Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 197
Offentligt
1748775_0001.png
NOTAT
24. april 2017
Rigsrevisionens beretning om effektiv kontrol
J.nr. 20165000720
SD, Byggeri og teknik (SBT)
MOLL
Beretning om effektiv kontrol
Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne om effektiv kontrol. Rigs-
revisionen har undersøgt, i hvilket omfang fem myndigheder har tilrettelagt en
effektiv kontrol med virksomhederne, og i hvilket omfang myndigheder samarbej-
der med hinanden om kontrolindsatsen. Der er tale om følgende fem ministerområ-
der: Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet,
Sundheds- og Ældreministeriet samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
På Beskæftigelsesministeriets område indgår Arbejdstilsynets to kontrolordninger,
Risikobaseret tilsyn (som i beretningen betegnes Arbejdsmiljøkontrol) og Indsatsen
mod social dumping.
De syv kontrolordninger, der er undersøgt, er undersøgt ud fra fire kriterier for
effektiv kontrol:
Om myndighederne har tilstrækkelig grundlag for at tilrettelægge en effektiv
kontrol, dvs. om myndighederne har nok kendskab til de virksomheder, der er
deres målgruppe
Om der foretages risikobaseret udvælgelse af virksomhederne til kontrol
Om myndighederne har kendskab til effekt af kontrollen
Om myndighederne samarbejder om kontrollen på tværs af myndighederne
Konklusioner vedrørende det risikobaserede tilsyn
Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn fremstår som en af de to kontrolordninger,
der er bedst tilrettelagt blandt de syv kontrolordninger, som behandles i beretnin-
gen. Rigsrevisionen konkluderer, at Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn lever
fuldt op til en række af Rigsrevisionens kriterier for effektiv kontrol. Således lever
det risikobaserede tilsyn fuldt op til elementerne
kendskab til kontrolgruppen,
samt
risikobaseret udvælgelse af virksomhederne
og delvis op til
kendskab til effekt af
kontrollen.
Rigsrevisionen vurderer imidlertid, at Arbejdstilsynet ikke lever fuldt op til delkri-
teriet
kendskab til sanktionens virkning.
Rigsrevisionen afgrænser begrebet sankti-
oner som bøder i beretningen.
Konklusioner vedrørende Indsatsen mod social dumping
I Rigsrevisionens beretning fremgår det, at Indsatsen mod social dumping fremstår
som en kontrolordning, der delvis lever op til elementerne om
kendskab til kontrol-
gruppen, risikobaseret udvælgelse af virksomheder
samt
kendskab til effekt af kon-
trollen.
Med hensyn til kriteriet om samarbejde på tværs af myndigheder fremhæ-
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 197: Orientering om Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om effektiv kontrol, fra beskæftigelsesministeren
ves Indsatsen mod social dumping som den eneste kontrolordning, der i vid ud-
strækning er baseret på samarbejde med andre myndigheder.
Rigsrevisionen skriver i beretningen, at Arbejdstilsynet ikke kan indsamle alle de
nødvendige data om virksomhederne, da nogle virksomheder ikke anmelder sig i
Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Da Arbejdstilsynet dermed ikke
har kendskab til det generelle omfang af regelbrud, vurderer Rigsrevisionen, at
tilsynet ikke har det fulde kendskab til kontrolgruppen.
Arbejdstilsynets manglende mulighed for at få fuldt kendskab til kontrolgruppen
påvirker også de to efterfølgende elementer,
risikobaseret udvælgelse af virksom-
heder
samt
kendskab til effekt af kontrollen.
Dermed lever Indsatsen mod social
dumping kun delvist op til de to elementer.
Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning vedrørende Indsatsen mod so-
cial dumping
I forbindelse med beretningen er der afgivet følgende bemærkninger til Rigsrevisi-
onen:
Indsatsen mod social dumping sammenlignes med kontrolordninger, som har et
helt andet datagrundlag og helt andre muligheder for at få kendskab til popula-
tionen.
Det er vanskeligt at indsamle tilstrækkelig viden om målgruppen, da mange af
de udenlandske virksomheder kun er i Danmark i korte perioder, og da en del af
dem netop ikke anmelder sig i RUT.
Arbejdstilsynet ikke har mulighed for at få kendskab til den samlede virksom-
hedsmasse, og kan derfor ikke opstille langsigtede effektmål for det generelle
omfang af regelbrud hos målgruppen.
Det er derfor ikke muligt for Indsatsen mod social dumping at leve fuldt ud op
til alle de forudsætninger for en effektiv kontrol, som beretningen opstiller, her-
under at risikobasere udvælgelsen af virksomheder blandt hele kontrolgruppen
samt at opstille langsigtede mål for effekten af indsatsen.
2