Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 187
Offentligt
1744038_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om forlængelse af overgangsordningen i forbindeldese med re-
fusionsomlægningen
J.nr. 2017-1922
Som led i aftalen om refusionsomlægningen fra februar 2015 mellem den davæ-
rende SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti og Det konservative Folkeparti blev
der indført en midlertidig overgangsordning, der begrænser de enkelte kommuners
tab eller gevinster i 2016 og 2017. Der var herefter forudsat, at der med virkning
fra 2018 skulle gennemføres en permanent tilpasning af det kommunale tilskuds-
og udligningssystem med henblik på at imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssi-
ge virkninger for kommunerne på grundlag af et arbejde i Økonomi- og Indenrigs-
ministeriets Finansieringsudvalg.
Som følge af fremlæggelsen af et nyt og mere retvisende ejendomsvurderingssy-
stem, som vil få betydning for det kommunale udligningssystem, har det været
nødvendigt at forlænge fristen for arbejdet i Finansieringsudvalget med et år. For-
længelsen indebærer, at der først kan gennemføres ændringer i udligningssystemet
med virkning fra 2019.
På den baggrund har økonomi- og indenrigsministeren foreslået at forlænge den
midlertidige overgangsordning, så den også vil begrænse kommunernes tab og ge-
vinster ved refusionsomlægningen i 2018. Økonomi- og indenrigsministeren har
den 8. februar 2017 fremsat lovforslag nr. L 127 om ændring af lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner (Oprettelse af ny særtilskudspulje og
forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på be-
skæftigelsesområdet). Folketinget har 1. behandlet lovforslaget den 23. februar
2017 og forslaget forventes 3. behandlet den 27. april 2017.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har orienteret kommunalordførerne og Social-,
Indenrigs- og Børneudvalget om lovforslaget. Jeg vil dog for en god ordens skyld
også orientere Beskæftigelsesudvalget om denne forlængelse af overgangsordnin-
gen. Eventuelle spørgsmål i denne forbindelse bedes rettet til økonomi- og inden-
rigsministeren.
Venlig hilsen
11. april 2017
Troels Lund Poulsen