Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 191
Offentligt
1745187_0001.png
NOTAT
April 2017
Betydningen af midlertidige afgørelser om tab af er-
hvervsevne i arbejdsskadesager i forhold til retten til
sygedagpenge
Dette notat beskriver betydningen af midlertidige afgørelser i arbejdsskadesager i
forhold til retten til sygedagpenge.
Endelige og midlertidige afgørelser
Hvis en borger er udsat for en ulykke eller pådrager sig en sygdom, der kan aner-
kendes som en arbejdsskade, kan borgeren have ret til erstatning for tabt erhvervs-
evne. Erstatning for tabt erhvervsevne dækker en evt. nedgang i lønindtægten, der
skyldes arbejdsskaden. Der kan træffes en afgørelse om erstatning for tab af er-
hvervsevne, når der er en afklaring af tilskadekomnes helbreds- og erhvervsmæssi-
ge situation, og derved grundlag for at skønne over tilskadekomnes fremtidige hel-
bredstilstand og erhvervsmuligheder.
Der kan ikke træffes afgørelse om tab af erhvervsevne, før tilskadekomnes er-
hvervsmæssige situation er endelig afklaret. Når det er tilfældet, kan der træffes en
endelig afgørelse.
Hvis tilskadekomnes situation på arbejdsmarkedet derimod er uafklaret, eller en
endelig afklaring vil tage lang tid, er der mulighed for at træffe en
midlertidig
afgørelse
med revision.
At den erhvervsmæssige situation er uafklaret kan fx være, hvis tilskadekomne har
fået et midlertidigt fleksjob, modtager dagpenge eller sygedagpenge, eller er under
uddannelse/revalidering. Hvis det i den situation alligevel kan dokumenteres, at der
er en varig funktionsbegrænsning, der sandsynliggør, at tilskadekomne ikke længe-
re vil kunne oppebære den samme indtjening ved arbejde som før skaden, kan der
træffes en midlertidig afgørelse om en løbende ydelse.
Hvis tilskadekomne er helt uafklaret og helt særlige omstændigheder indebærer, at
det ikke er muligt at lave en vurdering af pågældendes indtjeningsevne efter ska-
den, kan erhvervsevnetabet fastsættes til mindre end 15 procent, og dermed uden
erstatning, som en midlertidig afgørelse med revision. Langt de fleste midlertidige
afgørelser om tab af erhvervsevne indebærer dog, at tilskadekomne modtager en
løbende månedlig erstatning.
Retten til sygedagpenge
Sygedagpenge er en kortidsydelse, og udbetalingen ophører som udgangspunkt ved
revurderingen efter 22 ugers sygemelding indenfor de ni forudgående kalendermå-
neder. Sygedagpengeudbetalingen kan dog forlænges, hvis den sygemeldte opfyl-
der én af syv forlængelsesregler.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 191: Opfølgning på samrådsspørgsmål BA om årsagerne til stigningen i ventetiden i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
Er der rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om
sikring mod følger af arbejdsskade, kan sygedagpenge fortsat udbetales, under
forudsætning af, at de almindelige betingelser for at modtage sygedagpenge - her-
under betingelsen om uarbejdsdygtighed på grund af sygdommen og betingelsen
om, at den sygemeldte aktivt medvirker i opfølgningen - er opfyldt.
Udbetalingen af sygedagpenge kan efter denne forlængelsesregel fortsætte, indtil
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om erhvervsevnetab. Det er
uden betydning, om afgørelsen om erhvervsevnetabserstatning er endelig, eller om
den uafklarede erhvervsmæssige situation nødvendiggør en midlertidig afgørelse.
Det skal bemærkes, at en person, der efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
afgørelse om erhvervsevnetabet ikke længere er berettiget til en forlængelse af
udbetalingen af sygedagpenge efter ovennævnte forlængelsesregel i sygedagpenge-
loven, skal vurderes i forhold til sygedagpengelovens øvrige seks forlængelsesreg-
ler. Hvis personen heller ikke er omfattet af én af disse, men fortsat er uarbejdsdyg-
tig på grund af sygdom, vil pågældende være berettiget til at få et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Reglen om forlængelse af sygedagpengeperioden på baggrund af, at der er rejst sag
om erstatning efter arbejdsskadesikringsloven har været gældende siden 1. januar
1995.
De syv forlængelsesregler
Inden revurderingstidspunktet
–
der ligger efter udbetaling af sygedagpenge i mere
end 22 uger i de 9 forudgående måneder
–
skal kommunen tage stilling til, om der
er grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter en af følgende reg-
ler:
1. det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der
kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan fø-
re til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
2. det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre af-
klarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes ar-
bejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,
3. den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågælden-
de efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervs-
mæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunk-
tet,
4. kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet
med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om res-
sourceforløb, fleksjob eller førtidspension,
5. en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,
6. der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller
lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller
7. der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i
lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt
åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ik-
2
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 191: Opfølgning på samrådsspørgsmål BA om årsagerne til stigningen i ventetiden i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
ke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om
social pension.
3