuldtidspersoner i 2016,

jf. tabel 6.1.

Det omfatter grupper på dag-

penge, sygedagpenge, kontant-

hjælp, uddannelseshjælp, revali-

dering, ressourceforløb, jobafkla-

ring og ledighedsydelse.

Borgere omfattet af integrations-

programmet er også en del af

denne gruppe, men indgår ikke i

analysen, da området er omfattet

af særlige styringsvilkår.

Tabel 6.1: Udviklingen i fuldtidspersoner på offentlige for-

sørgelsesydelser 2012 - 2016

Dagpenge mv.

Kontanthjælp og

uddannelseshjælp

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Integrationsydelse

Sygedagpenge mv.

Revalidering mv.

Ressourceforløb

Ledighedsydelse

I alt midlertidige

forsørgelsesydelser

Fleksjob

Førtidspension

Efterløn

I alt

2012

2013

2014

128.602 118.642 105.555

2015

96.597

2016*

86.375

Udvikling

2012 -2016

-32,8%

5,2%

2,7%

-39,6%

-13,3%

-3,6%

25,3%

-11,8%

-30,1%

-7,9%

137.486 147.285 148.696 150.850 144.590

137.486 147.285 106.018 108.931 103.898

0 42.678 41.919 40.692

595 10.175

80.304 74.718 74.787 79.665 82.511

11.733 10.502

9.547

8.106

7.090

727

5.104 12.191 15.931

16.526 16.795 15.356 14.653 14.332

374.651 368.669 359.045 362.657 361.004

51.052 53.187 57.213 60.956 63.950

244.339 239.757 229.813 221.402 215.593

106.582 99.375 91.283 82.003 74.530

776.624 760.988 737.354 727.018 715.077

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Rummer alle forsørgelsesydelser (ekskl. SU, barselsdagpenge og pension). Ar-

bejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og kontantydelse er inkluderet i dag-

penge mv. Jobafklaringsforløb er inkluderet i sygedagpenge mv. 2016 er baseret på

data for perioden 4. kvartal 2015- 3.kvartal 2016.

Borgere i fleksjob, førtidspension eller på efterløn indgår heller ikke analysen, da der er tale om

borgere, der enten er i et fast ansættelsesforhold eller ikke er i målgruppen for en beskæftigel-

sesindsats.

For gruppen af borgere på midlertidige forsørgelsesydelser (ekskl. borgere under integrations-

programmet) er der i det følgende set på udviklingen i redskabssammensætningen og brugen af

tilbudstyper under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udviklingen i den faktiske redskabs-

sammensætning sammenholdes med de bevægelser, som kunne forventes som følge af den

statslige styring på driftsudgifter, jf. kapitel 0.

I det omfang det er relevant, inddrages forklaringerne fra kommunerne i dette afsnit med hen-

blik på at nuancere billedet af den økonomiske styrings indvirkning på bevægelserne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

6.1. Udvikling i redskabssammensætning i beskæftigelsesindsatsen

I perioden 2012 til 2016 er der sket et fald i aktiveringsgraden for målgrupperne i beskæftigel-

sesindsatsen. Det vil sige, hvor mange fuldtidspersoner, der er aktiveret, ud af antal fuldtidsper-

soner på ydelse. Aktiveringsgraden er faldet med ca. 18 pct. i perioden 2012 til 2016. Aktive-

ringsgraden var i 2012 samlet på 22 pct. og var i 2016 på 18 pct., jf. figur 6.1.

Aktivitetsfaldet er i særlig grad trukket af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

(især jobparate kontanthjælpsmodtagere), hvilket i høj grad afspejler en reduktion i krav til ret

og pligtaktivering for disse grupper. Denne reduktion i ret og pligt er også reguleret i kommu-

nernes driftslofter eller via DUT

, jf. afsnit 5.2.

Generelt er der henover perioden sket en række ændringer i lovgivning og rammerne for ind-

satsen, som kan være med til at påvirke indsatsmønstret. Den overordnede aktivitetsudvikling

skal bl.a. ses i lyset af, at der henover perioden er sket:

•

Lempelser i lovkravene til hvor ofte og hvor intensivt personer på offentlig forsørgelse

skal være i aktivering.

en markant stigning i brugen af mentorordninger for især de aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere. Mentoraktivitet er ikke inkluderet i aktiveringsgraden.

Et fald i antallet af fuldtidspersoner på midlertidige offentlige forsørgelsesydelser med

knap 4 pct. i perioden 2012 - 2016, jf. tabel 6.1. Udviklingen er primært drevet af et fald

i antallet af dagpengemodtagere.

For at undgå at disse ændringer påvirker billedet af, hvad statens styringsmekanismer har af

indvirkning på redskabsanvendelsen, ses der i det følgende primært på bevægelser i redskabs-

sammensætningen, som vist i figur 6.2. Det vil sige, at det er redskabernes andel af den samlede

aktivitet, der er i fokus.

Ændringerne i styringen og finansieringen af indsatsen, der er gennemgået i afsnit 5.2, peger på,

at der må forventes en mindre brug af vejledning og opkvalificering og herunder især øvrig vej-

ledning og opkvalificering, henover perioden 2012 til 2016. Det har bl.a. baggrund i lovændrin-

ger, og at refusionen på øvrig vejledning og opkvalificering er fjernet for dagpengemodtagere,

jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate. Intentionen har bl.a. været,

at understøtte en bevægelse over mod flere virksomhedsplaceringer.

I hovedtræk peger analysen af aktivitetsbevægelser i beskæftigelsesindsatsen på, at der over-

ordnet set ikke er er sket store forskydninger i den samlede beskæftigelsesindsats. Øvrig vejled-

ning og opkvalificering fylder samlet set det samme i indsatsen i 2016 i forhold til 2012, jf. figur

6.2

Virksomhedsplaceringer fylder samlet set mindre i indsatsen i 2016 end de gjorde i 2012, jf. figur

6.2. Det omfatter virksomhedsplaceringer i praktik, løntilskud og jobrotation. Der er samtidig

sket en ændring i sammensætningen af virksomhedsplaceringer, hvor virksomhedspraktik fylder

mere, mens løntilskud fylder mindre.

DUT står for Det Udvidede Totalbalanceprincip. Ved lovændringer forhandles de økonomiske konsekvenser af lov-

ændringerne ved DUT-forhandlinger. Forhandlingerne omfatter hvilken kompensation, der skal gives for meropgaver

eller ændringer i ansvarsplacering mellem stat og kommune mv. Resultatet at DUT forhandlinger af årets lov og cir-

kulæreprogram indgår i budgetaftalen mellem Staten og kommunerne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.1: Udviklingen i aktiveringsgraden på

tværs af ydelser, 2012-2016

Procent

I alt - Hele landet

Figur 6.2: Udviklingen i redskabssammensæt-

ningen på tværs af ydelser, 2012-2016

Procent

100

I alt - Hele landet

Procent

100

Procent

2014

2016*

2015

2013

2016*

2012

2013

2015

Ordinær uddannelse

Løntilskud mv.

Nytteindsats

Øvrig vejl. og opkval.

Virksomhedspraktik

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner på dagpenge, kontanthjælp ekskl. bor-

gere omfattet af integrationsprogrammet, uddannelseshjælp, sygedag-

penge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, revalidering, forrevalide-

ring, ledighedsydelse, arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelses-

ydelse. 2016 er baseret på data for perioden 4.kvartal 2015- 3.kvartal

2016

Ordinær uddannelse

Øvrig vejl. og opkval.

Løntilskud mv.

Virksomhedspraktik

Nytteindsats

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner på dagpenge, kontanthjælp ekskl. bor-

gere omfattet af integrationsprogrammet, uddannelseshjælp, sygedag-

penge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, revalidering, forrevalide-

ring, ledighedsydelse, arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelses-

ydelse. 2016 er baseret på data for perioden 4.kvartal 2015- 3.kvartal

2016

Fjernelse af statsrefusion på vejledning og opkvalificering for visse grupper og sænkninger af

driftslofterne synes dermed ikke umiddelbart at have rykket markant ved kommunernes fokus i

indsatsen fra 2012 til 2016.

I dette samlede billede er det dog væsentligt at være opmærksom på, at der i perioden 2012 til

2016 har været et betydeligt fald i ledige, og i aktiveringsgraden for især dagpenge- og jobparate

kontanthjælpsmodtagere. Det er grupper, der typisk i starten af analyseperioden (2012) i højere

grad end andre grupper var i virksomhedsvendt aktivering, Jf. bilag 4.

I de efterfølgende afsnit er der en opsamling på, hvordan bevægelserne i beskæftigelsesindsat-

sen ser ud, når man ser nærmere på målgrupperne, og de redskaber der anvendes i indsatsen.

Kommunernes forklaringer på aktivitetsmønstret inddrages i det omfang, det er relevant.

Indsatsen for dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

For at vurdere virkningen af den statslige styring, er det for forskellige ydelsesgrupper under-

søgt, hvilke bevægelser der har været i beskæftigelsesindsatsen i de seneste 5 år. Det sammen-

holdes med de forventede bevægelser i indsatsen med baggrund i ændrede regler vedr. finan-

sieringen af indsatsen.

Mange reguleringer af finansieringsreglerne er direkte målrettet bestemte ydelsesgrupper og

giver ikke nødvendigvis udslag i den samlede indsats for alle målgrupperne i beskæftigelsesind-

satsen. Gennemgangen af finansieringsreglernes påvirkning af indsatsen for de enkelte målgrup-

per er samlet i bilag 4, hvor dette afsnit giver en kort introduktion til resultaterne.

Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere har været omfattet af de fleste og største re-

guleringer gennem ændringer i refusion, driftslofter mv. Der er henover perioden sket en bety-

delig ændring i målgrupperne. Særligt er det værd at bemærke, at dagpengeperioden er afkor-

tet, der er etableret en ny ydelsesgruppe i form af uddannelseshjælp, og der er oprettet nye

ydelser i form af jobafklaring og ressourceforløb mv.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Med implementeringen af de nye målgrupper ligger også ændringer i lovkravene til indsatsen,

og det er naturligt, at bevægelserne i indsatsen for målgrupperne også i høj grad vil være påvir-

ket af dette.

Særligt for kontanthjælpsområdet er det, at Kontanthjælpsreformen fra 2014 medførte, at unge

under 30 år uden en uddannelse, der tidligere havde modtaget kontanthjælp, overgik til at mod-

tage uddannelseshjælp. Hvis man blot ser på udviklingen for alle kontanthjælpsmodtagere fra

2012 til 2016 vil udviklingen derfor være påvirket af, at en del af målgruppen frafalder fra 2014

og frem. Ved at dele kontant- og uddannelseshjælpsmodtagerne op ift. alder, kan man i højere

grad følge udviklingen uden databrud. Det er udgangspunktet nedenfor. Som baggrund for ana-

lysen er der også lavet udtræk for udviklingen for de samlede målgrupper på kontant- og uddan-

nelseshjælp og på visitationsgrupperne jobparate og aktivitetsparate.

Indsatsen for dagpengemodtagere

Der har de seneste år været et faldende aktiveringsniveau for dagpengemodtagere. Aktiverings-

graden er faldet fra 25% i 2012 til 15%. Det afspejler, hvad der var forventet på grund af lempel-

ser i kravene til ret og pligt aktivering og reduktioner i driftsloftet.

Samtidig tyder gennemgangen af indsatsen

for dagpengemodtagere på, at der er en di-

rekte sammenhæng mellem de nye regler for

brugen af og finansiering af løntilskud ved of-

fentlige arbejdsgivere og anvendelsen af of-

fentligt løntilskud. Anvendelsen af offentlige

løntilskud er faldet betydeligt, og dette fald er

ikke opvejet af øget brug af andre virksom-

hedsplaceringer.

Kommunerne har da også peget på, at de i hø-

jere grad har fokus på formidling til ordinære

job i den aktuelle arbejdsmarkedssituation.

Figur 6.3: De enkelte redskabers andel af indsat-

sen for dagpengemodtagere, 2012-2016

Procent

100

Dagpenge - Hele landet

Procent

100

2013

2012

2014

2015

2016*

Ordinær uddannelse

Løntilskud mv.

Nytteindsats

Øvrig vejl. og opkval.

Virksomhedspraktik

I forhold til øvrig vejledning og opkvalificering

er der ikke sket det forventede fald i andelen af øvrig vejledning og opkvalificering, i forbindelse

med afskaffelsen af statsrefusion i 2015, jf. figur 6.3. Kommunerne peger på, at de prioriterer at

give disse tilbud til de dagpengemodtagere, hvor de vurderer det relevant og har forventning

om, at det giver beskæftigelseseffekt- også selvom der ikke er statsrefusion på udgifterne.

For dagpengemodtagerne fylder ordinær uddannelse mere i indsatsen i 2016 end det gjorde i

2012. Det er i tråd med forventningen om en stigning som følge af implementeringen af puljer

til uddannelse af dagpengemodtagere.

Indsatsen for voksne kontanthjælpsmodtagere

Antallet af voksne på kontanthjælp er steget siden 2012, og der er i 2016 ca. 8 pct. flere fuldtids-

personer på over 30 år end i 2012.

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner på dagpenge, 2016 er baseret på data

for perioden 4. kvartal 2015- 3.kvartal 2016

Tallene er ekskl. kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

De voksne kontanthjælpsmodtagere har henover perioden 2012-2016 haft et svagt fald i aktive-

ringsgraden. Aktiveringsgraden er faldet fra 19% i 2012 til 18% i 2016. I perioden efter kontant-

hjælpsreformen er faldet i aktiveringsniveauet drevet af mindre aktivering af de jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere.

Der er fra 2013 til 2014 sket et fald i anvendel-

sen af øvrig vejledning og opkvalificering. Det

kan afspejle, at refusionen for disse tilbud blev

afskaffet for jobparate kontanthjælpsmodta-

gere i de første 24 måneder og at ret og pligt

bestemmelserne for aktivering blev lempet.

Anvendelsen af løntilskud er faldet, mens bru-

gen af virksomhedspraktik er steget siden

2015. Det tyder på, at de nye regler for løntil-

skud i nogen grad har medført, at kommu-

nerne substituerer løntilskud med virksom-

hedspraktik.

Figur 6.4: De enkelte redskabers andel af indsat-

sen for voksne kontanthjælpsmodtagere, 2012-

2016

Procent

100

KTH - voksne

Procent

100

2012

2013

2014

2015

2016*

Ordinær uddannelse

Løntilskud mv.

Nytteindsats

Øvrig vejl. og opkval.

Virksomhedspraktik

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner på kontanthjælp der er fyldt 30 år. 2016

er baseret på data for perioden 4. kvartal 2015- 3.kvartal 2016

Samlet er der en stigning i brugen af virksomhedsplaceringer ifm. Kontanthjælpsreformen. Efter

reformen har der dog ikke været udvikling i brugen af virksomhedsplaceringer.

Anvendelsen af ordinær uddannelse fylder mere i indsatsen i 2016 end det gjorde i 2012, selvom

finansieringsvilkårene er forringet. Det er både i indsatsen for aktivitetsparate og for jobparate,

at ordinær uddannelse fylder mere i indsatsen. Nogle kommuner har uddybet baggrunden og

peger på, at der med den aktuelle beskæftigelsessituation er bedre mulighed for at indgå aftaler

med virksomhederne om job, hvis borgeren bliver opkvalificeret forud på ansættelse.

Indsatsen for unge kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

Aktiveringsgraden for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har været stort set uæn-

dret siden 2012. Det tyder på, at kommunerne har prioriteret at fastholde indsatsniveauet for

denne målgruppe på trods af det reducerede driftsloft.

Det har formentlig også baggrund i beskæfti-

gelseslovgivningens krav om en intensiv ind-

sats for unge uddannelsesparate på uddannel-

seshjælp.

Øvrig vejledning og opkvalificering fylder også

det samme i indsatsen henover perioden

2012–2016.

Brobygningsforløb, der blev introduceret med

Kontanthjælpsreformen, kan dog være en væ-

sentlig del af aktiviteten og en opgørelse af

indholdet i øvrig vejledning og opkvalificering

hos 8 af de deltagende kommuner peger på,

at brobygningsforløb i 2016 fylder ca. 22% af

aktiviteten under øvrig vejledning og opkvali-

ficering for uddannelseshjælpsmodtagere, jf.

bilag 3.

Figur 6.5: De enkelte redskabers andel af indsat-

sen for unge kontanthjælps- og uddannelses-

hjælpsmodtagere, 2012-2016

Procent

100

KTH - unge+ UDH

Procent

100

2014

2012

2013

2015

2016*

Ordinær uddannelse

Løntilskud mv.

Nytteindsats

Øvrig vejl. og opkval.

Virksomhedspraktik

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner på kontanthjælp eller uddannelses-

hjælp, der er under 30 år. 2016 er baseret på data for perioden 4. kvartal

2015- 3.kvartal 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Anvendelsen af ordinær uddannelse er steget i samme periode. Anvendelsen af ordinær uddan-

nelse for unge er i 2016 omtrent dobbelt så høj som i 2012.

Ordinær uddannelse

Anvendelsen af ordinær uddan-

nelse i aktiveringsindsatsen er

samlet på et stort set uændret ni-

veau i perioden 2012 til 2016. An-

delen af fuldtidspersoner, der er

fuldtidsaktiveret i ordinær uddan-

nelse, er faldet fra 2,6 pct. til 2,4

pct. fra 2012 til 2016, jf. figur 6.1.

Faldet er dog ikke så markant, som

for andre redskaber, hvilket med-

fører, at ordinær uddannelse i

2016 fylder mere i den samlede ak-

tivitet jf. figur 6.2.

I tabel 6.2 er vist hvilke forventede

bevægelser, der er i ordinær ud-

dannelse. Det er indikeret med +/÷

for henholdsvis en forventning og

stigende/faldende aktivitet. I højre

kolonne af tabellen er der en pil,

der indikerer, hvilken bevægelse

der faktisk har været siden imple-

mentering af ændringen.

Tabel 6.2: Hvilke bevægelser understøtter de seneste års

lovændringer ift. ordinær uddannelse, og hvilke bevægel-

ser har der været?

Hvilke bevægelser understøtter

lovændringerne?

Hvilke bevæ-

gelser har der

været?

2014

2015

Begrænset refusion for jobparate kontant-

hjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsespa-

rate uddannelseshjælpsmodtagere

Ingen refusion på øvrig vejledning og opkvalifi-

cering for dagpengemodtagere

Indførelse af puljer til støtte af uddannelsesløft

for dagpengemodtagere

Afskaffelse af gentagen aktivering for dagpen-

gemodtagere

Sænket driftsloft for dagpenge, kontanthjælp

og uddannelseshjælp



2016



Høj refusion på forsørgelsesudgifterne ved del-



tagelse i ordinær uddannelse afskaffes

Anm: Vurderingen af bevægelser er sket ud fra, hvor meget indsatsen fyl-

der i det samlede indsatsbillede. For bl.a. dagpengemodtagere og jobpa-

rate kontanthjælpsmodtagere er der sket store fald i aktiveringsgraden,

hvilket bunder i ændret lovgivning. For at undgå at disse ændringer præ-

ger tolkningen, er der set på den relative betydning af redskabet i indsat-

sen.

Ændringerne ift. ordinær uddannelse er primært sket over for jobparate kontanthjælpsmodta-

gere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. For

jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta-

gere er refusionsmulighederne på ordinær uddannelse reduceret. Anvendelsen af ordinær ud-

dannelse fylder alligevel mere i indsatsen for begge grupper, selvom der har været et bortfald

af refusion af ordinær uddannelse i den første ledighedsperiode for både kontanthjælpsmodta-

gere og jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Flere kommuner har peget på, at der primært anvendes uddannelse, når det er drevet af behov

hos virksomhederne. Det skal forstås således, at det lykkes at lave aftaler med virksomheder om

jobgaranti, hvis den ledige gennemfører et uddannelsesforløb. Kommunerne peger på, at det

altid skal/kan prioriteres, og at det er særlig relevant i en situation med stigende beskæftigelse,

hvor uddannelse kan bane vejen til job for nogle grupper. Drivkraften for disse beslutninger lig-

ger i, at pengene hurtigt er tjent hjem, hvis den ledige kommer i arbejde.

For dagpengemodtagere gælder formentlig det samme billede. Aktiviteten for denne målgruppe

er dog også samtidig understøttet af uddannelsespuljer. Uddannelsespuljerne trådte i kraft i

2015, og kan have en væsentlig betydning for af der også er set en øget aktivitet under ordinær

uddannelse for dagpengemodtagere.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Øvrig vejledning og opkvalificering

Aktiviteten under øvrig vejledning og opkvalificering er henover de 5 år reduceret med ca. 20

pct., jf. figur 6.1, men det er fortsat det mest anvendte redskab i beskæftigelsesindsatsen og

fylder ca. 40 pct. af aktiviteten, jf. figur 6.2.

På trods af markante ændringer i

lovkrav, refusioner og driftslofter

fylder øvrig vejledning og opkvali-

ficering siden 2014 det samme i

den samlede indsats.

Ændringer af driftsloft og refusio-

ner i de seneste 3 år synes ikke

overordnet at have haft virkning

på redskabets relative anven-

delse set ift. andre redskaber. Det

kan dog have understøttet inten-

sionerne ift. at reducere brugen

af øvrig vejledning og opkvalifice-

ring.

Kommunerne peger på, at der er

sket en ændring i brugen af øvrig

vejledning og opkvalificering, og

at der løbende arbejdes med at

justere tilbuddene for at sikre re-

sultater af indsatsen.

Tabel 6.3: Hvilke bevægelser understøtter de seneste års lov-

ændringer ift. øvrig vejledning og opkvalificering, og hvilke

bevægelser har der været?

Hvilke bevægelser understøtter

lovændringerne?

Hvilke bevæ-

gelser har der

været?

2014

2015

Begrænset refusion for jobparate kontant-

hjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsespa-

rate uddannelseshjælpsmodtagere på øvrig

vejledning og opkvalificering.

Ingen refusion på øvrig vejledning og opkvalifi-

cering for dagpengemodtagere

Afskaffelse af gentagen aktivering for dagpen-

gemodtagere

Sænket driftsloft for dagpenge, kontanthjælp

og uddannelseshjælp



2016

Ingen refusion for jobparate kontanthjælps-

modtagere og åbenlyst uddannelsesparate ud-

dannelseshjælpsmodtagere



Mentorudgifter omfattes af rådighedsbeløbet

og driftsloftet reduceres

Anm: Vurderingen af bevægelser er sket ud fra hvor meget indsatsen fylder i

det samlede indsatsbillede. For bl.a. dagpengemodtagere og jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere er der sket store fald i aktiveringsgraden, hvilket bun-

der i ændret lovgivning. For at undgå at disse ændringer præger tolkningen

er der set på den relative betydning af redskabet i indsatsen.

Kommunerne peger på, at øvrig

vejledning og opkvalificering bl.a. anvendes som opkvalificerende ift. borgerens egen jobsøg-

ning, forberedelse af virksomhedsrettede forløb eller som parallelle forløb under en virksom-

hedspraktik, jf. boks 6.1.

Det er samtidig vurderingen hos en række kommuner, at der er brug for de tilbud, som øvrig

vejledning og opkvalificering giver mulighed for, for at få gode effekter af indsatsen og gode

resultater af virksomhedsplaceringer.

I forbindelse med denne undersøgelse er de deltagende kommuner blevet bedt om at bidrage

til en opgørelse af, hvordan øvrig vejledning og opkvalificering anvendes i 2016. Det er en op-

følgning på en undersøgelse gennemført af Slotsholmen i 2013.

I 2013 gennemførte Slotsholmen en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 1.600 borgere på kon-

tanthjælp, dagpenge og sygedagpenge, der i januar 2013 havde deltaget i øvrig vejledning og

opkvalificering. Undersøgelsen pegede på, at 41 pct. af forløbene under øvrig vejledning og op-

kvalificering kunne karakteriseres som jobsøgningsforløb. 24 pct. af forløbene blev vurderet til

at være kommunale projekter med et produktions- og servicelignende indhold. 19 % blev vur-

deret til at falde under kategorien særligt tilrettelagte kurser og 16 pct. blev vurderet som fysisk

træning.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6.4: fordeling af øvrig vejledning og opkva-

lificering på redskabstyper, nov. 2016

I alt

1) Kurser

a) Jobsøgningskurser

b) Fysisk træning og vejledning i kost,

motion og helbred

c) Særligt tilrettelagte kurser eller

uddannelsesforløb

d) brobygning

2) Kommunale projekter

a) Opgaver internt i kommunen

b) Produktion med henblik på salg

I alt (Antal)

11%

4.772

10%

59%

Boks 6.1: Eksempler på indhold i øvrig vejled-

ning og opkvalificering

De interviewede kommuner har peget på, hvad der

indholdsmæssigt ligger i øvrig vejledning og opkvalifi-

cering:

For de jobparate kan tilbuddene bl.a. indeholde:

•

Styrket jobsøgning, jobsøgningsplaner, jobsam-

tale, CV, brug af digitale redskaber, mv.

•

Forløb med fokus på job- og brancheskifte, opkva-

lificering mv.

•

Straks-aktivering og åbne tilbud

–

hvor den ledi-

ges rådighed afprøves

•

Parallelle forløb

–

bl.a. sundhedstilbud.

For de aktivitetsparate (med statsrefusion) kan tilbud-

dene bl.a. indeholde:

•

Styrket jobfokus og jobsøgning

–

herunder CV,

jobsøgningsplan, jobønsker og jobmål, mv.

•

Forforløb til virksomhedsrettet aktivering.

•

Parallelle forløb i forbindelse med virksomheds-

rettet aktivering.

•

Tværfaglige indsatser finansieret på beskæftigel-

sesområdet

Kilde: Opgørelse fra 8 kommuner

Anm.: De deltagende kommuner har udtrukket samtlige igangværende

forløb under øvrig vejledning og opkvalificering for kontanthjælps-, ud-

dannelseshjælps-, sygedagpenge og dagpengemodtagere og grupperet

forløbene under tilbudstyper.

I denne undersøgelse er de deltagende kommuner blevet bedt om at opgøre den aktuelle for-

deling af forløb under øvrige vejledning og opkvalificering, der falder i forskellige forløbstyper.

8 kommuner har deltaget og har fordelt ca. 4.800 forløb på forløbstyper, jf. tabel 6.4

Siden 2013 er der indført begrænsning i muligheden for at anvende jobsøgningsforløb, jf. afsnit

5.2. Det nuværende billede af aktiviteten peger på, at denne aktivitets faktisk er reduceret be-

tydeligt. Jobsøgningsforløb fylder kun 10 pct. af aktiviteten under øvrig vejledning og opkvalifi-

cering imod 41 pct. i undersøgelsen fra 2013. Andelen af aktivitet i kommunale projekter er også

faldet markant fra 24 pct. til 12 pct. I stedet er anvendelsen af brobygningsforløb og i særlig grad

særligt tilrettelagte kurser og uddannelsesforløb steget markant. Særligt tilrettelagte kurser el-

ler uddannelsesforløb fylder ca. 60 pct. i de igangværende forløb i de 8 kommuner. Disse tilbud

gives især til modtagere af uddannelseshjælp, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og sy-

gedagpengemodtagere, jf. bilag 3: sammensætningen af øvrig vejledning og opkvalificering

Til dagpengemodtagere peger opgørelsen på, at øvrig vejledning og opkvalificering primært be-

står af jobsøgningskurser. For jobparate kontanthjælpsmodtagere dækker øvrig vejledning og

opkvalificering i højere grad over opgaver internt i kommunen. Ifølge kommunerne kan opgaver

internt i kommunen bl.a. rumme rådighedsafprøvende tilbud.

8 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Der har været deltagelse fra både store og små kommuner i undersø-

gelsen, jf. Bilag 3: Sammensætningen af øvrig vejledning og opkvalificering.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Opgørelse af aktivitetstyper kunne indikere, at ændringer i lovgivning om færre jobsøgningsfor-

løb, implementering af brobygnings-

forløb og nytteindsats har haft af-

Tabel 6.5: Enhedspriser pr. fuldtidsaktiveret ved vejledning

smittende virkning på aktivitetsmøn-

og opkvalificering i hele landet i 2015 (2015-pl og brutto-

priser)

tret.

Enhedspriserne kan være en væsent-

lig faktor i, hvilke valg der træffes om

tilbudssammensætningen i en kom-

mune. Enhedsprisen for en fuldtids-

aktiveret under vejledning og opkva-

lificering er meget forskellig for for-

skellige målgrupper, hvilket kan være

et udtryk for den indholdsmæssige

tyngde i forløbene, f.eks. hvor mange

timer borgeren er i tilbud og hvilken

type aktivitet borgeren deltager i.

Gennemsnitligt koster tilbuddene in-

denfor driftslofterne ca. 87.000 kr.

netto for kommunerne, jf. tabel 6.5.

Indenfor driftslofter

Dagpengemodtagere

Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere

Seks ugers jobrettet uddannelse

Enhedsomkostning: ledighedsrelateret

Revalidender/ forrevalidender

Sygedagpengemodtagere

Ledighedsydelsesmodtagere

Enhedsomkostning: øvrige

Enhedsomkostning på tværs af målgruppe

Samlet enheds-

omkostning

(brutto)

143.076

143.390

207.395

146.219

71.521

219.956

174.047

126.705

140.937

Samlet enheds-

omkostning

(netto)

87.992

88.185

127.548

89.925

43.985

135.273

107.039

77.924

86.676

Udenfor driftslofter

Ressourceforløb

Jobafklaringsforløb

Samlet enheds-

omkostning

(brutto)

177.216

130.499

Samlet enheds-

omkostning

(netto)

88.608

65.250

Kilde: Beregninger fra STAR og mploy med baggrund i data fra Danmark Statistik.

Anm: Priser er beregnet med baggrund i regnskabstal for funktion 5.90 i 2015

Virksomhedsrettede forløb

Vejene til at påvirke og øge den virksomhedsrettede aktivitet har været både direkte og indi-

rekte fra 2012 til 2016. Det er gået både gennem refusion på forsørgelsesudgifter, direkte æn-

dringer af mulighederne i løntilskudsordninger og gennem gradvis udfasning af refusion på an-

dre driftsudgifter til aktivering.

Anvendelsen af virksomhedsplaceringer er

dog faldet i perioden. I 2016 fylder aktiviteten

således 5 procentpoint mindre i det samlede

aktivitetsbillede ift. 2012, jf. figur 6.2.

Også når man ser på antallet af borgere, der

er berørt af en virksomhedsplacering, er akti-

viteten faldet. I 2012 var ca. 280.000 i en virk-

somhedsplacering. Antallet af borgere berørt

af en virksomhedsplacering var i 2016 på

244.000. Dvs. at der har været et fald på knap

13%. Faldet er mindre, hvis fleksjob inkluderes

i opgørelsen, hvor kommunerne også har en

opgave med udplacering, men der er fortsat

et fald på 7%.

Figur 6.6: Udviklingen i sammensætningen af løn-

tilskud og virksomhedspraktik, 2012-2016

Procent

100

I alt - Hele landet

Procent

100

2012

2013

2014

2015

2016*

Privat løntilskud

Offentlig løntilskud

Privat virksomhedspraktik

Offentlig virksomhedspraktik

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner på dagpenge, kontanthjælp ekskl. bor-

gere omfattet af integrationsprogrammet, uddannelseshjælp, sygedag-

penge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, revalidering, forrevalide-

ring, ledighedsydelse, arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelses-

ydelse. 2016 er baseret på data for perioden 4. kvartal 2015- 3.kvartal

2016

Når kommunernes prioritering af virksomhedsplaceringer ikke ses tydeligere i det samlede akti-

vitetsbillede, så er det bl.a. fordi, der har været en betydelig nedgang i involveringen af offentlige

arbejdsgivere, hvilket har nedbragt især antallet af offentlige løntilskudsplaceringer.

I 2015 indførtes en varighedsbegrænsning i løntilskudsperioden for dagpengemodtagere og æn-

dringer i finansieringen af offentligt løntilskud. Disse ændringer har sat et markant aftryk på

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

aktivitetssammensætningen og har

reduceret aktiviteten i løntilskud, jf.

figur 6.6. Offentlige løntilskud fyldte

i 2012 33 pct. af fuldtidspersonerne i

tilbud på virksomheder. I 2016 var

det reduceret til 8 pct. i 2016, jf. figur

6.6. Det er især indsatsen for dag-

pengemodtagere, der har været på-

virket af ændringerne i tilbudssam-

mensætningen.

Faldet i virksomhedsrettede forløb

synes således primært at have en

meget direkte sammenhæng med

ændringer i løntilskudsordningerne

og mindre gunstige vilkår for kom-

munerne til at etablere offentlige

løntilskud.

Før 2016 var den virksomhedsret-

tede indsats i høj grad drevet af en

differentieret forsørgelsesrefusion,

hvor der var en højere refusion for

borgere i virksomhedsrettet indsats.

Det var med til at øge volumen i de

virksomhedsrettede forløb.

I interviewene peger kommunerne

på, at de ikke oplever, at de seneste

års nedbringelse af refusion på andre

redskaber i sig selv har været med at

sætte fokus på og drive en bevæ-

gelse mod at etablere flere virksom-

hedsplaceringer.

Tabel 6.6: Hvilke bevægelser understøtter de seneste års

lovændringer ift. virksomhedsrettede tilbud, og hvilke

bevægelser har der været?

Hvilke be-

Hvilke bevægelser understøtter

vægelser har

lovændringerne?

der været?

2014

2015

Begrænset refusion til vejledning og op-

kvalificering for jobparate kontant-

hjælpsmodtagere og åbenlyst uddan-

nelsesparate uddannelseshjælpsmod-

tagere



Ingen refusion på øvrig vejledning og

opkvalificering for dagpengemodtagere

Afskaffelse af gentagen aktivering for

dagpengemodtagere

Målretning af virksomhedsrettet ind-

sats, bl.a. ændret finansiering af offent-

ligt løntilskud og begrænsning af varig-

hed for løntilskud

Off. og privat

virks.praktik:



Off. løntilskud:



Privat løntil-

skud:



2016

Mentorudgifter omfattes af rådigheds-

beløbet og driftsloftet reduceres

Ingen refusion til øvrig vejledning og op-



kvalificering for jobparate kontant-

Off. løntilskud:

hjælpsmodtagere og åbenlyst uddan-



nelsesparate uddannelseshjælpsmod-

Privat løntil-

tagere.

skud:

Omlægning af refusion på forsørgelse,



så der ikke længere er høj refusion på

virksomhedsplacerede

Anm: Vurderingen af bevægelser er sket udfra hvor meget indsatsen fyl-

der i det samlede indsatsbillede. For bl.a. dagpengemodtagere og

jobparate kontanthjælpsmodtagere er der sket store fald i aktiverings-

graden, hvilket bunder i ændret lovgivning. For at undgå at disse æn-

dringer præger tolkningen er der set på den relative betydning af red-

skabet i indsatsen.

Off. og privat

virks.praktik:

Kommunerne peger derudover på, at de pt. har meget fokus på og en klar prioritering af de

virksomhedsrettede tilbud. En prioritering som efter kommunernes egen udsagn primært er

drevet af fokus på at skabe gode resultater og effekter af indsatsen, og derigennem nedbringe

udgifterne til offentlige forsørgelsesydelser.

Der synes i høj grad at være en accept af, at der skabes de bedste effekter via de virksomheds-

rettede forløb, og at det derfor er væsentligt at få inddraget virksomhederne mest muligt i ind-

satsen.

Der er en udpræget oplevelse af, at der allerede er en meget intensiv kontakt til og opsøgning

af samarbejdsmuligheder hos virksomhederne. Der er også en oplevelse af, at det i dag er muligt

at få placeret en bredere og mere udsat målgruppe i virksomhederne end tidligere.

Samtidig har flere kommuner givet udtryk for, at de vurderer, at der er grænser for, hvor meget

længere de kan gå med virksomhedsplaceringer. Kommunerne er bekymret for og oplever, at

der er et mætningspunkt for, hvor mange og hvilke udsatte borgere virksomhederne vil åbne op

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

for. Og der er også en bekymring for, om udplacering af for svage borgere kan skade relationen

til og samarbejdet med virksomhederne.

Der er også én kommune, der har

peget på, at de marginale omkost-

ninger ved at hente flere virksom-

hedsplaceringer hjem kan blive for

store, ift. den effekt der kommer

ud af det. Det handler bl.a. om, at

virksomhedsplaceringer til udsatte

grupper kan kræve mere opfølg-

ning, en tættere mentorstøtte og

evt. parallelle forløb.

Tabel 6.7: Beregningseksempler på enhedspriser pr. fuld-

tidsaktiveret ved virksomhedsplaceringer.

Lav pris

Udgifter til etablering

Udgifter til opfølgning

Udgifter til mentor

Samlede enhedsomkostninger (brutto)

Samlede enhedsomkostninger (netto)

17.211

8.071

9.620

34.902

31.199

Høj pris

51.633

12.107

44.200

107.940

90.923

I samarbejde med enkelte af de

deltagende kommuner er der ind-

hentet bud på, hvad det kræver økonomisk pr fuldtidsaktivereret at drive en virksomhedsplace-

ring for især udsatte grupper, hvor der også kan være behov for mentorstøtte og særlig opfølg-

ning på tilbuddet.

Det er en beregning der peger på, at hvis der er brug for løbende mentorstøtte, etableringen af

pladsen kræver meget, og der er behov for flere opfølgninger undervejs i forløbet, da er der en

(netto) enhedsomkostning pr. fuldtidsaktiveret, der er tæt på niveauet for fuldtidsaktiverede i

vejledning og opkvalificering. Der er beregnet et spænd på enhedsomkostningen pr. fuldtidsak-

tiveret på mellem 31.000 kr. og 91.000 kr. efter statsrefusion, jf. tabel 6.7. Beregningsforudsæt-

ningerne for denne enhedspris er beskrevet i bilag 5.

Der er markant forskel på, hvor meget af kommunernes indsats, der pt. ligger i virksomhederne.

Blandt kommunerne, som har deltaget i analysen, er der kommuner, hvor en meget stor andel

af aktiveringen af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (70 pct.) ligger i virksomhederne.

Der er på den anden side kommu-

Tabel 6.8: Hvilke bevægelser understøtter de seneste års

ner, hvor kun 30 pct. af indsatsen

lovændringer ift. mentor, og hvilke bevægelser har der væ-

for målgruppen er i virksomhe-

ret?

derne.

Hvilke bevæ-

Mentorordninger

Med implementering af kontant-

hjælpsreformen blev der i 2014 sat

ekstra fokus på mentorredskabet.

Aktivitetsparate, der ikke kunne

deltage i et beskæftigelsestilbud,

fik ret og pligt til et mentorforløb.

Det har medført en markant stig-

ning i aktiviteten på mentorområ-

det. I 2014 steg aktiviteten på men-

torområdet med knap 100 pct. i

forhold til 2013. I de efterfølgende

år er aktiviteten steget med yderli-

gere ca. 30 pct.

Hvilke bevægelser understøtter

lovændringerne?

2014

gelser har

der været?

Anm: Priser er beregnet i et spænd, da beregningen har udgangspunkt i bidrag til vur-

dering af omkostningerne fra enkelte kommuner. Det er således ikke opgjort på et re-

præsentativt grundlag.

2016

Ingen refusion på mentorstøtte for dagpenge-

modtagere

Indførelse af mentorramme

Lovkrav om mentorstøtte med minimum

ugentlig kontakt til aktivitetsparate, der ikke

kan deltage i andre tilbud



Mentorudgifter omfattes af rådighedsbeløbet

og driftsloftet reduceres. Lovkrav om minimum



ugentlig kontakt ændres til minimum kontakt

en gang hver anden uge.

Anm: Vurderingen af bevægelser er sket ud fra hvor meget indsatsen fyl-

der i det samlede indsatsbillede. For bl.a. dagpengemodtagere og jobpa-

rate kontanthjælpsmodtagere er der sket store fald i aktiveringsgraden,

hvilket bunder i ændret lovgivning. For at undgå at disse ændringer præ-

ger tolkningen er der set på den relative betydning af redskabet i indsat-

sen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

I 2016 er væksten dæmpet, jf. figur 6.7. Interviewene med kommuner peger på, at der er en

sammenhæng til, at udgiftsrammen til mentorudgifter blev lagt ind under driftsloftet til drifts-

udgifter til aktivering 1. januar 2016.

En række af de interviewede kommuner har

givet udtryk for, at de har gennemført tilpas-

ninger af mentoraktiviteten, som reducerer

udgifterne og antallet af berørte. Kommu-

nerne har f.eks. reduceret antallet af timer i

mentortilbuddene, eller har forhandlet ind-

hold og timepris i mentorforløbene med hen-

blik på at reducere udgifterne.

Det er de ca. 2/3 af kommunerne, der i særlig

grad har givet udtryk for, at der styres efter

driftsloftet, der har gennemført de største til-

pasninger ved årsskiftet. Der er forskel på

hvor tæt der styres efter driftsloftet, men for

disse kommuner har ændringerne i finansie-

ringen af mentorudgifter givet anledning til

ændringer og eftersyn af indsatsen. Ændrin-

ger som formentlig ellers ikke ville være sket.

Figur 6.7: Udviklingen i berørte af mentorforløb

blandt modtagere af kontanthjælp og uddannel-

seshjælp, 2012-2016

Procent

2012

2013

2014

2015

Aktivitetsparat

2016*

I alt

Job- og uddannelsesparat

Hele Landet

Procent

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Ekskl. kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven.

2016 er baseret på data for perioden 4.kvartal 2015- 3.kvartal 2016

De kommuner, der styrer tættest på driftsloftet, har givet udtryk for, at der er sket en fuld til-

pasning i udgiftsniveauet ift. reguleringerne i finansieringen.

Den sidste tredjedel af kommunerne har peget på, at lokale strategier for anvendelsen af mentor

i høj grad er fastholdt, og at mentoraktiviteten derfor ikke er faldet i så stort omfang.

Den samlede aktivitetsudvikling for kontant-

hjælpsmodtagere mellem år peger på en op-

bremsning i aktivitetsniveauet. Følger man

udviklingen i aktiviteten på mentorområdet

fra oktober 2015 til november 2016, ses det

dog, at aktiviteten er faldet svagt omkring års-

skiftet, i forbindelse med at udgiftsrammen til

mentorudgifter blev lagt ind under driftsloftet

til driftsudgifter til aktivering, jf. figur 6.8.

Fra oktober 2015 til november 2016 er antal-

let af berørte af mentoraktivitet pr. måned fal-

det med 2,7 pct. Udviklingen afspejler et fald i

aktiviteten for aktivitetsparate kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagere, mens der er

en stigning i aktiviteten for job- og uddannel-

sesparate.

Figur 6.8: Udviklingen i berørte af mentorforløb

blandt modtagere af kontanthjælp og uddannel-

seshjælp, oktober 2015

–

november 2016

Procent

20,2

15,1

5,5

5,1

Hele landet

Procent

18,4

14,1

19,0

19,1

14,1

19,0

14,2

14,7

5,8

6,2

6,7

Feb 2016

Jul 2016

Sep 2016

Okt 2015

Mar 2016

Nov 2015

Apr 2016

Okt 2016

Nov 2016

Dec 2015

Jan 2016

Maj 2016

Jun 2016

Aug 2016

Job- og uddannelsesparat

Aktivitetsparat

I alt

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Ekskl. kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogram-

met. Andelene af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere der er be-

rørt af mentor er lavere, når de opgøres på månedsbasis end på årsbasis.

Derfor er andelene i denne figur lavere end andelene i Figur 6.7

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Udviklingen i mentorudgifter i 1. halvår 2016

peger på, at mentorudgifterne også falder i 2016.

Det kan være et fald, der er større end faldet i aktiviteten. Det kan være en indikation af, at

kommunerne har justeret serviceniveauet for den enkelte, der er modtager af mentorstøtte.

Det kan bl.a. handle om færre timer til mentor pr. uge eller billigere priser på mentortimer.

6.2. Opsamling

Der er i de seneste 3 år gennemført en række begrænsninger i refusioner og driftslofter på øvrig

vejledning og opkvalificering. Anvendelsen af redskabet er, ligesom andre redskaber i indsatsen,

faldet, men relativt fylder øvrig vejledning og opkvalificering i 2016 det samme i indsatsen som

i 2012. Redskabet er fortsat det mest anvendte i beskæftigelsesindsatsen og fylder ca. 40 pct. af

aktiviteten.

Der er sket en betydelig udvikling i typer af forløb under øvrig vejledning og opkvalificering, Ind-

holdsmæssigt peger en opgørelse fra de 8 deltagende kommuner på, at der er sket en bevægelse

væk fra jobsøgningsforløb og kommunale projekter over mod brobygningsforløb og særligt til-

rettelagt uddannelse.

Gennemgangen af udviklingen i øvrig vejledning og opkvalificering kunne indikere, at det pri-

mært er ændringer i lovgivning, der sætter sit aftryk på prioriteringen af redskaber i indsatsen.

Der er siden 2012 gennemført flere styringsmæssige tiltag for at påvirke og øge den virksom-

hedsrettede aktivitet i private virksomheder. Kommunernes samlede anvendelse af virksom-

hedsplaceringer er dog faldet, og fylder i 2016 8 pct. mindre i det samlede aktivitetsbillede ift.

2012. Faldet skyldes bl.a. mindre brug af offentlige løntilskudsplaceringer.

Kommunerne peger dog på, at de pt. har meget fokus på og en klar prioritering af de virksom-

hedsrettede tilbud. En prioritering som efter kommunernes egen udsagn primært er drevet af

fokus på at skabe gode resultater og effekter af indsatsen, og derigennem nedbringe udgifterne

til offentlige forsørgelsesydelser.

For jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps-

modtagere er refusionsmulighederne på ordinær uddannelse blevet begrænset i de seneste år.

Niveauet for kommunernes anvendelse af ordinær uddannelse i aktiveringsindsatsen for disse

grupper er dog samlet stort set uændret (på et lavt niveau) i perioden 2012 til 2016.

Kommunernes anvendelse af mentorer i indsatsen for de udsatte grupper har fulgt lovgivningen

og den statslige styring i perioden fra 2012 og frem til 2016. Anvendelsen af mentorer er steget

markant i perioden frem til 2016, hvor der er sket en afdæmpning i væksten i brugen af redska-

bet.

Ovenstående kan være et udtryk for, at ændringer af driftslofter og refusioner ikke i sig selv

styrer og driver større bevægelser og forandringer i den kommunale beskæftigelsesindsats. Der

er en række øvrige styrings- og indsatsmæssige hensyn, som har større betydning for kommu-

nernes tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen.

Baseret på særudtræk fra Danmarks Statistik af forbruget på mentorområdet i 1. halvår 2016. Fordobles forbruget

for 1. halvår til et estimeret helårsforbrug, så giver det et markant lavere forbrug end 2015. Der kan dog ske markante

ændringer frem mod regnskabsresultatet. Forbruget for 1. halvår 2016 kan således kun anvendes som en svag indi-

kator for et faldende forbrug.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

7. De statslige styringsmekanismers betydning og virkning

I dette afsnit sættes der fokus på betydningen og virkningen af de forskellige statslige økonomi-

ske styringsmekanismer på beskæftigelsesområdet. Der er særligt fokus på at kortlægge betyd-

ningen og virkningen af refusion på driftsudgifter og driftslofter.

Statens refusioner af driftsudgifter til aktivering er imidlertid tæt sammenhængende med en

række andre mekanismer i finansieringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen som f.eks. re-

fusioner på forsørgelsesydelser, finansiering af jobcentrets drift mv., jf. figur 7.1. Kortlægningen

bevæger sig derfor også ind på disse områder for at give et samlet billede af betydningen og

virkningen af statens forskellige økonomiske styringsmekanismer.

Figur 7.1: Statslige styringsmekanismer, som er behandlet og belyst i kortlægningen

I kortlægningen og analysen har der været fokus på at afdække kommunernes vurdering af de

enkelte statslige styringsmekanismer i forhold til deres betydning for:

•

Kommunens

strategiske udvikling

af beskæftigelsesindsatsen

Kommunens

tilrettelæggelse og drift

af beskæftigelsesindsatsen

Kompleksiteten i kommunens

styring

af beskæftigelsesindsatsen

Kommunens fokus på

anvendelsen af virksomme indsatser

Kortlægningen er primært foretaget via interviews med ledere og medarbejdere i 15 kommuner.

Interviewdeltagerne inkluderer direktører, arbejdsmarkedschefer, jobcenterchefer, økonomi-

chefer, teamledere fra jobcentret og nøglemedarbejdere, som arbejder med budgetlægning og

-opfølgning samt hjemtagelse af statsrefusion mv. Resultater og konklusioner i dette afsnit er

baseret på deres udsagn, vurderinger mv. Udvælgelsen af kommuner, metodevalg samt resul-

taternes generaliserbarhed er beskrevet nærmere i afsnit 3.

I afsnit 7.1. er der fokus på at belyse forskelle i, hvordan de 15 kommuner agerer i forhold til den

statslige styring. Blandt andet tillægges forskellige delelementer, jf. figur 7.1, forskellig værdi og

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

betydning for de fire områder herover. Der er identificeret tre grupper

–

eller typer

–

af kom-

muner, som ligner hinanden på en række parametre og som agerer ens i forhold til de statslige

styringsmekanismer.

I afsnit 7.2. belyses betydningen og virkningen af de enkelte statslige styringsmekanismer. I af-

snittet belyses, hvordan de enkelte statslige styringsmekanismer virker generelt i kommunerne,

og hvordan de virker ift. de tre kommunetyper beskrevet i afsnit 7.1.

7.1. Tre kommunetyper, som reagerer forskelligt på den statslige sty-

ring

Kommunerne tilkendegiver generelt stor opmærksomhed på statens styring og virkningen af de

enkelte statslige økonomiske styringsmekanismer på beskæftigelsesområdet.

Der er dog samtidig store forskelle på kommunernes vurdering af betydningen af og reaktio-

nerne på den statslige styring og ændringer i de forskellige statslige styringsmekanismer, herun-

der hvilke af de statslige styringsmekanismer, som har størst betydning for den strategiske ud-

vikling samt tilrettelæggelse og drift af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

Figur 7.2: Gennemsnitlige refusionsprocenter for udgifter under driftsloftet

Kilde: Danmarks Statistik og STAR

Anm: Refusionsprocenten vedrører de udgifter under funktion 5.90 der er omfattet af driftslofter, hvor kommunerne kan hjemtage

50% refusion under driftsloftet. En lav refusionsprocent er udtryk for, at kommunen ligger over driftsloftet og ikke kan hjemtage

refusion på alle udgifter.

Ligeledes er der forskel på betydningen og virkningen af statens styring på refusion på driftsud-

gifter på tværs af kommunerne. Det afspejler sig blandt andet i, hvor tæt kommunerne læner

sig op ad grænsen for, hvor mange udgifter kommunerne hjemtager statsrefusion på. I figur 7.2.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

er det illustreret hvordan alle landets kommuner i 2015 placerede sig ift. hvor stor en andel af

driftsudgifter til aktivering, der hjemtages statsrefusion på. I bilag 6 er det uddybet, hvor alle 98

kommuner placerer sig ift. den gennemsnitlige refusionsprocent.

Kommuner med høj statsrefusionsprocent har et udgiftsniveau, der er tæt på driftslofterne.

Kommuner med lav statsrefusionsprocent har et udgiftsniveau der er længere fra driftslofterne.

Forskellene kan blandt andet være bestemt af kommunens generelle økonomiske situation,

kommunens fokus på styring af serviceudgifter, det lokalpolitiske fokus i indsatsen, samt hvor

meget ansvar der er lagt under et arbejdsmarkedsudvalg/arbejdsmarkedsområdet i kommu-

nerne.

På baggrund af interviews i 15 kommuner er der identificeret tre grupper

–

eller typer

–

af kom-

muner. Kommunerne

inden for

hver gruppe ligner hinanden på en række parametre og agerer

relativt ens i forhold til de statslige styringsmekanismer. Omvendt er der

på tværs

af grupperne

store forskelle i kommunernes vurdering af, hvilken betydning den statslige styring af beskæfti-

gelsesindsatsen har. Kommunetyperne er:

•

Kommunetype 1:

Kommuner med et stort råderum til lokal beskæftigelsesstrategi

•

Kommunetype 2:

Kommuner med et investeringsfokus i udviklingen af indsatsen

•

Kommunetype 3:

Kommuner med et optimeringsfokus i udviklingen af indsatsen

De tre kommunetyper beskrevet mere uddybende nedenfor.

Kommunetype 1: Kommuner med et stort råderum til lokal beskæftigelsesstrategi

I en gruppe af de interviewede kommuner er der etableret en politisk og administrativ enighed

om og opbakning til, at udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen primært sker

med afsæt i en lokal beskæftigelsesstrategi.

Den lokale beskæftigelsesstrategi er typisk flerårig og indeholder de lokalpolitiske visioner samt

en række mål og strategier, som sætter en ramme og retning for udviklingen af beskæftigelses-

indsatsen i kommunen. Der er ofte tale om kommuner, som vurderer, at der er brug for konti-

nuitet og et langt sejt træk i indsatsen for at kunne skabe bedre effekter på lidt længere sigt og

dermed hente gevinster ved en reduktion i antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser.

Ministerens mål er oftest en del af strategien.

I disse kommuner har den statslige økonomiske styring på driftsudgifter typisk mindre betydning

og virkning for den strategiske udvikling samt tilrettelæggelsen og driften af beskæftigelsesind-

satsen (sammenlignet med de øvrige kommunetyper).

Paratheden til at ændre og justere i indsatsen på baggrund af ændringer i den statslige styring

af refusion på driftsudgifter er typisk også mindre. Der skal mere til, før man afviger fra den

lokalpolitiske strategi. Og der kan både være politisk og administrativ parathed til at kompensere

for ændringer i den statslige styring og de økonomiske rammer for indsatsen for at kunne fast-

holde den lokale beskæftigelsesstrategi.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Kommunerne, der tilhører kommunetype 1,

er typisk karakteriseret ved:

•

At udviklingen og tilrettelæggelsen af be-

skæftigelsesindsatsen primært er styret

af en lokal strategi.

•

At det er muligt at skabe politisk og ad-

ministrativt råderum til at holde fast i

den lokale strategi delvis uafhængigt af

den statslige økonomiske styring af be-

skæftigelsesindsatsen.

•

At kommunen ligger over driftsloftet,

hvilket betyder, at statsrefusion har min-

dre betydning. Der er dog fortsat op-

mærksomhed på ændringer, hvilket

handler om økonomisk bevidsthed og al-

mindeligt købmandskab

•

At der er opnået en vis fleksibilitet mel-

lem finansieringen af indsats mellem ho-

vedkonto 5 og hovedkonto 6. Det bety-

der, at kommunerne i større omfang end

andre kommuner har mulighed for at

substituere aktivitet mellem hovedkonto

5 og hovedkonto 6.

Type 1-kommuner udgør 1/3 af de 15 kom-

muner, der har deltaget i kortlægningen.

Gruppen har gennemsnitligt den laveste re-

fusionsprocent blandt kommunetyperne

med 38,5%.

Boks 7.1: Eksempel på kommunetype med

stort råderum til lokal beskæftigelsesstrategi

Beskæftigelsesområdet i kommunen får tildelt et

netto budget ved budgetforhandlingerne, der rum-

mer midler til administration (konto 6), driftsudgifter

til aktivering og til forsørgelse.

Indenfor dette budget er der relativt frie rammer til

at allokere budget mellem de tre områder, så længe

den samlede ramme holder. Hvis det vurderes, at

samtaler eller mere virksomhedssamarbejde er en

forudsætning for dette, så kan kommunen som regel

få politisk opbakning til det, da der er råderum inden-

for servicerammen.

Er der ændringer til driftsloftet som betyder, der kan

hjemtages mindre refusion gennemgår kommunen

besparelsesmuligheder, men det er også en mulighed

at få politisk opbakning til at kompensere for tabet,

hvis der er råderum til det, f.eks. under budgettet til

forsørgelse.

Efter refusionsreformen på forsørgelsesydelserne er

der bygget en samlet strategi op om at få nedbragt

antallet af offentligt forsørgede. Kommunen går efter

en samlet positiv udvikling der er bedre end udviklin-

gen på landsplan for at sikre kommunen varige gevin-

ster på sparet offentlig forsørgelse.

Kommunen har i de senere år kunnet synliggøre, at

der er skabt råderum i kommunen med besparelser

på forsørgelsesydelserne

–

det giver store frihedsgra-

der til at prioritere den indsats, der vurderes at kunne

styrke udviklingen yderligere.

Kommunen efterregulerer i udgangspunktet ikke be-

villingerne i året som følge af f.eks. reguleringer i be-

skæftigelsestilskud. Det er et fælles kommunalt anlig-

gende.

Kommunetype 2: Kommuner med et investeringsfokus i udviklingen af indsatsen

I andre af de interviewede kommuner er der etableret en politisk og administrativ enighed om

at arbejde med investeringer i beskæftigelsesindsatsen for at opnå bedre effekter af indsatsen

og dermed hente gevinster på forsørgelsesydelserne.

Der er typisk udarbejdet flerårige investeringsstrategier og -beregninger, som er politisk behand-

let og godkendt. Investeringerne er målrettet forskellige målgrupper og dele af indsatsen. I de

fleste af type 2-kommunerne, som har deltaget i interviewene, er der investeret i flere virksom-

hedskonsulenter og flere ressourcer til samtaler med borgerne.

I disse kommuner er udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i betydeligt

omfang drevet af refusionen på forsørgelsesydelser. Og refusionsreformen har været en væ-

sentlig løftestang for dette fokus og for investeringer i området. Det betyder også, at den stats-

lige økonomiske styring på driftsudgifter typisk har en mindre betydning og virkning for den

strategiske udvikling og tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Kommunerne, der tilhører kommunetype 2, er typisk karakteriseret ved:

•

At udviklingen og tilrettelæggelsen af be-

skæftigelsesindsatsen er delvis styret af en

lokal investeringsstrategi.

•

At der er skabt politisk og administrativ op-

bakning til investeringer i beskæftigelses-

indsatsen, og at der er et fokus på forsør-

gelsesudgifter, som drivkraften bag priori-

teringer og investeringer i indsatsen.

•

At der er en risikovillighed ift. at opnå ge-

vinster på forsørgelsesudgifter.

•

At kommunen ligger over driftsloftet, hvil-

ket betyder, at statsrefusion har mindre

betydning.

•

At kommunen har kunnet skabe råderum

enten via hovedkonto 5 eller hovedkonto 6

til at styrke indsatsen. Det handler bl.a. om

investering i samtaler, virksomhedskonsu-

lenter mv.

Selvom kommunerne, som hører under kom-

munetype 2, har opnået et råderum til inve-

steringer - også på servicerammen - kan kom-

munerne godt være i en situation, hvor der er

stor opmærksomhed på udgiftsudviklingen

generelt.

Intentionerne i den statslige styring har derfor

stor opmærksomhed, og ændringer i driftslof-

ter følges typisk. Dermed har den statslige sty-

ring generelt større betydning for denne

gruppe kommuner end for kommunetype 1.

Boks 7.2: Eksempel på kommunetype med fo-

kus på investering

Beskæftigelsesområdet i kommunen får tildelt et

netto budget ved budgetforhandlingerne, der rummer

midler til driftsudgifter til aktivering, forsørgelse og

administration. Budgetterne til forsørgelse, aktivering

og administration styres adskilt og aktiveringsbudget-

tet behandles som styrbare udgifter ligesom admini-

stration.

Der kan kun gennem politisk godkendelse i kommunal-

bestyrelsen ske om-allokering af ressourcer mellem de

tre områder. Det betyder også, at sparet forsørgelse

ikke kan geninvesteres i indsats, medmindre det god-

kendes eksplicit politisk.

Efter refusionsreformen på forsørgelsesydelserne er

der skabt ekstra fokus på at nedbringe antallet af for-

sørgelsesydelsesmodtagere. Kommunen har derfor

kunnet præsentere en business case på omprioritering

af ressourcer fra hovedkonto 5 til hovedkonto 6 for at

skabe bedre resultater.

Politikerne har prioriteret midler til området selvom

der generelt er en meget stor opmærksomhed på, at

serviceudgifterne skal falde i kommunen. Der er en tro

på, at det kan give råderum til kommunen også på

længere sigt, at få løftet resultaterne af indsatsen.

Der er opmærksomhed på, at budgetgarantien kan ud-

ligne eventuelle gevinster. Derfor er der politisk op-

mærksomhed og opfølgning på, om resultaterne leve-

res som forudsat.

Type 2-kommuner udgør omkring 1/3 af de 15 kommuner, der har deltaget i kortlægningen og

denne gruppe kommuner har en lidt højere gennemsnitlig statsrefusionsprocent (39,2%) end

kommunetype 1.

Kommunen efterregulerer i udgangspunktet ikke be-

Kommunetype 3: Kommuner med et optimeringsfokus i udviklingen af indsatsen

villingerne året

De sidste af de interviewede kommuner er karakteriseret

ved,

som

kommunerne har en presset

følge af f.eks. reguleringer i be-

skæftigelsestilskud. Det er et fælles kommunalt anlig-

økonomi generelt såvel som på beskæftigelsesområdet. Udviklingen og tilrettelæggelsen af be-

gende.

skæftigelsesindsatsen er derfor underlagt en stram økonomisk styring, og der er ofte fokus på

at finde optimerings- og besparelsesmuligheder i indsatsen.

Kommunerne har

–

som de øvrige kommuner

–

fokus på at opnå bedre effekter af beskæftigel-

sesindsatsen og hente gevinster via besparelser på forsørgelsesudgifterne. Der er imidlertid en

mindre parathed og risikovillighed ift. at investere i indsatsen for at opnå gevinster.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

I disse kommuner er udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i betydelig om-

fang drevet af statens styring via statsrefusion og driftslofter. Kommunerne vil typisk tilpasse

indsatsen og driften umiddelbart i kølvandet på eventuelle statslige justeringer i f.eks. driftslof-

ter og statsrefusion.

Kommunerne, der hører under kommune-

type 3, er typisk karakteriseret ved:

•

At udviklingen og tilrettelæggelsen af be-

skæftigelsesindsatsen er styret af et fokus

på at optimere den nuværende indsats

for at opnå bedre effekter og dermed

opnå besparelser på forsørgelsesydelser.

•

At kommunerne har et stærkt fokus på

driftslofter og statsrefusion. Kommu-

nerne tilpasser deres økonomi ved æn-

dringer i den statslige styring. Statens sty-

ring fylder relativt meget i den strategiske

udvikling af indsatsen.

•

At kommunerne enten budgetterer tæt

på driftsloftet eller følger udgiftsudviklin-

gen.

•

At der er et stærkt fokus på serviceram-

men.

•

At der ikke er en risikovillighed ift. at opnå

gevinster via investeringer i indsatsen for

at opnå gevinster på forsørgelsesudgif-

terne.

Type 3-kommuner udgør 1/3 af de 15 kom-

muner, der har deltaget i kortlægningen og

denne gruppe kommuner har den højeste

gennemsnitlig statsrefusionsprocent (44%)

og ligger dermed gennemsnitligt tættere op

ad driftsloftet end de øvrige kommunetyper.

Boks 7.3: Eksempel på kommunetype med fokus

på optimering.

Beskæftigelsesområdet i kommunen får tildelt et netto

budget ved budgetforhandlingerne, der rummer midler

til driftsudgifter til aktivering og forsørgelse. Det regu-

leres med ændringer i beskæftigelsestilskud, budgetga-

ranti og DUT. Ansvaret for administrationsbudgettet er

forankret i Økonomiudvalget og beskæftigelsesområ-

det får tildelt en andel af rammen fra økonomiudvalget.

Beskæftigelsesområdet tilpasses med de ændringer der

er til refusionsordninger. Dvs. at nettobudgettet videre-

føres og så findes løsningerne på faldende indtægter in-

denfor beskæftigelsesområdet. Det gælder også, hvis

der i løbet af året har været ændringer i beskæftigelses-

tilskuddet.

Det er vanskeligt at få prioriteret midler på serviceom-

rådet. Der er et meget stramt fokus på, at serviceudgif-

terne skal falde, og derfor er der også et meget stort fo-

kus på at optimere anvendelsen af ressourcer. Hvis der

skal findes ekstra midler til indsatsen, er det indenfor

hovedkonto 5, der er fokus. Der er ligeledes fokus på at

sikre, at alle udgifter, der kan henføres til hovedkonto 5

bliver henført til hovedkonto 5.

Der er en tilbageholdenhed ift. investeringer i beskæfti-

gelsesområdet, da det opleves som meget usikkert, om

det er muligt at skabe en økonomisk gevinst på en inve-

stering, når budgetgarantien har reguleret for udviklin-

gen på landsplan.

Kommunen har i stedet et fokus på at optimere ressour-

ceanvendelsen og sikre metodeudvikling og optimering

via de eksisterende indsatser. Puljer anvendes som en

vej til at få udviklingsressourcer til indsatsen.

Opsamling på tværs af de tre kommunetyper

Oversigten i tabel 7.1 viser et overblik over kendetegnene for de tre kommunetyper, der er be-

skrevet ovenfor.

I analysen er der set på, om de forskellige tilgange til styringen også afspejler sig i, hvordan ak-

tiviteten har udviklet sig i de 15 kommuner.

Der er ikke noget helt entydigt mønster imellem kommuner indenfor de forskellige kommune-

typer. der er stor forskel på prioriteringerne og hvilken linje der er lagt i beskæftigelsesindsatsen.

Det illustreres meget godt med den forskel der er i aktiveringen af jobparate kontanthjælpsmod-

tagere, hvor kommunerne har meget forskelligt aktiveringsniveau og indsatssammensætning, jf.

figur 7.3.

Alligevel er der i den gennemsnitlige udvikling i aktivitet og økonomi under hver af kommunety-

perne en antydning af de forskelle, man kan forvente mellem kommunerne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Generelt har kommunerne skåret betydeligt ned i aktiveringen af især dagpengemodtagere men

også jobparate kontanthjælpsmodtagere. Faldet i aktivering for dagpengemodtagere er størst i

kommunetype 3 med fokus på optimering og mindst i kommunetype 1 med fokus på lokal poli-

tik, jf. tabel 7.2.

Tabel 7.1: Kendetegn for de 3 kommunetyper

Pres på kom-

munal øko-

nomi

Kommunetype 1

”lokal politik”

Kommunetype 2

”investering”

Kommunetype 3

”optimering”

Pres på

service-

ramme

Andel af de

samlede udgif-

ter som dæk-

kes af refusion

Lav

Middel

Høj

Forsørgelses-

udgifternes

betydning for

styring

Høj

Middel

De statslige

styringsmeka-

nismers be-

tydning

Lav

Middel

Høj

Lokale politik-

kers betyd-

ning for sty-

ring

Høj

Middel

Lav

Middel

Høj

Lav

Middel

Høj

Der er knap så stor en nedgang i aktiviteten for jobparate kontanthjælpsmodtagere, men også

et omvendt mønster for kontanthjælpsmodtagere, hvor kommunerne med fokus på lokal be-

skæftigelsesstrategi har den største nedgang.

For de jobparate kontanthjælpsmodtagere er det dog væsentligt at være opmærksom på, at der

er store forskelle i kommunernes aktiveringsmønster. Forskellene er større end for andre mål-

grupper og er uden sammenhæng med kommunetyperne, jf. figur 7.3.

Nogle kommuner har en meget aktiv linje ift.

Figur 7.3: De interviewede kommuners aktive-

jobparate kontanthjælpsmodtagere og har

ringsgrad og sammensætning af aktivering i 2016

prioriteret en meget høj aktiveringsgrad for

11 84

de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der er

10 3 69

9 66

et spænd i aktiveringsgraden på mellem 24%

7 51

og 84%, jf. figur 7.3. Interviewene peger på, at

12 42

9 39

kommunerne med meget høje aktiveringsgra-

der har prioriteret ud fra et politisk ønske om

16 3 34

14 33

en meget aktiv linje for netop denne mål-

10 7 32

gruppe.

17 2 32

Nøgletallene i tabel 7.2 indikerer, at kommu-

netype 2 med et investeringsfokus i højere

100

grad har fastholdt den virksomhedsvendte

Procent

Ordinær uddannelse

Øvrig vejl. og opkval.

indsats for dagpengemodtagere og kontant-

Løntilskud mv.

Virksomhedspraktik

hjælpsmodtagere ift. de øvrige kommunety-

Nytteindsats

per. Kommunetype 3 med optimeringsfokus

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger af integrationsprogram-

Anm.: Ekskl. kontanthjælpsmodtagere omfattet

har på den anden side generelt tilpasset me-

met.

get i anvendelse af aktivering og mentorindsats ift. de øvrige kommunetyper.

Forskelligheden imellem kommunetyper betyder, at der ikke kan forventes ét bestemt reakti-

onsmønster ift. ændringer i den statslige styring. Der er mulighed for, at ændringer vil blive for-

tolket og bearbejdet på forskellig vis. Overordnet tyder resultaterne dog på, at den statslige sty-

ring har mindre effekt i kommunetype 1 ”lokalpolitik”, hvor der er relativt større råderum til

lokale prioriteringer, og størst effekt i kommunetype 3 ”optimering”, hvor den kommunale øko-

nomi er mere presset.

15 3 30

11 5 27

9 2 24

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 7.2: Udviklingen i på udvalgte nøgletal hos de tre kommunetyper 2012 - 2016

Udv. i

aktiveringsgrad for

virksomhedsrettet

aktiveringsgrad for

virksomhedsrettet

jobparat KTH

akt. jobparat KTH

dgp 2012-2016

akt. DGP 2012-2016

2014-2016

Kommunetype 1

Kommunetype 2

Kommunetype 3

-37%

-41%

-49%

-11%

-7%

-8%

-7%

-20%

-4%

-11%

Udv. i udgifter til

mentor 2014-2015

13%

-13%

Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og mploys beregninger

Anm.: For dagpengemodtagere er der beregnet udviklingsprocenter med baggrund i hele den analyserede periode fra 2012 til 2016. For jobparate

kontanthjælpsmodtagere er der kun beregnet udvikling fra 2014 til 2016. Det skyldes databrud for de jobparate, da uddannelseshjælpen blev im-

plementeret ved indgangen til 2014. En enkelt kommune i Kommunegruppe 3 har i regnskabstallene for mentorudgifter en meget atypisk udvikling

i forhold til de øvrige kommuner. Kommunens tal er taget ud i af gennemsnitsberegningen.

7.2. Betydning og virkning af de statslige styringsmekanismer

I dette afsnit sættes der fokus på at vurdere og belyse betydningen og virkningen af de forskel-

lige statslige økonomiske styringsmekanismer. Der er fokus på at vurdere og belyse styringsme-

kanismer i forhold til deres betydning for:

•

Kommunens

strategiske udvikling

af beskæftigelsesindsatsen

Kommunens

tilrettelæggelse og drift

af beskæftigelsesindsatsen

Kompleksiteten i kommunens

styring

af beskæftigelsesindsatsen

Kommunens fokus på

anvendelsen af virksomme indsatser.

For de enkelte statslige styringsmekanismer belyses først, hvordan de virker generelt i kommu-

nerne, og derefter hvordan de virker ift. de tre kommunetyper beskrevet i afsnit 7.1.

7.2.1. Refusion på driftsudgifter til aktivering

Statsrefusionerne på driftsudgifter til aktivering gives til kommunale udgifter afholdt til vejled-

ning og opkvalificeringstilbud samt mentorforløb. Refusionerne anvendes som et styringsgreb

til at påvirke kommunernes valg af redskaber i beskæftigelsesindsatsen til forskellige målgrup-

per

–

og på forskellige tidspunkter i borgerens forløb på offentlig forsørgelse.

Refusioners betydning for den strategiske udvikling og planlægning af indsatsen

Kommunerne peger på, at statens muligheder for at påvirke kommunernes strategiske udvikling

af beskæftigelsesindsatsen og det konkrete valg af aktiveringsredskaber gennem refusion på

driftsudgifter er begrænset.

Det skyldes, at hovedparten af kommunerne har et noget højere udgiftsniveau, end det er muligt

at hjemtage statsrefusion på. Refusionsændringer stiller derfor ikke nødvendigvis krav om æn-

dringer af indsatsen. En række kommuner har nævnt, at kommunen kan håndtere en ændring i

statsrefusion ved, at hjemtage refusion på andre tilbud, som er omfattet af refusionsordningen.

Dermed kan refusionsændringerne implementeres uden der har betydning for brutto og netto-

budget for kommunerne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Derudover peger kommunerne samstemmende på, at statens muligheder for at påvirke indsat-

sen via statsrefusioner er reduceret med årene. Det hænger sammen med reduktioner i drifts-

loftet pr. fuldtidsperson på ydelser, hvilket bestemmer rådighedsbeløbet, og dermed hvor store

udgifter staten ønsker at medfinansiere.

Både interviewene og tal for den gennemsnitlige refusionsprocent af driftsudgifterne til aktive-

ring indikerer, at reduktionerne af driftslofterne har medført, at flere kommuner har udgifter,

der ligger udover rådighedsbeløbet. Mange kommuner har også udgifter, der ligger betydeligt

over rådighedsbeløbene. Kommunale regnskabstal

for 2014 og 2015 viser, at der i 2014 var 48

kommuner, der havde udgifter, der lå under eller tæt på rådighedsbeløbene

. I 2015 var antallet

af kommuner faldet til det halve

–

24 kommuner.

Flere kommuner har i interviewene peget på, at yderligere ændringer i driftslofterne for 2016

har givet endnu et skub væk fra rådighedsbeløbene. Det indebærer en lavere dækningsgrad af

driftsudgifterne til aktivering og en yderligere reduktion i antallet af kommuner, der holder ud-

gifterne tæt på rådighedsbeløbene.

Kommunernes status ift. driftsloftet er afgø-

rende for betydningen af statsrefusionerne

og ændringer heri. Kommuner, der har bud-

getteret med udgifter over driftsloftet, kan

være i den situation, at refusionsændringer

ikke påvirker muligheden for at hjemtage re-

fusion. Dermed er incitamentet til at ændre

de kommunale prioriteringer i indsatsen

svage.

I alt 10 af de 15 interviewede kommuner har

prioriteret så store udgifter på området, at

statsrefusion betyder mindre og kan reduce-

res til et teknisk spørgsmål om, hvilke dele af

indsatsen der hjemtages driftsrefusion på. En

ændring af refusionen på drift medfører såle-

des ikke nødvendigvis et behov for omstilling

i indsatsen, jf. boks 7.4.

Interviewene indikerer, at de seneste års fal-

dende aktiveringsniveau i indsatsen for dag-

pengemodtagere og jobparate kontant-

hjælpsmodtagere ikke alene er drevet af fal-

det i statsrefusion. Mange kommuner peger

på, at det i højere grad er lovgivning og et

større flow i gruppen pga. gunstige konjunk-

turer, der har medført en reduktion i indsatsen.

Boks 7.4. Virkning af ændringer i statsrefusions-

berettigede udgiftsområder for kommuner der

ligger over driftsloftet

Ca. 10 af de 15 interviewede kommuner ligger så langt

over driftsloftet, at de tilkendegiver, at det ikke har haft

en økonomisk virkning for kommunen, da der pr. 1. ja-

nuar blev ændret ved statsrefusionsreglerne, således at

der ikke længere kunne hjemtages refusion på øvrig

vejledning og opkvalificering i hele ledighedsperioden.

Baggrunden for dette er, at kommunerne har udgifter

på refusionsberettigede områder, der overstiger drifts-

loftet. Dermed betyder det ikke noget, at en større del

af kommunens udgifter ikke er refusionsberettigede.

Figuren nedenfor er en illustration af denne virkning.

Kr.

Ikke- refusions-

berettiget aktivitet

Ikke refusions-

berettiget aktivitet

Kommunal

finansiering

Driftsloft

Kommunal

finansiering

Statsrefusion

50% refusion

indenfor

driftsloft

Statsrefusion

Før ændring

Efter ændring

tid

Der er tale om en opgørelse på baggrund af regnskabstal for 2014 og 2015 uden korrektioner for den endelige

restafregning, som indgår i det efterfølgende års regnskab.

I opgørelsen er kommuner, der har en refusionsprocent, der er højere end 45 pct. regnet som kommuner, der er

tæt på driftsloftet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Kommunerne peger alligevel på, at statsrefusion har betydning for den strategiske udvikling og

planlægning af beskæftigelsesindsatsen. For ca. halvdelen af kommunerne handler det i høj grad

om almindeligt ”købmandskab”. Det vil sige en opmærksomhed på, om kommunen får hjemta-

get korrekt refusion, om der kommer nok ud af de ressourcer, der investeres i indsatsen (pris ift.

effekt), og om indsatsen udføres til den rigtige pris.

Der er kommuner, typisk i kommunetype 3, som ligger tæt på driftslofterne, der giver udtryk

for, at statsrefusion har en større betydning for den strategiske udvikling og planlægning af ind-

satsen. Disse kommuner reagerer meget direkte og hurtigst muligt på omstillinger i statsrefusion

og holder sig så vidt muligt til intentionerne med ændringerne for at undgå risiko for tab på et

senere tidspunkt.

Refusioners betydning i tilrettelæggelsen og driften af indsatsen

I driften af indsatsen vurderes statsrefusioner typisk at have en større betydning for prioriterin-

gerne. Der er blandt alle kommunerne en oplevelse af, at det er administrativt tungt at arbejde

med statsrefusionerne. I boks 7.5 gives der eksempler på administrative opgaver som knytter

sig til kommunernes arbejde med statsrefusionerne.

Det handler om, at der løbende bruges mange ressourcer på at sikre, at udgifter lander på den

rette hovedkonto, så der er det rette grundlag for korrekt statsrefusionshjemtagelse. Beskrivel-

sen af de administrative udfordringer er nogenlunde ensartet på tværs af kommuner. Der kan

dog være nogen forskel på procedurerne for at sikre en korrekt kontering af udgifterne.

Refusioners betydning for kompleksiteten i styringen

Refusion på driftsudgifter i beskæftigelsesindsatsen er ikke i sig selv en kompleks ordning. Det

vurderer alle 15 kommuner samstemmende.

Kompleksiteten omkring statsrefusion ligger

primært i den differentierede måde, hvorpå

refusionen ydes, jf. boks 7.5. Indsatsen for

nogle målgrupper og nogle redskabstyper er

uden refusion, hvor andre tilbudstyper og

målgrupper er med refusion osv.

Den differentierede statsrefusion binder res-

sourcerne mere og giver behov for en mere

detaljeret økonomisk opfølgning på, hvilke

tilbud der anvendes over for hvilke målgrup-

per og hvornår.

Refusioners betydning for brugen af

virksomme indsatser

De fleste kommuner peger på, at statsrefusi-

oner over tid har fået mindre betydning ift. at

dreje fokus i indsatsen i retning af bestemte

redskaber i beskæftigelsesindsatsen.

Den samlede økonomiske betydning af stats-

refusionerne på drift ift. det samlede beskæf-

tigelsesområde inkl. forsørgelsesudgifter er

lille, og det medfører, at statsrefusionen også

Boks 7.5. Eksempler på administrative udfordrin-

ger

Der er i stigende grad sket en opdeling af kontoplanen

til kontering af driftsudgifter til aktivering. Det har bag-

grund i opdeling af forbruget på:

•

Nye målgrupper f.eks. arbejdsmarkedsydelse, kon-

tantydelse, ressourceforløb og jobafklaring

Øget detaljering på redskaber

Refusionsbærende/ikke refusionsbærende

Anciennitetsbestemt refusion

Puljer

Fra 2012 til 2015 er antallet af grupperinger i Inden-

rigsministeriets kontoplan til driftsudgifter til aktive-

ring steget fra 14 til 33. Alene 11 af de nye grupperin-

ger skyldes implementering af nye målgrupper for en

beskæftigelsesindsats.

Kommunerne har i interviewene givet eksempler på,

hvordan den øgede opdeling giver en øget administra-

tiv byrde for kommunerne. Det handler om at:

•

Fakturaer fra uddannelsesinstitutioner og eksterne

leverandører skal fordeles/opdeles til flere mål-

grupper, når de regnskabsføres.

•

Udkontering af udgifter til egne aktiveringssteder

skal ske til flere målgrupper.

•

Der skal være opmærksomhed på, hvor langt bor-

geren er i ledighedsforløbet, når tilbuddet startes

op og afsluttes, hvis refusionen er anciennitetsbe-

stemt.

•

Den økonomiske styring og periodiseringer af bud-

get mv. skal detaljeres yderligere.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

betyder mindre som et statsligt styringsgreb

–

det gælder også ift. at dreje kommunernes fokus

og indsats over mod de virksomme indsatser.

Statsrefusionerne indebærer også, at det kan være mere attraktivt økonomisk at gennemføre

indsatser som vejledning og opkvalificering for disse grupper end f.eks. privat løntilskud og virk-

somhedspraktikker. Det afhænger af, hvor meget det koster kommunen at etablere og følge op

på en privat løntilskuds- eller virksomhedspraktikplacering.

Interviewene indikerer, at der er en afvejning af omkostninger ift. effekt, men også at afvejnin-

gen typisk baseres på en oplevet virkning i kommunen mere end egentlige målinger af konkrete

resultater.

Forskelle i kommunernes vurdering af betydningen af statsrefusioner

Ovenfor er beskrevet tre kommunetyper, som har og agerer med forskellige rammer for styrin-

gen af beskæftigelsesindsatsen, og som derfor også lader sig påvirke forskelligt af den statslige

styring. Interviewene viser, at de tre kommunetyper også har forskellige vurderinger af betyd-

ningen og virkningen af den statslige styring via statsrefusioner jf. tabel 7.3.

For kommunetype 1, som er karakteriseret ved et relativt stort råderum til at prioritere indsat-

sen, og som ligger over driftsloftet, har statsrefusionerne typisk en mindre betydning for den

strategiske udvikling og tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen. Ligesom statsrefusionerne

ikke alene kan sikre et skifte i fokus i indsatsen ift. øget brug af de virksomme indsatser.

Tabel 7.3: Opsamling på statsrefusionernes betydning for de tre kommunetyper

Kommunetype 1

”lokal politik”

Middel

Mindre

Lille

Kommunetype 2

”Investering”

Middel

Stor

Mindre

Stor

Lille

Kommunetype 3

”Optimering”

Stor

Mere

Stor

Lille

Har statsrefusion stor betydning for den stra-

tegiske udvikling af indsatsen?

Har statsrefusion stor betydning for driften af

indsatsen?

Har statsrefusion fået mere/mindre betydning

over tid?

Har statsrefusion en virkning ift. at ændre fo-

kus?

Har statsrefusion en virkning ift. fokus på virk-

somme indsatser?

For kommunetype 2, som investerer i beskæftigelsesindsatsen for at opnå bedre effekter og

dermed gevinster på forsørgelsesydelserne, har statsrefusionen typisk en mindre betydning for

den strategiske udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Statsrefusionerne har dog typisk en vis be-

tydning for kommunernes udgifter til indsatsen. Som ved kommunetype 1 kan statsrefusionerne

ikke alene sikre et skifte i fokus i indsatsen ift. øget brug af de virksomme indsatser.

For kommunetype 3, som er karakteriseret ved en stram økonomisk styring, har statsrefusionen

en stor betydning for den strategiske udvikling og tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen.

Som ved kommunetype 1 og 2 kan statsrefusionerne ikke alene sikre et skifte i fokus i indsatsen

ift. øget brug af de virksomme indsatser.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

7.2.2. Driftslofter for driftsudgifter til aktivering

Driftslofterne kan anvendes som redskab til at regulere det samlede udgiftsniveau til driftsud-

gifter til aktivering. Reguleringer i driftsloftet bestemmer kommunernes samlede mulighed for

at hjemtage statsrefusion på driftsudgifter til aktivering.

Driftslofternes betydning for den strategiske udvikling og planlægning af indsatsen

Oplevelsen af driftslofternes betydning for strategiudviklingen i kommunerne er delte. Der er på

den ene side en oplevelse af, at driftslofterne har fået mindre betydning, fordi driftslofterne er

blevet sænket og dermed har fået mindre betydning i den samlede kommunale økonomi.

På den anden side oplever kommunerne, at reguleringer i driftslofterne sker så sent i året, at

håndteringen af ændringerne kommer til at fylde relativt meget i kommunerne. Budgetterne for

kommunerne er typisk vedtaget, når der sker ændringer i driftslofterne, og de fleste kommuner

har en nettoramme til driftsudgifter til aktivering. Derfor rammer ændringerne umiddelbart ned

i beskæftigelsesområdet, hvor der skal findes en løsning. Derfor har driftslofterne virkning ift. at

sænke udgiftsniveauet.

Udgiftsudvikling under driftsudgifter til aktivering bekræfter dette billede, hvor udgifterne fra

2012 til 2015 er faldet med 1,3 mia. kr., svarende til 23 pct. I samme periode har der været et

fald i målgrupperne og udgifterne, der indgår i driftslofterne, men også en generel udgiftssænk-

ning.

I både budgetårene 2014, 2015 og 2016 er driftslofterne ændret umiddelbart op til årsskiftet

som følge af enten lovreformer eller ændringer aftalt ifm. finansloven. De sene ændringer af

driftslofter giver udfordringer ift. strategierne ved:

•

At forudsætninger bag planlægningen af det kommende års indsats kan ændre sig markant.

•

At det kan være vanskeligt at holde fast i den strategi, der er lagt for området, fordi imple-

menteringen skal ske hurtigt.

•

At implementeringen af ændringer ikke nødvendigvis sker efter intentionen, da det bliver det

muliges kunst at hente besparelserne hjem.

Driftslofterne har fået mindre betydning over tid, fordi driftslofterne er reduceret betydeligt.

Det siger alle 15 interviewede kommuner. De fleste kommuner har også et billede af, at de har

bevæget sig længere over driftsloftet i 2016. Der er forskel på de to driftslofter. Opgørelser af

refusion under driftslofterne peger på, at driftsloftet knyttet til dagpenge, kontanthjælp og ud-

dannelseshjælp overskrides hyppigere og mere end driftsloftet til sygedagpenge, revalidering og

ledighedsydelse. Der er dog nogen usikkerhed omkring placeringen af refusion mellem de to

områder i de kommunale regnskabstal. Fordelingen af refusionen skal derfor tolkes med forsig-

tighed.

Driftslofternes betydning for tilrettelæggelsen og driften af indsatsen

Kommunerne peger på, at den sene udmelding af driftslofter især sætter sine klare spor på den

måde, hvorpå der arbejdes med udmøntningen af budgetter. For at kunne imødegå de økono-

miske tab, der er forbundet med sænkningerne i driftslofterne, kan der være følgende konse-

kvenser:

•

At der skal ske hårde opbremsninger i aktiviteten for at realisere besparelsen.

•

At besparelser realiseres, hvor der bedst kan ske en hurtig tilpasning, og ikke hvor det nød-

vendigvis er mest hensigtsmæssigt ud fra et resultatperspektiv.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Et eksempel på sidstnævnte er, at tilbud med kontrakter om holdkøb eller interne tilbud frihol-

des fra tilpasning, da omstillingshastigheden er lang. Der spares i stedet på køb af tilbud hos

eksterne leverandører eller uddannelsesinstitutioner, hvor det er muligt at reducere udgifterne

ved at stoppe visitation til tilbuddene.

Derudover er oplevelsen af driftslofternes betydning i driften meget sammenhængende med

oplevelsen af statsrefusion. Der er således blandt kommunerne en oplevelse af, at det er admi-

nistrativt tungt at arbejde med driftslofterne. I boks 7.6 nedenfor gives der nogle eksempler på,

hvilken form for administrativ tyngde, der er i driftslofterne.

Driftslofternes betydning for kompleksiteten i styringen

Arbejdet med driftslofter er blevet mere komplekst med implementeringen af flere driftslofter

og en stigende differentiering af, hvilke udgifter der er omfattet og ikke omfattet af driftslofter,

jf. boks 7.6.

Når det tilføjer kompleksitet til området, handler det om, at kommunerne skal styre i forhold til

to rådighedsbeløb, og at udgifterne skal for-

deles rigtigt.

Boks 7.6: Eksempler på administrative udfordrin-

For at styre på de forskellige driftslofter og

ger ved driftslofterne

de, der er uden for driftsloft, er der sket en

Kommunerne oplever, at det er en administrativ udfor-

yderligere detaljering af Indenrigsministeri-

dring, at der er flere driftslofter og der yderligere er

ets kontoplan.

sket en differentiering af, hvad der er omfattet af

driftslofter, og hvad der ikke er.

Detaljeringen giver på den ene side mere in-

formation om, hvad pengene anvendes til,

hvilket kan anvendes til en afvejning af res-

sourcetrækket på enkelte målgrupper og til-

budstyper ift. effekter.

Værdien af denne information opleves dog

endnu som begrænset, da der har været hyp-

pige ændringer af kontoplanen, som gør det

vanskeligt at se udviklingen over tid. Det til-

føjer i stedet en risiko til økonomistyringen,

at der er begrænset historik at læne sig op

ad, når budgetterne skal periodiseres.

Driftslofternes betydning for fokus på

brugen af virksomme indsatser

Driftslofterne har ikke som primært mål at

understøtte virksomme indsatser, og det har

heller ikke den oplevede virkning i kommu-

nerne.

Med budgetloven i 2014 blev det daværende driftsloft

opsplittet i to

–

et som forventes at svinge med kon-

junkturer, og et som betragtes som mere stabilt. Der-

udover er nye ydelser som ressourceforløb og jobafkla-

ring uden for driftsloftet.

Opdelingen af driftslofter stiller krav om, at der er mu-

lighed for at skille udgifterne ad. Det har betydet, at

udgifterne til aktivering skal fordeles på flere konti end

tidligere.

Et eksempel på, hvad der gør det administrativt tungt

er, at udgifterne til kommunens egne aktiveringstilbud

skal opgøres for hvert underliggende tilbud og fordeles

på ydelsesgrupper alt efter, hvem der har deltaget. For

at få udgifterne placeret rigtigt er der behov for doku-

mentation af:

•

hvilken periode tilbuddet er gennemført,

hvilken forsørgelsesydelse borgeren modtog under

forløbet (for enkelte grupper hvilken anciennitet

på forsørgelse)

hvilken type tilbud og med hvilken intensitet (til

brug for beregning af enhedspris).

Dog er der kommuner, som vurderer, at de

skarpe prioriteringer, der skal foretages ift.

øvrig vejledning og opkvalificering, bidrager

til et skærpet fokus på om kommunens tilbud giver tilstrækkelig effekt. Flere kommuner har

beskrevet, at den seneste driftsloftsændring ved årsskiftet til 2016 medførte, at alle tilbud kom

Hvis leverandører eller uddannelsesinstitutioner sen-

der en samlet regning for en gruppe af borgere, der

har været i tilbud skal ovenstående parametre ligele-

des slås op, så udgiften kan udkonteres på rette konto.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

på bordet og blev prioriteret i forhold til viden om resultater, priser og muligheder for at regulere

udgiften på kort og lang sigt.

Da mentorrammen ved samme lejlighed kom under driftsloftet, har flere kommuner også tilken-

degivet, at det har medført, at mentoraftaler er genforhandlet eller antallet af forløb er reduce-

ret. Genforhandling af mentoraftaler kan f.eks. handle om at sikre lavere priser pr. forløb gen-

nem færre indholdskrav eller færre timer i tilbuddet. Aktivitetsudviklingen i 2016 peger da også

på en mindre aktivitetsnedgang på mentorområdet, jf. afsnit 6.1.

Forskelle i kommunernes vurdering af betydningen af driftslofter

De tre kommunetyper vurderer betydningen af driftslofter forskelligt, hvor kommunetype 3 til-

lægger driftslofterne langt større betydning end kommunetype 1, jf. tabel 7.4.

For kommunetype 1 med stort råderum til en lokal beskæftigelsesstrategi, lykkes det ofte at

opnå politisk støtte til helt eller delvist at dække det indtægtstab, der kommer med sænkede

driftslofter. Det sker med baggrund i et ønske om at fastholde den strategi, der arbejdes efter

og som ofte har et længere perspektiv. Disse kommuner har også typisk et samlet ansvar for

forsørgelse og drift. Det betyder, at der er skabt så stort internt råderum i beskæftigelsesområ-

det, at tab på driftsudgifterne kan indhentes via sparede forsørgelsesudgifter, jf. boks 7.1.

Tabel 7.4: Opsamling på driftslofternes betydning for de tre kommunetyper

Kommunetype 1

”lokal politik”

Lille

Middel

Mindre

Lille

Kommunetype 2

”Investering”

Middel

Stor

Mindre

Stor

Lille

Kommunetype 3

”Optimering”

Meget Stor

Stor

Mere

Meget stor

Lille

Har driftslofterne stor betydning for den stra-

tegiske udvikling af indsatsen?

Har driftslofterne stor betydning for driften af

indsatsen?

Har driftslofterne fået mere/mindre betydning

over tid?

Har driftslofterne en virkning ift. at sænke ud-

gifter?

Har driftslofterne en virkning ift. fokus på virk-

somme indsatser?

For kommunetype 2 vil ændringer i driftslofterne typisk ikke føre til ændringer i den overord-

nede investeringsstrategi, men der vil ofte ske justeringer i udgifterne til indsatsen generelt. For

kommunetype 3 vil ændringer i driftslofter slå direkte igennem i den strategiske tilrettelæggelse

af indsats og i udgifterne til indsatsen mv.

For alle 3 kommunetyper vurderes det, at driftslofterne har begrænset betydning for at sikre og

understøtte et skift i fokus i indsatsen ift. øget brug af virksomme indsatser. Mulighederne for

at iværksætte fx flere virksomhedsrettede aktiviteter vil i stedet bla. afhænge af mulighederne

for at prioritere midler indenfor servicerammen.

7.2.3. Adskilt finansiering på hovedkonto 5 og hovedkonto 6

Indsatsen i jobcentret er adskilt på to forskellige områder. Driftsudgifterne til aktivering ligger

på hovedkonto 5 og er omfattet af refusioner, driftslofter og budgetgaranti. Driftsudgifter på

hovedkonto 5 er f.eks. udgifter til køb af kurser, uddannelse og mentor.

Samtaler, jobformidling og virksomhedsindsats er en del af kommunernes serviceudgifter på ho-

vedkonto 6 og skal prioriteres ud af kommunernes samlede ramme til serviceudgifter. Niveauet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

for serviceudgifterne

–

eller servicerammen

–

aftales i de årlige forhandlinger om kommunernes

samlede økonomi. Herefter besluttes det lokalt i kommunen, hvor stor en del af servicerammen,

der skal afsættes til beskæftigelsesområdet. Det skal prioriteres blandt kommunens mange ser-

viceområder.

Betydning for den strategiske udvikling af indsatsen

En stor del af kommunerne vurderer umiddelbart, at det har betydning for den strategiske ud-

vikling af indsatsen, at der er en opdeling af finansieringen af indsatsen på hovedkonto 5 og 6. I

mange kommuner

–

og på tværs af kommunetyper

–

er der generelt en stor opmærksomhed på

udviklingen i serviceudgifterne på hovedkonto 6.

Serviceudgifterne er typisk omfattet af en effektiviseringsstrategi og der er stor politisk opmærk-

somhed på, hvordan udgifterne udvikler sig

–

både på tværs af områder i kommunen, og inden

for de enkelte områder som f.eks. beskæftigelsesområdet.

Denne opmærksomhed kan vanskeliggøre investeringer i de dele af beskæftigelsesindsatsen,

som er finansieret via hovedkonto 6, dvs. samtaler i kontaktforløbet, det virksomhedsopsø-

gende arbejde og formidling af ledige til støttede og ustøttede jobs.

Servicerammen udgør således en øvre ramme for, hvor meget en kommune kan investere i de

dele af indsatsen, som skal konteres på hovedkonto 6. Det betyder også, at der ikke er mulighed

for fuldstændig substitution mellem indsatser på hovedkonto 5 og hovedkonto 6

–

heller ikke

selvom en kommune måtte have mulighed for at få flere i selvforsørgelse ved f.eks. at skrue op

for samtaler, og skrue ned for vejledning og opkvalificeringsforløb, som der ikke i samme omfang

er evidens for virker, jf. afsnit 4.

Nogle få af de interviewede kommuner har formået at synliggøre

–

og sandsynliggøre

–,

at ud-

gifter til investering i indsatser på beskæftigelsesområdet på hovedkonto 6 kan skabe bedre re-

sultater og dermed opnås en besparelse på forsørgelsesudgifterne.

Derudover tyder interviews i de 15 kommuner på, at der er en sammenhæng mellem, hvor me-

get

–

eller lidt

–

luft der er på servicerammen og den kommunale velvilje over for investeringer

i indsatser finansieret på hovedkonto 6. Dette kan have en betydning for den strategiske udvik-

ling af indsatsen på beskæftigelsesområdet.

Mange kommuner peger derudover på, at der er meget fleksibilitet i grænsen mellem, hvad der

er hovedkonto 5 og hovedkonto 6 udgifter. Denne fleksibilitet er givet fra lovgivers side og det

giver nogle muligheder ift. planlægning af indsatsen, selvom der ikke er direkte substituerbarhed

mellem udgifterne på de to konti.

Retningslinjerne findes i en omfattende vejledning til kontering af udgifter mellem hovedkonto

5 og hovedkonto 6. Der er f.eks. mulighed for, at udgifter til elementer af det, der foregår i sam-

taleforløbet, og som ikke er myndighedsopgaver, kan finansieres som hovedkonto 5 indsatser.

Også udgifter til elementer af det virksomhedsopsøgende arbejde (den håndholdte formidling)

kan konteres på hovedkonto 5.

Det betyder, at der ofte kan findes en opdeling af finansieringen, hvis der vurderes at være be-

hov for en mere virksomhedsnær indsats eller et mere intensivt samtaleforløb, og samtidig over-

holde de retningslinjer der er for kontering af udgifterne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

De fleste kommuner giver derfor også udtryk for, at opdeling af udgifter mellem hovedkonto 5

og hovedkonto 6 ikke står direkte i vejen for den strategiske udvikling af beskæftigelsesindsat-

sen. Det har derimod betydning for, hvordan nye indsatser sammensættes og realiseres, men

ikke hvilket fokus der er i indsatsen, og hvilke strategiske veje man vælger at gå for at nedbringe

antallet af offentligt forsørgede.

Betydning i tilrettelæggelsen og driften af indsatsen

Kommunerne oplever generelt, at skellet mellem hovedkonto 5 og hovedkonto 6 fylder meget i

tilrettelæggelsen og driften af indsatsen. Der anvendes mange ressourcer på fordeling af udgif-

ter mellem de to områder. Det siger alle de kommuner, der har deltaget i kortlægningen i denne

analyse.

Der er forskel på, hvor langt kommunerne går

i samspillet af indsatser på hovedkonto 5 med

jobcenterdriften (hovedkonto 6), jf. boks 7.7.

Et konkret eksempel er en kommune, der øn-

sker at sætte ekstra fokus på flere og mere in-

tensive samtaler med borgerne. Det kan man

f.eks. gøre det ved:

•

At afsætte flere ressourcer til samtaler

med sagsbehandler i kontaktforløbet

–

ren hovedkonto 6 løsning.

•

At etablere et coach forløb for borgerne,

hvor der som en del af samtaleforløbet er

coachingsamtaler. Løsningen giver mulig-

hed for en delt finansiering af samtalefor-

løbet mellem hovedkonto 5 og hoved-

konto 6.

Ønsket om en særlig fordeling af udgifter til

indsatsen kan bl.a. være motiveret af mulig-

heden for at hjemtage statsrefusion på udgif-

ten eller få udgifter finansieret udenfor ser-

vicerammen.

Boks 7.7: Eksempler på administrative udfor-

dringer ved skellet mellem hovedkonto 5 og ho-

vedkonto 6

En række kommuner oplever, at der anvendes meget

tid på at sikre, at indsatsen bogføres og håndteres un-

der det rette område imellem hovedkonto 5 og ho-

vedkonto 6. Der anvendes mange ressourcer på at

fordele og følge op på udgifter mellem de to områder.

Nogle kommuner går langt ift. opdeling af medarbej-

dere mellem hovedkonto 5 og hovedkonto 6 (typisk

kommunetype 3). Her arbejdes der med:

•

Fordeling af opgavetyper i jobcentret mellem

myndighedsopgaver (hovedkonto 6) og beskæfti-

gelsesindsats (hovedkonto 5).

Fordeling af medarbejdernes tid/lønudgift på op-

gavetyper.

I disse kommuner arbejdes der typisk med årlige må-

linger og tidsregistrering i perioder (f.eks. over 2 uger)

for at fordele tidsforbrug og lønudgift.

Administrativt kræver modellen en løbende opfølg-

ning på fordeling af løn mellem områder og sikring af,

at der er den rette dokumentation for aktiveringsfor-

løbet som grundlag for at afholde lønudgiften på ho-

vedkonto 5.

Andre kommuner vælger en administrativt lettere mo-

del (typisk kommunetype 1 og 2), hvor enkelte medar-

bejdere i jobcentret har delt tid eller er fuldt tilknyttet

enten hovedkonto 5 eller hovedkonto 6 indsatser.

Kommunerne finder forskellige løsninger på fordelingen af udgifter mellem hovedkonto 5 og

hovedkonto 6. Det betyder, at der er meget forskellig konteringspraksis på tværs af kommu-

nerne.

Betydningen af hovedkonto 5 og hovedkonto 6 for kompleksiteten i styringen

Kompleksiteten i arbejdet med fordelingen af tid består i høj grad i definitionen af, hvilke opga-

vetyper der ligger under de to områder. Der er et omfattende vejledningsmaterialet til hvilke

udgifter, der kan konteres på henholdsvis hovedkonto 5 og 6 og hvordan det dokumenteres.

Betydningen af hovedkonto 5 og hovedkonto 6 for brugen af virksomme indsatser

Samtaler i kontaktforløbet, det virksomhedsopsøgende arbejde og formidling af ledige til støt-

tede og ustøttede jobs er opgaver, der typisk er forankret på hovedkonto 6 og hvor udgifterne

betragtes som en del af serviceudgifterne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Ovenstående indsatser er samtidig de indsatser, som der er evidens for virker for udvalgte mål-

grupper, jf. afsnit 4. Der er i langt de fleste kommuner også er en større opmærksomhed på

udgiftsudviklingen på hovedkonto 6 sammenlignet med hovedkonto 5.

Forskelle i kommunernes vurdering af betydningen af opdeling på hovedkonto 5 og

Der er en række fællestræk

–

og en række forskelle

–

i de tre kommunetypers vurdering af hvil-

ken betydning opdelingen på hovedkonto 5 og 6 har for de fire fokusområder i kortlægningen,

jf. tabel 7.5. Opdelingen har størst betydning for den strategiske udvikling af indsatsen i kom-

munetype 1 og 3.

De tre kommunetyper vurderer alle, at opdelingen i hovedkonto 5 og 6 har stor (eller meget

stor) betydning for tilrettelæggelsen og driften af indsatsen. Det har primært baggrund i, at der

er behov for stor opmærksomhed på en korrekt håndtering af beskæftigelsesområdets driftsud-

gifter for at sikre, at udgifterne falder på det rette område og at mulighederne for at finansiere

udgifterne udenfor servicerammen anvendes. Mange kommuner har en delt finansiering af

medarbejdere og arbejder løbende med dokumentation af fordelingen af udgifter samt forde-

ling af omkostningstyper på de hovedkonto 5 og hovedkonto 6.

Tabel 7.5: Opsamling på betydningen af hovedkonto 5 og hovedkonto 6 for de tre kommunetyper

Kommunetype 1

”lokal politik”

Stor

Kommunetype 2

”Investering”

Middel

Kommunetype 3

”Optimering”

Stor

Har skellet mellem hovedkonto 5 og hoved-

konto 6 betydning for den strategiske udvik-

ling af indsatsen?

Har skellet mellem hovedkonto 5 og hoved-

konto 6 betydning for tilrettelæggelsen og drif-

ten af indsatsen?

Har skellet mellem hovedkonto 5 og hoved-

konto 6 betydning for kompleksiteten af sty-

ringen af indsatsen?

Er skellet mellem hovedkonto 5 og hoved-

konto 6 en hindring for fokus på virksomme

indsatser?

Stor

Meget stor

Middel

Stor

Lille

Middel

Kommuner i type 3-gruppen er dem, der vurderer den største betydning (middel), når det kom-

mer til hovedkonto 5 og 6 opdelingens betydning for anvendelsen af virksomme indsatser. Det

kan hænge sammen med, at kommunerne i denne gruppe typisk er mere pressede på service-

udgifterne. Dermed er fleksibiliteten ift. prioritering af indsatser under servicerammen mindre.

7.2.4. Forsørgelsesudgifter - Incitamenter til resultater

I dette afsnit er der fokus på betydningen af forsørgelsesudgifterne, og de incitamenter der er

til nedbringelse af forsørgelsesudgifterne. Med refusionsomlægningen, der trådte i kraft i januar

2016, har kommunerne fået større ansvar ift. finansieringen af udgifterne til forsørgelse. Om-

lægningen betyder, at refusionen på forsørgelse er gjort ensartet henover alle ydelsesområder

(med enkelte undtagelser), og at den falder med borgerens varighed på offentlig forsørgelse.

Dialogen med de 15 kommuner om forsørgelsesudgifterne har taget udgangspunkt i disse regler,

og hvilken virkning refusionstrappen har haft for beskæftigelsesområdet og fokus i beskæftigel-

sesindsatsen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Betydning for den strategiske udvikling af indsatsen

Alle de interviewede kommuner tilkendegiver, at forsørgelsesudgifter er en væsentlig drivkraft

for udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Forsørgelsesudgifterne udgør

en stor del af den kommunale økonomi, og udviklingen i udgifterne kan være meget afgørende

for kommunens samlede økonomiske situation.

Alle 15 kommuner, som har deltaget i kortlægningen, vurderer, at refusionsomlægningen på

forsørgelsesudgifterne har været en gevinst for beskæftigelsesområdet og har været med til at

skærpe kommunernes fokus på at sikre bedre effekter og reduktion i antallet af borgere på of-

fentlig forsørgelse. Der er dog forskel på, hvordan kommunerne konkret har valgt at arbejde

med at skabe bedre effekter og hente gevinster på forsørgelsesydelserne, og hvilken betydning

omlægningen har haft for de fire fokusområder i kortlægningen.

Alle de interviewede kommuner har bygget strategier op omkring resultatskabelse i forhold til

at nedbringe forsørgelsesudgifterne. Der er dog forskel på, hvilket fokus der er lagt ind i strate-

gierne, og hvor risikovillige kommunerne er ift. at investere i at opnå gevinster på sparet forsør-

gelse.

Kommunerne siger samstemmende, at den forenkling af reglerne, der fulgte med omlægningen,

har gjort det lettere at formidle betydningen af området, herunder fokus på resultater i indsat-

sen, til det lokalpolitiske niveau. Refusionstrappen og refusionssatserne kan bruges mere aktivt

i det strategiske udviklingsarbejde i kommunerne.

Betydning i tilrettelæggelsen og driften af indsatsen

Fokus på nedbringelse af gruppen af offentligt forsørgede har også forplantet sig i tilrettelæg-

gelsen og driften af indsatsen, hvor der ifølge kommunerne er et entydigt fokus på hurtig ud-

slusning og selvforsørgelse. Flere kommuner peger på, at det ikke er nyt, men refusionsreformen

har givet ekstra fokus.

De fleste kommuner styrer dette ved at udmønte en ramme til de enkelte afdelinger i jobcentret

med aftaler om, hvilke typer tilbud der forventes anvendt i indsatsen og eventuelt resultatmål

for udviklingen i afdelingens målgrupper. Enkelte kommuner har egentlige resultatmålinger på

afdelings-/medarbejderniveau, men de fleste kommuner følger primært op på udviklingen i

ydelsesmodtagere.

Betydning af forsørgelsesudgifter for kompleksiteten i styringen

Refusionsomlægningen har gjort det mere enkelt at styre på beskæftigelsesområdet, idet der

kun er én dimension at styre efter

–

at bringe så mange som muligt i selvforsørgelse.

Før refusionsomlægningen var der flere styringsdimensioner, der kunne være væsentlige for

kommunens økonomi. Styringen var også før refusionsomlægningen fokuseret på nedbringelse

af offentligt forsørgede, men der var også andre relevante styringsparametre. Der var fokus på,

hvilken ydelse borgerne modtog, og hvor stor en andel af borgerne der var i en virksomhedspla-

cering eller i ordinær uddannelse.

Betydningen af forsørgelsesudgifter for fokus på brugen af virksomme indsatser

Forsørgelsesudgifterne vurderes at være en væsentlig drivkraft for brugen af indsatser, som er

virksomme lokalt. Kommunerne peger entydigt på, at der er en stor interesse for at bygge ind-

satsen op omkring de indsatser, som, de vurderer, virker lokalt, så der kan skabes resultater ift.

øget selvforsørgelse og dermed nedbringelse af forsørgelsesudgifterne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Forskelle i kommunernes vurdering af betydningen af forsørgelsesudgifter

I tabel 7.6 er en opsummering af de tre kommunetypers vurdering af forsørgelsesudgifternes

betydning for beskæftigelsesindsatsen. Alle vurderer, at forsørgelsesydelserne har stor eller me-

get stor betydning for den strategiske udvikling samt for tilrettelæggelse og drift af beskæftigel-

sesindsatsen. Ligesom alle kommuner vurderer, at forsørgelsesudgifterne og refusionstrappen

har stor betydning for brug af de indsatser, der vurderes virksomme i en lokal kontekst.

Kommunetype 1, der er fokuseret på lokale strategier for beskæftigelsesindsatsen, og kommu-

netype 2, som fokuserer på investeringer, er mere tilbøjelige til at regne på direkte gevinster

ved nedbringelse af forsørgelsesudgifterne.

Kommunetype 3 er mere opmærksom på den risiko, der er forbundet med at investere i at hente

gevinster på forsørgelse. Det handler om, at en eventuel nedbringelse af forsørgelsesydelserne

kan blive udlignet gennem budgetgarantien og regulering af beskæftigelsestilskud.

Tabel 7.6: Opsamling på forsørgelsesudgifternes betydning for de tre kommunetyper

Kommunetype 1

”lokal politik”

Meget stor

Mere

Stor

Kommunetype 2

”Investering”

Meget stor

Mere

Stor

Kommunetype 3

”Optimering”

Stor

Mere

Stor

Har forsørgelsesudgifterne stor betydning for

den strategiske udvikling af indsatsen?

Har forsørgelsesudgifterne stor betydning for

tilrettelæggelsen og driften af indsatsen?

Har forsørgelsesudgifterne fået mere/mindre

betydning over tid?

Har forsørgelsesudgifter og den nye refusions-

trappe betydning for brugen af virksomme ind-

satser?

7.2.5. Bloktilskud, beskæftigelsestilskud, udligning og budgetgaranti

I dette afsnit er der fokus på betydningen af tilskuddene og de incitamenter, der ligger til at ned

bringe forsørgelsesudgifterne i den måde, hvorpå budgetgaranti og beskæftigelsestilskud udmå-

les.

Betydning for den strategiske udvikling af indsatsen

I de fleste kommuner rammer beskæftigelsestilskud og budgetgaranti mv. ikke direkte beskæf-

tigelsesområdet, men håndteres som en del af den samlede kommunale økonomi. Budgettet til

kommunal beskæftigelsesindsats fastlægges typisk som et nettobudget i forbindelse med bud-

getforhandlingerne, hvor tildelingen af midler er uafhængig af resultater og ikke genåbnes, hvis

der er reguleringer i budgetgarantien eller beskæftigelsestilskuddet.

Budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet opleves typisk som ugennemsigtige. Kommunerne

giver udtryk for, at det vanskeligt at aflæse, hvad der reguleres for, og hvorfor. Det kan være et

udtryk for, at det ikke er nødvendigt for arbejdsmarkedsområdet at sætte sig ind i budgetgaran-

tien mv. fordi ordningerne ikke har konsekvenser for arbejdsmarkedsområdet. Vurderingen er

dog den samme i de kommuner, som har haft repræsentant(er) med fra en central økonomi-

funktion.

Enkelte kommuner har en anden styring, hvor reguleringer i beskæftigelsestilskud og budgetga-

ranti i udgangspunktet er en udfordring/mulighed for beskæftigelsesområdet. Her er det ar-

bejdsmarkedsområdet, der i første omgang behandler ændringer i den økonomiske ramme fra

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

staten og forholder sig til, om ændringerne skal bringes ind i en politisk proces med behandling

af konsekvenserne for det kommunale råderum.

Det begrænser tilskuddenes betydning for beskæftigelsesområdet, at ansvaret ligger i en central

økonomifunktion. De fleste kommuner har dog

–

også på beskæftigelsesområdet

–

rettet en

opmærksomhed på tilskuddenes betydning for kommunen. I nogle kommuner er der også tilba-

gevendende drøftelser om over-/underskud på området.

En enkelt kommune har beskrevet en meget aktiv inddragelse af tilskudsperspektivet i den stra-

tegiske planlægning. Budgetlægningen i kommunen omfatter i denne kommune en drøftelse af

forventningerne til overskud på budgetgaranti mv. som følge af kommunens strategi. Hvert år

risikovurderes overskuddet. Den del,

der betragtes som ”sikker”,

indgår i budgetforhandlin-

gerne.

Særligt kommunetype 2 har fokus på budgetgarantien, da kommunens udvikling i offentligt for-

sørgede kan være afgørende for gevinsterne ved en investering. De fleste kommuner inddrager

dog ikke gevinster så aktivt, men arbejder i et vist omfang med en opfølgning på udviklingen i

offentligt forsørgede ift. hele landet for at vurdere risici/muligheder for kommunens økonomi.

Betydning i tilrettelæggelsen og driften af indsatsen

Tilskuddene har kun en meget begrænset betydning for tilrettelæggelsen og driften af indsatsen,

og interviewene har derfor typisk ikke fokuseret på betydningen af tilskuddene for driften.

Enkelte kommuner har bygget en intern opfølgning op omkring løbende målinger af kommunens

resultater og udgifter til forsørgelsesydelser ift. hele landet og landsdelen. Det indgår som et

tilbagevendende opfølgningsgrundlag hos ledelse og medarbejdere for at sikre fokus på, at der

leveres et ”overskud” til kommunens råderum.

Betydning af tilskud for kompleksiteten i styringen

Bloktilskud, udligning, budgetgaranti mv. tilfører en stor kompleksitet til beskæftigelsesområ-

det. De fleste kommuner giver udtryk for, at det er vanskeligt at overskue konsekvenserne af

den samlede finansiering af beskæftigelsesområdet.

Kommunerne har bl.a. svært ved at følge reguleringer til beskæftigelsestilskud, og hvad der er

baggrunden for reguleringerne. Nogle kommuner oplever, at de har overskud på beskæftigel-

sestilskuddet uden egentlig at kunne forklare det med bedre resultater. Andre kommuner ople-

ver det modsatte og bruger en del ressourcer på at forklare organisationen og politikere bag-

grunden for, at kommunen mister ressourcer.

Budgetgarantien opleves ligeledes som ugennemsigtig. Det er som nævnt vanskeligt for kom-

munerne at afkode hvad reguleringer via budgetgarantien dækker over, da budgetgarantien ikke

er udspecificeret. Reguleringerne via budgetgarantien kan således f.eks. rumme reguleringer

som følge af lovgivning, ændringer i berørte ydelsesmodtagere (f.eks. konjunktur- eller demo-

grafisk betinget), ændringer i priser og ændringer i resultater og gennemsnitlig varighed på for-

sørgelse.

Betydningen af tilskud for fokus på brugen af virksomme indsatser.

Budgetgarantien og beskæftigelsestilskud inddrages ofte som dimensioner i at vurdere mulig-

heden for at få en kommunal besparelse ved investering i indsatser. Det kan f.eks. være ved

investering i flere virksomhedsplaceringer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Investeringen forudsættes typisk tjent hjem via besparelser på forsørgelsesydelserne. Tilskud-

dene udgør en risiko for at tjene investeringen hjem, idet en besparelse for kommunen på for-

sørgelse kan blive neutraliseret af budgetgarantien, hvis andre kommuner har lige så gode re-

sultater.

Enkelte kommuner i kommunetype 3 har givet udtryk for, at de afholder sig fra at investere

yderligere midler i indsatsen, fordi der er en manglende tiltro til, at investeringer kan lede til

reelle besparelser pga. budgetgarantien.

Forskelle i kommunernes vurdering af tilskud mv.

I tabel 7.7 er en opsummering af de tre kommunetypers vurdering af forsørgelsesudgifternes

betydning for beskæftigelsesindsatsen.

Kommunerne giver udtryk for forskellige vurderinger af, hvor stor en rolle tilskuddene spiller i

udviklingen af indsatsen. I de investeringsorienterede kommuner og kommuner orienteret mod

en lokal beskæftigelsesstrategi tillægges tilskuddene højere vægt end de optimeringsoriente-

rede kommuner.

De investeringsorienterede har typisk bundet mål for investeringen op på, at kommunen leverer

bedre resultater end andre kommuner. Det skal sikre, at kommunen får reelle gevinster af en

investering. I disse kommuner er der også set eksempler på, at kommunen følger op på udvik-

lingen i offentligt forsørgede ift. landsplan eller klyngen for at holde fokus på, om investeringen

kan forventes at skabe reelle gevinster for kommunen, også efter budgetgarantien. Derfor har

tilskud og budgetgarantien stor betydning for disse kommuner.

Kommuner orienteret mod lokal beskæftigelsesstrategi har ofte indbygget et mål om samlet

reduktion af borgere på offentlig forsørgelse. Derfor er der i opfølgningen på indsatsen typisk

særlig opmærksomhed på kommunens status ift. andre kommuner.

De optimeringsorienterede kommuner (kommunetype 3) tillægger ikke tilskud eller budgetga-

ranti så stor betydning. Disse kommuner er kendetegnet ved, at der tilsyneladende vurderes at

være for stor risiko ved, at ”regne” på gevinster ved at nedbringe antallet af offentligt forsør-

gede. Kommunerne i kommunetype 3 arbejder gerne med mål for nedbringelse af antallet af

borgere på offentlig forsørgelse og kan have en indsats, der er lige så udviklingsorienteret som

andre kommuner. Der er dog en skepsis ift. om egentlig investering i indsatsen kan medføre

besparelser på forsørgelsesudgifterne, efter reguleringer via budgetgarantien.

Der er bred enighed om, at tilskuddene ikke har nogen betydning for tilrettelæggelsen og driften

af indsatsen.

Tabel 7.7: Opsamling på tilskuddenes betydning for de tre kommunetyper

Kommunetype 1

”lokal politik”

Middel

Lille

Kommunetype 2

”Investering”

Stor

Lille

Kommunetype 3

”Optimering”

Lille

Har tilskuddene betydning for den strategiske

udvikling af indsatsen?

Har tilskuddene betydning for tilrettelæggel-

sen af indsatsen?

Har tilskuddene fået mere/mindre betydning

over tid?

har tilskuddene en betydning for fokus på virk-

somme indsatser?

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

7.2.6. Puljer, Beskæftigelsesministerens mål mv.

I forbindelse med interviewene er kommunerne blevet spurgt, om de oplever andre væsentlige

statslige styringsmekanismer, som er væsentlige for kommunens prioriteringer.

Nogle kommuner peger på, at puljer er væsentlige for den kommunale indsats. Puljerne omfat-

ter på beskæftigelsesområdet både udviklingsinitiativer og særlige puljer til understøttelse af

indsatser. Det kan f.eks. være den regionale uddannelsespulje eller den tidligere pulje til fleks-

jobambassadører.

Beskæftigelsesministerens mål, implementeringsindikatorer, benchmark-opgørelser er også

drøftet med kommunerne. Der er kun enkelte kommuner, der vurderer, at ministerens mål har

stor direkte betydning for retning og fokus i beskæftigelsesindsatsen. De øvrige kommuner har

givet udtryk for, at ministerens mål sætter et fokus, som er indbygget i strategier og omsat til

lokale mål.

I nedenstående er der derfor primært taget udgangspunkt i puljernes indvirkning på kommu-

nerne, da det også er det mest direkte økonomiske virkemiddel.

Betydning for den strategiske udvikling af indsatsen

Kommunerne vurderer puljernes betydning for den strategiske udvikling af indsatsen meget for-

skelligt. 5 kommuner (spredt over kommunetyper) vurderer, at puljer har stor betydning for ud-

viklingen af indsatsen. 6 kommuner (ligeledes spredt over kommunetyper) vurderer, at det har

ingen eller lille betydning.

Vurderingen synes at hænge sammen med den strategi de enkelte kommuner har valgt for an-

vendelsen af puljerne. Der er tre typer af tilgange til puljerne, som har en effekt på vurderingen:

1. Alle puljer søges. En mindre del af kommunerne søger alle puljer med baggrund i en politisk

forventning om, at kommunerne anvender de finansieringsmuligheder, der ligger i puljerne.

I disse kommuner er den strategiske betydning af puljerne ofte begrænset, men puljerne

anvendes som en mulighed for at styrke indsatsen i en periode.

2. Puljer, der kan understøtte de lokale mål og strategier, søges. Ca. 2/3 af kommunerne giver

udtryk for, at det kun er puljer, der kan støtte op om den lokale beskæftigelsesstrategi, der

søges. I disse kommuner er den strategiske betydning af puljerne større, og der arbejdes ofte

målrettet med at implementere de udviklede initiativer og metoder.

3. Kun få puljer søges. Enkelte kommuner tilkendegiver, at der er en meget begrænset søgning,

da gevinsterne ved deltagelse ikke kan opveje omkostningerne ved deltagelse. I disse kom-

muner er den strategiske betydning af puljerne begrænset.

Kommunerne har generelt givet udtryk for, at de over tid er blevet mere selektive i, hvilke puljer

der søges, da de administrative procedurer er tunge, og omkostningerne ved implementering,

drift og lukning af tilbuddene er betragtelige.

Puljerne til uddannelsesløft af dagpengemodtagere betragtes ligeledes som administrativt

tunge, men der er kommet en bedre anvendelse af midlerne over tid.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Betydning i tilrettelæggelsen og driften af indsatsen

Der er stor forskel på kommunernes arbejde

med puljer. Enkelte kommuner har dedike-

Boks 7.8: Eksempler på administrative udfor-

dringer ved puljerne

rede medarbejdere til at overvåge og søge

puljer samt projektstyre de udviklingsprojek-

Kommunerne har peget på en række administrative

udfordringer ved arbejdet med puljer. Det handler

ter, der kommer i gang. Andre kommuner er

særligt om en oplevelse af administrative procedurer,

blevet mere selektive i forhold til hvad der sø-

der stiller særlige krav om bl.a.:

ges. Det har baggrund i det store træk på ad-

•

Opgørelser og dokumentation af tidsforbrug i pro-

ministrative ressourcer, der ligger i ansøgning

jektet.

og styring mv.

Kommunerne tillægger generelt puljerne stor

betydning for tilrettelæggelsen og driften af

indsatsen. Der skyldes, at der investeres mange ressourcer i at få inddraget udviklingspuljer og

puljerne til uddannelsesløft af dagpengemodtagere i driften.

En del af investeringen handler om at håndtere de dokumentationskrav der er forbundet med

puljerne, hvor der bl.a. skal aflægges særskilte regnskaber for projektet mv., jf. boks 7.8. En an-

den del af investeringen ligger i at få indarbejdet de særlige indsatser i driften.

Kommunerne vurderer også, at det kan være vanskeligt at skabe tilstrækkelig værdi af udvik-

lingspuljerne. Det skyldes, at nogle puljer udmeldes med korte frister og tæt op af igangsættel-

sestidspunktet. Det gør det vanskeligt at nå den politiske behandling og få udviklet ideer/kon-

cepter tilstrækkeligt. Kommunernes vurdering skyldes også, at der går tid med implementering

og afslutning af projekterne, hvor der tabes værdi af de ressourcer, der investeres i arbejdet

med puljerne.

Betydning af puljer for kompleksiteten i styringen

Puljerne tilføjer endnu en dimension i den kommunale økonomistyring. Kommunerne får med

puljerne

–

både de løbende puljer til uddannelsesløft og udviklingspuljer

–

nogle mindre områ-

der at deres økonomi og indsats, som der er behov for en særskilt styring på.

Betydningen af puljer for fokus på brugen af virksomme indsatser

Kommunerne vurderer, at puljerne kun i begrænset omfang understøtter brugen af virksomme

indsatser og udviklingen af evidens. Der er dog en række kommuner, som har fået større op-

mærksomhed på at anvende puljer, hvor der giver mening ift. den lokale strategi. Her anvendes

puljerne til at få ekstra udviklingskræfter på områder, der i forvejen er prioriteret lokalt.

Kommunerne er generelt skeptiske over for muligheden for at udbrede resultaterne fra nogle

kommuner til andre kommuner, da lokale forhold omkring sammensætningen af ledige, er-

hvervsstruktur mv. har stor betydning for, hvad der virker. Det betragtes dog som værdifuldt, at

der udbredes viden og erfaringer om de projekter, der er arbejdet med under puljerne.

De tre kommunetypers vurdering af puljer mv.

Der er ikke et tydeligt mønster over kommunetyperne ift. vurderingen af betydningen af puljer

mv., jf. tabel 7.8. Kommunetype 3 giver i lidt højere grad udtryk for at puljerne bruges som et

aktiv til at udvikle indsatsen, hvilket også kan hænge sammen med, at ressourcerne er mere

knappe i disse kommuner. Selvom kommunerne er blevet mere selektive i deres søgning, har

puljerne fået mere betydning over tid, fordi der er flere ressourcer bundet i puljerne.

•

Hvordan indsatsen skal udføres og dokumenteres.

•

Særskilt revisionspåtegning af puljeregnskaber.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 7.8: Opsamling på puljernes betydning for de tre kommunetyper

Kommunetype 1

”lokal politik”

Middel

Stor

Mere

Lille

Kommunetype 2

”Investering”

Middel

Stor

Mere

Lille

Kommunetype 3

”Optimering”

Lille

Stor

Mere

Middel

Har puljerne mv. betydning for strategiske ud-

vikling af indsatsen?

Har puljerne mv. betydning for tilrettelæggel-

sen og driften af indsatsen?

Har puljerne fået mere/mindre betydning over

tid?

Repræsenterer puljerne en mulighed for fokus

på virksomme indsatser?

7.3.

Opsamling

Kommunerne har generelt stor opmærksomhed på statens styring og virkningen af de enkelte

statslige økonomiske styringsmekanismer på beskæftigelsesområdet.

Der er grundlæggende fem faktorer, som er fælles på tværs af alle de 15 interviewede kommu-

ner, og som er værd at være opmærksom på i overvejelserne om ændringer i den statslige sty-

ring:

1. Kommunerne peger på forsørgelsesudgifterne som en væsentlig drivkraft for udviklingen af

og prioriteringer i den kommunale indsats. Alle kommuner arbejder med strategier for at

sikre reduktioner i antallet af borgere på offentlig forsørgelse. For mange kommuner har de

nye refusioner på forsørgelsesudgifterne været en drivkraft for et styrket resultatfokus og for

investeringer i indsatsen.

2. Interviewene med kommuner peger på, at der er begrænset mulighed for at påvirke og styre

den kommunale beskæftigelsesindsats gennem statslige styringsmekanismer, der alene er

målrettet udgifterne til aktivering. Driftsudgifter til aktivering fylder relativt lidt i den kom-

munale økonomi ift. f.eks. forsørgelsesudgifterne. Den gradvise sænkning af driftslofter og

øget kommunal finansiering af forsørgelsesudgifterne har forstærket denne udvikling.

3. Kommunerne oplever generelt, at der er en stor kompleksitet i styringen og finansieringen

af beskæftigelsesindsatsen. Det er særligt bloktilskud, beskæftigelsestilskud og budgetgaran-

tien, der gør det vanskeligt for kommunerne at forudsige et økonomisk råderum og styre

efter økonomiske gevinster. De incitamenter, der ligger indbygget i budgetgaranti og beskæf-

tigelsestilskud, får begrænset virkning, fordi der er en oplevelse af manglende gennemsigtig-

hed i, hvad reguleringerne vedrører.

4. Kommunerne efterspørger en længere planlægnings- og implementeringshorisont for ind-

satsen. Der er en oplevelse af, at ændringer i de økonomiske rammer samt udmøntning af

puljer, sker med meget kort varsel. Det gør det vanskeligt at implementere ændringer under

tilstrækkeligt hensyn til intentionerne med ændringerne og hensynet til gode effekter.

5. Kommunerne oplever en stor administrativ byrde ved arbejdet med og håndteringen af de

statslige styringsmekanismer, hvilket primært hænger sammen et krav om en meget detalje-

ret styring af udgifterne. Kompleksiteten i administrationen hænger bl.a. sammen med, at

udgifterne på den enkelte borgers aktivering skal placeres rigtigt ift. målgrupper, aktivitets-

type og om udgiften er refusionsberettiget.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Udover ovennævnte fællestræk er der også en række forskelle på kommunernes vurdering af

betydningen af og reaktioner på den statslige styring, og ændringer i de forskellige statslige sty-

ringsmekanismer. Herunder hvilke af de statslige styringsmekanismer, som har størst betydning

for udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

Kommunerne kan opdeles i følgende tre kommunetyper:

Kommunetype 1: Kommuner med et stort råderum til lokal beskæftigelsesstrategi

I 1/3 af de interviewede kommuner er der etableret en politisk og administrativ enighed

om og opbakning til, at udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen pri-

mært sker med afsæt i en flerårig lokal beskæftigelsesstrategi.

I disse kommuner har den statslige økonomiske styring på driftsudgifter typisk en mindre

betydning og virkning for udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Og

der vil være en mindre parathed til at ændre og justere i indsatsen med baggrund af æn-

dringer i den statslige styring af refusion på driftsudgifter. Der er ofte en parathed både

politisk og administrativt til at kompensere for ændringer i den statslige styring og de øko-

nomiske rammer for indsatsen, hvis det kan fastholde den lokale beskæftigelsesstrategi

og de resultater der er sat op for området.

Disse kommuner bl.a. kendetegnet ved, at disse kommuner gennemsnitligt ligger længere

fra driftslofterne end andre kommuner, har større udgiftsstigninger i mentorudgifterne

og har en mindre nedgang i aktiveringsgraden for dagpengemodtagere end andre kom-

muner. Indsatssammensætningen for kommunerne i kommunetype 1 er dog meget for-

skellig og kommunerne synes at have fundet forskellige veje i den lokale beskæftigelses-

strategi.

Kommunetype 2: Kommuner med et investeringsfokus i udviklingen af indsatsen

I 1/3 af de interviewede kommuner er der etableret en politisk og administrativ enighed

om at arbejde med investeringer i beskæftigelsesindsatsen for at opnå bedre effekter af

indsatsen og dermed hente gevinster på forsørgelsesydelserne. Der er typisk udarbejdet

flerårige investeringsstrategier og -beregninger, som er politisk behandlet og godkendt.

Investeringerne er typisk målrettet udvalgte grupper og dele af indsatsen.

Kommunerne i kommunetype tilpasser indsatsen iht. ændringer i statsrefusion og drifts-

lofter, men statsrefusionen har ikke så stor betydning for den strategiske udvikling af ind-

satsen. I disse kommuner er udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i

betydeligt omfang drevet af fokus på nedbringelse af forsørgelsesudgifterne og mulighe-

derne for at sikre bedre resultater gennem investering i virksomme indsatser. Refusions-

reformen har været en væsentlig løftestang for dette fokus og for investeringer i området.

Det betyder også, at den statslige økonomiske styring på driftsudgifter typisk har en min-

dre betydning og virkning for udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen.

Disse kommuner er kendetegnet ved at ligge lidt tættere på driftsloftet ift. kommunetype

1. Indsatsen for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere er gennem-

snitligt faldet mere end i kommunetype 1, men den virksomhedsrettede indsats bidrager

ikke så meget til faldet som i andre kommuner.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Kommunetype 3: Kommuner med et optimeringsfokus i udviklingen af indsatsen

1/3 af de interviewede kommuner er karakteriseret ved, at kommunerne har en presset

økonomi generelt og på beskæftigelsesområdet. Udviklingen og tilrettelæggelsen af be-

skæftigelsesindsatsen er derfor underlagt en stram økonomisk styring, og der er ofte fo-

kus på at finde optimerings- og besparelsesmuligheder i indsatsen.

Kommunerne har

–

som de øvrige kommuner

–

fokus på at opnå bedre effekter af be-

skæftigelsesindsatsen og hente gevinster via besparelser på forsørgelsesudgifterne. Der

er imidlertid en mindre parathed og risikovillighed ift. at investere i indsatsen for at opnå

gevinster.

I disse kommuner er udviklingen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i bety-

delig omfang drevet af statens styring via statsrefusion og driftslofter. Kommunerne vil

typisk tilpasse indsatsen og driften umiddelbart i kølvandet på eventuelle statslige juste-

ringer i fx driftslofter og statsrefusion.

Kommunerne ligger tættere på driftsloftet end de øvrige kommuner og har tilpasset ind-

satsen for dagpengemodtagere, den virksomhedsvendte indsats og mentorindsatsen

mere end de øvrige kommunetyper.

Forskelligheden på tværs af kommunerne betyder, at der ikke kan forventes ét bestemt reakti-

onsmønster ift. ændringer i den statslige styring, men derimod flere forskellige reaktioner, som

vil afspejle den enkelte kommunes lokale rammer for beskæftigelsesindsatsen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1: Kilder anvendt i gennemgang af evidens på beskæftigelses-

området

•

Beskæftigelsesministeriet 2015:

http://bm.dk/da/Analyser/Effekten%20af%20nytteindsat-

sen%20for%20unge.aspx

CEFU og Metrica 2016:

http://star.dk/da/Om-STAR/Publikationer/2016/Evaluering-af-Bro-

bygning-til-Uddannelse.aspx

Christensen og Nordentoft 2011:

’Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til

personer med svær psykisk sygdom’

CK1 2014: Første rapport fra ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigel-

sesindsats.

CK2 2015: Anden rapport fra ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigel-

sesindsats.

Deloitte 2013:

’Evaluering af voksenlærlingeordningen –

Effekter, anvendelse og incita-

menter’

www.jobeffekter.dk:

En vidensbank der opsummerer konklusioner på tværs af forskel-

lige studier og effektkonklusioner på beskæftigelsesområdet.

KORA 2013:

http://star.dk/da/Viden-og-analyse/Hvad-virker-i-beskaeftigelsesindsatsen/Re-

views/Effekter-af-indsatser-for-ikke-vestlige-indvandrere.aspx

KORA 2014:

http://star.dk/da/Viden-og-analyse/Analyser/Effekter-af-ansaettelse-som-jobro-

tationsvikar.aspx

KORA 2016:

http://star.dk/da/Viden-og-analyse/Hvad-virker-i-beskaeftigelsesindsatsen/Re-

views/Litteraturreview-effekten-af-indsatser-for-langtidsledige-og-ledige-i-risiko-for-langtidsle-

dighed.aspx

NFA 2008: ’

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde

’

Rambøll 2014:

http://star.dk/da/Viden-og-analyse/Hvad-virker-i-beskaeftigelsesindsat-

sen/Kontrollerede-forsoeg/Mentorforsoeget.aspx

Rosholm og Svarer 2012:

’

Overordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik’

DØRS 2012:

http://www.dors.dk/vismandsrapporter/dansk-okonomi-efterar-2012

SFI 2012a:

http://www.sfi.dk/publikationer/effekter-af-virksomhedsrettet-aktivering-for-ud-

satte-ledige-11813

SFI 2012b:

http://star.dk/da/Viden-og-analyse/Hvad-virker-i-beskaeftigelsesindsatsen/Re-

views/Effekter-af-indsats-for-sygemeldte.aspx

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2: Evidenshierarkiet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 3: Sammensætningen af øvrig vejledning og opkvalificering

I forbindelse med analysen af

Statens refusioner af driftsudgifter til aktivering

har mploy under-

søgt, hvilke aktiviteter der i 2016 indgår under øvrig vejledning og opkvalificering.

Undersøgelsen bygger på data fra otte kommuner; Esbjerg, Horsens, Køge, Randers, Slagelse,

Skive, Lolland og Syddjurs. Kommunerne har registret igangværende aktiviteter pr. 1. november

2016. Opgørelsen er specificeret på sygedagpengemodtagere, dagpengemodtagere, kontant-

hjælpsmodtagere (jobparate og aktivitetsparate) og uddannelseshjælp.

Resultater af undersøgelsen

Resultater af undersøgelsen af kommuners brug af øvrige vejledning og opkvalificering

Kontanthjælp

Dagpenge

1) Kurser

a) Jobsøgningskurser

b) Fysisk træning og vejledning i kost,

motion og helbred

c) Særligt tilrettelagte kurser eller

uddannelsesforløb

d) brobygning

2) Kommunale projekter

a) Opgaver internt i kommunen

b) Produktion med henblik på salg

I alt (Antal)

329

47%

297

15%

1.296

1.932

918

11%

4.772

60%

29%

33%

18%

10%

68%

10%

54%

22%

18%

81%

10%

59%

Jobparate

Kontanthjælp

Aktivitetsparate

Uddannelses-

hjælp

Sygedagpenge

I alt

For dagpengemodtagere udgøres øvrige vejledning og opkvalificering hovedsageligt af jobsøg-

ningskurser (60 pct.) og særligt tilrettelagte kurser eller uddannelsesforløb (29 pct.).

Hos de jobparate kontanthjælpsmodtagere ses de samme tendenser, men her er det imidlertid

opgaver internt i kommunen, som fylder mest. Ca. halvdelen (47 pct.) er opgaver internt i kom-

munen. Herefter følgende jobsøgningskurser (33 pct.) og særligt tilrettelagte kurser eller uddan-

nelsesforløb (18 pct.).

Øvrige vejledning og opkvalificering udgøres for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

hovedsageligt af særligt tilrettelagte kurser eller uddannelsesforløb (68 pct.). Det samme billede

tegner sig for sygedagpengemodtagere, hvor 81 pct. af forløbene er særligt tilrettelagt kurser

eller uddannelsesforløb.

For de unge på uddannelseshjælp fylder ligeledes særligt tilrettelagte kurser eller uddannelses-

forløb mest. Mere end halvdelen (54 pct.) er særligt tilrettelagte kurser eller uddannelsesforløb.

Herudover udgør brobygningsforløbene en relativt stor andel af forløbene for de unge uddan-

nelseshjælpsmodtagere. Brobygningsforløbende fylder 22 pct. af øvrige vejledning og opkvalifi-

ceringsforløbene for unge på uddannelseshjælp.

Baggrund for opdelingen

Opdelingen af øvrig vejledning og opkvalificering bygger på en kortlægning foretaget af Slots-

holmen i 2013 for Arbejdsmarkedsstyrelsen. På baggrund af kortlægningen udarbejdede Slots-

holmen en opdeling af

øvrig vejledning og opkvalificering

i to hovedgrupper

–

nemlig kurser og

kommunale projekter med undergrupper.

7.1: Forslag ti opdeling af øvrig vejledning og opkvali-

ficering

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

1) Kurser

a) Jobsøgningskurser

b) Fysisk træning og vejledning i kost, motion og helbred

c) Særligt tilrettelagte kurser eller uddannelsesforløb

2) Kommunale projekter

a) Opgaver internt i kommunen

b) Produktion med henblik på salg

I det følgende gennemgås de seks underkategorier nærmere ud fra de specifikationer, der er

opstillet af Slotsholmen i 2013. Derudover suppleret af kategorien brobygningsforløb.

Gennemgang af de seks kategorier:

1a) Jobsøgningskurser:

Denne kategori består af Jobsøgningskurser, der ofte har supplerende

indhold som f.eks. vejledning i rettigheder og pligter, IT-kursus eller andet. Registrering i kate-

gorien dækker kurser, hvor jobsøgning er det primære indhold.

Det vil sige, at det skal specificeres, at følgende er omfattet af kategori 1a:

•

Tilbud, der alene består af jobsøgningskursus

•

Jobsøgningskursus kombineret med vejledning i rettigheder og pligter

•

Jobsøgningskursus kombineret med hjælp til at finde virksomhedspraktik eller løntil-

skudsjob efter kurset

•

Jobsøgningskursus kombineret med undervisning i kost, motion eller sundhed

•

Jobsøgningskursus kombineret med IT-kursus

•

Jobsøgningskurser kombineret med andet.

1b) Fysisk træning og vejledning i kost, motion og helbred:

Kurser vedr. kost, motion og helbred

er primært en relevant kategori for modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp (Aktivitetspa-

rate). Disse tilbud kan indeholde forskellige elementer. Registrering må derfor ske med udgangs-

punkt i det

primære

tilbudsindhold.

Det vil sige, at det skal specificeres, at følgende er omfattet af kategori 1b:

•

Tilbud med rent sundhedsindhold, f.eks. motion eller håndtering af fysisk eller psykisk

lidelse.

•

Tilbud, der har et sundhedsindhold som det primære indhold, men som også indeholder

coaching eller personlig udvikling.

•

Tilbud, der har sundhedsindhold som det primære indhold, men som også indeholder

vejledning i jobsøgning.

1c) Uddannelsesforløb og særligt tilrettelagte kurser:

kategorien er indholdsmæssigt bred. Det

er mange og forskelligartede tilbud, der hver især anvendes relativt sjældent.

Det er ikke muligt at give en udtømmende liste over tilbud, der kan indgå i kategori 1c. I stedet

kan der gives eksempler på tilbudsindhold, som falder indenfor:

•

Coaching eller personlig udvikling

•

Hjælp til erhvervsvalg

•

Hjælp til uddannelsesvalg

•

Vejledning om rettigheder og pligter som ydelsesmodtager

•

Undervisning som forberedelse til en bestemt uddannelse

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

•

Andre korte kurser

Undervisning i dansk, matematik, IT eller andre generelle kompetencer.

1 d) Brobygningsforløb:

Kategorien omfatter brobygningsforløb til uddannelse for unge - især

uddannelseshjælpsmodtagere. Brobygningsforløbene er tilbud i et uddannelsesmiljø med f.eks.

læse-skrive-regne kurser, hjælp til at finde en praktikplads og fastholdelsesstøtte.

Kategorierne vedrørende kommunale projekter kan specificeres således:

Generelt:

Kommunale projekter hvor der kan være element af nytteaktivering, det vil sige, at

der bliver produceret en ydelse, en service eller et produkt, der har en nytte for andre end til-

budsstedet og ydelsesmodtageren. For det tredje indeholder tilbuddene alle et element af en

test af, hvordan ydelsesmodtageren fungerer i en arbejdsmæssig sammenhæng. Det betyder

samtidig, at tilbuddene primært er målrettet personer, der ikke umiddelbart er parate til at klare

sig på en almindelig arbejdsplads, i virksomhedspraktik eller i et job med løntilskud.

Formålet er det samme i de to underkategorier, nemlig at bringe ydelsesmodtagerne tættere på

arbejdsmarkedet ved at lade dem løse opgaver, der minder om dem, de skal løse på arbejds-

markedet.

2a) Opgaver for kommunen eller borgere i kommunen:

Opgaver løst for kommunen er en kate-

gori, der dækker meget forskelligartede opgaver. Der kan være tale om alt fra lukkede værkste-

der, hvor der produceres håndarbejde til eget brug, repareres på kommunens bænke eller lig-

nende, til opgaver i kommunale institutioner, f.eks. pedelmedhjælper på en skole. Der kan også

være tale om græsslåning og havearbejde for pensionister.

Da kategorien indeholder vidt forskellige opgaver, er det vanskeligt at opstille en udtømmende

liste over tilbud, der kan ligge inden for kategorien.

Der kan i stedet gives eksempler på opgaver, der ligger inden for kategorien:

•

Håndarbejde eller andet til eget brug

•

Reparere kommunens ting på et værksted (f.eks. bænke, uniformer, møbler, etc.)

•

Vedligehold og renholdelse for kommunen (f.eks. pedel- og viceværtarbejde, ordne le-

gepladser, ordne parker, renholde gader og lignende)

•

Madlavning, opvask, servering mv. i kulturhus, turistattraktion, værestedfor udsatte el-

ler lignende

•

Opgaver for kommunens borgere

•

Andre praktiske opgaver for kommunen.

2b) Produktion med henblik på salg:

Opgaver inden for denne kategori består primært af pakke-

og sorteringsopgaver for private virksomheder. Opgaver løst for velgørende organisationer hø-

rer også til i denne kategori.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 4: Finansieringsreglernes påvirkning af indsatsen for de en-

kelte målgrupper

Indledning

I dette afsnit undersøges det, om ændringer i statens finansiering af tilbud under lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats har sat spor ift. kommunernes anvendelse af forskellige tilbudstyper.

For at vurdere virkningen af den statslige styring er det for forskellige ydelsesgrupper undersøgt,

hvilke bevægelser der har været i beskæftigelsesindsatsen i de seneste 5 år. Det sammenholdes

med de forventede bevægelser i indsatsen med baggrund i ændrede regler vedr. finansieringen

af indsatsen.

Mange reguleringer af finansieringsreglerne er direkte målrettet bestemte ydelsesgrupper og

giver ikke nødvendigvis udslag i den samlede indsats for alle målgrupperne i beskæftigelsesind-

satsen. Gennemgangen af finansieringsreglernes påvirkning af indsatsen for de enkelte målgrup-

per i dette afsnit supplerer derfor den samlede gennemgang i afsnit 6.

I de følgende afsnit fokuseres der på følgende ydelsesgrupper: dagpenge, kontanthjælp, uddan-

nelseshjælp og sygedagpenge. Det skyldes, at disse grupper, er omfattet af de fleste og største

reguleringer gennem ændringer i refusion, driftslofter mv. Desuden omfatter disse målgrupper

ca. tre fjerdedele af den samlede gruppe på offentlig forsørgelse, jf. tabel 6.1.

Der er henover perioden sket en betydelig ændring i målgrupperne. Særligt er det værd at be-

mærke, at dagpengeperioden er afkortet, der er etableret en ny ydelsesgruppe i form af uddan-

nelseshjælp, og der er oprettet nye ydelser i form af jobafklaring og ressourceforløb mv.

Med implementeringen af de nye målgrupper ligger også ændringer i lovkravene til indsatsen,

og det er naturligt, at bevægelserne i indsatsen også vil være påvirket af dette.

I forhold til kontant- og uddannelseshjælp er gennemgangen delt op i ét afsnit for voksne kon-

tanthjælpsmodtagere og ét afsnit for unge under 30 år på kontant- eller uddannelseshjælp. Kon-

tanthjælpsreformen fra 2014 medførte, at unge under 30 år uden en uddannelse, der tidligere

havde modtaget kontanthjælp, overgik til at modtage uddannelseshjælp. Hvis man blot ser på

udviklingen for alle kontanthjælpsmodtagere fra 2012 til 2016 vil udviklingen derfor være påvir-

ket af, at en del af målgruppen frafalder fra 2014 og frem. Ved at dele kontant- og uddannelses-

hjælpsmodtagerne op ift. alder, kan man følge udviklingen uden databrud. Der er også lavet

udtræk for udviklingen for de samlede målgrupper på kontant- og uddannelseshjælp. Disse er

anvendt som baggrund for gennemgangen og inddrages, hvor det er relevant.

I det omfang det er relevant inddrages forklaringerne fra kommunerne i dette afsnit med henblik

på at nuancere billedet af finansieringsreglernes indvirkning på bevægelserne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Indsatsen for dagpengemodtagere

Antallet af fuldtidspersoner på dagpenge er faldet markant siden 2012. Således har der fra 2012

til 2016 været et fald i antallet af fuldtidspersoner på dagpenge på 33 pct., jf. tabel 6.1. I samme

periode er antallet af berørte dagpengemodtagere kun faldet med 21 pct. Det betyder, at færre

rammes af ledighed, og de ledige er berørt af ledighed i kortere tid end tidligere.

Kommunerne peger på, at det store fald i ledige samt det aktuelle træk fra arbejdsmarkedet har

stor betydning for indsatsbehovet fra jobcentrene. Blandt andet begrænser det behovet for at

gennemføre en aktiv indsats for de dagpengemodtagere, der hurtigt finder beskæftigelse selv.

For den øvrige del af målgruppen nævner kommunerne, at de har stort fokus på ordinær uddan-

nelse og på at sikre en hurtig vej ud i ordinær beskæftigelse i stedet for virksomhedspraktik og

løntilskud.

Dette kan tyde på, at konjunkturmæssige ændringer i antallet af dagpengemodtagere og mål-

gruppens sammensætning kan have større betydning for kommunernes indsats end økonomiske

reguleringer i finansieringen af indsatsen.

Statsrefusioner til aktiv indsats og væsentlige ændringer over de seneste 5 år

De gældende regler for refusion af kommunernes udgifter til aktiv indsats for dagpengemodta-

gere er især kendetegnet af, at der ikke ydes refusion for udgifter til hverken øvrig vejledning og

opkvalificering eller mentorstøtte. Derudover er det kendetegnende, at der er to puljer, der skal

støtte uddannelsesløft til ledige dagpengemodtagere. Det drejer sig om hhv. den regionale ud-

dannelsespulje og puljen til uddannelsesløft.

Tabel 1 indeholder en samlet oversigt over den gældende refusion af udgifter til den aktive be-

skæftigelsesindsats for dagpengemodtagere.

Tabel 1: Oversigt over refusion af udgifter til den aktive indsats for dagpengemodtagere

Aktiveringstilbud

Løntilskud

Virksomhedsret-

tede tilbud

Refusionsprocent

80 pct. de første 4 uger

40 pct. fra uge 5-26

30 pct. fra uge 27-52

20 pct. fra 53. uge

0 pct.

100 pct.

60 pct.

50 pct.*

0 pct.

50 pct.

0 pct.

Under driftsloftet?

Nej

Virksomhedspraktik og nyttejob

Voksenlærlinge fra

ledighed

Jobrotation

Ordinær uddannelse

Nej

Ja*

Vejledning og op-

kvalificering

Øvrig vejledning og opkvalificering

Læse, skrive, regnekurser

Mentor

*Der er to undtagelser vedr. dagpengemodtagere, der får tilbud om uddannelse finansieret fra den regionale uddannelsespulje (80 pct. refusion)

og puljen til uddannelsesløft (80 pct. refusion, dog 100 pct. refusion indtil 30. juni 2017.

Siden 2012 er der sket en række lovændringer, der har betydning for kommunernes udgifter til

den aktive beskæftigelsesindsats for dagpengemodtagere. Ændringerne i finansieringen af ind-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

satsen indebærer, at de fleste redskaber i indsatsen er sidestillet

–

dog undtaget ordinær ud-

dannelse, jobrotation og voksenlærlingeordning, hvor der fortsat er refusion eller puljer til ud-

dannelsesløft til at understøtte denne aktivitet. Samtaler, virksomhedsindsats og øvrig vejled-

ning og opkvalificering er dermed redskaber, der finansieres fuldt af kommunerne.

Der har siden 2012 været følgende lovændringer med betydning for refusionen af kommunernes

udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats for dagpengemodtagere:

•

Ingen refusion på mentorstøtte (2014)

Ingen refusion på udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering (2015)

Afskaffelse af gentagen aktivering (2015)

Nye regler for brug af løntilskud, herunder bl.a.reduktion af løntilskudssatsen ved offentligt

løntilskud samt krav om 6 mdr. ledighed før løntilskud ved offentlige arbejdsgivere (2015)

Indførelse af puljer der skal understøtte uddannelsesløft til dagpengemodtagere (2015)

Driftsloftet er blevet opsplittet i to, og det driftsloft, der vedrører dagpengemodtagere, er

siden 2012 blevet reduceret med 23 pct.

Ændringerne er beskrevet nærmere i afsnit 5.2.

De seneste års lovændringer på dagpengeområdet forventes at medføre en ændring i kommu-

nernes aktive beskæftigelsesindsats over for dagpengemodtagerne

–

både i forhold til det over-

ordnede niveau og sammensætningen af de forskellige redskaber. For eksempel forventes det,

at reduktionen af driftsloftet siden 2012 vil medføre et lavere aktiveringsniveau, ligesom afskaf-

felsen af gentagen aktivering i 2015 også må forventes at medføre mindre aktivering. Samtidig

er der med beskæftigelsesreformen i 2015 kommet nye krav om hyppigere samtaler for dagpen-

gemodtagere, hvilket forventes at øge samtaleintensiteten for målgruppen. Desuden forventes

de nye regler for brugen af løntilskud at medføre et fald i brugen af især offentligt løntilskud.

Derudover forventes det, at indførelsen af puljer til uddannelsesløft af dagpengemodtagere vil

bidrage til øget anvendelse af ordinær uddannelse i form af korte, erhvervsrettede uddannel-

sesforløb og erhvervsuddannelse fra 2015.

Bevægelser i indsatsen

Aktiveringsgraden for dagpengemodtagere er faldet markant siden 2012, jf. figur 0.1. Det afspej-

ler forventningen om et faldende aktiveringsniveau grundet lempelser i kravene til ret og pligt

aktivering og reduktioner i driftsloftet. Der er især sket et stort fald i aktiveringsgraden fra 2014

til 2015, hvor reglerne om gentagen aktivering til dagpengemodtagere blev afskaffet.

Kommunerne peger som nævnt ovenfor på, at det store flow i gruppen af dagpengemodtagere

bidrager til et andet indsatsbehov end tidligere. Der er en mindre gruppe, for hvem det er rele-

vant at gennemføre et beskæftigelsestilbud, hvilket også har indflydelse på aktiveringsgraden.

Det er især aktiveringsgraden i løntilskud, der er faldet siden 2015, hvor der kom nye regler for

brugen og finansieringen af offentligt løntilskud.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Figur 0.1: Udviklingen i aktiveringsgraden for dag- Figur 0.2: De enkelte redskabers andel af indsat-

pengemodtagere fordelt på redskaber, 2012- sen for dagpengemodtagere, 2012-2016

2016

Procent

Dagpenge - Hele landet

Procent

100

Dagpenge - Hele landet

Procent

100

2012

2013

2015

2014

2016*

2012

2014

2015

2016*

Ordinær uddannelse

Løntilskud mv.

Nytteindsats

Øvrig vejl. og opkval.

Virksomhedspraktik

Ordinær uddannelse

Løntilskud mv.

Nytteindsats

Øvrig vejl. og opkval.

Virksomhedspraktik

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner på dagpenge. 2016 er baseret på data

for perioden 4. kvartal 2015- 3.kvartal 2016

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. 2016 er baseret på data for perioden

4. kvartal 2015- 3.kvartal 2016

Hvis man ser nærmere på udviklingen i sammensætningen af løntilskud, er brugen af offentlig

løntilskud faldet markant siden 2012, jf. figur 0.3 nedenfor. Brugen af privat løntilskud er også

faldet en smule, men udgør nu en lige så stor andel af de virksomhedsrettede tilbud som offent-

ligt løntilskud. Det største fald i brugen af offentligt løntilskud er sket fra 2014 til 2015, hvor de

nye regler blev indført. Antallet af fuldtidspersoner, der er i offentligt løntilskud er halveret fra

2014 til 2015, og faldet er fortsat i 2016. Det tyder på, at der er en direkte sammenhæng mellem

de nye regler for brugen af og finansiering af løntilskud ved offentlige arbejdsgivere og anven-

delsen af offentligt løntilskud.

Figur 0.3: Udviklingen i sammensætningen af løn- Figur 0.4: Udviklingen i samtaleintensiteten for

tilskud og virksomhedspraktik for dagpengemod- dagpengemodtagere, 2012-2016

tagere, 2012-2016

Procent

100

Dagpenge - Hele landet

Procent

100

Samtale-

intensitet

2,5

Dagpenge - Hele landet

Samtale-

intensitet

2,5

2,1

2,0

1,5

1,1

1,0

1,7

1,3

1,1

2,0

1,5

1,0

2012

2013

2014

2015

2016*

0,5

0,0

2012

2013

2014

2015

2016*

0,5

0,0

Privat løntilskud

Offentlig løntilskud

Privat virksomhedspraktik

Offentlig virksomhedspraktik

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner på dagpenge. 2016 er baseret på data

for perioden 4. kvartal 2015- 3.kvartal 2016

Kilde: Jobindsats.dk, Beskæftigelsesministeriets og mploys beregninger

Anm.: Samtaleintensitet er opgjort, som antallet af samtaler per fuld-

tidsperson per kvartal i den pågældende periode. 2016 er baseret på

data for perioden 4. kvartal 2015- 3.kvartal 2016

Anvendelsen af øvrig vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere er halveret siden

2012, jf. figur 0.2. Meget af faldet skete dog fra 2012 til 2013, og der er ikke sket et markant fald

i forbindelse med afskaffelsen af statsrefusion i 2015. Kommunerne peger i interviews på, at der

er en gruppe af dagpengemodtagerne, hvor øvrig vejledning og opkvalificering kan have en god

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

effekt, og at de derfor i nogen grad prioriterer at give disse tilbud, selvom der ikke er statsrefu-

sion på udgifterne. Kommunernes tilbud under øvrig vejledning og opkvalificering for dagpen-

gemodtagerne består primært af jobsøgningskurser og særligt tilrettelagte kurser eller uddan-

nelsesforløb, jf. bilag 3: sammensætningen af øvrig vejledning og opkvalificering.

Aktiveringsgraden i ordinær uddannelse har været stabil siden 2013, jf. figur 0.1., og uddannel-

sespuljerne for dagpengemodtagere, der trådte i kraft i 2015, bidrager ikke umiddelbart særskilt

til en øget aktivitet. I takt med et generelt fald i aktiveringen af dagpengemodtagere fylder or-

dinær uddannelse dog mere i den samlede aktivering for dagpengemodtagere. De interviewede

kommuner peger på, at det tager tid at omstille driften til anvendelsen af puljer, hvilket kan

være en del af forklaringen på, at uddannelsespuljerne endnu ikke har givet udslag i større an-

vendelse af ordinær uddannelse.

I de enkelte kommuner, der har deltaget i analysen, er der stor forskel på aktivitetsmønstret.

Der er kommuner, der har omlagt stort set al aktivitet til at være virksomhedsrettet. Der er også

kommuner, hvor vejledning og opkvalificering fylder en større del af indsatsen. Kommunerne

peger selv på, at rammerne for, hvor mange og hvilke virksomheder der er adgang til, kan være

en del af forklaringen på forskellene.

Den faldende aktiveringsgrad de seneste år afspejler desuden, at indsatsen over for dagpenge-

modtagere i nogen grad er omlagt mere mod samtaler end aktive tilbud. Beskæftigelsesrefor-

men fra 2015 indførte krav om hyppigere samtaler med de ledige. Sammen med afskaffelsen af

gentagen aktivering har ændringerne medført, at samtaler fylder mere i kommunernes indsats

over for dagpengemodtagere, mens aktive tilbud fylder mindre.

Dagpengemodtagerne modtager markant flere samtaler i dag end før beskæftigelsesreformen.

I 2016 får dagpengemodtagerne i gennemsnit 2,1 samtaler i kvartalet, jf. figur 0.4. det svarer til,

at samtaleintensiteten er steget med 70 pct. siden 2014.

Opsummering af udvikling i finansieringsregler og indsats på dagpengeområdet

Der har de seneste år været et faldende aktiveringsniveau for dagpengemodtagere. Det afspej-

ler, hvad der var forventet på grund af lempelser i kravene til ret og pligt aktivering og redukti-

oner i driftsloftet.

Samtidig tyder gennemgangen af indsatsen for dagpengemodtagere på, at der er en direkte

sammenhæng mellem de nye regler for brugen af og finansiering af løntilskud ved offentlige

arbejdsgivere og anvendelsen af offentligt løntilskud.

I forhold til øvrig vejledning og opkvalificering er der ikke sket det forventede fald i forbindelse

med afskaffelsen af statsrefusion i 2015. Kommunerne peger på, at de prioriterer at give disse

tilbud til de dagpengemodtagere, hvor de vurderer det relevant, selvom der ikke er statsrefusion

på udgifterne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Indsatsen for voksne kontanthjælpsmodtagere

Antallet af voksne på kontanthjælp er steget siden 2012, og der er i 2016 ca. 8 pct. flere fuldtids-

personer på over 30 år end i 2012.

Antallet af berørte kontanthjælpsmodtagere over 30 år er

tilsvarende steget med godt 10 pct.

De aktivitetsparate udgør godt 70 pct. af den samlede gruppe kontanthjælpsmodtagere over 30

år. Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere er dog steget siden 2012.

Kontanthjælpsmodtagerne er en mere stationær gruppe end dagpengemodtagere. Kontant-

hjælpsmodtagerne har i gennemsnit længere varighed på offentlig forsørgelse bag sig. Det gæl-

der især for aktivitetsparate.

Statsrefusioner til aktiv indsats og væsentlige ændringer over de seneste 5 år

De gældende regler for refusion af kommunernes udgifter til aktiv indsats for kontanthjælps-

modtagere over 30 år er kendetegnet ved, at der er forskellige regler ift. jobparate og aktivitets-

parate kontanthjælpsmodtagere. For de jobparate kontanthjælpsmodtagere ydes der ikke refu-

sion for udgifter til øvrig vejledning eller opkvalificering eller mentorstøtte. Desuden modtager

kommunerne ikke refusion for udgifter til ordinær uddannelse i de første 9 måneder.

Tabel 2 indeholder en samlet oversigt over den gældende refusion af udgifter til den aktive be-

skæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagere over 30 år.

Tabel 2: Oversigt over refusion af udgifter til den aktive indsats for kontanthjælpsmodta-

gere over 30 år

Aktiveringstilbud

Løntilskud

Virksomhedsret-

tede tilbud

Refusionsprocent

80 pct. de første 4 uger

40 pct. fra uge 5-26

30 pct. fra uge 27-52

20 pct. fra 53. uge

0 pct.

100 pct.

60 pct.

Jobparate:

0 pct. de første 9 mdr.

50 pct. efter 9 mdr.

Aktivitetsparate:

50 pct.

Jobparate:

0 pct.

Aktivitetsparate:

50 pct.

Jobparate:

0 pct.

Aktivitetsparate:

50 pct.

Under driftsloftet?

Nej

Virksomhedspraktik og nyttejob

Voksenlærlinge fra

ledighed

Jobrotation

Nej

Ordinær uddannelse

Vejledning og op-

kvalificering

Øvrig vejledning og opkvalificering

Jobparate:

Nej

Aktivitetsparate:

Jobparate:

Nej

Aktivitetsparate:

Læse, skrive, regnekurser

Mentor

Tallene er ekskl. kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Siden 2012 er der sket en række lovændringer, der har betydning for kommunernes udgifter til

den aktive beskæftigelsesindsats for voksne kontanthjælpsmodtagere. Det gælder særligt for

jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvor mulighederne for refusion på udgifter til mentor, øv-

rig vejledning og opkvalificering samt ordinær uddannelse ad flere omgange er blevet afskaffet

eller begrænset. Ændringerne i finansieringen af indsatsen indebærer, at de fleste redskaber i

indsatsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere er sidestillet

–

dog undtaget ordinær uddan-

nelse, jobrotation og voksenlærlingeordning, hvor der fortsat er refusion til at understøtte

denne aktivitet. Samtaler, virksomhedsindsats, mentor og øvrig vejledning og opkvalificering er

dermed redskaber der finansieres fuldt af kommunerne.

Der har siden 2012 været følgende lovændringer med betydning for refusionen af kommunernes

udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagere over 30 år:

•

Ingen refusion på mentorstøtte for jobparate kontanthjælpsmodtagere (2014)

Ingen refusion på udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering for jobparate kontanthjælps-

modtagere i de første 24 måneder af ledighedsperioden (2014). Siden er refusionen på øvrig

vejledning og opkvalificering afskaffet helt for jobparate kontanthjælpsmodtagere (2016)

Ingen refusion på ordinær uddannelse for jobparate kontanthjælpsmodtagere i de første 9

måneder af ledighedsperioden (2014)

Nye regler for brug af løntilskud, herunder bl.a. reduktion af løntilskudssatsen ved offentligt

løntilskud samt krav om 6 mdr. ledighed før løntilskud ved offentlige arbejdsgivere (2015)

Driftsloftet er blevet opsplittet i to, og det driftsloft, der vedrører kontanthjælpsmodtagere,

er siden 2012 blevet reduceret med 23 pct.

Indførelse af mentorramme (2015)

Vedrører kun aktivitetsparate

Mentorudgifter omfattes af rådighedsbeløb for driftsudgifter (2016)

Vedrører kun aktivitets-

parate

Ændringerne er beskrevet nærmere i afsnit 5.2.

De seneste års lovændringer på kontanthjælpsområdet forventes at medføre en ændring i kom-

munernes aktive beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagerne over 30 år

–

både i

forhold til det overordnede niveau og sammensætningen af de forskellige redskaber. For eksem-

pel forventes det, at reduktionen af driftsloftet siden 2012 vil medføre et lavere aktiveringsni-

veau. Samtidig forventes de nye regler for brugen af løntilskud at medføre et fald i brugen af

især offentligt løntilskud.

Derudover forventes det ift. jobparate kontanthjælpsmodtagere, at afskaffelsen eller begræns-

ningen af refusion til ordinær uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering vil medføre

et lavere aktivitetsniveau for disse redskabstyper.

Bevægelser i indsatsen

Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere over 30 år er faldet svagt siden 2013, jf. figur

0.5. Hvis man ser nærmere på udviklingen af redskabssammensætningen for de voksne kontant-

hjælpsmodtagere, er der siden 2012 sket et fald i anvendelsen af øvrig vejledning og opkvalifi-

cering. Faldet skete fra 2013 til 2014, hvor refusionen for disse tilbud blev afskaffet for jobparate

kontanthjælpsmodtagere i de første 24 måneder. Der er ikke sket et yderligere fald i anvendel-

sen af øvrig vejledning og opkvalificering i 2016, hvor refusionen blev afskaffet helt. Dette tyder

på, at kommunerne allerede omlagde deres indsats for målgruppen væk fra øvrig vejledning og

opkvalificering ved indførelsen af de nye regler i 2014.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Aktiveringsgraden i ordinær uddannelse har overordnet set været stabil siden 2012, jf. figur 0.5.

Samtidig er der sket en mindre stigning i anvendelsen af nytteindsats, siden det med kontant-

hjælpsreformen i 2014 blev muligt at tilbyde kontanthjælpsmodtagere nytteindsats.

Der kan ikke umiddelbart identificeres et markant fald i aktiveringsniveauet inden for ordinær

uddannelse og øvrig vejledning og opkvalificering som følge af de løbende reduktioner i drifts-

loftet.

Figur 0.5: Udviklingen i aktiveringsgraden for Figur 0.6: De enkelte redskabers andel af indsat-

voksne kontanthjælpsmodtagere fordelt på red- sen for voksne kontanthjælpsmodtagere, 2012-

skaber, 2012-2016

2016

Procent

KTH - voksne

Procent

100

KTH - voksne

Procent

100

2012

2013

2015

2016*

2012

2013

2014

2015

2016*

Ordinær uddannelse

Løntilskud mv.

Nytteindsats

Øvrig vejl. og opkval.

Virksomhedspraktik

Ordinær uddannelse

Løntilskud mv.

Nytteindsats

Øvrig vejl. og opkval.

Virksomhedspraktik

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Ekskl. kontanthjælpsmodtagere omfat-

tet af integrationsloven. 2016 er baseret på data for perioden 4. kvartal

2015- 3.kvartal 2016

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Ekskl. kontanthjælpsmodtagere om-

fattet af integrationsloven. 2016 er baseret på data for perioden 4.

kvartal 2015- 3.kvartal 2016

Aktiveringsgraden for løntilskud er faldet siden 2015, hvor der kom nye regler for brugen og

finansieringen af offentligt løntilskud. I samme periode er brugen af virksomhedspraktik steget,

hvilket kan tyde på, at de nye regler for løntilskud i nogen grad har medført, at kommunerne

anvender virksomhedspraktik i stedet for løntilskud.

Der er stor forskel på aktivitetsmønstret i de enkelte kommuner, der har deltaget i analysen. Der

er kommuner, hvor faldet i anvendelsen af øvrig vejledning og opkvalificering er mere markant,

ligesom der er nogle kommuner, hvor anvendelsen er steget. Samtidig er der kommuner, der

har en højere grad af virksomhedsrettede tilbud end på landsplan. Kommunerne peger selv på,

at rammerne for, hvor mange og hvilke virksomheder der er adgang til, kan være en del af for-

klaringen på forskellene.

Opsummering af udvikling i regler og indsats for voksne kontanthjælpsmodtagere

Der er fra 2013 til 2014 sket et fald i anvendelsen af øvrig vejledning og opkvalificering. Det

afspejler, at refusionen for disse tilbud blev afskaffet for jobparate kontanthjælpsmodtagere i

de første 24 måneder.

Der kan ikke umiddelbart identificeres et markant fald i aktiveringsniveauet som følge af de lø-

bende reduktioner i driftsloftet.

Anvendelsen af løntilskud er faldet, mens brugen af virksomhedspraktik er steget siden 2015.

Det tyder på, at de nye regler for løntilskud i nogen grad har medført, at kommunerne anvender

virksomhedspraktik i stedet for løntilskud.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Indsatsen for unge kontanthjælpsmodtagere og unge på uddannelses-

hjælp

Antallet af unge på kontant- eller uddannelseshjælp er faldet siden 2012, og der er i 2016 ca. 11

pct. færre fuldtidspersoner på kontant- eller uddannelseshjælp under 30 år end i 2012. Antallet

af berørte unge på kontant- eller uddannelseshjælp er i perioden faldet med 16 pct.

De aktivitetsparate udgør i 2016 ca. 56 pct. af den samlede gruppe af unge kontant- eller uddan-

nelseshjælpsmodtagere. Andelen af job- eller uddannelsesparate steg fra omkring 33 pct. til

godt 40 pct. i forbindelse med indførelse af uddannelseshjælp i 2014.

Statsrefusioner til aktiv indsats og væsentlige ændringer over de seneste 5 år

De gældende regler for refusion af kommunernes udgifter til aktiv indsats for unge kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagere er kendetegnet af, at der er forskellige regler ift. de målgrupper,

der er visiteret hhv. jobparate kontanthjælpsmodtagere/åbenlyst uddannelsesparate uddannel-

seshjælpsmodtagere og øvrige uddannelsesparate/aktivitetsparate. For jobparate på kontant-

hjælp og åbenlyst uddannelsesparate på uddannelseshjælp ydes der ikke refusion for udgifter

til øvrig vejledning eller opkvalificering eller mentorstøtte. Desuden modtager kommunerne ikke

refusion for udgifter til ordinær uddannelse i de første 9 måneder.

Tabel 3 indeholder en samlet oversigt over den gældende refusion af udgifter til den aktive be-

skæftigelsesindsats for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Tabel 3: Oversigt over refusion af udgifter til den aktive indsats for unge kontant- og ud-

dannelseshjælpsmodtagere

Aktiveringstilbud

Løntilskud

Virksomhedsret-

tede tilbud

Virksomhedspraktik og

nyttejob

Voksenlærlinge fra

ledighed

Jobrotation

Refusionsprocent

80 pct. de første 4 uger

40 pct. fra uge 5-26

30 pct. fra uge 27-52

20 pct. fra 53. uge

0 pct.

100 pct.

60 pct.

Jobparate og åbenlyst uddan-

nelsesparate:

0 pct. de første 9 mdr.

50 pct. efter 9 mdr.

Aktivitetsparate og øvrige ud-

dannelsesparate:

50 pct.

Jobparate og åbenlyst uddan-

nelsesparate:

0 pct.

Aktivitetsparate og øvrige ud-

dannelsesparate:

50 pct.

Jobparate og åbenlyst uddan-

nelsesparate:

0 pct.

Aktivitetsparate og øvrige ud-

dannelsesparate:

50 pct.

Under driftsloftet?

Nej

Ordinær uddannelse

Vejledning og op-

kvalificering

Øvrig vejledning og op-

kvalificering

Læse, skrive, regnekurser

Mentor

Jobparate og åbenlyst uddan-

nelsesparate:

Aktivitetsparate og øvrige ud-

dannelsesparate:

Nej

Jobparate og åbenlyst uddan-

nelsesparate:

Aktivitetsparate og øvrige ud-

dannelsesparate:

Nej

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Siden 2012 er der sket en række lovændringer, der har betydning for kommunernes udgifter til

den aktive beskæftigelsesindsats for unge på kontant- eller uddannelseshjælp. Det gælder sær-

ligt for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps-

modtagere, hvor mulighederne for refusion på udgifter til mentor, øvrig vejledning og opkvalifi-

cering samt ordinær uddannelse ad flere omgange er blevet afskaffet eller begrænset.

Ændringerne i finansieringen af indsatsen indebærer, at de fleste redskaber i indsatsen for

jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodta-

gere unge er sidestillet

–

dog undtaget ordinær uddannelse, jobrotation og voksenlærlingeord-

ning, hvor der fortsat er refusion til at understøtte denne aktivitet. Samtaler, virksomhedsind-

sats, mentor og øvrig vejledning og opkvalificering er dermed redskaber der finansieres fuldt af

kommunerne.

Der har siden 2012 været følgende lovændringer med betydning for refusionen af kommunernes

udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats for unge på kontant- eller uddannelseshjælp:

•

Ingen refusion på mentorstøtte jobparate kontanthjælpsmodtagere (2014)

Ingen refusion på udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering i de første 24 måneder af

ledighedsperioden for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere (2014). Siden er refusionen på øvrig vejledning og opkvalifi-

cering afskaffet helt for disse målgrupper (2016)

Ingen refusion på ordinær uddannelse for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst

uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere i de første 9 måneder af ledighedsperio-

den (2014)

Nye regler for brug af løntilskud, herunder bl.a.reduktion af løntilskudssatsen ved offentligt

løntilskud samt krav om 6 mdr. ledighed før løntilskud ved offentlige arbejdsgivere (2015)

Driftsloftet er blevet opsplittet i to, og det driftsloft, der vedrører kontant- og uddannelses-

hjælpsmodtagere, er siden 2012 blevet reduceret med 23 pct.

Indførelse af mentorramme (2015)

Vedrører ikke jobparate kontanthjælpsmodtagere

Mentorudgifter omfattes af rådighedsbeløb for driftsudgifter (2016)

Vedrører ikke jobparate

kontanthjælpsmodtagere

•

Ændringerne er beskrevet nærmere i afsnit 5.2.

De seneste års lovændringer for refusionen på udgifter til unge på kontant- og uddannelseshjælp

forventes at medføre en ændring i kommunernes aktive beskæftigelsesindsats over for målgrup-

pen

–

både i forhold til det overordnede niveau og sammensætningen af de forskellige redska-

ber. For eksempel forventes det, at reduktionen af driftsloftet siden 2012 vil medføre et lavere

aktiveringsniveau. Samtidig forventes de nye regler for brugen af løntilskud at medføre et fald i

brugen af især offentligt løntilskud.

Derudover forventes det ift. jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere, at afskaffelsen eller begrænsningen af refusion til ordinær ud-

dannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering vil medføre et lavere aktiveringsniveau for

disse redskabstyper.

Bevægelser i indsatsen

Aktiveringsgraden for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har på trods af det redu-

cerede driftsloft været stort set uændret siden 2012, jf. figur 0.7. Sammenholdt med den fal-

dende aktivitet for dagpengemodtagere og voksne kontanthjælpsmodtagere tyder det på, at

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

kommunerne generelt har prioriteret at fastholde aktiveringsgraden for gruppen af unge på kon-

tant- eller uddannelseshjælp.

Hvis man ser nærmere på udviklingen af redskabssammensætningen for de unge på kontant-

eller uddannelseshjælp, er anvendelsen af øvrig vejledning og opkvalificering også uændret si-

den 2012, jf. figur 0.8. Det gælder også, hvis man udelukkende ser på udviklingen for unge jobpa-

rate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere,

hvor refusionen blev begrænset i 2014 og afskaffet i 2016. Kommunernes tilbud under øvrig

vejledning og opkvalificering for de unge på uddannelseshjælp består primært af særligt tilret-

telagte kurser eller uddannelsesforløb samt brobygningsforløb, jf. bilag 3: sammensætningen af

øvrig vejledning og opkvalificering.

Aktiveringsgraden i ordinær uddannelse er steget i de seneste år og er i 2016 omtrent dobbelt

så høj som i 2012, jf. figur 0.7.

Aktiveringsgraden for løntilskud faldt lidt i 2014 og er fortsat med at falde siden 2015, hvor der

kom nye regler for brugen og finansieringen af offentligt løntilskud. I samme periode er brugen

af virksomhedspraktik desuden faldet en smule.

Figur 0.7: Udviklingen i aktiveringsgraden for Figur 0.8: De enkelte redskabers andel af indsat-

unge kontanthjælpsmodtagere og unge på ud- sen for unge kontanthjælpsmodtagere og unge på

dannelseshjælp fordelt på redskaber, 2012-2016 uddannelseshjælp, 2012-2016

Procent

KTH - unge+ UDH

Procent

100

KTH - unge+ UDH

Procent

100

2012

2015

2014

2013

2014

2016*

2012

2013

2015

2016*

Ordinær uddannelse

Løntilskud mv.

Nytteindsats

Øvrig vejl. og opkval.

Virksomhedspraktik

Ordinær uddannelse

Løntilskud mv.

Nytteindsats

Øvrig vejl. og opkval.

Virksomhedspraktik

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Ekskl. kontanthjælpsmodtagere omfat-

tet af integrationsloven. 2016 er baseret på data for perioden 4. kvartal

2015- 3.kvartal 2016

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Ekskl. kontanthjælpsmodtagere om-

fattet af integrationsloven. 2016 er baseret på data for perioden 4.

kvartal 2015- 3.kvartal 2016

I de enkelte kommuner, der har deltaget i analysen, er der stor forskel på aktivitetsmønstret.

Der er kommuner, hvor den samlede aktiveringsgrad er faldet markant i de seneste år, mens

den er steget i andre kommuner. Desuden er anvendelsen af øvrig vejledning og opkvalificering

faldet meget siden 2014, mens den i andre kommuner er steget.

Samtidig er der stor forskel på kommunernes anvendelse af nytteindsats. Her er der enkelte

kommuner, hvor mellem 4-8 pct. af de unge fuldtidspersoner er aktiveret i nytteindsats, mens

andre kommuner slet ikke anvender denne type aktivering.

Opsummering af udvikling i regler og indsats for unge kontanthjælpsmodtagere og

unge på uddannelseshjælp

Aktiveringsgraden for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har været stort set uæn-

dret siden 2012. Det tyder på, at kommunerne har prioriteret at fastholde indsatsniveauet for

denne målgruppe på trods af det reducerede driftsloft.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Aktiveringsgraden inden for øvrig vejledning og opkvalificering er stort set uændret siden 2012,

hvilket formentlig også er en naturlig konsekvens af høje aktiveringskrav på især de uddannel-

sesparate efter implementeringen af kontanthjælpsreformen. Anvendelsen af ordinær uddan-

nelse er steget i samme periode. Anvendelsen af ordinær uddannelse for unge er i 2016 omtrent

dobbelt så høj som i 2012.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Indsatsen for sygedagpengemodtagere

Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge er stort set uændret siden 2012. Antallet af fuld-

tidspersoner på sygedagpenge i 2016 er 3 pct. højere end i 2012, jf. tabel 6.1. I samme periode

er antallet af berørte sygedagpengemodtagere faldet med ca. 11 pct. Det betyder, at færre per-

soner kommer på sygedagpenge i 2016 ift. 2012, men de modtager i gennemsnit sygedagpenge

i længere tid.

Statsrefusioner til aktiv indsats og væsentlige ændringer over de seneste 5 år

De gældende regler for refusion af kommunernes udgifter til aktiv indsats for sygedagpenge-

modtagere er især kendetegnet af, at der ydes 50 pct. refusion for udgifter til både ordinær

uddannelse, øvrig vejledning og opkvalificering samt mentorstøtte. Derimod finansierer kom-

munerne fuldt ud deres aktivitet ift. samtaler og virksomhedsindsats.

Tabel 4 indeholder en samlet oversigt over den gældende refusion af udgifter til den aktive be-

skæftigelsesindsats for sygedagpengemodtagere.

Tabel 4: Oversigt over refusion af udgifter til den aktive indsats for sygedagpengemodta-

gere

Aktiveringstilbud

Løntilskud

Virksomhedsret-

tede tilbud

Refusionsprocent

80 pct. de første 4 uger

40 pct. fra uge 5-26

30 pct. fra uge 27-52

20 pct. fra 53. uge

0 pct.

50 pct.

Under driftsloftet?

Nej

Virksomhedspraktik og nyttejob

Voksenlærlinge fra

ledighed

Jobrotation

Ordinær uddannelse

Vejledning og op-

kvalificering

Øvrig vejledning og opkvalificering

Læse, skrive, regnekurser

Mentor

Siden 2012 er der sket enkelte lovændringer, der har betydning for kommunernes udgifter til

den aktive beskæftigelsesindsats for sygedagpengemodtagere:

•

Driftsloftet er blevet opsplittet i to, og det driftsloft, der vedrører sygedagpengemodtagere,

er siden 2012 blevet reduceret med 31 pct.

Indførelse af mentorramme (2014)

Mentorudgifter omfattes af rådighedsbeløb for driftsudgifter (2016)

Nye kategorier for sygedagpengemodtagere

–

kun refusion for kategori 2 og 3 (2015)

Ændringerne er beskrevet nærmere i afsnit 5.2.

De seneste år er der således ikke sket lige så store lovændringer ift. finansieringen på sygedag-

pengeområdet som på dagpenge- kontanthjælps- og uddannelseshjælpsområdet. Der forventes

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

derfor heller ikke en markant ændring i kommunernes aktive beskæftigelsesindsats over for sy-

gedagpengemodtagerne. Dog forventes det, at reduktionen af driftsloftet siden 2012 i nogen

grad vil medføre et lavere aktiveringsniveau for de tilbudstyper, som kommunerne modtager

refusion for.

Bevægelser i indsatsen

Aktiveringsgraden for sygedagpengemodtagere er faldet svagt siden 2013, jf. figur 0.9. de aktive

tilbud for sygedagpengemodtagere består næsten udelukkende af virksomhedspraktik og øvrig

vejledning og opkvalificering. Anvendelsen af øvrig vejledning og opkvalificering er faldet svagt

siden 2014, mens anvendelsen af virksomhedspraktik i samme periode er steget en smule, jf.

figur 0.9. Det svage fald ift. øvrig vejledning og opkvalificering afspejler forventningen om et

faldende aktiveringsniveau grundet løbende reduktioner i driftsloftet.

Kommunernes tilbud under øvrig vejledning og opkvalificering for sygedagpengemodtagere be-

står primært af særligt tilrettelagte kurser eller uddannelsesforløb samt fysisk træning mv., jf.

bilag 3: sammensætningen af øvrig vejledning og opkvalificering.

Figur 0.9: Udviklingen i aktiveringsgraden for sy- Figur 0.10: De enkelte redskabers andel af indsat-

gedagpengemodtagere fordelt på redskaber, sen for sygedagpengemodtagere, 2012-2016

2012-2016

Procent

Sygedagpenge - Hele landet

Procent

100

Sygedagpenge - Hele landet

Procent

100

2012

2013

2014

2015

2016*

Ordinær uddannelse

Løntilskud mv.

Nytteindsats

Øvrig vejl. og opkval.

Virksomhedspraktik

2012

2013

2014

2015

2016*

Ordinær uddannelse

Løntilskud mv.

Nytteindsats

Øvrig vejl. og opkval.

Virksomhedspraktik

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. 2016 er baseret på data for perioden

4. kvartal 2015- 3.kvartal 2016

Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. 2016 er baseret på data for perioden

4. kvartal 2015- 3.kvartal 2016

Der er forskel på aktivitetsmønstret i de enkelte kommuner, der har deltaget i analysen. Der er

kommuner, hvor den samlede aktiveringsgrad er markant højere end på landsplan. Omvendt er

der nogle kommuner, hvor sygedagpengemodtagerne har en aktiveringsgrad på 2-4 pct.

Desuden er der enkelte kommuner, hvor stort set al indsats for sygedagpengemodtagerne be-

står af virksomhedspraktik, mens øvrig vejledning og opkvalificering fylder meget i andre kom-

muner.

Opsummering af udvikling i regler og indsats for voksne kontanthjælpsmodtagere

De aktive tilbud for sygedagpengemodtagere består næsten udelukkende af virksomhedspraktik

og øvrig vejledning og opkvalificering.

Anvendelsen af øvrig vejledning og opkvalificering er faldet svagt siden 2014, hvilket afspejler

forventningen om et faldende aktiveringsniveau grundet løbende reduktioner i driftsloftet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 5: Omkostninger ved virksomhedsplaceringer

I forbindelse med denne analyse har tre kommuner bidraget med skøn over omkostningerne

ved virksomhedsplaceringer af udsatte grupper. Analysen bygger på kommunernes opgørelser

af, hvilke omkostninger der er forbundet med virksomhedsplacering af aktivitetsparate kontant-

hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb.

Kommunerne har opgjort omkostninger til:

•

Opsøgning af virksomheder med henblik på etablering af plads.

Udplacering af ledige i disse pladser.

Opfølgning på borger og virksomhed under forløbet.

Mentorudgifter under forløbet.

2 af kommunerne har understreget, at der ikke er forskel på udgifterne til opsøgning, udplace-

ring og opfølgning afhængigt af målgruppen. Omkostningerne er de samme, om det er en jobpa-

rat eller aktivitetsparat. Der er dog forskel på mentorudgifter i forbindelse med forløbet.

Opgørelserne fra kommunerne peger på, at omkostningerne varierer meget. Det kan være et

udtryk for forskel i strategier for, hvordan der opsøges virksomheder. I nogle kommuner er op-

søgningen håndholdt og sker kun med afsæt i den enkelte borger. Andre kommuner opsøger

åbne pladser og formidler til disse. En tredje vej er etablering af særlige samarbejder med virk-

somheder om et antal pladser, der kan formidles til i virksomhedscentre.

Forskel i omkostningerne kan også bunde i forskellig organisering af samarbejdet med virksom-

heder, og i hvor høj grad borgerens sagsbehandler er involveret i arbejdet med udplacering og

opfølgning på forløbet. I udgangspunktet har kommunerne opgjort de samlede omkostninger

ved virksomhedsplaceringerne, der ligger udover den almindelige opfølgning i kontaktforløbet.

Kommunerne har ikke haft mulighed for at opgøre evt. udgifter til parallel kompetenceudvikling,

sprogundervisning.

Som nævnt er der en stor variation i opgørelserne af omkostninger til virksomhedsplaceringer.

Med den baggrund er beregningerne af omkostningerne udarbejdet som et spænd mellem de

højeste og laveste priser ift. omkostningerne til etablering, opfølgning og mentor, jf. tabellen

nedenfor.

Tabel: Opgørelse af omkostninger forbundet med virksomhedsplacering af udsatte grupper

Enhedspris pr. fuldtidsaktiveret

Udgifter til etablering

(opsøgning og udplacering)

Udgifter til opfølgning

Udgifter til mentor

Samlede enhedsomkostninger (brutto)

Samlede enhedsomkostninger (netto)

Lav pris

17.211

8.071

9.620

34.902

31.199

Høj pris

51.633

12.107

44.200

107.940

90.923

Anm: Omkostningerne ved en praktik er omregnet til en pris per fuldtidsperson ud fra en antagelse om, at virksomhedspraktikker

gennemsnitlig varer 9,6 uger. Der er fastsat med udgangspunkt i den gennemsnitlige varighed for virksomhedspraktikker for alle

ydelsesgrupper i 2015 var 5,4 uger

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Kommunerne har f.eks. opgjort udgifter til etablering af pladser

–

dvs. opsøgning og udplacering

–

til mellem 2.000 og 6.000 pr. placering. Det kan opgøres til en pris pr. fuldtidsaktiveret der

variere mellem ca. 17.000 kr. og 52.000 kr.

Samlet set varierer omkostningerne før statsrefusion mellem ca. 35.000 kr. og 108.000 kr. Det

skyldes især forskelle i etableringsomkostninger, samt hvor intensive mentorforløb der følger af

virksomhedsplaceringerne. Noget af forskellen udlignes, når der tages højde for statsrefusion,

jf. de samlede omkostninger (netto) i tabellen ovenfor. Det er omkostningerne til mentor, der

er omfattet af statsrefusion.

Udover de beregnede omkostninger kan der være omkostninger forbundet med parallel kom-

petenceudvikling eller sprogundervisning, som øger udgiften yderligere. Kommunerne har ikke

kunnet opgøre omfanget af dette.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 6: Kommunernes dækningsgrad på udgifter til beskæftigel-

sesindsats.

Landets kommuner placerede sig i 2015 meget forskelligt ift. hvor stor en andel af driftsudgif-

terne til aktivering, der hjemtages statsrefusion på. Kommunernes er nedenfor indplaceret i re-

fusionsintervaller efter opgørelser foretaget ud fra regnskabstal for 2015. Kommuner med høj

statsrefusionsprocent har et udgiftsniveau, der er tæt på driftslofterne. Kommuner med lav

statsrefusionsprocent har et udgiftsniveau der er længere fra driftslofterne.

45-50 pct. refusion

Fredericia, Rudersdal, Ringkøbing, Samsø, Grib-

skov, Middelfart, Hjørring, Randers, Lejre, Gen-

tofte, Syddjurs, Nordfyn, Norddjurs, Thisted,

Ærø, Skive, Langeland, Herlev, Læsø, Guldborg-

sund, Assens, Nyborg, Tårnby og Lemvig

40-44 pct. refusion

Sorø, Frederikshavn, Frederikssund, Vejle, Hol-

bæk, Bornholm, Halsnæs, Vesthimmerland, Fu-

resø, Ikast-Brande, Allerød, Varde, Faxe, Glos-

trup, Ringsted, Lolland, Helsingør, Haderslev, Es-

bjerg, Brønderslev, Ishøj, Roskilde, Morsø, Sla-

gelse, Egedal, Lyngby-Taarbæk, Hillerød, Aarhus,

Fanø, Jammerbugt, Odense, Svendborg og Tøn-

der

Antal kommuner i

refusionsinterval

24 kommuner

17 kommuner

33 kommuner

24 kommuner

36-39 pct. refusion

Hvidovre, Odder, Vallensbæk, Hedensted,

Struer, Næstved, København, Herning, Holste-

bro, Aalborg, Viborg, Billund, Sønderborg,

Aabenraa, Gladsaxe, Faaborg-Midtfyn og Rebild

24-35 pct. refusion

Kalundborg, Brøndby, Skanderborg, Solrød, Sil-

keborg, Rødovre, Frederiksberg, Stevns, Balle-

rup, Dragør, Favrskov, Køge, Odsherred, Kerte-

minde, Fredensborg, Hørsholm, Vordingborg,

Mariagerfjord, Horsens, Greve, Høje-Taastrup,

Kolding, Vejen og Albertslund

Kilde: Danmarks Statistik og STAR

Anm: Refusionsprocenten vedrører de udgifter under funktion 5.90 der er omfattet af driftslofter, hvor kommunerne kan hjemtage

50% refusion under driftsloftet. En lav refusionsprocent er udtryk for, at kommunen ligger over driftsloftet og ikke kan hjemtage

refusion på alle udgifter.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 198: Orientering og analyser vedr. forenkling af LAB, fra beskæftigelsesministeren

MPLOY A/S

GOTHERSGADE 103, STUEN

1123 KØBENHAVN K

TEL. +45 32 97 97 87

[email protected]