Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
www.bm.dk
CVR 10172748
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
For nyligt orienterede jeg jer om, at jeg har sendt et brev til
KMD’s ledelse, hvor
jeg gav udtryk for min bekymring i forhold til de mange fejlagtige breve i forbin-
delse med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, bilag 156 (BEU alm. del).
Jeg har efterfølgende haft et møde med KMD, hvor KMD bl.a. orienterede mig om
de tiltag, de har taget for at undgå lignende brevfejl i fremtiden.
Som opfølgning på mit møde med KMD har jeg sendt et nyt brev til KMD, hvor
jeg kvitterer for deres tiltag, men samtidig holder dem fast på, at KMD efter min
opfattelse stadig har et arbejde foran sig med at levere den nødvendige it-
understøttelse. Jeg har videre oplyst KMD, at jeg har en klar forventning om, at
KMD nu trækker i arbejdstøjet og sikrer en solid plan for, hvordan den resterende
del af it-understøttelsen af jobreformen kommer fuldstændig på plads.
Jeg vedlægger kopi af brevet til jeres orientering.
Venlig hilsen
J.nr. 2017-2235
Troels Lund Poulsen