BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 182: Orientering om konsekvenser for de offentlige finanser ved mersktivitet i dagpengesystemet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 182
Offentligt

NOTAT

30. januar 2017

Konsekvenser for de offentlige finanser ved meraktivi-

tet i sygedagpengesystemet

J.nr.

Koncernøkonomi

MKA

Bagvedliggende årsager til merudgifter i sygedagpengesystemet

Beskæftigelsesministeriet har foretaget en nærmere analyse af årsagerne til den

forventede merudgift i sygedagpengesystemet i 2016 på 2,1 mia. kr. i forhold til det

forudsatte i sygedagpengereformen. Merudgifterne dækker over en samlet forven-

tet meraktivitet i sygedagpengesystemet på i alt 14.900 fuldtidspersoner sammen-

lignet med, hvad der blev forudsat i reformen.

Analysen viser, at personer generelt bliver længere tid i systemet, og at der kom-

mer flere personer ind i sygedagpengesystemet end forudsat.

Årsagen til, at personerne bliver længere tid i systemet, skyldes primært at:



Der er væsentlig flere personer i den midlertidige overgangsordning end forud-

sat i reformen. Dette er udtryk for, at disse personer bliver længere tid i syste-

met,



Personer i sygedagpengesystemet overgår senere til at modtage andre ydelser

end forudsat. Det omfatter bl.a. dagpenge, fleksjob, ledighedsydelse og kon-

tanthjælp.

Årsagen til, at der kommer flere personer ind i sygedagpengesystemet, skyldes

især, at flere sygemelder sig fra beskæftigelse end tidligere. Til gengæld er der en

positiv beskæftigelseseffekt af reformen, som betyder, at de syge kommer tidligere

tilbage i beskæftigelse end før reformen.

Konsekvenser af merudgifter i sygedagpengesystemet

Meraktiviteten på 14.900 fuldtidspersoner i sygedagpengesystemet medfører

brut-

tomerudgifter

på 2,1 mia. kr. til sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under

jobafklaring.

Denne merudgift kan imidlertid ikke tages som udtryk for, hvorledes de samlede

offentlige finanser påvirkes. I beløbet på 2,1 mia. kr. tages der ikke højde for virk-

ninger på skatte- og afgiftsprovenuet, og der tages heller ikke højde for, at der sam-

tidig med, at der er merudgifter i sygedagpengesystemet, er mindreudgifter til an-

dre indkomstoverførsler, som nogle af modtagerne alternativt ville have modtaget.

Tages der højde for, at der betales skatter og afgifter af den forventede merudgift i

sygedagpengesystemet på 2,1 mia. kr., reduceres merudgiften til 1 mia. kr.

(netto-

merudgifter).

Tages der yderligere højde for, at nogle af modtagerne i sygedagpengesystemet

alternativt ville have modtaget andre indkomstoverførsler, reduceres merudgiften

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 182: Orientering om konsekvenser for de offentlige finanser ved mersktivitet i dagpengesystemet, fra beskæftigelsesministeren

yderligere til 0,8 mia. kr., som dermed udgør den samlede

virkning på de offentlige

finanser

, jf. tabel 1.

Tabel 1. Konsekvenser af merudgifter i sygedagpengesystemet 2016

Aktivitet,

fuldtidsperso-

ner

I alt

Heraf:

Stigende tilgang

Overgangsordning

Stigende varigheder i

øvrigt

Beskæftigelseseffekt

Uforklaret

14.900

4.800

4.100

5.400

-750

1.300

Bruttomerud-

gifter i syge-

dagpengesy-

stemet, mia.

kr.

2,1

0,7

0,6

0,7

-0,1

0,2

Nettomerud-

gifter i syge-

dagpengesy-

stemet, mia.

kr.

1,0

0,3

0,4

0,0

0,1

Virkning på

offentlige

finanser, mia.

kr.

0,8

0,2

0,0

-0,2

0,0

Udover at vise de samlede konsekvenser af merudgifter i sygedagpengesystemet,

fremgår det også af tabellen, at det primært er den stigende tilgang ind i sygedag-

pengesystemet, som kan forklare virkningen på de samlede offentlige finanser. Det

skyldes, at tilgangen hovedsageligt kommer fra beskæftigelse. Udover merudgifter

i sygedagpengesystemet for denne målgruppe, mistes der derfor også skatte- og

afgiftsprovenu, fordi personer under sygdom har en lavere indkomst. Hele denne

merudgift har altså en negativ virkning på de offentlige finanser svarende til 0,8

mia. kr.

Det skal bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke umiddelbart er grundlag for

at konkludere, at den stigende tilgang kan tilskrives sygedagpengereformen.

Dernæst fremgår det af tabellen, at overgangsordningen også bidrager til at forklare

den negative virkning på de offentlige finanser svarende til 0,2 mia. kr. Det skyl-

des, at en del af personerne omfattet af overgangsordningen med reformen var

forudsat at afgå til beskæftigelse i stedet for at blive i jobafklaringsforløb med res-

sourceforløbsydelse.

Tabellen viser også, at stigende varigheder i øvrigt

–

bl.a. som følge af den senere

afgang til andre ydelser samt den mindre del af aktiviteten, der ikke umiddelbart

kan forklares i analysen

–

er neutrale for de offentlige finanser. Det skyldes, at

disse målgrupper i vidt omfang ville have modtaget andre indkomstoverførsler i

stedet for sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Endelig viser tabellen, at den positive beskæftigelseseffekt af det fremrykkede

revurderingstidspunkt indebærer mindreudgifter, fordi sygemeldte kommer hurti-

gere tilbage i beskæftigelse end forudsat. Dette indebærer mindreudgifter til syge-

dagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, samt en større ind-

tægt fra skat og afgifter, fordi personerne har højere indkomst ved beskæftigelse

end under en sygemelding. Dette svarer samlet set til en mindreudgift på 0,2 mio.

kr.